Nr. 2 Juni 2008 DBI BRAND & SIKRING

Nr. 2 Juni 2008 DBI Rådhus reddet af sprinkleranlæg Brandstrategi på Hovedbanegården Brandsikring af Carlsbergs nye højlager Risiko for at sammenkoblede brandsikringsanlæg kobler fra Kun en tåbe frygter ikke havnen Når herregården bliver til hotel Februar i flammer Balladen i skolernes vinterferie

Nr. 2-6. årgang Juni 2008 Udkommer 4 gange årligt Oplag: ca. 7.000 eksemplarer Ansvarshavende Peter Johansen, pj@dbi-net.dk Redaktør Ole B. Kristensen, obk@dbi-net.dk Fotos: DBI (hvor intet andet er nævnt). Annoncer Jesper Høngaard, TechMedia A/S, jh@techmedia.dk Tlf. 43 24 26 07 Produktion og layout TechMedia A/S Tryk P. J. Schmidt Grafisk Produktion Vojens Udgiver DBI - Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Jernholmen 12 2650 Hvidovre Telefon 36 34 90 00 Fax 36 34 90 01 E-mail: dbi@dbi-net.dk www.dbi-net.dk DBI Dansk Brand- og sikrings teknisk Institut er videncenter for brandsikkerhed, sikring og skadeforebyggelse. en uafhængig, selvejende virksomhed. godkendt som teknologisk serviceinstitut (GTS-institut) af Ministeren for Videnskab, Teknologi og udvikling. akkrediteret af DANAK til inspektion, prøvning, certificering og undersøgelser. ISSN 1603-0893 Forsiden I skolernes vinterferie oplevede Danmark sine hidtil voldsomste uroligheder blandt unge andengenerationsindvandrere. Påsatte brande, der startede på Nørrebro i København, bredte sig som en steppebrand til resten af landet. Især biler og affaldscontainere blev antændt men det gik også ud over skoler og institutioner. Læs side 4. (Foto: Flemming Schiller) Det seneste hold færdiguddannede eksaminerede sikringsledere fra februar 2008: Stående fra venstre mod højre: Kent Kjærgaard (Kemp & Lauritzen), Jørgen Andersen (Hanson & Partners), Jesper Legarth (Forsvarets Bygningsog Etablissementstjeneste), Christian Ferraro (Tryg), Peter Graabæk (Gunnebo), Hans Ole Kærsgaard (Codan), Jesper Bloch-Sørensen (Den Gamle By), Jan Høje Sørensen (ABS Alarm og Sikkerhed), Per Axelsen (privatkursist) og Per Momme Nielsen (G4S). Sidende fra venstre mod højre: Kenneth Olsen (Flintenborg El), Carsten Bille (G4S), Jørn Olesen (Ordrupgaard Museum) og Søren Kudsk (Kemp & Lauritzen). Brian Hansen (Gunnebo), som ikke var med ved fotograferingen, bestod også eksamen. Kontaktpersoner: Ivan T. Petersen, itp@dbi-net.dk Bo G. Jørgensen, bgj@sikkerhedsbranchen.dk Nu over 200 eksaminerede sikringsledere Aldrig har interessen for uddannelsen Eksamineret Sikringsleder været så stor som netop nu. I øjeblikket er 19 kursister i gang med den certifikatgivende uddannelse, hvilket er det hidtil største kursushold. Tidligere på året bestod 15 kursister den afsluttende eksamen. Uddannelsesleder Ivan T. Petersen, DBI, oplyser, at indtil videre har i alt flere end 200 sikringsspecialister erhvervet det eftertragtede certifikat, der giver ret til at skrive Eksamineret Sikringsleder på visitkortet. Han forventer, at tallet vil passere 250 inden for det kommende år. Uddannelsen blev etableret for 12 år siden af uddannelsesinstitutionen NUSA, som i dag er en del af DBI s kursusafdeling. Efter en grundig opdatering af uddannelsen i 2007 udbydes den nu i tæt samarbejde med SikkerhedsBranchen. Det igangværende kursushold skal op til eksamen i slutningen af august 2008, og umiddelbart efter starter et nyt hold. Og det hold er for længst fuldtegnet, fortæller SikkerhedsBranchens uddannelseschef Bo G. Jørgensen. Han anbefaler derfor alle, som har planer om at starte på uddannelsen, at de tilmelder sig hurtigst muligt, så de undgår at skulle stå for længe på venteliste. Der gennemføres for tiden to kursusforløb om året, men fortsætter den store efterspørgsel, må vi se, om der kan blive plads til et ekstra hold i 2009, siger Bo G. Jørgensen. Men indtil videre er der ledige pladser på det hold, som efter planen starter i begyndelsen af 2009. Den samlede uddannelse som Eksamineret Sikringsleder omfatter fem kursusmoduler a 3-4 dage og kan gennemføres over en periode på ca. seks måneder. Man kan læse mere om uddannelsen under Kurser på www.dbi-net.dk og på www.sikkerhedsbranchen.dk. 2

Ruko Panikbeslag Godkendt personsikkerhed i 1. klasse - Opfylder DS/EN 1125:2001 standarder for panikbeslag - Panikbeslag til ethvert formål - Maksimal plads i åbningen - Vandret beslag, der åbner døren ved let tryk, uanset hvordan det rammes Læs mere om Ruko Panikbeslag på www.ruko.dk eller kontakt din lokale Ruko forhandler. ASSA ABLOY, the global leader in door opening solutions

Februar i flammer Balladen, der blussede op i skolernes vinterferie Et af de totalt udbrændte klasseværelser på Værebroskolen i Bagsværd. Eleverne må vente halvandet år på at vende tilbage. I februar måned oplevede Danmark sine hidtil voldsomste uroligheder blandt unge andengenerationsindvandrere. Det gav sig først og fremmest udslag i, at påsatte brande, der startede på Nørrebro i København, bredte sig som en steppebrand til resten af landet. Det hele begyndte søndag den 10. februar 2008, netop som skolernes vinterferieperiode var startet. Nogle unge, som angiveligt var utilfredse med politiets håndtering af en episode på Nørrebro, satte ild på biler, affaldscontainere, cykelskure og andet brændbart. Fyldte benzindunke Uroen er næsten døet hen, da PET tirsdag den 12. februar anholder tre personer for at planlægge drab på tegneren Kurt Westergaard. Det får flammerne til at blusse op i blandt andet Gjellerupparken i Århus. Herefter eskalerer situationen. Brandene breder sig i de følgende dage i Københavns omegn, på Sjælland og i resten af landet. Massiv mediedækning og sms-kæder spreder budskabet og inspirerer blandt andet nogle grupper af de børn og unge, som har vinterferie. I flere af de områder, hvor brandene hærger, rapporteres der om unge, som er set fylde benzindunke op på tankstationer. De foretrukne antændelsesobjek- ter er igen biler, affaldscontainere og tilfældige træskure mv. Men der gås også direkte efter en række offentlige bygninger, og mange steder mødes brandfolk og ordensmagt af sten- og flaskekastende unge. Det går især ud over skoler, hvoraf en del holder lukket pga. vinterferie, men daginstitutioner for mindre børn rammes også af brandattentater. Den værste skolebrand går ud over Værebroskolen i Bagsværd, Gladsaxe Kommune. Branden er så voldsom, at den ene af skolens to bygninger, der blandt andet rummer 10 klasseværelser, på det nærmeste udbrænder. De mange skolebørn, som nu undervises i midlertidige barakker, må vente halvandet år på, at bygningen er genopført! Brandsmitte Den omfattende brandsmitte, der opstod så pludseligt, kom bag på både sociale myndigheder, politi og politikere. - Det er uromagere, der bare vil have gang i gaden. Når de står der med brostenene eller lighteren, så rammes de af en blodrus, som gør, at de er helt uden for rækkevidde. Sådan kommenterede Københavns Politis pressetalsmand Flemming Steen Munch situationen ifølge Ekstra Bladet. Andre pegede på, at visse grupper af børn og unge ikke havde noget at tage sig til i vinterferien. Nogle af disse føler sig desuden marginaliserede i samfundet, og så skal der kun en gnist til at udløse ballade. Nu kom der to: politisagen på Nørrebro, og tegningskrise nummer to. Selv om brandfrekvensen er faldet, er skole- og institutionsbrande langt fra hørt op. I løbet af foråret rapporteredes om en række skoleog institutionsbrande i medierne. I Sverige har man gennem de senere år oplevet en tydelig tendens med et stærkt stigende antal påsatte brande specielt på skoler. I Danmark er der mange, som nu stiller sig spørgsmålet, om disse tilstande er på vej til os og hvad der kan gøres for at bremse udviklingen? Brandurolighederne i tal På et gennemsnitligt februardøgn rykker danske brandvæsener ud til ca. 40 brande. Torsdag den 14. februar 2008 rykkede slukningskøretøjerne ud til 159 brande, dvs. fire gange så mange som normalt. Det følgende døgn, fredag den 15., rykkedes ud 157 gange, mens tallene lørdag og søndag lå på henholdsvis 142 og 139 brandudrykninger. Sidst i februar var udrykningerne faldet til det normale niveau. Tallene er opgjort af Beredskabsstyrelsen på baggrund af styrelsens online dataregistrerings- og indberetningssystem ODIN, som får sine input fra de kommunale redningsberedskaber. På baggrund af oplysninger fra landets politikredse, opgjorde Ekstra Bladet, at urolighederne fredag aften den 15. og natten til lørdag den 16. februar resulterede i 185 brande, hvoraf alene de 100 fandt sted i Københavns Politikreds. 4

Skolebrande nu også et stigende problem i de nordiske lande Lokale initiativer sættes ind mod skolebrande i Sverige Vil antallet af skolebande fortsætte med at stige, eller har de mange brande bevirket, at forebyggende initiativer nu vil bremse den kedelige udvikling? Foto fra Værebroskolen i Bagsværd, som brændte i februar 2008. Påsatte skolebrande er et kendt begreb inden for brandverdenen. Problemet har i mange år været udtalt i blandt andet USA og Storbritannien, mens der indtil midt i februar aldrig rigtig har været fokus på emnet herhjemme. Mange har ment, at det nok kun var noget, der var et problem i lande med et mere autoritært skolesystem men ikke i Danmark og andre nordiske lande, hvor lærere og elever traditionelt har et mere afslappet forhold til hinanden. I Sverige har man dog haft stor fokus på problemet, da man har registreret en drastisk udvikling inden for de senere år. I 2006 gjorde man op, at 257, eller lidt over halvdelen af de 505 registrerede skolebrande, var påsatte. Det svarer til næsten en tredobling på 10 år, idet der kun blev registreret 95 påsatte skolebrande i 1996. Det vurderes, at skolebrandene koster samfundet 500 mio. svenske kroner om året hvilket svarer til 1.000 lærerstillinger! I Danmark halter vi lidt efter, men fortsætter udviklingen, styrer vi direkte mod svenske tilstande. I 2006 rykkede danske brandvæsener ud til godt 170 skolebrande, et tal som steg til ca. 250 i 2007. Der findes ingen opgørelse over, hvor mange af disse, der var påsatte. På baggrund af urolighederne i februar kan man frygte, at dette tal vil stige yderligere i 2008. I februar måned i år registrerede Beredskabsstyrelsen 34 skolebrande, mod 15 i 2007. Man kan kun håbe, at urolighederne i februar har sat initiativer i gang, som vil dæmpe udviklingen. Svensk forebyggelse Som evt. inspiration for det forebyggende arbejde kan man fx se på, hvad der sker i Sverige. Her er der taget en række, primært lokale, initiativer, som skal modvirke problemet med påsatte skolebrande og anden form for hærværk. Initiativerne spænder fra sociale foranstaltninger til tekniske sikringstiltag, og det sker ofte i samarbejde mellem skole, brandvæsen, politi og den kommunale forvaltning. Blandt de aktuelle eksempler kan nævnes: I Motala skal unge ildspåsættere, som pågribes, gennemgå et halvdags brandsikkerhedskursus hos brandvæsenet. I Göteborg har man gjort ekstra meget ud af sikkerheden på den nyopførte Emmaskolan i Hammarkullen. Der er tale om et pilotprojekt, hvor man har søgt at forebygge forskellige former for hærværk ved hjælp af tekniske og arkitektoniske løsninger. Samtidig satser man på, at eleverne opbygger en særlig stolthed over deres skole. I Södertörns har det lokale brandværnsforbund igangsat et projekt, hvor man inspireret af aktiviteter ved brandvæsenet i Liverpool afholder kurser for større skolebørn på Huddinge brandstation. I Karlskrona arbejder brandvæsenet, socialforvaltningen, nærpolitiet og kriminalforsorgen sammen om et konsekvensprogram for unge under 18 år, som har begået kriminalitet. Formålet med programmet er at forklare de unge, hvilke følger, deres handlinger kan få, og hvordan de kan vælge en anden vej. I Karlstad arbejder kommunen på at øge tryghed og trivsel og at udnytte kriminologiske erfaringer. Blandt andet arbejder man på at gøre skolerne mere åbne fx ved at fjerne eller beskære bevoksning, ved at sørge for ordentlig belysning, ved at fjerne computere fra udsatte steder og ved at sørge for et pænt og indbydende miljø. Forskningsprojektet Brandforsk har iværksat et forstudie, som skal analysere problematikkerne omkring påsat brand. Projektet udføres af SP Sveriges Tekniska Forskningsinstitut. Virker overvågning? På mange svenske skoler har man opsat overvågningskameraer. I Skåne fx er antallet af skoler med kameraovervågning øget fra 12 til 72 inden for blot tre år. I Södertälje deltager det lokale brandforsvarsforbund i et forebyggende pilotprojekt, hvor kameraovervågning indgår. En del kommuner er dog skeptiske, blandt andet Karlstad kommune, som på baggrund af de kriminologiske erfaringer hellere satser på blødere foranstaltninger. Senest er der sat spørgsmålstegn ved kameraernes langsigtede effekt. Således påpeger forfatteren og videnskabsjournalisten Kristoffer Gunnartz, at gennemførte undersøgelser giver et misvisende billede, da de viser effekten lige efter, at kameraerne er sat op. - Kameraer er den enkle, hurtige løsning til forskel for at se på de 6

Næsten 5 gange om ugen rykkede danske brandvæsener ud til en skolebrand i 2007. Den værste brand ramte Dybbølskolen i Sønderborg, hvor en hel fl øj nedbrændte. grundlæggende årsager til problemerne. I stedet for at sætte flere kameraer op, skal vi vente og se på de langsigtede resultater, opfordrer han. Interessen for at gøre noget ved problemet er betydelig i Sverige. En nylig afholdt konference om påsat brand i skoler mv. samlede således omkring 225 deltagere i Malmø. Et dansk initiativ - Selv om mange skolebrande er påsatte, skal man ikke glemme, at der også er andre årsager til, at skoler brænder. En brand er en brand, uanset hvordan den opstår, og derfor gælder det under alle omstændigheder om at forebygge brand generelt og at sikre redningsforhold og flugtveje mv., siger Ib Bertelsen, DBI. Som eksempel nævner han, at der sidste år nedbrændte en stor fløj af Dybbølskolen i Sønderborg på grund af en defekt ventilationsmotor, mens der var elever i bygningen. Både denne og tidligere skolebrande i Danmark har blotlagt problemer af både bygnings- og beredskabsmæssig art. Forsikringsselskabet Kommune- Forsikring ønsker nu at sætte fokus på mulighederne for at begrænse brande på skoler og i andre kommunale bygninger. I løbet juni måned afholder KommuneForsikring i samarbejde med DBI to temadage, hvor blandt andet skolebrande er på dagsordenen. Rittal - fremtidens datacenter Rittal RimatriX5 & Lampertz serverrum - den suveræne og komplette løsning på fysisk IT-sikkerhed i verdensklasse Få rådgivning og teknisk support af vores dygtige medarbejdere i kundeservice, eller et uforpligtende besøg af vores IT-salgskonsulenter. Salg 70 25 59 10 Kundeservice 70 25 59 20 www.rittal.dk 7

Rådhus reddet af sprinkleranlæg En politipatrulje og et sprinklerhoved hjalp brandvæsen i presset situation Ueksploderet molotovcocktail på Ballerup Rådhus (Foto: Flemming Schiller) Torsdag aften den 14. februar og natten til fredag den 15. var brandberedskabet i Københavns omegn under hårdt pres. Blandt andet i Ballerup-Gladsaxe-området. Kort før midnat torsdag indløber en automatisk brandalarm (ABAalarm) fra Ballerup Rådhus. Alarmen går videre til deltidsstyrken, der indgår i den såkaldte andenudrykning på Falck-stationen i Ballerup. Førsteudrykningen er travlt beskæftiget med en påsat storbrand på Værebroskolen i Bagsværd tilkaldt som assistance for brandvæsenet i Gladsaxe. Til at lede indsatsen tilkaldes René Bech, der er tilknyttet Ballerups nabokommune Herlev som indsatsleder. Klokken er omkring 23.45, da han, samtidig med de første slukningskøretøjer, svinger ind foran det toetages rådhuskompleks i Ballerup. De bliver modtaget af den vagthavende rådhusbetjent, som kan oplyse, at han indtil videre ikke har observeret noget uregelmæssigt. Ny alarm indløber Netop som indsatslederen når frem til ABA-centralen, modtager han en ny alarmmelding: Brand på Ballerup Handelsskole. Da der her er tale om en 112-anmeldelse dvs. en konstateret brand vælger René Bech at køre med slukningstoget til handelsskolen, der ligger ca. halvanden kilometer fra rådhuset. Imens på rådhuset går betjenten hele bygningen igennem for at un- Brandattentatet på Ballerup Rådhus fandt sted i et hjørne af rådhuskomplekset, som støder op til et parkområde, der ligger øde hen om aftenen. Derfor har ingen bemærket indbruddet og brandstiftelsen, som fandt sted kort før midnat. De fem knuste ruder er afdækket med plader. dersøge, hvad der evt. kan være årsag til alarmen. Med begge slukningstog af sted og travlhed i store dele af omegnen må indsatslederen overveje, hvilke muligheder der er, hvis der skulle vise sig at blive behov for en indsats på rådhuset. Én mulighed kunne være at omdirigere førsteudrykningen til rådhuset, hvis den skulle nå at melde klar fra Værebroindsatsen. En anden at rekvirere assistance fra et andet redningsberedskab via vagtcentralen. Foreløbig kan René Bech, nu fremme ved handelsskolen, konstatere, at en politipatrulje har nået at bekæmpe en mindre brand. Der var knust et par ruder, og nogle papirer i et skuffeelement havde været antændt. Han kan derfor sende sprøjten tilbage til rådhuset, men beholder resten af styrken på stedet, da der nu er indløbet en alarm fra handelsskolens ABA-anlæg, som først skal undersøges. Lugter benzin Tilbage på rådhuset mærker rådhusbetjenten under sin rundgang pludselig en tydelig lugt af benzin - han er nået til økonomiafdelingen, der ligger i stueetagen i det fjerneste hjørne af det store rådhus. Det er ikke noget rart syn, der møder ham, da han åbner døren ind til afdelingen. Ruder er knust, på gulvet flyder det med glasskår, papir og vand, og i et kontorafsnit sprøjter vandet ud af et aktiveret sprinklerhoved. Rådhusbetjenten ringer 112 og får meddelt indsatslederen, at der har været indbrud, og at sprinkleranlægget er aktiveret. Beskeden går videre til mandskabet, som er på vej til Rådhuset. Da de ankommer til skadesstedet observerer de, at der har været brand i et gardin og i nogle papirer på et bord tæt ved den udløste sprinkler. Der er sværtet med sod op langs den glasvæg, som bordet står op ad - men branden er helt slukket af sprink- 8

Kan du se værdien... af at lave sikre forretninger med dine kunder? Alarm, sikring og overvågning er et marked i stor vækst. En vækst, som vi vil gøre alt for at du får din andel af. Som installatør står dine kunders døre i forvejen åbne for dig, fordi de kender dig i forvejen. Så hvorfor ikke også hjælpe dem med at sikre dem mod tyveri, brand og uvedkommende gæster? Lemvigh-Müller står bag dig med et bredt program indenfor AIA, ADK, ITV og ABA/ABDL - bakket op af kompetent support fra vores teknikcenter. Kan du se værdien? VVS EL-TEKNIK VVT STÅL www.lemu.dk

Sprinklerhovedet i loftet er skiftet ud men det var vand herfra, der uskadeliggjorde mindst én molotovcocktail og slukkede en mulig storbrand. På glasvæggen ses rester af sod fra branden. Vandskaderne var de værste i forbindelse med brandattentatet på Ballerup Rådhus. Bunkevis af regnskabspapirer og sagsdokumenter fik brusebad af det udløste sprinklerhoved. Her ligger papirerne til tørre. lerhovedet. Brandfolkene finder ned til sprinklercentralen i kælderen og får anlægget stoppet. Det ankommende politi noterer sig blandt andet, at fem store ruder er smadret, og at branden ser ud til at være påsat. På gulvet ligger et par knuste og en intakt molotovcocktail. Tilsyneladende er kun en enkelt af disse brandbomber eksploderet den der antændte branden. Brandvæsenet går i gang med at opsuge vand, og det tilkaldte skadeservicefirma sørger for diverse affugtning, oprydning, afdækning og opsætning af plader på de knuste vinduespartier. Det udløste sprinklerhoved udskiftes, og anlægget reaktiveres. 19 brande i området Københavns Vestegns Politi fik anmeldelser om i alt 19 formentlig påsatte brande i løbet af den samme aften og nat. I Ballerup og Gladsaxe blev der, ud over brandene på rådhuset og handelsskolen, sat ild til Værebroskolen og til en fritidsklub. Det er politiets indtryk, at der i vidt omfang er benyttet molotovcocktails til antændelsesforsøgene. Øjenvidner har berettet, at der umiddelbart før brandalarmen gik, er observeret to biler med flere yngre mennesker på parkeringspladsen foran Ballerup Rådhus. Både disse og mulige gerningsmænd, som er observeret ved andre af brandstederne, beskrives som andengenerationsindvandrere. Ifølge tal fra Beredskabsstyrelsen blev torsdag den 14. og fredag den 15. februar 2008 de hidtil to travleste døgn med brandudrykninger, der er registreret i Danmark - når man ser bort fra den traditionelt ekstra travle Nytårsaften. Artiklens oplysninger om de to brande i Ballerup er baseret på samtaler med indsatslederen, redningsberedskabet og den vagthavende rådhusbetjent samt besigtigelse af gerningsstedet. De politimæssige oplysninger er refereret fra dagspressen. Kursus i projektering af mekanisk indbrudssikring DBI/NUSA har lanceret et kursus i projektering af mekanisk indbrudssikring, dvs. værdiopbevaringsenheder, rullegitre, gitter-/pladeskabe, låsesystemer, døre og glas mv. Kurset er et tredages AMU-kursus, som indgår i serien af fagkurser, der knytter sig til Forsikring & Pensions nye certificeringsordning for mekanisk sikring. På kurset lærer deltagerne at pro- jektere mekaniske sikringsløsninger og at udarbejde løsningsforslag, så det ønskede sikringsniveau kan opfyldes - under hensyntagen til evt. supplerende elektronisk overvågning. Deltagerne vil få indsigt i de sikringsmæssige konflikter i forhold til brandlovgivningen. Herunder med særlig fokus på redningsåbninger og flugtveje. Der gennemgås emner som: god sikringspraksis, nøglehåndtering, låseplaner, eftersyn og egenkontrol, drift og vedligeholdelsesplaner samt de relevante normer. De kommende kurser, som finder sted i Frederikshavn, afholdes 8-10. september og 17-19.november 2008. Nærmere kursusbeskrivelse og mulighed for tilmelding på www. dbi-net.dk. 10

BRAND Overvågning uden kameraer. I Sibeliusparken midt i Rødovre er skabt et boligmiljø, som på en gang både er intimt og overskueligt. Det har været med til at begrænse kriminalitet og hærværk. Arkitektur kan begrænse hærværk og kriminalitet De arkitektoniske muligheder for at skabe større tryghed i boligområder og byrum forsømmes i Danmark Byplanlægning og arkitektur kan forebygge hærværk og kriminalitet. Men det overses ifølge tidsskriftet DANSKE ARK BYG (02, 2008) i alt for høj grad af danske arkitekter og byplanlæggere. Således findes der kun et begrænset antal byggerier i Danmark, hvor kriminalitetsforebyggelse har haft høj prioritet allerede på tegnebrættet. Et af de bedste eksempler er boligbebyggelsen Sibeliusparken i Rødovre, der blev opført i årene omkring 1990. Her har man indarbejdet en række gennemtænkte forebyggende foranstaltninger, som har vist sig at virke. Kriminaliteten i bebyggelsen er lavere end i sammenlignelige boligområder. Det forbilledlige byggeri bliver ofte besøgt af udenlandske delegationer på studierejse i Danmark. Måske var det på tide, at også de danske arkitekter og planlæggere lod sig inspirere, anbefaler chefredaktør Lars Carøe Solberg på lederplads i DANSKE ARK BYG. Spild af ressourcer Ifølge lektor på Kunstakademiets Arkitektskole, arkitekt MAA Bo Grönlund, halter vi da også bagefter lande som fx Sverige på dette område. Danmark har ellers været pioner i Norden ved at udvikle nogle kriminalitetsforebyggende principper, som Dansk Standard siden har fået indarbejdet i europæiske standarder. Det er spild af ressourcer, at et bevist forebyggelsesredskab, som at opføre huse og kvarterer efter kriminalpræventive principper, ignoreres i Danmark, siger han til bladet. I Sverige anvendes de forebyggende principper i langt større udstrækning. Fx har Stockholms politi udarbejdet et omfattende sæt retningslinjer, kaldet Bo Tryggt, som nu bruges over hele Sverige. Omvendt vindueskiggeri Et venligt, åbent og indbydende byggeri, som får beboerne til at føle ejerskab, er vigtigt, hvis man vil skabe tryghed og forebygge kriminalitet i boligområder. Men det bedste kriminalforebyggende virkemiddel er, ifølge forskningschef Thorkild Ærø, Statens Byggeforskningsinstitut, det såkaldte public eye-princip. En metode, som kort fortalt går ud på, at fællearealerne skal kunne ses og overskues af beboere og forbipasserende trafi kanter mfl. Det kan man især opnå ved hensigtsmæssig projektering og indretning af vinduesforhold, bevoksning, stier, vejføring og belysning. Det er meget sjældent, at der begås kriminelle handlinger på områder, hvor der er mange mennesker, der passerer, eller beboere, der kan kigge ud af vinduerne, forklarer han til DANSKE ARK BYG. Alternativ til videoovervågning Omvendt betyder det, at risikoen for hærværk og kriminalitet er større i byområder med ingen eller få boliger, og hvor der er meget begrænset trafik. Thorkild Ærø mener derfor, at der grundlæggende bør planlægges anderledes i byerne. Måske burde byplanlæggerne skabe fl ere boliger og mere liv i (byernes) centrum i stedet for som nu at ende med at sætte videoovervågning op overalt, lyder hans afsluttende kommentar. 12

Både miljø og medarbejdere skal sikres Det handler om samfundets miljø. Men arbejdsmiljø og personsikkerhed har højeste prioritet hos landets største genbrugsaktør. DBI Hvis der endnu er nogen, der tror på det papirløse samfund, kan et besøg på et af Stena Averhoffs anlæg nok få de pågældende til at vakle i troen. Til gengæld bliver man ikke skuffet, hvis man tror på genbrug og miljømæssig forsvarlig omgang med ressourcerne. I virksomhedens lagerhaller på Banemarksvej i Brøndby hober papir og pap sig op i vældige bunker og tårnhøje stabler. Dit og mit papiraffald: kasserede dagblade, distriktsblade, gratisaviser, ugeblade, reklamer og tilbudsaviser. Foruden erhvervslivets overskydende papir: restpapir fra trykkerier og emballageindustri mv. samt alle de tryksager, kopier og print, vi smi- En ladning affaldspap ankommer til Stena Averhoffs anlæg i Brøndby, hvor det sorteres og behandles, inden det sælges videre til papirindustrien. Securi-Flame sikrer værdierne COFERRO A/S Vesterlundvej 6 Postbox 759 DK-2730 Herlev Telefon +45 44 84 55 55 CVR-nr. 64103318 www.coferro.dk e-mail: coferro@coferro.dk Telefax +45 44 84 67 06 13

Affaldscontainere fra Stena Averhoff til indsamling af fortroligt papir til makulering. der i kontorernes genbrugskasser. Genbrug i storskala Det meste af den slags papiraffald havner på et af Stena Averhoffs anlæg i Danmark. Her sorteres papiret og pappet i forskellige kvaliteter, hvorefter det presses i baller og sælges til papirfabrikker over hele Europa. Produkterne indgår i fremstillingen af nyt papir, som siden hen igen kan indsamles og genbruges. Det er miljømæssigt genbrug i den helt store skala. Stena Averhoff, som også tager sig kærligt af plastaffald, er blot en af en håndfuld genbrugsvirksomheder i den svenskejede Stena-koncern. De andre virksomheder står bl.a. for indsamling og genbrug af aluminium, jern- og metalskrot, elektronikaffald og miljøfarligt affald. Men det er ikke kun det samfundsmæssige miljø, som står højt på dagsordenen i Stena-koncernen. - Vi satser i høj grad på arbejdsmiljøet og sikkerheden på vore arbejdspladser, fortæller miljøchef Rikke Helstrup, Stena Miljø A/S. Og det er der mange gode grunde til, lyder hendes forklaring: Miljøchef Rikke Helstrup, Stena Miljø A/S, koordinerer Stena-koncernens brand- og førstehjælpskurser. - På de forskellige anlæg har vi en betydelig trafik med lastbiler og trucks, vi har både manuel og maskinel håndtering af en lang række farlige og miljøskadelige stoffer, vi har maskiner, som splitter jern og metal, vi har anlæg til sortering og udstyr som presser og bundter papir, pap og plast osv. Hertil kommer de store oplag af brændbare materialer. Altså forhold, som stiller krav til vore interne miljø- og sikkerhedsforanstaltninger. For at undgå og begrænse ulyk- Stena-virksomhederne Svenske Sten A. Olsson begyndte at indsamle metalskrot til genbrug ved starten af anden verdenskrig. I takt med de voksende samfundsmæssige krav om genbrug/genvinding og miljømæssig håndtering af affaldsprodukter udviklede hans lille skrothandel sig til en omfattende koncern af virksomheder med genvinding som det væsentligste arbejdsfelt. Virksomhederne, der er samlet i Stena Metallkoncernen, beskæftiger sig i dag især med indsamling, behandling og videresalg af papir, pap, plast, elektronikskrot, aluminium, jern og metal samt miljøfarligt affald til genbrug og nyttiggørelse. Koncernen, der opererer i Norden, Baltikum, Rusland og Polen, er Nordens førende inden for genvinding. I Danmark omfatter koncernen virksomhederne: Stena Miljø A/S, Stena Averhoff A/S, Stena Jern & Metal A/S, Stena Metal A/S, Stena Technoworld A/S og Stena Aluminium A/S. Den danske medarbejderstab udgør omkring 450 ansatte, mens hele Stena Metallkoncernen med en omsætning på over 25 mia. svenske kroner samlet beskæftigede over 3.400 medarbejdere i regnskabsåret 2006/2007. Rederiet Stena Lines, som også er grundlagt af Sten A. Olsson, indgår i en parallel koncernopbygning. ker i disse miljøer er kurser i førstehjælp og brandslukning en fast del af vores sikkerhedspolitik, forklarer miljøchefen, som står for at tilrettelægge og koordinere disse kurser for Stena-selskaberne: Stena Miljø A/S, Stena Metal A/S, Stena Jern og Metal A/S, Stena Averhoff A/S og Stena Technoworld A/S. DBI s instruktør Kim Stochholm underviser et hold medarbejdere i førstehjælp. Alle tilbydes kurser I de fem virksomheder, hvis 24 afdelinger ligger spredt over hele landet, skal alle medarbejdere med tilknytning til produktionsanlæggene (også de administrative) gen- 14

Tågesnak alene gør det ikke - men det gør vandtåge... Dansk producerede lavtryk vandtågesystemer - afprøvet i akkrediteret laboratorium - lavt vandforbrug - tilslutning til eksisterende vandforsyning - nemme/billige at montere - pålidelige og sikre - designet til omgivelserne - lave løbende driftsomkostninger. VID er en dansk virksomhed, som designer, udvikler, producerer og sælger nationalt og internationalt brandsluk nings anlæg baseret på vandtåge, lavt vandforbrug og lavt vandtryk. Med udgangspunkt i mange års praktisk erfaring indenfor sprinklersystemer har vi kombineret vandtåge og lavt vandforbrug med de bedste egenskaber fra de traditionelle sprinklere. Vi er ikke gået på kompromis med det vigtigste af alt - nemlig sikkerheden. Vore lavtryk vandtågeanlæg er Vi tester vore produkter. testet i et dansk akkrediteret testlaboratorium, således at vi med vandtåge, lavt vandforbrug og lavt vandtryk opnår optimal sikkerhed og pålidelighed. VID N-pipes - rustfrie rør med integrerede dyser til industriel bestyttelse, lokal beskyttelse, proces anlæg, aller former for lagre incl. reoler og andre applikationer mm. VID BB - modul væg paneler til beskyttlse af boliger og plejehjem - eksisterende vandtilslutning bruges - modulerne kan nemt flyttes og genbruges. Vore vandtågeanlæg i kombination med moderne elektrisk styring tilsikrer en hurtig alarm og udløsning baseret på hhv. røg og varmestigning. Et lavt vandforbrug begrænser de ofte omfattende følgeskader, uden at det påvirker sikkerheden. Vi designer selv (eller sammen med vore kunder) vore produkter, så de arkitektonisk passer til såvel nye som ældre byggerier og boliger samt industrielle forhold. VID Atrium -til beskyttelse af store rum (atrier, aulaer, konferencerum etc.) - rustfrie rør og dyser som dækker 10 m. ind i rummet - 6 bar vandtryk - fuld skala testet. Udløses via røg og flammealarm. Simpel installation og vedligehold. VID Atrium rør og dyse VID SUFA ventiler til bl.a. VID Atrium og lokal beskyttelse med N-pipes. Eget design kombineret med lavt vandforbrug og vandtryk gør vore anlæg er nemme og billige at montere og installere - samt billige at vedligeholde mange år fremover. Vi styrer selv design, udvikling, test og produktion, hvilket giver os mulighed for at tilbyde og levere brandslukningsanlæg af høj kvalitet, max. sikkerhed og tilpasset kundernes behov. VID model DFL stationært monteret og udløses aut. ved brand og slukker lokalt bl.a. industrielle friturer/aftrækssystemer, små stationære og mobile motorer. Back up batteri ved strømsvigt. Det brænder ca. 360 grader. DFL udløses aut. og branden er slukket efter få sekunder. VID ApS Tlf. + 45 6262 1024 - fax. +45 6262 3661 Mail: vid@vidaps.dk - www.vidaps.com

Genbrugshåndtering og risici Nedenstående eksempler på processer og arbejdsgange afspejler nogle af Stena-virksomhedernes arbejdsbetingelser og risikoforhold: Stena Averhoff A/S afhenter papir, pap og plast både hos virksomheder og fra kommunale genbrugspladser mv. Der er tale om meget store mængder materiale, som sorteres, behandles, presses i baller, bundtes med metalstrips og sælges til genbrug. Virksomheden er miljøog arbejdsmiljøcertificeret efter ISO 14001 og OHSAS 18001. Stena Miljø A/S afhenter farligt affald hos virksomheder. Affaldet opbevares, sorteres, omhældes, omlastes og sælges videre til kunder, som genanvender materialerne. Virksomheden er ligeledes miljøcertificeret i henhold til ISO 14001 og arbejdsmiljøcertificeret i henhold til OH- SAS 18001. Stena Miljø A/S stiller derudover egne sikkerheds- og miljøkrav til kunderne, som får besigtigelsesbesøg inden den endelige aftale indgås. Stena Jern & Metal A/S afhenter og behandler bl.a. skrottede biler. Bilerne skal gennem en omfattende proces, inden materialerne kan genbruges. Først skal bilerne tømmes for væsker som olier, benzin, sprinklervæske og bremsevæske. Herefter fjernes og viderebehandles batterier, bly- og kviksølvholdige materialer, asbest, katalysatorer, elektronik, dæk, kofangere, airbags og selestrammere. Når en bil er skrællet kommer den gennem en såkaldt shredder, som findeler resten af køretøjet og sorterer metallet, hvorefter det kan sælges. Mindst 85 pct. af en gennemsnitsbil kan genbruges. Virksomheden er miljøcertificeret efter ISO 14001. Stena Technoworld A/S arbejder med indsamling og genanvendelse af alle former for elektronikaffald. Produkterne adskilles og sorteres manuelt i samarbejde med søsterselskaber i Sverige, Tyskland og Polen. I gennemsnit genanvendes 80 pct. af materialerne. Der er tale om den eneste virksomhed i Norden, som genindvinder tvbilledrør. nemgå brand- og førstehjælpskurserne hvert andet år. Men også medarbejdere, som tager sig af ledelse, økonomi, salg og øvrig administration får tilbud om at deltage i kurserne. - Vi har indgået aftale med DBI om at stå for kurserne, som gennemføres i mindre hold både øst og vest for Storebælt, oplyser Rikke Helstrup. Hun fastslår, at selv om det er koncernens mål at undgå ulykker, kan de aldrig helt udelukkes, og derfor er kurserne vigtige. I forbindelse med det igangværende kursusforløb forventer hun, at mellem 400 og 450 medarbejdere over to år vil gennemgå kursuspakken, der omfatter kursusmoduler i livreddende førstehjælp, hjerte-lunge-redning samt elementær brandbekæmpelse med særlig fokus på bestemte affaldstyper. Stena-koncernen, som er Danmarks største aktør inden for Hjerte-lunge-redning er en vigtig del af undervisningen. John Rosager, Stena Miljø A/S, øver sig her i at give hjertemassage. genvinding, samarbejder også med DBI om løbende inspektion af brandsikkerhed og om vurdering af eksplosionsrisici på baggrund af ATEX-direktivet. Medarbejderne lærer at bekæmpe brand med forskellige slukningsmidler. Her prøver Randi Gregersen fra Stena Miljø A/S at slukke med et brandtæppe. Argos med flere forbedringer DBI har udsendt version 4.13 af det brandtekniske beregningsprogram Argos. Blandt forbedringerne kan nævnes, at naturlige (termiske) brandventilationsåbninger nu har individuelle flow-koefficienter (Cvværdier). Dette er i overensstemmelse med den europæiske norm EN 12101-2 Smoke and heat control systems, part 2, Specification for natural smoke and heat exhaust ventilators for untested smoke ventilation openings. Således har alle ikke-testede naturlige brandventilationsåbninger en Cv-værdi på 0,4, og der kan angives en anden Cv-værdi for testede brandventilationsåbninger. En anden nyhed er mulighed for at sætte tidsforsinkelse på åbning af naturlig brandventilation og opstart af mekanisk brandventilation, så der som standard går ét minut inden en naturlig brandventilationsåbning er helt åben og et halvt minut før et mekanisk brandventilationssystem kører med fuld kapacitet. Den ændring skyldes også EN 12101-2. Det er desuden, ved hjælp af en simpel funktion, nu muligt at forhindre brandvæsenet i at komme (man behøver ikke, som hidtil, specificere en lang respons-tid). 16

Sikkerhed er et valg.. Lad os hjælpe dig med valget... Sikkerhedskompagniet tlf. 70 112 224 www.sikkerhedskompagniet.dk

De nye perronforlængelser er placeret direkte under Hovedbanegårdens passagerhaller. Brian V. Jensen bvj@dbi-net.dk Moderne brandstrategi på 100-årig hovedbanegård Stor udfordring at skabe sikre flugtveje ved renovering af Københavns Hovedbanegård Som led i en gennemgribende renovering af den snart 100-årige Hovedbanegård i København har DSB siden 2005 været i gang med en række byggeprojekter, som skal gøre Hovedstadens centrale trafikknudepunkt klar til at gå ind i sit nye århundrede. De væsentligste formål med denne renovering er at skabe mulighed for øget tog- og perronkapacitet, samt at kunne sikre en hurtig tømning af perroner, når Øresundstog og de kommende IC-4 tog ankommer. I den forbindelse forlænges perronerne 2 og 3 med sine fire spor, ind under broen, som bærer den store banegårdshal. Samtidig sænkes perronerne til den nye europæiske perronstandard, ligesom der etableres de nødvendige ventilations- og adgangsforhold mv. Med udvidelsen af såvel trafikintensitet som passagerområder stilledes der store krav til brandsikringen på den i forvejen travle hovedbanegård. Især den ændrede brug af området, kombineret med den intensive personbelastning og de særlige forhold med en banegårdsbygning som overdækning, ud- gjorde en brandsikkerhedsmæssig udfordring. Rådgiver og byggeleder for projektet, Grontmij Carl Bro, valgte Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut som underrådgiver på grund af DBI s særlige ekspertise vedrørende brandteknisk dimensionering og 3D-simulering af brand. Simulering af røgspredning - På baggrund af bygherreønsker og myndighedskrav udførte vi det brandtekniske rådgivnings- og dimensioneringsarbejde i tæt samarbejde med Grontmij Carl Bro, DSB og Københavns Brandvæsen. Herunder har vi lagt brandstrategi og udført simuleringer af brand- og røgspredning til brug for den Computersimulering af røgudvikling på perroner ved brand i tog. brandtekniske dimensionering. Ud over den primære personsikkerhed har brandsikringen skullet tilgodese brandvæsenets indsatsmuligheder og sikkerhed samt tage højde for Hovedbanegårdens bygningsfredning, fortæller leder af Brandrådgivning Østdanmark i DBI, civilingeniør Brian V. Jensen. - Til brug for dokumentation af personsikkerheden ved evakuering under en brand har vi gennemført CFD-simuleringer af brand- og røgspredning både med og uden vindpåvirkning af bygningen. Simuleringerne med vindpåvirkning skulle vise udviklingen af brandrøg ud i det eksisterende overdækkede perronområde, forklarer Brian V. Jensen. CFD (Computional Fluid Dyna- 18

Producent af Nøglebokse GODKENDT adgangskontrol i GODKENDTE nøglebokse UDEN LEDNINGER Borefri dækkrave SÅ SIMPELT ER DET.. Fra afhængighed til egen styring ved blot at udskifte cylinderen - 100% adgangskontrol Intelligent Nøglesystem UAFHÆNGIGT - GODKENDT - INGEN RISIKO - GRATIS OMLÆGNINGER Alle adgange kan afsikres - UDEN UNDTAGELSE Intelligente nøglebokse Brugt af KBH BRANDVÆSEN Besøg Birepo på Brandpunkterne i Roskilde Disse bokse - B-Lock & B-Lock Multi er valgt grundet sikkerheden i boksens dobbelte låsefunktion www.birepo.dk - info@birepo.dk - Tlf: +45 43903733

Eventuel brandrøg fra de forlængede perroner føres til det fri via høje aftræksskorstene, som er placeret i det åbne rum mellem banegårdsbygningen og perronoverdækningen. Her blev der også sluppet røg ud i gamle dage fra damplokomotivernes skorstene. ført til aftræksskorstene i luftmellemrummet mellem banegårdsbygningen og den gamle træbuekonstruktion, som overdækker perronområdet. - Dette mellemrum, der oprindeligt var etableret som naturligt aftræk for damplokomotivernes skorstene, kommer således til ære og værdighed igen mere end 40 år efter, at det sidste planmæssige damptog afgik fra Hovedbanegården. Alt i alt synes vi, det er lykkedes at skabe en unik løsning under de betingelser, vi har haft i det gamle byggeri, konkluderer Steffen Moe. Steffen Moe mics) er en beregningsmetode, hvor beregningsdomænet (bygningen) inddeles i et stort antal celler, som beregnes hver for sig. Herigennem er det muligt at opnå en detaljeret information om luftbevægelser, temperatur og røgspredning mv. i bygningen. Brandstrategien og den brandtekniske dimensionering har resulteret i en løsning med en række aktive og passive brandsikringstiltag. De aktive brandsikringstiltag består af automatisk brandalarmanlæg, mekanisk brandventilation til sikring af røgfrie fl ugtveje og sigtbarhed for brandvæsenet samt varslingsanlæg, med talebesked på dansk, engelsk og fransk, til varsling af personer på perroner og passagerer i holdende tog. De passive tiltag omfatter blandt andet etablering af nye flugtvejstrapper og brandmæssig inddækning af eksisterende flugtvejstrapper, så de kan bruges under brand. Til brug for brandvæsenet etableres en ny indsatstrappe. Nyttigt videnbytte Chefrådgiver hos Grontmij Carl Bro, civilingeniør Steffen Moe, finder, at samarbejdet med DBI har medført nyttig gensidigt videnbytte i grænsefladen mellem brand- og bygningsteknik. Som eksempel nævner han, at der er skabt et omfattende ventilationssystem, som både tilgodeser behovet for frisklufttilførsel til perronerne og kravet om bortventilation af brandrøg af hensyn til brandvæsenets indsatsmuligheder. Sidstnævnte betød blandt andet, at dimensioneringen af de oprindeligt projekterede ventilationskanaler måtte øges betydeligt. Det har været noget af en udfordring at få skabt plads til både tog, passagerforhold og ventilationssystemer i et byggeri, som oprindeligt er beregnet til togstørrelser og trafikforhold for 100 år siden. Ventilationskanalerne er placeret i de små bagageperroner mellem passagerperronerne og Renovering af Københavns Hovedbanegård De i artiklen omtalte arbejder er en del af et projekt, der blev påbegyndt i starten af 2006 og afsluttes sommeren 2008. Ud over den nævnte perronudvidelse omfatter projektet en større renovering og forstærkning af det dæk, som bærer banegårdshallen, samt af de ydre betondæk foran banegården og omkring den såkaldte banegrav. Projektet omfatter følgende fire delprojekter: - Forstærkning og isolering af haldækket i den store banegårdshal. - Forlængelse af perron 2 og 3 under banegårdshallen. - Sænkning af perron 2 og 3, så højden svarer til ny EU-standard for perronhøjder. - Betonrenovering af forplads og parrallelgadebroer, der omkranser banegårdsgraven foran hovedindgangen. Andre projekter omfatter renovering og restaurering af perrontage samt bygningstage og tårne med udskiftning af bl.a. naturskiferdækning. Hovedbanegården kan fejre sit 100-års jubilæum i 2011. Da banegården blev etableret i 1911 var der 38 daglige togafgange - i dag afgår mere end 1.300 tog i døgnet. 20