Bhutan verdens venligste land

Relaterede dokumenter
Bhutan verdens venligste land

Bhutan og Nepal. hvor lykken kan mærkes!

Vandring i Himalaya Mt. Everest View

Bhutan. Bhutan - Klassisk Bhutan. Telefon Det lille kongerige Bhutan, også kaldet "The kingdom of happiness"

Hornbill Festival/Nagaland og Arunachal Pradesh

Klosterbesøg i Bhutan

Det hemmelighedsfulde Asien

BHUTAN VELKOMMEN TIL HORISONTS VORES REJSELEDERE KUNDETILFREDSHED

Kili Kenya Safari ,- 8 dage. Ring

På opdagelse i Dansk Vestindien

TAG MED SENIORKLUBBEN TDC OG BRAVO TOURS TIL

UNDER VERDENS TAG VANDRE- OG KULTURREJSE I NEPAL

Flodkrydstogt på Donau - med fly

Safari og badeferie i Kenya

Bhutan Folkefest og national lykke

BENNS Lægårdvej Holstebro Danmark Tlf

Alaska Explorer & krydstogt fra Whittier (Anchorage) til Vancouver/Canada

Ørkensand og eminent shopping i Dubai

Motorcykelrejse gennem Bhutan oktober 2015

DALMATIEN ALL INCLUSIVE

TILBUD FOR TO UGER I CAPE TOWN

1. dag København - Delhi Vi flyver fra Danmark og ankommer til Delhi omkring midnat. Indkvartering på hotel i Delhi.

YOGAREJSE I NEPAL Eventyrlig Yoga- og Mindfulnessrejse til Nepal - 9 dage med yogainstruktør Pernille Kristensen

Det bedste af Kina & Tibet

Bhutan og Sikkim Stor natur i Himalaya

Arkæologisk ekspedition til Altay/Sydsibirien

Moskva - Sergejev Posad - Ekaterinburg - Irkutsk - Listvijanka - Bajkalsøen -Ulan Bator Beijing

TILMELDING. På turen skal vi være sammen med Bitten Høgh, som bor og arbejder i Kunming.

Eksklusiv safari på Klaserie River Safari Lodge

Bestig Kilimanjaro via Machame-ruten

Bornholm - Østersøens perle

Fra Santiago de Compostela til Finisterre

Sydholland - Valkenburg

Udrejse fra Danmark til Zary Efter endt opsamling i Danmark, kører vi mod vort overnatningshotel i Zary i Polen, hvor middagen venter.

Aktiv i østlige Canada

Tanzanias sydlige højdepunkter

Rocky Mountains på hesteryg

BENNS Lægårdvej Holstebro Danmark Tlf

Barlinek, Polen. Højdepunkter dage Fyn, Jyl., Sjæ ,- Afrejse: Hjemkomst: Varighed: Afrejse fra (Bus): Pris fra:

På eventyr i Dubai ,- 12 dage. Ring

Hamburg - Julemarked. Højdepunkter dage Fyn, Jyl., Sjæ ,- Afrejse: Hjemkomst: Varighed: Afrejse fra (Bus): Pris fra:

Masai Safari i Kenya ,- 8 dage. Ring

Det bedste af Kenya og Tanzania

Hamburg. Højdepunkter dage Fyn, Jyl., Sjæ ,- Afrejse: Hjemkomst: Varighed: Afrejse fra (Bus): Pris fra:

Victoria Falls og safari i Zimbabwe

Krakow. 11 Maj 2014, 5 Dages flyrejse for 3095 Kr

Nytår i Rom. Højdepunkter dage Sjæ ,- Afrejse: Hjemkomst: Varighed: Afrejse fra: Pris fra:

8 dages cykelferie i Cuba

Nytårstogt på de hollandske kanaler

Stockholm - Storby og skærgård

Polen - Szklarska Poreba

Tanzanias hemmeligheder

Juletur Berlin 29/11 til 2/

KAMCHATKA Det uberørte naturparadis ved Stillehavskysten

Specialrejse med fagbladet Folkeskolen FRIVILLIGT ARBEJDE I NATURSKØNNE MOZAMBIQUE, EFTERÅRSFERIEN 2014

BENNS Lægårdvej Holstebro Danmark Tlf

Togrejse tværs over Rocky Mountains. Mountains

Rocky Mountains til fods

Andalusien - Sydspanske klassikere

Tanzanias nordlige højdepunkter

Uganda Perler På Stribe

RETREAT I THAILAND. med sparring og mentoring til din kreative proces. - Med kreativ rådgiver Dorthe Walbum og rejseleder, antropolog Lise Kloch

Stockholm - Storby og skærgård

Singapore og oplevelser i Cairns, Queensland

Harzen - Semino Rossi Open Air

Den klassiske kør-selv-ferie på Færøerne

Beijing, den transsibiriske jernbane og rideekspedition i det østlige Mongoliet

Tag på en storslået cykeloplevelse rundt om Korsikas nordø med cykelguide og oplev det utroligt smukke og bjergrige landskab.

Julemarkedstogt på Rhinen

Berlin. Højdepunkter dage Fyn, Jyl., Sjæ ,- Afrejse: Hjemkomst: Varighed: Afrejse fra (Bus): Pris fra:

Hamburg. Højdepunkter dage Fyn, Jyl., Sjæ ,- Afrejse: Hjemkomst: Varighed: Afrejse fra (Bus): Pris fra:

Polens prægtige bjerge

YOGA- OG MINDFULNESSREJSE

Bruxelles og Belgien. Højdepunkter dage Fyn, Jyl., Sjæ ,- Afrejse: Hjemkomst: Varighed: Afrejse fra (Bus): Pris fra:

ØST-THAILAND Koh Samet - Koh Chang - Chanthaburi

Ilulissat og Ilimanaq

Maraton i Tórshavn 4.648,- 4 dage. Ring

Ta med på en uforglemmelig tennis- og kulturrejse til Budapest. Udrejse 14. juni hjemrejse 19. juni 2016

Saalbach - Hinterglemm

Flodkrydstogt på Rhinen og Mosel

Berlin. Højdepunkter dage Fyn, Jyl., Sjæ ,- Afrejse: Hjemkomst: Varighed: Afrejse fra (Bus): Pris fra:

Mallorca -vandring i og omkring Tramuntana bjergene Lørdag 13. oktober lørdag 20. oktober 2018 Dagsprogram - Tur 2.

Smagen af færøerne ,- 4 dage. Ring

Saalbach - Hinterglemm

Moskva - Omsk - Novosibirsk - Irkutsk - Ulan-Ude - Ulan Bator - Erlian - Beijing

Malerejse. til eventyrlige Udaipur. - Med kunstmaler Charlotte Farup Ohrt og dansk ekspertrejseleder

Amsterdam september 2018

Fransk Polynesien - Helt enkelt

Natur & Wellness i Island

Jul i Rom. Højdepunkter dage Sjæ ,- Afrejse: Hjemkomst: Varighed: Afrejse fra: Pris fra:

Toscana - Flyv på busrejse

Prag - Jul i Prag. Højdepunkter dage Fyn, Jyl., Sjæ ,- Afrejse: Hjemkomst: Varighed: Afrejse fra (Bus): Pris fra:

Amsterdam. Højdepunkter dage Fyn, Jyl., Sjæ ,- Afrejse: Hjemkomst: Varighed: Afrejse fra (Bus): Pris fra:

Sensom m er/e fterår i Prag,

Wonca Africa Regional Conference ACCRA / 6.-9.maj 2015

Sort Sol og Sydvestjylland

Vandrebestigning af Mount Toubkal

Moskva - Ekaterinburg - Novosibirsk - Irkutsk - Ulan-Ude 12 Dage / 11 Nætter

Yoga. og 1001 Nats eventyr. - Yoga- og Mindfulnessrejse til Udaipur, Nordindien. AFREJSE : Efterårsferien d oktober dage DKK 14.

Transkript:

Bhutan verdens venligste land Tag med til måske verdens venligste land Bhutan. Det er Himalayas sidste kongedømme og var frem til 1978 uberørt af turismen. Bhutan har derfor beholdt meget af sin oprindelige charme og stolte traditioner. Det lille land har en ung kongefamilie, som man kan være heldig at møde, når de kommer cyklende gennem byen. Her er nemlig fred og ingen fare. Bhutan er et buddhistisk land, hvilket tydeligt mærkes, fordi man værdsætter medfølelse på alle planer. Der er demokrati, og der satses meget på at bevare natur og miljø; på én enkelt dag i 2016 plantede man 108.000 træer til den nye kronprins, da han blev født. Bhutan er det eneste land i verden, som har et lykke-index og måler velfærd i bruttonationallykke. Måske er bhutaneserne verdens lykkeligste folk? Tag med på en uforglemmelig rejse og oplev det smukke, bjergrige land. Vi tager os god tid til at nyde naturen, til at vandre eller slappe af og har ikke for megen kørsel. Velkommen på en betagende rejse gennem verdens venligste land! Bliv klogere på lykkebegrebet i Bhutan Mød de venlige bhutanesere i smukke nationaldragter Slap af og nyd sjælefreden i Himalayas majestætiske natur Besøg den utilgængelige Tigerrede og klosterborgen Pukhara Dzong Få en snak og et godt grin hos Neten og hans familie Oplev den farvestrålende festival - Tshechu Nyd at have god tid til både afslapning og vandreture samt ikke for megen kørsel Oversigt 1. dag: Afrejse fra København til Delhi 2. dag: Delhi - hovedstadens brogede liv 3. dag: Videre til Paro i Bhutan 4. dag: Vandretur til Tiger s Nest og videre til Thimphu 5. dag: Festival og farver 6. dag: Seværdigheder i Thimphu og foredrag af lykkerepræsentant 7. dag: Over Dochula-passet til Punakha og Wangdue 8. dag: Lette vandreture i grønne bjerge 9. dag: Tid til fordybelse og afslapning i rolige og smukke omgivelser 10. dag: Phobjikha-dalen med besøg på tranecenter 11. dag: Udflugt til Gantey Kloster 12. dag: Retur til Paro og museer 13. dag: Fra Paro til Delhi 14. dag: Hjemrejse Dag 1: København - Delhi Vi flyver med Qatar Airways fra København om eftermiddagen. Vi mellemlander kortvarigt i Doha, inden vi fortsætter til Delhi i Indien. Måltider: på flyene

Dag 2: Delhi - hovedstadens brogede liv Vi ankommer til Delhi om morgenen. I Delhi er hele dagen til fri disposition, og rejselederen kan komme med forslag til aktiviteter. Indiens hovedstad er farverig og kaotisk, og her får vi brug for alle sanser for at opleve det brogede liv, som er meget anderledes end vores europæiske kultur. Måltider: --- Overnatning: Hotel City Star (eller lignende) Dag 3: Videre til Paro i Bhutan Vi flyver fra Delhi om formiddagen til Paro i Bhutan. Flyveturen er en oplevelse i sig selv, fordi man kommer tæt på Himalayabjergene og har den flotteste udsigt ved indflyvningen til Paro. Efter check-in på hotellet skal vi på en kort byrundtur. Vi tager det forholdsvis roligt denne første dag, så vi bliver akklimatiseret til højderne og ikke overanstrenger os. Vi går en tur på hovedgaden for at kigge på det lokale liv. Her er meget autentisk, og vi møder venlige folk klædt i nationaldragter. Vi besøger Nationalmuseet og Paro Dzong, som er et af byens højdepunkter. En dzong er en buddhistisk klosterborg, og Paro Dzong betragtes som et højdepunkt indenfor bhutanesisk arkitektur. De massive mure, som rejser sig over byen, er synlige gennem dalen. Her mødtes tidligere nationalforsamlingen (den øverste lovgivende magt), og i dag - som i de fleste dzonger - har klostervæsenet og regionale myndigheder til huse her inklusiv den lokale domstol. De fleste kapeller er lukket for besøg, men dzongen er et besøg værd for sin fine arkitektur og udsigten fra den stejle skrænt, hvorpå den ligger. Det centrale tårn på gårdspladsen er fem etager højt og stammer fra 1649. Måltider: frokost og aftensmad Overnatning: Hotel Olathang (eller lignende) Dag 4: Vandretur til Tiger s Nest og videre til Thimphu (75 km 2½ time) Efter morgenmaden skal vi røre os lidt. Vi spadserer op til Tiger s Nest (Paro Taktsang eller Tigerreden ), og undervejs til klosteret ser vi masser af farvestrålende buddhistiske bedeflag langs vejkanten. Det specielle kloster ligger bygget ind i selve klippevæggen og med en fantastisk udsigt over dalen. Det smukke kloster er et must see i Bhutan. Den lidt strabadserende vandretur belønner sig. Vi går i et tempo, så alle kan følge med. Turen op til Tiger s Nest tager ca. 2½ time. Godt halvvejs flader terrænet lidt ud, og man passer en række bedemøller. Her er også en café, hvor vi holder en god pause, inden vi fortsætter til klosteret på toppen. Der er en hel speciel energi inde i klosteret, og måske er vi heldige at møde mediterende munke derinde. Klosteret blev bygget i 1692 i nærheden af hulen (Taktsang Senge Samdup), hvor Guru Padmasambhava i det 8. århundrede siges at have mediteret i tre år, tre måneder, tre uger, tre dage og tre timer. Han har fået æren af at have indført buddhismen i Bhutan og er i dag en guddom i Bhutan.

Turen ned igen tager 1½ - 2 timer. Sidst på eftermiddagen kører vi til hovedstaden Thimphu, hvor vi skal bo fire nætter i centrum. Da der er festival i byen, vil der være masser af gadeliv og venlige folk i farvestrålende nationaldragter. Overnatning: Hotel Bhutan (eller lignende) Dag 5: Festival, farver og familiebesøg Vi skal til festival (tshechu) i udkanten af hovedstaden ved den smukke Tashichho Dzong ( Thimphu Dzong ). Tshechu er en farverig og folkelig endog religiøs fest med musik og danse, som man har holdt i århundreder. Om vinteren øver man og træner i maskedansene, der er meget anderledes danse, end dem vi kender fra vores kultur. Mange af deltagerne er iført antikke, farvestrålende nationaldragter. Musikken spilles på gamle trommer og horn og er også meget anderledes end musikken i Europa. Festivalen varer i alt tre dage, og her er mulighed for at komme tæt på de lokale. Om aftenen skal vi på privatbesøg hos Neten og hans familie, som bor i udkanten af Thimphu. Neten er i slutningen af tyverne, helt speciel buddhist og meget vidende om mange aspekter af Bhutan. Her får vi en unik mulighed for at komme ind under huden på den bhutanesiske kultur og komme i nærkontakt med en rigtig sød og gæstfri familie, som griner meget. Deres søn er 17 år og lama. Han studerer nu filosofien i Mysore i Indien. Vi hører om hans liv og om familiens liv. De er gode og sjove fortællere. Der serveres med stor sandsynlighed smør-te, lokal arak og chips. Overnatning: Hotel Bhutan (eller lignende) Dag 6: Seværdigheder i Thimphu og foredrag af lykkerepræsentant Dagen er afsat til Thimphus seværdigheder. Om formiddagen besøger vi Memorial Chorten, som er et smukt tempel (stupa eller chorten). Det er en af Thimphus mest iøjnefaldende bygninger i tibetansk stil, og for mange bhutanesere er stupaen omdrejningspunktet for deres daglige, religiøse liv. Den blev bygget i 1974 til minde for den tredje konge, Jigme Dorji Wangchuck (1928 72). Den hvidmalede stupa med dens gyldne spir, som fanger solen, er rigt udsmykket med bemalede annekser, statuer og en helligdom til ære for den populære konge. Gennem dagen går folk rundt om stupaen og snurrer bedemøllerne rundt. Vi fortsætter til byens bueskydningsplads, hvor vi måske er heldige at overvære bueskydning. Derefter besøger vi postmuseet, som er en lille perle i byen. Bhutan er kendt for sine smukke frimærker, og museet fortæller mange interessante historier bag frimærkerne. Der er tilmed mulighed for at få trykt sine helt egne frimærker; i så fald er det en god idé at medbringe et usb-stik med egne fotos klar til brug. Museet sælger også forskellige kunsthåndværk.

Om eftermiddagen kører vi til den imponerende 52 meter høje Buddha-statue i udkanten af byen. Derefter ser vi Botanisk Have og parken med takiner ( gedeantiloper ), som er Bhutans nationaldyr. De besynderlige skabninger er fredede og sjove at kigge på og ligner en mellemting mellem en ged og en ko. Vi fortsætter til tekstilmuseet og IT-parken. Er der tid til overs, kan man besøge klokketårnet, små lokale butikker (boghandlen kan anbefales) eller bare nyde lokallivet, som er meget anderledes end noget andet sted i verden. Man kan også få en kop kaffe på en af de nye caféer, der er kommet i byen. Om aftenen er vi indbudt til at deltage i et særarrangement med en lykkerepræsentant fra GNH-lykkekontoret (Gross National Happiness), hvor der er 70 ansatte. Bhutan er det eneste land i verden, som har et lykke-index og måler velfærd i bruttonationallykke. Måske er bhutaneserne verdens lykkeligste folk? Vi inviteres til foredrag med plads til spørgsmål om lykkemålinger og uddannelser i Bhutan. Overnatning: Hotel Bhutan (eller lignende) Dag 7: Over Dochula-passet til Punakha og Wangdue (100 km 2½ time) Vi kører over Dochula-passet i 3050 meters højde. Her gør vi et stop og ser de 108 stupaer. Derefter fortsætter vi til byen Punakha for at opleve et af rejsens højdepunkter den imponerende Punakha Dzong, hvor kongen blev gift. Det er nok den smukkeste dzong i Bhutan og den næstældste (1638) og næststørste, og den husede landets regering indtil midten af 1950 erne. Alle Bhutans konger er blevet kronet her. Guru Rinpoche forudsagde opførelsen af dzongen med de tågede ord: en person ved navn Namgyal vil ankomme til en bakke, der ligner en elefant. Og ganske rigtigt da den ærværdige Zhabdrung ( lama ) besøgte Punakha, valgte han stedet, hvor floderne Mo Chu og Pho Chu mødes ( elefantens snabel ), til at bygge sin dzong. Den ærværdige Zhabdrung etablerede en munkeorden her med 600 munke. Punakha Dzong er 180 meter lang og 72 meter bred, og det centrale tårn (utze) er seks etager højt. Mange af dzongens kendetegn blev tilføjet senere mellem 1744-63 under den 13. Desi ( sekulære hersker ) Sherab Wangchuk. Ud over dzongens strategiske position ved to floder har dzongens adskillige andre træk, som skal beskytte den mod invasion; den stejle trappe ved indgangen er designet, så den kan trækkes op, og den tunge trædør holdes stadig låst om natten. Dzongen er usædvanlig, idet den har tre gårdspladser i stedet for to, som er normen. Den første har administrativ funktion og huser en enorm, hvid chorten (stupa) og et bodhi-træ. I et hjørne er en stensamling og en helligdom til Tsochen, dronningen over nagaerne ( slangeånder ), hvis billede ses ved siden af. Den anden gårdsplads huser det monastiske område. Den har to sale og er adskilt fra den første gårdsplads i kraft af tårnet. På den sidste gårdsplads findes templet, hvor de hellige rester af Pema Lingpa (en berømt helgen indenfor tibetansk buddhisme) og Zhabdrung Ngawang Namgyal opbevares. Resterne af den ærværdige

Zhabdrung ligger i et skrin, som ikke må åbnes. Ud over to vagter (lamaer) må kun kongen og Je Khenpo ( abbeden ) komme ind i rummet, hvilket de altid gør, inden de tiltræder embedet. På den tredje gårdsplads findes også De Hundrede Søjlers Sal, som faktisk kun har 54 søjler. Farverne i salen er guld, rød og sort. Den har vægmalerier, som beskriver Buddhas liv. Massive guldstatuer af Buddha, Guru Rinpoche og den ærværdige Zhabdrung stammer fra midten af 1700-tallet. Efter besøget i dzongen er der mulighed for vandreture i området og besøg på en lokal skole. Vi fortsætter til Wangdue, hvor vi har tre overnatninger. Her er meget smukt. Overnatning: Hotel Zangdopelri (eller lignende) Dag 8: Lette vandreture i grønne bjerge Området omkring Wangdue er et smukt bjergområde, der blandt andet bruges af græssende kvæg og er kendt for sin bambus og skifer. Her kan vi de næste par dage rigtig koble af og nyde naturen og roen. Formiddagen er afsat til en fælles vandretur i de smukke bjerge. Vi vandrer fra Chuzomsa til Samtengang landsby (knap 3 km), og det tager omkring en time til halvanden. Ruten har en gradvis stigning men er ellers ikke strabadserende, så alle har mulighed for at deltage. Vi udforsker landsbyen, inden vi tager bussen tilbage til Chuzomsa og spiser en velfortjent frokost. Om eftermiddagen er der mulighed for at deltage i en lille udflugt, hvis man har lyst. Vi kører et kort stykke til Wangdue Dzong, som blev beskadiget under branden i 2012, og som nu er under genopbygning. Her er murere, tømrere, malere og arbejdere fra hele Bhutan samlet for i fællesskab at løse den enorme opgave. Man kan således få et førstehåndsindtryk af, hvordan en dzong bliver bygget, og et indblik i bhutanesisk arkitektur og kunst. Overnatning: Hotel Zangdopelri (eller lignende) Dag 9: Tid til fordybelse og afslapning i rolige og smukke omgivelser Vi har en afslappet dag uden det store på programmet. Vi lader tiden gå i stå og renses af den friske bjergluft. Der er mulighed for flere vandreture i eget tempo i de smukke omgivelser, fordybelse og afslapning. På gaderne ser vi folk, som er på vej til og fra arbejde. I Bhutan er der en lov om, at offentlige ansatte skal gå i nationaldragter, når de er på job, og det er de stolte af. Der er mulighed for at besøge en skole, hvis man har lyst til det, og komme i kontakt med de venlige lokale. Man kan også bare slappe af i byen eller på hotellet. Overnatning: Hotel Zangdopelri (eller lignende)

Dag 10: Phobjikha-dalen med besøg på tranecenter (ca. 3 timers kørsel) Vi kører til Phobjikha-dalen. Phobjikha er en grydeformet gletcherdal på vestsiden af de Sorte Bjerge og grænser op til Jigme Singye Wangchuck National Park. Eftersom de store traneflokke fra Tibet overvintrer her, er det et af landets vigtigste naturreservater. Ud over tranerne er parken hjemsted for muntjacer ( gøende hjorte ), vildsvin, sambarhjorte, sorte bjørne, leoparder og ræve, som man dog sjældent ser. Her har vi tid til vandreture i naturen, og vi besøger tranecenteret og møder de lokale. Ganske vist ankommer tranerne ikke hertil før i november, men centeret er alligevel spændende at besøge dels for at lære lidt om traner, og dels fordi centeret er et godt udgangspunkt for dagens vandretur, som er på 7-8 kilometer rundt i de smukke landskaber. Der er også mulighed for at gå en tur i rismarkerne og besøge et tempel. Overnatning: Yue-Loki guesthouse (eller lignende) Dag 11: Udflugt til Gangtey Kloster Vi har en forholdsvis afslappet dag, som byder på en halvdagstur til Gangtey-klosteret. Det blev opført i 1613 og blev flot restaureret fra 2000-2008. Klosterområdet består af fem templer omkring det centrale tårn. Storsalen i klosteret er bygget i tibetansk stil med otte meget store træsøjler, som siges at være de største i Bhutan. Indenfor ses fresker og malerier. Overnatning: Yue-Loki guesthouse (eller lignende) Dag 12: Retur til Paro og museer (5-6 timers kørsel) Vi kører tilbage til Paro og ser Postmuseet. Der er mulighed for at gøre de sidste indkøb på handelsgaden smukke vævede tørklæder, håndlavede tallerkener af rododendrontræ, smukke dartpile eller pile til bueskydning. Vi holder afskedsmiddag, inden vi kører tilbage til hotellet og har vores sidste nat i Bhutan. Overnatning: Hotel Olathang (eller lignende) Dag 13: Fra Paro til Delhi Om morgenen flyver vi tilbage til Delhi. Resten af dagen er til fri disposition, hvor man kan gå op opdagelse i Delhi. Man kan fx tage en taxa til Lotustemplet, shoppe i området eller slappe af på hotellet (samme hotel som på udrejsen). Måltider: Morgenmad Overnatning: Hotel City Star (eller lignende)

Dag 14: Hjemrejse Vi flyver fra Delhi om morgenen, og efter en mellemlanding i Doha ankommer vi til København om aftenen. Måltider: på flyene Max. 15 deltagere Pris se hjemmesiden Prisen inkluderer Fly København Delhi, Delhi Paro og retur Overnatning på nøje udvalgte turistklassehoteller i delt dobbeltværelse (eget bad/toilet) HELpension i Bhutan, kvartpension (morgenmad) i Indien Transport i egen bus i Bhutan og lufthavnstransfers i Indien Alle entréer i Bhutan ifølge program Dansk rejseleder med godt kendskab til Bhutan Engelsktalende lokalguide Hjælp til visumansøgning i Indien og Bhutan Visum til Bhutan Ikke inkluderet Afbestillings- og rejseforsikring Visum til Indien (80 USD for double entry online ) Drikkepenge til chauffør og lokalguide Måltider, transport samt evt. entréer og andre udgifter i Indien (Evt. eneværelsestillæg: 1700 DKK) Praktiske oplysninger Passet skal være gyldigt 6 måneder efter hjemrejse og have to blanke sider til visa. Der skal ansøges om double entry visa til Indien.