STATUSRAPPORT 1. KVARTAL OPKALD (hele hovedstadsområdet) 2.189UDRYKNINGER 466BRANDE 43REDNINGER 7PERSONER REDDET FRA BYGNINGSBRANDE

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "STATUSRAPPORT 1. KVARTAL OPKALD (hele hovedstadsområdet) 2.189UDRYKNINGER 466BRANDE 43REDNINGER 7PERSONER REDDET FRA BYGNINGSBRANDE"

Tina Laursen
7 år siden
Visninger:

1 STATUSRAPPORT 1. KVARTAL OPKALD (hele hovedstadsområdet) 2.189UDRYKNINGER 466BRANDE 43REDNINGER 7PERSONER REDDET FRA BYGNINGSBRANDE

2 STATUSRAPPORT BRAND OG REDNING 1. KVARTAL 2016 (1. januar 31. marts) DRIFTSSIKKER START, STORBRAND OG INDSATS MOD DØDSBRANDE Afrapporteringen af nøgletal og indsatser omfatter Hovedstadens Beredskabs udrykningsområde for alle 8 ejerkommuner, foruden 112-opkald der yderligere dækker en større del af hovedstadsområdet. Det nye fælles beredskab fik en driftssikker start til trods for en travl nytårsaften med seks gange så mange hændelser, som på et normalt vagtdøgn. Foruden de daglige hændelser er styrken i det nye fælles beredskab allerede flere gange blevet sat på prøve, ikke mindst ved storbranden i Holsteins Palæ i marts. Et andet fokusområde er indsatsen for at forhindre dødsbrande, da der igen i det seneste kvartal var flere borgere, der døde som følge af brande i hjemmet. Denne rapport beskriver nogle eksempler på disse indsatser. Antal besvarede 112-opkald (hele hovedstadsområdet): Antal udrykninger: Hovedstadens Beredskabs udrykninger 1. kvartal 2016 Øvrige 539 Brande 466 Redningsopgaver 43 Miljø 64 Brandalarmer 1077 Udrykningskategorier: Brande: Alle former for brande, herunder bygningsbrande, mindre brande i det fri samt brande i transportmidler. Redninger: Personredninger, herunder redning i forbindelse med færdselsuheld og søredning. Miljøindsatser: Forureningsbekæmpelse både på land og i havnen. Brandalarmer: Alarmering til automatiske brandalarmer. Øvrige: Eftersyn, assistance til politi, sundhedsmyndigheder og andre mv. Side 2 af 5

3 Nytår og travl start for Hovedstadens Beredskab Nytårsaften var som vanligt en travl aften for beredskabet i hovedstaden med omkring seks gange så mange indsatser som på et normalt vagtdøgn. På forhånd var beredskabet oprustet med ekstra mandskab til blandt andet at håndtere de mange flere indsatser og i anledning af, at nytårsaften i år var noget helt specielt. Ved midnat blev Hovedstadens Beredskab en realitet. Det betød samtidig et farvel til Vestegnens, Dragør, Frederiksberg og Københavns brandvæsener, og det ekstra mandskab nytårsaften skulle være med til at give en sikker og smidig overgang til det nye fælles beredskab for Albertslund, Brøndby, Glostrup, Hvidovre, Rødovre, Dragør, Frederiksberg og Københavns Kommune. Det nye år var ikke mange timer gammelt før Hovedstadens Beredskab måtte rykke ud til den første større og krævende indsats, hvor samarbejdet mellem enhederne blev sat på prøve. Kl blev beredskabet alarmeret til en kraftig brand i en butiksarkade på Valhøjs Allé i Rødovre med flere nærliggende etageejendomme. Ved ankomsten stod flammerne i lys lue op fra taget, og branden udviklede sig voldsomt. Mandskab fra tre stationer, Specialtjenesten og en ekstra indsatsleder blev tilkaldt, og der blev rekvireret assistance fra flere naboberedskaber, Beredskabsstyrelsen og de frivillige. Samarbejdet fungerede upåklageligt og efter nogle timers kamp med blandt andet brug af skæreslukker, slukning fra beredskabets stigevogne og flere røgdykkerhold indsat, lykkedes det lidt før kl. 8 om morgenen endeligt at få bugt med branden. Flammerne havde da raseret flere forretninger, og hele den ene ende af bygningen, med blandt andet et supermarked, udbrændte. Indsatserne fortsatte natten igennem. Foruden en del antændte brande i containere, skraldespande, brændbart affald og i biler måtte Hovedstadens Beredskab rykke ud til flere alvorlige boligbrande. Blandt andet i lejligheder på hhv. hovedvejen i Glostrup og i Smedegade på Nørrebro, hvor et stort oplag af indbo vanskeliggjorde indsatsen for brandmændene, og 11 beboere blev evakueret. Som en af de sidste indsatser blev beredskabet ud på morgenen lidt før kl. 7 tilkaldt til endnu en voldsom brand i et båd- og klubhus i Hvidovre Havn, som antageligt var antændt på grund af uforsigtighed med fyrværkeri. Bygningen stod desværre ikke til at redde og nedbrændte med en stor del af det oplagrede bådmateriel. Men det lykkedes at forhindre branden i at sprede sig til et nærliggende klubhus. Dermed afsluttedes et travlt vagtdøgn og en driftssikker start for Hovedstadens Beredskab. Storbrand i Holsteins Palæ Tidligt om morgenen mandag den 14. marts udbrød der brand i Holsteins Palæ i Stormgade i det indre København tæt på Hovedbrandstationen. Det historiske palæ var under renovering, og da de første brandfolk kort tid efter ankom på stedet kunne de konstatere at en kraftig brand var under udvikling på 1. sal i den nordlige sidefløj. Der blev tilkaldt assisterende enheder, således at branden kunne bekæmpes fra såvel Stormgade som Løngangsstræde, ligesom en sikring af selve palæet mod brand- og røgspredning blev iværksat. Frivilligenheden blev også alarmeret og leverede vigtig støtte til de indsatte brandfolk med forplejning og logistik. Side 3 af 5

4 Branden skabte store problemer for morgenens myldretidstrafik, som måtte omdirigeres, da Stormgade måtte lukkes for al trafik og flere buslinjer måtte omlægges. Slukningen af branden blev vanskeliggjort af bygningens høje alder og kompleksiteten i konstruktionen. Flere steder var ældre bindingsværkkonstruktioner dækket af nyere mure og etageadskillelser opbygget med brandbart indskud. Slukningen måtte ske med stor omtanke for bygningens bevarigsværdighed, og blev derfor foretaget med et minimum af vandforbrug. Selve brandindsatsen kunne afsluttes efter ca. 24 timer, men der måtte adskillige gange i de følgende dage ske efterslukning af ildlommer bygningskonstruktionen. Skaderne efter branden i det historiske palæ løber op i mange millioner af kroner. Men fordi det lykkedes beredskabet at nedkæmpe branden og begrænse skaderne, blev bygningens bærende konstruktioner reddet og et bygningskollaps undgået. Det er et tilbagevendende problem, at der er mangler i brandsikkerheden på byggepladser og bygninger under renovering, hvor det kommunale beredskab ikke har myndighed til at foretage rådgivning om forebyggende tiltag eller foretage egentlige brandsyn. Hovedstadens Beredskab ønsker at sætte fokus på brandsikkerheden på byggepladser og ved renoveringsprojekter og har eksempelvis i København gennemført kampagnen brandsikker byggeplads sammen med Københavns Ejendomme, som med succes har styrket brandsikkerheden på en række af byens byggepladser og gjort håndværkerne mere bevidste om at forebygge brande ved at følge nogle enkle råd. Indsatsen mod dødsbrande I dette kvartal var der igen flere tilfælde af dødsbrande. I alt tre personer mistede livet i forbindelse med brande i hjemmet, hvor uforsigtighed med rygning er den hyppigste brandårsag og eksempelvis formodes at være årsag til branden i en lejlighed hos en mand i Glostrup, som sad i kørestol. Dødsbrande er dybt tragiske og foruden tabet af menneskeliv har disse ofte voldsomme brande også alvorlige konsekvenser for såvel pårørende som naboer og andre skadeslidte. Brandene skaber ikke bare utryghed i lokalområdet men medfører som oftest betydelige skader på bygninger samt eventuelle nedbrud og forstyrrelser af driften, når brandene eksempelvis sker på kommunernes plejehjem eller i andre institutioner. Sidste år omkom 14 personer i forbindelse med brande i hjemmet i Hovedstadens Beredskabs udrykningsområde, og risikoen for at dø i en brand er dermed størst i hovedstaden og næsten dobbelt så stor som på den anden side af Øresund. Antallet af branddøde har i mange år ligget på det samme høje niveau, og til trods for at der længe har været fokus på at nedbringe antallet af branddøde, så er det ikke lykkedes at knække kurven. Det hænger sammen med, at de borgere, der er i størst risiko for at omkomme i en brand i hjemmet, typisk er socialt udsatte borgere, som er vanskelige at få til at ændre adfærd og nå gennem oplysning, information osv. De fleste dødsbrande sker hos ældre og socialt udsatte borgere, som på grund af Side 4 af 5

5 nedsatte evner, rygning eller misbrug dels udviser en adfærd, som forøger risikoen for brand i hjemmet, og dels har svært ved at redde sig selv i tilfælde af brand. Den vigtige indsats mod dødsbrande kan Hovedstadens Beredskab derfor ikke gennemføre alene. Det er nødt til at være en bred og fælles indsats fra alle aktører, der har kendskab til de borgere, som er i særlig risiko for at blive udsat for brand i hjemmet såvel de sociale myndigheder og boligselskaber som pårørende, naboer og andre med tæt kontakt til disse borgere. I løbet af de seneste år har der i samarbejde med flere af kommunerne i Hovedstadens Beredskab været gennemført adskillige projekter med eksempelvis mobile sprinkleranlæg på plejehjem og forskellige indsatser med opsætning af røgalarmer i fx socialt udsatte boligområder, i samarbejde med den sociale hjemmepleje, ejendomsinspektører m.v. Erfaringerne fra disse indsatser er gode og efter etableringen af Hovedstadens Beredskab forventes et endnu tættere samarbejde med kommunerne om at styrke den forebyggende indsats, som skal forhindre tragiske dødsbrande og redde menneskeliv. Side 5 af 5

Relaterede dokumenter

STATUSRAPPORT 2. KVARTAL 2015 64.539112-OPKALD 1.541UDRYKNINGER 415BRANDE 48REDNINGER 7PERSONER REDDET FRA BYGNINGSBRANDE

STATUSRAPPORT 2. KVARTAL 2015 64.539112-OPKALD 1.541UDRYKNINGER 415BRANDE 48REDNINGER 7PERSONER REDDET FRA BYGNINGSBRANDE 22-07-2015 STATUSRAPPORT BRAND OG REDNING 2. KVARTAL 2015 Distortion, Experimentarium-brand