F R E D N I N G S V Æ R D I E R ØSTERGADE 7B MARIAGERFJORD KOMMUNE
2 Besigtigelsesdato: 07.10.2011 Besigtiget af: Caspar Jørgensen Journalnummer: 2011-7.82.07/846-0001 Kommune: Mariagerfjord Kommune Adresse: Østergade 7B, 9550 Mariager Betegnelse: Østergade 7B Fredningsår: 1918 Omfang: Det fjortenfags bindingsværkshus (del af et nittenfags bindingsværkshus)(1700-tallet). BYGNINGSBESKRIVELSE I fredningsbeskrivelsen er der ikke taget stilling til lovligheden af bygningsarbejder foretaget i ejendommen. Østergade 5 A-B, 7 A og 7 B udgør en sammenhængende længe på 32 fag, som er opdelt i tre matrikler. Længen beskrives her under ét, selvom der tale om tre ejendomme og tre separate fredninger. Længen har udgjort en del af en købmandsgård og ligger ud til den brolagte Østergade, som forbinder Torvet med fjordvejen mod Hadsund. Østergade følger grænse for Mariagerfjords marine forland. Mod nord er længen sammenbygget med et grundmuret sidehus langs Havnegade, som ikke er omfattet af fredningen. Det 32 fag lange forhus i én etage over en høj kampestenssokkel står i bindingsværk med gennemstukne bjælkeender og har et heltag hængt med røde tegl, mod nord er en kvartvalmet gavl. I taget er seks skorstenspiber. Mur og tavl er gulkalkede. Bindingsværket i de 13 fag mod syd er sorttjæret og i de 17 fag mod nord bruntjæret. På gårdsiden (mod vest) er muren syd for porten omsat i grundmur bortset fra to fag bindingsværk, nord for porten står muren i bindingsværk med gennemstukne bjælkeender. De to sydligste fag med sydgavlen er dog i grundmur, og de tre nordligste fag er i vidt omfang fornyet efter at være rekonstrueret fra butik til bolig i 1980 erne. Den øverste del af nordgavlen står i bindingsværk og der er en lagerluge til loftet. Der er pryddør i rokokostil foruden tre klassicistiske fløjdøre med karakteristiske ovenlys. Der er torammede, grønmalede trævinduer med tre ruderne i de 13 fag fra syd (Østergade 5 A og B), og torammede, grønmalede trævinduer med otte ruder i de 19 fag mod nord. På gårdsiden er der flere mindre vinduer, men alle er traditionelt udformet. I det indre findes dobbelt rumfølge antagelig af ældre dato, og selvom der er flyttet skillevægge, er den ældre karakter i vidt omfang bevaret. Der er ældre døre, paneler og dørindramninger, samt synlig
3 loftbjælker foruden ældre (1800-tals) vinduer og vinduesposter. Der er dog parketgulv i flere af lejlighederne. BYGNINGSHISTORIE Ejendommen kaldes i dag Buggesgård, men har tidligere været kendt som Lindsgård efter Jens Lind, der overtog gården efter sin svigerfar i 1723. Ejendommen brændte i 1732, hvorefter Jens Lind tre år senere opførte en ny købmandsgård. Forhuset langs Østergade bestod af en længe på 32 fag, mens hele anlægget omfattede 73 fag. I 1817 blev de to sydligste fag i længen mod Østergade fjernet, og i 1857 erstattet af to grundmurede fag (nr. 5A). I 1808 købte muremester Carl Harboe gården, hvis sydlige halvdel (Østergade 5A&B) han frasolgte. Den frasolgte del blev derefter delt i to matrikler. Da Anders Nielsen Bugge købte gårdens nordlige del (Østergade 7A&B) i 1897, blev den omdannet til restaurant, der hurtigt blev anvendt som købmandsforretning, mens han selv boede i lokaler mellem butikken og porten og ernærede sig ved vognmandskørsel og landbrug. Den erhvervskombination købmandsgård og landbrugsdrift fortsatte frem til 1964, hvor den daværende ejer, Chr. Bugge, af Indenrigsministeriets nyoprettede Hygiejnekommission fik besked på at skaffe sig af med sine kvier og svin på bygården. Jorderne blev derfor solgt fra, men købmandsbutikken eksisterede frem til 1975. I 1983 blev gården overtaget kvit og frit af Mariager kommune, dog mod at den daværende ejer, Edel Bugge, måtte forblive i gården resten af sit liv. I 1984 blev forhuset renoveret, mens længerne mod syd og vest blev erstattet af nye bygninger. I 1984 blev Buggesgård indrettet til ældreboliger, og der blev udvidet med nye bygninger i gården. Udvidelserne fortsatte med opførelsen af endnu en boliglænge i gården i 2002. KILDER Marianne Gjørtz Hougaard: Købstadslandbruget i Mariager. Århus 2003. Hans Kaalö Johansen: En gade i Mariager, Østergade. Mariager 1988. Mariagerhuses røgt og pleje. Fonden til bevarelse af gamle bygninger i Mariager. Mariager 1989. Mariager 1978, Registrant og bevaring. Fonden til bevarelse af gamle bygninger i Mariager. Mariager 1978.
4 Bevaringsplan Mariager 1962. Det Særlige bygningssyns Sekretariat. København 1962. MILJØMÆSSIG VÆRDI Længen er vigtig for at fastholde Østergades karakter af en gade i en ældre, mindre købstad. Samtidig er beliggenheden tæt på torvet karakteristisk for længen som en del af en tidligere købmandsgård. KULTURHISTORISK VÆRDI Længen repræsenterer den lidt mindre købmandsgård, hvorfra der blevet drevet både handel og landbrug. De mange skorstene og de rigt ornamenterede døre signalerer en vis status og velstand, men heller ikke mere for i øvrigt adskiller længen sig knap nok fra en bod til udlejning som f.eks. Vestergade 12. Selvom bygningen er ombygget til ældreboliger i 1984 er den ældre rumopdeling bevaret i et vist omfang. Desuden findes bevaret bygningsdetaljer som døre, fodlister, rammer og vinduer, der vidner om en ældre boligkultur. ARKITEKTONISK VÆRDI De arkitektoniske værdier knytter sig til bygningens traditionelle byggeskik i form af bindingsværk med gennemstukne bjælkeender, tegltaget, døre og de ældre opsprossede vinduer. Hertil kommer farvesætningen og de ubrudte tagflader samt bygningsdetaljer i det indre som døre, rammer og fodlister. BÆRENDE FREDNINGSVÆRDIER I bygningens ydre knytter de bærende fredningsværdier sig til det enkle bygningsvolumen, murfladerne, det ubrudte tegltag, skorstenspiberne, lastlemmen i nordgavlen samt alle vinduer og døre med samtlige detaljer, foruden stentrapperne med gelændre. Hertil kommer den traditionelle materialeholdning. I bygningens indre knytter de bærende fredningsværdier sig til den ældre rumopdeling samt de bevarede, ældre bygningsdetaljer som synlige loftsbjælker, døre, dør- og fodlister. Hertil kommer den traditionelle materialeholdning.
5 ANBEFALINGER Ingen angivet.