1 Sygdomsbekæmpelse af virus, bakterier og parasitter Niels Jørgen Olesen DTU Vet Fiskesygdomme IDA Miljø temamøde Vækstplan for Dansk akvakultur: Perspektiver Billund den 25.09.2017 EURL-Fish VHSV ref-lab
2 Sygdomme opstår i et samspil Vært Agens Sygdom Miljø
3 Fiskeopdræt Tæt interaktion mellem opdrættede og vilde fisk Udveksling af patogener fra opdræt til vilde og fra vilde til opdrættede fisk
4 Fiskeopdræt Sygdomme relaterede til produktionssystemer. Forskellige udfordringer i Modeldambrug og i traditionelle Forskellige sygdomme i forskellige arter, aldersklasser og sæsoner (temperatur afhængige)
5 Opdrættede><Vilde fisk Deler samme vand Ingen barrierer for patogener Fisk farme tiltrækker vilde fisk Ofte flere forskellige arter i bure Udslip af store mængder patogener fra intensive opdrætsanlæg Photo. Dannish Fish Farmer org.
Families and Genera of Viruses infecting fish OMV virus Lymphocystis virus Koi herpes virus EHNV Herpesvirus VEN anguilla HVA Grass carp RV HSMI virus IPN virus ISA VIRUS VHSV, IHNV, PFR/SVCV,Perch RV Virus Små partikler (1:100 000 del af 1 mm!) Virus kan kun kopiere sine gener og sig selv i en celle og har ikke et selvstændigt stofskifte, de er derfor svære at behandle medicinsk eller med hjælpestoffer. Ofte stabile Kræver levende celler for reproduktion Ingen behandling normalt mulig i dambrug Kun få vacciner på markedet. Membran virus VNN virus PD/SD virus
7 Egtvedsyge Viral hæmorrhagisk septikæmi (VHS) Hovedsaligt regnbueørred Alle størrelser af fisk er modtagelige Udbrud typisk ved stigende vandtemp. Dødelighed op til 100% Sygdomsoverførsel horisontal æg-associeret
VHS inficeret regnbueørred 8 Bemærk blege gæller og punkt formige blødninger.
9 Forstørret milt og nyre Bleg tarm Blødninger i bughule fedtvæv
10 Punktformige blødninger i muskulatur VHS i regnbueørred
Immunhistokemisk farvning af VHS smittet nyre bemærk virus i blodkar og i bloddannende væv (Photo: Ellen Lorenzen)
1965 1967 1969 1971 1973 1975 1977 1979 1981 1983 1985 1987 1989 1991 1993 1995 1997 1999 2001 2003 2005 2007 2009 Number of VHSV infected farms Antal VHS inficerede dambrug i DK fra 1965 til 2011 450 400 350 300 250 200 150 100 50 0 Year
Bekæmpelse af VHS i Danmark 1965-2013 stamping-out Fjern alle fisk og æg, tørlæg hele dambruget, rengør og desinficer anlægget, inkl. al udstyr. Damme desinficeres med hydratkalk. Hold tørlagt i min. 6 uger ved så høj temperatur som mulig (sommer). Genbesæt med godkendt sygdomsfri fisk. Foto Niels Henrik Henriksen
Bekæmpelse af VHS i Danmark 1965-2013 Forebyggende foranstaltninger Alle danske dambrug skal være beskyttet mod indtrængen af fugle (især hejrer) med tråd og net. Separat læsse faciliteter så tilbageløb til å og damme hindres Beskyt mod rømning af regnbueørred Brug aldrig frisk fisk til fodring Flyt aldrig fisk fra havvand til ferskvand
VHS i Europa 2017 15 Unknown Infected Free
Men lav-patogene varianter af VHS virus forekommer hyppigt i vilde fisk i havmiljøet 16 sild brisling VHS in sperling
Infektiøs hæmatopoietisk nekrose (IHN) Amerikansk virus Kom til Europa i 1987. Aldrig forekommet i Danmark Ligner meget VHS men angriber især mindre fisk Anmeldepligtig ligesom VHS Source: Gael Kurath
ISA - Infectious salmon anaemia Infektiøs lakseanæmi Eneste orthomyxovirus (influenza lign) sygdom i fisk Kun Atlantisk laks udvikler klinisk sygdom Virus repliceres i havørred, regnbueørred og sild Høj- og lavpatogen form. Lavpatogen HPR0 er vidt udbredt, fundet 1x i DK i laks Store tab s.f.a. ISA I Norge, Skotland, Færøerne, Canada og især Chile Source: Crane & Hyatt: Viruses of Fish: An Overview of Significant Pathogens
Infektiøs pankreas nekrose (IPN) IPN Virus hører til birnavirus familien og er et lille dobbelt strenget RNA virus uden membran og derfor meget modstandsdygtig. Findes i det meste af DK. En række avlsdambrug og yngelopdræt er fri. Giver kun dødelighed i regnbueørred yngel men kan isoleres fra alle størrelser af fisk.
IPN - Infektiøs Pankreas Nekrose Typiske tegn er ofte hurtigt stigende dødelighed Fisk drejer om egen længdeaxel Yngel under 10-15 gr. Bugen er ofte kraftigt udspilet (ærtformet udposning) Foto: Torsten S. Boutrup
Infektiøs Pankreas Nekrose Ved udbrud kan dødelighed nedbringes ved udsætning i damme. Smitter vertikalt, dvs fra forældre generation til afkom inden i æg. Forebyggelse i Danmark: Ca. 30 IPN fri avls- og produktionsdambrug Vacciner i Norge til laks. Erfaring fra laks viser at avl af modstandsdygtige fisk (QTL) er en meget effektiv metode til kontrol af IPN.
Andre virussygdomme vi skal være opmærksomme på i DK: Sovesyge (Sleeping Disease) 22 Symptomer: Ingen ædelyst Fisk sløve og lægger sig på bunden Udstående øjne Opspilet bug Forekommer både nord og syd for DK- men aldrig påvist her. Skyldes en Salmonid alphavirus der også forårsager pancreas disease i laks
23 Virus sammendrag Virus betingede sygdomme er ofte årsag til store dødeligheder og produktionstab i akvakultur Vigtigste og mest tabsvoldende virus sygdomme i DK Birnavirus- IPN i regnbueørred DK er nu fri for Rhabdovirus infektionerne VHS og IHN i regnbueørred Orthomyxovirus infektionen ISA Og α-virus i ørred (sovesyge) Beredskab og overvågning vigtig for fremtidig rentabel fiske opdræt i DK
Bakterier 1/1000 mm store Deler sig Miljø 1000 bakt/ml vand 10 8 bakt/g sediment Patogener Opportunistiske Specifikke Fiskeart Bakterieart
Sygdom forårsaget af bakterier Bakterier kan forårsage mistrivsel Vigtigt at opretholde en god hygiejne God vandkvalitet Grundig rengøring Fjerne døde og rådnende fisk For at undgå skadelig vækst af bakterier Patogene bakterier Specialiseret i at angribe fisk Indgangsport Skader i hud/sår Stress
Hyppigst forekommende patogene bakterier der forårsager sygdom hos fisk FAMILY GENUS SPECIES VIBRIONACEAE VIBRIO V. anguillarum V. salmonicida V. ordalii V. viscosus V. vulnificus AEROMONADACEAE PHOTOBACTERIUM AEROMONAS Ph. damsela subsp. damsela Ph. damsela subsp. piscida A. salmonicida-group A. hydrophila-group ENTEROBACTERIACEAE EDWARDSIELLA E. tarda E. ictaluri YERSINIA Y. ruckeri PSEUDOMONADACEAE PSEUDOMONAS Ps. fluorescens Ps. anguilliseptica FLAVOBACTERIACEAE FLAVOBACTERIUM F. psychrophilum F. columnare F. branchiophilum
Bakterielle fiskesygdomme i Danmark Ferskvand Flavobacterium psychrophilum - Yngeldødelighedssyndrom eller flavobakteriose Aeromonas salmonicida - Furunkulose Yersinia ruckeri- Rødmundsyge- ERM Renibacterium salmoninarum Bakteriel nyresyge Havvand Vibrio anguillarum- Vibriose Aeromonas salmonicida - Furunkulose
Yngeldødelighedssyndromet (YDS) Laksefisk Temperaturer under 15 C Ferskvand Infektion med bakterien Flavobacterium psychrophilum Sandsynligvis findes bakterien på de fleste danske ferskvandsdambrug Smitter fra fisk til fisk
YDS (fortsat) Sløve Nedsat appetit Blege gæller Udspilet bug Forstørret milt Grålig nyre Skør rødlig tarm Allerede få uger efter startfodring Ynglen får blodforgiftning op til 80 pct. dødelighed Sættefisk Noget lavere dødelighed Kaldes bakteriel koldvandssyge eller vintersår Sår på overfladen af fisken
YDS (fortsat) Fisk kan huse bakterien uden at blive syg Hos moderfisk, yngel og sættefisk er bakterien fundet både på huden og i gællerne samt indeni fisken uden sygdomstegn Bliver fisken stresset, fx på grund af dårlig vandkvalitet, høj fisketæthed, intensive fodringsstrategier eller anden sygdom), kan bakterien både give sygdom og smitte til andre fisk Ingen vaccine Desinfektion af øjenæg Behandling: foder tilsat antibiotika
Rødmundsyge (ERM) Findes i de fleste ferskvandsdambrug Laksefisk Infektion med Yersinia ruckeri Høje vandtemperaturer, men er registreret i alle årets måneder Udløses ofte af stressende opdrætsbetingelser lavt iltindhold forringet vandkvalitet Gællelidelser Kan ses hos ørreder umiddelbart efter udsætningen i havbrug
ERM (fortsat) Rødmundsyge Enteric Redmouth (ERM) Yersinia ruckeri Sløvhed Appetitmangel blødninger i mundhule, ved finnerne, omkring gattet blodfyldte gæller Forøget dødelighed Punktformige blødninger i de indre organer Forstørret milt Blod i den bagerste del af tarmen Sygdommen forebygges med vaccinering der findes flere kommercielle vacciner Behandling: foder tilsat antibiotika
Bakteriel nyresyge (BKD) Renibacterium salmoninarum Findes i det meste af Danmark Problemer ses hovedsageligt i anlæg med recirkulering Bakterien kan ligge i fiskens organer i månedsvis uden at give sygdom Forhøjet dødelighed Enkelte fisk bliver kraftig mørkfarvede Udstående øjne Sår Hvide knuder i nyre, milt og lever Rødlig uklar væske i bughulen
BKD (fortsat) Recirkulerede anlæg Forår svingende vandtemperaturen udbrud med høj dødelighed Moderfisk i gydetiden hududslæt med mange små sår Smitte sker mellem fisk Bakterien kan findes indeni ægget Ved klækning af æg fra inficerede moderfisk kan overførsel af smitte derfor ikke undgås, selv ikke hvis æggene overfladedesinficeres Bakterien kan overleve i måneder udenfor fisken fx i bundlag og filtre
BKD (fortsat) Påvisning af bakterien - på et laboratorium Undgå indkøb af æg og yngel fra BKD-inficerede besætninger Damme, rum og udstyr mellem de enkelte hold fisk skal desinficeres God vandkvalitet og lavt stressniveau i de kritiske perioder gode iltforhold moderat fodring undgå for høj tæthed sorter fiskene så skånsomt som muligt BKD kan ikke behandles, fordi der ikke findes nogen tilladte midler OBS andre parasit- eller bakterieinfektioner, som kan opstå oveni BKD, og som kan behandles
Furunkulose Aeromonas salmonicida subspecies salmonicida Fersk- og havvand Sommer og efterår vandtemperatur højere end 15 C. Mørkfarvede fisk Gisper efter luft Udstående øjne Pludselig død blødninger på bughinden, organer og tarme Sygdommen kan dog også udvikle sig noget langsommere Furunkler kan udvikle sig til store sår
Furunkulose (fortsat) Smitter både fra fisk til fisk og fra moderfisk til æg bakterierne sidder dog udenpå æggene desinfektion Bakterien kan gemme sig i fisken, så fisken ser rask ud stress kan udløse sygdom og smitte til andre fisk Den endelige diagnose kan stilles af dyrlægen ved dyrkning af bakterien Combivacciner furunkulose og vibriose Behandling: antibiotika som dyrlægen udskriver efter at have stillet en
Vibriose Vibrio anguillarum (klassisk vibriose) Brak- og havvand bakterien har brug for en vis mængde salte for at kunne overleve og vokse Kan også ses hos fisk i ferskvand Fisk bliver mørke i farven Gisper efter luft kan dø pludseligt uden andre ydre tegn blødninger i bughinden, organer og tarme Sygdommen kan dog også udvikle sig noget langsommere udstående øjne Blødninger/sår i hud og muskler
Vibriose (fortsat) Smitter fra fisk til fisk sandsynligvis ved direkte kontakt i ferskvand og gennem vandet i brak- og havvand Den endelige diagnose kan stilles af dyrlægen Der findes effektive vacciner Sygdommen kan behandles med antibiotika OBS resistens
Danmarks Tekniske Universitet Veterinærinstituttet Veterinære antibiotika ordineres af dyrlæger Godkendte antibiotika til bestemte dyrearter Dyrlægen skal finde den optimale behandling Kriterier for valg af antibiotika: Effekt i klinisk praktisk Diagnostik Resistens Behandling af mennesker
Behandling af bakterielle sygdomme i dansk akvakultur Godkendte antibiotika: Sulfadiazin + trimethoprim, siden 1984 (sulfamerazin 1956-1983) Oxolinsyre, siden 1986 (Florfenicol, siden 1996 - kun YDS) Ikke godkendte til fisk / dispensation Oxytetracycline, siden 1965 Amoxicillin, siden 1993
Godkendte lægemiddelforblandinger (premix) til fremstiling af foderlægemídler Branzil Vet. 100% oxolinsyre Vetrepharm A/S Tribrissen Forte Vet. Sulfadiazin + 333 mg/g + 67 mg/g trimethoprim MSD Aquaflor Vet. 40 mg/ml florfenicol MSD
Tilbageholdelsestider ved slagtning: Oxolinsyre Vand temp. >10 C: 30 dage Vand temp. <10 C: 60 dage Sulfadiazin / trimethoprim Florfenicol Vand temp. >10 C: 40 dage Vand temp. <10 C: 80 dage 500 grad-dage
Vacciner Forebyggende behandling, der anvendes til sunde dyr Specifik behandling mod infektiøse sygdomme Inaktiverede dræbte vacciner
Rødmundsyge AQUAVAC ERM VET. (MSD Animal Health) Yersinia ruckeri O1 (Hagerman) dyp/bad 100 kg fisk/liter (5 g s fisk) (336 graddage for fuld immunitet) AQUAVAC ERM ORAL VET. (MSD Animal Health) Yersinia ruckeri O1 (Hagerman) (fisk over 26 g) 4-6 mdr. efter dyp (oral emulsion og premix til foder lægemiddel, 10-dages behandling, specifik protokol) AQUAVAC RELERA VET. (MSD Animal Health) Yersinia ruckeri O1 (Hagerman) og EX5 (O1, biotype 2) dyp/bad 100 kg fisk/liter (5 g s fisk) (vandtemperatur over 12ºC) (336 graddage for fuld immunitet = 28 dage ved 12ºC) ERMOGEN VET. Aller Aqua (Novartis) Yersinia ruckeri dyp 100 kg fisk/liter
Situationen i de seneste år for rødmundsyge Vaccinen virker ikke optimal i UK / USA 1999-2006 / Austin et al. (2003) serovar O1 (EX5) Årsag: optræden af ny biotype Biotype 2: ubevægelig, tween 80 negativ
Vibriose / Furunkulose ALPHA JECT 3000, PHARMAQ, registreret i DK 2011 Vibrio anguillarum O1 og O2a, Aeromonas salmonicida Dosering 0,1 ml i.p. (kanyle størrelse specificeret) Fisk min. vægt 15 g Vandtemperaturer mellem 3ºC og 15ºC Immuniseringsperiode fra ferskvand til saltvand mindst 450 graddage
Andre bakteriesygdomme Gællesyge (BGD = Bacterial Gill Disease) Tarmbetændelse Bughindebetændelse Etc
49 Parasitære infektioner i Ferskvand Fiskedræber- ichthyophthirius multifiliis Costia ichthyobodo necatrix PKD parasitær nyresyge -Proliferative kidney disease
50 Fiskedræber ichthyophthirius multifiliis Alle fisk og padder Konventionelle og RAS Behandling: Peroxider (H2O2), formalin, salt, microfilter, vaccination?
Costia ichthyobodo necatrix 51
52 PKD Proliferative kidney disease Naturlig vært: bækørred med mosdyr (bryosomer) som mellemvært Regnbueørred blindvært (Image: Eawag / Crafft)
Parasitter i havvand Ferskvand parasitter bliver elimineret i løbet af de første få måneder Nogle kan dog persistere længere Marine parasiter kan kolonisere regnbueørreder i hav-opdræt Men en række miljøbetingede faktorer vil influere infektion
Resultat fra studie af 19 danske havopdræt (2012-2013) i relation til salinitet Salinity 18-24 ppt Salinity 8-13 ppt 10 regnbueørreder fra hver farm (5 små og 5 store)
Anisakis (sildeorm) og Pseudoterranova nematode larvae Forekom ikke i regnbueørrederne!
Lakselus Crustacean parasite Lepeophtheirus salmonis
Salmon louse Lepeophtheirus salmonis Life cycle
Data for 2013/13 and 2016 Investigation 2012/13: A total of 19 parasites recovered (various stages and sexes but no egg-bearing female lice found) Special investigation November and December 2016 targeting the farms in high salinity areas from Horsens Fjord and Samsø: Only 1 preadult male louse recovered in 150 freshly caught maricultured rainbow trout examined on site
Investigation of wild sea trout and Atlantic salmon Generally highly infected if they migrate from high salinity waters into Danish brackish areas. Obtain infection in high salinity waters during migration A natural infection of these anadromous stocks which will increase due to higher population densities of wild stocks (restocking measures, improvement of river and stream conditions favouring reproduction of fish)
Conclusion Lepeophtheirus salmonis only in farms located at high salinity regions Salinity at 28-32 ppt is optimal for the life cycle and inner Danish waters are suboptimal for the parasite performance Anisakis spp., Pseudoterranova spp. Contracaecum spp. were absent from the maricultured rainbow trout Reflects both that fish prefer to feed on pellets and that smaller wild fish in the area do not carry these parasites.
61 Tak til Kurt Buchmann- KU-sund Inger Dalsgård DTU Vet Morten Sichlau Bruun Torsten Boutrup