LIVSGLÆDENS NØDVENDIGHED Livsfilosofisk uge om den muntre alvor og det gode liv

Relaterede dokumenter
LIVSGLÆDENS NØDVENDIGHED Livsfilosofisk uge om den muntre alvor og det gode liv

Livsglædens nødvendighed Livsfilosofisk uge om den muntre alvor og det gode liv

Humor og livsmod. En livsfilosofisk uge om den muntre alvor

Livsglædens nødvendighed Livsfilosofisk uge om den muntre alvor og det gode liv

Skriv dit liv Kursus i livsfortælling og erindringsskrivning

Livet på kanten. viden og debat om socialt arbejde juni 2012

Billedvæv. Tekstile dekorationer til væg

Skriv dit liv Kursus i livsfortælling og erindringsskrivning

i lyst og nød august 2010

Sommerkursus juni 5. juli 2014

Humor og livsmod En livsfilosofisk uge om den muntre alvor

Humor og livsmod En livsfilosofisk uge om den muntre alvor

Humor og livsmod En livsfilosofisk uge om den muntre alvor

NATURVANDRINGER I Vadehavets vidunder og marskens mystik

Humor og Livsglæde ASKOV HØJSKOLE

Så syng da, Danmark. - og syng dig glad Mød Højskolesangbogens sange og historier, forfattere og komponister

DET DANSKE SPROG KOMMUNIKATION PÅ KRYDS OG TVÆRS. I SAMARBEJDE MED DANSK SPROGNÆVN august 2011

Seniordans. En højskoleuge juli 2018

til fælles bedste juli 2010

Så syng da, Danmark og syng dig glad

Naturvandringer I Vadehavets vidunder og marskens mystik

Naturvandringer I Vadehavets vidunder og marskens mystik

Med saft og kraft. Forårskursus. Store naturoplevelser, livgivende foredrag, filosofiske betragtninger og kulinariske oplevelser

Syng for Livet ASKOV HØJSKOLE

Humor og Livsglæde ASKOV HØJSKOLE

Med saft og kraft Forårskursus med store naturoplevelser, livgivende foredrag, filosofiske betragtninger og kulinariske oplevelser

Musik på Tværs ASKOV HØJSKOLE

Naturvandringer I Vadehavets vidunder og marskens mystik

MIDSOMMER I ASKOV i samarbejde med BUPLs Pensionistsektion

Martin Luther. Et kursus om Martin Luther marts Liselund Møde- og Kursussted i samarbejde med Folkeuniversitetet i Slagelse

Kunst&Kultur. højskolen Vejle. Kursusplan den ny eftermiddagshøjskole

Naturvandringer, filosofi og god mad

NYTÅR I RØDDING. 28. december januar 2015

Nytår i Rødding Årsskifte i højskolerammer

KIERKEGAARD & GRUNDTVIG

Adventskursus ASKOV HØJSKOLE

Med saft og kraft Forårskursus med store naturoplevelser, livgivende foredrag, filosofiske betragtninger og kulinariske oplevelser

RUSK 2019 Global folkemusik - Rødding Højskoles folkemusikuge

Journalistik marts 2016 VÆR KLAR TIL OPTAGELSES- PRØVEN

Så syng da, Danmark. - og syng dig glad. Mød Højskolesangbogens sange og historier, forfattere og komponister

Nytår i Rødding Årsskifte i højskolerammer

Analog fotografi og mørkekammerteknik

Tro, håb og kærlighed

Humor og Livsglæde ASKOV HØJSKOLE

Nytår i Rødding. Årsskifte i højskolerammer. På Rødding Højskole fejrer vi nytår med manér i festlige rammer, som hører nytåret til.

Journalistik. 26. marts - 8. april 2017 VÆR KLAR TIL OPTAGELSES- PRØVEN

Nytår i Rødding Årsskifte i højskolerammer

FRIT AT TÆNKE, TRO OG TALE!

Så syng da, Danmark. - og syng dig glad. Mød Højskolesangbogens sange og historier, forfattere og komponister

Adventskursus ASKOV HØJSKOLE

På cykel langs Kongeåen

Journalistik marts Vær klar til optagelse

Kunst Litteratur Historie ASKOV HØJSKOLE

Skriv din livshistorie ASKOV HØJSKOLE

Bridge på Askov ASKOV HØJSKOLE

plus50.nu v/pia Dahl, Adelgade 41, 1. sal 4720 Præstø mobil , Faglighed. Fordybelse. Formidling.

Det Danmark, vi kender set med tyske øjne

Bridge på Askov ASKOV HØJSKOLE. Har du lyst til at spille bridge, og vil du samtidig udbygge din viden, så er det lige et

Grænseland mellem Danmark og Tyskland

DANS DANS DANS Sund og sjov motion for voksne og seniorer i samarbejde med Husted Dans ASKOV HØJSKOLE

Litterære oplevelser Mød litteraturen i bøger, naturen, musik og gastronomi

Skåne. - og de dansk/svenske relationer i fortid og nutid. Danske Senior Agronomer

Den litterære Kierkegaard Askov højskole

Skriv din livshistorie februar 2017

Så syng da, Danmark og syng dig glad. Mød Højskolesangbogens sange og historier, forfattere og komponister

LUTHER I RØDDING. I anledning af 500-året for Reformationen. Et overflødighedshorn af foredrag og fortælling, gudstjenester, musik og sang

Journalistik. 24. marts - 6. april Bliv klar til optagelse

Midsommer i Askov i samarbejde med BUPLS Pensionistsektion ASKOV HØJSKOLE

SYNG FOR LIVET

SKRIV DIN LIVSHISTORIE

Landsstævne for voksne

Foredrag - Fortællinger - Fællessang

KORFESTIVAL MAJ

GRUNDTVIG OG FORTÆLLINGEN

UDFLUGT. Aadum Husholdningsforening. Torsdag den 28. august Afgang fra Tarm (bag Bechs Hotel) kl Afgang fra Kirkepladsen i Ådum kl. 8.

Kom på sporet med koret Uge 28. Dato 6/7 12/7 2014

Bridge på Askov ASKOV HØJSKOLE

På cykel langs Kongeåen 29. juli - 4. august 2018

REVY, VISER OG HISTORIER

Nyhedsbrev. august september oktober

SKRIV DIN LIVSHISTORIE Ekstra kursus

Midsommer i Askov i samarbejde med BUPLS Pensionistsektion ASKOV HØJSKOLE

Kunst, kultur og kristendom

ØLSMAGNING, FOREDRAG, FILM, KONCERT, GUDSTJENESTE FEJRING AF REFORMATIONSJUBILÆET VED GJELLERUP KIRKE

BORNHOLMS SOMMERHØJSKOLE

Humor, glæde og sundhed i samarbejde med Gladsaxe kommune

Indbydelse til Sogneeftermiddage og aftenarrangement i Måløv Sognegård

Sensommer på Bornholms Højskole d. 26. august til 1. september 2018

Rønshoved Højskole. Højskolen ved Flensborg Fjord. På cykel. Langs de sønderjyske fjorde og Kielerkanalen

BRIDGE PÅ ASKOV

Ud i naturens spisekammer

GRÆNSER. Arbejdende ugekursus for forfattere, illustratorer og oversættere oktober 2015

DANS DANS DANS Sund og sjov motion for voksne og seniorer i samarbejde med Husted Dans ASKOV HØJSKOLE

VELKOMMEN TIL GELLERUP KIRKEDAGE

5 DANSKE FORFATTERE FORTÆLLER OM ET MØDE DER HAR GJORT INDTRYK

Cykle mellem tvende have

Bridge på Askov ASKOV HØJSKOLE. Har du lyst til at spille bridge, og vil du samtidig udbygge din viden, så er det lige et

Forår e f t e r m i d d a g. Program Efterår SOGN. i Jerne Sognehus

Skriv din livshistorie november 2018

Salsa - cubansk dans, musik og sang 2019

Transkript:

LIVSGLÆDENS NØDVENDIGHED Livsfilosofisk uge om den muntre alvor og det gode liv Livsmod er det, som man løbende får sat ind på sin glædeskonto. 28. oktober-3. november 2017

LIVSGLÆDENS NØDVENDIGHED Livsfilosofisk uge om den muntre alvor og det gode liv 28. oktober-3. november 2017 Livsmod er det, som vi løbende får sat ind på kontoen for glæde og godt humør. Erik Lindsø Kulturjournalist, forfatter og foredragsholder. Pia Dahl Uddannet fra Musikkonservatoriet og cand.pæd. i musik. Kursusværter Liv uden bevægelse kan være godt nok for gulerødder og kålhoveder. Grundtvig Livsmod er det, som man løbende får sat ind på sin glædeskonto. På dette kursus sætter vi en hel del ind på kontoen! Det fortælles om Storm P., at en dag, hvor han maler et portræt, kommer en af hans venner på besøg. Storm P. s portrætter er ofte farverige, og han elskede klovnen som figur. Vennen siger: Kan du ikke tegne de mennesker, så de ligner? Storm P. svarer: Jo, det kan jeg godt, men jeg nænner det ikke. Jeg kan sagtens tegne dig, sådan som du ser ud i dag, hvor du har fået det forkerte ben ud af sengen og ligner en langtidsskuffet, bekymringsparat levebrødspessimist. Men ved du hvad? Det nænner jeg ikke. Derfor tegner jeg dig ikke, som du ser ud, men som fortjener at se ud. Det er derfor, jeg giver dig farver på og en fjer i hatten, pakker dig ind i regnbuen og hæver himlen over dig. Det fortrinlige ved Storm P. er, at han træner vores evne til at springe over skygger ikke blot vores egne, men de skygger vi hver især har. Han tager livseliksir fra de livlige og giver det til de kedelige. Mød folk med livsglæden i behold På dette kursus tager vi fra de livlige med livsglæden i behold. Mød journalist og forfatter Sisse Fisker, journalist og forfatter Paula Larrain, fortællerne Lillian Hjort-Westh og Niels Ole Frederiksen, humoristen John Engelbrecht, musik- og billedfortælleren Søren Juhl, journalist i DR Helle Solvang, digteren Jens Rosendal, som vi sætter stævne på en heldagstur til marsken og Vadehavet. Glæd dig til en koncert med sangtrioen Zenobia. 500-årsdagen for Reformation Midt i kurset, tirsdag den 31. oktober, er det med Luthers 95 teser på kirkedøren i Wittenberg 500-årsdagen for starten på reformationen af den katolske kirke starten til det samfund, vi i de protestantiske lande i dag lever i. Vi markerer dagen med et ganske særligt og festligt program. Livsglæden er det, der gør livet levende Vi byder velkommen til en højskoleuge, hvor vi med foredrag, fortælling, sang og samvær slår et slag for livsglædens nødvendighed og tager dig med på en rundrejse i smilets og den muntre alvors univers.

Tilmelding Pris: 4.550 kr. på dobbeltværelse uden bad (tillæg 1000 kr. for enkeltværelse). 5.050 kr. på dobbeltværelse med bad. Tilmelding via vores hjemmeside: www.rhskole.dk (under KORTE KURSER) eller ring til kontoret på tlf. 7484 2284. Kursusvært Erik Lindsø, lærer, højskolemand, forfatter og foredragsholder. Se mere på www.folkeakademiet.dk. Pia Dahl, konservatorieuddannet blokfløjtenist fra Det Jyske Musikkonservatorium, organist, dirigent og cand.pæd. Se mere på www.pd-magicflute.dk. Medvirkende Ruth og Christian Lorenzen, ejere af Klægager - Den Gamle Digegreves Gård. Rasmus Vangshardt, kandidat i litteraturvidenskab og litteraturanmelder ved Kristeligt Dagblad. Sisse Fisker, journalist, forfatter og foredragsholder. Stifter og leder af SMIL-fonden, der laver fester for syge børn. Erik Sommer, komponist, korleder, organist og tidl. højskoleforstander. Niels Ole Frederiksen, lærer, højskolemand og fortæller. Se www.nof46.dk. Mette Geil, cand.theol., frimenighedspræst i Rødding. Lillian Hjort-Westh, netop fratrådt forstander på Bornholms Højskole, fortæller og foredragsholder. Paula Larrain, journalist og forfatter. Se www.larrain.dk. Jens Rosendal, forfatter, digter og sangskriver. Mads Rykind-Eriksen, forstander for Rødding Højskole, cand.mag. i historie og filosofi. Charlotte Støjberg, organist i Rødding Frimenighedskirke og sanger i Zenobia. Søren Voigt Juhl, forstander på Bornholms Højskole, teolog, kunsthistoriker og klassisk fløjtenist. Se www.sørenjuhl.dk. Helle Solvang, programvært i Danmarks Radio P1, cand.phil. i musikvidenskab. Zenobia. Kvindelig trio, der nyfortolker sange og salmer, flere pladeudgivelser og koncerter i ind- og udland. Se mere på www.zenobia.nu. Kursusprogram Lørdag den 28. oktober Kl. 15.00-16.30: Ankomst, indkvartering og kaffe. Kl. 16.30: Velkomst v/ Mads Rykind-Eriksen. Introduktion til ugen v/ Erik Lindsø. Kl. 19.30-21.00: Du må gerne være overfladisk, men det må ikke stikke for dybt. Indledningsforedrag v/ Erik Lindsø. Søndag den 29. oktober Kl. 9.00: At synge fælles. Med Luther og Grundtvig. Morgensang v/ Pia Dahl. Kl. 9.40-12.00: Livet er det bedste, vi har. Eksistensfilosofiske efterklange v/ Mads Rykind-Eriksen. Livet, det er livet værd, på trods af tvivl og stort be-svær, synger vi med Jens Rosendal. Det er en af de sange, der har en eksistentiel efterklang. En efter-klang er i musikalsk forstand den lyd, der bliver hængende i et rum, efter at den originale kilde er blevet tavs. På samme måde har livet sine efterklange, og det er ofte her, de væsentligste tanker bundfælder sig. Mads har sammen med Anja været forstander på Rødding Højskole i 10 år. Han fortæller om efter-klange, der har haft betydning for ham selv. Kl. 13.00-13.45: Rundvisning på skolen

v/ Mads Rykind-Eriksen. Kl. 14.00-16.30: Musikken som livgiver v/ Helle Solvang. De fleste P1-lyttere kender Helle Solvang fra en lang række programmer, senest som vært på Sproglaboratoriet. Men i mange år var hun også vært på P2 s klassiske musikprogrammer. Helle er nemlig musiskuddannet med en stor viden om både klassisk musik og den folkelige sang. Det største i livet har vi ikke ord for, men musikken har et sprog, der tager over, hvor ordene mangler. Helle Solvang kommer med musikalske eksempler. Kl. 19.30-21.00: Den, der synger, er aldrig alene v/ Erik Sommer. Erik Sommer har ikke blot markeret sig som en af tidens store melodimagere med en fornem fornemmelse for det tonesprog, der rammer både tiden og hjertet. Hvem kan ikke tage sig selv i at gå og nynne Du som har tændt millioner af stjerner? Men han har også en gudsbenådet evne til at fortolke sange og give dem ny mening ved at åbne til en forståelse for det vigtige samspil mellem melodi og tekst. For sin indsats fik Erik Sommer i 2015 Den folkelige sangs pris. Mandag den 30. oktober Kl. 9.00: Den store Bastian. Morgensang v/ Mads Rykind-Eriksen. Kl. 9.40: Humor som medicin. Hellere dø af grin end dø af stress v/ Erik Lindsø. Det handler om at ændre mismod til livsmod. Erik Lindsø gør det ved at tage fra de muntre og give til de skuffede. Humoren er en elastik af solidaritet og tilgivelse, forklarer Erik Lindsø. Humor er det bedste værn mod stress. Med humor når vi det samme, men for nedsat tempo vi bliver langsomme i vendingen, men hurtige i replikken. Vi kan være i dårligt humør eller ikke i humør til noget, men med humor kommer vi i godt humør. Med humor kan vi vende mismod til livsmod. Med humor kan vi afvæbne den, der er urimelige og redde situationen. Humoren fornyr og forynger vores livssyn. Humoren gør os finurlige og eventyrlige. Og så er humoren vejen til alvor. Vil du proppe alvor i en mand, skal du få ham til at åbne munden af grin, fortæller Erik Lindsø. Med humor får vi overskud til at drage virkeligheden i tvivl. Som Peter Plys siger: Folk siger ingenting er umuligt, men jeg laver ingenting hver dag. Kl. 14.00-16.30: Tro, håb og kærlighed v/ Paula Larrain. Journalist og forfatter Paula Larrain fortæller den gribende historie om familiens flugt fra Chile til Danmark, og kampen for at finde fodfæste i et nyt liv i et nyt land, og om hvordan en enkelt families åbne arme og troen på en større mening kan være det, der betyder mest. Kl. 19.30-21.00: Fortællecaféen: Carl Nielsen og Højskolesangbogen v/ Pia Dahl. Carl Nielsen skrev Min fynske barndom, måske den smukkeste danske bog om musikalitet, om taknemmelighed ved at eksistere, om ydmyghed, om livsglæde. Bogen er lille, men indholdet er stort. Mange sange i Højskolesangbogen er sat i musik af Carl Nielsen. Den store komponist rammer det enkle ord, med en autentisk tone. Men hvordan? Det er det, vi får belyst i denne fortælling. Tirsdag den 31. oktober - Reformationsdag Dagen er 500-årsdagen for Reformationens begyndelse, og det markerer vi med et særligt Luther-program, hvor også by og egn er inviteret til at være med. Kl. 9.00: Morgensang om Luther i Rødding Frimenighedskirke: Nu fryder sig hvert jubelkor v/ frimenighedspræst Mette Geil. Kl. 9.40-12.00: Livsglæde i dødens ansigt v/ Rasmus Vangshardt. Med afsæt i treenigheden Luther, Grundtvig og Kierkegaard sættes livsglæden under lup. Hvis vi skal forstå vore egne rødder, kommer vi ikke uden om disse tre store personligheders tænkning og eksistensforståelse. Luther satte fokus på kirken, Kierkegaard på den enkelte og Grundtvig på fællesskabet. Alle tre ville de glæden i livet - på trods af døden, der indhenter os alle. Kl. 14.00-15.30: Martin Luther. Mennesket og musikken. En musikalsk billedfortælling v/ Søren Voigt Juhl. Et spændende foredrag med billeder, fællessang og musik om manden bag reformationen. De færreste ved, at Luther også komponerede musik. Faktisk spillede han lut, skrev melodier og digtede salmer. Mange af dem har vi haft i vores danske salmebog lige siden. Luther skrev på sit modersmål og i et let fatteligt hverdagssprog, så almindelige mennesker ikke længere skulle være som uvidende får i en kirke, hvor det forgik på latin. Medvirkende pianist: Charlotte Støjberg fra Zenobia. Kl. 16.00: Som da Luther prædikede. Lutherguds tjeneste i Rødding Frimenighedskirke. Frimenighedspræst Mette Geil forestår en prædiken af Luther med lyssætning i kirken som på Luthers tid.

Sisse Fisker Kl. 18.00: Aftensmad med lutter godbidder på menuen. Luther-middag med Luther-øl. Kl. 19.30-21.00: Når sangen giver os vinger. Koncert med Zenobia i Rødding Frimenighedskirke. Zenobia spiller danske højskolesange og salmer denne aften med fokus på Luthers salmer. Musikken rummer egne arrangementer af den danske sangskat og omfavner elementer af tango, folkemusik, jazz og pop. Trioen består af tre kvinder i 30-års-alderen: Søstrene Mette og Charlotte Støjberg samt Mette Kathrine Jensen. Trioen har udgivet flere plader og har en omfattende koncertturne bag sig i de nordiske lande og Tyskland. Onsdag den 1. november Kl. 7.30: Morgenmad. Kl. 8.15-17.15: Heldagstur med poesi, kunst og stor natur. Vi kører til Danmarks ældste by Ribe, der i århundreder var centrum for en indbringende marskog vadehavshandel. Byens rigdom afspejler sig i et prægtigt kirkebyggeri, fornemme købmandsgårde og velholdte bindingsværkshuse. Vi går en tur i middelalderbykernen, hvor vi ser Ribe Domkirke og Sct. Catharinæ Kloster. Vi besøger Ribe Kunstmuseum med dets enestående samling af danske guldaldermalere, skagensmalerne og de klassiske modernister. Vi kører sydpå til Ballum og går en tur i den lille landsby, hvis smukke, gamle marskhuse ligger fuldstændig intakt rundt om middelalderkirken. Vi fortsætter hen over marsken og ud til Vadehavet, inden vi besøger Klægager - Den Gamle Digegreves Gård, hvis navn henviser til den nuværende beboer og hans far, som havde titel af digegreve. Her tager ægteparret Ruth og Christian Lorenzen imod og fortæller om stedet og dets historie. I 2005 blev det gamle stuehus fra 1857, forhaven og senere resten af gården, med respekt for den oprindelige stil, nænsomt restaureret. Efter kaffen møder vi salme- og sangskriveren Jens Rosendal, hvis digtning er in-spireret af det vadehavs- og marsklandskab, han bor midt i. Turledere: Mads Rykind-Eriksen og Pia Dahl. Kl. 19.30-21.00: Livets opskrift v/ Sisse Fisker. De fleste kender Sisse Fisker som tv-vært på DR. Nu har hun sagt sit job op for tage ansvar og sætte sig på førersædet i sit eget liv. I 2015 udkom Sisse Fiskers bog Livets opskrift, der sætter fokus på, hvordan danskerne kan opnå et sundere og længere liv. Det var DR1 s programrække af samme navn, som inspirerede Sisse til bogen. I programmerne rejste Sisse

Edith Piaf ud i verden for at besøge de lokalsamfund, hvor indbyggerne lever længst mange bliver over 100 år. Interessen for danskernes helbredsmæssige tilstand kommer sig af, at Sisse Fisker for et par år siden fik en kronisk ryglidelse. I sit foredrag forklarer Sisse blandt andet, hvordan hun vendte denne nedtur til noget positivt. Sisse er foruden sit virke på TV også bestyrelses-formand i og stifter af SMIL-fonden, der holder fester for syge børn på danske hospitaler. Selv er hun mor til to drenge, der begge gennemgik operationer som spædbørn. Derudover er Sisse Fisker ambassadør for den internationale fond Ønskefonden en fond der opfylder ønsker for børn med livstruende sygdomme. Torsdag den 2. november Kl. 9.00: Som et himmellys. Historien om Karens glæder. Morgensang v/ Erik Lindsø. Kl. 9.40-12.00: En udsat blandt indsatte. Om en barndom i Horsens Tugthus blandt røvere og udbryderkonger v/ Niels Ole Frederiksen. Niels Ole Frederiksens far var præst i Danmarks mest afgrænsede kirkesogn, Horsens Statsfængsel. Mellem dette lidt mærkelige kirkesogns ydre afgrænsede hegn og det lukkede fængsels høje ringmure er han født i det nordvestlige soveværelse i en af anstaltens funktionærboliger. Han blev døbt i dette sogns egen kirke, Fængselskirken. Niels Ole Frederiksen fortæller om dem, der har afsonet en dom i fængslet og om fanger, han har mødt, bl.a. udbryderkongen C. A. Lorentzen, hvis motto var: Er der vilje, er der vej. Kl. 14.00-16.30: Spurven. Edith Piaf i ord og toner v/ Lillian Hjort-Westh. Den fransk varieté- og koncertsangerinde Edith Piaf var kendt under kælenavnet Spurven, og man husker hende for en perlerække af evergreens som Non, je ne regrette rien og Milord. Edith Piaf voksede op i et parisisk fattigkvarter, og tjente allerede i en alder af otte år sine første penge som gadeartist. Lillian Hjorth-Westh fortæller den fascinerende historie om Edith Piaf, krydret med eksempler på Spurvens sangtalent; vi følger Lillian igennem Paris gader og føler med Edith Piaf og hendes søster på deres færden i det barske parisiske miljø. En uforglemmelig og fantastisk rejse igennem Spurvens hårde liv. Kl. 19.00: Festmiddag og afslutningsfest. Koncert med Pia Dahl. Fredag den 3. november Kl. 9.00: Gå da frit enhver til sit. Morgensang v/ Mads Rykind-Eriksen. Derefter afsked og afrejse.

Alle dage er der morgenmad kl. 8, frokost kl. 12, aftensmad kl. 18 og aftenkaffe kl. 21. Skibbroen i Ribe

Rødding Højskole er en moderne højskole, der bygger på Grundtvigs tanker om folkeoplysning. Skolen blev som Danmarks første folkehøjskole grundlagt i 1844 i kampen for dansk sprog og kultur i grænselandet. I dag har vi med respekt for histo rien og traditionen blikket rettet mod nutiden og dens udfordringer. Skolen ligger i Rødding, midt i det smukke Sønderjylland med den rige historie, natur og kultur. Mod vest Danmarks ældste by Ribe, marsken og Vadehavet. Mod øst Kolding og Koldinghus. Mod syd Tønder, Møgeltønder, Sønderborg og Dybbøl. Der er 2-3 minutters gang ned til byen, der har et varieret udbud af butikker, og ca. 5 minutters gang til Rødding Centret - et sports- og kulturcenter, der huser biograf, bibliotek, cafeteria, bowlingbaner, fitnesscenter og svømmehal m.m. Skolens bygninger har sjæl - både den smukke hoved- bygning og den nyistansatte stald og lade, der er blevet ombygget til inspire rende undervisningslokaler vha. en donation fra A.P. Møller Fonden på 20 mio. kr. Foruden de korte kurser afholdes lange kurser med vægt på politik, journalistik, litteratur, design og musik samt en række klassiske højskolefag som tegning, livsanskuelse, keramik, historie, skriveværksted og grafisk design. www.rhskole.dk Rødding Højskole Flors Allé 1 6630 Rødding kontor@rhskole.dk Tlf: 74 84 22 84 www.rhskole.dk