F R E D N I N G S V Æ R D I E R

Transkript

1 F R E D N I N G S V Æ R D I E R FUGLSANGSGADE OG KIRKEGADE 5 MARIAGERGJORD KOMMUNE

2 2 Besigtigelsesdato: Besigtiget af: Caspar Jørgensen Journalnummer: / Kommune: Mariagerfjord Kommune Adresse: Fuglsangsgade og Kirkegade 5, 9550 Mariager Betegnelse: Fuglsangsgade og Kirkegade 5 Fredningsår: 1964 Omfang: Forhus med sidehus (1760-erne, facaden ændret ca. 1816), hus syd i gården (1850), baghus vest i gården (1857). BYGNINGSBESKRIVELSE I fredningsbeskrivelsen er der ikke taget stilling til lovligheden af bygningsarbejder foretaget i ejendommen. Følgende dele af ejendommen er ikke besigtiget: Baghuset og det indre af gårdens mod syd fritliggende hus. For-, side- og baghus samt det lille hus i den sydlige ende af gården ligger mellem Fuglsangsgade og Kirkegade i Mariagers middelalderlige bydel mellem torvet og Klosterkirken langs udfaldsvejen til Randers. Terrænet skråner ned mod Kirkegade. Forhuset indgår i den lave husrække langs det krogede, brolagte, middelalderlige gadeforløb i Fuglsangsgade. Forhuset er sammenbygget med en sidefløj mod nord, og mod syd findes et fritstående sidehus. Baghuset er fritliggende. Det enetages forhus er 17 fag langt og står langs gaden i gulmalet grundmur på en pudset sokkel mod syd og grønmalet bindingsværk med gule tavl på kvaderhugget sokkel mod nord. De glat tilhugne granitkvadre er af forskellig størrelse. Det risalitagtige indgangsparti på et fag er svagt fremspringende, ført op i to etager og prydes af et bånd med indskriften Apothekergaarden samt en hvidmalet taggesims og dækkes af tegl. Bygningen er en etage høj mod gaden og to mod gården. Gårdsidens øvre etage står i bindingsværk, mens den underste etage dækkes af en stensætning, og her er en tofløjet, sortmalet garageport. Bygningen afsluttes af et teglhængt valmtag med to skorstenspiber. Under en mindre del af forhuset findes en muret tøndehvælvet kælder, antagelig fra omkring Der har tidligere været adgang fra Fuglsangsgade, så kælderen har kunnet anvendes som lagerrum. Vinduerne er torammede med to sprosser, grønmalede, ældre mod gaden, og mod gården er de fornyet, men traditionelt udført. Vinduerne mod gaden i den nordre del gennemskærer løsholtene og delvis tagremmen, antagelig fordi de er sat ind senere, måske i 1816.

3 3 I det indre er rumopdelingen i vid udstrækning etableret ved restaureringen i 1994, men med brug af traditionelle materialer og udtryk. Det nordre sidehus er på 6 fag og i to etager. Sydmuren er omsat i grundmur ved restaureringen i I det indre af sidehuset findes et stort ildsted med tilhørende skorsten. Det lille fritstående sidehus i to etager står i rødmalet grundmur og dækkes af kvartvalmet tegltag med en skorstenspibe. Bygningen har affasede hjørner mod vest. Der er torammede trævinduer. BYGNINGSHISTORIE Forhuset med sidehus blev opført i 1766 efter bybranden i Fuglsangsgade er den oprindelige udfaldsvej fra Mariagers torv til Randers. Beliggenheden ved hovedfærdselsåren har været gunstig for de mange erhverv, det fredede anlæg har rummet. Her har således været apotek i , hvorfor den populære betegnelse Apotekergården er hæftet på bygningen, og siden værtshus, smedje og restauranter m.m. I 1961 blev ejendommen overtaget af Jyllands Postens redaktør, Sven Hansen, der i samarbejde med Fonden Til Bevarelse Af Gamle Bygninger i Mariager istandsatte bygningen og indrettede den til restaurant med navnet Apotekergården. Efter mange stiftende ejere endte ejendommen imidlertid i meget dårlig vedligeholdelsesstand, indtil den i 1994 atter blev istandsat og indrettet til de nuværende 6 boliger. I 1850 blev det lille røde sidehus opført for apoteker Winter, der i 1857 tillige opførte baghuset mod Kirkegade. I 1994 blev der indrettet 6 boliger i hele Apotekergården. En esse, der befandt sig i sidelængen mod vest blev under ombygningen indrettet til køkkener i de nye lejligheder. Ombygningen blev forestået af arkitekt Leif Høgh. KILDER Hans Kaalö Johansen: En gade i Mariager, Fuglsangsgade. Mariager Erik Einar Holm: Apotekergården, Fuglsangsgade 12 Mariager. Kulturarvsstyrelsens arkiv.

4 4 Hans Krongaard Kristensen & Per Sloth Carlsen: Hvælvede kældre i Mariager. Mariager Mariager 1978, Registrant og bevaring. Fonden til bevarelse af gamle bygninger i Mariager. Mariager Bevaringsplan Mariager Det Særlige bygningssyns Sekretariat. København Nordjyllands Historiske Museum MILJØMÆSSIG VÆRDI Den miljømæssige værdi knytter sig til bygningens beliggenhed midt i Mariager mellem de senmiddelalderlige gadeforløb i Fuglsangsgade og Kirkegade, som bygningerne er med til at anskueliggøre. Hertil kommer bygningernes samspil med det - efter danske forhold - stærkt faldende terræn. KULTURHISTORISK VÆRDI Den kulturhistoriske værdi knytter sig til bebyggelsens beskedne dimensioner, som bl.a. viser de mindre købstæders begrænsede økonomiske styrke i 1700-tallet samtidig med, at den bevarede lagerkælder antyder en større formåen under 1500-tallets økonomiske højkonjunktur. Bygningerne er også et symbol på bygningsbevaringsarbejdet i Mariager, hvor netop bevaring af Apotekergården var et pilotprojekt for Selskabet til Bevarelse af Gamle Bygninger i Mariager, der blev stiftet i 1961 som et af de første i den nye bølge af interesse for bygningsbevaring i 1960 ernes velfærdssamfund. I det ydre er der ligeledes kulturhistorisk værdi ved forhuset fra 1766, der består af 17 fag, hvoraf de 3 midterste er dækket af et senere påmuret kvistparti. Karakteristisk for flere bygninger langs Fuglsangsgade har terrænstigningen sat sig spor i forhusets sokkel. I den nordlige ende, hvor terrænspringet er størst, udgøres soklen af en række glat tilhuggede granitkvadre, som sandsynligvis stammer fra de gamle klosterbygninger, der ved 1700-tallets midte var faldefærdige eller henlå som ruiner. Kvadrenes varierende størrelser peger således ikke på, at de skulle være fremstillet til brug i soklen, ligesom udformningen af hjørnestenen mod nord heller ikke tilsiger en oprindelig hjørneplacering.

5 5 ARKITEKTONISK VÆRDI Den arkitektoniske værdi knytter sig til bygningernes enkle former og simple detaljer, der på en gang er typisk for lokal byggeskik og nyklassicisme, hvor for eksempel den klassicerende midtrisalit er kombineret med vinduernes lidt tilfældige placering i facaden. BÆRENDE FREDNINGSVÆRDIER I bygningernes ydre knytter de bærende fredningsværdier sig til købstadslængernes bindingsværk og grundmur med de kraftige sokler, herunder de glat tilhugne granitkvadre i den nordre del af forhuset og ubrudte, teglhængte tage med skorstenspiber i rygningen. Til samtlige oprindelige og ældre bygningsdele og detaljer, herunder bindingsværk, døre samt de torammede vinduer. Hertil kommer den traditionelle materialeholdning, overfladebehandling og farvesætning. I det indre knytter de bærende fredningsværdier sig til den traditionelle planløsning, lagerkælderen og ildstedet, samt til alle øvrige oprindelige og ældre bygningsdele, som kendetegner datidens byggeskik, samt den traditionelle materialeholdning, overfladebehandling og farvesætning. ANBEFALINGER Ingen angivet.