Referat Grønt Råd - Jammerbugt Kommune 19. april 2010 kl Mødelokale 2

Transkript

1 Referat Grønt Råd - Jammerbugt Kommune 19. april 2010 kl Mødelokale 2

2 Dagsorden: Siden sidst Vand og Naturplaner Vindmøller ved Klim Invasive dyrearter og skadevoldende vildt Miljøvurdering af kabelforbindelsen Skagerrak Danske Naturparker Efterbehandling af grusgrave til nærrekreativt område Eventuelt Tilstede: Jens Christian Golding Arne Andersen Knud Nørgaard (afbud) Lars Eriksen Christian Larsen Ole Larsen Gitte Clausen Ditte Svendsen Carsten Winding Henrik Damsgaard (ref.)

3 Siden sidst. Orientering om status for arbejdet med de projekter, der har været forelagt Grønt Råd. Kommunalt jord. 1

4 Vand og Naturplaner. Vand og Naturplaner blev i januar udsendt i teknisk forhøring i kommunerne. Jammerbugt Kommune har gennemgået planerne med henblik på at rette faktuelle fejl i planerne. Både vand og Naturplaner blev i januar måned 2010 udsendt i en teknisk forhøring. Formålet med forhøringen var alene at give kommunerne mulighed for at gennemgå planerne og få rettet faktuelle fejl i baggrundsmaterialet. Forvaltningen har gennemgået planerne og sendt en række bemærkninger til planerne. De fleste bemærkninger er rettelser til faktuelle fejl i materialet. Det kan være fysiske ting som spærringer i vandløb som enten ikke eksisterer, ligger et andet sted eller er af en anden karakter end beskrevet. Derforuden er der også indmeldt opmærksomhedspunkter, som forvaltningen ønsker skal indgå ved revideringen af planerne. Forvaltningens oplæg blev taget til efterretning. Grønt Råd orienteres når der er nyt vedr. Vand- og Naturplaner. 2

5 Vindmøller ved Klim. Planlægningen for udskiftning af de eksisterende møller ved Klim Fjordholme er nu startet. Der afholdes borgermøde d. 21. april Den eksisterende vindmøllepark ved Klim Fjordholme forventes udskiftet med nye og mere effektive møller indenfor få år. Området er udpeget til opsætning af vindmøller i den nye kommuneplan for Jammerbugt Kommune, Helhedsplan 09. Den nye vindmølle park forventes at bestå af 15 til 30 med en totalhøjde på 130 til 150 m. Når parken er fuldt udbygget forventes den at producere 5 gange mere end den eksisterende park. De landskabelige konsekvenser ved at opstille de nye store møller skal klarlægges og vurderes gennem den kommende planlægning. Vindmølleparken placeres nær ved fuglebeskyttelsesområdet Vejlerne. For at få et solidt grundlag for vurdering af konsekvenserne af vindmølleparken igangsættes et et-årigt forstudie af fuglenes forekomst og adfærd. De næste skridt i planlægningen er: et borgermøde d. 21. april 2010 en miljøvurdering og VVM redegørelse. et kommuneplantillæg med retningslinjer for lokalplanlægning af projektet. en lokalplan med de præcise retningslinjer for opstilling af vindmøller i området. Grønt Råd vil blive orienteret i forbindelse med de næste skridt i processen. Folder om vindmøller ved Klim Ved godkendelse af møllerne skal det vurderes, om det er muligt at afskærme lyset på toppen af møllerne, så det ikke virker generende set fra jorden. 3

6 Invasive dyrearter og skadevoldende vildt. Ejer eller bruger af et areal har en mulighed for at opnå tilladelse til at der bekæmpes skadevoldende vildt på et areal. Det er en forudsætning, at det er en jæger med jagttegn der udfører reguleringen. Der er kommet ny bekendtgørelse om vildtskader med ikrafttræden 1. januar Det er ejeren eller brugeren der får en tilladelse til regulering. Det gælder også for de kommunale arealer. Sagen forelægges Grønt Råd med henblik på en drøftelse af, om det vil være ønskeligt, at der udarbejdes en politik for begrænsning af invasive dyrearter og skadevoldende vildt på de kommunale arealer. Bekendtgørelse om vildtskader, bekendtgørelse nr af 15/12/2009. Forvaltningen skal skaffe overblik over eksisterende aftaler. I forbindelse med forvaltningens arbejde med at skaffe overblik over drift og anvendelse af de kommunalt ejede jorde, skal emnet indgå som en del af politikken for den fremtidige anvendelse. 4

7 Miljøvurdering af kabelforbindelsen Skagerrak 4. Energinet.dk ønsker at etablere et nyt jordkabel fra Tjele over Bulbjerg til Norge. Projektet udløser et kommuneplantillæg til Helhedsplanen. Planlægningen af en kabelforbindelse mellem Danmark og Norge, Skagerrak 4 er startet. Forbindelsen er en forudsætning for, at Danmark fremover kan transportere strøm fra en større mængde vindkraft, og for at el-markedet kan blive mere velfungerende og konkurrencepræget. Skagerrak 4 vil blive fremført som et jordkabel fra Tjele i Viborg kommune, gennem Vesthimmerlands kommune til Aggersund og videre til Bulbjerg i Jammerbugt kommune. ca. 90 km. Kablet føres fra Danmark til Norge som et søkabel ca. 130 km langt. Skagerrak 4-forbindelsen vil desuden bestå af to stationsanlæg - et i Tjele i Danmark og et i Kristiansand i Norge. I forbindelse med planlægningen udlægges et undersøgelsesbælte på 200 m. Enkelte steder hvor der er særlige hensyn udvides bæltet til 1000 m. Ved nedgravningen af kablet graves en 2m. bred kabelrende. Muldjord og råjord holdes adskilt og føres tilbage for at mindske påvirkningen af arealerne. Der udlægges et arbejdsbælte på 15 m. i bredden. Efterfølgende vil der blive tinglyst et deklarationsareal på 7m. Dette areal skal friholdes på træer. Det betyder, at de steder hvor kabelforbindelsen løber gennem skovområder vil der være en synlig stribe uden træer. På dyrkede samt lysåbne arealer vil kabelforbindelsen ikke være synlig. Gennem Vester Torup Klitplantage føres kablet frem i samme trace som de eksisterende kabler. I tilfælde af at kablet skal føres gennem beskyttet natur anvendes der i stor udstrækning underboringer. Projektet udløser et kommuneplantillæg til Helhedsplanen. Kommuneplantillægget vil blive sendt i offentlig høring i 8 uger. Grønt Råd vil blive orienteret i forbindelse med næste høring. Kortbilag med traceforslag. Linjeføringen skal i videst mulig følge eksisterende linjeføringer af kabler. Linjeføringen mellem Aggersund og hovedvejen følger med få undtagelser den eksisterende linjeføring for højspændingsmaster. En anden linjeføring vil medføre en længere kableføring. 5

8 Danske Naturparker. Friluftsrådet har lanceret et nyt begreb Naturparker. Naturparker skal være betegnelsen for større sammenhængende naturarealer ar regional betydning. Naturparkerne skal være kommunalt forankrede. Friluftsrådet starter et projekt om naturparker som skal løbe over en periode på tre år. Baggrunden for igangsættelsen af projektet omkring naturparker er bl.a. et ønske om at udbrede den arbejdsmetode, der er blevet anvendt i forbindelse med nationalparkprocessen, og som har givet et løft til forvaltningen af de pågældende områder. Arbejdsmetoden har båret præg af udstrakt borgerinddragelse og en helhedsorienteret tilgang til forvaltningen af de pågældende områder. Friluftsrådet har beskrevet følgende definition af en naturpark. Danske naturparker er større sammenhængende landskaber af regional betydning. De vil ofte indeholde naturområder af national og international betydning. De er velafgrænsede med stor landskabelig skønhed, naturrigdom og kulturhistorisk værdi. De repræsenterer landskaber karakteristiske for landets forskellige egne, som bør nyde særlig beskyttelse af hensyn til nuværende og kommende generationer. Formålet med naturparker er at de skal: skabe bedre forhold for dyr og planter, udvikle økologiske sammenhænge, samt styrke biodiversitet og naturkvalitet skabe plads til mere dynamisk natur styrke befolkningens muligheder for at dyrke friluftsliv og opleve naturen bevare den kulturelle arv og mangfoldigheden i kulturlandskabet skabe naturglæde, stolthed, identitet og gode oplevelser for befolkningen og områdets gæster bruge borgerinddragelse som et bærende element i etableringen, udviklingen og opretholdelsen af naturparkerne bidrage til at drift og produktion understøtter målsætningerne med naturparken fremme økonomisk og social udvikling i samfundene i og omkring naturparken være et forbillede for forvaltningen af det danske landskab Naturparker etableres formelt via kommuneplanlægningen, hvor naturparken afgrænses og de planmæssige retningslinjer fastlægges. Kommuneplanen fastlægger samtidig rammerne for naturparkplanen. For hver naturpark skal der udarbejdes en naturparkplan. Naturparkplanen skal beskrive visionerne og målene med naturparken på længere sigt. Samtidig skal den indeholde afsnit, der viser konkret, hvilke mål der søges realiseret i den periode naturparkplanen omfatter og hvordan de søges realiseret. Friluftsrådet har med baggrund i tankerne om naturpark startet et pilotprojekt. Fristen for tilmelding var 1. april 2010, så det er ikke muligt at deltage i pilotprojektet Sagen forelægges Grønt Råd med henblik på en diskussion af om rådet vil anbefale Jammerbugt Kommune på sigt at udpege et område som naturpark samt en drøftelse af hvilke områder der vil kunne være egnet som naturpark 6

9 Friluftsrådets notat vedr. naturparker. Friluftsrådets notat rummer en række gode tanker, der bør indtænkes i den kommunale planlægning samt ved arbejdet med vand- g naturplaner. Beskyttelse af grundvand skal også indtænkes. 7

10 Efterbehandling af grusgrave til nærrekreativt område. Et grusgravsareal vest og nordvest for Jetsmark Kirke ønskes retableret til et nær rekreativt område med søer. Flere firmaer har fremsendt ansøgninger om at genoptage eller forlænge deres ansøgninger om gravning af grus på arealer i det regionale råstofområde vest og nordvest for Jetsmark. I forbindelse med ansøgningerne sendt et Skitseforslag til efterbehandling. Baggrunden for skitseforslaget er en vision om et nærrekreativt område for Pandrup by. I området kan tænkes en vifte af aktiviteter ind. Inden forvaltningen vi går i gang med konkret sagsbehandling er det planen, at indkalde naboer og nærtboende til et møde om ansøgningerne og bl.a. præsentere forslag til efterbehandlingsplan. En gruppe af naboer har lagt et stort arbejde i at forsøge at undgå, at den nordligste del af arealet med i Råstofplan Nu hvor arealet er udpeget som regionalt råstofområde, er det sandsynligt at der bliver givet en gravetilladelse. Inden mødet med naboerne finder sted, skal skitseforslaget vurderes om vi tiltræder eller det skal revideres. Grønt Råd bedes forholde sig til at der bliver gravet grus i en periode og forslaget om at arealet efterfølgende efterbehandles til et nærrekreativt område med søer. Skitseforslag til efterbehandling. Jetsmark oversigtskort 1 Jetsmark oversigtskort 2 Der bør arbejdes videre med planerne. Det bør vurderes, om arealet skal efterbehandles til rekreative formål eller natur. Hvis arealet ønskes anvendt til rekreative formål, skal offentlighedens adgang sikres og etablering og vedligeholdelse af stier skal vurderes. 8

11 Eventuelt. Mulighederne for retablering af Ingstrup Sø forelægges på næste møde. 9