Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan

Transkript

1 Beretningen om Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan 25. februar udgave Af Feltpræst Oral Shaw, ISAF 7 Tormod Trampeskjælver får en ny ven Det var tidlig morgen, og den danske viking Tormod Trampeskjælver var lige vågnet. Der var temmelig stille i den hyggelige lejr Price i Afghanistan, for de fleste var ikke stået op endnu. Tormod kom i tanke om, at der skulle ske noget særligt i dag, men hvad det var, havde han glemt. Men så kom han til at se hen på den tomme seng, hvor hans gode ven, feltpræsten Kristian, plejede at sove. Den var tom. Så huskede han, hvad Kristian havde sagt: Når jeg nu rejser, så varer det et par dage, og så kommer der en anden feltpræst herned. Han skal bo her i lejren, hvor han skal være feltpræst, ligesom jeg har været det. Han hedder Oral, og han ved godt, at du også bor her. Han vil helt sikkert gerne være venner med dig. En feltpræst er lidt lige som en almindelig præst, der holder gudstjenester i Danmark. En feltpræst rejser bare ud sammen med soldater i stedet for at blive i Danmark. Det var i hvert fald sådan, Kristian havde forklaret det til Tormod. Tormod havde spurgt Kristian, hvorfor der skulle komme en ny feltpræst. Kristian havde fortalt ham, at det var fordi, at et nyt hold soldater, som hedder hold 7, skulle komme til lejren for at afløse hold 6. Kristian var på hold 6, mens den nye ville være på hold 7. 1

2 Tormod vidste ikke helt hvad afløse var for noget, eller hvad det betød, og da Kristian havde sagt det første gang, havde det lydt som noget meget underligt noget. Men samtidig lød det ikke som noget, der var farligt, eller noget man skulle være bange for. Han havde nu alligevel spurgt Kristian, om han skulle tage sit våben med til at forsvare sig med. Nej, du behøver ikke at tage våben med, havde Kristian sagt, at afløse betyder jo bare, at der kommer nogle nye soldater, så de soldater, som har været her længe, kan komme hjem til deres familier igen. Skal jeg også afløses?, havde Tormod nysgerrigt spurgt, men Kristian havde sagt, at han naturligvis ikke skulle afløses. Det var jo ham, der passede på soldaterne, og det gik jo ikke, at de skiftede Tormod ud. Hvem skal så gå rundt og se, om soldaterne har det godt og passe på dem. Nej, det var bedst, hvis Tormod blev, hvor han var. Det var Tormod glad for, for han var glad for at være i lejren Price. Tormod skyndte sig op fra sin seng, for han ville være vågen og klar, når den nye feltpræst kom. Og han vidste med det samme, hvad han ville: Han ville stå nede ved kirketeltet, som den stolte viking han var, og tage imod, når den nye feltpræst kom. Men selvom Kristian havde sagt, at Tormod ikke behøvede at tage sit våben med, ville han nu alligevel tage sit vikingesværd med for man kunne jo aldrig vide, om der var nogen, som skulle forsvares. Tænk nu, hvis det der afløse alligevel kunne finde på at lave numre. Tormod ved kirketeltet Tormod Trampeskjælver var begyndt at kede sig lidt, for nu havde han stået og ventet foran kirketeltet i næsten tre timer, og han havde endnu ikke set noget, der bare lignede den nye feltpræst. Han havde dog set en masse andre nye soldater i uniform, som lige var kommet ind i lejren, og som han ikke havde set før. De var ganske flinke alle sammen, og de så ud til at være glade for at være kommet til Price-lejren. Det var nok de der afløsere, som Kristian havde talt om. Pludselig kom der en mand gående ned mod kirketeltet. Det så ud som om, han ledte efter nogen. Han lignede ikke helt de andre soldater, for dér, hvor de andre havde stjerner, vinkler og streger på uniformen, havde han et kors. Og det var fuldstændig lige som det, Kristian havde gået med. Tormod var ikke i tvivl - det måtte være den nye feltpræst! Hej med dig! Du må være Tormod Trampeskjælver, lød det fra manden. Han fortsatte: 2

3 Jeg hedder Oral, og jeg er den nye feltpræst her i lejren. Det er rigtig nok fornemt, at du sådan står og byder mig velkommen - og du har endda taget dit sværd med, kan jeg se. Nå, det var så lidt, det manglede da bare. Det er vel sådan, man afløser, sagde Tormod selvom han stadig ikke helt havde forstået det der med at afløse. Men du behøver altså ikke kalde mig Tormod Trampeskjælver, mine venner her nede kalder mig bare Tormod. Fint, Tormod, sagde Oral, skal vi så ikke tage en Cola inde i kirketeltet. Så kan du fortælle mig lidt om lejren. Du har jo efterhånden været her længe, så du ved helt sikkert en masse gode ting og sager om både stort og småt i lejren. Det, syntes Tormod, var en rigtig god ide, for Cola var nemlig hans ynglingsdrik, så de gik begge ind i kirketeltet, hvor de tog en Cola og en hyggelig mand-til-mand snak. Tormod køber ind i lejrens butik Når man sådan er ude i en lejr i ørkenen, kan det let ske, at man bliver sliksulten også selvom man er viking eller en soldat. Så kan man godt få lyst til at få en Cola eller to og en masse slik. Det var sådan en følelse, som Tormod efterhånden var ved at få i kroppen, mens han sad og hyggesnakkede med den nye feltpræst Oral. Heldigvis er det ikke så svært at få fat i alle mulige lækkerbiskener her i Price-lejren, fortalte han Oral, vi har en butik, som kaldes Naafi - det er lidt lige som en døgnkiosk. Den har alt, hvad hjertet begærer, og den har åben fra kl om morgenen til kl om aftenen. Oral syntes, det lød som en rigtig god idé med nogle søde sager, og sammen gik det hen til Naafien. Tormod var så ivrig, at han nærmest små løb ned mod butikken. Han vidste allerede, hvad han ville købe: en masse Colaer og chips og så lige syv-otte poser vingummi til dessert. De betalte for varerne og satte sig på en bænk udenfor. Er du vild, mand, hvor smager det bare godt, sagde Tormod, og Oral kunne 3

4 ikke andet end at give ham ret, mens de begge gnaskede løs. Tormod passer på posten Oral var træt efter den lange rejse fra Danmark til Afghanistan, så han tog afsked med Tormod for at gå over i sin seng og hvile sig lidt. Så kunne Tormod også passende få løst en opgave, som han havde stillet sig selv dagen før. Tormod havde nemlig hørt rygter om, at der var nogen, som ville lave sjov med den postkasse, som soldaterne bruger, når de skal sende breve hjem til deres familier. Det ville jo være et problem, for når man er familie til en soldat, så er det dejligt at få et brev en gang imellem. Det er nemlig vigtigt, at soldaterne holder kontakten til dem, de holder af hjemme i Danmark, mens de er udsendt. Derfor bestemte Tormod sig for at tage sit sværd i hånden og sætte sig på postkassen for at holde vagt. Hvis der så kom nogen, som ville lave sjov med soldaternes breve, så skulle de nok få med ham at bestille. Han skulle nok få sat dem på plads. Han satte sig på postkassen og ventede. Efter et stykke tid begyndte Tormod at kede sig, for det var faktisk temmelig kedeligt at sidde på en postkasse. Han var også ved at få ondt bag i. Sådan en postkasse er lavet af jern, som slet ikke er blødt, og så er det jo ikke rart at sidde på særlig længe. Derfor bestemte Tormod sig for at hoppe ned igen. Så måtte Militærpolitiet finde ud af, hvem det var, der ville lave sjov med soldaternes post. Det var de sikkert også rigtig dygtige til. En viking sover også Efter en lang dag var det nu tid til at sove, for selv små vikinger skal have en god nats søvn for at være klar til næste dags strabadser. Tormod gik ned i sit telt og lagde sig i sin seng, som stod lige ved siden af feltpræstens. Oral havde overtaget Kristians gamle seng og han lå allerede og snorkboblede. Det skulle Tormod også lige til, da han kom i tanke om, at han havde glemt at børste sine tænder. Det gik jo ikke slet ikke, når han havde spist så meget slik. Så Tormod stod op igen og børstede sine tænder grundigt, for sådan nogle vikingebisser skal jo holde i mange år. Nu var han endelig klar til at sove. Nøj, hvor er det dejligt at ligge under dynen, tænkte han. Han tænkte også, at selvom han savnede sin gode ven Kristian lidt, var han rigtig glad for, at han havde fået en ny ven i Oral. 4

5 Det havde været en sjov dag med mange oplevelser, og Tormod glædede sig allerede til nye oplevelser i morgen. Godnat, hviskede han til Oral, som svarede tilbage med et stort snork. Og godnat til alle jer hjemme i Danmark. Pas på jer selv, til vi ses igen, tænkte Tormod. Læs mere om Tormods oplevelser i næste nummer af Beretningen om Tormod Trampeskjælver. 5