Af Natura 2000-handleplanen for Højen Bæk udarbejdet af Vejle Kommune og Naturstyrelsen fremgår følgende:

Transkript

1 Vurdering af samlet Indsatsplan for Vandel-Vork, Bredsten-Gadbjerg og Hvejsel, Andkær og Jerlev-Vejle Syd, Grønbjerg Langelund Vandværk og Øgelund Vandværk i relation til habitatbekendtgørelsen Ifølge habitatbekendtgørelsens 6 og 8 stk. 4 skal der foretages en vurdering af om indsatsplanen udarbejdet efter 13 i vandforsyningsloven i sig selv eller i forbindelse med andre planer eller projekter, kan påvirke udpegningsgrundlaget i et Natura2000-område væsentlig eller medføre beskadigelse af yngle- eller rastepladser for de dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV jf. habitatbekendtgørelsens 10. Indsatsplanen dækker otte kortlægningsområder samt to vandværker i den nordvestlige del af Vejle Kommune. Der ligger seks Natura2000-områder i kortlægningsområderne, men kun de tre ligger inden for/delvist inden for et vandværks indvindingsopland. Det drejer sig om Natura områderne nr. 80 Højen Bæk, nr. 238 Egtved Ådal og nr. 71 Randbøl Hede og klitter i Frederikshåb Plantage. Beskrivelse af Natura2000-område nr. 80 Højen Bæk: Af Natura 2000-handleplanen for Højen Bæk udarbejdet af Vejle Kommune og Naturstyrelsen fremgår følgende: Natura 2000-området Højen Bæk er kendetegnet ved stejle løvskovsklædte skrænter med en række kalkholdige kildevæld. Der er enkelte overdrev på ådalsskrænterne, som i dag bliver afgræsset. Bøg er det dominerende skovtræ på de tørre arealer, mens de lave og mere vældprægerede arealer er domineret med el og ask. Der er enkelte partier med nåletræ. De fugtige partier med løv har præg af naturskov med en pæn andel af dødt ved og en meget ekstensiv drift. Hele området er mere eller mindre trykvandspåvirket. Højen Bæk løber stort set ureguleret gennem ådalen, omgivet af naturenge, kær og overdrev. Størstedelen af området blev fredet i 1990, for at fastholde, udbygge og forbedre områdets store naturvidenskabelige interesser og sikre områdets varierede plante- og dyreliv, specielt i ferskvandsbiologisk henseende. Udpegningsgrundlag 1096 Bæklampret (Lampetra planeri) 3260 Vandløb med vandplanter 6230 * Artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur bund 6410 Tidvis våde enge på mager eller kalkrig bund, ofte med blåtop 7220 * Kilder og væld med kalkholdigt (hårdt) vand 7230 Rigkær 9120 Bøgeskove på morbund med kristtorn 9130 Bøgeskove på muldbund 9160 Egeskove og blandskove på mere eller mindre rig jordbund 91E0 * Elle- og askeskove ved vandløb, søer og væld

2 Vigtigste naturværdier Højen Bæk betegnes i øvrigt som et af landets mest oprindelige og uspolerede vandløb, med en artsrig rentvandsfauna med flere sjældne arter. Området rummer bl.a. naturtyperne kildevæld og elle- og askeskov. Begge naturtyper er sjældne i Danmark og prioriteret på EU-niveau. Der er også rigkær og flere af lokaliteterne rummer en meget værdifuld flora. Rød glente yngler i området, og området er et af de eneste habitatområder i Danmark, hvor vandstær yngler. Der er også stabile bestande af ynglende isfugl og bjergvipstjert. Trusler mod områdets naturværdier Alle naturtyperne er negativt påvirket af luftbåret kvælstof, men fragmentering og tilgroning er også en trussel for overdrev, rigkær og tidvis våd eng. Udtørring udgør en trussel mod tidvis våde enge og rigkær. Skovnaturtyperne er sårbare over for intensivering af driften. Målsætning og indsats Højen Bæk, den omgivende ådal og skrænterne med naturtyperne surt overdrev, tidvis våd eng, kildevæld, rigkær og elle- og askeskov er højt prioriteret. Højen Bæk og de øvrige naturtyper skal have en god-høj naturtilstand. Vandløbet skal være levested for bæklampret og være et af landets reneste og mest oprindelige vandløb med en meget stor faunadiversitet. Det kræver en hensigtsmæssig drift/pleje og hydrologi, lav næringsstofbelastning og gode sprednings- og etableringsmuligheder for arterne. Søndre Vandværk og kildeplads Natura 2000-området Højen Bæk ligger i Søndre Vandværks indvindingsopland. Vandværket har sin kildeplads i den centrale del af Vejle by, hvor der indvindes m³ grundvand fra ni boringer i en dybde fra meter i et kvartært sandlag. Boringernes placering strækker sig i sydlig retning på en strækning på ca. 900 meter, se nedenstående kort. Det primære grundvandsmagasin ligger terrænnært og i de nordligste boringer står vandet under tryk. Natura2000-området ligger ca. 1.2 km. sydvest for de to sydligste vandværksboringer, se kort på næste side.

3 Søndre Vandværks boringer (kildeplads)

4 Søndre Vandværks boringer, indvindingsopland og Natura2000-området Højen Bæk Vurdering På grund af afstanden mellem kildepladsen og habitatområdet, grundvandets trykforhold samt indsatsplanens karakter vurderes det, at habitatområdets tilstand ikke ændres i negativ retning. Beskrivelse af Natura2000-område nr. 238 Egtved Ådal: Af Natura 2000-handleplanen for Egtved Ådal udarbejdet af Vejle Kommune og Naturstyrelsen fremgår følgende:

5 Egtved Ådal er et meget kuperet og varieret tunneldalssystem omkring vandløbene Egtved Å og Vejle Å. I bunden af ådalen er vandløb, partier med ferske enge og moser, herunder rigkær og skovbevokset tørvemose samt elle- og aske-sumpe. På de tørre ådalsskrænter er overdrevs- og hedearealer samt småskove af både løvtræ og nåletræ. Overdrevene er et meget dominerende landskabselement, og de fleste af overdrevene er sure overdrev. I området er der flere kilder og væld med kalkholdigt vand. Størstedelen af Egtved Ådal er en del af Nybjerg Mølle-fredningen, der har til formål at bevare de landskabelige værdier og beskytte de naturvidenskabelige interesser i navnlig geologisk, botanisk og zoologisk henseende. Udpegningsgrundlag 1096 Bæklampret (Lampetra planeri) 1355 Odder (Lutra lutra) 3150 Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks 3160 Brunvandede søer og vandhuller 3260 Vandløb med vandplanter 4030 Tørre dværgbusksamfund (heder) 5130 Enekrat på heder, overdrev eller skrænter 6210 Overdrev og krat på mere eller mindre kalkholdig bund (* vigtige orkidélokaliteter) 6230 * Artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur bund 6410 Tidvis våde enge på mager eller kalkrig bund, ofte med blåtop 6430 Bræmmer med høje urter langs vandløb eller skyggende skovbryn 7140 Hængesæk og andre kærsamfund dannet flydende i vand 7220 * Kilder og væld med kalkholdigt (hårdt) vand 7230 Rigkær 9160 Egeskove og blandskove på mere eller mindre rig jordbund 9190 Stilkegeskove og -krat på mager sur bund 91D0 * Skovbevoksede tørvemoser 91E0 * Elle- og askeskove ved vandløb, søer og væld Vigtigste naturværdier På flere af overdrevene er der en veludviklet flora af både svampe og planter, hvoraf flere er rødlistede eller sjældne. Bortset fra en delstrækning af Egtved Å er vandløbene i området regulerede. De har dog i det væsentligste gode fysiske forhold med sten- og grusbund. Trusler mod områdets naturværdier Rigkær, kalkoverdrev, tidvis våd eng og stilkege krat er truet af fragmentering, og de lysåbne naturtyper er troet af tilgroning. Alle naturtyper er påvirkede af luftbåren kvælstof. Kildevældene er truet af høje næringsstofkoncentrationer i grundvandet, hvilket medfører dominans af kraftige, næringsstofelskende plantearter på bekostning af mosser og andre lavtvoksende arter. Det samme gælder i nogen grad for rigkær og hængesæk.

6 Opstemninger ved dambrug udgør spærringer for fisk og smådyr og medfører en manglende kontinuitet i vandløbet. Uhensigtsmæssig hydrologi truer de våde naturtyper i ådalene. Skovnaturtyperne er sårbare over for intensivering af driften. Målsætning og indsats I Egtved Ådal er der særlig fokus på arealer med kalkoverdrev, sure overdrev, kildevæld, rigkær samt naturtypernes karakteristiske og sjældne arter. Målet er at sikre god-høj naturtilstand for områdets skov- og lysåbne naturtyper, samt at udvide arealet med surt overdrev, kalkoverdrev og rigkær. Områdets økologiske integritet sikres i form af en for naturtyperne hensigtsmæssig drift/pleje og hydrologi, lav næringsstofbelastning og gode sprednings- og etableringsmuligheder for arterne. Tørskind-Vork Vandværk og kildeplads Natura2000-området Egtved Ådal ligger i Tørskind-Vork Vandværks indvindingsopland, som er Vejle Kommunes største kildeplads. Der er tilladelse til at indvinde m³ grundvand pr. år. På kildepladsen ligger ni boringer. Der ligger seks boringer nede i dalen, hvor én boring ligger ved Natura2000-området. De resterende tre boringer ligger oppe på toppen/plateauet. Alle boringer indvinder fra det samme sandlag (Bastrup Sand). De er alle bortset fra én boring mere end 100 meter dybe. Flere af boringerne er filtersatte i to niveauer. Det primære grundvands magasin ligger meget dybt (40-50 meter under terræn) oppe på toppen, men nede i dalen er den forskel udlignet pga. terrænets højdeforskel. Der er ikke hydraulisk kontakt mellem det primære og det sekundære grundvandsmagasin. Tørskind-Vorks boringer (kildeplads)

7 Vurdering På grund af de dybe boringer og det at der ikke er kontakt mellem det terrænnære og det primære grundvandsmagasin samt indsatsplanens karakter vurderes det, at habitatområdets tilstand ikke ændres i negativ retning. Tørskind-Vork Vandværks boringer, Billund Vandværks kildeplads (Billund Kommune), indvindingsoplande og Natura2000-områderne Egtved Ådal og Randbøl Hede og klitter i Frederikshåb Plantage Beskrivelse af Natura2000-område nr. 71 Randbøl Hede og klitter i Frederikshåb Plantage: Af Natura 2000-handleplanen for Randbøl Hede og klitter i Frederikshåb Plantage udarbejdet af Vejle Kommune, Billund Kommune og Naturstyrelsen fremgår følgende:

8 Størstedelen af Natura 2000-området udgøres af indlandsklitter. Dog strækker der sig en tunge af ferskvandsgrus ind over Randbøl Hede fra sydøst. De mest markante klitdannelser i området er Staldbakkerne mod nordøst og Morbanke mod vest. Området "Klitterne" i Frederikshåb plantage rummer en række temporære søer. Disse søer går under navnet "Syvårs-søerne". Søerne er nogle år vandfyldte og andre år tørrer de helt ud. Udpegningsgrundlag 2310 Indlandsklitter med lyng og visse 2320 Indlandsklitter med lyng og revling 2330 Indlandsklitter med åbne græsarealer med sandskæg og hvene 3130 Ret næringsfattige søer og vandhuller med små amfibiske planter ved bredden 3160 Brunvandede søer og vandhuller 4010 Våde dværgbusksamfund med klokkelyng 4030 Tørre dværgbusksamfund (heder) 6230 * Artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur bund 6410 Tidvis våde enge på mager eller kalkrig bund, ofte med blåtop 7140 Hængesæk og andre kærsamfund dannet flydende i vand 7150 Plantesamfund med næbfrø, soldug eller ulvefod på vådt sand eller blottet tørv Trane Tinksmed Hedelærke Rødrygget tornskade Vigtigste naturværdier Randbøl Hede er fredet med det formål at bevare heden som en stor hede af national betydning. En stor del af heden med hedelyng og revling har i dag udviklet sig til græshede/surt overdrev. Der findes dog fortsat betydelige partier med våd og tør hede samt dværgbuskdækkede indlandsklitter. Der er enkelte tørvelavninger spredt i området. I Wormskjoldsdal i den vestligste del af området en regional vigtig forekomst af naturtypen tidvis våd eng. De temporære søer "Syvårssøerne" i Frederikshåb Plantage er også værdifulde tidvis våde enge i mosaik med søbred med småurter. De store åbne arealer med mindre vandhuller er vigtige potentielle ynglelokaliteter for tinksmed. Natravn, hedelærke, rødrygget tornskade og sortspætte yngler i området, mens stor hornugle, og muligvis hvepsevåge yngler tæt på området og bruger det som en del af deres levesteder. Der er set traner både i yngletiden og i træktiden. Spidssnudet frø og lille vandsalamander yngler i vandhuller. På Randbøl Hede gror vårkobjælde og cypresulvefod, som er sjældne i hele landet. Trusler mod områdets naturværdier Alle naturtyper er negativt påvirket af luftbåret kvælstof. De lysåbne naturtyper er truet af tilgroning af græsser og invasive arter.

9 Tinksmedens levesteder er truet af udtørring af mindre småsøer og fugtige lavninger. Naturtyper på indlandsklit er dynamiske naturtyper, der bl.a. er afhængige af åbne vindbrud. En tiltagende tilgroning truer den frie dynamik i området. Målsætning og indsats Det overordnede mål for området er at sikre god-høj naturtilstand for områdets lysåbne naturtyper. Områdets økologiske integritet sikres i form af naturlig hydrologi, hensigtsmæssig drift, lav næringsstoftilførsel (under naturtypernes tålegrænse), bekæmpelse af invasive arter og gode spredningsmuligheder for flora og fauna. Fragmenterede arealer med tørvelavning udvides og sammenbindes. Natura2000-områderne Randbøl Hede og klitter i Frederikshåb Plantage ligger ca. 7.5 km. vest for Tørskind-Vork vandværks boringer. Vurdering Områderne ligger desuden i Ny Billund Vandværks (Billund Kommune) indvindingsopland. Vandværkets kildeplads ligger ca. 5.2 km. nordvest for Natura2000-områderne. Vandværket henter vand fra stor dybde og der er et tykt lerdække over magasinerne. På grund af den store afstand, begge kildepladsers dybe boringer, det tykke lerlag over boringerrne samt indsatsplanens karakter vurderes det, at habitatområdernes tilstand ikke ændres i negativ retning. Bilag IV-arter Det vurderes, at indsatsplanen ikke vil beskadige yngle- og rastepladser for bilag IV-arter inden for eller i umiddelbar nærhed til indsatsområderne, da indsatsplanen indebærer en fortsættelse af den hidtidige praksis. Vejle Kommune vurderer derfor, at de allerede registrerede bilag IV-arter og deres levesteder ikke trues af indsatsplanen, ligesom eventuelle andre bilag IV-arter og deres levested heller ikke trues af vedtagelsen af indsatsplanen. Sammenfatning og konklusion På baggrund af det eksisterende datagrundlag og gennemgangen af arter og naturtyper vurderes det, at Indsatsplan for Vandel-Vork, Bredsten-Gadbjerg og Hvejsel, Andkær og Jerlev-Vejle Syd, Grønbjerg-Langelund Vandværk og Øgelund Vandværk ikke vil påvirke udpegningsgrundlaget i negativ retning sammenlignet med tilstanden i dag. Det er Vejle Kommunes sammenfattende vurdering, at Indsatsplan for Vandel-Vork, Bredsten- Gadbjerg og Hvejsel, Andkær og Jerlev-Vejle Syd, Grønbjerg-Langelund Vandværk og Øgelund Vandværk ikke i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke Natura2000-områderne væsentligt eller medføre beskadigelse af yngle- eller rastepladser for de dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV. Det betyder, at der ikke skal foretages en nærmere konsekvensvurdering af indsatsplanen.