Stiftelsesfesten 2015 Af Uffe Uhler Den 28. marts, hvor der var indbudt til Stiftelsesfest i Dronningens Livregiments Soldaterforening, var vejret for en gangs skyld ikke alt for godt. Vinden var skarp og kold, der var mere overskyet end klar himmel med solskin, og en del regnbyger undgik vi da heller ikke. Men der var ingen frost og sne med glat føre, så vejret var ingen hindring for, at over tres glade og feststemte mennesker gav møde i cafeteriet på Nørre Uttrup Kaserne for sammen i hyggeligt og festligt lag at fejre foreningens fødselsdag. Efterhånden som gæsterne ankom, blev de budt på en liflig velkomstdrink og snart bredte hyggen og snakken sig. Præcis klokken 12.00 efter at folk havde fundet deres pladser ved bordene bad formanden om, at man rejste sig, og han beordrede fanerne ført ind. Det skete som sædvanlig til tonerne af Her kommer Jens med fanen fremført af kapelmester Jørgen Farum, men i år med den nyskabelse at musikken blev ledsaget af taktfaste trommeslag. En ide, som foreningens trommeslager, Orla Klit have fået, og viste sig at være rigtig god, for samspillet lød flot. Da fanerne var sat i fod, udbragte formanden HM Dronningens skål, og han bød gæsterne velkommen til denne altid dejlige fest i vores forening. Herefter bad han om, at man rejste sig for i et stille øjeblik at mindes de brave soldaterkammerater, der i årets løb var gået til Ryes Brigade. Ingen nævnt ingen glemt, sagde han, men han gjorde dog en undtagelse ved at nævne æresmedlem Svend Christensen, der gik bort den 7. februar. (Red.: mindeord kan læses andetsteds i bladet). Foreningens faner føres ind af Morten Andersen og Henning Jensen, som her på billedet gemmer sig bag fanen fra Aarhusafdelingen Soldaterkammerater, der i årets løb var gået til Ryes Brigade mindes 1
Efter de praktiske bemærkninger og lidt smøring til halsen intonerede kapelmester Farum den nordjyske nationalsang Blæsten går frisk over Limfjordens vande, som alle sang godt med på. Bænket ved de flotte borde lytter gæsterne opmærksomt til formand Uffe Uhler, der orienterer om dagens program Forretten, en lækker lakseroulade med dildcreme, blev nu serveret, og ledsaget af små nip til hvidvinen summede snakken snart over bordene og en dejlig stemning bredte sig, Det fremmer jo gerne fællesskabet og stemningen, ligesom det linder og skaber plads til næste ret, at der bliver sunget lidt, og således er traditionen da også ved vores stiftelsesfester, at indtagelse af de kulinariske nydelser veksler med musikledsaget fællessang. Efter at lakserouladen var blevet vederfaret retfærdighed og stemmerne gjort klar, blev traditionen da også holdt i hævd ved at hele selskabet sang Vi er Dronningens soldater så det var en lyst. Nu blev ordet givet til oberstløjtnant Lars Baier. Han holdt en glimrende og afvekslende tale, hvori han indledte med at udtrykke særlig glæde som gammel Dronningens mand over at repræsentere chefen for Trænregimentet i netop vores selskab. Så berettede han om Trænregimentets travle hverdag og om deltagelsen i mange internationale operationer i flere verdensdele, hvortil Danmark yder bidrag med soldater og enheder. Trænregimentets enheder deltager desuden også mange internationale og store øvelser. Nu vendte oberstløjtnant Baier tilbage til sin tid ved Dronningens Livregiment, hvortil han havde en dybtfølt tilhørsfølelse. Han sagde om sin tid som ung officer ved regimentet, hvor han mest forrettede geledtjeneste: Det er uden tvivl de 16 år, jeg nåede at få med Dron- Oberstløjtnant Lars Baier 2
ningens Livregiments mærker på uniformen, som mere end noget andet har været med til at skabe min selvforståelse og min identitet som ansat i Forsvaret. Han mindedes med synlig indre glæde sine år i 3. kampvognseskadron ved I/ Dronningens, der med Kimbrertyren som maskot og valgsproget Blyw we og det særlige sammenhold, der var i eskadronen, skabte et uforligneligt kammeratskab og følelsen af, at man var uovervindelige. Oberstløjtnanten glædede sig også over, at Dronningens Livregiments Soldaterforening var en så kæk og livskraftig forening, hvad dagens fest vidnede om, og han fandt det helt i festens tone og ånd at fortælle et par muntre anekdoter, som høstede stort bifald. Så overbragte han en hilsen fra oberst Christian Mollerup Schmidt, der gik på pension fra Forsvaret som chef for Trænregimentet ved udgangen af februar i år. Denne hilsen indeholdt tak og glæde over samarbejdet med vores forening. Oberstløjtnant Baier sluttede sin tale med at ønske Dronningens Livregiments Soldaterforening til lykke med 65 års fødselsdagen, og han motiverede et trefoldigt leve for foreningen. Formanden takkede for talen, der efter applausen at dømme tydeligt faldt i publikums smag, og samtidig erkendte han, nu da det var afsløret, at foreningen havde fødselsdag, at han ikke havde glemt en så vigtig begivenhed, men ville omtale den nærmere, når vi kom til at skulle hædre jubilarerne. Under hovedretten, der traditionen tro bød på svinekam stegt som vildt med diverse lækkert tilbehør, underholdt Jørgen Farum med dæmpet og dejlig taffelmusik, som kun befordrede den i forvejen gode stemning. Med denne lækre ret indtaget, var det atter blevet tid til at klare sangmusklerne, for nu skulle en anden af de gode sange om vort gamle brave regiment - Vi er dronningens soldater - istemmes, så den kunne klinge fuldtonet og lyde med kraft bag stemmerne. Herefter skred man til et dagens højdepunkt, overrækkelse af medaljer og hædersbevisninger. Årets jubilarer blev kaldt frem i hold; først 25 års jubilarerne, og derefter 40- og 50 års jubilarerne. Alle fik de lykønskninger og deres velfortjente medaljer hæftet på brystet af formanden, som så ud til at måtte fumle en del for at få det til at lykkes. Ligeledes lød der anerkendende og varme klapsalver fra forsamlingen til hvert jubilarhold. Det gik alt sammen helt efter planen tilsyneladende da, for 25 års jubilar Preben Christensen og Thyge Bjerring 3
40 års jubilar Holger Kragh Larsen og Bruno Dalsgaard samt formand Uffe Uhler da uddelingen var forbi, blev der fra et bord gjort opmærksom på, at en enkelt 40 års jubilar ikke var blevet kaldt frem. Med erkendelse og undskyldning af dette pinlige kiks, blev jubilaren hurtigt kaldt frem for at modtage sin velfortjente medalje, og forsamlingen viste ham sin sympati igennem en ekstra lang ovation. Så nævnte formanden, at der faktisk var endnu en jubilar at fejre. Denne var ikke glemt, men blot gemt til at være den sidste jubilar, der skulle hædres. Det var vores egen Dronningens Livregiments Soldaterforening, som i dag for præcis for 65 år siden blev stiftet den 28. marts 1950 på Dronning Ingrids fødselsdag. Regimentet blev sat på museum med udgangen af 2000, så årets yngste jubilarer til stævnet i september vil være 20 års jubilarerne. Men formanden var ikke i tvivl om at vores livskraftige forening stadig havde mange gode år foran sig. Han bad folk rejse sig og udbragte en skål og et kraftigt trefoldigt leve for Dronningens Livregiments Soldaterforening. Til sidst skulle foreningens hædersbevisning Dronningepokalen overrækkes til en person, der, som formanden udtrykte det, om nogen havde taget en tørn for foreningen i mange år, og som fortsat ikke lå på den 50 års jubilar Lindy Madsen, Bjarne Andreas Møller, Anders Kristian Pedersen og Aage Jensen lade side tværtimod. Det var en person, som var beredvillig og hjælpsom, og som ikke kendte ordet nej, når man bad om hans assistance. Og han havde stadig tid til det kæmpe arbejde at sætte Gyldenløve op, til at passe foreningens hjemmeside og til at fremstille alle 4
Tidligere kasserer Frits Pedersen er også 40 års jubilar de tryksager, som foreningen fik brug for. Ganske vist havde vedkommende modtaget Dronningepokalen for ni år siden, men ingen i bestyrelsen havde været i tvivl om, at tiden igen var kommet til at hædre æresmedlem Kurt Frederiksen med årets største hædersbevisning som tak og anerkendelse for det enorme og uvurderlige arbejde, han stadig yder. Herefter blev Kurt og fru Annette kaldt frem, og til forsamlingens stående og langvarige klapsalver fik han overrakt Dronningepokalen, og hun modtog en smuk buket i regimentets røde og gule farver med tak for sin store tålmodighed og opbakning, uden hvilke vores forening næppe havde kunnet trække så meget på Kurt. Da Kurt og Annette igen havde fået sat sig ved bordet, og dønningerne efter ovationerne var ebbet ud, intonerede Jørgen Farum Dronningens Livregiments march, Dessauermarchen, der, som det sig hør og bør, blev sunget med fynd og klem og entusiasme ilagt stemmerne. Teksten til denne, der oprindeligt stammer fra en gammel landsknægtvise, mente formanden pegede på, hvorfor soldaterne ved Dronningens Livregiment igennem tiderne altid har været nogle modige og brave karle med appetit på livet og klar til at kæmpe for vor konge og Fædreland. Så nævnte han, at sådan et par brave soldaterkammerater fra foreningens forpost i København, Erling Dencker og Leivur Christensen, var stået ekstra tidligt op til morgen for at kunne være med ved Stiftelsesfesten. Ikke havde de bare taget den lange rejse; Erling Denc- Uffe Uhler overrækker Dronningepokalen til en overrasket redaktør Kurt Frederiksen med Annette ved sin side 5
ker medbragte en kuvert, som han ved ankomsten diskret havde givet formanden, en kuvert som han og senere kassereren, da han fik kuverten i sin varetægt, blev meget glade for. Formanden takkede Erling og Leivur for at være rejst den lange vej, og han rettede en særlig stor og velment tak fik Erling. Det var ikke første gang, Erling havde betænkt sin forening med en flot kuvert. Herefter kom foreningens tak til udtryk gennem den stående forsamlings taknemmelige klapsalver. Så introducerede formanden desserten ved at sige, at man så langt fremme i måltidet havde draget omsorg for, at deltagerne ikke skulle blive alt for stive af den megen sidden; så derfor var det aftalt med serveringspigerne, at de skar den lækre islagkage for ved anretterbordet, hvorefter man kunne få både motion og høflig selvbetjening, når man gik op for at hente sig en portion is. Efter desserten slog man igen op i sangheftet for at synge Damernes pris, en sød og sjov vise, der med lune og underfundighed opregner alle de dyder (og udyder), som Eva i sin tid fik tildelt i Paradis, og som siden er gået i arv til hendes efterkommere. Formanden mente efterfølgende at have observeret flere erfarne herrers genkendende nik til visens dyder, men han mente også selv om han nødigt ville indrømme det, medens der var damer til stede at vi dog holdt af dem og ikke kunne leve et godt liv dem foruden. Kapelmester Farum spillede op til dans Han bad herrerne rejse sig og udbragte et trefoldigt leve for vore dejlige piger. Så kom kaffen og kransekagerne på bordet, og kapelmester Farum spillede op til dans, hvilket bragte liv på dansegulvet frem til klokken 18, hvor alle dannede kreds og gav hinanden hånden til Skuld gammel venskab. Med denne lille ceremoni sluttede en dejlig Stiftelsesfest. Tilbage var blot at nyde den velsmagende aspargessuppe, før man drog hver til sit. 6