Det Danmark, vi kender set med tyske øjne

Transkript

1 Det Danmark, vi kender set med tyske øjne Grænselandskursus, hvor tyskere, der kender Danmark, sammen med folk fra det danske mindretal i Sydslesvig nuancerer og udfordrer den danske selvopfattelse Die hyggeligen Dänen? september 2017

2 Det Danmark, vi kender set med tyske øjne Vi lever i en tid med stort fokus på national identitet. Hvem er vi som nation? Hvor er vi på vej hen? Merlin Christophersen september 2017 Mads Rykind-Eriksen Merlin Christophersen Kommunikationsmedarbejder i Grænseforeningen. cand.mag. i kultur- og sprogmødestudier og tysk. Mads Rykind-Eriksen Forstander, cand.mag. i historie og filosofi. Kursusværter Die hyggeligen Dänen? Vi lever i en tid med stort fokus på national identitet. Hvem er vi som nation? Hvor er vi på vej hen? Det er spørgsmål, som bliver diskuteret i tv-studier og hen over middagsbordene rundt om i de danske hjem. Spørgsmålet om identitet optager nationen. Over stemmer blev afgivet om de danske værdier, der blev fremlagt i fhv. kulturminister Bertel Haarders Danmarkskanon i slutningen af Det kan være vigtig og givtigt at diskutere både den nationale identitet og de værdier, den bygger på. Men identitet har altid to sider, også den nationale. Den bliver defineret indefra som en national selvopfattelse og udefra af de andres syn på os. Danmark har i mange år været en lille nationalstat med en sproglig og kulturel meget homogen befolkning, der holdt sig ude af internationale konflikter. For mange udefra var Danmark et lille, lykkeligt og hyggeligt land, der ikke udgjorde nogen trussel. Blandt tyske turister blev danskerne die hyggeligen Dänen. Men i de seneste årtier er Danmark blevet en mere kulturelt mangfoldig nation, og diskussioner om forholdet til de fremmede er blomstret op ikke mindst efter Muhammed-krisen. Danmark fører i dag en aktivistisk udenrigspolitik og blander sig i internationale konflikter. Vi vender derfor blikket mod syd og spørger: Hvordan bliver det Danmark, vi kender i dag, set med tyske øjne? På kurset spørger tysklandskendere og tyskere med relation til Danmark om tyskernes syn på Danmark. Hvordan opfattes Danmark i den brede tyske offentlighed? Hvordan oplever tyskere, der kommer til Danmark, danskerne, vores samfund og vores kultur? Hvilken rolle spiller det danske og det tyske mindretal, der i flere år har været kulturelle brobyggere og formidlere i den henseende? Der tales meget om de danske værdier i disse år. Men hvor danske er de danske værdier egentlig, når de anskues med tyske øjne? Alle foredrag foregår på dansk. Kurset arrangeres i samarbejde med Grænseforeningen.

3 Kursusværter Mads Rykind-Eriksen, forstander for Rødding Højskole, cand.mag. i historie og filosofi. Merlin Christophersen, kommunikationsmedarbejder i Grænseforeningen, cand.mag. i kultur- og sprogmødestudier og tysk. Tilmelding Pris: kr. på dobbeltværelse uden bad (tillæg 1000 kr. for enkeltværelse) kr. på dobbeltværelse med bad. Pris for medlemmer af Grænseforeningen kr. Opgiv medl.nr. ved tilmelding under Evt. kommentarer. Tilmelding via vores hjemmeside: (under KORTE KURSER) eller ring til kontoret på tlf Medvirkende Mette Bock (LA), kirke- og kulturminister, tidligere direktør i DR, prorektor ved Aarhus Universitet, chefredaktør for Jydske Vestkysten og formand i Grænseforeningen. Knud Romer, programvært på Radio 24syv, litterat og reklamemand. Ejer reklamebureauet Kunde & Co. Desuden foredragsholder og forfatter, bl.a. til den prisbelønnede bog Den som blinker er bange for døden. Per Øhrgaard, dr.phil., professor ved Københavns Universitet og ved Copenhagen Business School fra Forfatter og tysklandskender, anerkendt for sin indsats som brobygger mellem dansk og tysk. Lars Kofoed-Jensen, direktør for Dansk Skoleforening for Sydslesvig. Fhv. rektor ved Haderslev Katedralskole. Jørgen Kühl, rektor ved A.P. Møller Skolen. Historiker og grænselandsekspert. Fhv. leder af Institut for Grænseregionsforskning på Syddansk Universitet. Jørgen Møllekær, chefredaktør på Flensborg Avis. Flemming Meyer, formand for mindretalspartiet Sydslesvigsk Vælgerforening og medlem af den slesvig-holstenske Landdag. Søn af den prominente og nu afdøde sydslesvigske politiker Karl Otto Meyer. Siegfried Matlok, journalist og tysklandskender. Fhv. chefredaktør på det tyske mindretals avis Der Nordschleswiger. Tom Schwarzer, presse- og kulturattaché ved den danske ambassade i Berlin. Født og opvokset som del af det danske mindretal i Harreslev. Elmar Jung, sydtysk journalist, forfatter og virksomhedsrådgiver bosat i København. Har bl.a. skrevet bogen Alles wegen Dänen (Alt på grund af danskere) om sit møde med Danmark og dansk kultur. Clemens Teschendorf, presseansvarlig for Flensborg by. Kandidat til den tyske Forbundsdag for det tyske socialdemokratiske parti, SPD. Annie Lander-Laszig, formand for Dansk Tysk Selskab i Kiel, uddannet præst og folkeskolelærer. Christopher Warnke, formand for Grænseforeningen Ungdom, der blev oprettet i 2016 og allerede har over 300 medlemmer. Alex Carving Ahn, lærer på Kaj-Munk-Skolen i Sydslesvig. Er selv oprindelig fra Sjælland, men har stærke holdninger til det danske i Sydslesvig. Sct. Jørgens Kirkes Pigekor, Aabenraa. Består af 16 piger med professionelt tilsnit, der har givet koncerter i ind- og udland. Dirigent: Mogens Fangel Damm. Knud-Erik Therkelsen, generalsekretær i Grænseforeningen siden Forinden forstander for Høj skolen Østersøen, Aabenraa i 10 år.

4 Kursusprogram Søndag den 10. september Kl : Ankomst, indkvartering og kaffe. Kl : Velkomst v/ Mads Rykind-Eriksen. Kl : Orientering om kurset v/ Merlin Christophersen. Kl : Danmark set fra chefredaktørens stol. En personlig beretning v/ Jørgen Møllekær. Flensborg Avis hævder, at mindretallet gør Danmark lidt større. Men hvad er det for et Danmark, der er tale om? Chefredaktøren for det danske mindretals avis opridser forskellige perspektiver. Mandag den 11. september Kl : Grænselandssange. Morgensang v/ Mads Rykind-Eriksen. Kl : Det typisk danske er tysk. Tysk påvirkning på dansk kultur og åndsliv v/ Per Øhrgaard. Der tales meget om det danske dansk kultur, sprog, mad osv. Men hvor meget af det er egentlig dansk, når det kommer til stykket? Professor Per Øhrgaard redegør for, hvilke aftryk tysk kultur rent faktisk har sat på det, vi i dag kalder typisk dansk. Kl : Rundvisning på skolen v/ Mads Rykind-Eriksen. Kl : Die hyggeligen Dänen. Den danske selvforståelse i tysk perspektiv v/ Knud Romer. Knud Romer tager os med på en rejse fra sin barndom i 1960 ernes Nykøbing-Falster, hvor den halvtyske familie blev isoleret i landsbysamfundet, og frem til i dag med globalisering og delvis åbne grænser. Hvordan har forholdet mellem danskere og tyskere forandret sig de seneste 50 år? Kl : Sangen giver vinger. Koncert med Sct. Jørgens Kirkes Pigekor i Rødding Frimenighedskirke. Tirsdag den 12. september Heldagstur til Landdagen i Kiel og A.P. Møller Skolen i Slesvig Kl. 7.15: Afgang. Kl : Besøg i den slesvig-holstenske Landdag. Kl : Det Danmark, jeg kender, er ikke det Danmark, jeg ser. En personlig beretning v/ Flemming Meyer. Mindretalspolitikeren Flemming Meyer har længe været kritisk over for Danmarks integrationspolitik, og hvordan ytringsfriheden er blevet noget, vi anvender uden selvbegrænsning, når vi udtaler os om såvel enkeltpersoner som religioner og mindretal. Han anser hjertelighed, humor og medmenneskelighed for væsentlige danske værdier, men mener samtidig, at vi er ved at sætte disse værdier overstyr. Kl : Er en udenlandsdansker en anderledes dansker? En personlig beretning v/ Annie Lander-Laszig. Hvordan ser tyskere på de ca danskere, der bor i Tyskland? Og ændrer danskere mentalitet, når de bor i udlandet? Annie Lander-Laszig fortæller med udgangspunkt i sin mangeårige erfaring som dansk præst i Tyskland og formand for dansk-tysk selskab. Kl : Frokost. Kl : Afgang mod Slesvig. Kl : Rundvisning på A.P. Møller Skolen. Kl : Hvor danske er de unge i det danske mindretal? Oplæg og debat v/ Lars Kofoed-Jensen og Jørgen Kühl. De danske skoler i Sydslesvig er udfordrede på det danske sprog, da flere og flere tyske familier vælger at sende deres børn i mindretallets skoler. Hvordan holder de danske skoler fast i dansk sprog og kultur? Hvor meget tysk kan man tale og stadig være dansk? Og hvad skal der egentlig til for at blive dansk, hvis man ikke er født dansk? Kl : Afgang mod Rødding. Kl : Hjemkomst og aftensmad. Onsdag den 13. september Kl : Jeg er en tysker i Danmark og en dansker i Tyskland. Morgensang v/ Merlin Christophersen. Kl : Er Danmark en god eksportvare i Tyskland? v/ Tom Schwarzer. Den danske ambassade er Danmarks ansigt i Tyskland. Hvad er det for et billede af Danmark, der tegnes gennem ambassadens indsats? Hvilke interesser bliver varetaget, når Danmark markedsføres i Tyskland? Har tyskernes syn på Danmark forandret sig? Og har man en fordel i at arbejde med formidlingen af dansk kultur i Tyskland, når man selv kommer fra det danske mindretal? Kl : Med kun et skuldertræk tilovers. Danmarksbilledet i tysk presse v/ Siegfried Matlok. Med udgangspunkt i sin mangeårige erfaring som kommentator og chefredaktør mellem grænserne på det tyske mindretals avis Der Nordschleswiger redegør Siegfried Matlok for det danmarksbillede, der tegnes, når tysk presses dækker, hvad der sker i Danmark.

5 Sct. Jørgens Kirkes Pigekor A.P. Møller Skolen i Slesvig

6 Kl : Gudstjeneste i Rødding Frimenighedskirke. Liturgi: Frimenighedspræst Mette Geil. Prædikant: Kulturminister Mette Bock. Torsdag den 14. september Heldagstur til Flensborg Kl. 8.00: Afgang. Kl. 9.30: Danmark set fra 17. etage i Flensborg rådhus v/ Clemens Teschendorf. Fra toppen af Flensborg Rådhus kan man se Danmark. Men hvad er det for et Danmark, man ser politisk? Og hvilken betydning har Danmark og danskerne for den gamle købstad? Clemens Teschendorf fortæller og viser rundt på rådhuset. Kl : Frokost. Kl : På egen hånd i Flensborg. Kl : KulturTransfer. Vores fælles koloniale arv. Udstilling på Flensborg Søfartsmuseum om grænselandets lod og del i kolonitiden i anledning af 150- året for salget af De Vestindiske Øer. Derefter besøg i Rom-museet. Kl : Hjemkomst og aftensmad. Kl : Folkedans og efterfølgende ost og rødvin. Fredag den 15. september Kl : Die Gedanken sind frei osv. Hvad laver 13 tyske sange i højskolesangbogen? Morgensang v/ Knud-Erik Therkelsen. Kl : Kulturchok: En sydtyskers møde med Danmark. En personlig beretning v/ Elmar Jung. En sydtysk journalists fortælling om sit møde med Danmark og danskerne. Hvad er det for et Danmark han har mødt? Og hvilke historier er interessante at fortælle om os? Kl : Skal man som dansk mindretal vælge mellem dansk og tysk? Debat mellem Alex Carving Ahn og Christopher Warnke. Alex Carving Ahn er en ung sjællænder, der er blevet sydslesviger, og Christopher Warnke er en ung sydslesviger med et ben i både dansk og tysk kultur. Begge er de optaget af spørgsmålet om danskheden i mindretallet. Kl : Sang under kirketag. Sangtime i Rødding Frimenighedskirke. Det er en tradition i Rødding, at ugen slutter med fyraftenssang i skumringstimen i Rødding Frimenighedskirke. Forskellige personer indbydes til at vælge sange og fortælle om dem. Denne aften er det Knud-Erik Therkelsen. Kl : Festmiddag og afslutningsaften. Lørdag den 16. september : Gå da frit enhver til sit. Morgensang v/ Mads Rykind-Eriksen. Derefter afrejse. Alle dage er der morgenmad kl. 8, frokost kl. 12, aftensmad kl. 18 og aftenkaffe kl. 21. Flensborg Søfartsmuseum i Flensborg

7 Udsigt over Flensborg

8 Rødding Højskole er en moderne højskole, der bygger på Grundtvigs tanker om folkeoplysning. Skolen blev som Danmarks første folkehøjskole grundlagt i 1844 i kampen for dansk sprog og kultur i grænselandet. I dag har vi med respekt for histo rien og traditionen blikket rettet mod nutiden og dens udfordringer. Skolen ligger i Rødding, midt i det smukke Sønderjylland med den rige historie, natur og kultur. Mod vest Danmarks ældste by Ribe, marsken og Vadehavet. Mod øst Kolding og Koldinghus. Mod syd Tønder, Møgeltønder, Sønderborg og Dybbøl. Der er 2-3 minutters gang ned til byen, der har et varieret udbud af butikker, og ca. 5 minutters gang til Rødding Centret - et sports- og kulturcenter, der huser biograf, bibliotek, cafeteria, bowlingbaner, fitnesscenter og svømmehal m.m. Skolens bygninger har sjæl - både den smukke hoved- bygning og den nyistansatte stald og lade, der er blevet ombygget til inspire rende undervisningslokaler vha. en donation fra A.P. Møller Fonden på 20 mio. kr. Foruden de korte kurser afholdes lange kurser med vægt på politik, journalistik, litteratur, design og musik samt en række klassiske højskolefag som tegning, livsanskuelse, keramik, historie, skriveværksted og grafisk design. Rødding Højskole Flors Allé Rødding kontor@rhskole.dk Tlf: