Ringkøbing Fjord opland idéfasen, Natur.

Ringkøbing Fjord opland idéfasen, Natur. Arealer, der er omfattes af habitatdirektivet 64 Heder og klitter på Skovbjerg Bakkeø, Idom Å og Ormstrup Hede 66 Stadil Fjord og Vest Stadil Fjord 67 Borris Hede 68 Skjern Å 69 Ringkøbing Fjord og Nymindestrømmen 70 Mose ved Karstoft Å 71 Kimmelkær Landkanal 73 Lønborg Hede 75 Harrild Hede, Ulvemosen og heder i Nørlund Plantage 76 Store Vandskel, Rørbæk Sø, Tinnet Krat og Holtum Ådal øvre del 237 Ringive Kommuneplantage 1

Der er primært tale om vandløb og å-dale og heder, men også mosaikker af naturtyper. Områderne er udpeget på grundlag af naturtyper og forekomster af truede plante- og dyrearter. Sønder Feldborg Plantage og Borris Hede er statsejede arealer, hvor ansvaret for gennemførelse af handleplanerne er Statens. De øvrige arealer er hovedsageligt privatejede. Ovstrup Hede ejes af Åge V. Jensens Fonde. Herning Kommune omfatter kun små arealer af Borris hede og Harrild Hede. Det er hensigten at gå i dialog med henholdsvis Ringkøbing-Skjern Kommune og Ikast-Brande Kommune om det videre forløb. Heder og klitter på Skovbjerg Bakkeø, Idom Å og Ormstrup Hede bliver en opgave der skal løses i dialog med Holstebro Kommune og Ringkøbing-Skjern Kommune. Miljømålsloven og naturplanlægningen i Natura 2000 områderne Overordnet målsætning Målsætningen er, at de udpegede naturtyper og arter på sigt opnår gunstig bevaringsstatus. Der skal opstilles en langsigtet målsætning for hvert af de udpegede Natura 2000-områder. Målsætningen rækker udover 1. planperiode og beskriver en tilstand, der tager hensyn til potentialet i de lokale naturforhold og i de udpegede områder som helhed. Sigtelinjer for indsatsen i 1. planperiode Natura 2000-planen skal under hensynstagen til den overordnede målsætning opstille konkrete retningslinjer for indsatsen i 1. planperiode for hvert enkelt beskyttelsesområde. Det kan være en indsats, som strækker sig ud over planperioden, men som skal iværksættes nu. Opfyldelsen af Habitat- og Fuglebeskyttelses-direktivernes krav om gunstig bevaringsstatus er en opgave, som strækker sig over lang tid og kræver en omfattende indsats. Det er derfor nødvendigt at prioritere og målrette indsatsen i den enkelte planperiode. Den nationale prioritering af indsatsen i 1. planperiode fokuserer på at sikre naturtilstanden for udpegede naturtyper og bestandene for udpegede arter. Der vil på baggrund af naturmæssige forskelligheder være regionale forskelle i gennemførelsen af indsatsen. Sikring af naturtilstanden af eksisterende naturarealer og arter i beskyttelsesområderne Ifølge direktiverne skal de naturtyper og arter, der udgør områdernes udpegningsgrundlag, have en gunstig bevaringsstatus. Der er således en forpligtigelse til at sikre naturen mindst samme tilstand som ved direktivernes ikrafttræden. Dette kræver ofte en løbende driftsindsats og en vedvarende indsats mod næringsstofbelastningen på de eksisterende naturarealer for at opretholde eller genoprette dem i samme tilstand. Sikring af de små naturarealer De små naturarealer er ofte i dårlig naturtilstand, blandt andet fordi de er så små, at påvirkningen fra omgivende arealer har stor betydning. En udvidelse af små naturarealer indenfor beskyttelsesområderne samt eventuelt sammenkædning af arealer via spredningskorridorer og trædesten kan være nødvendig for at opretholde naturtilstanden også på længere sigt. Sikring af naturtyper og levesteder som lovligt kan ødelægges Der skal ske en sikring af de naturtyper og levesteder, der ikke er beskyttet mod aktiviteter, som direkte kan ødelægge dem. Det drejer sig for eksempel om skovens naturtyper. Der vil derudover være andre ikke 2

beskyttede levesteder for visse af direktivernes arter, hvor en sikring kan være nødvendig, for eksempel for visse fuglearter. Indsats for truede naturtyper og arter For naturtyper og arter, hvis status på landsplan er i fare for at blive voldsomt forringet i 1. planperiode, og hvor der er en fare for, at de forsvinder fra den danske natur på sigt kan en egentlig naturgenopretningsindsats og/eller målrettet drift være nødvendig. Som eksempler på truede naturtyper og arter kan nævnes højmoser og sortterne. Natura 2000-planlægningen fastlægger desuden retningslinjer for myndighedernes skønsmæssige beføjelser efter lovgivningen i øvrigt. Natura 2000 og Vandrammedirektivet Gennemførelsen af Vandrammedirektivet og vandplanerne forventes at bidrage til at imødegå nogle af ovennævnte trusler. Eksempelvis genskabes nye naturområder i ådale, og vandkvaliteten vil blive forbedret. Omfanget af synergieffekten mellem Natura 2000 og Vandrammedirektivet vil blive tydelig undervejs i planprocessen. For vandforekomster, der også er omfattet af Natura 2000-direktiverne, vil det strengeste af miljømålene være gældende. Med målbekendtgørelsen er der fastlagt nærmere retningslinjer for fastsættelse af mål i Natura 2000- områderne og defineret en 5-trinskala for naturtilstanden i 18 lysåbne naturtyper. Et tilsvarende tilstandssystem er under udarbejdelse for de 10 skovnaturtyper og for direktivernes arter. På et senere tidspunkt vil et tilstandssystem for såvel de ferske som de marine naturtyper blive udarbejdet. Trusler mod naturtyperne samt dyre- og plantearter Tilgroning ændrer på afgørende vis levevilkårene for en række plante- og dyrearter, herunder fuglene. Det truer også især lysåbne naturtyper som moser, enge, klitter, heder, overdrev men også egeskove ofte som følge af manglende eller utilstrækkelig drift. Nedgang i areal og fragmentering skaber isolation af arternes bestande, hvorved de risikerer at uddø. Foruden et direkte tab af naturareal, forringes de eksisterende naturtypers tilstand og deres økologiske funktioner. Næringsstofbelastning medfører markante forringelser af terrestriske naturtyper, søer, vandløb og kystnære farvande først og fremmest som følge af gødskning, afstrømning fra markarealer og kvælstofnedfald. Store mængder næringsstoffer i naturen fremmer ensartede næringskrævende artssamfund på bekostning af et alsidigt plante- og dyreliv og medfører forringede forhold for den biologiske mangfoldighed og naturtyper og arter. Udtørring er en vedvarende trussel mod mange våde naturtyper og de tilhørende arter som følge af en ændring i de naturlige vandforhold. Invasive arter (både planter og dyr) er ikke hjemmehørende arter, der spreder sig. De optager plads og fortrænger det oprindelige plante- og dyreliv og findes i dag på mange naturarealer. Nedslidning og forstyrrelser kan være en afgørende faktor navnlig for truede og sårbare arter, der på grund af levevis og specifikke krav til levested, vil være følsomme overfor menneskelige aktiviteter. 3

Ofte vil truslerne påvirke i samme retning. For eksempel er tilgroning ofte en effekt af næringsstofbelastning og udtørring, tillige er presset på mange arter højt på grund af fragmentering, og det øges yderligere med forekomst af for eksempel invasive arter og menneskelig forstyrrelse. Virkemidler mod trusler Tilgroning: græsning, skånsom afhøstning af arealer, manuel rydning af vedplanter (krat og nåletræsbevoksninger), afbrænding eller mekanisk bearbejdning af heder, nedsætte den luftbårne kvælstofdeposition. Nedgang i areal og fragmentering: Undgå yderligere fragmentering, skabe nye sammenhængende naturområder, skabe spredningskorridorer, ekstensivering af landbrugsdriften, rejsning af lysåbne skove, ekstensivering af skovdriften, forbedre de fysiske forhold i vandløb for vandløbsdyr. Næringsstofbelastning: Luftbåret kvælstof: Nedbringelse af ammoniakfordampning fra landbruget, ekstensivering af landbruget, nedbringelse af udledningen af kvælstofoxider fra forbrændingsprocesser. Udvaskning af næringsstoffer (kvælstof og fosfor): Mindske brugen af kunstgødning og gylle, etablere våde enge, etablere randzoner (bufferzoner) mellem dyrkede arealer og naturarealer. Udtørring: Hævning af grundvandsspejl (inddrage naboarealer), udlægning af randzoner (der ikke må drænes) omkring naturarealer, ophør af grødeslåning på udvalgte vandløbsstrækninger. Invasive arter: Grøn bekæmpelse og bekæmpelse med pesticider. Målrettet indsats mod kæmpe bjørneklo, rynket rose, glansbladet hæg, bjergfyr, store arter af pileurt, rød hestehov. Målrettet indsats mod iberisk skovsnegl og amerikansk mink Nedslidning og forstyrrelser: Adgangsregulering og oplysning. Forvaltningen ønsker ved deltagelse i relevante arbejdsgrupper og møder at arbejde med mulighederne for at forbedre naturtilstanden for naturtyperne og yde en særlig indsats for de dyre- og plantearterarter, der indgår i udpegningsgrundlaget. Status for områdernes tilstand og tiltag til forbedring. 64 Heder og klitter på Skovbjerg Bakkeø, Idom Å og Ormstrup Hede Områdebeskrivelse Området er beliggende i et landskab, der var isfrit under sidste istid. Dets hovedlinier er skabt af moræneaflejringer fra næstsidste istid de såkaldte bakkeøer - og af smeltevandsfloderne under sidste istid, der både havde udgravende og aflejrende effekt. Ormstrup Hede ligger op til Idom Å, der afgrænser heden mod øst. Området på Skovbjerg Bakkeø består af 6 adskilte arealer: Nørre og Sønder Vosborg Hede, Vind Hede samt 3 arealer ved Kronhede. Vigtigste naturværdier Området er udpeget for at beskytte en række arter og naturtyper. Det er et område der er domineret af indlandsklitter i mosaik med tør og våd hede. I den sydlige del af Vind Hede findes en række egekrat, som menes at være nogle af de sidste rester af de skove, der engang dækkede hele området. I områdets sydlige del ligger spredte klitter. Jordbunden består helt overvejende af 4

morænesand og flyvesands-områder (klitter). Vegetationen domineres af Hedelyng med indslag af Revling og andre dværgbuske. Vind og Sdr. Vosborg Hede var tidligere Urfugle reservat, men arten regnes i dag for uddød i Danmark. Idom Å er et af landets reneste og mest uforstyrrede vandløb. Langs Idom Å findes der udover det store hedeareal både enge, moser og rigkær. Åen og de omgivende arealer danner levegrundlag for Odder. Der er desuden fundet en lille bestand af Stor Vandsalamander i et vandhul i området. Hvad er vigtigt at sikre/forbedre indenfor habitatområdet?: Bevare og sikre tidvis våde enge (6410), våde heder (4010), heder (4030) Mangler i basisanalysen: Kortlægning: Kortlægningen bør revideres: lokaliteterne kortlagt som 7150 bør for de to østligst beliggende måske ændres til 6410 og den vestligst beliggende indeholder noget 7140. Fragmentering: Bør nævnes som en trussel mod naturtypernes udviklingsmuligheder og arternes spredningsmuligheder. Afvanding: Børn nævnes som trussel: afvanding som følge af vandindvinding, dræning m.v. medfører bl.a. sommerudtørring med hurtigere tilgroning til følge, og dermed væsentlige vegetationsændringer (f.eks. udvikling af højstaudesamfund). Trusler: Tilgroning: Hedearealerne gror til pgra. manglende pleje og for høj kvælstofdeposition. Næringsstofbelastning: Depositionen af atmosfærisk kvælstof i Ringkøbing-Skjern kommune er beregnet til ca. 16-18 kgn/ha/år (2005). Tålegrænsen mht. atmosfærisk kvælstofdeposition er langt overskredet for naturtypen tidvis våd eng (5 kgn/ha/år) og våde heder (10-15 kgn/ha/år). Arealernes påvirkninger fra landbrugsdrift er i basisanalysen ikke vurderet. Eutrofiering i form af kvælstofdeposition vurderes at være en af de største trusler i området, og det er derfor vigtigt, at mængden af luftbåret kvælstof nedbringes. Det kan blandt andet ske gennem administration af lov om miljøgodkendelse af husdyrbrug således, at yderligere tilførsel af kvælstof undgås. Driften af naturarealerne bør om muligt tilrettelægges således, at der løbende fjernes kvælstofholdigt materiale fra arealerne ved græsning, rydning, høslæt. Nogle naturtyper er meget følsomme overfor slitage og andre naturtyper er det ikke muligt at afgræsse eller på anden måde pleje sig ud af kvælstofproblemet på, f.eks. fattigkærs-hængesæk: her er det meget vigtigt, at kvælstofbeslastningen nedbringes. Forslag til projekter: 1. Pleje af hedearealerne. 2. Reduktion af næringsstoftilførslen (kvælstof) fra landbrugsproduktionen, som belaster naturområdets næringsfattige naturtyper. 3. Der er en særlig udfordring i at nedbringe barrierevirkningen for spredning af vilde dyr og planter, så indavl forebygges, og der opnås gode og sunde bestande. Forbedring/udvikling af sprednings- 5

korridorer skal således skabes for at modvirke de negative konsekvenser af de fragmenterede naturarealer. Man kunne f.eks. forbinde de tre hedearealer ved at fjerne en del af plantagebevoksningerne mellem arealerne. 66 Stadil Fjord og Vest Stadil Fjord Områdebeskrivelse Natura 2000-området er beliggende 8 km nordvest for Ringkøbing i Ringkøbing-Skjern Kommune. Den vestlige del af området grænser op til Vesterhavet med Husby Klit liggende imellem området og havet. Stadil Fjord er et tidligere fjordområde. I søen findes en langstrakt ø, Hindø, der medvirker til at søen naturligt er inddelt i 2 bassiner beliggende henholdsvis syd og nord/vest for selve øen. Stadil Fjord afvander til Ringkjøbing Fjord via Vonå. Denne forbindelse betyder at især Stadil Fjords sydlige bassin påvirkes af indstrømmende saltholdigt vand i perioder. Oplandet til Stadil Fjord er domineret af jord i omdrift. Vest Stadil Fjord er også et tidligere fjordområde, hvor vandstanden ved pumpning sænkes til 1,4 m under det gennemsnitlige niveau i de danske have. Vigtigste naturværdier Området er udpeget for at beskytte en række arter og naturtyper. Stadil Fjord må betegnes som en brakvandssø af stor national betydning, da søen huser 52 forskellige arter af undervandsplanter. Vest Stadil Fjord, Søndre Dyb og Mellem Dyb, kan karakteriseres som kransnålalgesøer. Området er udpeget for at beskytte følgende arter: Odder, Vandranke, Hav- og Bæklampret. En række af de beskyttede fugle har haft en positiv udvikling i antal efter et naturgenopretningsprojekt i Vest Stadil Fjord, eksempelvis Kortnæbbet- og Bramgås samt Krik- og Spidsand. Undtagelsen er plettet Rørvagtel, der i de seneste årtier har været en sjælden ynglefugl i området. Kortnæbbede gæs 6

Trusler mod områdets naturværdier Der er foretaget en tilstandsvurdering for de fleste af områdets naturtyper. På hver lokalitet er tilstanden beregnet ud fra en række registreringer i felten af de økologiske forhold (struktur) og artssammensætning. Denne tilstand er truet af de nedenfor nævnte trusler. Eutrofiering er en begrænset trussel for klithederne i området, og det er hovedsalig depositionen af atmosfærisk kvælstof der er et problem. De største hindringer mod opnåelse af god tilstand for områdets søer er belastning med næringsstoffer fra oplandet til søerne. På baggrund af odderens positive fremgang i Jylland i løbet af 1990erne, og forekomsten på flere lokaliteter i området vurderes der ikke umiddelbart at være trusler mod den inden for habitatområdet. Det er dog vigtigt, at der forsat findes yngle- og fourageringsmuligheder inden for området. Inden for de sidste år har Klosterhedens Statsskovdistrikt sikret en intensivering af afgræsningen på engarealerne samt etableret lavvandede søer og kanaler ved Mellem og Nordre Dyb. Dette vurderes på lidt længere sigt, at ville få en meget gunstig effekt for områdets engfuglebestand. Andre trusler:ikke-hjemmehørende arter. Dele af klithederne indenfor habitatområdet er truet af tilgroning med Bjerg-Fyr, der ikke er en hjemmehørende art. Igangværende pleje og genopretning Vest Stadil Fjord, Søndre Dyb samt områder omkring søen blev fredet i 1974. Det fredede arealer er udpeget som værende af stor landskabelig, biologisk og friluftsmæssig værdi. I midten af 1990 erne blev det vedtaget at genskabe nogle af de tidligere vådområder. Projektet var at hæve vandstanden med omkring 1 meter nord for Skelmosevej, hvilket betød genskabelsen af vådområder omkring Mellemdyb og Nordre Dyb. Naturgenopretningsprojektet blev udført i 1998. Der er i hele Natura2000-området indgået flere hundreder græsningsaftaler (MVJ-aftaler). 67 Borris Hede Områdebeskrivelse Borris Hede indeholder landets største hedelandskab med moser og kær samt indlandsklitter. Det flade, sandede og magre terræn gør området til et typisk hedeslettelandskab dannet af aflejringer fra smeltevand fra sidste istid. Området er af såvel national- som international betydning i kraft af de landskabelige samt flora- og faunamæssige naturværdier. Den centrale del af området Borris Sønderland består hovedsageligt af tør hede, mens randområderne er mere fugtige og artsrige. Mod sydvest gennemskæres området af den næsten uregulerede Omme Å. Borris Hede ejes af Forsvaret og anvendes som skydeterræn. På grund af den militære skydning er der meget begrænset adgang til området, og der er stort set ingen færdsel i den centrale del. Skydningen forårsager stedvise småbrande, der i stort omfang er med til at forynge hedevegetationen. Det skovbevoksede areal i området dækker godt 12 % af det samlede udpegede areal. 7

Skovene består helt overvejende af nåletræsbevoksninger mens de få løvtræsbevoksninger domineres af eg og birk. Vigtigste naturværdier Området er udpeget for at beskytte en række forskellige naturtyper og arter. Området er præget af det velbevarede hedelandskab med indlandsklitter, våd og tør hede samt stilkegekrat af stor botanisk betydning. De store arealer med vandløb, søer, moser og rørsumpe med en overvejende naturlig hydrologi betyder, at området potentielt kan rumme store bestande af truede fugle som Rørdrum, Rørhøg, Blå Kærhøg, Hjejle og Moshornugle og flere sjældne arter som Tinksmed og Rødrygget Tornskade. Det er dog meget begrænsede antal ynglefugle der er registreret siden midten af 1990 erne. Langs vandløbet som gennemskærer området findes Odder. Hvad er vigtigst at sikre/forbedre indenfor habitatområdet?: Sikre levestederne for de fuglearter, som udgør udpegningsgrundlaget for området. Sikre og bevare de fugtige, næringsfattige naturtyper. Mangler i basisanalysen: Det er vigtigt, at der foretages en mere grundig og detaljeret kortlægning af naturtyperne på Borris Hede, så udbredelsen af især de næringsfattige naturtyper (klokkelynghede (4010) og tidvis våd eng (6410)) er kendt, således at beskyttelsen af dem kan prioriteres. Trusler: Næringsstofbelastning: Depositionen af atmosfærisk kvælstof i Ringkøbing-Skjern kommune er beregnet til ca. 16-18 kgn/ha/år (2005). Tålegrænsen mht. atmosfærisk kvælstofdeposition er langt overskredet for naturtypen hængesæk (5 kgn/ha/år) og artsrige overdrev (10-15 kgn/ha/år). Arealerne er vurderet til at være med tydelige påvirkninger fra landbrugsdrift. Eutrofiering i form af kvælstofdeposition vurderes at være en af de største trusler i området, og det er derfor vigtigt, at mængden af luftbåret kvælstof nedbringes. Det kan blandt andet ske gennem administration af lov om miljøgodkendelse af husdyrbrug således, at yderligere tilførsel af kvælstof undgås. Driften af naturarealerne bør om muligt tilrettelægges således, at der løbende fjernes kvælstofholdigt materiale fra arealerne ved græsning, rydning, høslæt. Nogle naturtyper er meget følsomme overfor slitage og andre naturtyper er det ikke muligt at afgræsse eller på anden måde pleje sig ud af kvælstofproblemet på, f.eks. vældpåvirkede rigkær og fattigkærshængesæk: her er det vigtigt, at kvælstofbeslastningen nedbringes. Der er foretaget en tilstandsvurdering for de fleste af områdets naturtyper. På hver lokalitet er tilstanden beregnet ud fra en række registreringer i felten af økologiske forhold (struktur) og artssammensætningen. Næringsstofbelastning fra luften udgør især en trussel for de fugtige og tørre heder, idet de har en lav tålegrænse, som er overskredet. Også i ege-krattene vurderes næringsstofbelastningen at være en trussel, især for skovbrynene. Tilgroning med træer og buske udgør en trussel på hederne. Hvis ikke pleje af naturtyperne opretholdes risikerer man at områderne udvikler sig til skovbevoksede arealer. 8

Andre trusler: Ikke-hjemmehørende arter som Bjerg-fyr er en trussel for hederne. Årsagen til de manglende ynglefugle i området kendes ikke. Det vurderes at årsagen skal findes uden for Borris hede, måske i fuglenes vinterkvarter. Igangværende pleje og genopretning En del af Borris hede er fredet med det formål at beskytte heden mod utilsigtet brug. Forsvaret udfører i samarbejde med Oxbøl Statsskovdistrikt naturpleje i området. Plejen består primært af hedepleje i form af slåning og afbrænding. Der er indgået egekrataftaler om bevarelse af egekrat på enkelte arealer i den sydlige del af Borris hede. 68 Skjern Å (delvis Herning Kommune) Områdebeskrivelse Skjern Å ligger i en ca. 8 km bred ådal, som blev dannet efter sidste istid af smeltevand fra den østlige isbræ. Åen er Danmarks vandrigeste vandløb og afvander 11 % af Jylland. Den udspringer nord for Vejle og løber mod vest og udmunder med delta i Ringkøbing Fjord. Langs åen findes arealer med overdrevs-, hede- og rigkærsvegetation Skjern Å er et område af stor betydning på grund af forekomsten af den nationalt sjældne og globalt truede planteart vandranke, og Skjern Å-laksen der er den sidste rest af den population der stammer fra istiden, samt forekomsten af Odder og Grøn Kølleguldsmed. Vigtigste naturværdier Området er udpeget for at beskytte en række forskellige naturtyper og arter. Området er præget af Skjern Å, som strækker sig fra Arnborg i øst til udløbet i Ringkøbing fjord i vest. I den østlige del af strækningen er vandløbet naturligt slynget, mens det i den vestlige del er præget af det store naturgenopretningsprojekt, der blev gennemført i 1999-2002. Vandløbet er et typisk vandløb med vandplanter og er levested for Laks, Hav-, Flod- og Bæklampret. Desuden findes der i hele vandløbets hovedløb en fin bestand af guldsmeden Grøn Kølleguldsmed og spredt i området findes den sjældne plante vandranke. Odderen kan man finde langs hele vandløbet. På de stejle skrænter langs vandløbet findes nogle fine forekomster af surt overdrev og tør hede. I de fugtige lavninger findes der rigkær samt elle- og askeskov. Trusler mod områdets naturværdier Der er foretaget en tilstandsvurdering for de fleste af områdets naturtyper. På hver lokalitet er tilstanden beregnet ud fra en række registreringer i felten af økologiske forhold (struktur) og artssammensætning. Næringsstofbelastning fra luften udgør især en trussel for de sure overdrev og de tørre heder idet de har en lav tålegrænse som er overskredet. Tilgroning med træer og buske udgør en trussel på overdrevene, hederne og rigkærene. Hvis ikke pleje i form af græsning og rydning af naturtyperne opretholdes risikerer man at områderne udvikler sig til skovbevoksede arealer. På trods af at der på mange arealer er etableret græsning, så er der et generelt behov for mere afgræsning af overdrevs- og engarealer, herunder rigkærene, langs vandløbet. Andre trusler: Ikke-hjemmehørende arter som gyvel, glansbladet hæg, sitka-gran og bjerg-fyr er en trussel for overdrevene, hederne og rigkærene. Vandranke antages generelt at være en konkurrencesvag art, der kun vokser, hvor miljøet har lave næringsstofkoncentrationer, eller hvor der er forstyrrelser, fordi stress og forstyrrelser mindsker konkurrencen. Hvor arten forekommer på steder uden vedligeholdelse, vurderes 9

den derfor at være truet. Reelle trusler for laksen vurderes at være manglende passage i vandløbene samt prædation fra skarv og fiskeri i Ringkøbing Fjord. Igangværende pleje og genopretning En stor del af engene i Skjern ådalen er afgræssede, og har været det fra før 1994. Engene græsses primært af kreaturer, men også får og heste. Der tages høslet på dele af arealet. Der følges op med afpudsning af Lysesiv, tidsler og trævækst. Rørskovsområdet ved vandløbets udløb plejes ved rørhøst og hederne plejes ved nedskæring af trævækst og afbrænding af gammel lyng. I området er der indgået adskillige græsningsaftaler (MVJ-ordningen). For at sikre laksens overlevelse på dens vandring til og fra gydeområderne i Skjern Å-systemet er der indført et totalt fangstforbud i Ringkøbing Fjord. Lystfiskeriet i Skjern Å-systemet er reguleret ad frivillighedens vej, idet Skjern Å Sammenslutningens medlemmer har indført en kvote på én hjemtagen fisk pr. lystfisker pr. år. Vandranken trives ved en relativt hårdhændet vandløbsvedligeholdelse, hvorfor grøden i Sydlige Parallelkanal skæres 2-4 gange årligt. På de øvrige vandrankelokaliteter foretages der ingen vedligeholdelse eller pleje. 69 Ringkøbing Fjord og Nymindestrømmen Områdebeskrivelse Habitatområdet består af en stor lavvandet brakvandsfjord, Ringkøbing Fjord, omgivet af bl.a. meget store strandengsarealer især ved Værnengene og Tipperne, der danner en halvø ud i den sydlige ende af fjorden. Her er landskabet fladt med talrige småsøer og enge, der er gennemskåret af render og grøfter. På den østlige side af Tipperne findes lavvandede vader. Ved halvøens rod findes klitpartierne Store og Lille Mjøl samt Bjålum. I den østlige del af Ringkøbing Fjord ligger den ofte oversvømmede ø, Klægbanken, der er bevokset med tagrør, samt strandsump- og strandengsplanter. På fjordens østside har Skjern Å sit udløb. Fjorden har forbindelse til Vesterhavet gennem slusen ved Hvide Sande. I habitatområdets sydvestlige ende forekommer klitarealer helt ud til Vesterhavet. Vigtigste naturværdier Området er udpeget for at beskytte en række forskellige naturtyper og arter. Området er karakteriseret af den store lavvandede brakvandsfjord og de tilhørende strandengsarealer, hvoraf nogle er græssede af kreaturere og andre ligger som urørt rørskov. På vestsiden af fjorden ligger rækken af klitter som afgrænser fjorden fra Vesterhavet. Her findes en flot mosaik af grøn og grå klit blandet med klithede og fugtige klitlavninger. En række dyr og planter er knyttet til fjorden. Således lever både Flod- og Havlampret, samt Maj- og Stavsild i fjorden. Odderen er også at finde flere steder i tilknytning til fjorden og planten Vandranke findes i to kanaler, som løber ud i den sydlige ende af fjorden. Fjorden udgør et vigtigt yngle- og rasteområde for en lang række fugle. Fuglene er knyttet til fjorden på forskellig vis. Rørdrum og Skestork yngler i rørskovsområderne og Ternerne yngler på strandene og de lave øer i fjorden. Svaner, gæs og ænder bruger fjorden som rasteområde i træksæsonen. Det samme gør en række af rovfuglene, dog med undtagelse af Rørhøg og Mosehornugle som yngler i områderne langs fjorden. På de græssede strandenge finder man en række vadefugle, som bruger området som både yngleog rasteområde. 10

Strandeng ved Ringkøbing Fjord Hvad er vigtigst at sikre/forbedre: Det er vigtigt at modvirke tendensen til tilgroning i området med henblik på at bevare det brede spænd af naturområder. I klitområderne er det vigtigt at forbedre/genskabe mulighederne for at klitdynamikken kan forløbe naturligt. Det er vigtigt at nedbringe eutrofieringen af de kvælstoffølsomme naturtyper. Holde rigkærene lysåbne ved afgræsning eller slåning. Trusler: Klitdynamikken er dæmpet og tidligere driftsformer ophørt. Dette betyder at områderne er under tilgroning/ændring. Flere områder er under tilgroning med invasive arter som Rynket Rose og Stjernebredribbe. Forslag til projekter: Etablering af græsning af rigkær og grøn klit. Indledende styret førstegangsgræsning efterfulgt af ekstensiv plejegræsning. Fjernelse af Rynket Rose. Rydning af tilgroede klitlavninger, rigkær og hedeflader. Ekstensivering og evt. vandstandshævninger af arealer langs Gødel Kanal med henblik på en styrkelse af sammenhængen mellem naturområderne ved Nymindegab og naturarealerne syd for Ringkøbing Fjord. Synergi med andre områder: 11

Afskrælninger og rydninger i klitlavninger og rydninger i rigkær, kan forbedre forholdene for arter som strandtudse og tinksmed. Ekstensivering af enge langs Gødelen vil forbedre forholdene for engfugle generelt og samtidig på sigt øge artsdiversiteten. Arter der spredes dårligt vil få lettere ved spredning nord/syd. Er der brug for yderligere viden: Der findes bedre undersøgelser over udbredelsen af arterne vandranke og flodlampret end angivet i basisanalysen. Ribe amt har kortlagt store forekomster af undervandsformen af vandranke fra ca. 50 m. opstrøms pumpestationen til tæt på udløbet. Dybdeudbredelsen er undersøgt ved to stationer. Der er konstateret en god bestand af ynglende flodlampretter i Venner Å (Ringkøbing-Skjern Kommune). Der er en stor forekomst af den rødlistede Rødlig Vandaks i den sydlige del af Nymindestrømmen og den gullistede art Brod-vandaks i alle bassinerne. 70 Mose ved Karstoft Å Kortene viser Natura 2000 område nr. 70. Hvad er vigtigst at sikre/forbedre: Habitatområde nr. 63 er beliggende i Karstoft Ådal og består af områder med tidligere tørvegravning/- afskrabning. En del af disse arealer fremstår som lysåbne med en vegetation af hvid og brun næbfrø mv., mens andre områder er sphagnumdominerende hængesække. Trusler: Tilgroning: I mosen ved Karstoft Å er gennem en årrække sket en gennemgribende tørvegravning/-afskrabning. Da udnyttelsen for længst er ophørt, ses en betydelig tilgroning af især blåtop og pil. Denne tilgroning bør modvirkes ved aktiv pleje bl.a. ved bortskrabning af blåtopvegetation. Eutrofiering: 12

Tålegrænser for luftbåren kvælstof er overskredet for naturtyperne 7150, plantesamfund med næbfrø mv. og 7140, hængesæk. En nedbringelse af niveauet for luftbåren kvælstof vil have en gavnlig effekt for disse naturtyper og begrænse plejebehovet. Hydrologi: I Habitatområde nr. 63 er der tegn på sommerudtørring og begyndende tilgroning af arealer med tidvis våd eng. Der er tillige tegn på udtørring af hængesæk og tørvelavning. En hævning af vandstanden i mosearealet bør derfor overvejes som et eventuelt plejetiltag. Invasive arter: På lokaliteter med især tidvis våd eng er der registreret spredtstående individer af hvidgran, sitkagran, rødgran, bjergfyr og lærk sp. Forslag til projekter: Der foreslås en hævning af vandstanden i mosearealet bør derfor overvejes som et eventuelt plejetiltag. Hvor kunne det være for vanskeligt at opfylde miljøkravene selv om der gøres en stor indsats: Tålegrænseproblematikken vedr. luftbårne næringsstoffer til lokalområdet gør, at det er svært at opretholde lysåbne naturtyper. Det vil desuden kræve et stort plejebehov, som vil kunne mindskes, hvis næringsstofbelastningen sænkes. Synergi med andre områder: Natura 2000-område nr. 63 er et meget lille og der er langt til nærmeste Natura 2000-område. For at undgå stærk fragmentering kunne større områder i umiddelbar nærhed af området ved Karstoft Å inddrages i N70. Inden for en radius af to-tre kilometer fra N70 er der registreret ca. 20-30 3-beskyttede moseområder og flere beskyttede heder, våde enge og søer to habitatområder. Er der brug for yderligere viden: Inden for habitatområdet findes en række mindre søer og vandhuller, som ikke er kortlagt. det er derfor ikke muligt at vurdere om søerne eventuelt skal indgå som udpegede naturtyper og om bilag IV-arter såsom stor vandsalamander og spidssnudet frø er tilstede. Forslag til ændringer i udpegningsgrundlag: I basisanalyse for habitatområde nr. 63 er der foruden hidtidigt udpegningsgrundlag fundet våd hede (4010), tidvis våd eng (6410) og hængesæk (7140). Disse nykonstaterede eller nyindvandrede naturtyper bør indgå i udpegningsgrundlaget for N70. Rødlistede og gullistede arter i N70: Der foreligger ikke viden om rød- og gullistede arter i habitatområdet. 71 Kimmelkær Landkanal Områdebeskrivelse Kimmelkær Landkanal er beliggende på gammelt marint forland. Landskabet veksler mellem bakkeøer og lavere liggende marint forland. Oplandet er primært udnyttet til landbrugsformål. Kimmelkær Landkanal 13

har et kanaliseret forløb med blød sandet bund og løber parallelt med vandløbet Star Grøft. Kanalen har udløb i Tim Å kort før åens udløb til Stadil fjord. Vigtigste naturværdier Området er udpeget for at beskytte voksestedet til den fredede vandplante, vandranke. Vandranke er i dag kun kendt fra et fåtal lokaliteter med langsomt flydende vand. Kimmelkær Landkanal rummer en sund population af arten. Trusler mod områdets naturværdier For nærværende ingen trusler. Igangværende pleje og genopretning Vandranke synes at fremmes af en relativt hård grødeskæring i næringsbelastede habitater. Dette kan antagelig relateres til, at den har en dårlig konkurrenceevne. Grødeskæring 2 gange årligt og lejlighedsvise oprensninger af kanalen synes at gavne arten på denne lokalitet. Der er indgået 2 MVJ-aftaler for området. 73 Lønborg Hede Kortlagte naturtyper på Lønborg Hede er tør hede (4030), tidvis våd eng (6410) og hængesæk (7140). Trusler: Tilgroning: De våde og tørre hedearealer samt hængesæk gror til, da de har en lav tålegrænse overfor kvælstoftilførsel. Unaturlige vandstandsforhold: Dræning og vandindvinding udgør en trussel mod de fugtige naturtyper i området. En stor del af Lønborg hede ligger hen som tørre hedearealer. Den våde hede udgjorde tidligere en noget større andel af Lønborg Hede, end den gør nu. Dræning og vandstandssænkning på de omkringliggende arealer har medført, at de fugtige områder på Lønborg Hede er blevet reduceret. Næringsstofbelastning: Depositionen af atmosfærisk kvælstof i Ringkøbing-Skjern kommune er beregnet til ca. 16-18 kgn/ha/år (2005). Tålegrænsen mht. atmosfærisk kvælstofdeposition er langt overskredet for 14

naturtyperne våd hede (10-15 kgn/ha/år) og hængesæk og tidvis våd eng (5 kgn/ha/år). Eutrofiering i form af kvælstofdeposition vurderes at være en af de største trusler i området, og det er derfor vigtigt, at mængden af luftbåret kvælstof nedbringes. Det kan blandt andet ske gennem administration af lov om miljøgodkendelse af husdyrbrug således, at yderligere tilførsel af kvælstof undgås. Forslag til projekter 1. Driften af naturarealerne bør om muligt tilrettelægges således, at der løbende fjernes kvælstofholdigt materiale fra arealerne ved græsning, rydning, høslæt. 2. Kvælstofdepositionen fra de lokale kilder bør nedsættes/fjernes. 3. Det bør undersøges, hvordan de unaturlige vandstandsforhold kan ændres, således at klokkelynghedens udbredelse og tilstand kan forbedres. 75 Harrild Hede, Ulvemosen og heder i Nørlund Plantage Områdebeskrivelse Natura 2000-området, der består af Harrild Hede, Ulvemosen og heder i Nørlund Plantage, ligger mellem Ikast og Brande. Området hører til Nørlund Bakkeø og jordbunden består hovedsageligt moræne- og flyvesand. Området er derved karakteristisk ved det bakkede landskab som kommer af de bevoksede indlandsklitter. Natura 2000 område nr. 75 (Habitatområde nr. 64) Kortene viser Natura 2000 område nr. 75. 15

Hvad er vigtigst at sikre/forbedre: Habitatområde nr. 64 består primært af hedearealer gennemskåret af store, næringsfattige hedemoser og tidvis våde enge, som afvander Hallund Bæk, Kvindebækken og Holtum Å. I lavbundsområderne findes en række delvist sommerudtørrende, brunvandede småsøer. Der findes en enkelt højmose med dels aktive, dels nedbrudte partier. Foruden at sikre ovenstående vil der ske en forbedring ved genskabning af 4010-hede, hvilket dog vil forringe 6410-arealer med blåtop. Disse arealer er dog meget almindelige i området. Trusler: Tilgroning: Indlandsklitter m. lyng og revling (2320), våde dværgbusksamfund med klokkelyng (4010) og tørre dværgbusksamfund (4030) er truet af tilgroning med græsser, vedplanter og for 4010 og 4030 blåtop. Der er derfor stort behov for pleje, hvilket bl.a. kan mindskes ved nedbringelse af kvælstofbelastningen i området. Eutrofiering: Alle naturområder i habitatområdet er eller kan være negativt påvirket af luftbårent kvælstof. Det er især et problem for højmose (7110), brunvandede søer (3160), søer med amfibiske planter (3130), plantesamfund med blottet tørv (7150) og hængesæk (7140). Det bliver endvidere vanskeligt at opnå gunstig bevaringsstatus for områdets 4010-arealer, idet en række arealer inden kortlægningen har skiftet status fra 4010 til 6410. Det formodes også at være luftbårent kvælstof, der forårsager udbredelse af blåtop på 4030-arealer på bekostning af dværgbusksamfund. Hydrologi: I Habitatområde nr. 64 er der tegn på sommerudtørring af arealer med våde dværgbusksamfund med klokkelyng (4010), hvilket vurderes at være til gunst for blåtop. Der er tillige tegn på udtørring af højmose (7110). En hævning af vandstanden i højmosen bør derfor overvejes for at gøre arealet fugtigere og andelen med aktiv sphagnum-biomassetilvækst større. Dette kan bringe området i en mere gunstig bevaringsstatus. Invasive arter: I habitatområdet er hovedproblemet selvsåning af rødgran og glansbladet hæg. I 403-0 og 7110-områder er der desuden et mindre problem med Campylopus introflexus. Forslag til projekter: Der er tillige tegn på udtørring af højmose (7110). En hævning af vandstanden i højmosen bør derfor overvejes for at gøre arealet fugtigere og andelen med aktiv sphagnum-biomassetilvækst større. Dette kan bringe området i en mere gunstig bevaringsstatus. Hvor kunne det være for vanskeligt at opfylde miljøkravene selv om der gøres en stor indsats: Tålegrænseproblematikken vedr. luftbårne næringsstoffer til lokalområdet gør, at det er svært at opretholde naturtyper - især 4010, 7110, 7140 og 7150. Det vil desuden kræve et stort plejebehov, som vil kunne mindskes, hvis næringsstofbelastningen sænkes. Endvidere bør plantemateriale fjernes ved naturpleje. 16

Synergi med andre områder: Natura 2000-område nr. 64 kunne med fordel udvides især mod syd og vest, hvor der er flere beskyttede hedeområder og moseområder for at undgå fragmentering og samtidig en mulighed for nedbringelse af lokal næringsstofdeposition. Mht. odder bør der tænkes på samlede tiltag i Skjern Å-systemet fx i forhold til N68 Skjern Å. Er der brug for yderligere viden: Inden for habitatområdet findes en række småsøer, som ikke er kortlagt. Det er derfor ikke muligt at vurdere om søerne eventuelt skal indgå som udpegede naturtyper og om bilag IV-arter såsom stor vandsalamander og spidssnudet frø er tilstede. Mere gennemarbejdet kortlægning af odderens udbredelse i N75 og efterfølgende systematisk overvågning. Kortlægning af om bæklampret findes i N75, idet den er fundet umiddelbart på grænsen til Natura 2000-området i Hallund Bæk. Forslag til ændringer i udpegningsgrundlag: I basisanalyse for habitatområde nr. 64 er der foruden hidtidigt udpegningsgrundlag fundet hængesæk og andre kærsamfund og 5 fuglearter. Desuden er der i Hallund Bæk fundet bæklampret, jf. vandløbsregistreringer (dog uden for N75). Disse nykonstaterede eller nyindvandrede naturtyper bør indgå i udpegningsgrundlaget for N75. Rødlistede og gullistede arter i N75: Der er fundet rødlistede invertebrater i vandløb i området, jf. bilag 3.8 i basisanalyse. Der er desuden fundet guldblomme på Harrild Hede, Jf. Natur i Nørre Snede Kommune (Vejle Amt 1999). 76 Store Vandskel, Rørbæk Sø, Tinnet Krat og Holtum Ådal øvre del 17

Kortudsnit 18

Beskrivelse Danmarks to største åer har deres udspring i dette habitatområde. Der er tale om et stort naturområde, der består af flere våde naturtyper, heder, overdrev samt værdifulde egekrat. På overdrevene er der en stor forekomst af mange sjældne svampe og hele området er en vigtig fuglelokalitet. Rørbæk Sø har tidligere været en lobeliesø, men i dag er søen belastet af næringsstoffer på grund af et nu nedlagt dambrug. Egekrattene er en rest fra de skove, der forekom i området for 5-8000 år siden. Stævningsdrift kombineret med græsning har givet skovene et særligt præg, der ikke ses mange steder i landet. Forslag til ændringer af udpegningsgrundlaget: Følgende naturtyper er ikke en del af det nuværende udpegningsgrundlag, men er efterfølgende konstateret i området i forbindelse med basisanalysen. Disse skal medtages som en del af udpegningsgrundlaget. Søer og vandløb 3160 Brunvandede søer og vandhuller Terrestriske naturtyper 4010 Våde dværgbusksamfund med klokkelyng 6410 Tidvis våde enge på mager eller kalkholdigt sand 7220 Kilder og væld med kalkholdigt (hårdt) vand 7230 Rigkær Skov naturtyper 9110 Bøgeskove på morbund uden kristtorn 91D0 Skovbevoksede tørvemoser Følgende arter på fugledirektivets bilag I eller habitatdirektivets bilag II eller IV er ikke en del af udpegningsgrundlaget. Alle arterne skal nævnes, og bilag I og bilag II arter skal fremover være en del af udpegningsgrundlaget. Habitatdirektivet bilag II 1355 Odder Habitatdirektivet bilag IV Løgfrø Fugledirektivet bilag I A072 Hvepsevåge A094 Fiskeørn A229 Isfugl A236 Sortspætte A238 Rødrygget tronskade A246 Hedelærke Endvidere foreslås en egentlig geografisk forbindelse mellem habitatområderne nr. 65 og 235 via Nedergård Skov (afstanden er ca. 300-400 m mellem de to områder på den korteste strækning). Herved vil det også være naturligt at udpege området som fuglebeskyttelsesområde, idet arter fra bilag 1 i EFfuglebeskyttelsedirektivet yngler i N76 og i Nedergård Skov. 19

Indenfor N76 er der registeret fattigkær på de markerede lokaliteter. Fattigkær er i sig selv ikke en habitatnaturtype, men fattigkær er lige så våde og næringsfattige som højmoser, og de har derfor et helt specielt plantesamfund. På lokaliteterne er der blandt andet registeret følgende arter: rundbladet soldug, smalbladet kæruld, hvid næbfrø, vibefedt, klokkelyng, rosmarinlyng, tranebær, benbræk, bukkeblad, trådstar, næbstar De fattigkær, der ikke allerede er henført til en anden habitatnaturtype under basisanalysen, bør registreres som naturtypen 7140. 20

Rødlistede, gullistede og fredede arter: Som nævnt i basisanalysen er der fundet rød- og gullistede arter i området. Disse arter er enten truede eller sårbare og bør derfor indgå overvågning og fremtidig beskyttelse. Følgende beskyttede arter er ikke nævnt i basisanalysen. Det er vigtigt, at de nævnes, da vi er forpligtet til at beskytte disse arter: Rødlistede arter Anislæderhat Bæltet korkpigsvamp Dendrothele commixta Klidhat Lasses bruskhat Pjaltet læderpigsvamp Bølleblåfugl Engblåfugl Moserandøje Okkergul pletvinge Moseperlemorsommerfugl Brun pletvinge Violetrandet ildfugl Gullistede arter Almindelig månerude Engblomme Butsnudet frø Skrubtudse Elleskørhat Pilemælkehat Pilfinger Slank jordtunge Stinkende vokshat Fredede arter Bakkegøgelilje Butsnudet frø Hugorm Lille vandsalamander Løgfrø Skrubtudse Stålorm Trusler: Fragmentering Der er tale om et stort naturområde, der derfor vurderes at være stabilt. Eutrofiering 21

Tålegrænser for luftbåren kvælstof er overskredet for kilder, de fleste rigkær, tør hede, tidvis våde enge og surt overdrev. Nedbringelse af niveauet for luftbåren kvælstof vil have en gavnlig effekt for disse naturtyper og begrænse plejebehovet. Tilgroning I Habitatområde nr. 65 gælder det primært rigkær, hængesæk og heder. I Habitatområde nr. 235 gælder der primært overdrevsarealer. Der foregår en del pleje på flere naturtyper, som bør opretholdes for at forhindre tilgroning af bl.a. rigkær, heder og hængesæk. Hydrologi I Habitatområde nr. 235 er der tegn på afvanding i form af grøfter eller lignende på 30-65 % af de våde naturtyper. Enkelte lokaliteter i Habitatområde nr. 65 har tegn på afvanding. Invasive arter På hedelokaliteter er der især problemer med gyvel og glansbladet hæg. Der er desuden enkelte lokaliteter, hvor der er fundet kæmpe bjørneklo og japansk pileurt. Især en brunkulslokalitet i habitatområde nr. 235 er der flere bevoksninger, som udgør en potentiel spredningskilde til Holtum Ås vådområder. Færdsel Færdsel vurderes ikke at være en trussel på nuværende tidspunkt. Hvad er vigtigst at sikre/forbedre: Habitatområde nr. 65 indeholder områder med stor variation i naturtyper og med stor naturkvalitet, som bør sikres, herunder specielt kær- og kildeområderne. Habitatnaturen i området vil kunne forbedres ved at forøge og sammenbinde habitattyperne også til det andet delområde ved Holtum Å (habitatområde nr. 235). Holtum Å er ligeledes præget af en stor variation i naturtyper, herunder artsrige overdrev med forekomst af sjældne svampe- og plantearter. Følgende naturtyper og arter er vigtige at prioritere og forbedre inden for habitatområdet Søer og vandløb 3150 Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks 3160 Brunvandede søer og vandhuller Terrestriske naturtyper 4010 Våde dværgbusksamfund med klokkelyng 4030 Tørre dværgbusksamfund (heder) 5130 Enekrat på heder, overdrev eller skrænter 6230 Artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur bund 7140 Hængesæk og andre kærsamfund dannet flydende på vand 7220 Kilder og væld med kalkholdigt (hårdt) vand 7230 Rigkær Skov naturtyper 9110 Bøgeskove på morbund uden kristtorn 9190 Stilkegeskove og krat på mager sur bund 91D0 Skovbevoksede tørvemoser 91E0 Elle- og askeskov ved vandløb, søer og væld 22

Kommunerne vælger at prioritere ovenstående naturtyper, mens 6410 nedprioriteres, da denne er domineret med blåtop. Ved at prioritere disse naturtyper er det også muligt at beskyttet de førnævnte sjældne arter, der forekommer i området. Forslag til naturforbedrende projekter og aktiviteter: Tværgående samarbejde Der foreslås oprettet en Natura 2000-gruppe for område N76, som skulle være et forum på tværs af kommuner, miljøcenter og statsskovdistrikt. Forumets formål skal være at lave en samlet strategi for området på såvel vand- som naturområdet, så der kan ske en koordinering af bl.a. pleje/drift af arealerne og næringsstoftilførsler til det vandige miljø. Derved kan der sikres en synergieffekt mellem vand- og naturplaner samt den overvågning, der skal foregå i området. Afgræsning Hovedparten af overdrevene bliver helt eller delvist afgræsset. Det skal løbende vurderes, om områderne bliver afgræsset tilpas. Endvidere skal der udarbejdes nogle mere fleksible græsningsaftaler. Det vil sige, at der i forårs- og sommerperioden ikke bør afgræsses for hårdt af hensyn til planternes formeringsmuligheder. Sidst på sommeren og i løbet af efteråret bør afgræsningen intensiveres af hensyn til de mange sjældne svampe, der findes i området. Hededrift På hedearealerne er det nødvendigt at foretage en form for hededrift. Skovdrift Bestemmelserne i habitatdirektivet og fredningskendelsen skal stemmes overens. Ifølge fredningskendelsen må ejeren drive egeskovene frit efter skovlovens bestemmelser. For at sikre egeskovene i området mod tilgroning i bøg samt at sikre god selvforyngelse af eg, er det nødvendigt at praktisere stævningsdrift kombineret med græsning. Fjernelse af opvækst Opvækst på de våde naturtyper skal fjernes. Genskabelse af hydrologi Endvidere skal drængrøfter og drænrør stoppes i det omfang, det kan lade sig gøre. Arealerne må dog ikke blive fugtigere end, der kan etableres græsningsdrift på områderne. Begrænsning af færdsel Af hensyn til fuglene skal der i perioder være mulighed for at afspærre visse områder i fuglenes ynglesæson. Bekæmpelse af invasive arter Der skal foretages en intensiv bekæmpelse af kæmpebjørneklo i hele området. Desuden skal gyvel og japansk pileurt hele tiden holdes nede. Biomanipulation Opfiskning af fredfisk i Rørbæk Sø 23

Begrænsning af eutrofiering For at forhindre den fortsatte eutrofiering af området er det nødvendigt, at der på nationalt plan foretages tiltag, der kan begrænse kvælstof og fosfor. Hvor kunne det være for vanskeligt at opfylde miljøkravene selv om der gøres en stor indsats: Tålegrænseproblematikken vedr. luftbårne næringsstoffer til lokalområdet gør, at det er svært at opretholde lysåbne naturtyper og egekrat. Det vil desuden kræve et stort plejebehov, som vil kunne mindskes, hvis næringsstofbelastningen sænkes. Synergi med andre områder: Natura 2000-område nr. 76 er to habitatområder nr. 65 og nr. 235, der er lagt sammen. Det er en udmærket ide, som derfor bør følges op ved en egentlig geografisk forbindelse i Nedergård Skov. Derved kan der ske en synergi mellem de to delområder og samtidig inddrages yngleområde for fiskeørnen i Nedergård Skov. Vi sikre hermed en solid spredningskorridor mellem de to habitatområder, så genetisk udveksling kan finde sted. Yderligere behov for vidensindsamling: Nationalt behov for et større kendskab til bæklamprets økologi. Behov for forskning inden for bekæmpelse af gyvel, japansk pileurt samt Campylipus interflexus. Mere gennemarbejdet kortlægning af odderens udbredelse i N76 og efterfølgende systematisk overvågning. 237 Ringive Kommuneplantage 24

Kortudsnit Beskrivelse Den temporære sø i Ringive Kommune Plantage er unik, idet vandet primært strømmer til via grøfter fra øst og sydøst, udenfor habitatet. Når søen er fyldt op med vand, er der et overløb via en grøft mod vest (Dambjerg Bæk). Derudover sker der fordampning og nedsivning til grundvandsmagasiner, så søen i visse perioder helt forsvinder. Dette var tilfældet i 2006, men i 2007 har søen været fyldt med vand. Bruskbæger er enårig, og den kan kun spire og vokse, hvor der ikke er vand og ikke væsentlig græsvækst. I 2007 spirede bruskbæger således først i august. Bruskbæger er tidligere registreret ved den temporære sø syd for plantagen, men her etablerede den tidligere ejer af Sølund en hjortefarm med tilskudsfodring. Bruskbæger blev udkonkurreret af et græstæppe. Hjortefarmen er nu nedlagt. Forslag til ændringer af udpegningsgrundlaget: Følgende naturtyper er ikke en del af det nuværende udpegningsgrundlag, men er efterfølgende konstateret i området i forbindelse med basisanalysen. Disse skal medtages som en del af udpegningsgrundlaget. Søer og vandløb 3150 Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks 3160 Brunvandede søer og vandhuller Følgende arter på fugledirektivets bilag I eller habitatdirektivets bilag II eller IV er ikke en del af udpegningsgrundlaget. Alle arterne skal nævnes, og bilag I og bilag II arter skal fremover være en del af udpegningsgrundlaget. Fugledirektivet bilag I A246 Hedelærke 25

2aø 7000c 2g 2bu 1ag 1o 3g 3h 1dr 3a 1a 3e 2ad 1az 2a 7000e 7000a 1r 1ds 1ap 1da 1di 1cq 1db 1cø 1cc 1s 1ad 1af 1cn 1dk 1y 1cy 1cz 1co 1ap1ca 1ab 1x 7000d 1ø 1dm 1l 1aa 1bz 1dg 1dc 1cf 1cu1cg 1z 1ch 1ci 1ct 1cs 1df 1æ 1m 1ao 2au 2a 1cp 1cb 1n 1ce 1cl 7000b 1as 7000a 2af 1r 1ah 1u 2l 1t 2h 1v 3b 2ay 1bt 1bk 2ba 2ø 2z 1an 1f 1am 1l 2bb 2k 7000c 3a 3a 1e 1bu 2e Indenfor N273 er der registeret fattigkær på de markerede lokaliteter. Fattigkær er i sig selv ikke en habitatnaturtype, men fattigkær er lige så våde og næringsfattige som højmoser, og de har derfor et helt specielt plantesamfund. De fattigkær, der ikke allerede er henført til en anden habitatnaturtype under basisanalysen, bør registreres som naturtypen 7140. 2aø 2bc 2æ 2o 2bl 1al 1e 1ad Rødlistede, gullistede og fredede arter: Som nævnt i basisanalysen er der fundet rød- og gullistede arter i området. Disse arter er enten truede eller sårbare og bør derfor indgå overvågning og fremtidig beskyttelse. Følgende beskyttede arter er ikke nævnt i basisanalysen. Det er vigtigt, at de nævnes, da vi er forpligtet til at beskytte disse arter: Rødlistede arter Ensianblåfugl Fredede arter Butsnudet frø Hugorm Skrubtudse 26