Trivselsundersøgelse 2018 på Vendsyssel Friskole Undervisningsministeriet har udarbejdet en et redskab til en trivselsundersøgelse, som vi har brugt. Undersøgelsen er delt op i indskolingen 0.-3. kl. og resten altså 4.-9. kl. Trivselsmålingen i 0.-3. klasse delt ind i de 4 hovedområder: 1. Social trivsel 2. Faglig trivsel 3. Støtte og inspiration 4. Ro og orden 1. I indskolingen ser vi heldigvis også elever som trives rigtig godt. 98 % af eleverne svarer at de er glade for skolen. Når der bliver spurgt ind til, om de er glade for deres klasse svarer 94 % ja. Det er et meget højt tal - et af dem vi også er meget stolte af. 94% svarer at de er gode til at hjælpe hinanden i deres klasse, dette er også et relativt højt og flot tal, men vi vil gerne hjælpe de sidste 6% så de også føler, at de i klassen kan hjælpe hinanden. 92% af eleverne svarer, at de kan lide pauserne i skolen. Det at holde frikvarter, kan være en udfordringen for nogen, det kan være svært, at komme fra den strukturerede undervisning og ud til den frie leg. Vi gårdvagter holder hele tiden øje med om nogen går alene og hjælper disse med at komme ind i fællesskabet. Der bliver også lavet legeaftaler til pauserne, så de ved, hvem de skal være sammen med. 11 % af eleverne i indskolingen svarer, at de godt kan være bange for, at deres klassekammerater vil grine af dem i skolen. Det er nok en meget naturlig bekymring hos børn, men selvfølgelig noget vi vil have med i tankerne, i vores videre arbejde med social trivsel. ALLE skal føle sig trygge hver dag. 2. For indskolingen består emnet om faglig trivsel kun af to spørgsmål. De spørgsmål omhandler deres opfattelse af deres egen evne til at koncentrere sig og deres evne til at løse problemer. Også her er eleverne svar positive. 80 % svarer at de føler, at de kan løse deres problemer, mere specifikt mener 40 % at de nogle gange kan og 40% mener at det for det meste kan. 94 % svarer at de godt kan koncentrere sig i timerne - mere specifikt svarer 38 %; ja, nogle gange. Men 56 % svarer; ja, for det meste. 3. Spørgsmålene i dette emne omhandler elevernes oplevelse af lærerens hjælp og støtte, om de har medbestemmelse og om de finder undervisningen motiverende. Med hensyn til lærerens hjælp og støtte svarer 97 % af eleverne, at de er glade for deres lærere og føler at de får den hjælp de har brug for. 58 % af eleverne mener, at de ikke har medbestemmelse på, hvad de skal lave i timerne. I vores gennemgang af trivselsundersøgelsen har vi talt om, at det måske er meget naturligt, at eleverne føler sådan. Der er mange færdigheder som skal indlæres i de første skoleår, og med megen fokus på klasseledelse og struktur, er det nok et punkt der er blevet lidt overset. Det er derfor et svar vi tager meget seriøst. 94% mener, at de lærer noget spændende i skolen - helt specifikt svarer 43% nogle gange og 62% svarer ja meget. Det ville selvfølgelig være rart at der var 100% der svarede, at de lærer noget spændende i skolen, vi forsøger at gøre undervisningen spændende og varieret, så de ikke kun skal løse opgaver i en bog.
4. Ro og orden indeholder kun et enkelt spørgsmål, nemlig elevens oplevelse at ro og støj i klassen. Her oplever 39%, at det nogle gange kan være svært at høre, hvad læreren siger i timerne. 43% mener ikke, at det er svært, at høre hvad læreren siger. De sidste 19% svarer, at det tit er svært at høre, hvad læreren siger. Det er selvfølgelig noget vi tager meget seriøst, så der kan blive skabt den nødvendige ro til indlæring. Vi gør meget for, at skabe ro og struktur. Det gør vi blandt andet ved tydelig klasseledelse, faste rutiner, piktogrammer og træning i hvordan man går i skolen. Der er i tilføjet supplerende spørgsmål om de fysiske og æstetiske omgivelser: Det er dejligt, at så stor en procentdel af eleverne kan se, hvilke gode udeområder vi har på skolen. Der er selvfølgelig plads til forbedring og i dette skoleår får vi opsat en vippe, hvilket helt sikkert vil blive til stor glæde for indskolingen. 86% mener at der er nok lys i klassen, vil vil helt sikkert spørge i klasserne om hvilke udfordringer der helt bestemt er med lyset, så kan det svar forhåbentlig blive forbedret. 71% svarer at deres klasselokale er meget rart at være i, 20% svarer ja tit, men 9% mener ikke det er rart. Her vil vi give eleverne medbestemmelse og lade dem komme med deres ideer til at gøre klasselokale rart at være i. 95% mener at der er flot på skolen. Kun 60 % mener at der er nok toiletter på skolen, det er desværre ikke muligt for os, at gøre så meget ved det. Alle klasser har deres eget toilet. 94% mener heldigvis, at der er rent på skolen. Vi har optimeret på rengøringen og alle gangarealer og toiletter er fra skoledagens start rengjorte, så alle elever møder ind til en ren skole.
I vores gennemgang I trivselsmålingen for 4. - 9. kl. er der 4 hovedpunkter: 1. Social trivsel 2. Faglig trivsel 3. Støtte og inspiration 4. Ro og orden Social trivsel: Faglig trivsel: 1. Vi er stolte over at vi scorer 92% i den sociale trivsel. 75% svarer meget tit, 36% svarer tit, de sidste 9% skal vi selvfølgelig have fat i, så deres trivsel også kan ligge helt i top. Eleverne er her bl.a blevet spurgt til om, de er glade for deres skole, om de føler, at de hører til på skolen, er glad for deres klasse og om de føler sig trygge her. Det viser, at vores opmærksomhed på social trivsel fungerer meget tilfredsstillende. 2. Den faglige trivsel scorer også højt. Det er absolut positivt. 86% mener at deres lærere giver udtryk for at de klarer sig godt. 42% oplever at lærerens udtryk for fremskridt, er virkelig gode, 44% oplever at det er gode.de sidste 14% mener at det er middel, hvad læreren mener om elevens fremskridt.. Eleverne er bl.a blevet spurgt om de føler, at de klarer sig godt fagligt i skolen, om de gør fremskridt i skolen, om de lykkes med deres opgaver og om de kan koncentrere sig i timerne.
Støtte og inspiration: 3. 84% af eleverne føler, at de får den støtte de har brug for af læreren. 11% er hverken enige eller uenige. De sidste 5% er uenige. Det er helt sikkert noget, vi skal være opmærksomme på, så alle bliver støttet i de udfordringer, de måtte have.eleverne er også blevet spurgt om undervisningen er kedelig eller om den er spændende, 76% mener at undervisningen tit eller en gang imellem er kedelig, men også 95% mener, at undervisningen en gang imellem, tit eller meget tit er spændende. Disse tal er en smule modstridende og derfor regner vi med at undervisningen som oftest er spændende. Kun 55% mener, at de har medbestemmelse i undervisningen, det er selvfølgelig et tal vi tager seriøst og vi vil forsøge at lade eleverne komme med deres input til en spændende undervisning, selvfølgelig indenfor de årsplaner der er lavet. Ro og orden: 4. 85 % svarer at de tit eller meget tit kan høre hvad læreren siger. De resterende svarer, at det kan de en gang imellem. Vi tager selvfølgelig vores klasserumsledelse op til overvejelse og vil forsøge at nå de sidste, så de også føler, at der er ro i undervisningen. Heldigvis svarer 95% at de føler at læreren hurtigt kan få skabt ro i klassen, hvis der er larm.
Der er i tilføjet supplerende spørgsmål om de fysiske og æstetiske omgivelser: Her er eleverne blevet spurgt til skolens udsmykning, udeområder, lys, luft og temperatur i klasserne. Der er overordnet positive svar. 76% er tilfredse med skolens udsmykning. 71% er tilfredse med ude-områderne. 87% er tilfredse med lyset i klassen, resten svarer at de hverken er tilfredse eller utilfredse. 63% er tilfredse med temperaturen i klassen, men 13% svarer at de er utilfredse. 71% svarer at de er tilfredse med luften i klassen, kun 4% er utilfredse. Vi skal selvfølgelig sørge for at de resterende også føler at indeklimaet er godt i klassen og vi vil derfor undersøge, hvilke forbedringer eleverne mener der skal til, for at få et optimalt indeklima. Der også blevet spurgt til, om der er nok toiletter på skolen. Kun 33% mener, at der er nok toiletter, det er desværre ikke noget vi kan gøre en masse ved, idet alle toiletter er i brug, der er et toilet til hver klasse. 58% er enige eller helt enige i, at der er rent på skolen. 33% er hverken enige eller uenige. De sidste 7% synes ikke der er rent på skolen. Vi har optimeret på rengøringen og alle gangarealer og toiletter er fra skoledagens start rengjorte, så alle elever møder ind til en ren skole.