Stiftelsesfesten 2014 Af Uffe Uhler Stiftelsesfesten 2014 var efter succesen i 2013 atter blevet henlagt til om eftermiddagen, hvilket bekom deltagerne godt. Vi var jo lidt spændte på, hvordan det hele skulle forløbe efter at Forsvaret havde udliciteret driften af cafeteriet til ISS, men det hele forløb godt, om end der var lidt færre damer til at klare serveringen, end der plejer at være. Festens rammer og indhold var dog helt som de skulle være, og som de i mange år har været, når Dronningens holder fest. Og som altid, når Dronningens Livregiments Soldaterforening holder fest Fanebærer Morten Andersen og Dan Nørskov Beyer Formand Uffe Uhler byder velkommen til årets stiftelsesfest var vejret med os. Det var en pragtfuld solskinsdag denne sidste lørdag i marts, som bebudede, at foråret var lige om hjørnet. Ved indgangen til cafeteriet var flagene sat, og efter en velkomstdrink i lokalet ved siden af, var det over firs glade og feststemte mennesker, som klokken tolv kunne sætte sig til bords i festsalen. Da folk havde indtaget deres pladser ved de festligt dækkede borde, der var pyntet i regimentets røde og gule farver, beordrede formanden fanerne ført ind og udbragte Hendes Majestæt Dronningens skål. Så bød han velkommen, og han glædede sig over, at så mange var mødt frem. En særlig velkomst blev rettet til årets jubilarer, hvoriblandt vi for første gang 1
i foreningens historie havde fornøjelsen og æren at have fire 60 års jubilarer i vor midte. Ligeledes blev Garnisonskommandant, oberst Christian Mollerup Schmidt budt særlig velkommen. Herefter bad formanden forsamlingen rejse sig, og i et stille øjeblik mindedes man vores afdøde æresmedlem Paul Knudsen. Paul Knudsen var jo førhen en brillant toastmaster ved stiftelsesfesten, men i år måtte man så tage til takke med formanden, som efter bedste evne prøvede at udfylde hvervet så godt som han formåede. Og med behørig støtte fra kapelmester Jørgen Farum lykkedes det vel så nogenlunde. blive sunget på de rigtige tidspunkter. Vigtigt var det jo også, at der blev udbragt et passende antal fællesskåler. Så blev det tid til at synge Dronningens Livregiments Soldaterforenings sang og til at tage en rundskål, inden ordet blev givet til Garnisonskommandanten. Garnisonskommandant Oberst Christian Mollerup Schmidt Kapelmester Jørgen Farum slog igen i år tonen an på glimrende vis Da Blæsten går frisk over Limfjordens vande var sunget blev forretten - lakseroulade med dildcreme sat på bordet, og under indtagelse af denne gik snakken lystigt fra første færd. Iblandt måtte toastmasteren dog afbryde, så taler kunne annonceres og sange Han takkede for indbydelsen og kom i sin tale ind på, alle de mange forandringer, som er sket i Forsvaret i de senere år og fortsat sker. Forsvaret og dermed også Hæren - er inde i den største omstrukturering han havde oplevet i sine næsten 40 år i tjenesten. Alt bliver ændret eller justeret: Den måde man ansættes, uddannes og aflønnes på. Måden man er organiseret på, måden man anvendes på. Trænregimentet består nu af op imod 2.000 M/K, når der er flest. Personellet er 2
fordelt på 11 forskellige garnisoner i kongeriget og med en stor klump på Aalborg Kaserner. Trænregimentet er således Hærens klart største enhed. Obersten kom så ind på Afghanistan, hvorfra de danske styrker er ved at blive taget hjem. Det er dog stadig en stor opgave for logistikken, sagde han. Vi har for tiden op mod 80 mand i Afghanistan, hvor chefen for det danske kontingent også er her fra kasernen. De gennemfører stadig kampoperationer med den danske kampvognsdeling, der stadig er der, men ellers er fokus ved at skifte til at nedbryde lejr, pakke ned og sende materiel og køretøjer hjem til Danmark. De regner med at være færdige med det i løbet af august. Han nævnte, at regimentet også konstant har 15 MP ere i Belgien for at passe på den danske general Knud Bartels, der er formand for NATOs Militærkomite indtil sommeren næste år. Og så er der et personbeskyttelseshold klar til at tage til Syrien for at passe på FNs særlige udsending, der tager sig af at få kemiske stoffer ud af Syrien. Obersten var glad for, at Dronningens Livregiments Soldaterforening igen havde været en fast støtte til alle garnisonens arrangementer i 2013, og han satte utrolig stor pris på den støtte og opbakning, foreningen giver garnisonen. Obersten sluttede med at gentage sin tak for indbydelse, og han motiverede et trefoldigt leve for vores forening. 25 års jubilarerne. Harry Joel, Henrik Vinther, Jens Jørgen Madsen, Elihardt Kokholm og Steen Christensen Under hovedretten summede salen sådan af hyggesludder og latter, at det var svært for toastmasteren at skaffe sig opmærksomhed, da man skulle til et af 40 års jubilarerne. Fra venstre æresmedlem Kaj Villadsen og Ib Rasmussen 3
60 års jubilarerne. Fra venstre ses Ejvind Engelsen, Per Jørgensen, Knud Mildahl Pedersen og æresmedlem Sven Christensen støttet af Annie og Per højdepunkterne under middagen - uddelingen af årets hæder. Men først skulle vi lige synge en af de gode fra sangheftet, Vi er Dronningens soldater Herefter kunne formanden og næstformanden uddele hædersmedaljer til årets 25-, 40-, 50- og 60 års jubilarer, som fik hæftet medaljerne på brystet og blev ønsket til lykke under forsamlingens bragende klapsalver. Formanden var særlig stolt over for første gang i foreningens historie at kunne hæfte hædersmedaljen i guld på brystet af de fire 60 års jubilarer Ejvind Engelsen, Per Jørgensen, Knud Mildahl Pedersen og æresmedlem Svend Christensen, som modtog en meget varm applaus fra den stående forsamling. Til sidst kom overrækkelsen af årets største hæder - Dronningepokalen. Den blev i år overgivet til Poul Nørgaard, som igennem en dekade har sikret foreningen hæder ved store skydekonkurrencer, herunder især ved Danske Soldaterforeningers Landsråds skydninger på 200 m riffel, hvor han har været på det vindende hold fra Dronningens Livregiments Soldaterforening i de seneste ni år, ligesom han adskillige gange har taget titlen som individuelt bedste skytte på landsplan. Så det var en formand, der var pavestolt over al den ære og glans, Poul havde kastet over vores forening, der overrakte ham pokalen og samtidig sagde til lykke til Pouls kone Gitte, der modtog en flot buket i regimentets røde og gule farver. Så motiverede toastmasteren en skål, 4
Uffe Uhler overrækker her Dronningepokalen til Poul Nørgaard som har Gitte ved sin side. som skulle klargøre stemmerne, for nu skulle vi synge Dessauermarchen. Det skete til fejende akkompagnement af vores faste kapelmester, Jørgen Farum, og der blev sunget kraftigt til, helt som marchen fortjener. Toastmasteren forklarede så, hvorfor man sang på tysk. Dessauermarchen, eller Der Alter Dessauer, som den også kaldes, er en landsknægtvise på en italiensk melodi, men med tekst på tysk, som jo var kommandosproget i hærene i 1700 tallet. Fyrsten af Anhalt-Dessau, anvendte den som sejrsmarch under indtoget i Torino i Norditalien efter et slag på Mantua sletten i september 1706. I sejrsparaden deltog en bataljon af Dronningens Livregiment, som fyrsten havde lejet, og denne bataljon tog melodien med hjem til Danmark som sin yndlingsmelodi, og siden har den været Dronningens Livregiments March, og visen har lige siden været sunget ved regimentet ved mange festlige lejligheder. Efter denne kraftanstrengelse var det herligt at få bragt stemmebåndene til ro igen, så vi tog en fælles skål og lod rødvinen vederkvæge os. Så fik Kjeld Iversen ordet. Han sagde, at oberst Schmidts tale havde inspireret ham, for i al den omorganisering, som Forsvaret havde været sat til at gen- 5
Keld Iversen og fru Kirsten Iversen nemføre igennem nu efterhånden mange år, lå der tydeligt den politiske tanke bag, at der nok skulle der effektiviseres, men især skulle der spares og spares på forsvarsbudgettet. Kjeld Iversen mente, at med det, der sker rundt om i verden i dag, skulle man passe på, at vi ikke efterhånden fik sparet så meget væk, at vi havnede i en situation, hvor Danmark fik så svagt et forsvar, at vi ikke ville være i stand til at forsvare os selv. Han opfordrede soldaterforeningerne og deres medlemmer til at råbe politikerne op, så dette ikke skete. Imedens havde cafeteriets damer skåret nogle kæmpe islagkager op i stykker, som så blev nydt. Helt som det sig hør og bør, var det så tid til at slå op i sangheftet og synge Damernes pris, hvorefter toastmasteren annoncerede, at kaffen ville komme på bordet, og at ville blive spillet op til dans. En behjertet festdeltager, som kendte etiketten fra tidligere år, lod diskret formanden vide, at toastmasteren vist havde overset straks efter sangen at udbringe damernes skål, hvilket foranledigede formanden til ufortøvet at rette op på dette kiks og udbringe skålen, som han håbede, at damerne ikke ville opfatte mindre velment og hjertelig. Efterfølgende tildelte formanden toastmasteren en mild næse med udsigt til, at han måtte strenge sig gevaldigt an, hvis han skulle komme på tale som toastmaster til næste år. Så blev der spillet op til dans, og dansegulvet blev benyttet særdeles flittigt. Inden vi så os om var klokken blevet 1730, og musikken intonerede Skuld gammel venskab, som vi alle i rundkreds med hinanden i hånden sang med på, og som markerede, at en pragtfuld Stiftelsesfest var ved at være forbi. Tilbage var at indtage en velkommen og velsmagende suppe, hvorefter festdeltagerne med glæde i sindet kunne drage hver til sit medens det stadig var lyst og dejligt solskin. 6