Etablering af platform for optimering af avlsfremgange i dansk akvakultur
|
|
- Kirsten Carlsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Etablering af platform for optimering af avlsfremgange i dansk akvakultur Faglig rapport fra Dansk Akvakultur nr Rapport for projekt avlsarbejde i dansk akvakultur
2 DATABLAD Serietitel og nummer: Faglig rapport fra Dansk Akvakultur nr X Titel: Etablering af platform for optimering af avlsfremgange i dansk akvakultur Undertitel: Forfattere: Institutioner: Udgiver: Finansiel støtte: Projekt: Sammenfatning: Emneord: Kristian Meier 1, Elise Norberg 1, Anders Christian Sørensen 1, Niels Henrik Henriksen 2, Brian Thomsen 2 1 Institut for Molekylærbiologi og Genetik, Aarhus Universitet, 2 Dansk Akvakultur Akvakultur Forum Fødevareministeriet og EU Journal nr k 0193 Der er etableret et netværk for vidensbaseret avlsarbejde i dansk akvakultur. Netværket udgøres af Dansk Akvakultur, MBG Aarhus Universitet samt to virksomheder; AquaSearch ova Aps og Musholm A/S. AquaSearch ova Aps producerer og eksporterer æg til akvakulturbrug i en række lande, og Musholm A/S er en havbrugsvirksomhed, der opdrætter og eksporterer ørreder og rogn. I forhold til de deltagende virksomheders forskellige behov har der været følgende leverancer i avlsprojektet: 1) Typeavlsplaner for havbrugsvirksomheder, 2) Etablering af basepopulation for Musholm A/S, 3) Optimering af avlsplaner for AquaSearch ova Aps og 4) Opbygning af database. Akvakultur, avl, netværk, basepopulation, typeavlsplaner, database Forsidefoto: Foto fra Musholm A/S, Kristian Meier ISBN: Internetversion: 2
3 INDHOLD 1. BAGGRUND OG FORMÅL ORGANISERING SAMMENFATNING ETABLERING AF AVLSNETVÆRK TYPEAVLSPLANER FOR HAVBRUGSVIRKSOMHEDER Indirekte selektion for vækst i ferskvand Direkte selektion for vækst i havet Havregistreringer Sammenligning af typeavlsplaner ETABLERING AF BASEPOPULATION FOR MUSHOLM A/S VETERINÆRE ASPEKTER I FORBINDELSE MED DIREKTE SELEKTION I HAVET OPTIMERING AF AVLSPLANER FOR AQUASEARCH OVA APS Beregning af arvbarhed og familieavlsværdier for saltvandsegenskab Parringsdesign Optimering af XX hanner Optimering af avlsplaner og kobling af saltvandsegenskaber OPBYGNING AF DATABASE I AVLSNETVÆRKET VIDENSOPBYGNING OG VIDENSDELING I AVLSNETVÆRKET REFERENCE LISTE BILAG 1: VEDTÆGTER FOR NETVÆRKET DANSK FISKEAVL
4 1. BAGGRUND OG FORMÅL Værdien af den danske akvakulturproduktion udgjorde i 2012 ca. 1,2 mia. kr. Den samlede produktion var på ca tons, hvoraf % blev eksporteret, hvilket medvirkede til en eksportindtægt på i størrelsesordenen ca. 1 mia. kr. 1 Der findes ca. 20 avlsdambrug i Danmark, og deres æg er i høj kurs over hele kloden. Det skyldes, at danske æg giver fisk af høj kvalitet, og at avlsbrugene er registreret fri for en række fiskesygdomme stk kr Tabel 1: Produktion af øjenæg (kilde: Danmarks Statistik) Der har siden 2004 været en betydelig vækst i produktionen af øjenæg, og i 2012 udgjorde den samlede værdi ca. 25 mio. kr. Det danske avlsarbejde på fisk har lange traditioner med afsæt i traditionel familieavl og masseselektion. Det nuværende avlsarbejde bygger på godt håndværk og mange års erfaring. Avlsbrugerne udvælger næste generation af fisk ved at se på størrelse, form, farve eller andre egenskaber, som kan ses med det blotte øje eller måles. Men det sikrer ikke altid maksimal avlsfremgang. Derfor rummer forskningsbaseret avlsarbejde på fisk et stort og uudnyttet potentiale. Danmark har en stærk og solid platform for forskningsbaseret avl indenfor bl.a. kvæg og svin, og det er oplagt at udnytte disse kompetencer inden for avl på fisk. En sådan udvikling vil give Danmark større kritisk masse inden for avl, og det vil styrke dansk akvakulturs internationale konkurrencevene. Forskningsbaseret avlsarbejde udnytter den nyeste viden på området. Udviklingen inden for andre og mere modne brancher - fx svin og fjerkræ - er præget af en meget høj grad af centralisering, hvor avlsarbejdet varetages af ganske få aktører. Det danske avlsarbejde på fisk er derimod kendetegnet ved at være fragmenteret med mange mindre avlsbrug, og der er kun et meget begrænset samarbejde mellem forskningsinstitutioner og avlsbrug. Der pågår et intensivt avlsarbejde på fisk i en række af de lande, vi konkurrerer med, og der er derfor behov for et initiativ, der kan styrke det danske avlsarbejde med henblik på sikre branchens internationale konkurrenceevne. 1 Regnskabsstatistik for akvakultur 2012, Danmarks Statistik 4
5 Effekten vil være synlig i en betydelig avlsfremgang indenfor brugernes avlsmål. Avlsprogrammer i Frankrig og Norge viser, at fx tilvækst kan forbedres med % pr. generation. Effekter er også forventelige for andre egenskaber, herunder foderforbrug, sygdomsresistens og miljøpåvirkning. Avlsarbejde på fisk adskiller sig fra andre dyrearter på to væsentlige områder. Hvor kvæg og svin får relativt få afkom, er fisk kendetegnet ved et meget stort antal afkom. Det giver langt større mulighed for stærk selektion og dermed et større avlspotentiale. Omvendt er fisk kendetegnet ved et langt generationsinterval (3 år), og det betyder, at der går længere tid, før fremgangene slår igennem. Sammenfattende kan det konkluderes, at avlsarbejde kræver langsigtede investeringer, at der vil være store positive og vedvarende effekter, men at disse først slår igennem relativt sent. Projektets overordnede formål er at etablere en platform for optimering af avlsfremgang inden for akvakultur. Det indebærer fem konkrete opgaver: 1. Opbygge en organisatorisk ramme for forskningsbaseret avlsarbejde. 2. Opstart af en samlet database for avlsbrug og rutiner til indsamling af data. 3. Opstille statistiske modeller til estimering af genetiske parametre og avlsværdivurdering. 4. Designe typeavlsplaner, som avlsbrugene kan tage som udgangspunkt. 5. Tilbyde brugerspecifik avlsrådgivning til avlsbrugene. 2. ORGANISERING Projektet er gennemført i perioden oktober 2011 til februar 2014 med et budget på ca. 2,2 mio. kr., hvortil der er ydet et tilskud på ca. 1,7 mio. kr. Dansk Akvakultur har gennemført projektet i samarbejde med Institut for Molekylærbiologi og Genetik (MBG), Aarhus Universitet, Musholm A/S, AquaSearch ova Aps, AquaPri A/S og Snaptun Fisk Export A/S. MBG Aarhus Universitet er ansvarlig for projektets faglige indhold i forhold til avlsarbejde, og Dansk Akvakultur er ansvarlig for projektadministration samt etablering og drift af netværket. 3. SAMMENFATNING Etableringen af et avlsnetværk i dansk akvakultur er gennemført. Netværket udgøres per maj måned 2014 af Dansk Akvakultur, Aarhus Universitet samt to virksomheder; AquaSearch ova Aps og Musholm A/S. 5
6 AquaSearch ova Aps leverer æg til produktion og ejer en række dambrug med hver deres ørredstamme. Musholm A/S er en havbrugsvirksomhed, der leverer havprodukter i form af ørred filletter samt rogn. Firmaet råder over en række dambrug til produktion af havbrugsørreder. Begge virksomheder deltager i netværket for at styrke deres avlsarbejde. Behovene er af forskellig karakter. AquaSearch ova Aps har en række avlslinier, hvor de ønsker at optimere de nuværende avlsplaner, mens Musholm A/S ønsker at etablere en ny havbrugsstamme og implementere en avlsplan. I forhold til de deltagende virksomheders forskellige behov har der været følgende leverancer i avlsprojektet: a) Typeavlsplaner for havbrugsvirksomheder b) Etablering af basepopulation for Musholm A/S c) Optimering af avlsplaner for AquaSearch ova Aps d) Opbygning af database i avlsnetværket e) Vidensopbygning i avlsnetværket 4. ETABLERING AF AVLSNETVÆRK Der er betydelige stordriftsfordele i vidensbaseret avlsarbejde. Det skyldes bl.a., at der er behov for specialister inden for fx statistik og genetik, at investeringerne er langsigtede og risikofyldte, at det er meget kapitalkrævende, at der kan opnås lavere priser ved indkøb af udstyr (fx PIT-mærker) og ydelser (fx DNA analyser), og at det kræver betydelige og løbende investeringer i forskning og udvikling. Derfor er avlsarbejdet inden for andre primærproduktioner, herunder fx svin, fjerkræ, kvæg og laks kendetegnet ved at være særdeles koncentreret på internationalt plan. Stordrift kan opnås via fx horisontal integration, hvor eksempelvis mindre avlsbrug fusionerer eller via samarbejde mellem et antal virksomheder. Samarbejdet kan indebære, at der etableres en egentlig selskabsretlig ramme i form af fx et fælles selskab, eller virksomhederne kan indgå i et konsortium uden en selskabsretlig ramme, men hvor rettigheder og forpligtelser fastsættes kontraktuelt. Avlsarbejde kan endvidere organiseres ud fra to fundamentalt forskellige strategiske tilgange. Der kan således anvendes en central model, hvor avlsmålene fastsættes og alt avlsarbejde udføres centralt eller en decentral model, hvor avlsmål fastsættes individuelt i forhold til det enkelte avlsbrugs ønsker og ambitioner. En indledende forundersøgelse foretaget af Dansk Akvakultur har vist, at den decentrale model passer bedst til danske forhold, og at den skal implementeres i form af et netværk for avlsarbejde, hvor netværket tjener som konsortium. 6
7 Netværkets primære formål er at fremme og styrke avlsarbejdet i dansk akvakultur med henblik på at forbedre sektorens internationale konkurrenceevne Netværket skal kunne samle de aktører, der har interesse i forskningsbaseret avlsarbejde på fisk. Netværket har et naturligt fokus på avl af regnbueørreder til opdræt i dambrug eller havbrug, men er i øvrigt åben overfor at inddrage andre arter fx sandart eller skaldyr. Dansk Akvakultur AU Foulum Interessenter Avlsbrug Netværket er tilgængeligt for fire typer af deltagere: Brancheforeningen Dansk Akvakultur er netværkets sponsor og skal bidrage til, at netværket hænger sammen. Dansk Akvakulturs primære opgave er derfor at varetage rammerne omkring netværket dvs. administration, koordinering, møder m.m. Dansk Akvakultur er også ansvarlig for markedsføringen af netværket over for medlemmer og andre interesserenter. MBG Aarhus Universitet er netværkets vidensleverandør og deres centrale opgaver er estimering af genetiske parametre, udvikling af værktøjer, design af avlsplaner, avlsværdivurdering og avlsplansopfølgning m.m. MBG Aarhus Universitet bidrager også med praktiske og mere rutineprægede opgaver, herunder fx dataregistrering, dataopbevaring og avlsværdivurdering. MBG Aarhus Universitet har som led i projektet ansat Ph.d. Kristian Meier, der skal varetage den vigtige funktion som avlskonsulent. Avlsbrug kan være egentlige avlsdambrug, men det kan også være individuelle opdrætsvirksomheder, der gennemfører, eller ønsker at gennemføre, praktisk avlsarbejde. 7
8 Interessenter omfatter virksomheder, der har en indirekte interesse i at deltage i netværket. Det kan fx være foderfirmaer, eksportører, forædlingsvirksomheder eller udstyrsleverandører. Disse virksomheder deltager ikke i det egentlige avlsarbejde, men gennem deltagelse får de adgang til den viden og de resultater, der opnås. Netværket vil arrangere temadage om emner, som medlemmerne finder særligt relevante, og der vil også være mulighed for, at netværket kan udnytte den kritiske masse til at indgå aftaler med eksterne leverandører eller til indkøb af relevant udstyr. Endelig kan netværket tage initiativ til at iværksætte eller deltage i relevante forsknings- og udviklingsprojekter Netværket ledes af en mindre styregruppe, der har mandat til at træffe beslutninger på vegne af netværket. Styregruppen forholder sig ikke til de enkelte avlsprogrammer men træffer alene beslutninger, der vedrører hele netværket. Netværket er delvist egenfinansieret via kontingenter. Netværket er oprettet under navnet Dansk Fiskeavl, og vedtægter fremgår af bilag TYPEAVLSPLANER FOR HAVBRUGSVIRKSOMHEDER Siden opstart af netværket har der været et ønske om at foretage avlsarbejde på havbrugsvirksomhederne. I den forbindelse er tre forskellige typeavlsplaner blevet evalueret ved brug af stokastisk simulering til at vurdere avlsfremgangen og indavlsstigningen i forhold til registreringsindsatsen. Der er en række forskellige avlsplaner, der benyttes i dag. Disse inkluderer traditionel familieavl, hvor familier holdes adskilt, indtil de når en størrelse hvor de kan PIT-mærkes. Denne metode kræver mange faciliteter til at holde familier adskilt og er derfor sjældent en mulighed for de individuelle dambrug, hvor der allerede er etableret en produktion. En alternativ løsning er fænotypisk selektion, hvor man blander flere familier sammen og benytter DNA teknologi til at genetablere slægtskabet blandt de selekterede fisk. Denne løsning har en udgift forbundet med DNA analyserne, men er mulig i forhold til de faciliteter, der er til rådighed på dambrugene. I forhold til sidstnævnte metode har vi udarbejdet tre typeavlsplaner, der tager udgangspunkt i denne metode Indirekte selektion for vækst i ferskvand Ved indirekte selektion foretages der udelukkende avlsarbejde i ferskvand, og avlsfremgangen er baseret på den positive korrelation, der er mellem egenskaben, man selekterer for i ferskvand, og egenskaben af interesse i saltvand. Denne metode er ikke lige så effektiv sammenlignet med andre metoder, da korrelationer mellem egenskaberne ikke er 1, hvorved avlsfremgangen mindskes. Fordelen ved metoden er, at man har avlsarbejdet samlet et sted, og der er ingen risiko for overførsel af sygdomme. 8
9 5.2. Direkte selektion for vækst i havet Ved direkte selektion udvælges de bedste fisk i havet og benyttes til det videre avlsarbejde i ferskvand. Fordelen ved denne metode er, at man kan udvælge og benytte fisk med den ønskede egenskab (og ikke søskende eller fisk med en anden egenskab som beskrevet i 5.1) Ulempen ved metoden er, at der er en risiko for overførsel af sygdomme fra havet til ferskvand. Det er derfor nødvendigt med en dispensation samt desinfektion for at kunne sende øjenæg videre, når moderfisk fra havet er blevet brugt til strygning Havregistreringer Ved havregistreringer testes et antal familier i havet, og DNA teknologi benyttes efterfølgende til at genfinde søskende af disse fisk i ferskvand, som så benyttes i det videre avlsarbejde. Denne metode er meget sammenlignelig med traditionelt familie selektion. Dog undgår man kareffekter og behov for mange faciliteter, da DNA teknologien muliggør sammenblanding af familier. Dvs. at man kan benytte søskende til fisk med den ønskede egenskab. Man undgår derved risiko for overførsel af sygdomme fra havbrug til ferskvandsbrug. Ulempen ved metoden er, at der skal fortages mange genotypninger, både i saltvand for at få fornuftige familie avlsværdier, samt i ferskvand for at genfinde individer fra de bedste familier. Hertil kommer, at genotypningspriserne sætter en begrænsning på antallet af fisk der kan testes i havet. Dette kan medføre, at metoden ikke er rentabel afhængigt af egenskaben. I forhold til typeavlsplaner for havbrugsvirksomheder er der derfor ikke arbejdet videre på denne typeavlsplan Sammenligning af typeavlsplaner For at kunne vurdere direkte og indirekte selektion med hinanden er det nødvendigt at foretage stokastiske simuleringer for at vurdere den potentielle avlsfremgang samt indavlsstigning. Der er foretaget simuleringer for de to typeavlsplaner for egenskaben vækst (udtrykt i havet). Der er benyttet genetiske parametre fra Kause et al. (2005). Der anvendes optimal bidrags selektion og minimum coancestry mating til at bestemme, hvilke fisk der parres med hvem for at minimere indavlen og optimere avlsfremgangen mest muligt. Derved opnås en langsigtet, bæredygtig avlsplan. I forhold til typeavlsplanerne, der er betegnet direkte og indirekte selektion, udvælges de bedste fisk i henholdsvis saltvand (for vækst i havet) eller ferskvand (vækst i ferskvand som er positivt korreleret med vækst i saltvand). Der udvælges 200 hunner og 100 XX hanner i hvert scenarie, som derved afspejler 300 genotypninger. For begge scenarier er avlsfremgangen og indavlsstigningen for vækst i havet blevet vurderet over 10 generationer (30 år) med 50 replikater. Ved at sammenligne disse resultater for de to scenarier ses det, at der opnås større avlsfremgang ved direkte selektion sammenlignet med indirekte selektion baseret på det samme antal genotypninger. I forhold til typeavlsplanen betegnet havregistreringer er denne metode en mellemting mellem de to andre metoder, hvorfor avlsfremgangen formodentligt vil være en mellemting mellem de to samtidigt med, at der skal foretages flere genotypninger. Dog vil man få estimeret familie avlsværdier i modsætning til de to andre scenarier, som udelukkende er baseret på fænotyper. 9
10 Det er blevet besluttet at arbejde videre med direkte selektion. Baseret på stokastiske simuleringer og kvantitativ genetisk teori er det forventet, at direkte selektion er mest effektiv. Ligeledes er det forventet, at naturlig selektion vil have en positiv effekt på avlsarbejdet, idet regnbueørrederne vil bliver mere robuste med tiden baseret på, at der avles på fisk, der har været udsat for dette saltvandsmiljø. I henhold til de veterinære aspekter er det muligt at tage fisk ind fra havet, der er dog visse begrænsninger. Det er muligt at tage fisk ind på Asnæs fiskeopdræt, da dette anlæg har et kategori III saltvandsanlæg samt et ferskvands karantæneanlæg. Der skal søges tilladelse om videre transport af øjenæg (fra fisk taget ind fra havet), der er blevet desinficeret. Æggene kan ikke transporteres til IPN og BKD fri yngeldambrug, medmindre der er ønske om, at denne status frafalder, idet IPN og BKD sidder inde i ægget, hvorved desinficering ikke har en effekt (se afsnit 7.). Baseret på mulighederne for at bruge Asnæs fiskeopdræt udarbejdes der en avlsplan for direkte selektion. 6. ETABLERING AF BASEPOPULATION FOR MUSHOLM A/S I forhold til at starte avlsarbejde på Musholm, har der været ønske om at etablere en ny basepopulation for at sikre, at der er genetisk variation til at selektere på. Der er en række havbrugsstammer til rådighed i Danmark, og i forhold til at etablere en ny basepopulation har det været vurderet, hvorvidt de enkelte stammer skal sammenlignes genetisk, hvorvidt man skulle krydse de forskellige stammer samt, hvilke veterinære aspekter der gør sig gældende i forbindelse med udveksling af fisk. Da det har været muligt at modtage fisk fra andre havbrugsfirmaer, er det blevet besluttet at krydse disse fisk med Musholms egne fisk for at sikre mest muligt genetisk variation. Dette har også medført, at betydningen af at teste stammerne vil være overflødigt, da man ophæver eventuel indavl ved at krydse forskellige stammer. I forhold til de veterinære aspekter har det været muligt at tage fisk ind fra de forskellige stammer på Asnæs fiskeopdræt, som har et karantæneanlæg. Efterfølgende er der givet dispensation til at desinficere øjenæg fra den etablerede basepopulation og sende disse til dambrug godkendt af fødevare- og veterinærstyrelsen (se afsnit 7). Status på dette projekt er, at basepopulationen er blevet etableret med 280 familier (se billede 1). Øjenæggene fra disse familier er blevet desinficeret og transporteret til et dambrug i Jylland, hvor avlsarbejdet påbegyndes i forbindelse med fase II af avlsprojektet. Da generationstiden for regnbueørreder er 3 år, gentages arbejdet med basepopulationen de efterfølgende to år. Hunnerne er PIT-mærket og genbruges, mens der tages nye hanner ind hvert år. 10
11 Billede 1: Befrugtede æg fra hver familie holdes adskilt i klækkebakker indtil øjenæg stadiet hvor befugtnings succes af de enkelte familier kan vurderes. Herefter kan de familier med god befrugtningssucces blandes sammen og selektionen kan påbegyndes Foto: Kristian Meier 7. VETERINÆRE ASPEKTER I FORBINDELSE MED DIREKTE SELEKTION I HAVET I forhold til at foretage direkte selektion i havet er der en række veterinære forhold, der skal tages i betragtning. Der er for laksefisk i Danmark fem sygdomme (ISA, IHN, VHS, BKD og IPN), som direkte indgår i de gældende dyresundhedsregler. Myndighed på området er fødevarestyrelsen (FVST). Alle danske opdrætsanlæg er for hver af de nævnte sygdomme kategoriseret i fem kategorier, hvor kategori I angiver, at anlægget er fri for den pågældende sygdom, mens kategori V angiver, at anlægget er inficeret af den pågældende sygdom. Transport af organismer mellem kategorier kan foretages som angivet nedenfor: Kategori Må sende akvatiske organismer til: Må modtage akvatiske organismer fra: I Kategori I, II, III; IV og V Kategori I II Kategori III og V Kategori I III Kategori III og V Kategori I, II og III IV Kategori V Kategori I V Kategori V Kategori I, II, III, IV og V For andre sygdomme er der ikke en officiel kategorisering, men der bør tages højde for disse, så de ikke spredes til anlæg, der er fri for disse. Alle overnævnte sygdomme kan overføres vertikalt fra moderfisk til yngel via æg. Der findes dog videnskabelig dokumentation på, at risikoen for overførsel af VHS fra moderfisk til yngel via de befrugtede æg kan elimineres, såfremt æggene på det rette tidspunkt desinficeres med dertil godkendt desinfektionsmiddel. 11
12 I forhold til de dambrug, som Musholm A/S råder over, er deres kategori for de fem sygdomme angivet. Herudover kan der være andre sygdomme, som kan have relevans for udvekslingen af fisk. Hvis der er specielle forhold for disse på de enkelte dambrug, så er det ligeledes angivet i skemaet: Dambrug Akuakultur Type Sygdomme 1 nr. ISA IHN VHS BKD IPN Asnæs Fiskeopdræt Grow out I I III V V Værum Mølle Dambrug Grow out I I I V V Refsgård Dambrug Grow out I I I V V 1 Sygdomme, som ligger under fødevarestyrelsens ansvar, og som danske anlæg kategoriseres for I forhold til at etablere en basepopulation er en løsningsmodel, at bruge Asnæs Fiskeopdræt, som har et saltvandsanlæg samt et ferskvandsanlæg som fungerer som karantæne anlæg. Grundet at der er en kategori III for VHS i havmiljøet, er det muligt at etablere basepopulationen her, hvor fiskene tages ind fra havet og holdes i saltvandsanlægget indtil kønsmodning. Fiskene tages direkte fra saltvand og afstryges. De befrugtede æg overføres til ferskvandsanlægget. Videre transport forudsætter dispensation fra FVST samt desinficering og omhandler udelukkende øjenæg. Denne løsningsmodel er diskuteret med og godkendt af FVST. Transport af øjenæg, efter dispensation samt desinfektion, er muligt til følgende yngeldambrug: - Refsgård Dambrug - Værum Mølle Dambrug Refsgård-, og Værum Mølle Dambrug har faciliteter til at håndtere yngel og kan derfor også modtage øjenæg. Så vidt der søges tilladelse til at overflytte æg til andre dambrug, der er officielt registreret BKD og IPN fri, gives der afkald på denne veterinære status, da desinfektion af æggene ikke kan fjerne risikoen for overførsel af disse sygdomme (kan ikke fjerne sygdommene da smitstofferne findes inde i selv fiskefostrene). FVST skal informeres om følgende ved alle flytninger af øjenæg fra Asnæs: Antal æg Dato for desinfektion og overførsel af æg (mulighed for kontrolbesøg) Yngeldambrug, der modtager æg. FVST giver dispensation til hvert enkelt modtagerdambrug. Der må ikke overføres æg, inden dispensationerne foreligger. 12
13 8. OPTIMERING AF AVLSPLANER FOR AQUASEARCH OVA APS Inden opstart af avlsnetværket har AquaSearch Ova været involveret i avlsarbejde med forskellige avlslinier. I forhold til deres nuværende avlsarbejde, som involverer indirekte fænotypisk selektion, har behovet været at optimere forskellige aspekter af avlsplanen, som er angivet nedenfor Beregning af arvbarhed og familieavlsværdier for saltvandsegenskab I forhold til at bestemme hvorvidt en saltvandsegenskab var genetisk betonet testede Aquasearch OVA 51 familier i saltvand, hvor 2088 individer blev PIT-mærket og fik foretaget registreringer for egenskaben af interesse. Ud fra dette data er arvbarheden for egenskaben, samt avlsværdier for de enkelte familier, blevet estimeret. Beregningerne viste stor variation for egenskaben mellem familierne, og der blev estimeret en høj arvbarhed på den underliggende genetiske skala. Baseret på disse resultater blev avlsværdierne brugt til at bruge de bedste familier til videre avl, og ligeledes indgår egenskaben i de optimerede avlsplaner Parringsdesign For at vurdere forskellige parringsdesign er der foretaget stokastiske simuleringer. Simuleringerne benytter genetiske parametre fra Kause et al. (2005). Med udgangspunkt i vækst i ferskvand er avlsfremgangen og indavlsstigningen over 10 generationer (50 replikater) vurderet for forskellige parringsratioer, hvis der er 50 eller 100 XX hanner til rådighed. Dvs. at der er 50 (1:1 og 2:2), 100 (1:2), 150 (1:3) og 200 (1:4) hunner til rådighed ved 50 hanner. Uanset parringsdesignet produceres der stk. yngel. Dvs. at hvor der benyttes flere hunner, leverer hver af disse færre afkom. Der er benyttet fænotypisk selektion med enten tilfældig parring eller minimum coancestry mating. Ud fra overnævnte simuleringer vurderes det at, indavlen reduceres uafhængigt af parringsmetode ved at øge antal hanner (50->100). Ligeledes, men dog i mindre grad, reduceres indavlsstigningen, hvis parringsrationen øges. Ved et 2 faktorielt parringsdesign øges selektionsintensiteten, da der bruges færre hunner. Der er også en stigning i indavlen, men ved tilfældig parring er betydningen dog mindre sammenlignet med et 1:1 design. Fordelen ved at benytte et 2:2 design er desuden, at betydningen af at en god fisk kan være parret med en dårlig fisk reduceres, da hver fisk får mere end én chance. Dette parringsdesign er efterfølgende blevet implementeret i avlsplanerne Optimering af XX hanner XX hanner kan etableres ved at tage en portion æg fra alle familier eller ved at benytte separate familier. Valg af metode afhænger af selektions- og parringsmetode. Ved brug af stokastiske simuleringer er brugen af samme eller separate familier blevet sammenlignet for fænotypisk selektion og tilfældig parring samt optimal bidrags selektion og minimum coancestry mating. Ligesom tidligere benyttes genetiske parametre fra 13
14 Kause et al. (2005) med udgangspunkt i vækst i ferskvand og avlsfremgangen og indavlsstigningen vurderes (10 generationer og 50 replikater). I forhold til fænotypisk selektion og tilfældig parring undgås parring af helsøskende ved at benytte separate familier, men dette er en kortsigtet løsning. Ved at benytte optimal bidragsselektion er der ingen fordel i at benytte separate familier, medmindre der benyttes lige mange for hvert køn. Derfor anbefales det at udtage æg til XX hanner fra de samme familier, som benyttes til hun produktion Optimering af avlsplaner og kobling af saltvandsegenskaber Baseret på overstående simuleringer er avlsplanerne for AquaSearch ova Aps blevet optimeret, og der er udarbejdet avlsplaner for de forskellige linjer. Disse avlsplaner er efterfølgende ved at blive optimeret i forhold til de enkelte dambrug. I forhold til at estimere arvbarheden for overnævnte saltvandsegenskab så er der opsat en registreringsrutine for denne egenskab som indgår i avlsarbejdet. 9. OPBYGNING AF DATABASE I AVLSNETVÆRKET I forbindelse med avlsarbejdet etableres der en fælles database. Data samles fra de forskellige dambrug, og der kan foretages udtræk af information til forskellige programmer for at bestemme parringer, estimere genetiske parametre og beregne avlsværdier (figur 1 illustrerer princippet i databasen). Databasen varetages af Aarhus Universitet, men de enkelte firmaer har rettighederne over deres data. Registreringer fra de enkelte dambrug føres ind i databasen. Hvis der er flere registreringer fra det samme individ skal disse føres sammen i databasen. Dette gøres muligt ved at PIT-mærke udvalgte individer (PIT = passive integrated transmitter) (billede 2), hvorved de kan genfindes senere, og der kan foretages yderligere registreringer. Ligeledes skal information fra søskende, testet i andre miljøer, kobles til individer i databasen via. DNA-rekonstrueret slægtskabsinformation (se billede 3). Endeligt benyttes slægtskabsinformation til at estimere avlsværdier og bestemme parringslister. 14
15 Data Musholm Havbrug Data AquaSearch Dambrug 1 Dambrug 2 Dambrug 3 Etc. Registreringer Database Slægtskab Softwareprogram 1 Genetiske parametre Softwareprogram 2 Parringsliste Softwareprogram 3 Avlsværdier Vævsprøver Genotypningsfirma Figur 1. Design af database Figuren viser strukturen i den fælles database. Registreringer fra dambrug føres ind i databasen, og ved hjælp af vævsprøver benyttes et genotypningsfirma til at identificere slægtskab mellem de udvalgte fisk, som ligeledes føres ind i databasen og sammenholdes med registreringerne (Vha. PIT-ID). Ud fra disse informationer kan der foretages udtræk til forskellige programmer, som kan beregne genetiske parametre, parringslister og avlsværdier, som vil indgå i det videre avlsarbejde. Billede 2: PIT-mærkning af avlsfisk. Vha. kanylen indsættes et PIT-mærke som er en passiv transmitter i ryggen på fisken. Når fisken scannes med en PIT-scanner kan PIT-mærkets ID-aflæses og fungerer derved som individ ID. Foto: Kristian Meier 15
16 Billede 3: Udtag af vævsprøve fra fedtfinne til DNA analyse Foto: Kristian Meier 10. VIDENSOPBYGNING OG VIDENSDELING I AVLSNETVÆRKET En styrke ved et avlsnetværk er at der opbygges ressourcer i form af viden, som vil være tilgængelig for andre medlemmer af netværket. I forhold til den nuværende struktur med to virksomheder er der opbygget en række ressourcer, som vil være tilgængelige for fremtidige medlemmer. Ligeledes er den opbyggede viden blevet brugt mellem de to virksomheder. Eksempelvis er brug af XX Hanner og hunner fra samme familier, også blevet benyttet i implementeringen af basepopulationen for Musholm A/S (billede 1). Ligeledes er den indhentede viden om genotypning og PIT-mærke teknologi, som skal benyttes i avlsplanerne for begge virksomheder. Da forholdende på de fleste danske dambrug sætter en naturlig begrænsning i form af traditionelt familie avl, vil information om disse teknologier også være gavnlige for fremtidige medlemmer af netværket, som ønsker at udvikle en avlsplan. 11. REFERENCE LISTE Kause A, Ritola O, Paananen T, Wahlroos H, Mantysaari EA (2005) Genetic trends in growth, sexual maturity and skeletal deformations, and rate of inbreeding in a breeding programme for rainbow trout (Oncorhynchus mykiss). Aquaculture, 247,
17 BILAG 1: VEDTÆGTER FOR NETVÆRKET DANSK FISKEAVL 17
Informationsformidling om dansk akvakultur
om dansk akvakultur Faglig rapport fra Dansk Akvakultur nr. 2012-2 Rapport for projekt informationsformidling om dansk akvakultur DATABLAD Serietitel og nummer: Faglig rapport fra Dansk Akvakultur nr.
Læs mereNotat om populationsstørrelse for bæredygtigt avlsarbejde
NOTAT Notat om populationsstørrelse for bæredygtigt avlsarbejde Peer Berg Seniorforsker Dato: 30. marts 2011 Side 1/5 Dette notat er udarbejdet efter aftale med Fødevarestyrelsen med henblik på, at konkretisere
Læs mereDCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET
DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET Fødevareministeriet Fødevarestyrelsen Vedrørende vurdering af ansøgning om officiel anerkendelse af Dansk Miniature Heste Forening som
Læs mereRådgivning og formidling inden for akvakultursektoren
inden for akvakultursektoren 2012 Fremme af bæredygtighed og værditilvækst inden for akvakultursektoren gennem erhvervsrettet rådgivning Faglig rapport fra Dansk Akvakultur nr. 2014-5 Rapport for projekt
Læs mereVHS udryddelse i DK. Kan man drage erfaringer til plasmacytose? Niels Henrik Henriksen Dyrlæge, Dansk Akvakultur
VHS udryddelse i DK Kan man drage erfaringer til plasmacytose? Niels Henrik Henriksen Dyrlæge, Dansk Akvakultur Dansk Akvakultur Brancheorganisation for Fiskeopdrættere Skaldyrsopdrættere Tang / alger
Læs mereFaglig rapport fra Dansk Akvakultur nr. 2014-6
Delprojekt: Afsætningsfremme Dansk Akvakultur 2012-2014 (ASC) Faglig rapport fra Dansk Akvakultur nr. 2014-6 ASC, akvakultur, fisk, afsætning, eksport. 1 DATABLAD Serietitel og nummer: Faglig rapport fra
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. Fødevarestyrelsen Fødevareregion Nord/Århus Sønderskovvej Lystrup. Att. Mie Have Thomsen
Fødevarestyrelsen Fødevareregion Nord/Århus Sønderskovvej 5 8520 Lystrup Att. Mie Have Thomsen Vedr.: Ansøgning om EU godkendelse af Dansk Gotlands Russ. Peer Berg Seniorforsker Dato: 08. april 2011 Direkte
Læs merePræsentation af projekt Grøn omstilling i dansk akvakultur ved overgang til recirkulering (i daglig tale: GODAOR) Formål:
Præsentation af projekt Grøn omstilling i dansk akvakultur ved overgang til recirkulering (i daglig tale: GODAOR) Formål: Projektets overordnede formål er at formidle og sprede videnskabelig viden og praksis
Læs mereNyt fra INTERBULL. Gert Pedersen Aamand og Ulrik Sander Nielsen. Nordisk Avlsværdi Vurdering Nordic Cattle Genetic Evaluation
Nyt fra INTERBULL Gert Pedersen Aamand og Ulrik Sander Nielsen Nationale EBV er baseret på fænotyper 2 Nationale EBV er baseret på fænotyper + genomisk information Virker MACE baseret på genomiske avlsværdital?
Læs mereStatistikdokumentation for akvakultur, struktur og produktion
Statistikdokumentation for akvakultur, struktur og produktion 0.1 Navn Akvakultur, struktur og produktion 0.2 Emnegruppe Landbrug 0.3 Ansvarlig myndighed, kontor, person m.v. NaturErhvervstyrelsen Center
Læs mereAnsøgning om godkendelse som stambogsførende forening
Peer Berg Fra: Peer Berg Sendt: 1. april 2011 12:04 Til: 'info@eamh.dk' Emne: Ansøgning om godkendelse som stambogsførende forening Til rette vedkommende. Aarhus Universitet er blevet bedt om en vurdering
Læs mereFiskesygdomskurser. Rapport fra Dansk Akvakultur
Rapport fra Dansk Akvakultur Afrapportering for projekt Fiskesygdomskurser under tilskudsordningen til fremme af kompetanceudviklende aktiviteter indenfor fiskeri- og akvakultursektoren DATABLAD Serietitel:
Læs mereLovtidende A. Bekendtgørelse om indberetning af oplysninger om dansk akvakultur
Lovtidende A Bekendtgørelse om indberetning af oplysninger om dansk akvakultur I medfør af 112, stk. 1, og 130, stk. 2, i lov om fiskeri og fiskeopdræt (fiskeriloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 978 af
Læs mereIndstilling om det videre arbejde med grundlaget for en fælles økonomistyringsmodel for Aarhus Universitet
for Indstilling om det videre arbejde med grundlaget for en fælles økonomistyringsmodel for 30. april 2009 for Der er i løbet af 2008 og 2009 udført en række aktiviteter i med henblik på at opnå en økonomistyring
Læs mereKlik på ikonet for at tilføje et billede NAV blended indeks
NAV blended indeks Gert Pedersen Aamand og Anders Fogh NAV Blended indeks 1. Hvilke dyr skal have blended indeks? 2. Bag om DGV og EBV 3. Metode 4. Eksempel - input data til beregning 5. Foreløbige resultater
Læs mereKvægavlens teoretiske grundlag
Kvægavlens teoretiske grundlag Lige siden de første husdyrarter blev tæmmet for flere tusinde år siden, har mange interesseret sig for nedarvningens mysterier. Indtil begyndelsen af forrige århundrede
Læs mereAvlsarbejde på regnbueørred i Danmark
Figur xxxx. Alfred Jokumsen Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afdeling for Havøkologi og Akvakultur Peer Berg Danmarks JordbrugsForskning Ivar Lund Dansk Ørredavl Avlsarbejde på regnbueørred i Danmark Regnbueørreder
Læs mereKompetenceprofil for Kandidatuddannelsen i ingeniørvidenskab, Akvatisk Videnskab og Teknologi
Kompetenceprofil for Kandidatuddannelsen i ingeniørvidenskab, Akvatisk Videnskab og Teknologi Profil kandidatuddannelsen i ingeniørvidenskab (cand.polyt.) En civilingeniør fra DTU har en forskningsbaseret
Læs mereAnalyse af tilbudslovens. annonceringspligt resumé
Analyse af tilbudslovens regler om annonceringspligt resumé 24. september 2009 UDBUDSRÅDET Resumé, konklusioner og anbefalinger Udbudsrådet traf på sit 1. møde den 28. januar 2009 beslutning om at iværksætte
Læs mereFremtidens toptyre er teenagere
Fremtidens toptyre er teenagere Dansk Kvægs Kongres 2009 Specialkonsulent Morten Kargo Sørensen DJF / Dansk Kvæg Den gamle kending eller en fremadstormende ungtyr V Exces VH Randy Foto Poul Bech Sørensen
Læs mereDeIC strategi 2014-2018
DeIC strategi 2014-2018 DeIC Danish e-infrastructure Cooperation blev etableret i 2012 med henblik på at sikre den bedst mulige nationale ressourceudnyttelse på e-infrastrukturområdet. DeICs mandat er
Læs mereEr der behov for nye avlsmål for økologiske malkekøer?
AARHUS Er der behov for nye avlsmål for økologiske malkekøer? Økologi-Kongres 2015 Onsdag d. 25-11 Morten Kargo AARHUS Hvad er et avlsmål? Emner Hvad vil vi i SOBcows? Økologisk avlsmål baseret på beregninger
Læs mereFremtidens helhedsorienterede og balancerede kvægproduktion Avl
Fremtidens helhedsorienterede og balancerede kvægproduktion Avl Morten Kargo, AU-MBG og SEGES Management i kvægbesætninger Management i kvægbesætninger Fodring Grovfoder Bygninger& teknik Avl Andre beslutninger
Læs mereAnvendelse af DNA-information i kvægavlen -muligheder og faldgruber
KvægInfo nr.: 1416 Dato: 13-12-2004 Forfatter: Louise Dybdahl Pedersen,Peer Berg Af ph.d.-studerende Louise Dybdahl Pedersen og forskningsleder Peer Berg Afd. for Husdyravl og Genetik, Danmarks JordbrugsForskning
Læs mereUdkast til Bekendtgørelse om overvågning og bekæmpelse af Infektiøs pankreasnekrose (IPN) og Bakteriel nyresyge (BKD)
Udkast til Bekendtgørelse om overvågning og bekæmpelse af Infektiøs pankreasnekrose (IPN) og Bakteriel nyresyge (BKD) I medfør af 4, stk. 1, 5, 9, 29-30, 33, 34, 35, 37, 44, stk. 1, 45, stk. 2, 47, 53,
Læs mereMiljøpåvirkningen reduceret næsten 80 %
Succes med ny type fiskefarm: Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 % Et af Dansk Akvakulturs centrale strategiske mål er at afkoble produktion fra miljøpåvirkning. Vi vil leve op til vores egne og regeringens
Læs mereAvl for moderegenskaber
Avl for moderegenskaber - Avl for levende grise dag 5 - Pattegrisens vitalitet - Avlsgennemslag i produktionsbesætninger So-produktivitet Fra Warentest 2008 Levende født pr. kuld (Ø=12,05) 13,63 11,43
Læs mereDanAvl - avlsfremgang og nye avlsmål Anders Strathe, ErhvervsPostDoc, PhD Tage Ostersen, Seniorprojektleder
DanAvl - avlsfremgang og nye avlsmål Anders Strathe, ErhvervsPostDoc, PhD Tage Ostersen, Seniorprojektleder Programmet Status på avlsarbejdet Avl mod ornelugt Avl for moderegenskaber Programmet Status
Læs mereOMVERDENENS SYN PÅ FREMTIDENS AVLSMÅL
OMVERDENENS SYN PÅ FREMTIDENS AVLSMÅL Peter Sandøe & Christian Gamborg Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole www.bioethics.kvl.dk HVAD MENER ALMINDELIGE MENNESKER OM KVÆGAVL? Hvad mener almindelige mennesker
Læs mereDIFFERENTIERET AVL AF ØKOLOGISKE GRISE VIA DANAVL
DIFFERENTIERET AVL AF ØKOLOGISKE GRISE VIA DANAVL Med støtte fra: DIFFERENTIERET AVL AF GRISE VIA DANAVL Vejledning i brug af DanAvls udbud af KS til økologiske besætninger DIFFERENTIERET AVL AF GRISE
Læs mereTransport af levende fisk nationalt og internationalt. - Med fokus på transport af udvalgte arter af fisk mellem de nordiske lande.
Transport af levende fisk nationalt og internationalt - Med fokus på transport af udvalgte arter af fisk mellem de nordiske lande. Cecilie Nielsen Sektion for Akvakultur, Vejle Fødevarestyrelsen Ministeriet
Læs mereNyt fra NAV. Gert Pedersen Aamand. Nordisk Avlsværdi Vurdering Nordic Cattle Genetic Evaluation
Nyt fra NAV Gert Pedersen Aamand Implementeret i 2014 Egenskab/indeks Dato Kommentar GEBV Februar 2014 Justering Holstein holdbarhed GEBV Marts 2014 US Jersey tyre inkluderet i ref population Yversundhed
Læs mereMEDDELELSE FRA FORSøoSDAMBRUGET NR. 59 FEBRUAR 1977. Vaccination af fisk P.E.VESTERGÅRDJØRGENSEN
MEDDELELSE FRA FORSøoSDAMBRUGET NR. 59 FEBRUAR 1977 Vaccination af fisk af P.E.VESTERGÅRDJØRGENSEN 3 VACCINATION AF FISK af Dr. med. veto P. E. Vestergaard Jørgensen Statens veterinære Serumlaboratorium
Læs mereNår økonomioutsourcing er den rigtige løsning
Når økonomioutsourcing er den rigtige løsning Overvejer I at oursource hele eller dele af jeres økonomifunktion? Dette whitepaper er udarbejdet, så I har et bedre beslutningsgrundlag at handle ud fra.
Læs mereFremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé
Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,
Læs mereBilag 1: Overblik over interviews og surveys
Marts 2015 Bilag 1: Overblik over interviews og surveys Energistyrelsen Indholdsfortegnelse 1. Interview 3 2. Survey 4 Survey af energiselskaber 5 Survey af eksterne aktører 7 Survey af slutbrugere 9 2.3.1.
Læs mereBetragtninger omkring hvordan Simmental opnår avlsmæssig fremgang for racen
Betragtninger omkring hvordan Simmental opnår avlsmæssig fremgang for racen Avlsseminar for Simmental Pejsegården, Brædstrup Anders Fogh November 2010 Avlsmaskinen Input: - Racen - Biologiske omstændigheder
Læs mereAvl og Velfærd modsætninger eller muligheder
Avl og Velfærd modsætninger eller muligheder Dansk Kvægs Kongres 2007 Tirsdag den 27. februar i Herning Kongrescenter V/ Morten Kargo Sørensen Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet og Dansk Kvæg 1 Fænotype
Læs mereNordisk skala betydning for avlsværditallene Ulrik Sander Nielsen og Morten Kargo Sørensen, Afdeling for Specialviden
Nordisk skala betydning for avlsværditallene Ulrik Sander Nielsen og Morten Kargo Sørensen, Afdeling for Specialviden Bilag til informationsmøde Overgang til NAV avlsværdital betyder store ændringer. I
Læs mereKvægavl i fremtiden. - set med genetiske og etiske briller. Thomas Mark & Peter Sandøe. Det Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet
Kvægavl i fremtiden - set med genetiske og etiske briller Thomas Mark & Peter Sandøe Det Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet Oversigt Avlsmål og gennemførsel DNA-information Registreringer
Læs mereAvlsarbejde. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret 4.1
Avlsarbejde 4. Avlsteori Arveanlæggene (gener) ligger på kromosomer Kromosomer befinder sig i alle celler Arveanlæggene optræder altid parvis, to og to De to gener i hvert par adskilles, når dyret senere
Læs mereNotat. Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser. Martin Junge. Oktober
Notat Oktober Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Martin Junge Oktober 21 Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser
Læs mereEr der behov for nye avlsmål for økologiske malkekøer?
Er der behov for nye avlsmål for økologiske malkekøer? Økologi-Kongres 2015 Onsdag d. 25-11 Morten Kargo Hvad er et avlsmål? Emner Hvad vil vi i SOBcows? Økologisk avlsmål baseret på beregninger og producent
Læs mereSociale investeringer betaler sig. for individet, samfundet og investorerne
Sociale investeringer betaler sig for individet, samfundet og investorerne Fremtidens udfordringer kræver nye løsninger Det danske velfærdssamfund står over for en række store udfordringer ikke mindst
Læs mereTid og sted 8.-10. oktober 2002 hos Svensk Avel i Skara samt studietur for danske kvægavlsrådgivere den 11. oktober 2002 i området omkring Skara.
Kvæg Testdagsmodeller og indavl samt studietur Tid og sted 8.-10. oktober 2002 hos Svensk Avel i Skara samt studietur for danske kvægavlsrådgivere den 11. oktober 2002 i området omkring Skara. Baggrund
Læs mereSTRATEGI / SIDE 1 AF 6 STRATEGI
STRATEGI / 13-05-2019 SIDE 1 AF 6 STRATEGI 2019-2020 SIDE 2 AF 6 INDHOLD 1. INDLEDNING... 3 2. MISSION... 4 3. MÅL... 4 4. FORUDSÆTNINGER... 4 5. AKTIVITETSOMRÅDER... 4 5.1 Projektudvikling... 5 5.2 Interessevaretagelse...
Læs mereEFFEKTMÅLING I KUNST OG KULTUR.
EFFEKTMÅLING I KUNST OG KULTUR. A A R H U S 2 0 1 7 S O M E K S E M P E L. MORTEN FALBE-HANSEN 05.03.15 KULTUR OG EFFEKTMÅL Fra kultur på støtten til investering i kultur??? EFFEKTMÅLING I KUNST OG KULTUR
Læs mereFødevarestyrelsen. Evaluering af Salmonella Typhimurium U292 udbruddet. Den 19. april 2010
Fødevarestyrelsen Evaluering af Salmonella Typhimurium U292 udbruddet Den 19. april 2010 Baggrund Udbruddet af Salmonella Typhimurium U292, som startede i 2008, har været det største i dansk historie og
Læs mereTryghedsGruppens investeringsstrategi * vedtaget af repræsentantskabet 1. november 2012
TryghedsGruppens investeringsstrategi * vedtaget af repræsentantskabet 1. november 2012 TryghedsGruppen har siden foråret 2012 arbejdet med at udvikle en ny investeringsstrategi. De vigtigste input i denne
Læs mereUDFOR- DRINGERNE. For mange midler går til administration. Udbudsdrevet frem for efterspørgselsdrevet. Kvaliteten er ikke tilstrækkelig
UDFOR- DRINGERNE Udbudsdrevet frem for efterspørgselsdrevet Kvaliteten er ikke tilstrækkelig høj For mange midler går til administration Virksomhederne ved ofte ikke, hvor de skal henvende sig For mange
Læs mereEndelave, den 11. januar 2014. Endelave Havbrug Orientering 1 fra Beboerforeningen
Endelave, den 11. januar 2014 Endelave Havbrug Orientering 1 fra Beboerforeningen Kort før jul fik bestyrelsen i Endelave Beboerforening en henvendelse fra Anders Pedersen som ejer Hjarnø Havbrug, som
Læs merePOWER LET S GROW TOGETHER ET NYT KONCEPT FOR FORMULERING AF FODER FODER FORMULERET FOR STABIL YDELSE
2 POWER ET NYT KONCEPT FOR FORMULERING AF FODER LET S GROW TOGETHER FODER FORMULERET FOR STABIL YDELSE EN NY GENERATION AF FODER MED POWER 2 INTRODUCERER VI EN NY GENERATION AF FODER. SAMMENSÆTNINGEN AF
Læs mereAmbitiøse SMV er klar til at erobre nye markeder i 2018
Marie Gad, seniorchefkonsulent, msh@di.dk, 3377 3789 Allan Sørensen, chefanalytiker, als@di.dk, 3377 3912 JANUAR 2018 Ambitiøse SMV er klar til at erobre nye markeder i 2018 Halvdelen af de små og mellemstore
Læs mereANALYSENOTAT Hvem er fremtidens rådgiver?
ANALYSENOTAT Hvem er fremtidens rådgiver? AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE Der tales meget om digitalisering, nye forretningsmodeller og en lang række andre forandringer og tendenser i erhvervslivet. Mange
Læs mereFakta om advokatbranchen
Virksomhederne Den danske advokatbranche består af ca. 1.700 virksomheder, hvilket spænder fra enkeltmandsvirksomheder med én advokat til store virksomheder med mere end 400 ansatte. I de senere år har
Læs mereVurdering af mulighederne for at anvende skalaværdier for fastsættelse af erstatning for fjervildt Schou, Jesper Sølver
university of copenhagen Københavns Universitet Vurdering af mulighederne for at anvende skalaværdier for fastsættelse af erstatning for fjervildt Schou, Jesper Sølver Publication date: 2017 Document Version
Læs mereUNGDOMMENS RØDE KORS I FREMTIDEN
UNGDOMMENS RØDE KORS I FREMTIDEN UDVIKLINGSPLAN UNGDOMMENS RØDE KORS I FREMTIDEN UDVIKLINGSPLAN Denne udviklingsplan løber fra oktober 2015 til oktober 2017. Udviklingsplanen er udtryk for de vigtigste
Læs mereHidtil mange sejre i nordisk kvægavl
Mandag den 28. juli Hvorledes skabes en effektiv nordisk organisation på tværs af landegrænser rfaringer fra VikingGenetics og Nordisk Avlsværdivurdering Lars-Inge Gunnarsson Hidtil mange sejre i nordisk
Læs mereInternationalisering indhold og konsekvenser. Per Servais, Ph.D. Institut for Marketing & Management Syddansk Universitet
Internationalisering indhold og konsekvenser Per Servais, Ph.D. Institut for Marketing & Management Syddansk Universitet Forskning på SDU vedr. Born Global virksomheder 897 fremstillingsvirksomheder undersøgt:
Læs mereVejledning. Tilskud til brun bi fra Læsø. Tilskudsåret 2015
Vejledning Tilskud til brun bi fra Læsø Tilskudsåret 2015 Kolofon Vejledning Tilskud til brun bi fra Læsø, Tilskudsåret 2015 Denne vejledning er udarbejdet af NaturErhvervstyrelsen i 2015 Fotograf(er):
Læs mereHVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV?
HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV? Toprække De senere år har budt på en række evalueringer af centrale virkemidler på erhvervs- og innovationsfremmeområdet. Evalueringerne
Læs mereFisk og gener: Anvendelse af den nyeste genetiske viden i forvaltning af fiskebestande. Foto Finn Sivebæk
Fisk og gener: Anvendelse af den nyeste genetiske viden i forvaltning af fiskebestande Foto Finn Sivebæk 1 Historien Anvendelse af genetisk viden i forvaltning i DK 1994 Hansen et al. 1993 -? Nielsen et
Læs merePolitik. Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune
Politik Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune Indhold Hvad er en social økonomisk virksomhed? 3 Politikkens grundlæggende principper samt konkrete
Læs mereIndeks for HD BLUP - AM
Indeks for HD Per Madsen Seniorforsker Aarhus Universitet Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Institut for Genetikk og Bioteknologi Forskningscenteret Foulum, Danmark Hofteledsdysplasi (HD) er en lidelse,
Læs mereGør det noget det virker?
Familie & Evidens Center 1 Gør det noget det virker? Familie & Evidens Center Giver udsatte børn og unge et bedre liv 2 Indholdsfortegnelse 3 Allerød indholdsfortegnelse Brøndby Mød FEC Skole Forældre
Læs mereén branche én stemme
én branche én stemme Centrale fokusområder for vindindustrien i Danmark 1 Én branche - én stemme Den danske vindindustri har en særlig historie. På mindre end 40 år har virksomheder i Danmark som de første
Læs mereRegnskabsstatistik for Akvakultur 2004
Fødevareøkonomisk Institut Serie H nr. 1 Regnskabsstatistik for Akvakultur 2004 Aquaculture Account Statistics 2004 København 2005 Signatur- - Nul eller mindre end ½ af den anvendte enhed forklaring Tal
Læs mereANALYSENOTAT Frihandelsaftale med Japan er en kolossal økonomisk gevinst
ANALYSENOTAT Frihandelsaftale med Japan er en kolossal økonomisk gevinst AF CHEFKONSULENT MICHAEL BREMERSKOV JENSEN OG CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE Største frihandelsaftale i mange år I sommers afsluttede
Læs mereKøbenhavns Universitet. Vurdering af Fiskeriudviklingsprogrammets effekter II Andersen, Jesper Levring; Nielsen, Rasmus; Andersen, Peder
university of copenhagen Københavns Universitet Vurdering af Fiskeriudviklingsprogrammets effekter II Andersen, Jesper Levring; Nielsen, Rasmus; Andersen, Peder Publication date: 2015 Document Version
Læs mereHD kursus KU/SUND. Helle Friis Proschowsky, dyrlæge Ph.d. Specialkonsulent hos DKK
HD kursus KU/SUND Helle Friis Proschowsky, dyrlæge Ph.d. Specialkonsulent hos DKK DKK DKK blev grundlagt i 1897 og har godt 30.000 medlemmer Ca. 6.000 registrerede kennelmærker, men kun godt halvdelen
Læs mereKvægafgiftsfondens strategi
Kvægafgiftsfondens strategi 2018-2021 1 Fondens formål, ståsted og målsætninger Kvægafgiftsfondens formål er at styrke oksekødsektoren og kvægbrugets udvikling og konkurrenceevne. Formål Nyttevirkningen
Læs mereStrategi for Telepsykiatrisk Center ( )
Område: Psykiatrien i Region Syddanmark Afdeling: Telepsykiatrisk center Dato: 30. september 2014 Strategi for Telepsykiatrisk Center (2014-2015) 1. Etablering af Telepsykiatrisk Center Telepsykiatri og
Læs mereDet sorte danmarkskort:
Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 37 Det sorte danmarkskort: Geografisk variation i danskernes sorte deltagelsesfrekvens Peer Ebbesen Skov, Kristian Hedeager Bentsen og Camilla Hvidtfeldt København
Læs mereResume ABT-projekt Optimering af besøgsplanlægning
Resume ABT-projekt Optimering af besøgsplanlægning Kort om indhold: Socialstyrelsen gennemfører i årene 2011-2012 et demonstrationsprojekt, der skal vurdere det tidsmæssige potentiale forbundet med at
Læs mereVejledning om tilskud til brun bi fra Læsø
Vejledning om tilskud til brun bi fra Læsø April 2018 Vejledning om tilskud til brun bi fra Læsø April 2018 Denne vejledning er udarbejdet af Landbrugsstyrelsen i 2018 Foto: Carl-Johan Junge Landbrugsstyrelsen
Læs mereHANLIG FRUGTBARHED I DUROC EN DEL AF AVLSMÅLET
HANLIG FRUGTBARHED I DUROC EN DEL AF AVLSMÅLET NOTAT NR. 1628 I oktober 2015 blev hanlig frugtbarhed en del af avlsmålet i Duroc i form af en genetisk orneeffekt på kuldstørrelse. Den økonomiske værdi
Læs mereAvlsrådets avlsanbefalinger 2014
Avlsrådets avlsanbefalinger 2014 Schæferhunden som familiehund og brugshund Opdrætterne Det overordnede mål: Skal være at avle schæferhunde, som er i stand til at udføre deres opgaver i nutidens samfund,
Læs merePLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016
PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 5 3 VISION 6 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 8 4.1 TEKNOLOGI 8 4.1.1 Principper 8 4.2 KOMMUNIKATION 9 4.2.1
Læs mereANALYSE. Kapitalforvaltning i Danmark
Kapitalforvaltning i Danmark 2016 KAPITALFORVALTNING I DANMARK 2016 FORORD Kapitalforvaltning er en ofte overset klynge i dansk erhvervsliv. I 2016 har den samlede formue, der kapitalforvaltes i Danmark,
Læs mereUNGDOMMENS RØDE KORS I FREMTIDEN
UNGDOMMENS RØDE KORS I FREMTIDEN UDVIKLINGSPLAN UNGDOMMENS RØDE KORS I FREMTIDEN UDVIKLINGSPLAN Denne udviklingsplan løber fra oktober 2015 til oktober 2017. Udviklingsplanen er udtryk for overordnede
Læs mereEt oplæg til dokumentation og evaluering
Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6
Læs mereAvlsprogram for regnbueørred i Danmark
Avlsprogram for regnbueørred i Danmark af Alfred Jokumsen 1 Ivar Lund 2 Mark Henryon 3 Peer Berg 3 Torben Nielsen 4 Simon B. Madsen 4 Torben Filt Jensen 5 Peter Faber 5 1) Afdeling for Havøkologi og Akvakultur,
Læs mereMed kurs mod fremtidens sundhedsvæsen
N O T A T 06-06-2006 Med kurs mod fremtidens sundhedsvæsen Regionerne har sat kurs mod et sundhedsvæsen i international front Visionen er at fremtidssikre sundhedsvæsenet til gavn for den danske befolkning
Læs mereErhvervet ønsker at imødegå udfordringerne og at udnytte mulighederne gennem proaktive og målrettede forsknings- og udviklingsaktiviteter.
Dansk akvakulturs forsknings- Indledning Moderne akvakultur er et videnbaseret erhverv understøttet af udvikling og forskning. Det bidrager til at sikre en bæredygtig vækst, og det styrker fødevarekvaliteten
Læs mereHvad betyder registrering af inseminering, vægt, livskraft osv. for racens avlsarbejde
Hvad betyder registrering af inseminering, vægt, livskraft osv. for racens avlsarbejde Hvad betyder øget frekvens af registrering for racens avlsfremgang Avlsseminar for Dansk Kødkvæg Horsens Januar 2010
Læs mereTransport af fisk, dyreetiske og zoosanitære regler m.v.
Transport af fisk, dyreetiske og zoosanitære regler m.v. Dyrlæge Morten Fruergaard - Andreasen Akvakultur, Vejle Fødevarestyrelsen Silkeborg d.28. januar 2016 Program Dyreetiske regler Transportmiddel
Læs mereSamarbejdsaftale Mellem Aarhus Universitet og Silkeborg Kommune
Samarbejdsaftale Mellem Aarhus Universitet og Silkeborg Kommune AARHUS AU UNIVERSITET Indholdsfortegnelse Aftalens parter... 2 Præambel... 2 Aftalens indhold... 3 1. Vækst og entrepreneurship... 3 2. Folkesundhed...
Læs mereMeget høj produktivitetsvækst i telekommunikation
Meget høj produktivitetsvækst i telekommunikation AF ØKONOM KRISTIAN SKRIVER SØRENSEN, CAND.POLIT RESUMÉ Telebranchen er en branche af stor betydning for dansk økonomi. Siden 2000 er timeproduktiviteten
Læs mereForbedring af efterføderteknologier til energibesparelse i jernstøberier
Slutrapport for projekt: Forbedring af efterføderteknologier til energibesparelse i jernstøberier Niels Skat Tiedje DTU Mekanik 29. august 2014 Indhold Indhold... 2 Introduktion og mål... 3 Del 1: anvendelse
Læs mereDagsorden Brancheudvalgsmøde for Dambrug
Dagsorden Brancheudvalgsmøde for Dambrug Dato: Torsdag den 15. august 2013 kl. 15 Sted: Hotel Hedegaarden, Vald. Poulsensvej 4, Vejle. Tilstede: Karl Iver Dahl-Madsen, Peter Holm, Jørgen Jøker Trachel,
Læs mereForretningsudvikling i landbruget Ansvarlig GUB Oprettet Projekt: 7483 forretningsudvikling i landbruget Side 1 af 5
Notat SEGES P/S SEGES Økonomi & Virksomhedsledelse Forretningsudvikling i landbruget Ansvarlig GUB Oprettet 22.12.2015 Projekt: 7483 forretningsudvikling i landbruget Side 1 af 5 Forretningsudvikling i
Læs mereFakta om Advokatbranchen
Virksomhederne Den danske advokatbranche består af ca. 1.600 virksomheder, hvilket spænder fra enkeltmandsvirksomheder med én advokat til store virksomheder med mere end 400 ansatte. I de senere år har
Læs mereen vigtig del af DIN hverdag DIN STRATEGI
en vigtig del af DIN hverdag DIN STRATEGI Indhold 2020 DIN Strategi... 4 Mission... 5 Vision... 6 Indsatsområder for Strategi 2020.... 7 Kundefokuserede produkter og ydelser.... 7 Forsyningssikkerhed og
Læs mereFAQ Innovationsfondens Priser
FAQ Innovationsfondens Priser Q: Hvad er det allervigtigste udvælgelses kriterium for de tre priser? A: Der er ikke noget enkeltstående kriterium man kan pege på derimod er det kombinationen af forsknings-og
Læs mereMarkedsorientering i Dambrugsbranchen. En utopi eller realitet om føje år?
Markedsorientering i Dambrugsbranchen En utopi eller realitet om føje år? Disponering Hvorfor så svag reaktion på rapporten Den markedsmæssige situation her og nu Hvor er branchen på vej hen Hvorfor ingen
Læs mereOplæg til workshop om funktionsudbud og tildeling
Oplæg til workshop om funktionsudbud og tildeling Victoria Concepts Husk figurer 14. april 2015 Victoria Concepts Tel +45 30 28 06 56 Skovbovænget 141 Email: fon@victoria.dk 2750 Ballerup Indhold 1 Indledning...
Læs mereDanmark taber videnkapløbet
Organisation for erhvervslivet 10. december 2008 Danmark taber videnkapløbet AF CHEFKONSULENT CLAUS THOMSEN, CLT@DI.DK OG KONSULENT MADS ERIKSEN, MAER@DI.DK Danske virksomheder flytter mere og mere forskning
Læs mereRegnskabsstatistik for Akvakultur 2006
Fødevareøkonomisk Institut Serie H nr. 3 Regnskabsstatistik for Akvakultur 2006 Aquaculture Account Statistics 2006 København 2007 Signatur- - Nul eller mindre end ½ af den anvendte enhed forklaring Tal
Læs mere