Ændringshistorik til vejledning: 3.222 Betonelementer, montage R.3.00 2017-12-04 Denne ændringshistorik angiver ændringer i forhold til den tidligere version ved en sammenligning mellem den nye gældende version og den tidligere publicerede version. Slettet tekst i den tidligere version er markeret med rød tekst. Tekst som er tilføjet i den nye version er markeret med blå tekst
Indholdsfortegnelse Side : 1/55 Udarbejdet: Kontrolleret: Godkendt: Indholdsfortegnelse... 1 1. Orientering... 6 1.1 Generelt...6 1.2 Definitioner...7 2. Omfang... 8 2.1 Generelt...8 2.2 Bygningsdele...8 2.3 Projektering...9 2.4 Byggeplads... 10 2.5 Sikkerhed og sundhed... 10 2.5.1 Generelt... 10 Den 11 2.5.2 Særligt farligt arbejde og særlige risici... 11 2.5.2.1 Generelt... 11 2.5.2.2 Betonelementer... 13 2.5.2.3 Montage... 13 2.6 Omgivende miljø... 14 2.7 Kvalitetsledelse... 15 2.7.1 Generelt... 15 2.7.2 CE-mærkning mv... 15 2.7.3 Garantierklæringer... 15 2.7.4 Kontroldokumentation... 16 2.7.5 D&V-dokumentation... 16 2.7.6 Autorisation og uddannelse... 16 2.7.6.1 Generelt... 16 2.7.6.2 Varmt arbejde... 17 2.8 Arbejdets planlægning... 17 2.9 Undersøgelser... 18 2.10 Prøver... 19 2.11 Gennemføringer, påmonteringer og retableringer... 19 2.12 Rengøring... 19 3. Generelle specifikationer... 20 3.1 Generelt... 20 3.1.1 CE-mærkning mv... 20 3.1.2 Byggeplads... 20 3.1.2.1 Generelt... 20 3.1.2.2 Beskyttende foranstaltninger... 20 3.1.2.3 Transport, oplagring og montage... 21 3.1.2.3.1 Generelt... 21 3.1.2.3.2 Tilkørselsforhold... 21 3.1.2.3.3 Lagring og montering af betonelementer... 22 3.1.2.4 Stillads... 22 3.1.3 Arbejdets planlægning... 22 3.1.3.1 Generelt... 22
Indholdsfortegnelse Side : 2/55 3.1.3.2 Plan for montage... 23 3.1.3.3 Montage-/håndteringsanvisning... 23 3.2 Referencer... 23 3.2.1 Generelt... 23 3.2.2 Referencer der er generelt gældende for arbejdet... 26 3.2.2.1 Generelt... 26 3.2.2.2 Sikkerhed og last... 26 3.2.2.3 Betonkonstruktioner generelt... 26 3.2.2.4 Beton, materialer... 26 3.2.2.5 Armering med tilknyttede dele, materialer... 26 3.2.2.6 Betonkonstruktioner, udførelse... 26 3.2.3 Referencer der er gældende for specifikke dele af arbejdet... 26 3.2.3.1 Generelt... 26 3.2.3.2 Projektering... 27 3.2.3.3... 27 Stilladser, afstivninger mv.... 27 3.2.3.4 Overflader... 27 3.2.3. 27 5 Geoteknik... 27 3.2.3.6 Betonelementer... 27 3.2.3.7 Varmt arbejde... 27 3.2.3.8 Brand... 27 3.3 Projektering... 27 3.3.1 Generelt... 27 3.3.2 Dokumentation... 27 3.4 Undersøgelser... 29 3.4.1 Generelt... 29 3.4.2 Dokumentation... 29 3.5 Materialer og produkter... 29 3.5.1 Generelt... 29 3.5.2 Indstøbningsdele... 31 3.5.2.1 Generelt... 31 3.5.2.2 Specialfremstillede indstøbningsdele af stål... 32 3.5.2.3 Bindere... 32 3.5.3 Slap armering... 32 3.5.4 Spændarmering og tilhørende dele... 33 3.5.4.1 Generelt... 33 3.5.4.2 Spændarmering... 33 3.5.4.3 Spændarmeringssystem inkl. forankringer, koblinger, foringsrør mv.... 34 3.5.4.4 Injektionsmørtel... 34 3.5.5 Beton... 34 3.5.6 Fugebånd... 35 3.5.7 Fugtmembran... 35 3.5.8 Isoleringsmaterialer... 36 3.5.9 Fuger... 36 3.5.10 Slipmidler (formolie)... 37 3.5.11 Forseglingsmidler... 37 3.5.12 Støvbinder... 37
Indholdsfortegnelse Side : 3/55 3.5.13 Kapillarbrydende lag... 37 3.5.14 Støbeunderlag... 37 3.5.15 Afstandsholdere... 37 3.6 Udførelse... 37 3.6.1 Generelt... 37 3.6.2 Mål og tolerancer... 37 3.6.3 Gennemføringer, påmonteringer og retableringer... 38 3.6.4 Demontering... 38 3.6.5 Opretning... 38 3.6.6 Overflader... 38 3.6.7 Form... 39 3.6.7.1 Generelt... 39 3.6.7.2 Styrke og stivhed... 39 3.6.7.3 Formsystemer mv.... 39 3.6.7.4 Pilhøjder... 39 3.6.7.5 Udsparinger, huller mv.... 39 3.6.7.6 Affasninger... 39 3.6.7.7 Slipmidler (formolie)... 39 3.6.7.8 Færdiggørelse... 39 3.6.7.9 Afformning... 40 3.6.8 Indstøbningsdele... 40 3.6.8.1 Generelt... 40 3.6.8.2 Specialfremstillede indstøbningsdele af stål... 40 3.6.8.3 Bindere... 40 3.6.8.4 Løfte- og montageanordninger... 40 3.6.8.5 El-rørsamling ved etagekryds... 40 3.6.9 Slap armering... 40 3.6.9.1 Generelt... 40 3.6.9.2 Bukkelister... 40 3.6.9.3 Dæklag og armeringsafstande... 40 3.6.9.4 Forankring og stød... 40 3.6.9.5 Svejsning, varmbukning mv.... 41 3.6.9.6 Støbeskel... 41 3.6.9.7 Udsparinger og huller... 41 3.6.9.8 Montering af armering i eksisterende beton... 41 3.6.9.9 Færdiggørelse... 41 3.6.10 Spændarmering og tilhørende dele... 41 3.6.10.1 Generelt... 41 3.6.10.2 Dæklag og armeringsafstande... 41 3.6.10.3 Forbukning... 41 3.6.10.4 Svejsning, varmepåvirkning mv.... 41 3.6.10.5 Foringsrør... 41 3.6.10.6 Færdiggørelse... 41 3.6.10.7 Opspænding... 42 3.6.10.8 Injektion... 42 3.6.10.9 Indstøbning af forankringsanordninger... 42 3.6.11 Støbning... 42 3.6.11.1 Generelt... 42 3.6.11.2 Hærdning, efterbehandling og beskyttelse... 42
Indholdsfortegnelse Side : 4/55 3.6.11.3 Støbeskel... 42 3.6.11.4 Indstøbningsdele... 42 3.6.11.5... 43 Tilstøbning af huller mv.... 43 3.6.11.6 Udstøbning af konstruktive fuger... 43 3.6.12 Fugebånd... 43 3.6.13 Fugtmembran... 43 3.6.14 Isolering... 43 3.6.15 Fugning... 43 3.6.16 Støvbinding... 43 3.6.17 Finudgravning... 43 3.6.18 Udlægning af kapillarbrydende lag... 43 3.6.19 Udlægning af støbeunderlag... 43 3.7 Relationer til andre arbejder... 43 3.7.1 Generelt... 43 3.7.2 Forudgående arbejder... 44 3.7.3 Koordinering... 44 3.7.4 Overdragelse af betonelementer... 44 3.8 Sikkerhed og sundhed... 44 3.8.1 Generelt... 44 3.8.2 Særlig farligt arbejde og særlige risici... 45 3.9 Kontrol... 46 3.9.1 Generelt... 46 3.9.2 Projekteringskontrol... 46 3.9.3 Kontrol af undersøgelser... 47 3.9.4 Materiale- og produktkontrol... 47 3.9.5 Modtagekontrol... 47 3.9.6 Udførelseskontrol... 47 3.9.6.1 Generelt... 47 3.9.6.2 Overflader... 47 3.9.6.3 Stillads, afstivning, form mv.... 47 3.9.6.4 Indstøbningsdele... 47 3.9.6.5 Slap armering... 47 3.9.6.6 Spændarmering og tilhørende dele... 47 3.9.6.6.1 Generelt... 47 3.9.6.6.2 Injektion... 48 3.9.6.7 Støbning... 48 3.9.6.7.1 Hærdning og efterbehandling... 48 3.9.6.7.2 Støbeskel... 48 3.9.6.7.3 Konstruktive fuger og recesser... 48 3.9.6.8 Fugebånd... 48 3.9.6.9 Fugtmembran... 48 3.9.6.10 Isolering... 48 3.9.6.11 Mål og tolerancer... 48 3.9.7 Slutkontrol... 48
Indholdsfortegnelse Side : 5/55 4. Bygningsdelsbeskrivelser... 49 Bilag 1 Udbudskontrolplan... 53 Arbejdsbeskrivelser opbygges efter denne indholdsfortegnelse, hvor punkter, der ikke er relevante, slettes, ligesom punkterne i den projektspecifikke beskrivelse kan suppleres med nye punkter efter behov, jf. reglerne herfor i bipsmolio B1.000, Beskrivelsesanvisning struktur. Et punkt som Andre ydelser med underpunkter bør undgås. Indholdsfortegnelsen i det digitale værktøj kan, afhængig af valg af paradigme, også benyttes til revisionsstyring som beskrevet i bips B1.000, Beskrivelsesanvisning struktur.
1. Orientering Side : 6/55 1. Orientering 1.1 Generelt Forskrifterne i denne basisbeskrivelses kapitel 1, 2 og 3 gælder sammen med forskrifterne i bips B2.220, basisbeskrivelse - beton, generelt og pladsstøbt. Derfor skal der ved angivelse af projektrelaterede forskrifter og eventuelle projektspecifikke tilføjelser og/eller fravigelser til basisbeskrivelsen altid tages hensyn til både forskrifterne i nærværende basisbeskrivelse og forskrifterne i bips B2.220, basisbeskrivelse - beton, generelt og pladsstøbt. Basisbeskrivelsen, og kun denne, er styknummereret, således at man i den projektspecifikke beskrivelse på en simpel og entydig måde kan referere til indholdet i basisbeskrivelsen. Styknumrene i nærværende basisbeskrivelses punkter fortsætter fra, hvor styknumrene i bips B2.220, basisbeskrivelse - beton, generelt og pladsstøbt stopper. Dette er for at markere sammenhængen mellem denne basisbeskrivelse og bips B2.220, basisbeskrivelse - beton, generelt og pladsstøbt. Hvor man har brug for henvisninger til basisbeskrivelsens styknumre, anvendes formuleringen "Ad stk. ". Sådanne henvisninger placeres efter den øvrige projektspecifikke tekst, som ikke refererer direkte til basisbeskrivelsens styknumre. Herved undgås, at man kunne opfatte en projektspecifik tekst, der ikke direkte refererer til basisbeskrivelsen, som en fortsættelse af det sidste Ad stk.. I beskrivelser bruges ofte vendingen medmindre andet er angivet i. For at minimere omfanget af dette er hierarkiet angivet i basisbeskrivelsens stk. 1-43 og dækker således arbejdet i sin helhed. I dette punkt angives andre basisbeskrivelser, der skal være gældende for arbejdet ud over dem, der eventuelt er angivet i basisbeskrivelsen. Hvis andre basisbeskrivelser er gjort gældende enten i basisbeskrivelsen, eller ved at man tilføjer én eller flere i den projektspecifikke beskrivelse, skal der i den projektspecifikke beskrivelse angives eventuelle opdateringer til disse basisbeskrivelser. Man skal derfor kontrollere, om der er sådanne opdateringer på bipsmolios hjemmeside. Herudover kan der være projektspecifikke tilføjelser og/eller fravigelser til disse andre basisbeskrivelser, man skal angive. Dette gøres ved ud for det relevante punkt at angive, hvilken basisbeskrivelse, hvilket punkt og hvilket styknummer, det vedrører. Eksempel: Ad B2.xxx punkt 3.5.2 stk. 3. udgår og erstattes afxaf x. Det bemærkes, at denne regel ikke gælder ved reference til basisbeskrivelsen B2.220. Det er den projekterendes ansvar at sikre, at alle for udførelsen nødvendige informationer herunder tekniske krav med tilhørende acceptkriterier samt krav til dokumentation og kontrol er indeholdt i arbejdsbeskrivelsen og/eller på tegninger/bygningsmodeller, jf. fx anneks A i DS/EN 13670,Udførelse af betonkonstruktioner.
1. Orientering Side : 7/55 Følgende bør altid angives i overensstemmelse med bips A113: Projektkoordinator Projekteringskoordinator Rådgiver-konstruktion Rådgiver-vvs Rådgiver-el Leverandør Stedfortrædende aktører. 1.2 Definitioner I dette punkt angives definitioner på begreber. Kommentarer fra et gennemsyn kan angive, at det gennemsete er eller ikke er tilstrækkeligt i henhold til specifikationerne eller det kan angive et alternativt forslag til det af entreprenøren foreslåede, hvor denne mulighed er givet entreprenøren. Et gennemsyn må ikke resultere i en ændring af specifikationerne og dermed en ændring i arbejdet. Sådanne ændringer i arbejdet skal behandles i henhold til AB 92 14. For såvel et gennemsyn som en godkendelse skal det klart fremgå, hvad der er gennemgået og konklusionen herpå. Til forskel fra et gennemsyn og en godkendelse kan byggeledelsenbygherrens tilsyn bede om materiale til orientering. Dette vil normalt ikke medføre en kommentering. bips A113, BR, regler for anerkendte statikeres virke og SBi 223 er alle under revision, og i forbindelse med de revisioner vil begreber blive bragt i overensstemmelse.
2. Omfang Side : 8/55 2. Omfang 2.1 Generelt Angivelsen af arbejdets omfang skal være entydig og fuldt dækkende. Omfanget angives i hovedtræk eventuelt suppleret med henvisning til steder, hvor der kan være givet en uddybende beskrivelse. Punkterne 2.4-2.7 korresponderer med kapitlerne 4-7 i byggesagsbeskrivelsen. I punkterne 2.4-2.7I de efterfølgende punkter i dette kapitel angives omfanget specifikt knyttet til dette arbejde. Er omfanget entydigt angivet i kapitlerne i byggesagsbeskrivelsen eller i plan for sikkerhed og sundhed henholdsvis arbejdsmiljøbeskrivelse for mindre byggepladser, kan man nøjes med en henvisning til de relevante punkter i byggesagsbeskrivelsen eller i plan for sikkerhed og sundhed henholdsvis arbejdsmiljøbeskrivelse for mindre byggepladser. 2.1 Generelt I en tilbudsliste kan være indeholdt regulerbare ydelser, der ikke er en direkte del af arbejdets omfang, men som eventuelt vil kunne blive inkluderet i arbejdet. Sådanne regulerbare ydelser bør alene angives i tilbudslisten. Følgende rollefordeling bør altid angives i overensstemmelse med bips A113: Projektkoordinator Projekteringskoordinator Rådgiver-konstruktion Rådgiver-vvs Rådgiver-el Leverandør Stedfortrædende aktører. Visse af aktørerne vil ikke nødvendigvis være kendte ved udbud, hvorfor det angives, at denne oplysning vil blive givet senere. Men der bør være stedfortrædende aktører, der kan handle på vegne af de aktører, der endnu ikke er fundet. 2.2 Bygningsdele I dette punkt skal der angives en oversigt over alle de bygningsdele, arbejdet omfatter. Arbejdets omfang kan angives ved en oplistning af de bygningsdele, der indgår i arbejdet. Hvis denne fremgangsmåde anvendes, skal alle bygningsdele angives, også de bygningsdele, der er dækket af kapitel 3. Generelle specifikationer, og som der ikke er lavet bygningsdelsbeskrivelser for. Er der lavet bygningsdelsbeskrivelser for samtlige bygningsdele, kan der henvises til disse. Alternativt kan anvendes en sammenfattende tekst, som skal være entydig og fuldt dækkende. Omfanget kan beskrives mere uddybende i bygningsdelsbeskrivelserne. Det skal angives, hvis arbejdet omfatter anvendelse af dele, hvis leverance ikke er omfattet af arbejdet, og/eller hvis andre arbejder påvirker udførelsen af de bygningsdele, der er omfattet af arbejdet.
2. Omfang Side : 9/55 Hvis der er knyttet en tilbudsliste til projektmaterialet, bør der være sammenfald mellem bygningsdels-id/titel på bygningsdelsbeskrivelse og posterne i tilbudslisten. Hvis projektsmaterialetprojektmaterialet skal indeholde mængder angives disse i tilbudslisten/mængdelisten og ikke i beskrivelsen. Det anbefales, at man giver bygningsdelene korte, beskrivende navne. Såfremt arbejdet indeholder såvel nedrivningsarbejder som renoveringsarbejder, anbefales det at gruppere disse. Eksempel: Arbejdet omfatter montage af følgende bygningsdele: -210.01001%ULK220003 Forspændte huldækelementer, montagemodel iht. bips A113: 4L -210.01002%ULK220007 Forspændte TT-dækelementer, montage.model iht. bips A113: 3L Følgende dele, der leveres af bygherrensom bygherreleverance, placeres og indstøbes under dette arbejde: Specialfremstillede indstøbningsdele J10 J16#UPC10 #UPC16. Følgende dele, der indgår i bygningsdelene, leveres og monteres af andet arbejde: Potentialudligning af armering. I stk. 2 er angivet omfanget af affald; selve affaldshåndteringen om det er den enkelte entreprenør, der selv bortskaffer affald eller om bygherren opstiller containere hertil angives i byggesagsbeskrivelsenplan for sikkerhed og sundhed henholdsvis arbejdsmiljøbeskrivelse for mindre byggepladser. 2.3 Projektering Hvis arbejdet indeholder projektering af konstruktionsafsnit og/eller bygningsdele, der indgår i det permanente bygværk, angives omfanget her, eksempelvis opdelt i underpunkter. Alternativt kan anvendes en sammenfattende tekst, som skal være entydig og fuldt dækkende. Følgende kan angives: Konstruktionsafsnit/bygningsdele Model iht. bips A113, fx 3L Hvilken dokumentation, der skal afleveres fx Erklæring om risikobehæftede forhold, Dokumentation af, at projekteringsydelser er kontraktmæssigt udført Antal eksemplarer projektmaterialet skal leveres i Hvornår projektmaterialet vil blive kommenteret fx inden for 10 arbejdsdage fra modtagelsen. I byggesagsbeskrivelsen skal være taget stilling til, hvilken KS-bekendtgørelse der er gældende: KS-bekendtgørelse for byggearbejder eller KS-bekendtgørelse for byggearbejder i alment byggeri mv. og ombygninger efter lov om byfornyelse og udvikling af byer.
2. Omfang Side : 10/55 Tekstforslag til begge bekendtgørelser er angivet projektspecifikt, den ikke relevante tekst slettes. Vær opmærksom på, at der for byfornyelse og udvikling af byer ikke er krav om erklæring af risikobehæftede forhold. Hvor der er angivet Dokumentation af, at projekteringsydelser er kontraktmæssigt udført, skal afleveres skal enten udfyldes med en dato eller en fase, fx sammen med projektforslaget. Hvor der er angivet eksemplarer/digitalt via skal angives hvilket medie, det digitale skal afleveres på som fx mail, CD, byggeweb mv. Man kan også vælge både eksemplarer og digitalt medie. Totaløkonomiske beregninger, der skal udføres iht. bekendtgørelse for byggearbejder i alment byggeri mv. og ombygninger efter lov om byfornyelse og udvikling af byer, gælder kun for nogle af disse byggerier. Hvilke fremgår af denne KS-bekendtgørelse. Hvis totaløkonomiske beregninger ikke er relevante, slettes dette krav projektspecifikt. Hvis bygherren har stillet yderligere krav til de projekterendes kvalitetssikringsindsats i forbindelse med projekteringen, skal omfanget angives her. Hvis der skal afleveres "som udført" projektmateriale, skal niveauet herfor angives fx iht. Ydelsesbeskrivelse for som udført. Supplerende oplysninger angives som fx afleveringstidspunkt. Grundlaget for og krav til projekteringen angives i punkt 3.3 Projektering. 2.4 Byggeplads I dette punkt angives omfanget af ydelser vedrørende byggepladsbyggepladsforanstaltninger, herunder vejrligsforanstaltninger, varmt arbejde, tilkørselsforhold, interimsforanstaltninger mv., der gælder specifikt for dette arbejde. Er sådanne oplysninger angivet i byggesagsbeskrivelsen eller i plan for sikkerhed og sundhed henholdsvis arbejdsmiljøbeskrivelse for mindre byggepladser, fordi de har interesse for andre, og dækker en oplysning entydigt en ydelse, kan man nøjes med en henvisning til det relevante punkt i byggesagsbeskrivelsen eller i plan for sikkerhed og sundhed henholdsvis arbejdsmiljøbeskrivelse for mindre byggepladser. Grundlag for og krav til byggepladsforanstaltninger angives i punkt 3.1.2 Byggeplads. 2.5 Sikkerhed og sundhed 2.5.1 Generelt I dette punkt angives omfanget af ydelserne knyttet til sikkerhed og sundhed, der gælder specifikt for dette arbejde, jf. indholdet af det tilsvarende kapitel i byggesagsbeskrivelsen og som ikke er særlig farligt arbejde og/eller omfatter særlige risici. Dette vil typisk være emner fra bips B1.011, Beskrivelsesanvisning - arbejdsmiljø, herunder grundlag for sikkerhed og sundhed som fx kontrol med
2. Omfang Side : 11/55 sikkerhedsforanstaltninger, byggepladsens indretning, byggepladsens færdselsområder, skurby og oplagsplads, arbejdsområder, tekniske hjælpemidler og vejrligsforanstaltninger herunder vinterforanstaltninger. Hvis forholdene vedrører det generelle arbejdsmiljø på byggepladsen, skal dette angives i plan for sikkerhed og sundhed eller i arbejdsmiljøbeskrivelse for mindre byggepladser. Det understreges, at den projekterende skal sikre, at det projekterede kan udføres uden fare for sikkerhed og/eller sundhed jf. BEK om projekterendes og rådgiveres pligter. Dette indebærer, at potentielt farlige forhold skal påpeges, hvis de ikke er en del af gængs praksis og umiddelbart synlige for entreprenørens medarbejdere med den fornødne tekniske indsigt. Det er for beton, stål og lignende typisk en ingeniør. Den projekterende skal også sørge for, at det er muligt at bruge egnede tekniske hjælpemidler i forbindelse med håndtering af byrder under projektets gennemførelse, hvis manuel håndtering indebærer fare for sikkerhed og/eller sundhed. Desuden skal den projekterende sørge for, at der ikke foreskrives eller forudsættes anvendt et stof eller materiale, der kan være farligt for eller i øvrigt forringe sikkerhed og/eller sundhed, hvis det kan erstattes af et ufarligt, mindre farligt eller mindre generende stof eller materiale. Den 2.5.2 Midlertidige påvirkninger projekterende skal ligeledes sikre, at potentielt farlige forhold påpeges, hvis de ikke er en del af gængs praksis og umiddelbart synlige for entreprenørens medarbejdere med den fornødne tekniske indsigt. Sådanne forhold angives ikke her men i punkt 2.5.2 Særligt farligt arbejde og særlige risici. Krav til udførelse af arbejde i relation til ovenstående angives ikke her, men i punkt 3.8 Sikkerhed og sundhed. 2.5.2 Særligt farligt arbejde og særlige risici 2.5.2.1 Generelt I dette punkt angives omfanget af ydelsernesærlig farligt arbejde og/eller særlige risici der gælder specifikt for dette arbejde. Dette indbefatter også arbejde med sundhedsskadelige stoffer og materialer. Desuden kan det være ydelser knyttet til midlertidige påvirkninger af bygningsdelene, der gælder specifikt for dette arbejde. 2.5.3 Risikospecifikation 2.5.3.1 Generelt Bemærk, at det kun kan overlades til entreprenøren at gennemtænke udførelsesmåder i relation til afstivninger mv., hvis der er tale om almindeligt kendte risici. Der skal i beskrivelsen gøres opmærksom på særlige risici enten i byggeriet som helhed eller i de enkelte bygningsdele. Eksempel:
2. Omfang Side : 12/55 Der gøres opmærksom på følgende særlig farlige arbejder/særlige risici: Montage af tunge præfabrikerede elementer. Hvis forholdene vedrører det generelle arbejdsmiljø på byggepladsen, skal dette angives i plan for sikkerhed og sundhed. Til orientering er bilag 1 til BEK om bygherrens pligter en liste Følgende bør altid angives: Tidspunkt for hvornår montage-/håndteringsanvisning foreligger. Det skal sikres, at tidspunkt svarer til det under arbejdsbeskrivelsen Betonelementer, leverance beskrevne. Ud over at fremhæve desærlig farligt arbejde. Krav til udførelse af arbejde med sundhedsskadelige stoffer og materialer, til særlig farligt arbejde eller til særlige risici skal man beskrive, hvordan disse kan håndteresangives ikke her, men i punkt 3.8 Sikkerhed og sundhed. Risikospecifikationer omfatter ikke kun midlertidige påvirkninger, men også andre kritiske udførelsesforhold. Eksempel: Der gøres opmærksom på følgende særlige risici: Bygværket er ikke opdriftstabilt, før omkringliggende jordopfyldning har fundet sted Kældervægge er ikke stabile, før kælderdækket har en tilstrækkelig styrke, og kraftoverførende samlinger/sammenstøbninger med permanente, afstivende bygningsdele er etablerede. Risikospecifikationer bør opbygges på en sådan måde, at særlige risikobehæftede forhold fremhæves, så de fremstår tydeligt for entreprenøren. Relaterede og/eller supplerende informationer, der knytter sig til risikospecifikationen, angives senere i risikospecifikationen eventuelt med henvisning til andre dele af projektmaterialet. Til orientering er bilag 1 til BEK om projekterendes og rådgiveres pligter en liste over særlige risici og andre særlige forhold. Iht. bips A113 opdeles risikospecifikationen for betonelementer i to dele, nemlig en der vedrører selve montagen af de enkelte elementerbetonelementer (Risikospecifikation-elementer), og en der vedrører sammenbygningen af elementernebetonelementerne (Risikospecifikation-montage). Risikospecifikationen tilgårskal tilgå alle relevante aktører. Udarbejder rådgiveren, som den der forestår elementinddelingbetonelementinddeling, således Risikospecifikation-elementer, skal såvel leverandøren som
2. Omfang Side : 13/55 montageentreprenøren tage højde for og håndtere de forhold, der er angivet og som vedrører deres arbejde. I dette tilfælde indgår Risikospecifikation-elementer i arbejdsbeskrivelserne for såvel Betonelementer, leverance som Betonelementer, montage. Uanset ovennævnte skal leverandøren altid udarbejde leverandørbrugsanvisning jf. AT-anvisning nr. 2.4.0.1.At-vejledning A.2.3. 2.5.3.2 Elementer.2 Betonelementer I dette punkt angives oplysninger til brug for Risikospecifikation-elementer. Det er den, der forestår elementinddelingenbetonelementinddelingen, jf. bips A113, i det pågældende bygningsafsnit/konstruktionsafsnit, der skal udarbejde Risikospecifikation-elementer. Såfremt det er leverandøren, der forestår elementinddelingenbetonelementinddelingen for et eller flere bygningsafsnit/konstruktionsafsnit, skal leverandøren for disse udarbejde et selvstændigt dokument for Risikospecifikation-elementer. Den bygværksprojekterende angiver så i denne arbejdsbeskrivelse, leverance forhold, som leverandøren bl.a. skal tage højde for og være opmærksom på ved udarbejdelsen af Risikospecifikation-elementer. Den, der er ansvarlig for elementinddelingbetonelementinddeling, skal redegøre for de risici, der er ved montagen af de enkelte elementerbetonelementer, således at montageentreprenøren er i stand til at planlægge montagen, så der ikke opstår farlige situationer under montagen. Forhold, angivet i Risikospecifikation-montage, kan influere på nærværende risikospecifikation. Eksempelvis kan montage af flere elementerbetonelementer ovenpå hinanden betyde, at der skal træffes særlige foranstaltninger ved fx understøtning og afstivning af de enkelte elementerbetonelementer. Følgende forhold bør bl.a. overvejes/angives: Dæk med store huller/udsparinger Dæk med skrå sider Dæk med tværhuller til fugearmering Specielt udformede vægge, som ikke umiddelbart er stabile Høje elementerbetonelementer Asymmetriske elementerbetonelementer Slanke elementerbetonelementer Specielle understøtningsforhold (fx indirekte understøtninger). 2.5.32.3 Montage I dette punkt angives oplysninger til brug for Risikospecifikation-montage. Det er den bygværksprojekterende, jf. bips A113, der skal udarbejde Risikospecifikation-montage. Den bygværksprojekterende skal redegøre for de risici, der er ved montagen, således at montageentreprenøren er i stand til at planlægge montagen
2. Omfang Side : 14/55 og sammenbygge elementernebetonelementerne, så der ikke opstår farlige situationer under montagen. Potentielt farlige forhold for montagen skal påpeges, som fx: Procesplanlægning af hensyn til sikkerhed og sundhed (overordnet planlægning af montagen) Fugebeton og understopningers styrke, før afstivninger kan fjernes Max. tilladelige belastninger under opførelsen Risici ved montage af specielle elementerbetonelementer Elementmontager, der har indflydelse på andre elementersbetonelementers midlertidige understøtning, afstivning, fastgørelse mv. Fornødne oplysninger for montageentreprenørens projektering af afstivninger, understøtninger, fastgørelser mv. Eksempelvis bør bl.a. følgende forhold overvejes/angives: Procesplanlægning der tilgodeser, at montageentreprenøren har mulighed for at overholde relevante sikkerheds- og arbejdsmiljøforhold. Montagerækkefølgen, hvor denne er afgørende for bygværkets stabilitet under opførelsen, fx skal den bygværksprojekterende angive, hvis det forudsættes, at visse elementerbetonelementer monteres før andre elementerbetonelementer og/eller at en etage skal være færdigmonteret, før den næste etage monteres Fugebetons og understopningers styrke, fx udtrykt ved x % af endelig styrke, før afstivninger kan fjernes, næste etage kan monteres mv. Maksimal tilladelige belastninger på konstruktion under opførelsen (koncentrerede og jævnt fordelte), fx i forhold til stabling af gipsplader, armeringsbundter mv. og opsætning af midlertidige stilladser Montager ved bjælker med kipningsrisiko (konsolbjælker) Ensidig montage af dækelementer Montage af elementerbetonelementer, som skal afstives af fundamenter eller tilsvarende (hvor der ikke er bærende fast underlag) Søjler med excentrisk belastning fra bjælker Stor vindlast under opførelsen (afdækning af vinduer med plast inden elementerbetonelementer og udstøbninger har fuld styrke) Jordpåfyldninger (krav om, at dæk over kælder skal være monteret, og udstøbninger af dækfuger skal have x % af endelig forlangt styrke) Hvor afstivninger/understøtninger forudsætter fastgørelse i andre elementerbetonelementer, fx huldækelementer. Det påhviler den bygværksprojekterende at sikre, at understøtninger, afstivninger, fastgørelser mv. kan udføres i praksis. Det understreges dog, at projektering af understøtninger, afstivninger, fastgørelser mv. påhviler montageentreprenøren. 2.6 Omgivende miljø I dette punkt angives omfanget af ydelserne knyttet til det omgivende miljø, der gælder specifikt for dette arbejde, jf. indholdet af det tilsvarende kapitel 5 i byggesagsbeskrivelsen.
2. Omfang Side : 15/55 2.7 KvalitetsstyringKvalitetsledelse 2.7.1 Generelt I underpunkterne tili dette punkt angives omfangetomfang af ydelserne knyttet til kvalitetsstyringkvalitetsledelse af generel karakter, der gælder specifikt for arbejdetdette arbejde, jf. indholdet af det tilsvarende kapitel 6 i byggesagsbeskrivelsen. DokumentationenDokumentation i forbindelse med kvalitetsledelse er opdelt i to grundlæggende forskellige typer, nemlig kontroldokumentation og drifts- og vedligeholdsdokumentation (D&V-dokumentation). Kontroldokumentationen er den dokumentation, der kan bortskaffes efter garantiperiodens udløb. Det understreges, at underpunkternepunkterne alene omhandler omfanget af dokumentationen og ikke specificering af de krav, der skal opfyldes, idet disse skal angives i arbejdsbeskrivelsens kapitel 3. Generelle specifikationer og/eller 4. Bygningsdelsbeskrivelser. 2.7.1 Generelt I dette punkt angives omfang af generel karakter. 2.7.2 CE-mærkning mv. I dette punkt angives omfanget af den dokumentation, der kræves afleveret i forbindelse med CE-mærkning mv. Krav til indhold og form af dokumentation fremgår i Danmark af de enkelte nationale bekendtgørelser, der sætter direktiverne i kraft eller af den relevante forordning. For materialer og produkter, der alene er omfattet af BEK om byggevarer, vilbyggevareforordningen, skal dokumentationen være i form af en ydeevnedeklaration. Denne kan leveres via fax, mail eller ved et link til CE-mærkningen på fabrikantens hjemmeside. Byggevarer, der er bragt i omsætning i overensstemmelse med de bekendtgørelser, der satte Byggevaredirektivet i kraft før 2013.07.01 anses for at være i overensstemmelse med Byggevareforordningen. Dog skal deri forbindelse med ombygning/renovering udformes en ydeevnedeklaration. Dette kan gøres med baggrund i den eksisterende dokumentation fx være angivet på selve materialet eller produktet, på emballagen eller i følgedokumenter, der ligger til grund for CE-mærkningen under Byggevaredirektivet. 2.7.3 Garantierklæringer I dette punkt angives for hvilke materialer og produkter samt udførelser, der kræves garantierklæringer. Hvis der ønskes en udvidelse af den almindelige garantiperiode, skal dette angives. Tidspunkt for aflevering af garantierklæring skal specificeres fx 14 arbejdsdage efter arbejdets udførelse.
2. Omfang Side : 16/55 Bemærk, at visse garantiordninger er danske og kræver fx medlemskab af en dansk organisation. En sådan garanti må derfor alene kræves ved privat byggeri, hvor bygherren ikke har angivet at ville følge tilbudsloven. Levetidsbetragtninger vil normalt ikke kunne omfattes af en garantierklæring, idet levetiden også vil afhænge af byggeriets vedligehold og brugsmæssige belastning og dermed bygherrens egne forhold. Eventuelle krav om levetid vil typisk være i forbindelse med, at entreprenøren skal stå for projektering af sammensatte bygningsdelekonstruktionsdele, herunder valg af materialer og produkter og/eller udførelsesmetode, og sådanne krav bør derfor angives i punkt 3.3 Projektering. 2.7.4 Kontroldokumentation Kontroldokumentation er den dokumentation, bygherren ønsker kontrolleret og dokumenteret og derfor skal være angivet i udbudskontrolplanen. Kontroldokumentation omhandler alene den i stk. 1 angivne dokumentation. Antal samlede sæt kontroldokumentation, entreprenørerne skal aflevere, er angivetangives i byggesagsbeskrivelsen. Hvis bygherren specifikt ønsker et andet antal for netop dette arbejde, angives det her. Ønsker bygherren generelt kontroldokumentationen afleveret digitalt, angives dette i byggesagsbeskrivelsen. 2.7.5 D&V-dokumentation DokumentationD&V-dokumentation er den dokumentation, der vedrører kvaliteten af det arbejde, der indgår i det færdige bygværk, og som bygherren vil kunne få brug for såvel i som efter garantiperioden, er D&V-dokumentation. D&V-dokumentation bruges bl.a. til udarbejdelse af driftsplaner, og desuden kan D&V-dokumentation bruges som grundlag ved senere reparationer/renoveringer ogreparation/renovering. D&V-dokumentation kan også være målinger, certifikater, recepter og "som udført" tegninger. Hvis D&V-dokumentation er angivet i bygningsdelsbeskrivelserne og dette er fuldt dækkende, kan i stedet for henvises til disse. Såfremt det findes hensigtsmæssigt, kan en oversigt over den samlede D&V-dokumentation angives her. 2.7.6 Autorisation og uddannelse 2.7.6.1 Generelt I dette punkt angives krav til autorisation og/eller uddannelse af generel karakter samt eventuel dokumentation heraf. Følgende bør altid angives: Hvor mange arbejdsdage før påbegyndelse af det autorisationskrævende arbejde, autorisationsdokumentation skal afleveres. Hvor der er myndighedskrav om autorisation for at kunne udføre et arbejde, bør følgende angives:
2. Omfang Side : 17/55 Entreprenøren skal dokumentere, at denne er autoriseret til at udføre de beskrevne arbejder iht. myndighedskrav. Hvor der er krav om en særlig uddannelse eventuelt i form af et bestemt kursus, skal dette ligeledes angives. 2.7.6.2 Varmt arbejde I dette punkt angives omfanget af dokumentation omkring autorisation vedrørende varmt arbejde. Varmt arbejde er en betegnelse for arbejdsprocesser, hvor der arbejdes med varmeudviklende værktøj, eller hvor der arbejdes med eller frembringes flammer, gnister og brandfarlig opvarmning. Varmt arbejde anvendes for eksempel i forbindelse med tagdækning, svejsning, skæring, lodning, tørring, opvarmning og ukrudtbrænding. Varmt arbejde kan dog forekomme i flere andre arbejdsprocesser og situationer, hvorfor førnævnte opremsning ikke er udtømmende. 2.8 Arbejdets planlægning I dette punkt angives omfanget af planlæggende arbejder, som fx kan være forhold knyttet til opstartsmøder, projektgennemgangsmøder, planlægningsmøder, dokumenter, der skal fremsendes til byggeledelsenbygherrens tilsyn herunder arbejdsdokumenter mv. Følgende bør altid angives: Antal projektgennemgangsmøder, der skal påregnes deltagelse i. Oversigt over dokumenter, der skal til godkendelse hos byggeledelsenbygherrens tilsyn samt antal eksemplarer./digitalt medie. Dette kunne fx være et leveranceprogram. Oversigt over dokumenter, der skal til gennemsyn hos byggeledelsenbygherrens tilsyn samt antal eksemplarer./digitalt medie. Dette kunne fx være en montageplan. Oversigt over dokumenter, der skal fremsendes til byggeledelsenbygherrens tilsyn samt antal eksemplarer/digitalt medie. Dette kunne fx være dokumenter, der skal videresendes til tredjemand som fx en montage/håndteringsanvisning. Oversigt over arbejdsdokumenter, der jf. stk. 1 skal til gennemsyn hos byggeledelsenbygherrens tilsyn, antal eksemplarer/digitalt medie, hvornår dokumenterne skal afleveres og hvornår de kan forventes kommenteret. Dette kunne fx være arbejdstegninger. Hvornår dokumenterne skal afleveres og hvornår de kan forventes kommenteret angives under det specifikke punkt i kapitel 3, hvor dokumentet er nærmere beskrevet, bortset fra arbejdsdokumenter jf. stk. 1 der angives her. For byggesager, der er omfattet af BEK om støtte til almene boliger, vil arbejdets planlægning desuden skulle indeholde logistikplaner. De dokumenter, der er oplistede i den projektspecifikke kolonne, er nævnt i basisteksten. Ikke anvendte/relevante dokumenter skal slettes og krav om andre dokumenter angivet projektspecifikt skal medtages.
2. Omfang Side : 18/55 De dokumenter, der bliver angivet projektspecifikt, skal medtages her for at give den udførende et samlet overblik over hvilke dokumenter, der skal afleveres enten til godkendelse eller gennemsyn. Såfremt der stilles egentlige krav til planlægningsarbejdet, angives det ikke her, men i punkt 3.1.3 Arbejdets planlægning. 2.9 Undersøgelser I dette punkt angives omfanget af undersøgelser, herunder registreringer og/eller prøveudtagninger, der kræves udført. Følgende bør altid angives: Hvilke undersøgelser, prøveudtagninger og/eller registreringer, der skal foretages Hvilke registreringer ud over de i stk. 2 angivne, der skal foretages Krav til dokumentation, til afleveringstidspunkt heraf og antal eksemplarer/digitalt medie samt hvornår denne vil blive kommenteret af byggeledelsenbygherrens tilsyn. Ved renoveringsarbejde vil det, ud over bygningsdele angivet i stk. 2, som regel være hensigtsmæssigt også at registrere andre bygningsdele som vil kunne blive beskadiget under arbejdet som fx adgangsveje mv. Som supplerende krav kan angives specifikationer for: Periode, hvor registreringer kan finde sted, såfremt dette ikke fremgår af tidsplanen. Undersøgelse kan fx være: Jordbundsundersøgelser Undersøgelser vedrørende opstigende grundfugt Udtagning af betonprøver for analyse. Grundlaget for og krav til undersøgelser og/eller registreringer angives ikke i dette punkt, men i punkt 3.4 Undersøgelser. Ved renoveringsarbejderrenoveringsarbejde vil det typisk være undersøgelser og/eller registreringer, der ikke har været mulige at udføre i forbindelse med projekteringen, da bygningen i denne fase typisk skal være i brug. Denne type undersøgelser og/eller registreringer skal ofte danne grundlag for endelig fastlæggelse af arbejdets omfang. Hvis der via undersøgelser og/eller registreringer skal videreføres projektering til den udførende, skal omfanget af dette angives i punkt 2.3 Projektering. Såfremt specifikke krav til undersøgelser og/eller registreringer ikke kan beskrives i punkt 3.4 Undersøgelser og tidspunkt for udførelsen ligeledes først kan fastlægges senere, kan følgende angives: Eksempel: Undersøgelsen foretages på byggeledelsens foranledning af bygherrens tilsyn og efter nærmere aftalt tidspunkt.
2. Omfang Side : 19/55 Hvis der ønskes udtaget/udført særlige prøver mv., ud over hvad der er gængs praksis og/eller krævet i normer og standarder, angives de her. Prøver, der fx har til formål at eftervise en udførelsesmetode medtages ikke i dette punkt, men derimod i punkt 2.10 Prøver. Dette kunne fx være en prøvepumpning på et grundvandssænkningsanlæg udført før det aktuelle arbejde. 2.10 Prøver I dette punkt angives omfanget af prøver, der skal udføres. Det kan være produktprøver eller prøvninger med henblik på fastlæggelse af udfaldskrav (referencefelter), dokumentation af udførelsesmetoder i forbindelse med, at prøver kan opnå de stillede udfaldskrav mv. Selve kravene til prøverne angives ikke i dette punkt, men det relevante sted i arbejdsbeskrivelsen, enten i et underpunkt til 3.5 Materialer og produkter eller 3.6 Udførelse, hvis prøven gælder for flere bygningsdelekonstruktionsdele eller i bygningsdelsbeskrivelsen, hvis prøven kun gælder for en enkelt bygningsdelkonstruktionsdel. Det understreges, at dette punkt ikke omfatter prøver, der skal udføres med henblik på dokumentation af, at den fornødne kvalitet af det permanente bygværk er opnået fx udtagning af prøver af beton for analyse, men alene prøver, der fx har til formål at fastlægge et udfaldskrav eller at dokumentere, at et udfaldskrav kan opfyldes med de valgte materialer og produkter eller udførelsesmetoder. Eksempel: Følgende prøverprøve for fastlæggelse af udfaldskrav af overflade skal udføres: 1 m 2 prøvemur jf. bygningsdelsbeskrivelse -205.B01001 Murede ydervægge.opstilling af mindst 4 vægelementer i to lag, incl. udførelse af konstruktiv fuger. Prøven kan efter byggeledelsensbygherrens tilsyn og godkendelse indgå i det færdige arbejde. Hvis prøver er angivet i bygningsdelsbeskrivelserne, og dette er fuldt dækkende, kan i stedet henvises til disse. 2.11 Gennemføringer, påmonteringer og retableringer I dette punkt angives omfanget af gennemføringer, påmonteringer og retableringer (ofte kaldet efterreparationer), der er indeholdt i arbejdet. Udgangspunktet er, at arbejderne knyttet til denne beskrivelse eller andre beskrivelser er gennemført, men at der af forskellige årsager senere skal udføres eller bliver udført gennemføringer, påmonteringer og/eller retableringer. De arbejder, der beskrives her, er de arbejder, der knytter sig til retablering af de områder, der er blevet påvirket af gennemføringerne og/eller påmonteringerne. Dette kan eksempelvis være, at der under et andet arbejde skal bores et hul for en gennemføring, mens retablering omkring gennemføringen skal udføres under nærværende arbejde. 2.12 Rengøring I dette punkt angives omfanget af rengøring, der skal udføres ud over de generelle krav, der er angivet i byggesagsbeskrivelsenplan for sikkerhed og sundhed henholdsvis arbejdsmiljøbeskrivelse for mindre byggepladser.
3. Generelle specifikationer Side : 20/55 3. Generelle specifikationer 3.1 Generelt 3.1.1 CE-mærkning mv. I tabellen nedenfor er angivet de direktiver, der normalt i større eller mindre grad kan have indflydelse på dette arbejde. Direktiverne gælder for alle og fx ikke kun for offentlige bygherrer. Direktiverne er sat i kraft via nationale bekendtgørelser. For byggevarer og maskiner fremgår disse af byggesagsbeskrivelsen. Direktiv nr. kaldenavn 89/106/EØF Byggevaredirektivet BEK om byggevarer Omfatter/berører beskrevet meget overordnet Alle varer, der fremstilles med henblik på at indgå varigt i bygværker og/eller anlægsarbejder Jævnfør BEK om byggevarer skal alle varer, der fremstilles med henblik på at indgå varigt i bygværker og/eller anlægsarbejder, være CE-mærkede. Dette krav skal gælde på sigt, men ikke alle byggevarer har endnu mulighed for at blive CEmærkede. Information herom kan findes på www.byggevareinfo.dk. Den generelle sætning i stk. 1 sikrer, at hvor der er krav om en mærkning i henhold til et eller flere direktiver, er entreprenøren pligtig at levere denne. Ud over CE-mærkningen er der i nogle direktiver krav om yderligere mærkning som fx: BEK om byggevarer: Også oplysninger om produktstandard og bemyndiget organ (notificed body). 3.1.2 Byggeplads 3.1.2.1 Generelt I dette punkt angives generelle krav til byggepladsbyggepladsforanstaltninger, der specifikt knytter sig til dette arbejde. 3.1.2.2 Beskyttende foranstaltninger I dette punkt angives krav til beskyttende foranstaltninger. Ved renoveringsarbejde kan det være relevant at angive hvad der skal beskyttes imod, såfremt dette ikke er umiddelbart klart for entreprenøren. Eksempelvis kan det være relevant at angive, at der skal etableres beskyttende foranstaltninger mod vand og andre væsker, hvor det, der skal beskyttes ikke tåler væsker eller om det alene er en afdækning mod støv.
3. Generelle specifikationer Side : 21/55 Ligeledes bør eksempelvis angives, om en interimsafdækning af et vindue skal være transparent og/eller også skal være til sikring mod uvedkommende adgang. Herudover kan det være relevant at angive krav til beskyttelse mod skrammer, ridser, stød, slag mv. hvor andre end entreprenøren også skal arbejde og dermed kan beskadige bygningsdele. Desuden bør det angives, såfremt en beskyttende foranstaltning skal fjernes midlertidigt, eksempelvis hvor en støvvæg midlertidigt skal demonteres grundet transport af materialer. Ud over entreprenørens plan for beskyttende foranstaltninger, kan der være krav til interimsafdækninger, der stilles af den projekterende. Ad stk. 7. Det er op til entreprenøren at vurdere, om det, der skal beskyttes, først skal rengøres. Såfremt den projekterende har krav om, at specifikke bygningsdele skal rengøres inden den beskyttende foranstaltning etableres, skal dette angives. Såfremt der er krav om egentlig tyverisikring som fx krav om opsætning af overvågningskameraer mv. typisk i forbindelse med interimsvinduer/-døre beskrives dette ved brug af bips B1.462, Beskrivelsesanvisning - sikring. 3.1.2.3 Transport og, oplagring og montage 3.1.2.3.1 Generelt I dette punkt anføresangives krav til transport og oplagring af materialer og produkter ud over indholdet af punktet om håndtering af materialer og produkter angivet i byggesagsbeskrivelsen. For forhold, der alene knytter sig til én (type) bygningsdel, kan kravene specificeres i bygningsdelsbeskrivelsen. Såfremt bygherren stiller depot til rådighed for eksempelvis materialeopbevaring, angives dette i byggesagsbeskrivelsen herunder forhold som fx aflåsning/sikring, temperaturforhold mv. og hvilke arbejder, der kan benytte depotet. Her ud over kan det aftales med bygherrens tilsyn, at materialeoplag kan finde sted inde i bygningen. Man skal i denne forbindelse tage hensyn til vægten af materialeoplaget og sikre sig, at dæk mv. kan klare belastningen. 3.1.2.3.2 Tilkørselsforhold Hvor stort et akseltryk, byggepladsveje er dimensionerede til, skal fremgå af byggesagsbeskrivelsen. For de af montageentreprenøren etablerede tilkørselsforhold skal det angives, hvilket akseltryk disse er dimensioneredeskal dimensioneres til. Som supplerende oplysninger kan der angives specifikationer for: Vendeplads for lastbiler Køreplader. Angivelserne skal være analoge med det, der angives i arbejdsbeskrivelsen for Betonelementer, leverance.
3. Generelle specifikationer Side : 22/55 3.1.2.3.3 Lagring og montering af elementerbetonelementer I dette punkt angives krav til lagring og montering af elementer.betonelementer. Leverance af elementer I dette punkt angives krav til leverance af elementer. Følgende bør altid angives: Frister for hvornår foreløbigt henholdsvis endeligt leveranceprogram skal foreligge Frister for hvornår evt. kommentarer fra leverandøren og byggeledelse til leveranceprogram vil foreligge. Det skal sikres, at krav til leverancen svarer til det under leverance beskrevne. Det forudsættes, at montagens start fremgår af tidsplanen. Alternativt skal tidspunkt herfor angives. 3.1.2.4 Stillads I dette punkt angives krav til stilladser. Begrebet stillads dækker enhver form for stillads, herunder understøtninger, afstivninger og fastgørelser. Følgende bør altid angives: Terrænkategori, fx II Basisvindhastighedens grundværdi v b,0, fx 24 m/s Bygningshøjde over terræn i m Karakteristiske fladelaster dæk er dimensionerede for i den permanente situation i kn/m². Som supplerende krav kan der angives specifikationer for: Formfaktorer, fx for indvendig sug er 0,2 og tryk er 0,3. At der skal udarbejdes en udførelsesspecifikation for stilladser, afstivninger, understøtninger, fastgørelser mv., der indeholder alle relevante informationer for udførelsen og kontroller knyttet til udførelsen og at denne skal afleveres til byggeledelsenbyherrens tilsyn. Ovenstående kan angives ved henvisning til fx det statiske projektgrundlag. Det hører normalt ansvarsmæssigt under entreprenøren at udforme stilladser, fx i form af afstivninger, understøtninger, fastgørelser mv. Såfremt den projekterende stiller krav til disse fx i form af materialekrav, bør der projektspecifikt ad stk. 75 tilføjes den/de relevante Eurocodes. Det er vigtigt, at det fulde grundlag for entreprenørens design er til stede i arbejdsbeskrivelsen. Ved renoveringsarbejde kan det i stedet være relevant at angive et løsningsforslag fx til en understøtning. Ved overdækningsstilladser skal det overvejes og evt. angives, hvem der efterviser at den eksisterende bygning kan optage kræfterne fra overdækningsstilladset. 3.1.3 Arbejdets planlægning 3.1.3.1 Generelt I dette punkt angives krav til arbejdets planlægning af generel karakter.
3. Generelle specifikationer Side : 23/55 Man skal være opmærksom på stk. 2 med hensyn til frist for kommentering. Frister kan altid angives projektspecifikt og dermed gælde frem for basisteksten. 3.1.43.2 Plan for montage I dette punkt angives krav til montageplanen.plan for montage, jf. specifikation i bips A113. Følgende bør altid angives: Tidspunkt for hvornår montageplanenplan for montage skal foreligge og hvornår den vil blive kommenteret af bygherrens tilsyn. 3.1.3.3 Montage-/håndteringsanvisning I dette punkt angives oplysninger om leverandørens montage-/håndteringsanvisning. Følgende bør altid angives: Tidspunkt for hvornår montage-/håndteringsanvisning vil foreligge. 3.2 Referencer Det skal sikres, at tidspunkt svarer til det under leverancen beskrevne. 3.2.1 Generelt Hvis der i en arbejdsbeskrivelse A er gjort eller gøres en basisbeskrivelse B gældende (ud over arbejdsbeskrivelse A s egen basisbeskrivelse A), gælder referencerne i basisbeskrivelse B også for arbejdet. Det skal dog understreges, at referencerne i basisbeskrivelse B kun gælder i forhold til de arbejder, som basisbeskrivelse B omhandler. bips B2.290, Basisbeskrivelse skeletkonstruktioner gør eksempelvis bips B2.270, Basisbeskrivelse træ generelt gældende. I B2.270 er fx DS/EN 336 om konstruktionstræ gældende som en af referencerne. Men B2.270 gør også DS/EN 10025 om varmvalsede produkter af ulegerede konstruktions- og maskinstål gældende i forbindelse med fastgørelser for træ. Skal DS/EN 10025 også være gældende for andre produkter end i forbindelse med fastgørelser for træ i en skeletkonstruktionsbeskrivelse, skal DS/EN 10025 også gøres gældende som reference i skeletkonstruktionsbeskrivelsen. Generelle bekendtgørelser, cirkulærer mv. angives i byggesagsbeskrivelsens punkt 2. Referencer i byggesagsbeskrivelsen eller i plan for sikkerhed og sundhed henholdsvis i arbejdsmiljøbeskrivelsen for mindre byggepladser med udgivelsestidspunkt samt udgivende myndighed. Andre referencer, herunder danske standarder, der er generelt gældende for en byggesag, angives ligeledes i byggesagsbeskrivelsen. eller i plan for sikkerhed og sundhed henholdsvis i arbejdsmiljøbeskrivelsen for mindre byggepladser. Eksempelvis er bygningsreglementet angivet i byggesagsbeskrivelsen. Samtlige referencer, der skal være gældende for arbejdet, oplistes og angives på følgende form: Titel Eventuel forfatter Publikationsnummer/udgivelsestidspunkt Eventuelt forfatter
3. Generelle specifikationer Side : 24/55 Udgiver. Referencer bør generelt angives med udgivelsestidspunkt for at sikre en entydighed i projektmaterialet. Principielt kunne man udelade angivelse af bekendtgørelser mv., normer og visse standarder, da disse indeholder byggelovgivning, der skal følges, og som kun kan fraviges, hvis det er godkendt af bygningsmyndigheden. Når visse bekendtgørelser mv., normer og standarder alligevel nævnes, er det blandt andet fordi, man i stk. 3 angiverreferencer, der indeholder byggelovgivning, da disse skal følges, men ikke desto mindre kan det alligevel være hensigtsmæssigt for at sikre kendskabet til referencen. Her ud over kan det være relevant at sikre, at basisteksten er helt entydig. I bips B2.270, Basisbeskrivelse - træ, generelt gøres eksempelvis DS/EN 1995 generelt gældende, men da begrebet "anvendelsesklasser" er defineret anderledes i visse sammenhænge, sikres entydigheden ved at der i basisbeskrivelsen er angivet at anvendelsesklasser for fastgørelsesmidler er iht. DS/EN 1995 punkt 2.3.1.3. Man skal være opmærksom på stk. 3 hvor det er angivet, at vejledninger, noter, anbefalinger, råd mv. kun må fraviges, hvis det eksplicit er angivet eller byggeledelsen kan godkende dette. Byggelovgivning, hvor ovenstående ikke er tilfældet, oplistes ikkebygherrens tilsyn kan godkende dette. Dette kan ligeledes foranledige, at referencer, der indeholder byggelovgivning oplistes, såfremt man ønsker fx visse noter ikke skal være gældende for netop denne reference for dette projekt. Det bemærkes, at danske normer skal følges, så udenlandske normer må ikke angives under dette punkt. Ved danske normer og En del standarder forstås også normer og standarder, der er gjort gældendegælder både i EU og som Danmark har tiltrådt, også selvomog i EU og udspringer af lovgivningen og skal derfor følges. Disse betegnes som regel DS/EN efterfulgt af et nummer. Disse forhandles af Dansk Standard, men de er ikke ernødvendigvis oversat til dansk. måske bortset fra selve titlen på standarden. Udenlandske standarder bør kun angivesanvendes i det omfang, at det kan forudsættes, at dissestandarden er bekendt for de relevante fabrikanter og leverandører.den, der skal anvende standarden. Er dette ikke tilfældet, bør relevante tekstpassager oversættes og sættes ind som krav detde relevante stedsteder i arbejdsbeskrivelsen. For montagearbejder bør udenlandske standarder ikke gøres gældende. I overgangsperioder, hvor der er valgfrihed mellem to normsystemer, skal man angive, om det er det gamle eller det nyehvilket normsystem, der er gældende, herunder kritisk gennemgå listen over tilknyttede standarder. Specielle referencer, der ikke er offentligt tilgængelige for køb, skal vedlægges projektmaterialet. Et eksempeleksempler herpå er en geoteknisk undersøgelsesrapport. Den vil være generelt gældende og en tilstandsrapport, begge eksempler der er generelt gældende og som derfor skal angives derfor under punkt 3.2.2 Referencer der er generelt gældende for arbejdet i den projektspecifikke beskrivelse. Det kan være hensigtsmæssigt at gruppere referencerne i relevante emner.