NOTAT Referat af møde den 12. april 2018. 13. april 2018 Journal nr. Tilstede ved mødet: Marianne Lund Ujvári, Kaj Larsen, Poul Erik Pedersen, Anker Gold, Susanne Persson, Birgitte Garde, Per Seerup, Esben Ingerslev, Inge Christoffersen Holding, Steen Kobberø-Hansen, Søren Gludsted, Enok Vestergaard, Erik Thalling, Charlotte Falsmar. Sagsbehandler TKOEE Afbud fra suppleant for Friluftsrådet Birgit Lehmann og Niels Sættem, Dansk Skovforening. Per Seerup: oplæg om råstofudgravning. Hvordan skal kommunerne fremover håndtere råstofgravning i kommuneplanen. Det er vigtigt med en interesseafvejning i forhold til erhverv, jordbrug/skovbrug og naturinteresser. Hvad skal vores arbejde i naturrådet munde ud i. - Forslag i digitalt kort - Forslag til generelle udviklingstræk Råstofplanen er en regional plan. Den nuværende plan er fra 2016. En råstofplan skal udpege graveområder og udpege interesse områder. Der er både interesseområder og graveområder i alle 6 kommuner i naturrådet. Råstofplanen er en 12 årig plan, men kan revideres hvert 4. år ligesom kommuneplanen. I graveområderne er der mulighed for at give en gravetilladelse. Graveområder er nøje afgrænset på kort det er interesseområderne ikke. Der graves efter grus, sand, ler, sten og kalk. Ejeren af området beslutter om en evt. gravetilladelse skal udnyttes. Store kraner kan grave 10 meter ned under vand. Dog som regel ikke under ler. Her stopper gravningen. Man må grave i vand i det sekundære grundvandsmagasin man må ikke grave ned til det primære grundvandsmagasin. Potentiel natur kan skabes i gravehullet, Fisk og andre dyr indfinder sig, pionerarter m.v. Naturrådets interesse er de udpegede graveområder ikke interesseområderne. Naturrådet bør komme med forslag til, hvad der skal ske med råstofgrave, når der ikke udvindes råstoffer længere. Grave områder kan indgå som potentielle økologiske områder.
Debat: Adgangsmuligheder til det nedlagte råstofgraveområde bør beskrives. Poul Erik Pedersen er medlem af Regionens råstof-følgegruppe. Han opfordrer andre fra Naturrådet til at deltage i Regionens råstof-følgegruppe. Birgitte: et lergravs område i Fredensborg Kommune har udviklet sig til et interessant naturområde. DOF mener, at naturen må gå forud for alt andet, som den vigtigste interesse i nedlagte råstofområder. Anker: I en gravetilladelse står der specifikt hvordan retablering skal ske. Det kræver penge af ejer. Marianne: Gravetilladelsen kan også stille krav om at der ikke må sprøjtes og gødskes. Enig om at råstofgrave skal blive til natur skal have lov til at ligge, når gravning er ophørt. Vi kan ønske adgang, men ikke kræve det. Steen: Hvad er konsekvensen af udpegning af råstofgravene på Grønt DKkort. Per: Udpegningen kan skabe grundlag for en særlig natur udvikler sig på skrænterne i grusgrave. Kan Naturrådet skrive en tekst i fællesskab med input til kommunerne om positive og negative konsekvenser for udpegningen. Esben: Fortæller om et jorddeponi i et naturområde. Ville foretrække at jorden placeres i en ophørt grusgrav i stedet for. Jorden er vel ikke forurenet, når den lægges i et naturområde. Marianne: I grusgrave skabes en næringsfattig naturtype. Det har vi ikke så meget af. Derfor bør der ikke køres nærringsrig jord til grusgraven. Søren Gludsted: Udtrykker ønske om at man ikke bruger ordet økologisk, hvad angår de økologiske forbindelser (som skal udpeges i Grønt Danmarkskort). Det er at forveksle med økologi i landbruget. Afrunding/beslutning: Per vil justere punkt 1 og 2 i sit oplæg om råstofgrave og skriver et forslag på 10-15 linjer, som Naturrådets input til Grønt Danmarkskort. Kaj Larsen: oplæg om rekreative aktiviteter. Både foreninger og private nyder rekreative aktiviteter i naturen. De rekreative aktiviteter giver ikke ny natur, men mulighed for at opleve naturen. Der er mulighed for at Naturrådet f.eks. kan foreslå anlæg af stier. Der ligger nogle retningslinjer i et oplæg fra Vejle Kommune, som vi kan lade os inspirere af. Der skal tages hensyn til både erhverv, miljø og natur. Vi slider på naturen, henkaster affald, kører i bil hen til den sti, hvor vi vil gå eller cykle. Rekreative interesser kan kollidere (f.eks. en ornitolog og en mountain biker). Eller en kvægholder, som ikke ønsker at folk går ind på græsningsarealerne. Han opfordrer til at kommunerne laver bynær natur. 2/5
Anbefaler at stier fastholdes og at der samarbejdes om udbygning af stier og opholdsarealer/faciliteter i forbindelse med stierne. Debat: Birgitte. Det er vigtigt med differentiering af stierne og dermed belastning af stierne (store grus/asfalt-stier modsat små trampestier). Ønsker bedre skiltning på både lange ruter og i skove. Per og Poul Erik. Ridestien til Esrum Kloster nævnes som et godt eksempel på samarbejde mellem kommuner og organisationer. Vi skal blive bedre til at koordinere på tværs af kommunegrænser. Naturrådet vil gerne have mere formidling. Evt. skrive nogle principper ned om formidling, som input til kommunerne til Grønt Danmarkskort. Der skal være formidling til borgerne, så de føres de rigtige steder hen, så sårbar natur kan beskyttes. Anker Gold: Skovbruget søger nye muligheder for indkomst. Drift af arealer i forbindelse med naturbenyttelse koster. Vi ønsker brugerbetaling. Steen: Gerne skilte med besked om at tage hensyn til naturen. Vi støtter ikke brugerbetaling på adgang til natur. Erik: Hundeskove og bynær natur er velkomment. Oplysning om at tage hensyn til naturen (ikke grave planter op) er vigtig. Søren: Glimrende at lodsejer laver stier, men det er ikke gratis. Der opstår ofte problemer med mountain bikere og heste. Hvem skal tage sig af de problemer ejer eller kommunen. Poul Erik: Politisk debat i kommunerne om naturbenyttelse og økonomi er vigtig. Lis: Det er i orden, hvis Naturrådet ønsker at give kommunerne input om udgifter i forbindelse med naturbenyttelse. Oplæg: Enok Vestergaard: Store landbrug Der er forskel på opfattelsen af, hvad er god natur og kulturhistorie. Der er udsendt et ønske til kommunerne om en liste/et kort over alle husdyrbrug over 20 dyreenheder. Vi bør undgå at indtegne forslag til Grønt Danmarkskort ind over private områder. Frivillighed til naturprojekter er en nødvendighed. Vi må ikke tvinge noget igennem. Vi vil friholde alle markblokke fra Grønt Danmarkskort. I hvert fald de privatejede markblokke. Der bør lægges bufferzoner omkring husdyrbrugene. De er mere truede end rødliste-arterne. Husdyrbrugene bruges som besøgsgårde m.v. og de har mange besøgende. Dermed også en stor kulturværdi. Det bliver svært at udvikle husdyrbruget fremover, blandt andet på grund af kravene til begrænsninger i ammoniakfordampning. Natura 2000 har indskrænket vores handlemuligheder. 3/5
Debat: Marianne: Hvornår er I tvunget. Grønt Danmarkskort er en udpegning og kommunen skal spørge inden den udfører tiltag. De eksisterende økologiske forbindelser har jo ligget der længe uden at noget sker. Markblokke kan også være 3 beskyttet natur skal de også tages ud af Grønt Danmarkskort? Enok: Grønt Danmarkskort tegnes med et formål, og ikke bare for at der ikke skal ske noget. Landbruget har erfaring med at der indføres nogle nye bestemmelser omkring Natura 2000 og 3 og at det senere giver begrænsninger for landbruget og ikke var forudset eller oplyst om. 3 er f.eks. udpeget uden info til ejere og der kommer ingen kompensation til lodsejerne. Natura 2000 og statsskovene skal med på Grønt Danmarkskort. Erhvervet er repræsenteret med kun en tredige del i Naturrådet. Så selvom vi bærer jorden og økonomien, så kan vi kun komme med en mindretals udtalelse. DN har ønsket fredning af et område i Gribskov og Helsingør kommuner (Keldsø). En fredning som alle lodsejerne er imod. Meget uheldigt at DN insisterer. Inge: Vi kan udpege alle de offentlige områder til Grønt Danmarkskort. Ved private områder skal lodsejer høres, og hvis de siger nej bør Naturrådet tage arealet ud af udpegningsforslaget. Anker Gold: Statens bestemmelser kan kaldes erstatningsfri regulering. Vi bør forholde os til det. Lodsejere skal godtgøres for deres ulejlighed i forbindelse med naturprojekter og nye bestemmelser. Kaj: Idéen med Grønt Danmarkskort er, at vi skal finde ny natur. Afrunding/opsummering: Landbruget anser det for meget vigtigt: - At ejer inddrages og at alt er frivilligt - Markblokke friholdes - Bufferzoner omkring husdyrbrug indtegnes Snak om inddragelse af borgere: Enighed om, at hver organisation informerer egne brugere/borgere. Frivillighed og lodsejerinddragelse er vigtig. Udarbejdelse af rapport Per Serup havde forslag til skitse for rapport og foreslog at dem der holdt oplæg på mødet kort formulerer skriftligt materiale til brug i rapporten. Følgende skabelon for rapportudarbejdelse kan bruges. Indledning: Introduktion til arbejdet hvad skal produktet bruges til ophæng (beskrivelser fra vejledning) konsekvenser af en kommuneplan Beskrivelse af arbejdsform 4/5
Indhold: Kortbilag + supplerende forklarende beskrivelser, herunder forbehold hvis der er det (Her Generelle anbefalinger til planlægningsprincipper, der ikke knytter sig til geografier, herunder beskrivelser af forbehold Yderligere reflektioner i forhold til arbejde med at skabe ny natur [Anvender det materiale medlemmerne har udarbejdet i forbindelse med oplæg formentlig skrives igennem af de forskellige bidragsydere i forlængelse af de fælles drøftelser vi efterfølgende har haft] Diverse Stort kort over markblokke printes til næste møde. 5/5