Skt. Jørgens Kirke. kirken midt i livet - dit liv. nr. 1, december-februar 2014-15*



Relaterede dokumenter
Skt. Jørgens Kirke. kirken midt i livet - dit liv. nr. 3, 2014 juni-august*

Hver torsdag morgen kl holder vi morgenandagt. Kom og start dagen med salmesang og tag en tanke med hjem. NB! ikke hele december måned

K I R K E B L A D E T S C T. M O R T E N S S O G N

Frivillig ved Viby sogn Meningsfyldt Inspirerende Plads til alle talenter Fællesskab

KIRKEKONTAKT HOPTRUP SOGN

CRD: Carl Rosenberg-Desroses PS: Poul Steenberg AS: Asser Skude JF: Jóannis Fonsdal LCR:Lise Christina Rasmussen

Bryndum og Vester Nebel kirker

Frivillig ved Viby sogn. Meningsfyldt Inspirerende Plads til alle talenter Fællesskab Kulturelle oplevelser

Kirkenyt for Tingsted kirke december 2015 samt januar og februar Og lyset skinner i mørket, og mørket fik ikke bugt med det. (Joh.

K I R K E B L A D E T S C T. M O R T E N S S O G N

Sædder Sogns Kirkeblad

Skt. Jørgens Kirke. nr. 3, 2013 september-november

S C T. M O R T E N S S O G N

KIRKENYT PADESØ SOGN. Padesø Kirke i december. 17. årgang Vinteren 2014/2015 Nr. 1

Forår 2019 Arrangeret af Bramming Sogns Menighedsråd

Advent og jul, 2018 OG DET SKETE I DE DAGE... ORDRUP KIRKE FOLKEKIRKEN

Kom og lyt. Kirkeblad for Egernsund sogn september til november

Afslutning d. 31. marts 2014

Orø Kirkeblad. nr. 1 januar/februar årg.

Kirkehilsen Egense og Øster Skerninge sogne. December 2015 Januar - Februar 2016

Kirkenyt for Tingsted kirke december 2018 januar 2019

Nyhedsbrev. uge

KOMMENDE ARRANGEMENTER

December: Nr. 1. november. 2015/2016. Kl Kl Kl Dato: Dagen navn Hune Kl. Prædikant Rødhus kl. Prædikant:

Konfirmand i Mølholm kirke

Kom og lyt. Kirkeblad for Egernsund sogn

På stjernetæpper lyseblå skal glade vi til kirke gå. Halleluja, halleluja!

Vanløse Frikirke. Kirkeblad december 2015 januar 2016

KirKe 40. årgang Nr December 2012 Januar-Februar 2013 Kullerup og Vindinge Sogne

Mandag den 11. marts til lørdag den 16. marts 2013: Holstebro Kredsens Forårsmøder programmer kan fås i Kirken

Årsplan. Denne mappe indeholder en kalender med oversigt over lukkedage, ferier, arbejdsweekend, sommerfest, forældremøde og julefest.

KIRKEBLAD. Julebasar i Enderslev præstegård 1. søndag i advent kl Enderslev-Vråby-Himlingøje

Og det skete i de dage...

VESTER HASSING KIRKE. til tro, håb og kærlighed

Frivillig ved Zions Kirke. Din mulighed for at deltage i det frivillige arbejde i din Kirke

januar / februar 2013

Årsberetning Dalum Kirke

TAGENSBO KIRKES NYHEDSBREV

Lis holder ferie i følgende perioder i juni og juli: Ferie i uge 27 og 28 Lis er på stævne i uge 29

Lindvig Osmundsen Side Prædiken til 3.s.e.påske 2015, konfirmation..docx

Vi kan stadig nyde det sidste af sommeren

Program for efteråret 2015

Hjerk-Harre Kirkeblad December 2017-Februar 2018

Torslunde Sogn & Kirke

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 2. søndag i Advent side 1. Prædiken til 2.søndag i advent Tekst. Mattæus 25,1-13.

KALENDER FOR LUNDTOFTE SOGN DECEMBER JANUAR FEBRUAR

København S, 10. juni Kære menigheder

Sidste onsdag i hver måned mødes vi til en familievenlig gudstjeneste med

Arrangementer Vinteren

Lysglimt Himmelev gl Præstegård

Tro og ritualer i Folkekirken

Marts i Tagensbo Kirke

kirkebladet for hvidovre sogn

Kirkeblad forår 2008 Hvad vil vi som kirke/kirker her i Fjellerup og Glesborg? - Visioner for Fjellerup og Glesborg kirke

Beboerbladet. Plejecenter Egely Maj 2015

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16, tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl Steen Frøjk Søvndal.

Nr.4. april Kl Kl Kl Kl Kl Dato: Dagen navn Hune Kl. Prædikant Rødhus kl.

Frivillig ved Zions Kirke. Din mulighed for at deltage i det frivillige arbejde i din Kirke

Årsplan. Denne mappe indeholder en kalender med oversigt over lukkedage, ferier, arbejdsweekend, sommerfest, forældremøde og julefest.

Kirkeblad for Hjerm Sogn

En sommerfuglekristen

Alle helgens dag I. Sct. Pauls kirke 3. november 2013 kl Salmer: 422/434/474/320//571/439/376/573 Uddelingssalme: se ovenfor: 571

Vanløse Frikirke

Otte hit i efteråret FOLKEKIRKEN I GLADSAXE

SKT. KNUDS KIRKE. Velkommen i Domkirken

Fuglebakken juni 2015

Konfirmand i Mølholm kirke

Evangeliet er læst fra kortrappen: Matt 10,32-39

Malling Kirke og Sognegård

Kære bruger. Der vil også blive mulighed for at få fornyet garderoben når vi får besøg af Pasgård og Smartex.

IDÉKATALOG. Sønderborg Provsti

Konfirmationer Salmer: 478, 29, 369 / 68, 192 v1,3,7, 70. Tekster: Ps.8 og Mt

Mini-konfirmand i Lillerød Kirke. Kom og se og vær med...

November 2017 januar 2018

Afslutning på folkedanse-sæsonen.

FRISTEDET. Dumpen 5A, st Viborg. Tlf

Høsttanker og nye begyndelser.

Velkommen til CHRISTIANSKIRKEN INFORMATION OM AKTIVITETER 2015/16. Christianskirken CHRISTIANSKIRKEN.DK

Asnæs Kirke 80 ÅRGANG NR.4 SEPTEMBER - OKTOBER - NOVEMBER 2014

Februar i Tagensbo Kirke

Program for 2014/15 Tånum Forsamlingshus

Køng Svinø Kirkeblad

Lysglimt Himmelev gl Præstegård

Kirkenyt for Tingsted kirke december januar - februar 2014

Februar i Tagensbo Kirke

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til?

December Januar Februar Nr årgang Langenæs Kirke & Sogn

Det sker i Alslev i Julen

Når I konfirmander mødes i morgen til blå mandag, så forestiller jeg mig, at det er noget, mange af jer vil høre jer selv sige og spørge de andre om.

Kirkebladet MINIKONFIRMANDER I VEJBY KONFIRMANDHUS

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på

Lokalcenter Tranbjerg KOLORITTEN. marts gratis -

JUL. Foto: Nathalie Babineau Griffiths

Asnæs Kirke 81 ÅRGANG NR.1 DECEMBER - JANUAR - FEBRUAR 2015

Målsætninger, aktivitets- og handleplan for Rindum Kirke

BØRN. Foto: Niels Busch. Foto: Thomas H. Nielsen. Foto: Thomas H. Nielsen

Godt Nyt. månedsblad fra Roskilde Frikirke

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes

JUBILÆUM - 40 ÅR DÉT SKAL FEJRES!

Til samtlige husstande Kirkeblad 1. Karrebæk og Fodby SogneD december Januar Februar

Transkript:

Skt. Jørgens Kirke kirken midt i livet - dit liv nr. 1, december-februar 2014-15*

Blot om et lille barn... af sognepræst Jens Vollmer Hvorfor leder vi altid efter det magtfulde og autoritære, når det er det spæde og skrøbelige liv, der giver os håb og mod til at leve vores liv? Og så er det, at du, kære læser, tænker: hvad betyder det? Eller: det er da slet ikke det jeg leder efter! Men jeg tror, at det netop er en del af det menneskelige, en del af vores natur, at vi leder efter svar, holdepunkter, ja, autoriteter. Det gælder i denne verden, hvor det ikke er unormalt, at der kaldes på en stærk leder, en der kan tage initiativ og ordne problemerne. F.eks. ved gemen kriminalitet, hvor hårdere straffe har det med at se ud, som om det kan løse problemerne. Eller at vi må få nogle nationale test af vores børn, for de lærer åbenbart ikke nok. Enten er det lærerne, der skal kontrolleres eller så er det børnene, der har brug for en hård, men fair og fast hånd. Der skal handles resolut! Nu kan det godt lyde som om, at der er ved at gå politik i præstens klumme, men hensigten er blot at gøre opmærksom på et helt igennem menneskelige reaktionsmønster; nemlig at lede efter en løsning her og nu. Og det indebærer ofte en autoritær ledelse, en drastisk handling eller sanktion. Det gjorde det også for Herodes, da han hørte, at der var født en kongesøn. Herodes havde selv magten, så han skulle blot spørge sig selv, om hvad han ville gøre. Og hans svar var: magt! Alle drengebørn under to år skulle slås ihjel det skriver Matthæus i hvert fald. Det er det man kalder en overreaktion af dimensioner, eller unødig magtanvendelse, og det viser snarere Herodes afmagt end hans almagt for det handlede jo blot om et lille barn. Og her er måske nøglen til at forstå Guds forhold til os mennesker. Hvis vi gør Gud almægtig, så bliver Gud også en fjern gud, der kun kan handle voldsomt og ja, almægtigt. Hvad skal vi så bruge evangelierne til, der netop i denne juletid fortæller os om en magt, der er så anderledes end den magt vi mennesker normalt tyer til? For juleevangeliet er den afmægtige Gud, der afgiver sin almagt, lader sig blotte som et lille barn og i den afmagt viser han os sin kærlighed. Kærligheden er almagtens modsætning, for hvem kan kræve at blive elsket? Ja, julenat er Guds kærlighedserklæring til os mennesker, hvor han ikke bare kræver noget af os, nej han giver sig selv til os - i det spæde og skrøbelige liv, der giver os håb og mod til at leve vores eget liv! Glædelig jul 2

Hilsen fra formanden Endnu et år er ved at løbe ud, et spændende og aktivitetsrigt år. Tak til alle jer, der har deltaget i Skt. Jørgens kirke på den ene eller anden måde. Jeg har tidligere omtalt vores vision, der er: Kirken midt i livet dit liv. Vi ligger midt i sognet, og vi er og kan være en del af dit liv, men det er bare lidt forkert, at vores kirke ikke rigtigt kan ses, når der er mørkt. Derfor glæder det mig rigtig meget, at vi har fået mulighed for at sætte projektørlys på kirketårnet, så den bliver synlig i nogle af de mørke timer.- Vi benytter LED lys i projektørerne i stedet for traditionelle pærer, og dette reducerer strømforbruget væsentligt. Med virkning fra 1. december har vi i en tidsbegrænset periode fået tilbudt en 3. sognepræst René H Olsen. Vi glæder os meget til samarbejdet med René, og jeg håber, at I alle vil tage godt imod ham. Se nærmere præsentation andet sted i bladet. Vores organist Rikke Juul Morild har d. 1. januar 2015 været ansat 25 år i Folkekirken. Stort tillykke til Rikke, se andet sted i bladet om markering af dette jubilæum. Der skal også lyde en tak til de menighedsrådsmedlemmer, der i endnu et år har påtaget sig en særlig opgave: Dorthe Glint - Næstformand, Leo Andersen - Kasserer, Gert Segato - Kirkeværge, Ketty Grønkjær - Kontaktperson, og alle de andre, der deltager i forskellige udvalg og opgaver. Endelig er Otto Eriksen valgt som bygningssagkyndig. Alle læsere ønskes en rigtig glædelig jul og et godt og velsignet nytår. Venlig hilsen Gustav Nielsen Menighedsmøde 2015 - søndag 15/2 Det årlige menighedsmøde afholdes søndag den 15. februar 2015 i forbindelse med kirkekaffen. Vi vil gerne fortælle om året der er gået, herunder vort regnskab, samt orientere om vore planer for 2015; vi vil også gerne høre jeres synspunkter og kommentarer til de aktiviteter, som vi gennemfører i Skt. Jørgens kirke. Er der noget, som I savner? Kom og giv jeres besyv med, dels for at inspirere os i menighedsrådet, og dels for at få indflydelse på kirkens liv og vækst. Følg også med i, hvad der sker i Skt. Jørgens Kirke på vores hjemmeside - og på Facebook www.sjkn.dk 3

Jul og nytår i Skt. Jørgens De ni læsninger - 4. december kl. 19.30 Jul og advent synges ind torsdag d. 4. December, hvor vi traditionen tro holder De 9-læsninger i kirken med musik og oplæsning der handler om advent og jul. Musikken synges af kirkens Børne- & Ungdomskor og Motetkor under ledelse af kirkens organist Rikke Juul Morild og ved flyglet sidder den dygtige pianist Teresemarie Lisiux. Sognepræst Jens Vollmer står for den liturgiske del af musikgudstjenesten. Lucia og julestue - 16. december kl. 14.00ember Læs mere på side 9. Juletræsfest på julesøndag - 28. december kl. 10.00 Julesøndag er der juletræsfest her i kirken for alle børn og deres forældre. Efter en festlig og børnevenlig gudstjeneste er der kaffe/the, saftevand og lidt at spise til store og små. Kom og vær med, når vi synger og danser om juletræet. Der er slikposer til alle børn, og måske kommer julemanden også? Pris: 30,- for voksne. Gratis for børn. Nytårskur 2015-1. januar kl. 15.00 På årets første dag mødes vi til en nytårsgudstjeneste. Efterfølgende byder vi på kransekage og noget at drikke til - kom og hils det nye år velkommen i Skt. Jørgens Kirke. Nytårsfest - 11. januar kl. 18.00 Traditionen tro afholder vi igen nytårsfest. Vi starter med en kort gudstjeneste kl. 18.00, derefter går vi i sognegården, hvor vi spiser sammen. Der bliver tale og underholdning ved særligt indbudte gæster. Prisen for denne festlige aften er 150 kr., der dækker mad, kaffe, tale, underholdning samt en genstand til maden. Billetter kan købes i perioden fra den 15. december til og med den 6. januar på kirkekontoret. Vel mødt til en festlig og fornøjelig aften. 4

- fællesskab i Skt. Jørgens 1. søndag i advent - 30. november kl. 10.00 Vi fejrer 1. søndag i advent med en festlig højmesse for alle aldre. Vi indbyder alle, store som små, til en hyggelig familiegudstjeneste, hvor vi sammen med børnene vil opføre et spontant krybbespil. Efter gudstjenesten er der fernisering med den lokale kunstner Hanne Gro. Der vil være et glas og lidt lækkert at spise til ferniseringen. Vi glæder os til denne festlige dag og håber kirken bliver stuvende fuld. Kyndelmisse - 1. februar kl. 19.00 Kyndelmisse er der, hvor vi fejrer lysets tilbagevenden. Men samtidigt er det også festen for Jesu frembærelse i templet. Jesus er nu 40 dage gammel, og han er verdens lys - vi mødes i sognegården kl. 18.00 og spiser pande-kager og går så til gudstjeneste Gospelgudstjeneste - med konfirmander - 22. februar kl. 19.00 Vi får besøg af Laura Kjærsgård (fra X-faktor) i Skt. Jørgens Kirke. Først skal årets konfirmander til Gospelworkshop, og Laura vil undervise og inspirere os denne søndag. Kl. 19.00 er alle inviteret til Gospelgudstjeneste i kirken, hvor konfirmanderne synger de sange, de har lært. Kom og vær med - det bli r brand sjovt. Fastelavnsfest - med tøndeslagning - 14. februar kl. 11.00 Vi holder en kort og festlig gudstjeneste i kirken, og vi synger nogle gode salmer og sange sammen med kirkens børnekor. Bagefter slår vi katten af tønden og er meget spændte på at finde ud af hvem, der bliver kåret til kattedroning og kattekonge. Der er fastelavnsboller, slik og saftevand i sognegården bagefter. Slå til og vær med til denne fest - det er ganske gratis! 5

Koncerter 25 års jubilæumskoncert - 4. januar kl. 15.00 I anledning af at Rikke Juul Morild har været organist i 25 år afholdes der jubilæumskoncert. Kirkens Korskole,Børne- & Ungdomskor og Motetkor under ledelse af organist Rikke Juul Morild vil denne eftermiddag synge sammen med Local Vocals, som er et vokalensemble der består af 8 kvindelige sangere fra Nysted. Der er fri entré til koncerten. Efter koncerten er menighedsrådet for en reception i sognegården. Local Vocals er et kor bestående af 8 voksne piger. De kommer alle fra Nysted og omegn, og flere af dem har tidligere sunget i Nysted kirkes pigekor under Rikke Juul Morilds ledelse. Local Vocals vil være med til at give os et musikalsk vindpust fra Rikkes liv. Det, der har gjort en forskel for hende Næstved Musikskoles Nytårskoncert - 18. januar kl. 16.00 Den årlige tilbagevendende nytårskoncert med musikskolens dygtige elever. Kom og få en dejlig livsbekrædtende oplevelse. Entreen er gratis Sogneindsamling 2015 Folkekirkens Nødhjælps Sogneindsamling finder i 2015 sted 8. marts. Vi håber også i år, at der kommer rigtigt mange indsamlere, der vil samle ind til Folkekirkens Nødhjælps arbejde mod sult blandt verdens fattigste. Det har altid været en kernesag. Har du ikke tidligere været indsamler men har lyst til at prøve det, så kan du kontakte indsamlingsleder Jessie Kiens på mail: JKI@km.dk 6

Filmaftener Årets to første film kommer til at handle om, hvor svært det har været, og stadig er, for mennesker at leve sammen i USA. De to film ser ind i en voldsom tid, hvor der blev indført ny racelov i USA, og hvor svær vejen for ligestilling mellem sorte og hvide armerikanere har været. Vi indleder med Niceville, som er en filmatisering af Kathryn Stocketts bog af samme navn. Den handler om en hvid kvinde, der sætter sig for at fortælle en sort tjenestepiges historie om, hvordan livet som tjeneste- pige var i 60 erne. Det er en film om at turde sige sandheden, selvom det er med livet som indsats. The Butler er historien om Eugene Allen, der i perioden 1952-1986 nåede at tjene 8 præsidenter, som butler i Det Hvide Hus. Og dermed var øjenvidne til borgerrettighedsbevægelsen, kampene for indførelse af ligerettighed, med et blik tilbage på et liv i slaveri. En film hvor vi ser historien gennem Eugenes øjne, som butler og far til en søn, der kæmpede for ligestilling. 27/1 - Niceville 24/2 - The Butler FILMEN STARTER KLOKKEN 19.00 FILM OG OSTEBORD kun - 30 kr. 7

Rikke har 25 års jub Rikke Juul Morild, bedre kendt som Rikke eller fru Morild, har ved indgangen til det nye år 25 års jubilæum som organist. Så lang tid har hun ikke været i Skt. Jørgens Kirke, og det var da jeg talte med Rikke om hendes liv bag tangenterne, at hun udbrød: det er jo en lang historie. Hun har spillet klaver fra hun var en lille pige, men da hun startede på gymnasiet i Nykøbing, så var juraen der skulle være hendes levevej - troede hun. Men så mødte jeg Jesper Madsen Rikke har sunget i Klosterkirkens kor med organist Jesper Madsen som dirigent. Og hvis man ikke kender Jesper Madsen af navn, så har alle, som kommer i Skt. Jørgens Kirke i hvert fald hørt hans musik, for Rikke har altid været facineret af hans orgelkompositioner og har dem på hendes faste repetoire. Det var ham, der fik Rikke til at give orglet et helt år. Men inden det år var omme havde hun allerede fået tilbudt en organiststilling i Nysted og Vantore. Alle, der kender Rikke, ved, at hun kan holde styr på mange ting på en gang. Det har der også været brug for, når man, som Rikke, tog eksamen fra musikkonservatoriet og var organist på 8 Det er jo en lang historie samme tid samtidigt med, at hun stadig sang i Klosterkirkens kor. Man får fornemmelsen af, at der skal ske noget, når Rikke er i nærheden! Og så skulle hun så også lige læse teologi, for: stu

ilæum som organist dentereksamen skulle jo bruges til noget. Men det var musikken, der fyldte mest, og det kan vi så være glade for i Skt. Jørgens. Efter lidt over 15 år i Nysted og Vantore, så søgte hun stillingen i Skt. Jørgens Kirke. Det var nysgerrigheden, og så havde jeg jo aldrig søgt noget job før, fortæller hun. Jeg var jo ikke ked af at være, hvor jeg var... og Rikke fik jobbet, og er nu tæt på at have været her i kirken i ti år. Det har været travle år, for der sker meget i Skt. Jørgens Kirke. Men Rikke har i den grad sat sit præg. Hun har sat en høj standart, hvad orgelspillet angår, og hendes arbejde med de fire kor, som hun har, begynder lige så stille, men sikkert at bære frugt. Det er først efter 10-12 år, at man kan se frugten af, hvad man har gjort og gør. Det er nok derfor, at mange bliver det samme sted hele livet, fordi vi (organister, red.) har gang i noget der tager tid og der kommer mange forskellige mennesker ind over. Der er en form for cyklus, fortæller hun. Men fremfor alt, så har jeg har jo valgt musikken, fordi...... musikken bringer glæde ind i folks liv. fortsætter hun. Det at have med alle de her kor at gøre, det at gøre en forskel for de her børn skabe et socialt sammenhold, det er det, der betyder noget. Da jeg selv var barn, så var det dét, de enormt hyggelige timer, som jeg havde der. Det vil jeg gerne give videre. Det der har haft stor værdi og glæde for mig selv. Der er passion i hendes stemme, når hun fortæller, men der er jo også andet end arbejde. Meget andet. Når Rikke virkeligt skal slappe af, så er det Fanø, der trækker. Jeg kan li der, hvor der er højt til himmelen siger hun. Og så har det nok også at gøre med, at Fanø er lidt af et strikke-mekka. Hun strikker og hækler, hvad mange af hendes børn har fået glæde af, og hjemmelavet syltetøj fra fru Morild er en sand nydelse at smage på. Og så er der jo også Thomsen, hendes Labrador. Og historien er slet ikke færdig, for der er meget mere at fortælle - og det glæder vi os til at være en del af. Tillykke med jubilæet. JV 13

for børn i Skt. Jørgens Fastelavnsfest - med tøndeslagning 14. februar kl. 11.00 Vi holder en kort og festlig gudstjeneste i kirken, og vi synger nogle gode salmer og sange sammen med kirkens børnekor. Bagefter slår vi katten af tønden og er meget spændte på at finde ud af hvem, der bliver kåret til kattedroning og kattekonge. Der er fastelavnsboller, slik og saftevand i sognegården bagefter. Slå til og vær med til denne fest - det er ganske gratis! Lørdag 7. marts kl. 11.00 Korcafé Kom og vær med til kirkens korcafé, hvor der er mulighed for at høre kirkens Spirekor, Korskole, Børne- og ung- Er du til: Så starter der nye hold babysalmesangshold op fredag d. 9. januar: 10.00-10.45 og 11.00-11.45. Babyerne skal være mellem 0-12 mdr.... eller har du lyst til at synge, danse, spille instrumenter i så skal du møde op d. 7. januar kl. 16.15-16.45. - se mere på SJKN.dk 14 Denne familievenlige aftengudstjeneste byder på rytmiske salmer og sange, bibelfortælling i børnehøjde og lystænding, inden vi går over i sognegården og spiser sammen. Det er gratis og alle er velkomne. domskor synge nogle af deres yndlings sange, der vil også være fællessange at synge med på. Vi starter dagen med en lille formiddagskoncert og derefter vil der være kaffe, the, saftevand og kage. Det er ganske gratis. PIGERUM To onsdage i vinter 28/1 og 25/2 15.30-17.15 MAD I SJÆLEN 28. januar kl. 17.15 25. februar kl. 17.15 Se mere på SJKN.dk PIGERUM er: et rum for piger, hvor det er trygt og rart at være. Her er du del af et fællesskab, hvor vi både laver kreative ting sammen og taler sammen. Her er god tid til at tale sammen, og vi får også lidt at spise. PIGERUM er gratis.

Tirsdagsmøder altid kl. 14.30-16.00 Lucia og julestue - 16. december - NB!! kl. 14.00 Julestue og Lucia kl. 15.45 Eftermiddagsmødet i december er fyldt med traditioner med julesang og en julefortælling. Efter kagen og kaffen går vi ind i kirken, hvor børnene fra kirkens korskole/børnekor under ledelse af Rikke Juul Morild vil synge julen ind med den velkendte Lucia-sang. Forårets tirsdagsmøder vil have det til fælles at de har Menneskets sind og erindring sjæl og krop som grundtema. Erindringer fra 40 erne- 60 erne - 13. januar Foredrag v/ forfatter og arkitekt Jan Arnt. Jan vil føre os tilbage til hans barndom i sydhavnen. Det bliver en tur tilbage til en forgangen tid. Demens og alzheimer - 17. februar Foredrag v/betina Karin Lassen Der er mange mennesker, som går og er bekymret for om de har fået demens. Derfor kommer Betina Lassen, specialist i demens og psykiatri og fortæller bl.a. om Hvad er tegnene på demens? Hvad er demens? Kan alle få demens? Alle foredrag er GRATIS, men kaffe og kage koster 25 kr. Fra russisk storfyrstinde til martyrinde - 3. februar kl. 14.30 Denne eftermiddag vil vi beskæftige os med Prinsesse Elisabeth, en tysk prinsesse. Hun voksede op ved fyrstehoffet i Hessen-Darmstadt - et kulturelt og religiøst hjem, hvor nøjsomhed og barmhjertighed var en dyd. Senere blev hun gift ind i det mægtige russiske kejserhus, hvor hun oplevede dets pragt og fald. Elisabeth viede det meste af sit liv til det russiske folk og sin klosterorden, men hun nægtede at forlade Rusland ved bolsjevikkernes magtovertagelse. Det kostede hende livet. Kom og få en interessant beretning om hendes imponerende og rørende historie. Mvh. René Højgaard Olsen 15

Nyt ansigt i Skt. Jørgens Mød vores nye pastor Jeg hedder René Højgaard Olsen og skal fungere midlertidigt som præst ved Skt. Jørgens Kirke. Jeg er 42 år og bor i Sorø. Jeg har fra min barndomstid altid interesseret mig for kristendom og historie, og anså præstegerningen som vejen, jeg skulle følge. Men jeg begyndte først at læse i en moden alder. Efter aftjent militærtjeneste blev jeg salgsassistent i et byggemarked og efter nogle år blev jeg mellemleder indenfor Post Danmark. Som sagt, har præstegerningen altid været mit mit mål, og interessen for kristendom og historie var intakt. 2003 startede jeg derfor på Københavns teologiske fakultet. Sideløbende har jeg deltaget i arbejdet ved Sorø Menighedsråd, hvor jeg har fået et indgående kendskab til menighedsrådsarbejdet. Det sidste år af min uddannelse valgte jeg at tilbringe ved Berlins Humboldt-universitet, hvor jeg skrev mit speciale indenfor russisk kirkehistorie. Før jeg kom til Skt. Jørgens Kirke, har jeg virket som gæsteprædikant og foretaget andet frivilligt arbejde i Folkekirken. I sensommeren 2014 fik jeg mulighed for en midlertidigt stilling ved Skt. Jørgens Kirke. Jeg var til samtale med kirkens præster og menighedsråd, som efterfølgende godkendte min ansøgning. Det er derfor med stor glæde, at jeg nu kan se frem til at skulle betjene menigheden ved Skt. Jørgens Kirke, og jeg håber på et godt samarbejde med sognebørn, kollegaer og personale. Mvh. René Højgaard Olsen

Skt. Jørgens aften - 19. februar kl. 19.30 Kærligheden tåler alt, tror alt, håber alt, udholder alt. Vi får besøg af pastor Massoud Fouroozandeh fra Odense. Massoud er præst i en migrant valgmenighed i folkekirken i Odense. Han har tidligere været sognepræst og migrantpræst i Sct. Hans kirke, Odense i en projektorienteret stilling. Massoud vil fortælle om sit migrantarbejde blandt muslimer, hvorfor er det svært for en muslim at konvertere til kristendommen og hvorfor er det svært at blive døbt. Kom og få en spændende aften i Sognegården, mødet starter kl 19.30. PS. Mødet foregår på dansk og Massoud taler godt dansk. Sankt Jørgens aftenerne er gratis, men kaffe og kage koster 20 kr. FERNISERING - 1. søndag i advent, 30. november kl. 10.00 Fernisering med den herboende kunstner Hanne Gro Hanne er uddannet ved Det Kongelige Danske Kunstakademi - Kunstakademiets Arkitektskole i 2008. Hun skriver om sig selv: Karakteristisk for min kunst er kærligheden til farver og kompositioners iboende livskraft, som udfoldes i billedmæssige, rumlige og skulpturelle energiudfoldelser. Virksomme former skildres i bevægelse. For mig er formdannelsen bevægelse, handling og liv. Mere info på: www.gro-maa.dk. Kom og nyd et glas vin og se udstillingen 17

Opslagstavlen Indre mission - Næstved December 10/12: Vi synger julen ind. Januar Evangelisk Alliance bedeuge - Birkebjerg kirken 13/1. kl 19.30, taler Egon - Indre Mission den 14. januar kl 19.30, taler Anja Adjoh, Frelsens Hær - Frelsens hær den 15. januar kl 19.30, taler Christina Leinum, Birkebjerg kirken. Februar 4/2. Generalforsamling v/egon Jakobsen 18/2- Askeonsdag, fælleskirkeligt arrangement Mødested Sct. Peders sognegård kl 19.30 vandring over kirkegården til Katolsk kirke Hvor intet andet er anført, holdes møderne i Skt. Jørgens Kirke i pejsestuen kl. 19.30. ALTERVINEN Biotta-druesaft ; økologisk, indeholder ikke alkohol. BESØGSTJENESTE Henv. til sognepræst Jens Vollmer, hvis man ønsker at blive besøgsven eller modtage besøg via Dansk Røde Kors Besøgs-tjeneste. FDF Kontaktperson: Katrine Tiede, Ny Holstedvej 12, tlf. 55 73 08 06 HYGGEKLUBBEN Hver mandag kl. 9.30 mødes Hyggeklubben i sognegården. Kontaktpersonen er Bente Wohlers Hansen, tlf. 55 72 46 57. Vi modtager med hjertelig tak garn og trøjer til optrævling. INDRE MISSION Kontaktperson: Lise Gummesen, tlf. 98 31 48 80 Mail: henlis@stofanet.dk. FOLKEKIRKENS MISSION Kontaktperson: Henning Marcher, tlf. 55 77 55 38 KFUM/KFUK Kontaktperson: Christina Marker, tlf.: 25 34 63 72. NÆSTVED Y s MEN s CLUB www.naestved.ysmen.dk Kontakt: Bjarne Lund, tlf. 30 11 24 21 KIRKEBIL Ring til TAXA, tlf. 55 77 72 72 senest 1 1 2 time før gudstjenesten. Det er gratis. KIRKEKAFFE Hver søndag i Pejsestuen efter højmessen. KORT sælges til fordel for KFUK`s sociale arbejde. Henvendelse til Grethe Schou, Agertoften 14, tlf. 55 70 07 57 MORGENANDAGT Hver torsdag i kirken kl. 9.15 med efterfølgende kaffe. SOGNEKORET Har du lyst til at være med, så ring til Margit Jeritslev, tlf. 55 72 97 10 AA afholder møder i Pejsestuen hver fredag - året rundt - 19.30-20.30 18

Skt. Jørgens Kirke, www.sjkn.dk Parkvej 101, 4700 Næstved, 55 73 71 10 sanktjoergens.sognnaestved@km.dk Sognepræst Lillian Jordan Nielsen (Kbf) Kontakt: 23 62 63 46 - LSAA@km.dk Træffes i kirken: mandag-torsdag kl. 10.00-11.00 lørdag efter aftale. Træffes ikke fredag. Sognepræst Jens Vollmer Kontakt: 29 67 71 10 - JV@km.dk Træffes i kirken: tirsdag-fredag kl. 11.00-12.00 lørdag efter aftale. Træffes ikke mandag. Pastor René Højgaard Olsen Kontakt: 29 68 40 47 - RHO@km.dk Træffes i kirken: mandag-torsdag lørdag efter aftale Organist Rikke Juul Morild Kontakt: 55 73 23 93 - rjm@sjkn.dk Træffes formiddage tirsdag - fredag. Kirkekontoret Mandag - fredag kl. 9.30-13.00. Dog onsdag 10-13 og 15.30-18.00. Lørdag lukket. Kordegn Lone Jølver Vielsøe- Nielsen Kontakt: LJV@km.dk Kordegnevikar Jessie Kiens Kontakt: JKI@km.dk PR- og kirkemedarbejder Birgitte Warberg Kontakt: 29684053 birwar@sjkn.dk Kirketjenere Morten Christensen Tetyana Daali Menighedsråd Gustav Nielsen - formand Kontakt: 29 45 77 62 og kirkens hjemmeside: www.sjkn.dk Kirkelig vejviser Har du brug for oplysninger om kirkelige handlinger såsom dåb, bryllup m.v., så finder du alt, hvad du skal bruge på www.sjkn.dk Kirkebladet udgives af Skt. Jørgens Kirkes Menighedsråd Redaktion: Kirkens præster Tryk: Kirken Oplag: 4500 stk. Næste nummer udkommer 23. februar 2015 - deadline er 26. januar. Indlæg til Kirkebladet skal sendes elektronisk til kirkens præster. Vi gør opmærksom på, at redaktionen forbeholder sig ret til at redigere det indsendte materiale. En STOR tak til bladuddelerne for deres store benarbejde og Hyggeklubben for stort arbejde. 19

Natkirke - 28. november kl. 18.00-22.30 I forbindelse med CityNight er folke- og frikirkerne i Næstved og omegn gået sammen om at lave natkirke. Over en længere periode har der været natkirke fire gange om året for at vise, at kirken også har noget at byde på når det er blevet mørkt. Kl. 22.00 vil der være en kom godt hjem -andagt. Kom ind forbi Sct. Mortens Kirke på CityNight og få tanket din åndelige indkøbspose op. Askeonsdag - onsdag den 18. februar kl. 19.30 Askeonsdag indleder fastetiden frem mod påske. Den fejres af kristne verden over. I Næstved afholder vi en fælleskirkelig vandring via Gamle kirkegård til den katolske kirke. Vi mødes i Sct. Peders Sognegård, Sct. Peders Kirkeplads 5, og går herfra i samlet flok via Gamle kirkegård, hvor der bliver den en kort læsning, til den katolske kirke. Her bliver afholdt en andagt og fælles kaffe. Femkløverarrangement - 22. februar kl. 19.30 Sct. Mortens Kirke præsenterer Fangekoret fra Vridsløselille Statsfængsel, som har eksisteret i 15 år under ledelse af Louise Adrian. I 2004 kastede de sig ud i at lave en CD med forskellige danske kunstnere. Projektet fik megen medieomtale og derefter blev der efterspørgsel efter Fangekoret også på den anden side af tremmerne. Overskuddet fra salg af CD en går til Børns Vilkår. Koret har siden 2004 doneret 145.000 til dette formål. Kom og få en oplevelse ud over det sædvanlige, en musikoplevelse der taler til hjertet. Der er fri entre.

Aktiviteter November 25. 28. 30. December 11. Julegudstjeneste for de mindste 11.00 16. Tirsdagsmøde Lucia og julestue 14.00 18. Centerskolens juleafslutning 16.30 19. 22. 28. Juleafslutning, Sct. Jørgens Juleafslutning, Sydbyskolen Juletræsfest 10.00 Januar 4. 25 års jubilæumskoncert - se s. 6 15.00 6. Menighedsrådsmøde 19.00 11. Nytårsfest 18.00 13. Tirsdagsmøde ved Jan Arnt 14.30 18. Musikskolens nytårskoncert 16.00 27. Filmaften Niceville 19.00 28. Mad i sjælen 17.15 Februar 3. 14. 15. 17. 18. 19. 22. 24. 25. Julekoncert med Lene Siel 19.30 (billetter købes ved indgangen) Natkirke i Sct. Mortens Kirke 18.00 Fernisering Hanne Gro 10.00 Menighedsrådsmøde 19.00 En eftermiddag i Ruslands tegn 14.30 Fastelavn for børn og familier 11.00 Menighedsmøde 10.00 Tirsdagsmøde, læge om demens 14.30 Askeonsdagsvandring, se bagsiden 19.30 Skt. Jørgens aften, pastor Massoud 19.30 Femkløveraften, Fangekoret,: s. 20 19.30 Filmaften, The Butler 19.00 Mad i sjælen 17.15 Marts 3. Menighedsrådsmøde 19.00 7. Korcafé 11.00 8. Indsamling Folkekirkens Nødhjælp Udflugt for kirkens frivillige Årets frivilligeudflugt gik til Maribo frilandsmuseum. Videre til kaffe og kage i Bangs Have. Så var videre til Gedesby kirke hvor vi hørte om kirken og den store oversvømmelse i slutningen af 1800-tallet. Vi sluttede af med middag på Udby kro. Der var godt humør, brug for praktisk tøj, god chauffør, Poul på harmonika, Gustav bag mikrofonen, så alt i alt en god dag

Gudstjenesteliste November 26. Mad i sjælen 30. December 2. Birkebjerg med nadver 10.00 RHO 4. De ni læsninger 19.30 JV 7. 2. søndag i advent 10.00 LJN1. 14. 3. søndag i advent 10.00 JV 21. 4. søndag i advent 10.00 RHO 24. Jul på Birkebjerg 11.00 JV Juleaften 14.00 og 16.00 JV Juledag 10.00 LJN 2. juledag 10.00 RHO Julesøndag - juletræsfest 10.00 JV 25. 26. 28. Januar 1. 4. 6. 11. 18. 25. 28. 17.15 LJN 1. søndag i advent 10.00 LJN - højmesse for alle aldre Nytårsdag 15.00 LJN Hellig tre konger 10.00 JV Birkebjerg med nadver 10.00 RHO 1. s.e. hellig tre konger 10.00 JV Nytårsfestgudstjeneste 18.00 JV 2. s.e. H.3K. 10.00 RHO 3. s.e. H.3K. for alle aldre 10.00 LJN Mad i sjælen 17.15 LJN Februar 1. Septuagesima, Kyndelmisse 19.00 LJN 3. Birkebjerg med nadver 10.00 LJN 8. Seksagesima 10.00 RHO 15. Fastelavns søndag 10.00 JV 22. 1. søndag i fasten 10.00 LJN Gospelgudstjeneste 19.00 præsterne 25. Mad i sjælen 17.15 RHO Marts 1. 2. søndag i fasten 10.00 JV/RHO 3. Birkebjerg med nadver 10.00 JV 8. 3. søndag i fasten 10.00 JV Morgenandagter Hver torsdag morgen kl. 9.15 holder vi morgenandagt. Kom og start dagen med salmesang og tag en tanke med hjem. NB! ikke hele december måned Gudstjeneste - for alle aldre Er et tilbud til famlier med børn, hvor vores kirkemedarbejder Birgitte går i sognegården med dem under højmessen og sammen med dem forbereder noget de vil vise menigheden Mad i sjælen sidste onsdag i måneden Sidste onsdag i hver måned mødes vi til en familievenlig gudstjeneste med fællesspisning bagefter. Det er gratis Birkebjerg Den første tirsdag i måneden er der nadvergudstjeneste på plejehjemmet. Alle er velkomne. Gospel i kirken Husk Gospelgudstjeneste med Laura Kjærsgård (kendt fra X-faktor) og konfirmander fra forskellige kirker i Næstved og omegn - i Skt. Jørgenss kirke d. 22. februar kl. 19.00.