Notat Spildevandsplanlægning - Spildevandsafledning i sommerhusområder

09.04.2008 PH Notat Spildevandsplanlægning - Spildevandsafledning i sommerhusområder

- 2 - Forord Notatet er udarbejdet med udgangspunkt i hhv.: Byrådets 1. behandling af forslag til spildevandsplan 2008-19, hvor Venstres byrådsgruppe ønskede protokolleret, at der inden 2. behandlingen af spildevandsplanen 2008-19 udarbejdes en redegørelse over de tekniske - og økonomiske konsekvenser for grundejere og for Kloakforsyningen ved kloakering af sommerhusområdet ved Kattegatkysten. Kloakeringen kan eventuelt ske etapevis, startende med områder med højest grundvandstand. Kloakeringen skal som udgangspunkt ske som en frivillig ordning. Samt nedenstående tekst i forslag til spildevandsplan 2008-19: Mange af kommunens sommerhusområder er lavtliggende, ved kyststrækninger og lignende. Disse områder er særligt udsatte, når vandstanden (herunder også grundvandsstanden) stiger i de kommende år som følge af klimaændringerne. Stigende vandstand vil medføre risiko for oversvømmelser og ringere mulighed for en effektiv og hygiejnisk afledning af spildevandet fra ejendommene i disse områder. Aalborg Kommune vil i nærværende spildevandsplans planperiode igangsætte undersøgelser, der skal klarlægge behov og muligheder for at etablere bedre løsninger for spildevandsafledningen i disse områder. Resultatet af undersøgelserne vil blive indarbejdet i spildevandsplanen i forbindelse med den næste generelle revision af spildevandsplanen, der er planlagt udført i 2010-11. Formålet med notatet er at forbedre beslutningsgrundlaget for valg af spildevandsløsninger i sommerhusområder. Målsætningen for spildevandshåndteringen i sommerhusområderne er at forbedre recipienttilstanden i vandløbene og kystvandene, tilgodese grundvandskvaliteten og sikre hygiejniske forhold i sommerhusområdet og på stranden (sikre blåt flag) samt at forbedre komforten for sommerhusejerne. Ved at forbedre spildevandshåndteringen reduceres spildevandsudledningen og dermed også risikoen for tilstedeværelse af E-coli. Herved kan det blå flag sikres, da fjernelsen af E-coli giver renere badevand. I Aalborg Kommune administreres miljøbeskyttelseslovens regler om spildevandsbortskaffelse uden for kloakerede områder af Teknik- og Miljøforvaltningen. Det er således Teknik- og Miljøforvaltningen, der behandler ansøgninger om tilladelser til afledning af spildevand i de af kommunens sommerhusområder, der ikke er kloakeret. Dele af nærværende notat er udarbejdet med input fra Teknik- og Miljøforvaltningen. Ved udarbejdelsen af notatet er der taget udgangspunkt i den gældende lovgivning for området, og der er hentet inspiration til spildevandsløsninger i sommerhusområder fra litteraturen. Ligesom der er hentet erfaringer fra besøg i Jammerbugt Kommune, der er en af landets største sommerhuskommuner, og som igennem tiden har anvendt flere forskellige spildevandsafledningsformer i sommerhusområderne.

- 3 - Indholdsfortegnelse 1. Indledning side 4 2. Beskrivelse af eksisterende forhold. side 4 a. Hals-Hou-området som eksempel side 4 3. Løsningsmuligheder til forbedring af spildevandsafledningsforholdene side 6 a. Nedsivning side 6 b. Kloakering side 7 4. Lovgivning side 8 a. Nedsivning side 8 b. Kloakering. side 9 5. Bindinger, der kan have betydning for valg af løsning side 11 6. Økonomi for de relevante løsningsmuligheder side 11 a. Hals-Hou-området som eksempel side 11 7. Sammenfatning og forslag til fremgangsmåde side 12 a. Status med Hals-Hou-området som eksempel. side 12 b. Forslag til løsning for Hals-Hou-området, herunder fremgangsmåde og tidsplan side 12

- 4-1. Indledning I sommerhusområderne er der igennem tiden normalt valgt nedsivning som bortskaffelsesmetode for såvel husspildevand som overfladevand. I mange sommerhusområder er spildevandsafledningsforholdene efterhånden ikke mere tidssvarende. Som følge af stadig udbygning, øget anvendelse og større krav til tekniske installationer som baderum, wc, mv., er der i sommerhusområder generelt betydelig behov for egentlige nyanlæg og ændringer af eksisterende forhold. Belastningen på nedsivningsanlæggene er generelt stigende. Sommerhusene bygges større, benyttes i længere perioder, flere og flere endda til helårsbeboelse, vandforbruget er stigende i takt med at vaskemaskiner og spabade er naturlige dele i nutidens sommerhuse. Med den stigende belastning og forringede spildevandsrensning vil der være stor risiko for, at det nærliggende miljø tager skade, hvis ikke der etableres en mere effektiv og hygiejnisk afledning af spildevandet. Det store antal sommerhuse og parcellernes begrænsede størrelse gør, at det ofte ikke er muligt at opretholde de vejledende afstandskrav, som er 50 meter mellem anlæggene og 25 meter til dræn eller grøfter. Formålet med, at der skal være 50 meter mellem nedsivningsanlæggene, er, at sikre den bedst mulige spredning af spildevandet og undgå forsumpning. Dræn og grøfter risikerer at føre uomsat spildevand ud til kysten, hvor det kan medføre problemer med badevandskvaliteten, men også give lugt- og hygiejneproblemer i grøfterne. 2. Beskrivelse af eksisterende forhold De fleste af kommunens sommerhusområder er lavtliggende ved Kattegatkysten og Limfjorden../. På vedlagte kortbilag er vist beliggenheden af kommunens sommerhusområder. På kortbilaget er vejledende illustreret hvor stor afstand, der kan forventes fra terrænoverfladen til grundvandet. Der kan endvidere være lokale forhold, der medfører store forskelle i afstanden mellem terrænoverflade og grundvand. (Kortbilaget er udarbejdet af Teknik- og miljøforvaltningen) I lavtliggende områder tæt på kysten er nedsivning af spildevand ofte problematisk på grund af høj grundvandsstand. I sådanne områder er der tilmed ofte også problemer med oversvømmelse af overfladevand på grund af dårlige afledningsforhold. I Aalborg Kommunes sommerhusområder forekommer disse problemer i varierende omfang fra område til område. De aktuelle forhold har afgørende betydning for en effektiv og hygiejnisk afledning af spildevand. Det er derfor nødvendigt, som første trin, at udbygge kendskabet til de lokale forhold for at kunne anvise gode og realistiske løsningsmuligheder på områdernes bortskaffelse af spildevand. a. Hals-Hou-området som eksempel I kommunens største sommerhusområde ved Kattegatkysten mellem Hals og Hou er bortskaffelsesmetoden for spildevandet fra områdets i alt ca. 3.600 sommerhuse nedsivning. I tidligere Hals Kommunes spildevandsplan er sommerhusområdet angivet som nedsivningsområde, og der er i planen vejledende angivet, at jordarten i sommerhusområdet er egnet til nedsivning, samt at der i størstedelen af området, med undtagelse af et område umiddelbart syd for Hou, er mere end 2,5 m fra terræn til grundvandsspejl.

- 5 - Det er konstateret, at grundvandet i området i perioder står meget højt i dele af sommerhusområdet er grundvandsspejlet tæt på eller endog over terræn. I nogle områder kan der være etableret drænsystemer til sænkning af grundvandet. Teknik- og Miljøforvaltningen har i deres høringssvar til Spildevandsplanen beskrevet forhol-./. dene som anført med kursiv tekst i det følgende. Kortet, der refereres til, er vedlagt som bilag til nærværende notat. Vedlagte kort over sommerhusområdet ved Koldkær viser med baggrund i potentialekort for grundvand og terrænets højde, hvilken dybde grundvandet ligger i. De sorte prikker repræsenterer hvert et sommerhus. Det er vigtigt at pointere, at grundvandets højde varierer med + 1 meter, og at lokale forhold skaber store variationer, som dette kort ikke viser. De rødlige og dele af de orange arealer er problematiske som nedsivningsområder. De gule og grønne arealer er egnede som nedsivningsområder. Teknik og Miljøforvaltning har i det første år efter kommunesammenlægningen meddelt tilladelse til over 150 nye nedsivningsanlæg, hvor langt de fleste er til sommerhuse. Stort set alle nedsivningsanlæg, der etableres i sommerhusområder, skal etableres som mileanlæg som følge af høj grundvandsstand. Det betyder, at det er nødvendigt at placere nedsivningsstrengene i en sandhøj for at overholde kravet om mindst 1 meter mellem sivestrengene og højeste grundvandsstand. Generelt anbefales en afstand på mindst 2,5 meter fra sivestregene til højeste grundvandsstand. Afstanden skal sikre, at der kan ske en biologisk omsætning og rensning af spildevandet. Den biologiske nedbrydning er meget ringe, når spildevandet når ned i det iltfattige grundvand.. På baggrund af den stigende grundvandstand reduceres de lavtliggende arealers egnethed til nedsivning. Afledningsproblemer som følge af oversvømmede eller stoppede spildevandsanlæg får sommerhusejere til at søge om tilladelse til etablering af nye mileanlæg. Mileanlæg kan accepteres i mindre målestok, men er ikke en løsning i områder, hvor der er en stor koncentration af sommerhuse. Derfor bør der hurtigst muligt i værksættes undersøgelser, der klarlægger hvilke arealer, der har behov for anden spildevandshåndtering. Derved undgår sommerhusejere fejlinvesteringer og miljøet risikerer ikke en forurening med uheldige følger. Områdernes fremtidige spildevandsstatus skal efterfølgende indarbejdes i spildevandsplanen. Klimaændringerne med forøget nedbør medfører, at grundvandsstanden vil stige. Flere steder i områder, hvor der er nedsivningsanlæg, konstateres vand over terræn. Det må antages, at mange af de tidligere etablerede nedsivningsanlæg, der er anlagt med sivestrenge under det normale terræn, ikke kan overholde afstandskrav på 1 meter til højeste grundvandsstand. Dermed er anlæggene i princippet ulovlige, og tilladelsen kan efter miljøbeskyttelseslovens 20 til enhver tid ændres eller tilbagekaldes uden erstatning af hensyn til miljøbeskyttelsen. Teknik og Miljøforvaltningen forventer, at den stigende grundvandsstand vil give en del problemer med afledning af spildevandet til sivedrænene, og derfor må der forventes et

- 6 - stigende antal ansøgninger om etableringer af nye mileanlæg. Dette vil umiddelbart løse problemet med afledning af spildevandet for den enkelte sommerhusejer, men er ikke en holdbar løsning set i lyset af det store antal sommerhuse. På grund af klimaændringerne vil spildevandsafledning ved nedsivning alt andet lige få dårligere og dårligere vilkår. Det er en forudsætning for et nedsivningsanlægs funktion, at grundvandsspejlet ligger under nedsivningsanlæggets bund, således at spildevandet, der afledes via anlægget, kan renses og omsættes i jorden. Er nedsivningsdelen beliggende i grundvandet vil der således ikke ske en rensning af spildevandet, men blot en fortynding. Det urensede spildevand vil belaste det omgivende miljø, herunder vandområderne, d. v. s. såvel grundvandet som overfladevandet (vandløb, Kattegat m.v.). Derfor vil behovet for dræning af arealerne være stigende. 3. Løsningsmuligheder til forbedring af spildevandsafledningsforholdene De tekniske løsningsmuligheder for bortskaffelse af spildevand i sommerhusområderne er: - Nedsivning - septiktanke med nedsivning - septiktanke med nedsivning og grundvandssænkning - Kloakering - separatkloak (spildevandsledning og overfladevandsledning) - spildevandskloakering Ved diskussion af løsningsmulighederne for en bedre spildevandsbortskaffelse i et område som sommerhusområdet mellem Hou og Hals er de forhold, der er betinget af områdets lave beliggenhed og områdets høje grundvandsstand i kombination forhold, der spiller væsentligt ind på den løsning, der skal vælges for afledningen af spildevand i området. Der kan kun skabes en tilfredsstillende løsning for afledningen af spildevand, hvis der også laves løsninger for grundvands- og overfladevandsproblemerne i området. a. Nedsivning - septiktanke med nedsivning: Bortskaffelse af spildevandet til enkeltanlæg ved nedsivning på de enkelte grunde vil ofte være den billigste løsning, såfremt jordbundsforholdene tillader en sådan nedsivning. I sommerhusområder, hvor jordbundsforholdene og grundvandsstanden giver mulighed for velfungerende nedsivningsanlæg er denne bortskaffelsesmetode for spildevandet den ideelle. Dette er forudsat, at nedsivningen kan foregå uden påvirkning af eventuelle grundvandsinteresser (vandindvinding) i området. - septiktanke med nedsivning og grundvandssænkning: I nogle sommerhusområder med høj grundvandsstand er der etableret drænsystemer, hvor der i en passende afstand fra afvandingsdrænene foretages nedsivning af spildevandet fra højere lig-

- 7 - gende nedsivningsanlæg. Denne metode er tidligere brugt i mange sommerhusområder med høj grundvandsstand, bl.a. ved vestkysten i Jammerbugt Kommune. Metoden må imidlertid vurderes som ikke anvendelig, idet der ikke er tilstrækkelig sikkerhed for, at udledningen vil kunne overholde vandplanens målsætning for overfladevandet. Der vil være risiko for, at der udledes dårligt omsat spildevand, og at der opstår hygiejniske problemer. Resultatet kan i så fald blive, at der skal etableres rensning af drænvandet inden udledning til recipienten. b. Kloakering Det er grundlæggende ikke Kloakforsyningens opgave at sørge for opsamling og afledning af grundvand og overfladevand fra vandlidende områder via et kloaksystem. Disse forhold skal som udgangspunkt håndteres ved hjælp af vandløbslovgivningen. Ifølge Miljøstyrelsens vejledninger nr. 3, 2001 og nr. 5, 1999 omfatter definitionen af spildevand husspildevand, processpildevand, kølevand, filterskyllevand, regnvand fra tagarealer og befæstede arealer og perkolat fra lossepladser, og det fremgår videre, at da drænvand således ikke er omfattet af definitionen af spildevand, bør drænvand ikke tilsluttes det offentlige spildevandsanlæg. Vandet skal i stedet afledes og reguleres ved hjælp af vandløbslovens regler. Ved nykloakering i sommerhusområder skal kloakeringsformen være separatkloakering. Separatkloakering kan være et tostrenget kloaksystem eller et enstrenget kloaksystem. I et tostrenget kloaksystem afledes spildevandet og overfladevandet i hvert sit ledningssystem, dvs. via henholdsvis en spildevandsledning og en regnvandsledning. I et enstrenget kloaksystem (benævnt spildevandskloak) afledes kun spildevandet via en spildevandsledning. I separatkloakerede områder med et tostrenget kloaksystem må der fra de tilsluttede ejendomme kun ledes sanitært spildevand og processpildevand til spildevandsledningen. Overfladevand (regnvand fra tagarealer og befæstede arealer) ledes til regnvandsledningen. Drænvand må ikke ledes til kloakledningerne, men skal afledes på anden vis (efter vandløbslovens bestemmelser). Dog må omfangsdræn, der typisk etableres ved bygninger med kældre, tilsluttes regnvandsledningen. Omfangsdræn er som udgangspunkt placeret over grundvandsspejlet. Omfangsdræns funktion er derfor ikke at sænke grundvand, men at bortlede nedsivende overfladevand (jf. SBI-anvisning 185). I separatkloakerede områder med et enstrenget kloaksystem må der fra de tilsluttede ejendomme kun ledes sanitært spildevand og processpildevand til spildevandsledningen. Overfladevand (regnvand fra tagarealer og befæstede arealer) og drænvand fra omfangsdræn skal afledes på anden vis. Uvedkommende vand må generelt ikke ledes til spildevandsledningen. Det er derfor en forudsætning for en spildevandskloakering af delområderne, at regnvand fra tagarealer og befæstede arealer kan afledes på anden vis (til nedsivning/udledning). Såfremt delområderne er vandlidende, d. v. s. høj grundvandsstand/overfladevandsproblemer, afhjælpes dette efter vandløbslovens regler ved privat foranstaltning (f.eks. grundejerforeningen)/dræn-/pumpelaug. Praksis viser, at ved et enstrenget kloaksystem (hvortil der kun må ledes sanitært spildevand) er der stor risiko for, at grundejere leder uvedkommende vand (overfladevand og drænvand) til

- 8 - ledningen. Det er derfor nødvendigt, at der etableres andre løsninger for bortskaffelse af uvedkommende vand. Ved separatkloakering med enstrenget kloaksystem må regnvandet nedsives eller udledes til dræn og vandløb. Eventuelle problemer med høj grundvandsstand og dårlige afledningsforhold for overfladevandet må antages i tilfredsstillende grad at kunne løses med grundvandssænkning, herunder retablering af evt. fjernede/rørlagte vandløb/afvandingsgrøfter m.v. Etablering af et tostrenget kloaksystem er meget omkostningstungt. Tostrengede kloaksystemer etableres normalt kun i byområder, hvor der er behov for en effektiv opsamling og afledning af overfladevandet fra byens mange tagarealer og befæstede arealer. Etablering af regnvandsledninger i sommerhusområder, hvor der normalt kun er meget lidt befæstet areal, er derfor ikke en realistisk løsning, idet den vurderes som både økonomisk og miljømæssig uacceptabel. 4. Lovgivning a. Nedsivning I henhold til miljøbeskyttelseslovens 32 skal spildevandsplanen indeholde oplysninger om eksisterende områder uden for kloakeringsområder, hvor der sker nedsivning, og planlagte områder uden for kloakeringsområder, hvor der skal ske afledning til nedsivningsanlæg. I planlagte områder, der er udpeget, skal der endvidere i spildevandsplanen sandsynliggøres, at der kan ske nedsivning, herunder at geologiske og hydrogeologiske forhold ikke strider herimod, og at nedsivning i de udpegede områder ikke strider mod spildevandsbekendtgørelsens regler om afledning af spildevand til jorden. Som led i kommunens spildevandsplanlægning kan det være påkrævet at foretage undersøgelse af nedsivningsmulighederne i et givent område. I den forbindelse kan kommunalbestyrelsen efter 7 i lov om betalingsregler for spildevandsanlæg m.v. (lovbekendtgørelse nr. 716 af 23. juni 2001) bestemme, hvorledes udgifterne til undersøgelser, der er nødvendige for en vurdering af, om nedsivningsanlæg kan etableres, skal fordeles på de pågældende ejendomme. Hvis sådanne undersøgelser fører til, at området skal kloakeres, skal de tilslutningsbidrag, der opkræves hertil, reduceres med det beløb, der er betalt af de berørte grundejere for undersøgelser. Ansøgninger om tilladelse til nedsivning af spildevand til jorden efter miljøbeskyttelseslovens regler administreres i Aalborg Kommune af Teknik- og Miljøforvaltningen. De forhold, der skal være afklaret, for at der kan meddeles tilladelse til nedsivning omfatter: - Spildevandets mængde og karakter - Hensyn til beskyttelsesområder for vandindvinding - Nedsivningsanlæggets afstand til vandløb, søer eller havet - Jordbundens egnethed til nedsivning - Udformning af nedsivningsanlægget - Afstand til højeste grundvandsspejl - Vejledende afstandskrav (til andre nedsivningsanlæg, bygninger, skel m.v.) I forbindelse med etablering af nedsivningsanlæg inden for et afgrænset område kan det undertiden være nødvendigt, at der foretages en sænkning af grundvandsstanden, fordi nedsivnings-

- 9 - anlæggene ikke kan placeres med tilstrækkelig afstand til grundvandsspejlet (metoden er omtalt tidligere under septiktanke med nedsivning og grundvandssænkning). En grundvandssænkning skal ske i medfør af vandløbslovens bestemmelser, hvorved de etablerede drænledninger får status som vandløb. Udgifterne forbundet med en grundvandssænkning pålægges derfor efter vandløbslovens bestemmelser, de grundejere, der skønnes at have nytte af anlægget. Såfremt et sådan nedsivningsanlæg ønskes etableret i en afstand mindre end 25 meter fra drænledningerne, kræves en tilladelse efter spildevandsbekendtgørelsens regler. b. Kloakering I henhold til miljøbeskyttelseslovens 32 skal spildevandsplanen indeholde oplysninger om eksisterende og planlagte kloakeringsområder. Ønskes et område kloakeret skal dette indarbejdes i spildevandsplanen. Oplandsgrænsen til området, der ønskes kloakeret, skal fremgå af kortbilag, og det skal tydeligt angives hvilke ejendomme, der er beliggende inden for oplandsgrænsen. Når en spildevandskloakering gennemføres, anlægger Kloakforsyningen en spildevandsledning frem til hver enkelt grund. Grundejeren skal for egen regning få udført kloakker på egen grund, så spildevand (sanitært spildevand) kan ledes til Kloakforsyningens spildevandsledning. Der er tilslutningspligt til spildevandsledningen, når stikledningen er ført frem til grundgrænsen. Det er som tidligere nævnt en forudsætning for gennemførelse af en spildevandskloakering, at uvedkommende vand afledes på anden vis. Det er Forsyningsvirksomhedernes umiddelbare vurdering, at der i flere områder kan være behov for, at der evt. etableres pumpelag for at opnå en tilfredsstillende afvanding af området, samt at der foretages retablering af evt. fjernede/rørlagte vandløb/afvandingsgrøfter m.v., således at afvandingsforholdene i området forbedres. Såfremt områderne er vandlidende, d. v. s. høj grundvandsstand/overfladevandsproblemer, skal dette afhjælpes efter vandløbslovens regler ved privat foranstaltning (f.eks. grundejerforeningen)/drænlaug../. I vedlagte bilag er gengivet de væsentligste bestemmelser fra vandløbslovgivningen om pumpelaug. Det fremgår bl.a. af lovens 39, at vandløbsmyndigheden kan træffe beslutning om oprettelse af offentlige pumpelaug samt af 40, at vandløbsmyndigheden fastsætter, hvilket område der skal høre under pumpelauget, og udfærdiger en vedtægt for lauget. Vedtægten tinglyses på de ejendomme, der er medlem af lauget, og på de ejendomme, der i øvrigt yder bidrag til lauget. I Aalborg Kommune er Teknik- og Miljøforvaltningen vandløbsmyndighed og derfor den myndighed, der skal behandle sager efter vandløbsloven. Det fortsatte arbejde med eventuel kloakering af sommerhusområder skal derfor ske i et tæt samarbejde med Teknik- og Miljøforvaltningen som den ansvarlige myndighed for vandløbs-, natur- og miljøområdet. Miljøstyrelsen har på Forsyningsvirksomhedernes forespørgsel oplyst, at det inden for et geografisk område i princippet vil være muligt at lade det være op til den enkelte ejer at afgøre, om ejerens ejendom skal omfattes af en offentlig kloakering, under forudsætning af, at visse betingelser er opfyldt:

- 10-1. De generelle (saglige) betingelser for at inddrage et område under spildevandsplanens opland skal være opfyldt. 2. Betingelserne, for at den enkelte ejendom i ovennævnte område (under pkt. 1) kan udtræde af kloakfællesskabet, er til stede. I forhold hertil er Forsyningsvirksomhedernes vurdering følgende: Vedr. punkt 1: Som udgangspunkt skal alle inden for et kloakopland, der er omfattet af spildevandsplanen, ud fra en miljømæssig, økonomisk og teknisk vurdering, tilsluttes det offentlige kloaksystem. Vedr. punkt 2: I relation til spildevandsbekendtgørelsens kapitel 6, som er administrationsgrundlaget, er følgende betingelser i f.eks. Hals-Hou sommerhusområdet relevante: - Der skal være overensstemmelse med spildevandsplanen. - Der skal være enighed om udtræden (dvs. ikke-indtræden ) mellem grundejer og kommunalbestyrelsen. - Der må ikke ske en væsentlig forringelse af Kloakforsyningens samlede økonomi. - Kloakforsyningen skal fortsat kunne fungere teknisk forsvarligt. - Tilladelse til alternativ bortskaffelse eller afledning skal være meddelt. Denne tilladelse kan meddeles, hvis følgende forudsætninger er opfyldt. - Vandplanens mål tilsidesættes ikke. - Den samlede spildevandsmængde renses ikke dårligere end hidtil (d. v. s. ikke dårligere, end hvis der var sket en kloakering af ejendommen). Der er således nogle afgørende forudsætninger, som skal være tilgodeset, for at tilslutning kan ske som frivillig ordning. Herunder er en umiddelbar vurdering, at specielt betingelsen vedrørende tilladelse til alternativ bortskaffelse eller afledning kun vil kunne opnås i få tilfælde, idet det vil være en forudsætning for fortsat afledning ved nedsivning, at lovgivningen er overholdt. Eneste alternative spildevandsafledningsmulighed til kloakering vil i så tilfælde være afledning af det sanitære spildevand til samletank, som skal tømmes af slamsuger efter behov, hvorefter spildevandet skal transporteres til rensning på rensningsanlæg. I spildevandskloakerede områder må der fra de tilsluttede ejendomme kun ledes sanitært spildevand og processpildevand til spildevandsledningen. Overfladevand (regnvand fra tage og befæstede arealer) og drænvand skal afledes på anden vis. Uvedkommende vand må ikke ledes til spildevandsledningen. Det er derfor en forudsætning for spildevandskloakering af delområderne, at såfremt delområderne er vandlidende, d. v. s. høj grundvandsstand/overfladevandsproblemer, afhjælpes dette efter vandløbslovens regler ved privat foranstaltning (f.eks. grundejerforeningen)/drænlaug.

- 11-5. Bindinger, der kan have betydning for valg af løsning Det må forudsættes, at der skal iværksættes løsninger til afhjælpning af høj grundvandsstand og dårlige afledningsforhold for overfladevandet. Specielt i forbindelse med sænkning af grundvandsstanden i området kan der være bindinger. Eksempelvis vil sænkning af grundvandsstanden kunne påvirke eksisterende vådområder, der har betydning for naturen. Endvidere kan sænkning af grundvandsstanden medføre problemer med udledning af okker. Dele af sommerhusområdet ligger i okkerpotentielt område. Der vil i så fald skulle etableres rensning af drænvandet inden udledning til recipienten. Disse forhold skal vurderes og behandles efter naturbeskyttelsesloven, vandløbsloven, miljøbeskyttelsesloven og evt. okkerloven af Teknik- og Miljøforvaltningen, som er administrativ myndighed for disse lovgivninger. 6. Økonomi for de relevante løsningsmuligheder De økonomiske konsekvenser for grundejere og for Kloakforsyningen kan opgøres, som det fremgår af artiklen fra Stads- og havneingeniøren, Kloakker i ferielandet, der vedrører ud-./. ført kloakering af sommerhusområderne på Norddjursland. Artiklen er vedlagt som bilag. a. Hals-Hou-området som eksempel Forudsættes det, at hele sommerhusområdet Hals-Hou spildevandskloakeres, i alt ca. 3.600 sommerhuse, og at gennemsnitsprisen for kloakering af et sommerhus er mellem ca. 28.000 kr. og 35.000 kr. (i 2006-priser) afhængig af de lokale forhold, vil udgiften for Kloakforsyningen andrage følgende (i 2008-priser): Udgift til spildevandskloakering af 3.600 sommerhuse: 3.600 x 35.000 kr. (35.000 kr. er anslået gennemsnitspris pr. sommerhus) 126.000.000 kr. Indtægt fra tilslutningsbidrag for 3.600 sommerhuse: 3.600 x 24.960 kr. (60 % af 41.600 kr. pr. sommerhus) -89.800.000 kr. Kloakforsyningens nettoudgift vil således andrage ca. 36.000.000 kr. Hertil kommer en udgift på ca. 5 mio. kr. til forøgelse af kapaciteten på trykledningen Hou- Hals. Udgiften for den enkelte grundejer kan pr. sommerhus opgøres, som følger: Tilslutningsbidrag (60 % af 41.600 kr. pr. sommerhus) 24.960 kr. Omlægning af egen kloak (gennemsnitspris ca. 15.000 kr. pr. sommerhus) 15.000 kr. Moms 10.000 kr. Den enkelte grundejers udgift til kloakering vil således andrage ca. 50.000 kr. Hertil kommer løbende driftsudgifter til Kloakforsyningen i form vandafledningsbidrag. I 2008 er vandafledningsbidraget fastsat til 200 kr. ekskl. moms (abonnementsafgift pr. stik) samt 20,50 kr. pr. m3 forbrugt vand ekskl. moms. Ved kloakeringsløsningen bortfalder udgifter til tømning af septiktank og vedligeholdelse af siveanlæg. Udover udgifter til kloakering skal den enkelte grundejer afholde udgifter til undersøgelser/projektering/etablering og drift af løsninger for grundvands- og overfladevandsproblemerne i området. Disse udgifter vil antageligt variere fra område til område, idet de vil afhænge af

- 12 - omfanget af løsninger, der er nødvendige at etablere for at skabe tilfredsstillende forhold i de enkelte områder. Jf. Indstik i Hedeselskabets tidsskrift Vækst 3-2002, 2. oplag april 2003 udgør udgifterne til anlæg af nedsivningsanlæg til 5 personer fra 15-40.000 kr. (ekskl. bundfældningstank og omlægning af rør), bl.a. afhængig af, om anlægget etableres som et såkaldt hævet anlæg (mileanlæg), og om der etableres pumpe. Hertil kommer evt. udgifter på 10-15.000 kr. til etablering af bundfældningstank, såfremt den eksisterende tank ikke er egnet samt evt. omlægning af rør. 7. Sammenfatning og forslag til fremgangsmåde. a. Status med Hals-Hou-området som eksempel Flere af kommunens øvrige sommerhusområder antages at have afledningsforhold for spildevand, der kan sammenlignes med Hals-Hou-området. Sommerhusområdet er ikke offentligt kloakeret. Spildevandet bortskaffes i dag ved individuelle anlæg, typisk ved at spildevandet via bundfældningstank ledes til nedsivning eller udledning til vandløb. Regnvand nedsives eller udledes til vandløb. I områder med høj grundvandsstand (mindre end 1 m mellem nedsivningsdel og højeste grundvandsstand) er nedsivningsanlæggene ulovlige og nedsivning af spildevand er miljømæssigt uacceptabelt. Det anbefales en afstand på mindst 2,5 meter fra sivestregene til højeste grundvandsstand. Kortet, der er vedlagt som bilag, indikerer, at grundvandsstanden i området medfører, at det meste af sommerhusområdet ikke kan aflede spildevandet ved nedsivning. Der er dog et mindre område i den nordligste del af sommerhusområdet, hvor der muligvis p.t. er tilstrækkelig afstand til grundvandet, til at spildevandet kan afledes ved nedsivning. I visse delområder står grundvandet i perioder over terræn. Der foreligger ikke eksakte undersøgelser af grundvandsforholdene i området. Som følge af klimaændringerne må det forventes, at grundvandsstanden er stigende i de kommende år. Klimaændringerne vil endvidere medføre, at vandstanden i overfladevandområderne, Kattegat, Limfjorden og vandløbene også vil være stigende. Alt i alt vil klimaændringerne bevirke, at spildevandsafledning ved nedsivning får dårligere og dårligere vilkår. Behovet for en mere effektiv, hygiejnisk og miljømæssig forsvarlig afledning af spildevand i sommerhusområderne vil blive mere og mere udtalt. De afvandingsmæssige problemer, der er i sommerhusområdet, skal afhjælpes ved, at der etableres en effektiv dræning af de vandlidende områder. Forbedret afvanding skal som udgangspunkt afhjælpes ved privat foranstaltning (af grundejerne selv) i overensstemmelse med vandløbslovens regler. b. Forslag til løsning for Hals-Hou-området, herunder fremgangsmåde og tidsplan Den skitserede fremgangsmåde tænkes anvendt ved løsning af spildevandsafledningsforholdene i kommunens øvrige sommerhusområder i det omfang, det er nødvendigt. Kloakering af sommerhusområder forudsætter, at der forinden er udarbejdet og godkendt et tillæg til spildevandsplanen om ændringen.

- 13 - Der etableres som udgangspunkt spildevandskloakering i hele sommerhusområdet. D. v. s. kloakering med et enstrenget kloaksystem. Der kan efter nærmere undersøgelser være delområder, hvor spildevandsafledningen fortsat kan foregå ved nedsivning. Det er en forudsætning for fortsat afledning ved nedsivning, at lovgivningen er overholdt. Spildevandskloakeringen foretages områdevis og i etaper. I spildevandskloakerede områder må der fra de tilsluttede ejendomme kun ledes sanitært spildevand og processpildevand til spildevandsledningen. Overfladevand (regnvand fra tage og befæstede arealer) og drænvand skal afledes på anden vis. Uvedkommende vand må ikke ledes til spildevandsledningen. Det er derfor en forudsætning for spildevandskloakering af delområderne, at såfremt delområderne er vandlidende, d. v. s. høj grundvandsstand/overfladevandsproblemer, afhjælpes dette efter vandløbslovens regler ved privat foranstaltning (f.eks. grundejerforeningen)/drænlaug. Der vil evt. være mulighed for, at grundejerne/drænlauget foretager dræning i forbindelse med kloakeringen, således at dræn kan lægges i samme ledningsudgravning som spildevandsledningen. Som udgangspunkt skal alle inden for et kloakopland, der er omfattet af spildevandsplanen, ud fra en miljømæssig, økonomisk og teknisk vurdering, tilsluttes det offentlige kloaksystem. Der er nogle afgørende forudsætninger, som skal være tilgodeset, for at tilslutning til kloaksystem kan ske som frivillig ordning. Disse forudsætninger er nærmere beskrevet i nærværende notats afsnit om lovgivning. En væsentlig forudsætning er, at tilladelse til alternativ bortskaffelse eller afledning af spildevand skal være meddelt. Dette indebærer for sommerhusområdets vedkommende, at det er en betingelse, at bortskaffelsen/afledningen (nedsivningen) af spildevandet skal overholde lovgivningen, for at kloakeringen kan gennemføres som frivillig ordning. En umiddelbar vurdering er, at specielt denne betingelse kun vil kunne opnås i få tilfælde på grund af områdets grundvands-/overfladevandsproblemer. Det foreslås, at fremgangsmåden er, at sommerhusområdet inddeles i delområder, afhængig af fælles karakteristika og betingelser. Det kan f.eks. være afgrænsning af området efter beliggenhed, grundvands- og overfladevandsforhold (grøfter/vandløb), grundejerforeningsområde, m.v. Ved en sådan inddeling klarlægges det, om der er delområder, hvor der evt. ikke skal vælges kloakering som løsning. Efterfølgende kan kloakering udføres etapevis, jævnfør områdeinddelingen. Det er en forudsætning, at der i delområder, der evt. ikke kloakeres, kan etableres en anden lovlig og miljømæssig forsvarlig spildevandsafledning fra de enkelte sommerhuse. Det foreslås, at de nødvendige forundersøgelser for valg af løsning og en hensigtsmæssig område- og etapeinddeling påbegyndes umiddelbart efter spildevandsplanens vedtagelse, således at plangrundlaget for en beslutning om kloakering af sommerhusområdet ved Kattegatkysten mellem Hals og Hou kan foreligge i foråret 2009. Spildevandskloakering vil i så tilfælde kunne påbegyndes i efteråret 2009. Fremgangsmåden og tidsplanen for kloakering af 1. etape kan være som skitseret nedenfor. Tidsplan for kloakering af efterfølgende etaper udarbejdes i forbindelse med fastlæggelsen af områdeafgrænsningen.

- 14 - Indledningsvis skal der ske en afklaring mellem Forsyningsvirksomhederne og Teknik- og Miljøforvaltningen af mulighederne for etablering af grundvandsænkning i sommerhusområder, idet Teknik- og Miljøforvaltningen er vandløbsmyndighed, og drænvand skal håndteres efter vandløbslovens regler og ikke efter spildevandsreglerne. Juni 2008 november 2008: Forundersøgelser, indsamling af oplysninger/data, herunder kortlægning, der klarlægger områdets - hydrogeologiske forhold - jordbundens egnethed til nedsivning - afstand til grundvandsspejl - beskyttelseszoner i forhold til vandindvindinger - m.v. Fastlæggelse af områdeafgrænsning/etapeopdeling. Samarbejde mellem Teknik- og Miljøforvaltningen og Forsyningsvirksomhederne. Inddragelse af grundejere/grundejerforeninger. December 2008 april 2009: Udarbejdelse og godkendelse af tillæg til spildevandsplanen. (Forsyningsvirksomhederne) Skitseprojektering af kloaksystem. (Kloakforsyningen) Undersøgelser/projektering af løsninger for grundvands- og overfladevandsproblemerne. (Grundejere/grundejerforeninger/drænlaug eller lign.) Maj 2009 juli 2009: Detailprojektering af kloaksystem i 1. etape. (Kloakforsyningen) Myndighedsbehandling af løsninger for grundvands- og overfladevandsproblemerne. (Teknik- og miljøforvaltningen) September 2009 - Påbegyndelse af etablering af kloaksystem i 1. etape. (Kloakforsyningen) Påbegyndelse af etablering af løsninger for grundvands- og overfladevandsproblemerne i etape 1-området / hele området. (Grundejere/grundejerforeninger/drænlaug eller lign.)

Uddrag fra vandløbslovgivningens bestemmelser om pumpelag. Bilag til notat 09.04.08 om spildevandsafledning i sommerhusområder. Bestemmelserne administreres af kommunens vandløbsmyndighed, som er Teknikog Miljøforvaltningen. UDDRAG FRA Vandløbs- og vandforsyningsloven ved Flemming Tolstrup og Jørgen Barfoed, Juristforbundets Forlag 1975. Bemærkning til vandløbslovens kapitel om udpumpningsanlæg med digeanlæg til afvanding: Bestemmelserne er supplement til kap. VI om regulering og nyanlæg, som nok tillader ændring eller gennembrydning af vandskel, men forudsætter, at afstrømningen så følger den naturlige vej. Bestemmelserne om udpumpning dækker de arbejder, som skal til, når denne forudsætning svigter, hvor man altså må løfte afstrømningen op i et andet leje for at få den frem til en egnet recipient. Det har ikke mindst interesse på lavtliggende strækninger i nærheden af kysterne, men det kræver bl.a. etablering af et mekanisk apparatur, som gør det rimeligt, at en vandløbslov regulerer det skæbnefællesskab, som opstår mellem deltagerne i udpumpningsforetagendet. Vandløbsrettens godkendelse af et projekt til udpumpning skal ikke blot baseres på det interesserede areals forhold og på vandets afledning til en egnet recipient, men skal tillige indeholde bestemmelser til sikring af afstrømningen fra oplandet, hvad enten det mest praktisk sker ved anlæg af randkanaler eller kanaler gennem udpumpningsområdet, eller det ordnes ved at anlægget modtager afstrømningen og pumper den videre sammen med vandet fra dets eget område.

UDDRAG AF LBK nr. 789 af 21/06/2007: Bekendtgørelse af lov om vandløb Hermed bekendtgøres lov om vandløb, jf. lovbekendtgørelse nr. 882 af 18. august 2004, med de ændringer, der følger af 2 i lov nr. 564 af 24. juni 2005, 8 i lov nr. 1571 af 20. december 2006 og 40 i lov nr. 533 af 6. juni 2007. Kapitel 9 Udpumpningsanlæg med digeanlæg til afvanding samt anlæg med digeanlæg til indtagning og indpumpning samt videreledning af vand til bevanding Private anlæg 38. Private udpumpningsanlæg til brug for afvanding må ikke etableres eller ændres, herunder driftsmæssigt, uden vandløbsmyndighedens godkendelse. 44, stk. 1, og 45 og 46 finder tilsvarende anvendelse på disse anlæg. Offentlige anlæg 39. Vandløbsmyndigheden kan træffe beslutning om oprettelse af offentlige pumpelag. 40. Vandløbsmyndigheden fastsætter, hvilket område der skal høre under pumpelaget, og udfærdiger en vedtægt for laget. Vedtægten tinglyses på de ejendomme, der er medlem af laget, og på de ejendomme, der i øvrigt yder bidrag til laget. Stk. 2. Vedtægten for Digelaget for Marsken ved Tønder skal indeholde bestemmelser om Trafikministeriets tekniske tilsyn med havdiget fra rigsgrænsen til Højer, havdiget fra Højer til Emmerlev, Højer Sluse med tilhørende bygninger, øvrige værker og arealer samt Snuromdiget. Bestemmelserne fastsættes af trafikministeren. 41. Ved fastsættelse af, hvilke ejendomme der skal yde bidrag til laget, finder 24, stk. 1, tilsvarende anvendelse. I mangel af forlig kan spørgsmålet forlanges indbragt for taksationsmyndighederne efter 57 og 58 i lov om offentlige veje. Om sagens behandling for taksationsmyndighederne finder bestemmelserne i 53-55, 58 a-62, 66 og 67 i lov om offentlige veje tilsvarende anvendelse. 42. Vandløbsmyndigheden kan optage lån til dækning af anlægsomkostningerne og senere ekstraordinære omkostninger for pumpelag eller garantere for disse låns forrentning og tilbagebetaling. Pumpelagets udgifter i øvrigt udredes forskudsvis af vandløbsmyndigheden. 43. Vandløbsmyndigheden kan pålægge pumpelaget at udføre nødvendige vedligeholdelsesarbejder på anlægget med tilhørende vandløb. 44. Inden ophævelse af et pumpelag fastlægger vandløbsmyndigheden de fremtidige afvandingsforhold inden for pumpelagets område. Stk. 2. Når arbejderne til sikring af de fremtidige afvandingsforhold er udført og pumpelaget har opfyldt sine økonomiske forpligtelser herved og efter 42, ophæves pumpelaget. 45. Enhver, der lider tab ved oprettelse eller ændring af offentlige pumpelag, har ret til erstatning. 46. Miljøministeren fastsætter nærmere regler om handlingen af sager i henhold til dette kapitel. 46 a. Vandløbsmyndigheden må ikke uden miljøministerens forudgående tilladelse godkende ændring eller omlægning af udpumpningsanlæg med henblik på yderligere grundvandssænkning i lavbundsområder i landzone eller sommerhusområder.

UDDRAG AF BEK nr. 1436 af 11/12/2007: Bekendtgørelse om vandløbsregulering og -restaurering m.v. 1) I medfør af 26, 37, stk. 5, 46, 52, 70, stk. 2, 78, 82, stk. 5, og 84, stk. 3, i lov om vandløb, jf. lovbekendtgørelse nr. 789 af 21. juni 2007, fastsættes: Kapitel 1 Bekendtgørelsens område 1. Bekendtgørelsens regler finder anvendelse ved vandløbsmyndighedens behandling af følgende sager: 1) regulering af vandløb, vandstandssænkning i søer og anlæg af nye vandløb, 2) etablering af udpumpningsanlæg med digeanlæg til afvanding samt anlæg med digeanlæg til indtagning og indpumpning samt videreledning af vand til bevanding, 3) etablering af broer og opstemningsanlæg, fastsættelse af flodemål m.v. og 4) restaurering af vandløb. Kapitel 3 Anlæg med digeanlæg til afvanding og bevanding 6. Private udpumpningsanlæg til brug for afvanding må ikke etableres eller ændres, herunder driftsmæssigt, uden vandløbsmyndighedens godkendelse. 7. Vandløbsmyndigheden kan træffe beslutning om oprettelse eller ændring af offentlige pumpelag. Stk. 2. Vandløbsmyndigheden fastsætter, hvilke områder der skal høre under pumpelaget, og udfærdiger en vedtægt for laget. Stk. 3. Vedtægten skal indeholde 1) pumpelagets navn og hjemsted, 2) en beskrivelse af pumpelagets anlæg, 3) en fortegnelse over de arealer, der henhører under og er bidragspligtige til pumpelaget, og det forhold, i hvilket de skal bidrage, 4) en fortegnelse over eventuelle andre bidragspligtige arealer, 5) bestemmelse om drift, benyttelse og vedligeholdelse af anlægget og angivelse af de pumpelaget påhvilende særlige forpligtelser over for tredjemand, 6) bestemmelser om indkaldelse af generalforsamlinger samt tiden for den ordinære generalforsamling, om generalforsamlingens myndighed og stemmerettens udøvelse på generalforsamlinger under rimelig hensyntagen til de økonomiske interesser samt om behandling af forslag på generalforsamlinger, herunder om ændringer i vedtægten, og om pumpelagets eventuelle opløsning, 7) bestemmelser om sammensætningen af bestyrelsen, hvortil vandløbsmyndigheden kan vælge et medlem, mens de øvrige medlemmer vælges af generalforsamlingen, 8) bestemmelser om regnskabets førelse, dets revision og decision, og 9) bestemmelser om medlemmernes indtræden og udtræden. Stk. 4. Vandløbsmyndigheden lader vedtægten tinglyse på de ejendomme, der er medlem af laget, og på de ejendomme, der i øvrigt yder bidrag til laget. Det samme gælder i fornødent omfang ved ændringer i vedtægten. 8. Pumpelagets bestyrelse tilsender hvert år efter vandløbsmyndighedens nærmere bestemmelse vandløbsmyndigheden et udgiftsbudget for det kommende regnskabsår. På grundlag af dette og foregående års regnskab beregner vandløbsmyndigheden, hvilke bidrag der vil være at opkræve til pumpelaget.

UDDRAG AF CIR nr. 21 af 26/02/1985 Cirkulære om vandløbsloven (Til kommunalbestyrelser, amtsråd, hovedstadsrådet og formænd for landvæsenskommissioner og overlandvæsenskommissioner) 8.2. Udpumpningsanlæg med digeanlæg til afvanding Som hidtil må udpumpningsanlæg til afvanding ikke etableres uden forudgående godkendelse. Private anlæg, dvs. anlæg, som de berørte bredejere er enige om at oprette og organisere som private pumpelag, kræver vandløbsmyndighedens godkendelse, jfr. lovens 38. Den kompetente myndighed er vandløbsmyndigheden for det vandløb, der ansøges om udpumpningstilladelse til. Kan der ikke opnåes enighed om etablering af et privat anlæg, kan amtsrådet godkende oprettelse af et offentligt pumpelag. Amtsrådets opgaver som ansvarlig for de offentlige pumpelag fremgår nærmere af bekendtgørelsens kapitel 4, herunder er indholdet af pumpelagsvedtægterne samt pumpelagsbidragenes fordeling og opkrævning præciseret. Amtsrådet kan efter bestemmelsen i 17, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 424 af 7. september 1983 anmode ansøgeren om at udarbejde udkast til vedtægt for laget. Eksisterende landvindingslag betragtes som offentlige pumpelag.

Kloakker i ferielandet Af teknisk chef John A. Christiansen og formand for Teknisk Udvalg Carlo F. Christensen, Nørre Djurs Kommune samt afdelingschef Palle L. Mikkelsen og projektleder Lene Rusholt, Carl Bro Gruppen Sommerhusområderne i de danske kommuner har fået vokseværk i kølvandet på nyt landsplandirektiv. Der er behov for grundige overvejelser, når kloakeringen rykker med til første klitrække. Danskernes lyst til at eje eller leje sommerhuse er stigende. Og den udvikling er kærkommen for kommuner med sommerhusområder, for sommerhusejere og -lejere er lig med øgede skatteindtægter og en styrkelse af turistsektoren. Læg hertil det nye Landsplandirektiv, der åbner for anvendelse af kystnære naturområder til sommerhusbebyggelse, og trenden er klar: Ferielandets grænser rykker. Men det er vigtigt, at infrastrukturen rykker med. Mange nye sommerhusområder ligger i områder med høj grundvandsstand. Det giver flere steder problemer i forhold til nedsivning af spildevand, så her er det helt afgørende, at kommunerne kan levere en god løsning for spildevandsafledningen. Det er derfor værd at gøre sig nogle overvejelser, inden en eventuel kloakering påbegyndes. Højtstående grundvand giver problemer I sommerhusområderne på Djursland ved Gjerrild Nordstrand og Fjellerup Mange nye sommerhusområder har problemer med høj grundvandsstand. Det er derfor helt afgørende, at kommunen sikrer en god spildevandsafledning. Strand i Nørre Djurs Kommune står sommerhusejere og myndigheder over for to generende problemstillinger som følge af højtstående grundvand. Først og fremmest er der et spildevandsproblem. Spildevandet fra sommerhusene i de to områder kan nemlig ikke nedsives efter reglerne. De gældende afstandskrav til højeste grundvandsspejl, dræn og grøfter kan ikke overholdes. Det vil sige, at der er risiko for, at spildevandet ikke renses og omsættes tilstrækkeligt i jorden, og derved belaster spildevandet det nærliggende miljø, herunder badevandet. Begge strande har gennem en del år kunnet bryste sig af klassificeringen BLÅ FLAG, hvilket kræver høj badevandskvalitet. Området er et vigtigt turistområde, og derfor er det afgørende, at der også fremover kan sikres BLÅ FLAG ved de to strande. Dertil kommer problemer med overfladevandet. Dele af områderne står i vinter- og forårsmånederne ofte under vand, og det nedsætter deres brugsværdi ganske betydeligt. Problemerne bliver ikke mindre af, at der er en generel tendens til mere intensiv brug af sommerhusområderne, hvor nye eller ombyggede sommerhuse oftest opføres større og bedre end tidligere mange af dem får vaskemaskiner, spabade etc. Der er nu dokumentation for, at sommerhusområderne de senere år har haft et stigende elforbrug (jf. artikel i»ingeniøren«05.05.06). Med andre ord er der næsten garanti for, at landets sommerhusområder på sigt også vil have et stigende vandforbrug og dermed en øget spildevandsbelastning. Problemerne ved Gjerrild Nordstrand og Fjellerup Strand er siden 2003 blevet afhjulpet med en omfattende kloakering af områderne projekteret af Carl Bro Gruppen i tæt dialog med kommunens tekniske afdeling, tekniske udvalg, entreprenører, drænlaug og grundejerforeninger. Endvidere er et mindre sommerhusområde ved Bønnerup Strand kloakeret efter samme koncept. I Nørre Djurs Kommune er der udlagt cirka 800 nye sommerhusgrunde som følge af Landsplandirektivet for udvidelse af sommerhusområderne i kyst- 14 14 Stads- og havneingeniøren 6/7 2006

med de enkelte grundejerforeninger samt været afholdt offentlige borgermøder i forbindelse med udarbejdelsen af tillæg til spildevandsplanen. Alle grundejere i de omfattede områder har modtaget informationsfoldere, og der har løbende været oplysninger om kloakeringerne på kommunens hjemmeside. Under offentlighedsfasen fremkom der således mange positive tilkendegivelser i forhold til de planlagte kloakeringer, og mange grundejere uden for de omfattede områder har i anlægsfasen ønsket en frivillig tilslutning til offentlig kloak. Eksempel på kortlægning af grundvandsstand. nærhedszonen. En stor del af disse fremtidige sommerhusgrunde vil ligeledes blive tilsluttet offentlig kloak. Grundigt forarbejde Ved de tre strandområder i Nørre Djurs Kommune havde man forud for projektets begyndelse gennem en årrække indsamlet et grundigt datamateriale. Grundvandsspejlets beliggenhed, bevægelser og variation blev dokumenteret ved pejlinger over en årrække. Ud over grundvandsforholdene blev der indhentet oplysninger om blandt andet jordbundsforhold, fredningsforhold, dræn, vandløb, badevand og vandindvindingsforhold, som har indflydelse på mulighederne for nedsivning af spildevand. Udfra disse nedsivningsundersøgelser kunne problemområderne udpeges. Terrænforholdene blev registreret ved opmåling af hele området med laserscanning fra fly. Det gav et særdeles veldokumenteret højdetema for området til brug i forbindelse med projektering og den praktiske gennemførelse af kloakeringen. Samtlige grundejere fik undervejs i forløbet tilsendt informationsmateriale om nedsivningsundersøgelserne og den efterfølgende kloakering. Der blev desuden indsamlet oplysninger fra grundejere og ledningsejere, og mulighederne for tilslutning til de eksisterende spildevandssystemer blev undersøgt. På baggrund af oplysningerne fra grundejere, ledningsejere og opmålingen af terrænforholdene fortsatte ingeniørerne fra Carl Bro Gruppen med registreringer i marken. Kritiske sommerhusgrunde blev udpeget og placeringen af pumpestationerne fastlagt. Inddragelse af borgerne Et vigtigt element ved de gennemførte kloakeringer har været borgerinformation og -inddragelse. Kloakeringerne er gennemført etapevis. Tidligt i forløbet blev grundejerne orienteret om problematikker og planlagte tiltag. Der har således været afholdt adskillige møder Samarbejde med grundejerforeninger og drænlaug I området ved Gjerrild Nordstrand findes tre drænlaug, alle med velfungerende drænanlæg. Yderligere et område havde behov for dræn, og her fik den pågældende grundejerforening mulighed for at gennemføre dræning i forbindelse med kloakeringen. Der blev således givet mulighed for, at ledningsgraven til spildevandsledningen også kunne benyttes af drænlaugene til at lægge dræn. Udgifter til planlægning og materialer måtte laugene selv afholde. Til at planlægge arbejdet valgte man at nedsætte en arbejdsgruppe med repræsentanter fra grundejerforeningerne og drænlaugene og med Carl Bro Gruppen som sekretær for gruppen. Begrænset bevægelsesfrihed Sommerhusområder er ikke de lettest tilgængelige, når det drejer sig om at Der er blevet lagt stor vægt på, at pumpestationerne har en udformning og placering, så de er i harmoni med omgivelserne. Siden billedet blev taget, er krat af hyben plantet omkring stationerne. 16 16 Stads- og havneingeniøren 6/7 2006

Kædegravning langs med stranden. kloakere. I det hele taget mødte projektet en del udfordringer i udførelsesfasen: - forholdsvis smalle veje gav begrænset areal til jordoplag langs ledningstracéet - store træer og anden beplantning langs vejene betød, at det var svært for gravemaskinen at svinge - mange blinde veje gjorde det vanskeligt at transportere materialer - krydsning og parallelgravning med eksisterende forsyningsledninger og dræn - højtstående grundvand medførte behov for grundvandssænkning eller lænsning Ved ledningsarbejderne på blinde veje kunne det ikke undgås, at der i perioder forekom blokering for den kørende trafik. For at genere sommerhusbeboerne mindst muligt blev anlægsarbejderne derfor udført uden for sommerferieperioden, lige som man forsøgte at tage særlige hensyn omkring efterårs-, juleog påskeferie. Da arbejdet blev tilrettelagt, tog man desuden højde for, at gravningen i de områder, der led mest under højtstående grundvand, blev udført i de mest tørre perioder. Udbudsformer og anlægsøkonomi Med baggrund i opgavens størrelse og art, valgte Nørre Djurs Kommune begrænset licitation som udbudsform. For De smalle veje har givet flere udfordringer. Beplantning langs vejene gjorde det svært for gravemaskinen at svinge, og kun et begrænset areal kunne bruges til jordoplag. at sikre gode (kendte) samarbejdspartnere, er anlægsarbejderne blevet udbudt som funktionsudbud baseret på funktionskrav og mængdespecifikationer på partneringlignende vilkår. Arbejdet blev udbudt, så entreprenøren indgik i fastlæggelsen af de endelige løsninger; herunder at udføre nødvendige kontroller og opmålinger for at sikre et funktionsdygtigt afløbssystem i henhold til funktionskravene. Entreprenørerne har således været med ved udarbejdelsen af de endelige løsninger og udførelsesmetoder, som for eksempel ved beslutningen om kædegravning langs stranden. Efter hver etape er der foretaget en projektevaluering, og der har således været stor fokus på erfaringsopsamling parterne imellem med henblik på optimering af de efterfølgende faser. Med udgangspunkt i erfaringen fra den udførte kloakering af sommerhusområderne på Norddjursland udgør gennemsnitsprisen for kloakering af et sommerhus mellem cirka 28.000 kr. og 35.000 kr. eksklusiv moms (i 2006-priser) afhængigt af de lokale forhold. Indtægterne i form af tilslutningsbidrag (60 procent for spildevandskloakering, svarende til cirka 22.750 kr. eksklusiv moms i 2006), en fast årlig afgift (på 461 kr. eksklusiv moms i 2006) samt et forbrugsafhængigt vandafledningsbidrag (på 23,20 kr./m 3 eksklusive moms i 2006) for de mange nye tilsluttede ejendomme giver et fornuftigt regnskab med et solidt overskud på driften, som gør at det samlede anlæg kan tilbagebetales på mindre end 10 år. Arbejdet med at kloakere de eksisterende sommerhusområder ved Gjerrild Nordstrand, Bønnerup Strand og en del af Fjellerup Strand er nu afsluttet, og kommunen er klar til at byde sommerferiefolket velkommen til Nørre Djurs Kommune med godt badevand og velfungerende spildevandsanlæg. De kommende år venter yderligere kloakering af den resterende del af de omfattede områder ved Fjellerup Strand samt de nyudlagte sommerhusområder. En mangeårig og fremsynet indsats er ved at bære frugt for både miljø, turister og grundejere. Faktaboks Udført kloakering i eksisterende sommerhusområder 2003-2006, Nørre Djurs Kommune Antal sommerhuse: Gjerrild Nordstrand cirka 400 stk. Bønnerup Strand cirka 25 stk. Fjellerup Strand cirka 900 stk., hvor ca. halvdelen er kloakeret. Udbudsform: Begrænset licitation baseret på funktionsudbud på partneringlignende vilkår. Investeringsbidrag: kr. 28-35.000 pr. sommerhus. Se www.nr-djurs.dk under»kloakering i sommerhusområder«17 Stads- og havneingeniøren 6/7 2006 17