SIDE 1 AF 10 Adresse: Ternevænget 8 Postnr./by: 5492 Vissenbjerg BBR-nr.: 420-016223-001 Energikonsulent: Jacob Stenderup Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens varmeudgifter samt de enkelte lejligheders gennemsnitlige forbrug. Mærkningen er lovpligtig og skal udføres af et certificeret firma eller en beskikket energikonsulent, som har godkendelse til at energimærke flerfamiliehuse. Oplyst varmeforbrug Udgift inkl. moms og afgifter: 75.711 kr./år Energimærke A Forbrug: Oplyst for perioden: Fjernvarme: 01-01-2008-31-12-2008 102,10 MWh Ejendommens oplyste forbrug og udgifter er klimakorrigerede af energikonsulenten, så det udtrykker forbrug og udgifter for et gennemsnitligt år rent temperaturmæssigt. B C D E F G E Besparelsesforslag Energikonsulenten foreslår forbedringerne nedenfor. Der kan være flere forslag på side 2. Se mere om forslagene i afsnittet Energikonsulentens bygningsgennemgang. Årlig Årlig Skønnet besparelse i besparelse i investering Tilbage- Forslag til forbedring energienheder kr. inkl. moms inkl.moms betalingstid 1 Isolering af tilslutningsrør til varmtvandsbeholder 0,87 MWh 600 kr. 2.800 kr. 5,0 år 2 Udskiftning af eksisterende toiletter 32,00 m³ koldt brugsvand 1.200 kr. 17.500 kr. 15,6 år
SIDE 2 AF 10 Bemærk: Forslagene bygger på det beregnede energiforbrug. Der er taget hensyn til den faktiske anvendelse af bygningen, herunder driftstider m.v. for installationer og for bygningen som helhed. Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere eller hvis udgifter til vand reduceres. Konsulenten har skønnet den nødvendige investering til hvert forslag. Det vil sige udgifter til materialer og håndværkere samt, hvis det er skønnet nødvendigt, arkitekt/ingeniør, byggeplads og andre følgeomkostninger De angivne tilbagebetalingstider er beregnet som simpel tilbagebetalingstid, uden hensyn til renteudgifter og andre låneomkostninger. Den samlede besparelse ved at gennemføre flere forslag er ikke nødvendigvis summen af besparelserne ved de enkelte forslag. Det er fx ikke tilfældet hvis man både får en mere effektiv varmekilde og bedre isolering. Samlet besparelse her og nu Så meget udgør den samlede besparelse, hvis man gennemfører alle forslag nævnt ovenfor: Samlet besparelse på varme 555 kr./år Samlet besparelse på el til andet end opvarmning 0 kr./år Besparelser i alt 555 kr./år Investeringsbehov 20.250 kr. inkl. moms Alle beløb er inklusive moms. Hvis alle forslag gennemføres vil det forbedre husets energimærkning til karakteren: E Til sammenligning: For nyt byggeri er Bygningsreglementets minimumskrav i øjeblikket karakteren B. Hvis en bygning opnår karakteren A1 eller A2 betegnes den ifølge Bygningsreglementet som et lavenergihus Energiforbedring ved ombygning og renovering Ved ombygning og renovering er det som regel særlig attraktivt at gennemføre energiforbedringer både af økonomiske og praktiske grunde. Det er desuden lovpligtigt at forbedre klimaskærm og installationer i forbindelse med ombygning og
SIDE 3 AF 10 renovering. Læs mere i Bygningsreglementet (www.ebst.dk/br08.dk). Reglerne findes i kapitel 7.3 og 7.4. Eksempler på energiforbedring som kan eller skal gennemføres i forbindelse med ombygning eller renovering: Forslag til forbedring Årlig besparelse i energienheder Årlig besparelse i kr. inkl. moms 3 Efterisolering af varmefordelingsrør 3,02 MWh 2.000 kr. 4 Indvendig eller udvendig efterisolering af ydervægge op til kravene i gældende bygningsreglement, BR08 18,93 MWh 12.100 kr. 5 Efterisolering af tagkonstruktion med 100 mm mineraluld. 3,42 MWh 6 Udskiftning af fuger og tætningslister ved vinduer og døre 5,35 MWh 7 Udskiftning af eksisterende døre og vinduer. 10,97 MWh 2.200 kr. 3.500 kr. 7.000 kr.
SIDE 4 AF 10 Energikonsulentens konklusion og kommentarer Fyns Almennyttige Boligselskab Vestre Stationsvej 5 5000 Odense C Afd. 0537 - Vissenbjerg Energimærket omfatter et rækkehus beliggende på adressen Ternevænget 8-16, 5492 Vissenbjerg. Rækkehuset er opført i 1967 og har et samt et opvarmet areal på 425 kvm fordelt på 5 lejemål. Hvert lejemål er indrettet med 4 værelser og et uopvarmet udhus / bryggers. Varmemester oplyser at bygningens tagkonstruktion er renoveret efter 1977 og isoleret efter daværende bygningsreglements krav. Energimærket er udarbejdet efter opmåling, BBR-meddelse, registrering samt byggeskik på byggetidspunktet. Energimærket for ejendomen er udarbejdet efter retningslinjerne i håndbog for Energikonsulenter 2006, med efterfølgende opdateringer. I.h.t. aftale med ejendomsselskabet udføres der ikke destruktive prøver af klimaskærmen. Som udgangspunkt er v&s prisbøger brugt som grundlag for beregningen af priserne af besparelsesforslagene. Enkelte forslag er dog beregnet ud fra erfaringstal fra lignende renoveringer. Elforbruget til hårde hvidevarer m.v. er ikke inkl. i beregningerne. Såfremt der foretages udskiftninger af hårde hvidevarer anbefales det at købe apparater der er mærket med A, A+ eller A++. Der bør overvejes allerede nu at udskifte de ældste modeller. Det er undersøgt om, det er rentabelt med etablering af varmepumpe til opvarmning af radiatorvand og opvarmning af varmtbrugsvand. Det er fundet ikke rentabelt med en levetid på 20 år på anlægget. Det er undersøgt, om etablering af solceller til produktion af el er rentabel. Det er fundet ikke rentabelt med en levetid på 20 år for anlægget. Bolig nr. 8 blev besigtiget sammen med varmemester. Det er ikke oplyst, om den enkelte lejer aflæser målere jævnligt, men det anbefales at aflæse målerne med faste intervaller. Forbrug af el og varme er ikke oplyst fra ejendomselskabet. For beregning af boligernes gennemsnitlige energiudgifter, er bygningens beregnede varmeforbrug anvendt.
SIDE 5 AF 10 Energikonsulentens bygningsgennemgang Bygningsdele Loft og tag Forslag 5: Bygningens tagkonstruktion er opført med gitterspær. Loftet er isoleret med 200 mm mineraluld. Efterisolering af tagkonstruktion med 100 mm. Inden efterisolering af loft/tagetage igangsættes skal det undersøges nærmere om de eksisterende konstruktioner er tilstrækkelig tætte. Evt. udførelse af ny dampspærre eller udbedring af utætheder skal tillægges de anførte overslagspriser. Evt. etablering af gangbro eller hævning af eksisterende gangbro eller gulvbrædder i loftsrummet skal også tillægges overslagsprisen. Ydervægge Forslag 4: Bygningens ydervægge er opført som 30 cm ydervæg, der opfylder Bygningsreglementet op til 1972. Ydervæggen består udvendigt og indvendig af tegl og med ca 120-130mm hulrum. OBS disse ydervægge er ikke hulmursisolerede. Montering af indvendig isoleringsvæg på hule ydermure med 200 mm isolering, effektiv dampspærre og afsluttet med godkendt beklædning. Der udføres nye lysninger og bundstykker ved vinduer, og tekniske installationer føres med ud i ny væg. Alternativt foreslås en udvendig isolering, som afsluttes med en facadepudsløsning eller en pladebeklædning. Vinduerne skal muligvis flyttes med ud i facaderne eller alternativt udskiftes helt i forbindelse hermed. Den udvendige isoleringsløsning er teknisk bedre, idet problemer med kuldebroer i konstruktionerne stort set elimineres og husets facader kommer herved ind på den varme side af isoleringen. Endvidere indebærer det i langt mindre grad gener for husets brugere under udførelsen. Facadernes uddseende ændres dog markant herved, og det skal forinden arbejdet igangsættes undersøges, om de lokale myndigheder tillader en sådan ændring i bygningens udseende. Vinduer, døre og ovenlys Forslag 7: Bygningens yderdøre er med en rude og en uisoleret fylding. Dørerne er monteret med en 2 lags termorude. Bygningens vindueselementer er med oplukkelige vinduer og faste rammer. Elementerne er monteret med 2 lags termoruder. Terrassedøre mod have er med en 2 lags termorude. Udskiftning af eksisterende døre og vinduer med termoruder til nye døre og vinduer med 2-lags energiruder og varm kant. Bygningens hoveddøre udskiftes til massive døre med isolerende fyldninger.
SIDE 6 AF 10 Gulve og terrændæk Etageadskillelse mod krybekælder er udført som lukket bjælkekonstruktion. Etageadskillelsen er isoleret med 50 mm mineraluld. Gulve er udført i træ i opholdsrum, klinker i badeværelse og vinyl i køkken. Det er ikke rentablet at foretage en total renovering af gulvkonstruktionen eller efterisolere krybekælderen med mineraluldsgranulat. Bygningens fundament skønnes opført i beton. Fundamentet mod krybekælder er på indvendig side isoleret med teglsten. Ventilation Ventilation Forslag 6: Der er naturlig ventilation i hele bygningen i form af oplukkelige vinduer og mekanisk udsugning fra emhætte i køkken og mekanisk udsugning i bad. Bygningen er delvis utæt, da konstruktionssamlinger og fuger ved vindues- og døråbninger, samt tætningslister i vinduer og udvendige døre ikke er helt intakte. Udvendige defekte fuger omkring vinduer og udvendige døre fjernes. Der udføres ny bagstopning, og der fuges med elastisk fuge eller ilægning af fugebånd. Desuden udskiftes manglende eller stive tætningslister mellem ramme og karm i vinduer og udvendige døre. I forbindelse med tætning skal der muligvis sikres erstatningsluft i form af klapventiler eller spalteventiler i vinduer. Tætningen sikrer mod utilsigtet luftstrøm (infiltration) gennem fugerne med risiko for opfugning af vinduer og lysninger. Desuden kan ventilation af bygningen styres via ventiler, så luftstrømmen Varme Varmeanlæg Bygningen opvarmes med. Anlægget er udført som direkte anlæg, med vand i fordelingsnettet. Varmt vand Forslag 1: Tilslutningsrør til varmtvandsbeholder er udført som 1/2" stålrør. Rørene er uisoleret. I hvert bolig er der installeret en 110 l varmtvandsbeholder. Beholderne er isoleret med 50 mm skumisolering. Isolering af uisolerede tilslutningsrør til varmtvandsbeholder med 50 mm mineraluldsmåtte afsluttet med pap og lærred.
SIDE 7 AF 10 Fordelingssystem Forslag 3: Varmefordelingsrør placeret i krybekælder skønnes udført som 3/4" stålrør. Rørene skønnes isoleret med 20 mm isolering. Den primære opvarmning af ejendommen sker via radiatorer i alle opvarmede rum. Varmefordelingsrør er udført som to-strengs anlæg. Såfremt det er muligt efterisoleres varmefordelingsrør placeret i kryekælder med 30 mm mineraluldsmåtte afsluttet med pap og lærred. Automatik Der er ikke monteret regulering af varmeanlæg ved central styring. Der er monteret termostatiske reguleringsventiler på alle radiatorer til regulering af korrekt rumtemperatur. El Andre elinstallationer I køkken er der installeret et køleskab med fryser, komfur med ovn og keramiske kogeplader samt emhætte med egen motor. I badeværelse er der installeret vaskemaskine. Der kan være installeret opvaskemaskiner og kummefryser i enkelte lejemål. Vand Toiletter Forslag 2: I badeværelserne er der installteret WC med 1-skyls funktion. Udskiftning af eksisterende toiletter med 1-skyls funktion til nye toiletter med lav-skyls funktion. Armaturer På hhv. håndvask og køkkenvask er der installeret 2-grebs blandingsbatterier med sparefunktioner. På bruser i badeværelserne er der installeret termostatbatterier ligeledes med sparefunktion.
SIDE 8 AF 10 Bygningsbeskrivelse Opførelsesår: 1967 År for væsentlig renovering: Varme: Fjernvarme Supplerende opvarmning: Ingen Boligareal ifølge BBR: 425 m² Erhvervsareal ifølge BBR: 0 m² Opvarmet areal: 425 m² Anvendelse ifølge BBR: Række/kædehus Kommentar til BBR-oplysninger: Energipriser Anvendt energipris inkl. moms og afgifter: Koldt brugsvand: 35,00 kr. pr. m³ Fjernvarme: El: Fast afgift: 637,50 kr. pr. MWh 2,00 kr. pr. kwh 10.200,00 kr. pr. år Sådan opgøres varmeregningen Lejerne afregner selv med forsyningsselskaberne. De enkelte lejligheders gennemsnitlige udgifter Energiudgifterne i de enkelte lejligheder er afhængig af bygningens samlede energiudgifter. Det er derfor i den enkelte lejlighedsbeboers interesse, at ejendommen som helhed er i god energimæssig stand, uanset om energitabet sker i områder udenfor den enkelte lejlighed, fx. i varmecentralen. I ejendommen er der forskellige typer at lejligheder. Nedenfor er en oversigt samt de enkelte lejlighedstypers gennemsnitlige energiudgifter.
SIDE 9 AF 10 Type Areal i m² Gennemsnitligt årlige energiudgifter Antal værelser: 4 85 15.200 kr.
SIDE 10 AF 10 Hvad er energimærkning? Formålet med energimærkningen er at fremme energibesparelser og synliggøre mulighederne for at spare energi til gavn for privatøkonomien, miljøet og samfundet. Ved salg eller udlejning af lejligheder skal sælger eller udlejer fremlægge en energimærkning, der ikke må være over 5 år gammel. Reglerne gælder også ved salg af andelsboliger. Ejendomme, som er større end 1000 m2, skal energimærkes hvert 5. år. Energimærkning foretages af et certificeret firma eller en beskikket konsulent. Ordningen administreres af Fællessekretariatet for Eftersyns- og Mærkningsordningerne (FEMsekretariatet, www.femsek.dk) på vegne af Energistyrelsen. Yderligere oplysninger Forbehold for priser Energimærkets besparelsesforslag er baseret på energikonsulentens erfaring og vurdering. Før energispareforslagene iværksættes, bør der altid indhentes konkrete tilbud fra flere leverandører og foretages en faglig konkret vurdering af løsninger og produktvalg. Desuden bør det undersøges, om der kræves en myndighedsgodkendelse. Klagemulighed Såfremt ejer eller køber formoder, at der er fejl/mangler i energimærkningen, skal man i første omgang rette henvendelse til den konsulent, som har udarbejdet energimærkningen. Hvis dette ikke fører til en afklaring, kan man sende en skriftlig klage til Energistyrelsen. Klager vedrørende energimærkninger kan indbringes af ejere af ejendomme, ejerlejligheder og andelslejligheder herunder ejerforeninger og andelsforeninger samt købere af ejendomme, ejerlejligheder og andelslejligheder. Læs mere www.sparenergi.dk Energikonsulent Firma: Grontmij Carlbro (Odense) Adresse: Skibhusvej 52 A 5000 Odense C Telefon: 82203500 E-mail: jvs@gmcb.dk Dato for bygningsgennemgang: Energikonsulent nr.: 250573 24-03-2010 Se evt. www.femsek.dk for opdateret kontaktinformation om energikonsulenten.