Fremtidens institutioner, børn og familie. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker

Relaterede dokumenter
Ledelse af nutidens unge generationer (Generation Y & Z) Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker

Fremtidens attraktive arbejdsplads. Jesper Bo Jensen, ph.d. fremtidsforsker

Fremtidens børn og unge i institutioner og skoler: - Alle har brug for en ven

Fremtidens faglærte og slagterlauget. Jesper Bo Jensen, ph.d., fremtidsforsker Fremforsk, Center for Fremtidsforskning

Broer, veje, jernbane og anlæg - samt fremtidens medarbejdere. Jesper Bo Jensen, ph.d., fremtidsforsker

Ledelse af nutidens unge generationer (Generation Z & New Millenium) Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker

Fremtiden for idræt forbundet med arbejdspladsen. Jesper Bo Jensen, ph.d. fremtidsforsker

Fremtiden for idræt, motion og foreninger. Jesper Bo Jensen, ph.d. fremtidsforsker

Fremtidens trends og tendenser unge og bolig

Fremtidens megatrends, tendenser og ændringer i de kommende år. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker

De nye unge og de nye forældre på efterskolen. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker

Fremtidens talentudvikling: Potentiale i den danske model?

Fremtidens arbejdsmarked, arbejdsliv og generationer i Færøerne Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker

Nutidens unge og forældre som patienter. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker

Nutidens unge, fremtidens medarbejdere. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker

Fremtidens Fritid, Fællesskaber og Foreninger. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker Fremforsk Center for fremtidsforskning

Fremtidens offentlige sektor og chefsekretærens rolle i denne. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker

Fremtidens børn og unge

Fremtidens fællesskaber. Jesper Bo Jensen, ph.d. fremtidsforsker

Fremtidens unge og og fremtidens muligheder. Jesper Bo Jensen, ph.d. fremtidsforsker

Medarbejdere og ledelse frem mod Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker

Fremtidens borgerservice: Krav og forventninger. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter,

Fremtidens patienter hos Kiropraktorer. Jesper Bo Jensen, ph.d. fremtidsforsker

Fremtidens borgerservice: Krav og forventninger. Jesper Bo Jensen, ph.d., fremtidsforsker Fremforsk, Center for Fremtidsforskning

Advokatbranchen og digitalisering

Fremtidens almene bolig. Jesper Bo Jensen, ph.d. fremtidsforsker

Fremtidens ADHD og autisme: Mod en ny og bredere normalitet. Jesper Bo Jensen Ph.d, fremtidsforsker

Fremtidens udfordringer med fastholdelse af unge på efterskoler

Hvad vil de unge nu og i fremtiden?

Fremtidens bolig i 2050

Nutidens og fremtidens seniorer og boligen

ER DER PLADS TIL ALLE PÅ FREMTIDENS ARBEJDSMARKED? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker FremForsk Center for Fremtidsforskning

Fremtidens børn og unge

Fremtidens Ledere og Topledere. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker

Fremtidens seniorer. Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, lic.scient. pol.

Fremtidens faglige organisation - rekruttering og fastholdelse af de unge. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter,

Fremtidens seniorer. Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, lic.scient. pol.

9.45 Syv år fra nu: Hvad vil dine kunder have i 2025? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker FremForsk Center for Fremtidsforskning

Fremtidens kunder, IT og filialer. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker

Fremtidens København, arbejdsmarked, organisation og de unge for Københavns Lærerforening

Fremtidens unge og boligen

Fremtidens patient hos tandlægen og hvordan de vil behandles? Jesper Bo Jensen, ph.d., fremtidsforsker

Fremtidens patienter, hospitaler og sundhedsvæsen. Jesper Bo Jensen, ph.d. fremtidsforsker

Fremtidens samfund: Tendenser og udvikling af betydning for affald. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker

Fremtidens arbejdsliv, fritid og familie. Jesper Bo Jensen Ph.d, fremtidsforsker

Fremtidens ideele pensionsordning og fremtidens ældre og pensionstilværelsen

Folkekirkens fremtid: De kommende udfordringer. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker

Fremtidens kunder i byggemarkeder. Jesper Bo Jensen, ph.d. fremtidsforsker

Fremtidens patienter hos den praktiserende læge

Fremtidens megatrends og udfordringer for DTU. Jesper Bo Jensen, ph.d., fremtidsforsker Fremforsk, Center for Fremtidsforskning

Fremtidens forbrugere og Experts rolle. Jesper Bo Jensen, Fremforsk

Samfund, tv og internet i fremtiden. Jesper Bo Jensen, ph.d. fremtidsforsker

Hvem er fremtidens patient hos tandlæge og hvordan vil de behandles? Jesper Bo Jensen, ph.d., fremtidsforsker

Udviklingstendenser og vilkår i fremtidens sundhedsvæsen frem mod 2020

Familier, forældre, børn og læring i fremtiden

Hvad byder fremtiden på? og hvad så. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker

Fremtidens arbejdsmarked muligheder og udfordringer som arbejdstager

Fremtidens almene bolig og beboer

Fremtidens Megatrends for storbyer og fremtidens generationer

Fremtidens (be) - lønning på arbejdspladsen. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter,

Fremtidens fællesskaber: Kan vi finde dem i de almene boligområder? Jesper Bo Jensen, ph.d. fremtidsforsker

Fremtidens almene bolig I Furesø kommune. Jesper Bo Jensen, ph.d. fremtidsforsker

Fremtidens seniorer antal, økonomi og forbrugerprofil

Fremtidens byer og byrum. Jesper Bo Jensen, ph.d., fremtidsforsker

De kommunale serviceområder og de nye teknologier: Hvordan ser det ud om 5-10 år.

Fremtidens arbejdsmarked, medlemmer og forventninger til den faglige organisation på de offentlige arbejdsmarked

Fremtidens almene bolig og beboer i 2025

Rådgivning til landbruget og til SMVer i fremtiden LMO. Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d. Fremforsk

Fremtidens behov for boligtyper og former for alle byens borgere! Marianne Levinsen. Cand.scient.pol. #fremforsk

Fremtidens arbejdsmarked job, uddannelser & udfordringer. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker

Fremtidens bolig & byggeri. Jesper Bo Jensen, ph.d. fremtidsforsker

Fremtidens samfund, familier og forventninger til service og forståelse fra sundhedsvæsenet

Fremtidens børnepatient og forældre

Arbejdsmarked og generationer De unge Z er og uddannelse i fremtiden

Kultur Kultur- og fritidsområdet og i fremtiden fritidskonference 10. Maj 2011.

Ungekultur anno 2019!

Kender du typer, der har kreditkort? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter,

De unges univers anno 2017

Fremtidens diabetespatienter i sundhedsvæsen. Jesper Bo Jensen, ph.d. fremtidsforsker

Fremtidens unge og det samfund I skal leve i

Billig, brands eller begge dele det nye opsvings anatomi

Fremtidens borgerservice: Krav og forventninger. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter,

Fremtidens udfordringer 10 til 10.30

Shopping centre og den nye forbruger på vej mod opsvinget

Borgernes sundhed Gør det en forskel at få et sundhedscenter i Hinnerup?

Fremtidens almene bolig og beboer frem mod 2030

Fremtidens offentlige sektor og de ledelsesmæssige udfordringer. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker

Fremtidens almene bolig i Danmark

Fremtidens Kirkegård Demografi, megatrends, mennesker og krav til service på kirkegården

Fremtidens bolig og bosætning. Jesper Bo Jensen, ph.d. fremtidsforsker

Fremtidens foreninger og de nye generationer. Jesper Bo Jensen, ph.d. fremtidsforsker

Vi bevæger os ind i fremtiden for familier, kæledyr og dyrlæger. Jesper Bo Jensen, ph.d. fremtidsforsker

Fremtidens forhold mellem kunde og virksomhed. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker FremForsk Center for Fremtidsforskning

Fremtidens borgerservice: Krav og forventninger. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter,

Fremtidens finansielle forbrugere og IT løsninger

Krisens konsekvenser, fremtidens vækst og de nye kunder. Ved Jesper Bo Jensen, ph.d., fremtidsforsker

Fremtidens administrative medarbejder. Jesper Bo Jensen, ph.d. fremtidsforsker

Fremtidens bolig og bosætning i Danmark

Landet som et attraktivt sted at bo og leve for børn og unge i fremtiden. Foredragsholder og forskningschef Marianne Levinsen

Forbrugertendenser på fødevareområdet - svinekød. Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d. Fremforsk

Transkript:

Fremtidens institutioner, børn og familie Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker

1844 1848 1852 1856 1860 1864 1868 1872 1876 1880 1884 1888 1892 1896 1900 1904 1908 1912 1916 1920 1924 1928 1932 1936 1940 1944 1948 1952 1956 1960 1964 1968 1972 1976 1980 1984 1988 1992 1996 2000 2004 2008 2012 2016 Privat forbruget i DK (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) (1844=indeks 100) 8000 7000 6000 5000 4000 3000 2000 1000 0

Forventningernes samfund Vi forventer konstant fremgang helst med omkring 2,6% i DK hvert år Boligudgifterne stiger med 4% om året Borgernes forventninger vokser også og forventninger til daginstitutioner følger med Bedre service på mange områder Mere kvalitet og bedre løsninger Fra offentlige service leverancer til hjælp til selvhjælp Kerneydelse i centrum - og væk med alt andet

Demografi Danmark Absolutte tal 2017-2027 2017, pers 2027, pers. Ændring 0-9 625110 695802 70692 10-19 684875 649069-35806 20-29 768937 756866-12071 30-39 676721 791977 115256 40-49 782457 681543-100914 50-59 781554 766618-14936 60-69 672558 735849 63291 70-79 513248 579694 66446 80-89 205327 332444 127117 90 + 43116 53583 10467 I alt 5753903 6043445 289542 Kilde: Danmarks Statistik, 2017

Fremtidens xxx.. i den offentlige sektor Engang var alle borgere patienter eller klienter eller blot uden interesse Så blev det moderne at tale om kunder og kundetilfredshed klimamålinger, tilfredshed etc Fysioterapeuttankegangen: Satse på ressourcer frem for svagheder og sygdomme Derfor er vi på vej over i partnerskaber og samskabelse borgerne skal være en partner for den off. sektor Hvem er det så egentligt, der skal hjælpes? Hvad nu hvis man er en dårlig partner? Det går helt klart ud over de svageste borgere

Hvad kan man ikke få i Servicesamfundet? Prøv at ringe til et telefonselskab Gå ind i en butik eller en cafe.får du god betjening, er det af en svensker eller østeuropæer Prøv at kontakte en butik over telefonen eller send en mail til din internetleverandør, eller bestil en taxa en julefrokost-fredag eller nytårsaften Affaldssortering og genbrugsstation nu skal borgerne selv gøre alt arbejdet og betale for det bagefter Daginstitutioner holder åbent i hverdagen mellem 6 og 16:45 hvilke behov har forældre i fremtiden? Fremtidens institution for forældre eller Stat/kommune?

Service som offentlig kerneydelse Den eneste holdbare i fremtidens offentlige sektor er kerneydelsen - kan forsvares overfor alle interessenter Hvad er kerneydelsen i daginstitutioner? Pasning af børnene og dannelse & socialisering Tilfredse forældre eller er det ikke nok Hvem skal I servicere? Offentligheden dvs. borgerne og forældrene Kommunen overvågning, indberetning, læring og klargøring til skolen? Staten, regeringen og Folketinget

Institutionaliseringen af børn

Livets nye faser 1960 0 20 40 60 2000 Barndom Teenager Forældre Alderdom 2030 Unge De frie 1 Seniorer De frie 2 0 20 40 60 80

Fakta om familien Ikke færre familier - singlerne er overvurderet Danske familier er mere sammen med deres børn end for 15-25 år siden 72% bor sammen med far og mor 65% af danske børn vokser op med begge deres biologiske forældre 18% af børnene har en enlig forsørger (2% en enlig far) 10% bor med forsørger og ny partner Familien er blevet et valg Stadig mange skilsmisser, men folk gifter sig igen

Familier i fremtiden? Følelsesmæssigt og personligt behov for belonging tilhørsforhold My home (familie) is my castle Nye livsfaser betyder færre familier - men ikke i børnefamiliealderen Den har overlevet utroligt meget - derfor fortsætter den Parforholdet er endnu mere stabilt end familien De unge mellem 15-19 år ønsker også familie, parforhold og børn Kernefamilien er børnenes klare billede af den rigtige familie (77%) Børnerådets panelrapport 2011

Indkomstfordelingen for familier, 2016 (3,51 mio. familier) 30.00% 25.00% 26.1% 23.0% 20.00% 15.00% 12.5% 12.9% 11.4% 10.00% 8.1% 5.00% 3.7% 2.3% 0.00% 0-100 100-200 200-300 300-400 400-500 500-750 750-1000 1000+ Skattepligtig indkomst Kilde: Skatteministeriet, 2016

De seks generationer Baby Boomers Den store under og efterkrigsgeneration: 40-tallister, 68-generation Fra mangel til overflod P-pillen Født 1940-54 Generation Y Den mindste generation Kvinder ud på arbejdsmarkedet Pc, mobiltelefon Født 1980-89 Generation Jones Nyopdaget generation stor generation, Jones, fordi de er almindelige Stereoanlægget Født 1955-66 Generation Z Mellemkrigsgeneration Stor familieværdier Projekt-og curlingbørn Digital natives Født 1990-2001 Generation X Nå-generationen Den lille efter p-pillen Selvcentrerede, selvoptagne, udadvendte Videoen Født 1967-79 New Millenium Efter 9-11 generationen Kulturel homogen. 1. verdensborgergen. Wi Fi (Wireless internet) Født 2002 -

B, X og Y på arbejdspladsen

Arbejdes betydning og krav Generation X Meningsfyldt og dybere mening Høj løn Fleksible arbejdstider, ex. Mødefrihed mellem kl. 8-9 og 15-16 Behøver ikke titel.. Betragter arbejde som en pligt til samfundet Anerkendelse Udvikling og udfordring Vil arbejde meget Resultatorienteret dvs. vigtigere at få løst opgaven end arbejdstidens længde. Kilde: Fremforsk dybdeinterviews

Generation X født 1966-79 Selvcentrerede og selvorienterede Ekstroverte vis det hele, også på sociale medier Du skal også sige undskyld, Jeg smider lige en mail, Giv et pitch, Det er dig, der gør det! Går efter status: Bolig, job, familie, fritid (status fra mountainbike, triatlon, crossfit) De skal kunne vise det frem, der skal tales deres sprog, det skal være lidt smart de bliver SURE, når det ikke går efter deres hoved De forstår ikke unge mennesker de elsker mærkevarer og status anerkend dem, snak som dem

Generation X som forældre Elsker deres børn og projektet børn! - er selv de første ønskebørn i historien Mor (og efterhånden også far) kontrollerer børnene på alle leder og kanter Iscenesættelsen af familiens lykke sker gennem børnene men de er ikke altid særligt godt opdraget Hvsi I kan give børnene et frirum og få de voksne til at tro, at de er i kontrol, har I løst opgaven

De nye unge familier (Generation Y 28-38 år) Far er også kærlig og leger med børnene En nye type familie Bonderøven er sexet Teknologi: Pc, mobiltelefon Veluddannede Fun-shoppers Store sociale talenter Myself Inc. Mestre mange valg og en ustabil og labil situation Verdensborgere af sind Been there, done that

Arbejdes betydning og krav Generation Y Meningsfyldt og dybere mening Fair og retfærdig løn Fleksible arbejdstider, ex. Fri torsdag Gerne en fed titel, english please - manager Betragter arbejde som identitetsskabende og selvrealisering Se mig og ros mig flere gange om dagen Udvikling, udfordring, ansvar og afveksling Arbejde identitetsskabende Hver er sin egen lykkesmed Ikke for meget arbejde, der skal være plads til 3 fff (frihed, fællesskab og fritid)

Generationen Y som forældre Far leger med børnene og ved at magten i familien går gennem børnene Personlig behandling det skal være for mig, og jeg er speciel: Tænker ikke i lighed og uniform behandling Forbinde Jer direkte med dem som forældre Far er meget interesseret i børnene men vil også gave have en snak med en af de andre fædre eller mødre I sådan set helst lave noget med deres børn, som de også selv er med i og gerne med andre De er vokset op i daginstitutioner Digitale og parat til at ordne alt digitalt

Generation Z på arbejdspladserne Vi gider ikke dem, som laller rundt 00erne lød Der skal være plads til alle ) Mere strømlinede en krisegeneration (Modsat (hvor det i Aldersmæssigt er de mellem 16 og 26 år og de ældre er på vej ind på arbejdspladsen. De bliver nogle super kompetente digitale indfødte Stor forståelse for netværk og forretning i den multiglobale verden Men socialiseringen stammer fra daginstitutionerne Arbejde sammen sådan nogle som mig (peers)

Dydens smalle sti normalitet i middelklassen Leve i parforhold og have to børn, gå på arbejde hver dag og have børnene i institution også indvandrere! Leve på den rigtige måde bolig, mad, ferie, indkøb etc. og leve sundt (KRAM etc.) Huske hjemmelavede kyllingepølsehorn med speltbrød og hjemmerørt ketchup Der er utroligt mange mennesker ( kvinder? ) i middelklassen, der bruger ufatteligt meget energi på, hvordan de andre SKAL leve Hvis børnene ikke opfører sig normalt, må vi have en diagnose så er det ikke vores skyld!

Kan I huske 80erne (og 60erne & 70erne) Det var normalt at være afvigende Det afvigende var at være helt normal Subkulturer med egne normer, fri moral, opgør med konventioner og gamle normer På mange måder en tid, hvor alt blev sat frit Dengang var dyden ikke smal og havde mange former Det sluttede med AIDS og en række nye normer blandt andet dem vi slås med i dag

Normalitetsbegreb under forandring Dydens smalle sti er blevet meget smal indskrænkning af det normale (middelklassens ulidelige sejr) Det fysisk afvigende er i mange år blevet håndteret bedre end det psykiske Vi skal helst være meget normale og det normale har ikke vide grænser længere Anderledes børn ses som en afvigelse men er heldigvis under ændring Det sære, det underlige og det afvigende ser ud til at være på vej ind igen men langsomt

Neurodiversitet Det findes et spektrum for den menneskelige neurologi vi er skabt forskellige Det betyder, at vi også skal diskutere variationen i forhold til ADHD, autisme og andre diagnoser Denne variation skal vi i gang med at beskrive, som vi har beskrevet variationen fysiologisk imellem mennesker i mange år str. 34 og 49 (4-16 US) er normale voksne skostørrelse i USA ikke i DK En meget homogent land risikere at definere det normale meget snævert

Moderne børn Børn er konservative de ønsker en rigtig kernefamilie Selv børn fra skilsmissefamilier ønsker sig en rigtig kernefamilie de ønsker at forældrene igen finder sammen Børn fra brudte familier er mere syge, har lavere selvværd og får flere problemer senere i livet end børn fra almindelige kernefamilier Børn foretrækker at bo et sted Børn fra brudte familier kræver særlig opmærksomhed i institutioner og skoler samt alle andre steder, de kommer

Alle har brug for en ven! Alfons Åberg og den usynlige ven Give børnene mulighed for at danne venskaber og skab mulighed for at de kan trives Undgå tvangs-venskaber man kan ikke tvinges til at kunne lide bestemte andre børn eller unge Vi skal lade børnene være gode til det, de er gode til at finde hinanden Omdanne klasser ofte lade grupper være mindre faste Vi kan godt gøre op med forældrenes trang til at styre det sociale det er børnene I skal tage hensyn til En voksen kan også være en ven

Hvad er livsduelighed? Evnen til at klare sig i livet De personlige, sociale og faglige egenskaber og kompetencer, der i samspil bidrager til en persons evne til konstruktivt at håndtere udfordringer, fungere alene såvel som i fælleskaber og udvikle sig i mødet med omverdenen (Mette Deding m.fl SFI 2016 forståes som en teoretisk ramme) At kunne alt det eller udvikle alt det, der er nødvendigt for at fået godt liv men hvad er et godt liv Undgå at falde igennem de dårlige livsspor Dybt afhængig af opvækst og familiebaggrund

www.fremforsk.dk Instagram og twitter: #fremforsk; @JesperBoJensen Facebook: Fremforsk LinkedIn: Fremforsk Jesper Bo Jensen Fremforsk Center for Fremtidsforskning Saralyst Allé 53 8270 Højbjerg E jbj@fremforsk.dk T 86 11 47 44 M 20 67 45 00