1. Acontoskat for selskaber

Transkript

1 STATSAUTORISERET REVISIONSPARTNERSELSKAB Skatteinformation november 2013 REVISION & RÅDGIVNING REVISION & RÅDGIVNING RINGAGER 4C, 2. TH. // 2605 BRØNDBY // TEL // CVR // // ALBJERG.DK

2 Indholdsfortegnelse 1. Acontoskat for selskaber Håndværkerfradrag (servicefradrag) Udbytte contra løn Gaver til medarbejdere Restskat personer rentetillæg Pensionsordninger hovedlinjer Skattekonto... 7

3 1. Acontoskat for selskaber Ordinær acontoskat for selskaber betales i to rater i henholdsvis marts og november måned. Anden rate af acontoskatten skal betales senest den 20. november Samtidig med betaling af den ordinære acontoskat er der mulighed for at foretage frivillig indbetaling af yderligere acontoskat. Restskat Hvis den indbetalte acontoskat ikke kan dække den endelige skat, opstår der en restskat. Restskat for indkomståret 2013 (med tillæg af et ikke-fradragsberettiget restskattetillæg på 3,9%) skal betales senest den 20. november Renteovervejelser Forholdet mellem selskabets lånerente og SKAT s restskattetillæg henholdsvis rentegodtgørelse ved overskydende skat afgør, om det kan betale sig at foretage frivillig indbetaling af acontoskat. Ved renteovervejelserne skal det tages i betragtning, at frivillig indbetaling den 20. marts giver et tillæg på 0,1%, mens en frivillig indbetaling den 20. november reduceres med 0,1 %. Hvis selskabets lånerente er mindre end 5,1% p.a., kan det betale sig at indbetale frivillig acontoskat den 20. november Hvis selskabets lånerente overstiger 5,1 % p.a., er det mest fordelagtigt at undlade at betale frivillig acontoskat og i stedet vente med at betale restskat til den 20. november Indbetaling via skattekonto I august 2013 fik selskaber en skattekonto, som nærmere bekrevet i afsnit 7. Anden rate af acontoskatten for indkomståret 2013 skal betales via skattekontoen, og dette gælder også eventuel frivillig indbetaling af acontoskat. Derfor skal den frivillige indbetaling angives via TastSelv Erhverv under punktet Selskabsselvangivelse / Acontoskat - ellers dækker den foretagne indbetaling ikke som acontoskat. 2. Håndværkerfradrag (servicefradrag) Håndværkerfradraget for personer er blevet forlænget til 2013 og Du kan først indberette dit håndværkerfradrag for 2013 i foråret 2014, da SKAT s system ikke er klar før. Personer kan få håndværkerfradrag årligt på op til kr. inkl. moms for arbejdsløn til service og vedligeholdelse på deres bopæl. Arbejdet skal stå på SKAT s liste med ydelser, der giver håndværkerfradrag. Fradraget gælder for personer, der er fyldt 18 år. Flere personer i en husstand (gælder ikke fritidsboliger) kan få fradrag for den del af en udgift, som de hver især har betalt. Hver person skal indtaste sin andel af udgiften i TastSelv. 1

4 Ægtefæller og samlevere med fælles økonomi kan som de eneste dele, som de har lyst, og trække hver deres del af en regning fra, selvom den ene har betalt hele regningen. Beløbet overføres ikke automatisk til ægtefæller, så I skal indtaste hver jeres andel af udgiften i Tast- Selv. Hvis for eksempel børn over 18 år i en husstand skal have fradrag for udgiften, skal de have betalt et beløb svarende til fradraget. Beløbet skal betales elektronisk, enten til håndværkeren eller til forældrene i forbindelse med forældrenes betaling af beløbet til håndværkeren. Fra den 22. april 2013 er fritidsboliger også omfattet af fradraget. Det gælder både sommerhuse, fritidsboliger og ferieejerlejligheder, uanset om de ligger i Danmark eller i udlandet. Det er de samme typer udgifter, der kan trækkes fra for fritidsboliger, som for helårsboliger. Du får dog kun ét årligt samlet fradrag på kr. uanset antallet af boliger. Det er kun ejeren af fritidsboligen og ejerens ægtefælle, der kan få fradrag. Hvis I er flere, der ejer en fritidsbolig sammen - fx søskende, der har arvet et sommerhus eller venner, der har købt et sammen - kan alle ejere hver især få fradrag, hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt. Hvis fritidsboligen er udlejet en del af året, er der ikke fradrag for serviceydelser i form af rengøring, vinduespudsning, havearbejde mv. Dette gælder uanset, hvilken beskatningsmetode der er valgt for lejeindtægterne. Er du ikke ejendomsværdiskattepligtig af fritidsboligen, fx fordi den udelukkende udlejes erhvervsmæssigt, er under opførsel/nedrivning eller er ubeboelig, er fritidsboligen ikke omfattet af ordningen. De fleste kolonihaver er ikke ejendomsværdiskattepligtige og er derfor heller ikke omfattet af ordningen. 3. Udbytte contra løn Som hovedaktionær er det en god idé at gøre sig overvejelser om, hvor meget hovedaktionærselskabet skal udbetale i løn og udlodde i udbytte til hovedaktionæren. Disse udbetalinger kan med lidt omtanke tilrettelægges på en for hovedaktionæren skattemæssig optimal måde. Løn er personlig indkomst, som beskattes med op til topskattesatsen af sidst tjente krone. Det betyder for de fleste, at skatten af sidst tjente krone vil være omkring 56 % (inkl. arbejdsmarkedsbidrag) afhængigt af, hvilken kommune du bor i, og om du er medlem af folkekirken. Udbytte beskattes med 27 % op til kr. årligt pr. person og 42 % for beløb derover. Herudover har selskabet betalt 25 % selskabsskat, inden der kan udbetales udbytte. Det betyder, at beskatningen af sidst tjente krone kan komme op i 56,5 % af udbytte, som ligger over kr. pr. person. Altså mere end det, du betaler i skat af løn selv hvis du betaler topskat. Følgende prioriterede rækkefølge kan være en fordelagtig fremgangsmåde for en hovedaktionær, der ønsker at klarlægge, hvordan udbetalingen af løn og udbytte skal sammensættes for at give den laveste samlede skattebetaling. 2

5 Udbetaling af årlig løn på kr. efter AM-bidrag (topskattegrænse), dvs. beskatning på ca. 42% afhængig af bopælskommune Udbetaling af årligt udbytte på kr. ( kr. for ægtefæller) dvs. en beskatning på 27% svarende til 45,25%, når der tages højde for, at der betales selskabsskat før udlodningen Hvorvidt yderligere beløb med fordel kan udbetales som løn eller udbytte, afhænger af bopælskommune. 4. Gaver til medarbejdere En medarbejder kan som hovedregel modtage gaver og lignende mindre personalegoder for op til kr. om året uden at betale skat, men der er enkelte særregler: Kontantgaver og gavekort, der kan ligestilles med kontanter, er altid skattepligtige. Julegaver med en værdi op til 700 kr. er skattefrie, med mindre det er kontanter eller gavekort. Julegaver til en værdi mellem 700 kr. og kr. kan være skattepligtige. Det afhænger af, om medarbejderen har modtaget andre gaver det år. Er julegavens værdi mere end kr., skal medarbejderen altid betale skat af den. Jubilæumsgratiale og fratrædelsesgodtgørelse op til kr. er skattefri. Lejlighedsgaver af sædvanligt omfang er skattefrie. Oversigt over beskatning/skattefrihed vedrørende julegaver i forskellige situationer Julegavens Værdi af andre Beskatning Forklaring værdi personalegoder *) 700 kr. - ingen En julegave til højst 700 kr. udløser ingen beskatning kr. - ingen Julegaven overstiger ikke bagatelgrænsen på kr., når der ikke er givet andre personalegoder det år. 700 kr. 300 kr. ingen Den samlede værdi overstiger ikke bagatelgrænsen på kr. 700 kr. 310 kr. Beskatning af 310 kr. Bagatelgrænsen for personalegoder er overskredet, men det friholdte loft for julegaver er ikke overskredet. Derfor beskatning af 400 kr. 710 kr. 300 kr. Beskatning af kr. Bagatelgrænsen for personalegoder er overskredet, og det friholdte julegaveloft er også overskredet. Derfor skal hele beløbet beskattes. *) omfatter personalegoder uden konkret sammenhæng med arbejdet, fx belønninger og ferierejser. Øvrige typer af personalegoder indgår ikke heri, herunder de skattefri personalegoder (fx p-plads, arbejdsrelevant uddannelse og frugtordninger), personalegoder med konkret sammenhæng med arbejdet (fx mad ved overarbejde og fri avis til brug for arbejdet) samt personalegoder med særskilte beskatningsregler (fx fri bil og fri telefon). 3

6 Indberetning af skattepligtige gavers værdi til SKAT Arbejdsgiveren skal indberette gaven til SKAT, hvis det er en kontantgave, eller hvis gavens værdi i sig selv overstiger bagatelgrænsen på kr. Medarbejderen skal selv oplyse beløbet på årsopgørelsen, hvis arbejdsgiveren et år har givet flere gaver, hvis værdi tilsammen overstiger bagatelgrænsen på kr. Gaverne er personlig indkomst. Arbejdsgiver kan fratrække udgiften Arbejdsgiveren kan fratrække udgifter til gaver som driftsomkostning. Lejlighedsgaver af sædvanligt omfang er skattefrie Lejlighedsgaver er almindelige gaver, der markerer en medarbejders private mærkedag eksempelvis i forbindelse med fødselsdag, barnedåb, konfirmation, bryllup og lignende. Der gælder ingen fast beløbsgrænse for værdien af lejlighedsgaver. Lejlighedsgaver med en værdi, der overstiger, hvad der almindeligvis anses for passende, vil dog være fuldt skattepligtige. Gives der en lejlighedsgave af usædvanlig størrelse, er medarbejderen skattepligtig af værdien. Arbejdsgiveren kan fratrække gaven som en driftsomkostning og skal indberette beløbet til SKAT som personlig indkomst. Jubilæumsgratiale og fratrædelsesgodtgørelse på op til kr. er skattefri En medarbejder kan modtage jubilæumsgratiale på op til kr. skattefrit ved 25, 35, 40, 45 og 50 års ansættelse i virksomheden, uden at det er skattepligtigt. Medarbejdere i en virksomhed kan modtage skattefri jubilæumsgratialer på op til kr. skattefrit, hvis virksomheden har 25-årsjubilæum eller har bestået i et antal år deleligt med 25. Det er en betingelse, at alle fuldtidsmedarbejdere får samme beløb i jubilæumsgratiale, og at en forholdsmæssig andel gives til deltidsansatte medarbejdere. Fratrædelsesgodtgørelse på op til kr. er også skattefri. Arbejdsgiveren kan fratrække udgifterne som driftsomkostning og skal indberette beløbene til SKAT, selv om de er skattefri. Øvrige personalegoder med konkret sammenhæng til arbejdet Personalegoder ydet af en arbejdsgiver, der har såvel et erhvervsmæssigt som et privatforbrugselement, omfatter fx gratis mad og drikke ved overarbejde, fri avis til brug for arbejdet, kreditkortordninger og frikort til offentlig befordring, som er ydet af hensyn til erhvervsmæssig befordring, og som kan bruges til anden privat transport end mellem hjem og arbejde. Disse personalegoder beskattes kun, hvis summen heraf overstiger den årlige bagatelgrænse på kr. Arbejdsgiveren kan fratrække udgifterne som driftsomkostninger. Hvis bagatelgrænsen på kr. er overskredet, er hele beløbet skattepligtigt, og medarbejderen skal selv oplyse beløbet som personlig indkomst. 4

7 5. Restskat personer rentetillæg Ved betaling af restskat pålægges et procenttillæg til staten af restskatten. Den skattepligtige kan undgå at betale procenttillægget helt eller delvis ved frivilligt at indbetale yderligere forskudsskatter ud over, hvad der allerede er betalt i form af A-skat eller er opkrævet hos den skattepligtige. Satsen for procenttillægget fastsættes én gang årligt i december måned i indkomståret, dvs. for indkomståret 2013 i december For indkomståret 2012 var procenttillægget fastsat til 4,7 pct. Betaling af restskat til og med 1. juli i året efter indkomståret kan ske uden beregning af procenttillæg, men i stedet påløber der dag-til-dag-renter af restskat fra og med starten af året efter indkomståret. Dag-til-dag-renten var i 2012 fastsat til 2,7 %. Rentesatsen for 2013 beregnes ligeledes i december måned. Frivillig betaling af forskudskat for et indkomstår kan således ske til og med slutningen af indkomståret for at undgå dag-til-dag-renter af en restskat. Frivillig indbetaling indberettes via Tast- Selv Personer. Det skal nævnes, at hverken dag-til-dag-renterne eller procenttillæg er fradragsberettiget. 6. Pensionsordninger hovedlinjer Kapitalpension Fra 1. januar 2013 er det ikke længere muligt at indskyde på kapitalpension. Derfor giver staten mulighed for at komme ud af kapitalpensionen med rabat - men kun i 2013 og Den afgift, du ellers skulle betale til staten, når du går på pension, kan du vælge at betale inden udgangen af 2014 også selv om du stadig har lang tid til pensionsalderen. Hvis du gør det, kan du nøjes med at betale en afgift på 37,3 % i stedet for 40 %. Det betyder dog ikke, at du kan hæve pengene fra kapitalpensionen. De overgår til den nye pensionsordning: Aldersopsparing. Når kapitalpensionen ophæves / overføres reduceres kapitalen med 37,3 %. Det kan således være en fordel at vente til udgangen af 2014 med ophævelsen, da man indtil ophævelsen har en formue svarende til afgiften, der kan give et afkast. Aldersopsparing Du kan oprette en aldersopsparing frem til 10 år efter, du har nået din folkepensionsalder. Du kan vælge at få din aldersopsparing udbetalt på en gang eller i flere mindre portioner. Du kan tidligst få udbetalt din aldersopsparing fem år før det tidspunkt, du kan gå på folkepension, og din aldersopsparing skal være udbetalt senest 10 år efter det tidspunkt, du har nået folkepensionsalderen. 5

8 Er du født i første halvår 1960 eller tidligere, gælder der særlige regler, som gør, at du kan få udbetalt din aldersopsparing lidt tidligere. Der bliver hvert år fastsat en maksimumgrænse for, hvor meget du samlet må indbetale på aldersopsparinger. I 2013 er grænsen kr. Indbetalinger på aldersopsparinger er ikke fradragsberettigede, og udbetalingerne er ikke skattepligtige. Afkastet beskattes lempeligt som øvrige pensionsopsparinger pensionsafkastskat på 15,3 %. Ratepension Du kan oprette en ratepension indtil 10 år efter det tidspunkt, du har nået folkepensionsalderen. Du kan lade din ratepension udbetale over år. Du kan tidligst få udbetalinger fra din ratepension fem år før, du kan gå på folkepension. For aftaler indgået før maj 2007 gælder særlige regler. Udbetaling skal starte senest 10 år efter tidligste folkepensionsalder og skal være færdigudbetalt senest 20 år efter det tidspunkt, du har nået folkepensionsalderen. Der bliver hvert år fastsat en maksimumgrænse for, hvor meget du med fradrag må indbetale på din ratepension. I 2013 er grænsen kr. efter arbejdsmarkedsbidrag. Indbetalinger på ratepension inden for maksimumsgrænsen trækkes fra i din personlige indkomst. Er du selvstændig erhvervsdrivende (ikke aktie- eller anpartsselskab), kan du indbetale op til 30% af dit skattemæssige overskud før renter på ratepension, også selvom 30% af overskuddet overstiger maksimumgrænsen på kr. Hvis du, sideløbende med at du er selvstændig, også er lønmodtager i en anden virksomhed, kan du via din arbejdsgiver indbetale yderligere kr. på ratepension. Fra 2015 bliver du også som selvstændig erhvervsdrivende omfattet af fradragsloftet på ratepension. Det betyder, at du fra 1. januar 2015 maksimalt kan indbetale kr. på en ratepension. Når din ratepension udbetales, skal du betale personlig indkomstskat (men ikke AM-bidrag) af den løbende udbetaling. Hvis du hæver din ratepension i utide (før tidligste udbetaling), skal du dog betale en afgift på 60%. Livslang Pension (Livrenter) Du kan oprette en Livslang Pension, indtil du fylder 85 år. Du kan vælge at oprette en Livslang Pension som en privat ordning, hvor du selv indbetaler, eller en arbejdsgiverordning, hvor du selv eller din arbejdsgiver indbetaler. Er din Livslang Pension en privatordning, er der en maksimumgrænse for, hvor meget du med fradrag det pågældende år må indbetale på din Livslang Pension. I 2013 er grænsen kr. efter arbejdsmarkedsbidrag. 6

9 Er din Livslang Pension en arbejdsgiverordning, hvor du selv eller din arbejdsgiver indbetaler, er der ingen øvre grænse for dit indskud. Er du selvstændig erhvervsdrivende (ikke aktie- eller anpartsselskab), kan du indbetale op til 30% af skattemæssigt overskud før renter på Livslang Pension, også selvom dette overstiger den maksimale indbetalingsgrænse for privatordninger på kr. Indbetalinger på Livslang Pension trækkes fra i din personlige indkomst. Du kan tidligst starte med at få udbetaling fra din Livslang Pension fem år før det tidspunkt, du kan gå på folkepension. Når din Livslang Pension udbetales, skal du betale personlig indkomstskat men ikke AM-bidrag af den løbende udbetaling. Hvis du hæver din Livslang Pension i utide (før tidligste udbetaling), skal du dog betale en afgift på 60%. 7. Skattekonto Skattekontoen viser en opgørelse over virksomheders indberetninger og opkrævninger samt indog udbetalinger til og fra SKAT. Reglerne trådte i kraft den 1. august Skattekontoen findes i TastSelv Erhverv. Der er en skattekonto pr. CVR-nr. eller SE-nr. Har virksomheden flere SE-numre, har den en skattekonto pr. SE-nr. Der er ikke lavet om på, hvordan virksomheder skal indberette og betale, men der skal anvendes en ny betalingslinje, som fremkommer på kvitteringsbilledet, når der er indberettet. Er der tidligere anvendt en gammel betalingslinje i for eksempel netbank eller økonomisystem, skal denne erstattes af den nye betalingslinje. Ved indbetaling bliver den ældste, forfaldne post altid dækket først. Derfor anbefaler vi, at du logger på TastSelv Erhverv regelmæssigt for at afstemme skattekontoen. Hvis du betaler tidligere end fem hverdage før sidste rettidige betalingsdag, kan det betyde, at du får pengene retur. Vi anbefaler derfor, at du betaler til sidste rettidige betalingsdag. Skattekontoen omfatter Skattekontoen giver et samlet overblik over, hvad virksomheden har indberettet og betalt, og hvad der skyldes i blandt andet moms, lønsumsafgift, A-skat og AM-bidrag, selskabsskat, acontoskat, udbytteskat, punkt- og miljøafgifter, andre afgifter samt gebyrer og renter. Eventuel gæld, som SKAT har sendt til inddrivelse, fremgår også. Har du en personligt ejet virksomhed, er den personlige B-skat ikke omfattet af virksomhedens skattekonto. B-skat skal stadig afregnes via indehaverens forskudsopgørelse i TastSelv Borger. 7

10 Manglende betaling Hvis du ikke betaler til tiden, påløber der renter. Skylder du over kroner, får du en rykker i Meddelelsesarkivet i TastSelv Erhverv. Hvis du ikke betaler, bliver gælden sendt til inddrivelse. Renter vil fremover blive beregnet som en saldorente. I praksis vil det sige, at der en gang om måneden tilskrives dag-til-dag-rente med en fælles rentesats og renters rente. Fra den 1. august 2013 er satsen 0,7% om måneden. Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte din revisor eller Peter Hjorth Sørensen (telefon: eller phs@albjerg.dk). 8