Niende og tiende klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsne og tiende klasse 215 Opsummering Dette notat beskriver tilmeldingerne til ungdomsne og tiende klasse, som eleverne i niende og tiende klasse har foretaget. Notatet tager udgangspunkt i 98.852 elevers ansøgninger, som er modtaget via optagelse.dk 1 fra elever i niende og tiende klasse pr. 1. marts 215 2. I notatet indgår udelukkende 1. prioritets tilmeldingerne. Elevernes 1. prioritets uddannelsesvalg viser følgende: Elevernes uddannelsesvalg 215 Figur 1 Tilmelding til ungdomsne fra elever i niende og tiende klasse, der forlader grundskolen i 215, procent 8 7 6 5 4 3 2 1 18,5 1 Optagelse.dk er et elektronisk ansøgningssystem, som fra 29 har været obligatorisk for elever fra niende og tiende klasse. Før 29 blev aggregerede oplysninger indberettet af institutionerne på et skema. 2 Bemærk, at populationen ikke indeholder alle, men dog langt de fleste niende og tiende klasseelever. Udtrækket er foretaget 23. marts 215. Bemærk også, at der er sket ændringer i ansøgningsproceduren mht. underskrift af ansøgers forældre, som evt. også kan have betydning for antallet af ansøgninger. Erhvervs 73,9 Gymnasiale 1,4 Særligt tilrettelagte ungdoms (se note 1) Note 1: Omfatter egu, ungdomsuddannelse for unge med særlige behov samt kombineret ungdomsuddannelse. Note 2: Omfatter produktionsskole, ungdomshøjskole, VUC, udlandsophold, arbejde og andet. 6,3 Øvrigt (se note 2)
Styrelsen for It og Læring, marts 215 Side 2 af 32 73,9 procent af eleverne fra niende og tiende klasse, der forlader grundskolen, har valgt en gymnasial uddannelse som 1. prioritet. 18,5 procent af eleverne fra niende og tiende klasse, der forlader grundskolen, har valgt en erhvervsuddannelse som 1. prioritet 21,1 procent af de elever, som har søgt en erhvervsuddannelse, har tilkendegivet ønske om eux. 1,4 procent af eleverne fra niende og tiende klasse, der forlader grundskolen, har valgt en særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse (EGU, STU eller den nye kombineret ungdomsuddannelse) som 1. prioritet. 48,1 procent af eleverne i niende klasse har valgt ikke at forlade grundskolen og i stedet fortsætte i tiende klasse (fremgår ikke af figur 1). Udviklingen i elevernes uddannelsesvalg siden 21 Andelen, der har søgt en gymnasial uddannelse, er i 215 med 73,9 procent den højeste i perioden 21-215. Der har været en stigende tendens fra 21-213 og et lille fald i andelen i 214. I 21 ønskede 58,6 procent af de elever, som forlod grundskolen, en gymnasial uddannelse. I 213 var andelen steget til 73,6 procent og i 214 faldet en smule til 73, procent. Der har været et støt fald i andelen af niende og tiende klasse elever, som ønsker at fortsætte på en erhvervsuddannelse i perioden 21-213. Mens 31,7 procent af de elever, som forlod grundskolen i 21 ønskede en erhvervsuddannelse, var andelen i 213 på 18,8 procent - et fald på 12,9 procentpoint. I 214 steg andelen steget til 19,6 procent. I 215 er andelen faldet til 18,5 procent. Andelen i 215 ligger,3 procentpoint under andelen i 213 (som er baseline i erhvervsuddannelsesaftalen 3 ) og 1,1 procentpoint under andelen i 214. Blandt de unge, som har søgt en erhvervsuddannelse som første prioritet, har der været en stigning på 1,6 procentpoint i andelen, der har tilkendegivet, at de ønsker en eux. I 214 ønskede 1,5 procent en eux versus 21,1 procent i 215. Andelen af elever fra niende klasse, som har valgt at fortsætte i tiende klasse, har siden 27 været lidt under 5 procent. I perioden fra 21 til 27 faldt andelen af elever, der efter niende klasse valgte at gå i tiende klasse, med 11,4 procentpoint. I 21 valgte 6,4 procent at fortsætte i tiende klasse, hvorimod kun 49, procent af niende klasseeleverne valgte at tage tiende klasse med i 27. I 215 er andelen 48,1 procent. Valg af ungdomsuddannelse 215 Blandt de elever, der vælger en gymnasial uddannelse, vælger størstedelen stx (63,4 procent). 19,3 procent vælger hhx. 1,1 procent har søgt htx som første prioritet og 6,6 procent hf. 3 I erhvervsuddannelsesreformen er det første af de fire klare mål for erhvervsne, at flere elever skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 1. klasse. For 22 er resultatmålet, at mindst 25 procent af eleverne skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 1. klasse i 22.
Styrelsen for It og Læring, marts 215 Side 3 af 32 Blandt de elever, der ønsker at fortsætte på en erhvervsuddannelse, har flest tilmeldt sig hovedområdet Teknologi, byggeri og transport (48, procent). 17,9 procent har søgt ind på Kontor, handel og forretningsservice, 17,5 procent på Omsorg, sundhed og pædagogik og 15,8 procent på Fødevarer, jordbrug og oplevelser. Blandt de elever, der har søgt en erhvervsuddannelse, har 21,1 procent tilkendegivet ønske om eux. Størst er andelen (39,6 procent) blandt de elever, der har søgt hovedområdet Kontor, handel og forretningsservice. 23,5 procent af de elever, som har søgt hovedområdet Teknologi, byggeri og transport har ønsket eux. For Fødevarer, jordbrug og oplevelser er andelen 16,6 procent og lavest er andelen for hovedområdet Omsorg, sundhed og pædagogik (,5 procent). Uddannelsesvalg og køn De erhvervsgymnasiale, specielt htx, søges mest af drenge, mens der til de almengymnasiale er flest piger blandt ansøgerne. I 215 er 73 procent af ansøgerne til htx drenge og 61 procent af ansøgerne til stx er piger. 66 procent af ansøgerne til erhvervsne er drenge. Hovedområdet Teknologi, byggeri og transport søges hovedsageligt af drenge (94 procent af ansøgerne er drenge), mens fordelingen af drenge og piger er mere lige blandt ansøgerne på hovedområderne Kontor, handel og forretningsservice (5 procent af ansøgerne er drenge) og Fødevarer, jordbrug og oplevelser (55 procent af ansøgerne er drenge). Hovedområdet Omsorg, sundhed og pædagogik har tiltrukket flest piger (82 procent af ansøgerne er piger). Uddannelsesvalg og herkomst 53 procent af niende klasseeleverne af udenlandsk herkomst vælger en gymnasial uddannelse efter 9. klasse, mens 4 procent af eleverne i niende klasse med dansk herkomst vælger en sådan. Blandt de unge af udenlandsk herkomst, som forlader grundskolen, vælger 77 procent en gymnasial ungdomsuddannelse og 15 procent en erhvervsuddannelse. Blandt eleverne med dansk herkomst vælger en lidt mindre andel (73 procent) en gymnasial uddannelse og en lidt større andel (19 procent) en erhvervsuddannelse.
Styrelsen for It og Læring, marts 215 Side 4 af 32 Uddannelsesvalg og forældrenes højeste uddannelsesniveau Jo højere forældrenes uddannelsesniveau er, des større er andelen af elever, som har valgt en gymnasial uddannelse, når de forlader grundskolen 4. 92 procent af de elever, hvor mindst én af forældrene har en lang videregående uddannelse, har valgt en gymnasial uddannelse. 5 procent af de elever, hvor begge forældre er ufaglærte, har valgt en gymnasial uddannelse. Jo lavere forældrenes uddannelsesniveau er, des større er andelen af elever, som har valgt en erhvervsfaglig uddannelse, når de forlader grundskolen 3. 32 procent af de elever, hvor begge forældre er ufaglærte, har valgt en erhvervsuddannelse. 4 procent af de elever, hvor mindst én af forældrene har en lang videregående uddannelse, har valgt en erhvervsuddannelse. Uddannelsesvalg og region Region Nordjylland har den største andel af elever, der vælger erhvervs. 23 procent af de niende og tiende klasseelever, som forlader en nordjysk grundskole i 215 har valgt en erhvervsuddannelse, 71 procent har valgt en gymnasial uddannelse. Region Hovedstaden har den mindste andel, der vælger erhvervs. I Region Hovedstaden har 14 procent af eleverne valgt erhvervs, mens 79 procent har valgt at fortsætte på gymnasiale. Tilmelding til tiende klasse i 215 Tiende klasse og køn 5,5 procent af tilmeldingerne til tiende klasse i 215 er fra drenge For tredje år i træk i perioden 21-215 er der lidt flere drenge blandt eleverne fra niende og tiende klasse, der vælger at fortsætte i tiende klasse. Tiende klasse og herkomst 49 procent af niende klasseeleverne med dansk herkomst vælger at fortsætte i tiende klasse, hvorimod kun 37 procent af niende klasseeleverne af udenlandsk herkomst gør det samme. Tiende klasse og forældrenes højeste uddannelsesniveau Andelen af niende klasseelever, som vælger tiende klasse, er lavest (34 procent) blandt elever, hvor mindst en af forældrene har en lang videregående uddannelse. Andelen, som fortsætter i tiende klasse, er størst blandt elever, hvor en eller begge forældre har en erhvervsfaglig uddannelse eller hvor begge forældre er ufaglærte (52 procent for begge grupper). 4 Eneste undtagelse er, at en større andel af unge, hvor forældrenes højeste uddannelsesniveau er en gymnasial uddannelse, vælger en gymnasial uddannelse end af unge, hvor forældrenes højeste uddannelsesniveau er en erhvervsuddannelse. Tilsvarende er der en mindre andel af unge, hvor forældrenes højeste uddannelsesniveau er en gymnasial uddannelse, der vælger en erhvervsuddannelse end unge, hvor forældrenes højeste uddannelsesniveau er en erhvervsuddannelse eller en kort videregående uddannelse.
Styrelsen for It og Læring, marts 215 Side 5 af 32 Ser vi udelukkende på de niende klasseelever, som vælger tiende klasse, så ses det, at jo højere forældrenes uddannelsesniveau er, des større er andelen, der vælger efterskole. Således har 72 procent af de elever, som har tilmeldt sig tiende klasse og hvor far og/eller mor har en lang videregående uddannelse, tilmeldt sig den på en efterskole. Det samme er tilfældet for 25 procent af de elever, hvis forældre begge er ufaglærte. Tiende klasse og region Region Hovedstaden er den region, hvor færrest (38 procent) af eleverne fra niende klasse fortsætter i tiende klasse, mens Region Midtjylland og Region Syddanmark er de regioner, hvor flest (54 procent) elever fra niende klasse vælger at fortsætte i tiende klasse.
Styrelsen for It og Læring, marts 215 Side 6 af 32 Niende og tiende klasseelevernes uddannelsesvalg Det samlede antal ansøgninger i 215 fordeler sig på 65.488 ansøgninger fra elever, der går i niende klasse, og 33.364 ansøgninger fra elever, der går i tiende klasse 2 (tabel 1). Af de 65.488 elever, der går i niende klasse og har søgt ind på en uddannelse via optagelse.dk, har 48,1 procent (31.56) valgt at fortsætte i tiende klasse, mens 48, procent (31.433) ønsker at fortsætte på enten en gymnasial uddannelse eller en erhvervsuddannelse.,3 procent (198) har valgt en særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse 5, mens 3,6 procent (2.351) ikke har tilmeldt sig ungdomsuddannelse eller tiende klasse 6. Af de elever, der går i tiende klasse og har søgt ind på en uddannelse via optagelse.dk, fortsætter 1,7 procent (583) i tiende klasse igen, mens 9,6 procent (3.219) ønsker at fortsætte på en gymnasial uddannelse eller en erhvervsuddannelse. 2,2 procent (73) er tilmeldt en særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse, mens 5,5 procent (1.832) ikke har tilmeldt sig ungdomsuddannelse eller tiende klasse 6. Tabel 1 Niende og tiende klasseelevernes uddannelsesvalg i 215, fordelt på klassetrin Uddannelsesvalg Niende klasse Tiende klasse Niende og tiende klasse Tiende klasse 31.56 583 32.89 Erhvervs 4.598 7.732 12.33 Gymnasiale 26.835 22.487 49.322 Særligt tilrettelagte ungdoms 1 198 73 928 Øvrigt 2 2.351 1.832 4.183 I alt 65.488 33.364 98.852 Note 1: Omfatter egu, ungdomsuddannelse for unge med særlige behov samt kombineret ungdomsuddannelse. Note 2: Omfatter produktionsskole, ungdomshøjskole, VUC, udlandsophold, arbejde og andet. Uddannelsesvalg for de niende og tiende klasseelever, som forlader grundskolen. 66.763 elever i niende og tiende klasse har søgt en ungdomsuddannelse eller andet udenfor grundskolen. 73,9 procent af disse elever har søgt ind på en gymnasial uddannelse, 18,5 på en erhvervsuddannelse og 1,4 procent på en særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse, se tabel 2 side 7 og figur 1 side 1. I alt 928 niende og tiende klasseelever har søgt en af de særligt tilrettelagte ungdoms. Af disse elever har 79,1 procent (734) af disse har søgt en stu, 5 Omfatter egu, ungdomsuddannelse for unge med særlige behov samt kombineret ungdomsuddannelse. 6 Eleverne har i stedet angivet produktionsskole, ungdomshøjskole, VUC, udlandsophold, arbejde og andet.
Styrelsen for It og Læring, marts 215 Side 7 af 32 19,4 procent (18) en egu og 1,5 procent (14) den nye uddannelse: kombineret ungdomsuddannelse (fremgår ikke af tabellen). Tabel 2 Uddannelsesvalg i 215 for niende og tiende klasseeleverne, der forlader grundskolen, fordelt på klassetrin. Uddannelsesvalg efter grundskolen Niende klasse Tiende klasse Niende og tiende klasse Antal Procent Antal Procent Antal Procent Erhvervs 4.598 13,5 7.732 23,6 12.33 18,5 Gymnasiale 26.835 79, 22.487 68,6 49.322 73,9 Særligt tilrettelagte ungdoms 1 198,6 73 2,2 928 1,4 Øvrigt 2 2.351 6,9 1.832 5,6 4.183 6,3 I alt 33.982 1 % 32.781 1 % 66.763 1 % Note 1: Omfatter egu, ungdomsuddannelse for unge med særlige behov samt kombineret ungdomsuddannelse. Note 2: Omfatter produktionsskole, ungdomshøjskole, VUC, udlandsophold, arbejde og andet. Udvikling i uddannelsesvalg siden 21 Uddannelsesvalg for de niende og tiende klasse elever, som forlader grundskolen. Figur 2 viser udviklingen over tid for de elever, der forlader grundskolen. Det fremgår af figuren, at der fra 21 (31,7 procent) til og med 213 (18,8 procent) har været et støt fald i andelen af elever, der ønsker at fortsætte på en erhvervsuddannelse. I 214 var andelen steget med,8 procentpoint til 19,6 procent og i 215 faldet igen til 18,5 procent. Andelen i 215 ligger,3 procentpoint under andelen i 213 (som er baseline i erhvervsuddannelsesaftalen 7 ) og 1,1 procentpoint under andelen i 214. I samme periode har der været en stigende tendens i andelen, der har ønsket at fortsætte på en gymnasial uddannelse. I 21 var der således 58,6 procent, der ønskede en gymnasial uddannelse, men andelen i 213 var steget til 73,6 procent. I 214 var andelen faldet en smule til 73, procent, og i 215 er andelen igen steget en smule til 73,9 procent. Bilag 3 side 24 viser tallene bag figur 2. I bilag 5 side 25 ses andelene pr. grundskoleinstitutionskommune og i bilag 6 side 29 ses andelene pr. bopælskommune. 7 I erhvervsuddannelsesreformen er det første af de fire klare mål for erhvervsne, at flere elever skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 1. klasse. For 22 er resultatmålet, at mindst 25 procent af eleverne skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 1. klasse i 22.
Styrelsen for It og Læring, marts 215 Side 8 af 32 Figur 2 Tilmelding til ungdomsne fra elever i niende og tiende klasse, der forlader grundskolen i perioden 21 til 215, procent 8 7 6 5 4 3 2 1 21 22 23 24 25 26 27 28 29 21 211 212 213 214 215 Note 1: Omfatter i hele perioden egu. I 21 indgår tal for den fri ungdomsuddannelse, mens ungdomsuddannelse for unge med særlige behov indgår fra 28. Fra 215 indgår også kombineret ungdomsuddannelse. Note 2: Omfatter produktionsskole, ungdomshøjskole, VUC, elever der ikke går direkte i uddannelse, samt fra 23 til 28 manglende udfyldt tilmelding. Bemærk: Andelene ses også på tabelform i bilag 3 side 23. Eleverne fra niende klasse Erhvervs Gymnasiale Særligt tilrettelagte ungdoms (se note 1) Øvrigt (se note 2) Siden 21 har en stadigt mindre andel af eleverne fra niende klasse valgt at fortsætte i tiende klasse. I begyndelsen af perioden var andelen, som efter niende klasse valgte tiende klasse, større end andelen, der forlod grundskolen. Dette billede er de seneste år ændret, og de sidste otte år har under halvdelen valgt at fortsætte i tiende klasse mod 6,4 procent i 21 (figur 3). Andelen er i 215 på 48,1 procent, en smule lavere end i 214. Samtidig med, at en mindre andel vælger tiende klasse, vælger en fortsat større andel at påbegynde en gymnasial uddannelse (set over hele perioden). 41, procent af eleverne fra niende klasse har ønsket en gymnasial uddannelse som første prioritet. Det er en stigning fra 25,7 procent i 21 på 15,3 procentpoint. I 215 har 7, procent af eleverne fra niende klasse valgt en erhvervsuddannelse. Det er et fald på,6 procentpoint i forhold til 214 og et fald på,2 procentpoint i forhold til 213, som var det laveste niveau i hele perioden 21-214.
Styrelsen for It og Læring, marts 215 Side 9 af 32 Figur 3 Niende klasseelevernes uddannelsesvalg i perioden 21 til 215, procent 7 6 5 4 3 2 1 21 22 23 24 25 26 27 28 29 21 211 212 213 214 215 1. klasse Erhvervs Gymnasiale Særligt tilrettelagte ungdoms (se note 1) Øvrigt (se note 2) Note 1: Omfatter i hele perioden egu. I 21 indgår tal for den fri ungdomsuddannelse, mens ungdomsuddannelse for unge med særlige behov indgår fra 28. Fra 215 indgår også kombineret ungdomsuddannelse. Note 2: Omfatter produktionsskole, ungdomshøjskole, VUC, udlandsophold, arbejde og andet samt fra 23 til 28 manglende udfyldt tilmelding. Bemærk: Andelene ses også på tabelform i bilag 1 side 23. Eleverne fra tiende klasse For eleverne i tiende klasse ses et fald på mere end et procentpoint i andelen, der vælger en erhvervsuddannelse. I 214 valgte 24,3 procent en erhvervsuddannelse som første prioritet, i 215 valgte 23,2 den samme type uddannelse. I forhold til 21 er det et fald på 12, procentpoint (figur 4). I 215 valgte en lidt større andel (67,4 procent) en gymnasial uddannelse end i 214 (66,7 procent). Det er en stigning på,7 procentpoint i forhold til 214 og en stigning på 13, procentpoint i forhold til 21. Fra 22 til 27 valgte omkring,5 procent af eleverne i tiende klasse en særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse, som i denne periode bestod udelukkende af egu. I 28 steg andelen til 1,7 procent, hvilket primært skyldes den nyoprettede ungdomsuddannelse for unge med særlige behov. I 215 er andelen på 2,2 procent.
Styrelsen for It og Læring, marts 215 Side 1 af 32 Figur 4 Tiende klasseelevernes uddannelsesvalg i perioden 21 til 215, procent 7 6 5 4 3 2 1 21 22 23 24 25 26 27 28 29 21 211 212 213 214 215 1. klasse (se note 1) Erhvervs Gymnasiale Særligt tilrettelagte ungdoms (se note 2) Øvrigt (se note 3) Note 1: I indberetningsskemaet før 29 var det ikke muligt at indtaste elever, der gik fra en tiende klasse til en tiende klasse. Note 2: Omfatter i hele perioden egu. I 21 indgår tal for den fri ungdomsuddannelse, mens ungdomsuddannelse for unge med særlige behov indgår fra 28. Fra 215 indgår også kombineret ungdomsuddannelse. Note 3: Omfatter produktionsskole, ungdomshøjskole, VUC, elever der ikke går direkte i uddannelse, samt fra 23 til 28 manglende udfyldt tilmelding. Bemærk: Andelene ses også på tabelform i bilag 2 side 23. Udvikling i valg af gymnasiale siden 21 I 215 har 63,4 procent af de elever, der ønsker at fortsætte på en gymnasial uddannelse, valgt stx. Herefter følger hhx, som er valgt af 19,3 procent af eleverne fra niende og tiende klasse. Henholdsvis 1,1 procent og 6,6 procent har valgt htx og hf (se figur 5 samt bilag 4 side 24). Figur 5 og bilag 4 viser blandt andet, at alle andele har været forholdsvist stabile de seneste år. I år er andelen, der vælger hf, blandt dem, som vælger en gymnasial uddannelse, dog faldet 1,3 procentpoint i forhold til 214, og den tilsvarende andel, der vælger hhx, er steget med 1,1 procentpoint i forhold til 214.
Styrelsen for It og Læring, marts 215 Side 11 af 32 Figur 5 Niende og tiende klasseelevernes tilmeldinger til gymnasiet i perioden 21 til 215, fordelt på gymnasial uddannelse, procent 7 6 5 4 3 2 1 21 22 23 24 25 26 27 28 29 21 211 212 213 214 215 Højere forberedelseseksamen - hf Højere teknisk eksamen - htx Studentereksamen - stx Højere handelseksamen - hhx International Baccalaureate - IB Studenterkursus Bemærk: Andelene ses også på tabelform i bilag 4 side 24. Udvikling i valg af erhvervs siden 21 Fra 215 er erhvervsne opbygget omkring fire hovedområder. Næsten halvdelen af de niende og tiende klasseelever, der søger en erhvervsuddannelse, har valgt hovedområdet Teknologi, byggeri og transport. De resterende elever fordeler sig nogenlunde jævnt på de tre øvrige hovedområder (se figur 6). Figur 6 Niende og tiende klasseelevernes tilmeldinger til erhvervsne 1 i 215, fordelt på hovedområde, procent 6 5 48, 4 3 2 15,8 17,9 17,5 1 Fødevarer, jordbrug og oplevelser Kontor, handel og Omsorg, sundhed forretningsservice og pædagogik Teknologi, byggeri og transport,8 2. del grundforløb Note 1: Erhvervsne blev i 215 omlagt fra 12 indgange til 4 hovedområder. Note 2: 13 elever har søgt 2. del grundforløb direkte.
Styrelsen for It og Læring, marts 215 Side 12 af 32 I perioden 28-214 kunne niende og tiende klasseelever, som søgte ind på en erhvervsuddannelse, vælge blandt 12 indgange. Tabel 3 viser fordelingen på indgange blandt de elever, som søgte ind på en erhvervsuddannelse som første prioritet. Tabel 3 Niende og tiende klasseelevernes tilmeldinger til erhvervsne 1 i perioden 28 til 214, fordelt på indgang, procent 28 29 21 211 212 213 214 Bil, fly og andre transportmidler 12,1 13,1 13,7 13,9 13,5 11,8 11,2 Bygge og anlæg 21,4 16,8 15,8 15,8 15,7 15,1 15,8 Bygnings- og brugerservice,3,1,2,2,2,2,2 Dyr, planter og natur 5,3 5,9 6,8 6,7 7,7 8,8 8,7 Krop og stil 5,2 4,2 3,9 3,3 3,5 2,8 2,8 Mad til mennesker 6,4 7, 6,9 7,8 7,8 7,3 7,9 Medieproduktion 2,6 2,7 2,6 2,7 2,7 2,7 2,8 Merkantil 21,8 22,8 21,6 21,2 2,6 2,9 17,9 Produktion og udvikling 4,9 5,1 4,5 4,3 4,6 4,5 5,1 Strøm, styring og it 9,2 9,7 8,8 9, 9,3 11,2 12,9 Sundhed, omsorg og pædagogik 9,7 11,9 14,7 14,3 13,6 13,4 13,6 Transport og logistik 1,1,7,6,9,8 1,2 1, Erhvervs i alt 1 1 1 1 1 1 1 Note 1: Erhvervsne blev i 28 omlagt fra 7 til 12 indgange. Eux 21,1 procent af de niende og tiende klasseelever, som har søgt en erhvervsuddannelse som første prioritet i 215, har tilkendegivet, at de ønsker en eux. I 214 var andelen på 1,5 procentpoint. Det svarer til en stigning på 1,6 procentpoint. Figur 7 Andel af niende og tiende klasseelever, som har tilkendegivet at de ønsker EUX, ud af de elever, som har søgt en erhvervsuddannelse som første prioritet, 214 215 25 2 15 1 5 1,5 21,1 214 215 Note 1: Data vedr. eux 214 er baseret på et udtræk fra optagelse.dk, fra 1. april 214 (hvor de øvrige oplysninger er trukket fra optagelse.dk den 19. marts 214).
Styrelsen for It og Læring, marts 215 Side 13 af 32 Ansøgningstallene for 215 viser, at andelen er højst blandt dem, der har søgt ind på hovedområdet Kontor, handel og forretningsservice (39,6 procent) og lavest blandt dem, der har søgt ind på hovedområdet Omsorg, sundhed og pædagogik (,5 procent) (se figur 8). Figur 8 Andel af niende og tiende klasseelever, som søger en erhvervsuddannelse, som har tilkendegivet at de ønsker eux, opdelt på hovedområde, 215 5 4 39,6 3 2 21,1 16,6 23,5 1 Alle EUD Fødevarer, jordbrug og oplevelser Kontor, handel og forretningsservice,5 Omsorg, sundhed og pædagogik Teknologi, byggeri og transport 2,9 2. del grundforløb Note 1: Data vedr. eux 214 er baseret på et udtræk fra optagelse.dk, fra 1. april 214 (hvor de øvrige oplysninger er trukket fra optagelse.dk den 19. marts 214). Uddannelsesvalg og køn For tredje år i træk i perioden 21-215 er der lidt flere drenge blandt eleverne fra niende og tiende klasse, der vælger at fortsætte i tiende klasse. 5,5 procent af tilmeldingerne til tiende klasse i 215 er fra drenge (figur 9). Figur 9 Andel drenge fra niende og tiende klasse der har valgt at fortsætte i tiende klasse i perioden 21 215, procent 52 51 5 49 48 47 46 2122 23 2425 26 2728 29 21211 212213 214 215 Figur 1 viser drengeandelen af niende- og tiendeklasse eleverne, fordelt på tilmeldinger til de gymnasiale. Af figuren ses, at den største andel af dem, som søger ind på de erhvervsgymnasiale som første prioritet, er drenge, mens pigerne tegner sig for den største andel på de almengymnasiale. I 215 er 73 procent af ansøgerne til htx og 61 procent af ansøgerne til hhx
Styrelsen for It og Læring, marts 215 Side 14 af 32 drenge hvorimod 61 procent af ansøgerne til stx, 59 procent af ansøgerne til IB, 61 procent af ansøgerne til studenterkursus og 63 procent af ansøgerne til hf er piger. Figur 1 Andel drenge fra niende og tiende klasse, fordelt på tilmeldinger til gymnasiale som 1. prioritet for årene 21-215, procent 1 9 8 7 6 5 4 3 2 1 Hf Hhx Htx IB Stx Studenterkursus 26 27 28 29 21 211 212 213 214 215 Figur 11 Andel drenge fra niende og tiende klasse, fordelt på tilmeldinger til erhvervsne, 28 215, procent. 67 67 66 66 65 65 65 64 63 64 63 63 63 62 61 6 28 29 21 211 212 213 214 215 Figur 12 viser andel af drenge, som har søgt en erhvervsuddannelse i 215 opdelt på hovedområde. Det ses, at det er overvejende drenge, der har søgt hovedområdet Teknologi, byggeri, og transport (94 procent drenge) og overvejende piger, der har søgt hovedområdet Omsorg, sundhed og pædagogik (82 procent piger). På de to øvrige områder er ansøgningerne mere ligelig fordelt mellem drenge og piger.
Styrelsen for It og Læring, marts 215 Side 15 af 32 Figur 12 Andel drenge fra niende og tiende klasse, fordelt på tilmeldinger til erhvervsnes hovedområder, procent. 1 94 93 8 6 55 5 4 2 Fødevarer, jordbrug og oplevelser 18 Kontor, handel og Omsorg, sundhed Teknologi, byggeri 2. del grundforløb forretningsservice og pædagogik og transport Figur 13 viser drengeandelen fra niende og tiende klasse, fordelt på tilmeldinger til erhvervs for 28-214. Figuren viser resultaterne for 28-212, hvor eleverne kunne vælge mellem 12 indgange. Det ses bl.a., at på størstedelen af indgangene er drengene i overtal. Figur 13 Andel drenge fra niende og tiende klasse, fordelt på tilmeldinger til erhvervs ne, for årene 28-214, procent Andel i procent 1 8 6 4 2 Bil, fly og andre transportmidler Bygge og anlæg Bygnings- og brugerservice Dyr, planter og natur Krop og stil Mad til mennesker Figur 14 viser drengeandelen af elever, der har tilkendegivet ønske om eux. Det ses, at størstedelen, der ønsker en eux, er drenge, men at andelen af piger, som ønsker eux, er steget fra 214 til 215. Medieproduktion Merkantil Produktion og udvikling Strøm, styring og IT 28 29 21 211 212 213 214 Sundhed, omsorg og pædagogik Transport og logistik
Styrelsen for It og Læring, marts 215 Side 16 af 32 Figur 14 Andel drenge fra niende og tiende klasse fordelt på tilkendegivet ønske om eux, procent 1 5 92 75 Eux 214 215 Note 1: Data vedr. eux 214 er baseret på et udtræk fra optagelse.dk, fra 1. april 214 (hvor de øvrige oplysninger er trukket fra optagelse.dk den 19. marts 214). Figur 15 viser, at der er en lidt større andel blandt drengene, som har søgt ind på en erhvervsuddannelse, som har valgt eux, end blandt pigerne. Figur 15 Andel af niende og tiende klasse elever, som har valgt EUD, 215, opdelt på køn og tilkendegivet ønske om eux, procent 1 76 85 5 24 15 Drenge Tilkendegivet ønske om eux Piger Ikke tilkendegivet ønske om eux Note 1: Data vedr. eux 214 er baseret på et udtræk fra optagelse.dk, fra 1. april 214 (hvor de øvrige oplysninger er trukket fra optagelse.dk den 19. marts 214). Uddannelsesvalg og herkomst Figur 16 viser niende klasseelevernes uddannelsesvalg for 215 grupperet på herkomst. Af figuren ses, at andelen af elever, som vælger tiende klasse, er størst blandt elever af dansk herkomst. 49 procent af eleverne af dansk herkomst vælger at fortsætte i tiende klasse, hvorimod kun 37 procent af eleverne af udenlandsk herkomst gør det samme. 53 procent af de unge med udenlandsk herkomst vælger en gymnasial uddannelse efter niende klasse, mens kun 4 procent af de unge med dansk herkomst vælger en gymnasial uddannelse. Syv procent af eleverne af dansk herkomst vælger en erhvervsuddannelse efter niende klasse, seks procent af niende klasseeleverne af udenlandsk herkomst vælger en sådan.
Styrelsen for It og Læring, marts 215 Side 17 af 32 Figur 16 Niende klasseelevernes uddannelsesvalg 215, grupperet på herkomst 1, procent 6 49 53 Andel i procent 4 2 4 37 7 4 6 4 Dansk herkomst Udenlandsk herkomst 1. klasse Erhvervsfaglige Gymnasiale Særligt tilrettelagte ungdoms Øvrigt Note 1: 16 (,2 procent) af eleverne indgår ikke i ovenstående, da herkomsten for disse elever er ukendt. Kilde: Styrelsen for It og Læring baseret på udtræk fra optagelse.dk og data fra Danmarks Statistik. Figur 17 viser tiende klasseelevernes uddannelsesvalg for 215 grupperet på herkomst. Det ses, at der for tiende klasseleverne ikke er så store forskelle på fordelingen på uddannelsesvalg for elever af dansk herkomst og elever af udenlandsk herkomst. Figur 17 Tiende klasseelevernes uddannelsesvalg 215, grupperet på herkomst 1, procent Andel i procent' 7 6 5 4 3 2 1 1 68 64 23 22 2 5 5 2 6 Dansk herkomst Udenlandsk herkomst 1. klasse Erhvervsfaglige Gymnasiale Særligt tilrettelagte ungdoms Øvrigt Note 1: 16 (,5 procent) af eleverne indgår ikke i ovenstående, da herkomsten for disse elever er ukendt. Kilde: Styrelsen for It og Læring baseret på udtræk fra optagelse.dk og data fra Danmarks Statistik.
Styrelsen for It og Læring, marts 215 Side 18 af 32 Figur 18 illustrerer, hvordan de elever i niende og tiende klasse, der afslutter grundskolen, fordeler sig på tilmeldte. Figur 18 Tilmelding til ungdomsne fra elever i niende og tiende klasse, der forlader grundskolen i 215, grupperet på herkomst 1, procent 8 73 77 Andel i procent 6 4 2 19 15 1 6 7 1 Dansk herkomst Udenlandsk herkomst Erhvervsfaglige Særligt tilrettelagte ungdoms Gymnasiale Øvrigt Note 1: 18 (,3 procent) af eleverne indgår ikke i ovenstående, da herkomsten for disse elever er ukendt. Kilde: Styrelsen for It og Læring baseret på udtræk fra optagelse.dk og data fra Danmarks Statistik. 77 procent af niende og tiende klasseeleverne af udenlandsk herkomst vælger en gymnasial ungdomsuddannelse og 15 procent en erhvervsuddannelse. Af eleverne med dansk herkomst vælger en lidt mindre andel (73 procent) en gymnasial uddannelse og en lidt større andel (19 procent) en erhvervsuddannelse. Uddannelsesvalg og forældrenes højeste uddannelsesniveau Figur 19 viser niende klasseelevernes tilmelding til tiende klasse for årene 29-215 opdelt på forældrenes højeste fuldførte uddannelsesniveau. Andelen af niende klasseelever, som vælger tiende klasse, er lavest (34 procent i 215) blandt elever, hvor mindst én af forældrene har en lang videregående uddannelse. Andelen, som fortsætter i tiende klasse, er størst blandt elever, hvor forældrenes højeste uddannelsesniveau er en erhvervsfaglig uddannelse eller hvor begge forældre er ufaglærte (52 procent i 215 for begge grupper).
Styrelsen for It og Læring, marts 215 Side 19 af 32 Figur 19 Niende klasseelevernes tilmeldinger til tiende klasse 215, opdelt på forældrenes højeste uddannelsesniveau ved elevens 13. år, procent 6 5 4 3 2 1 Grundskolen Gymnasiale Erhvervsfaglige Korte videregående Mellemlange videregående Lange videregående 29 21 211 212 213 214 215 Note 1: 1,6 procent af eleverne indgår ikke i ovenstående, da forældrenes højeste fuldførte uddannelse ved elevens 13. år for disse elever er ukendt. Kilde: Styrelsen for It og Læring baseret på udtræk fra optagelse.dk og data fra Danmarks Statistik. I figur 2 ser vi kun på de niende klasseelever, som vælger tiende klasse. Figuren viser, at jo højere niveau forældrenes højeste fuldførte uddannelse er på, des større andel tilmelder sig en tiende klasse på efterskole. Således har 72 procent af de elever, som har tilmeldt sig tiende klasse og hvor far og/eller mor har en lang videregående uddannelse, tilmeldt sig den på en efterskole. Det samme er tilfældet for 25 procent af de elever, hvis forældre begge er ufaglærte. Figur 2 Niende klasseelevernes tilmeldinger til de forskellige typer af tiende klasse 215, opdelt på forældrenes højeste uddannelsesniveau ved elevens 13. år, procent 8 6 4 2 67 72 65 6 53 47 43 35 25 28 23 14 6 1 9 11 11 13 2 2 2 1 1 1 Grundskolen Gymnasiale Erhvervsfaglig e Korte videregående Mellemlange videregående Lange videregående 1. kl. på folkeskole 1. kl. på efterskole 1. kl. på fri-/privatskole 1. kl. mv. øvrig Note 1: 1,8 procent af eleverne indgår ikke i ovenstående, da forældrenes højeste fuldførte uddannelse ved elevens 13. år for disse elever er ukendt. Kilde: Styrelsen for It og Læring baseret på udtræk fra optagelse.dk og data fra Danmarks Statistik.
Styrelsen for It og Læring, marts 215 Side 2 af 32 Figur 21 viser valg af uddannelse for de elever, som forlader grundskolen, grupperet efter forældrenes højeste fuldførte uddannelse. Det ses, at jo højere forældrenes uddannelsesniveau er, des større er andelen af elever, som har valgt en gymnasial uddannelse. Den modsatte tendens ses for de erhvervsfaglige. Eneste undtagelse er, at en større andel af unge, hvor forældrenes højeste uddannelsesniveau er en gymnasial uddannelse, vælger en gymnasial uddannelse end af unge, hvor forældrenes højeste uddannelsesniveau er en erhvervsuddannelse. Tilsvarende er der en mindre andel af unge, hvor forældrenes højeste uddannelsesniveau er en gymnasial uddannelse, der vælger en erhvervsuddannelse end unge, hvor forældrenes højeste uddannelsesniveau er en erhvervsuddannelse eller en kort videregående uddannelse. 92 procent af de elever, hvor mindst én af forældrene har en lang videregående uddannelse, har valgt en gymnasial uddannelse. 5 procent af de elever, hvor begge forældre er ufaglærte, har valgt en gymnasial uddannelse. 32 procent af de elever, hvor begge forældre er ufaglærte, har valgt en erhvervsuddannelse. 4 procent af de elever, hvor mindst én af forældrene har en lang videregående uddannelse, har valgt en erhvervsuddannelse. Figur 21 Tilmelding til ungdomsne fra elever i niende og tiende klasse, der forlader grundskolen i 215, grupperet på forældrenes højeste fuldførte uddannelse ved elevens 13. år, procent 1 8 75 65 76 83 92 6 5 4 2 32 4 Grundskolen 14 16 Erhvervs Gymnasiale 27 18 12 8 7 5 1 2 4 1 1 4 1 3 Erhvervsfaglige Særligt tilrettelagte ungdoms Korte videregående Mellemlange videregående Gymnasiale Øvrigt Lange videregående Note 1: 1,8 procent af eleverne indgår ikke i ovenstående, da forældrenes højeste fuldførte uddannelse ved elevens 13. år for disse elever er ukendt. Kilde: Styrelsen for It og Læring baseret på udtræk fra optagelse.dk og data fra Danmarks Statistik.
Styrelsen for It og Læring, marts 215 Side 21 af 32 Uddannelsesvalg og region I figur 22 kan det opdelt på regioner 8 aflæses, hvor stor en andel af eleverne fra niende klasse, der har valgt at fortsætte i tiende klasse. Region Hovedstaden er den region, hvor færrest (38 procent) af eleverne fra niende klasse fortsætter i tiende klasse, mens Region Midtjylland og Region Syddanmark er de regioner, hvor flest (begge 54 procent) elever fra niende klasse vælger at fortsætte i tiende klasse. Figur 22 Niende klasseelevernes tilmeldinger til tiende klasse 215, opdelt på regioner, procent Andel i procent 6 5 4 3 2 38 54 51 47 54 1 Hovedstaden Midtjylland Nordjylland Sjælland Syddanmark Note 1.: Opdelingen i region er baseret på niende klasse institutionens beliggenhed. I figur 23 kan det for de enkelte regioner aflæses, hvordan de elever i niende og tiende klasse, der afslutter grundskolen, fordeler sig på tilmeldte. Figur 23 Tilmelding til ungdomsne fra elever i niende og tiende klasse, der forlader grundskolen i 215, grupperet på regioner, procent Andel i procent 9 8 7 6 5 4 3 2 1 14 79 19 72 71 23 74 72 2 2 6 7 5 5 7 1 2 1 1 1 Hovedstaden Midtjylland Nordjylland Sjælland Syddanmark Erhvervsfaglige Særligt tilrettelagte ungdoms Gymnasiale Øvrigt Note 1.: Opdelingen i region er baseret på niende/tiende klasse institutionens beliggenhed. 8 Region er her defineret ved grundskolens beliggenhed.
Styrelsen for It og Læring, marts 215 Side 22 af 32 Region Nordjylland har den største andel, der vælger erhvervs. Her viser tallene for 215, at 23 procent af eleverne har valgt en erhvervsuddannelse, 71 procent har valgt en gymnasial uddannelse. I Region Hovedstaden har kun 14 procent af eleverne valgt erhvervs, mens 79 procent har valgt at fortsætte på gymnasiale.
Styrelsen for It og Læring, marts 215 Side 23 af 32 Bilag Bilag 1 Niende klasseelevernes uddannelsesvalg i perioden 21 til 215, procent Uddannelsesvalg 21 22 23 24 25 26 27 28 29 21 211 212 213 214 215 1. klasse 6,4 6,1 57,1 55,2 54,2 51,9 49, 48,3 47,6 47,6 49,1 48,8 48,3 48,3 48,1 Erhvervs Gymnasiale Særligt tilrettelagte ungdoms 1 1,5 1,2 11,2 11,2 11,3 12,2 13,1 12,7 12,2 1,6 9, 8,2 7,2 7,6 7, 25,7 26,5 27,6 29,4 3, 31,5 32,9 34,1 36,9 38,4 38, 39,1 4,5 4,5 41,,3,2,2,2,3,3,2,3,2,2,4,3,3,3,3 Øvrigt 2 3, 3, 3,8 4,1 4,1 4,2 4,7 4,6 3, 3,1 3,5 3,6 3,7 3,4 3,6 9. kl. i alt 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 Note 1: Omfatter i hele perioden egu. I 21 indgår tal for den fri ungdomsuddannelse, mens ungdomsuddannelse for unge med særlige behov indgår fra 28. Fra 215 indgår også kombineret ungdomsuddannelse. Note 2: Omfatter produktionsskole, ungdomshøjskole, VUC, udlandsophold, arbejde og andet samt fra 23 til 28 manglende udfyldt tilmelding. Kilde: Styrelsen for It og Læring, baseret på udtræk fra optagelse.dk. Bilag 2 Tiende klasseelevernes uddannelsesvalg i perioden 21 til 215, procent Uddannelsesvalg 21 22 23 24 25 26 27 28 29 21 211 212 213 214 215 1. klasse 1 - - - - - - - - 1,6 1,7 1,7 1,6 1,7 1,5 1,7 Erhvervs Gymnasiale Særligt tilrettelagte ungdoms 2 35,2 35,1 34,6 33,9 33,5 32,8 31,6 28,3 27,8 27,1 25,5 24,5 23,4 24,3 23,2 54,4 55,2 56,1 56,4 56,9 57,6 58,3 6,6 63,4 64,7 65,3 65,9 67,4 66,7 67,4 2,,6,6,5,5,5,5 1,7,9 1,3 1,9 2,2 2,2 2, 2,2 Øvrigt 3 8,4 9,1 8,8 9,1 9, 9,1 9,6 9,3 6,2 5,2 5,5 5,9 5,3 5,5 5,5 1. kl. i alt 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 Note 1: I indberetningsskemaet før 29 var det ikke muligt at indtaste elever, der gik fra en tiende klasse til en tiende klasse. Note 2: Omfatter i hele perioden egu. I 21 indgår tal for den fri ungdomsuddannelse, mens ungdomsuddannelse for unge med særlige behov indgår fra 28. Fra 215 indgår også kombineret ungdomsuddannelse. Note 3: Omfatter produktionsskole, ungdomshøjskole, VUC, elever der ikke går direkte i uddannelse, samt fra 23 til 28 manglende udfyldt tilmelding. Kilde: Styrelsen for It og Læring, baseret på udtræk fra optagelse.dk.
Styrelsen for It og Læring, marts 215 Side 24 af 32 Bilag 3 Tilmelding til ungdomsne fra elever i niende og tiende klasse, der forlader grundskolen i perioden 21 til 215, procent Uddannelsesvalg Erhvervs Gymnasiale Særligt tilrettelagte ungdoms 1 21 22 23 24 25 26 27 28 29 21 211 212 213 214 215 31,7 31,2 31, 29,8 29,3 29,1 28,5 26,3 25,7 23,7 21,8 2,4 18,8 19,6 18,5 58,6 59,9 59,6 6,6 61,1 61,5 61,6 63,5 67,7 69,7 7,7 71,6 73,6 73, 73,9 1,5,6,5,4,6,5,5 1,1,7,9 1,3 1,5 1,4 1,3 1,4 Øvrigt 2 8,1 8,4 8,8 9,2 9, 8,9 9,4 9,1 6, 5,7 6,2 6,5 6,3 6,1 6,3 Elever, der forlader grundskolen, i alt 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 Note 1: Omfatter i hele perioden egu. I 21 indgår tal for den fri ungdomsuddannelse, mens ungdomsuddannelse for unge med særlige behov indgår fra 28. Fra 215 indgår også kombineret ungdomsuddannelse. Note 2: Omfatter produktionsskole, ungdomshøjskole, VUC, elever der ikke går direkte i uddannelse, samt fra 23 til 28 manglende udfyldt tilmelding. Kilde: Styrelsen for It og Læring, baseret på udtræk fra optagelse.dk. Bilag 4 Niende og tiende klasseelevernes tilmeldinger til gymnasiet i perioden 21 til 215, fordelt på gymnasial uddannelse, procent Gymnasial uddannelsesvalg Højere handelseksamen - hhx Højere teknisk eksamen - htx Studentereksamen - stx Studenterkursus Højere forberedelseseksamen - hf International Baccalaureate - IB Gymnasiale i alt 21 22 23 24 25 26 27 28 29 21 211 212 213 214 215 21,3 2,6 2, 2,7 2,3 19,5 19, 18,8 18,8 17,7 16,3 17, 16,4 18,2 19,3 9,8 8,8 9,2 8,5 9,1 8,9 9,4 1,2 1,3 1,1 9,5 9,4 9,4 9,8 1,1 62, 63,5 63,1 63,4 64,4 65,6 65,6 64,5 64, 64,1 65,1 64,3 65,2 63,6 63,4,2,2,3,3,5,4,1,1,1,1,1,1,1,1,1 6,8 6,8 7,4 7, 5,7 5,5 5,8 6,3 6,9 8, 8,5 8,7 8,3 7,9 6,6,1,5,6,5,5,4 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 Kilde: Styrelsen for It og Læring, baseret på udtræk fra optagelse.dk
Styrelsen for It og Læring, marts 215 Side 25 af 32 Bilag 5 Tilmeldinger 214 og 215 fra niende og tiende klasseeleverne, som forlader grundskolen 1, grupperet på grundskolekommune og uddannelsesvalg, procent Region Kommune (Institutionsbeliggenhed) 2 Erhvervs Gymnasiale Særligt tilrettelagte ungdoms 3 4 Øvrigt Antal elever 214 215 214 215 214 215 214 215 214 215 13,8 13,7 79,5 79,1 1, 1,2 5,7 6,1 15.755 16.7 Albertslund 21,8 24,1 71, 68,3 2,1-5, 7,2 238 249 Allerød 8,1 7,7 79,8 83,6 4,4 5,7 7,7 3, 297 299 Ballerup 11, 15,9 67,1 6,2 1,6 3, 2,3 21, 429 472 Bornholm 25,3 28,8 69,6 63,2,9 3, 4,3 4,9 467 364 Brøndby 21,2 22,5 71,6 7,8,,6 7,2 6,1 419 51 Dragør 13, 16,6 84,7 82,8 - - - - 131 151 Egedal 16, 13,1 79, 78,8,6-4,4 7,7 495 518 7,4 6,6 88,4 86,7 1, 1,3 3,2 5,5 5 457 7,8 8,2 84,4 85,1,3-7,6 6,5 767 83 19,1 19,6 74,7 73,7, 1, 6,2 5,6 455 499 Furesø 12,8 14,2 83,9 83,8,2-3,2 1,8 657 619 Gentofte 3,1 1,5 93,5 95,5,7,3 2,7 2,6 914 871 Gladsaxe 11,4 14,5 83,4 79,3 1,2 1,2 4, 4,9 81 891 Glostrup 22,4 24,9 73,5 65,9,7-3,4 8,1 147 173 Gribskov 23,7 18,3 66,4 69,9 2,6 1,6 7,4 1,2 541 52 Halsnæs 22,3 24, 68,2 71,, - 9,4 4,9 233 183 Helsingør 17,2 17,2 78,1 75,6,3 1,1 4,3 6,1 581 635 Herlev 15, 2,5 74,3 7,3,9 1,5 9,8 7,7 214 195 Hillerød 15,5 14,8 72,1 73,3 2, 2,6 1,4 9,4 853 737 Hvidovre 23, 21,9 71,4 71,2 1,5 1,3 4,1 5,6 391 448 Hovedstaden Fredensborg Frederiksberg Frederikssund Høje- Taastrup 2,9 17,8 72,2 75,9 1,3-5,6 5,8 449 415 Hørsholm 7,2 4,7 92, 94,6 - - -,7 414 427 Ishøj 12,7 22,6 81, 72,6, - 6,3 4,4 25 27 København 12,1 1,9 8,8 81, 1, 1,3 6,2 6,7 3.167 3.359 Lyngby- Taarbæk 9,3 9,4 86, 86,8 1,2 2,2 3,5 1,5 57 584 Rudersdal 9,9 6,1 87,9 89,,2-2, 4,7 555 556 Rødovre 15, 15,9 76,6 73,7 4,8 1,2 3,7 9,2 354 327 Tårnby 22,3 23,2 74,3 71,9,6-2,8 4,6 354 349 Vallensbæk 16,6 11,1 77,7 83,3,6 2,1 5,1 3,5 157 144
Styrelsen for It og Læring, marts 215 Side 26 af 32 Bilag 5 fortsat Region Kommune (Institutionsbeliggenhed) 2 Erhvervs Gymnasiale Særligt tilrettelagte ungdoms 3 4 Øvrigt Antal elever 214 215 214 215 214 215 214 215 214 215 Midtjylland 21,4 19, 7,8 72,2 1,1 1,5 6,7 7,3 16.398 16.347 Favrskov 21,9 21,6 7,7 73,,,8 7,4 4,5 631 619 Hedensted 24,6 2, 69,7 74,5,7,5 5, 5, 1.355 1.344 Herning 24,2 17,8 62,2 69,3 2,8 2,5 1,9 1,5 835 81 Holstebro 24, 21,6 66,1 69,5 1,3 1,9 8,5 7,1 821 82 Horsens 22,7 17,6 73,5 75,2,8 1,6 3,1 5,6 912 926 Ikast-Brande 17,2 19,5 8,4 77,7,5-1,9 2,8 587 632 Lemvig 24,9 18,7 62,4 7, 5,4 5,2 7,3 6,1 425 423 Norddjurs 27,9 25,2 68,5 69,7,2 1,2 3,5 3,9 628 571 Odder 21,1 25, 67,1 68,1 1,2-1,6 7, 58 517 Randers 19,7 18,2 69,4 72,6 2, 1,6 8,9 7,6 1.167 1.71 Ringkøbing- Skjern 25,4 23,4 69,2 67,7 1,5 2,3 3,8 6,6 1.65 1.18 Samsø 35,1 32,1 56,5 62,6,,8 8,4 4,6 154 131 Silkeborg 23,8 2,7 65,5 65,1 2,4 3,5 8,3 1,6 1.35 1.99 Skanderborg 18,6 16,1 73,6 77,,2,5 7,6 6,5 95 878 Skive 22,8 24,8 62,4 61,1 1,8 3,8 12,9 1,3 434 447 Struer 2,6 23,6 68,7 68,6,7,7 1, 7,1 42 424 Syddjurs 23,1 2,9 7,8 73,1,3,5 5,8 5,4 71 67 Viborg 2,3 18,3 75, 76,1,1,7 4,6 5, 1.351 1.371 Aarhus 14,2 11,2 78,4 75,8,8 1,6 6,5 11,4 2.473 2.567 Nordjylland 24,8 22,8 68,8 7,6 1,4 1,1 4,9 5,5 7.46 6.978 Brønderslev 26,7 23,2 66,8 69,5 1,4,8 5,2 6,5 367 384 Frederikshavn 23,1 24,3 67,6 67,8 1,2 1,1 8,1 6,8 774 79 Hjørring 22,7 24,1 67,2 63,8 4,9 4,3 5,2 7,9 821 776 Jammerbugt 25,2 19,6 72, 75,9,8-2, 4,3 651 647 Læsø - - - 57,1 - - - - - 7 Mariagerfjord 29,1 24,6 63,6 65,3,7 1,5 6,6 8,6 88 778 Morsø 49,6 49,3 47,5 41,9,8-2,1 7,9 24 227 Rebild 25,8 24,3 7,3 7,4,6 1, 3,3 4,4 489 523 Thisted 31,3 28,2 57,8 62,1 3,1 2, 7,8 7,7 587 496 Vesthimmerland 23,6 2,5 7,6 74,8,5,4 5,3 4,2 779 91 Aalborg 17,9 17, 78,3 8,6,7-3,2 2,4 1.529 1.521
Styrelsen for It og Læring, marts 215 Side 27 af 32 Bilag 5 fortsat Region Kommune (Institutionsbeliggenhed) 2 Erhvervs Gymnasiale Særligt tilrettelagte ungdoms 3 4 Øvrigt Antal elever 214 215 214 215 214 215 214 215 214 215 Sjælland 21,3 19,6 72, 74, 1,7 1,5 5, 4,9 1.878 1.863 Faxe 17, 18,6 65, 64,2 8,9 8,1 9,1 9,1 717 737 Greve 16,3 17,5 76,2 74,8 2,5 2,5 5,1 5,2 529 48 26,2 21,5 65,8 68,9 4,1 3, 4, 6,6 83 8 Holbæk 2,8 17,3 76,1 77,8,4,3 2,6 4,7 1.171 1.181 Kalundborg 23,9 23,3 71,8 74,9,8-3,6 1,7 758 778 Køge 19,6 14,6 72,7 81,1,9-6,7 4,2 638 644 Lejre 18, 23,6 75,6 71,6,3 1,5 6, 3,3 316 331 Lolland 3,1 31,4 63,8 64,6,5,5 5,6 3,5 588 577 Næstved 2,4 17,8 74,2 76,5,4,4 5,1 5,3 1.8 1.2 Odsherred 16,5 15, 76, 8, 1,9 1,9 5,6 3, 575 566 Ringsted 24, 25,2 72,9 68,4, 1,8 3, 4,6 329 326 Roskilde 17,6 15,5 77,6 81,5,4,3 4,3 2,7 921 922 Slagelse 24,8 22,3 71,6 72,5,1-3,5 5,2 867 919 Solrød 19, 15,4 76,2 82,9,8-4,1 1,7 369 35 Sorø 23,2 19,7 72,4 75,2, - 4,4 5,1 362 375 Stevns 17,8 17,5 72,5 73,,7 1,1 9,1 8,4 298 285 Guldborgsund Vordingborg 24,4 21,5 62,8 64,3 4,7 4,2 8,1 1, 557 572
Styrelsen for It og Læring, marts 215 Side 28 af 32 Bilag 5 fortsat Region Kommune (Institutionsbeliggenhed) 2 Erhvervs Gymnasiale Særligt tilrettelagte ungdoms 3 4 Øvrigt Antal elever 214 215 214 215 214 215 214 215 214 215 Syddanmark 2,1 2, 71,3 71,8 1,6 1,5 7, 6,6 16.987 16.568 Assens 23,3 21,2 73,1 75,5,1-3,5 3,2 834 87 Billund 24,5 33,9 69,5 59,, - 6, 6,8 249 251 Esbjerg 25,2 23,5 67,6 65,6 1,8 2, 5,3 8,9 1.24 1.228 Fanø 15,8 3,4 78,9 69,6 - - - - 19 23 Fredericia 24,6 21,9 66,7 69,7 3,4 2,5 5,3 5,9 495 512 Faaborg- Midtfyn 2,5 22,8 74,3 72,7,3,3 4,9 4,2 1.228 1.229 Haderslev 17,4 16,6 73,8 73,8 2,4 3,5 6,3 6,1 776 76 Kerteminde 29,4 25,3 57,6 67,,6-12,3 7,3 39 273 Kolding 2,4 19,2 73,4 75,9 1,1 1,2 5,1 3,7 1.197 1.128 Langeland 22,2 2,9 68,1 71,1, - 9,7 7,9 279 253 Middelfart 14,1 15,5 76, 76,5 1,3 1,9 8,6 6,1 989 1.4 Nordfyn 39,2 35, 52,1 51,2 1,4 2,6 7,4 11,3 365 346 Nyborg 19,1 22,3 72, 69,9 2,,8 7, 7, 446 386 Odense 17,8 18,1 73,5 73,4 1,2 1,2 7,5 7,2 1.619 1.611 Svendborg 1,6 1,6 78, 78,6 3, 1,8 8,4 9, 1.428 1.374 Sønderborg 21,7 2,3 62,4 68,3 1,1 2, 14,7 9,4 87 747 Tønder 18,4 19,1 75,9 73,5 1,4 1,5 4,3 5,9 979 932 Varde 19,3 19, 68,9 72,2 3,3 2,1 8,6 6,7 732 672 Vejen 28,4 32,9 63,2 6,4 1,7,5 6,7 6,2 631 632 Vejle 18,2 17,4 77, 78,6,9,9 4, 3,1 1.528 1.563 Ærø 15,8 21,9 36,8 26, 8,4 11, 38,9 41,1 95 73 Aabenraa 23,1 2,2 66, 66,7 3,4 2,6 7,6 1,5 715 818 Note 1: Elever, som vælger tiende klasse, er ikke medregnet. Note 2.: Opdelingen i region er baseret på niende/tiende klasse institutionens beliggenhed. Note 3: Omfatter egu samt ungdomsuddannelse for unge med særlige behov. I 215 indgår også kombineret ungdomsuddannelse. Note 4: Omfatter produktionsskole, ungdomshøjskole, VUC, udlandsophold, arbejde og andet. Kilde: Styrelsen for It og Læring, baseret på udtræk fra optagelse.dk.
Styrelsen for It og Læring, marts 215 Side 29 af 32 Bilag 6 Tilmeldinger 214 og 215 fra niende og tiende klasseeleverne, som forlader grundskolen 1, grupperet på bopælskommune og uddannelsesvalg, procent Region Kommune (Bopæl) 2 Erhvervs Gymnasiale Særligt tilrettelagte ungdoms 3 4 Øvrigt Antal elever 214 215 214 215 214 215 214 215 214 215 13,7 13,6 79,7 79,3 1,2 1,2 5,5 5,8 18.646 18.889 Albertslund 18,2 22,3 75,3 69,4 1,2 1,1 5,4 7,2 336 363 Allerød 9,9 6,3 85,7 89,,8 1,3 3,6 3,5 384 4 Ballerup 16,3 16,5 71,4 71,4 2,2 2, 1,1 1,2 643 66 Bornholm 24,6 25,3 7,2 68,1 1, 2,8 4,2 3,7 52 427 Brøndby 17,2 16, 75,1 76,8-1,2 7,5 5,9 373 46 Dragør 8,9 16,6 87, 79,9 1,8-2,4 2,5 169 199 Egedal 15,1 13,9 79,3 78,4,8 1,2 4,8 6,5 644 662 14,5 12,6 8,5 79,9 1, 1,8 4, 5,7 58 547 7,3 8, 86,7 87,7,7,5 5,3 3,8 722 754 18,8 22, 72, 69,6,7 1,8 8,5 6,6 575 69 Furesø 9,9 11,2 86, 84,8,8,7 3,3 3,3 69 6 Gentofte 3,9 2,6 92,6 94,6 1,1,5 2,4 2,4 1.28 976 Gladsaxe 12,1 14,2 81,5 78,6 1,5 1,2 4,8 6,1 784 855 Glostrup 18,6 21,6 73,6 68,7 1,8 1,3 5,9 8,4 22 227 Gribskov 23, 18,9 65,6 67, 3,6 2,4 7,7 11,7 582 497 Halsnæs 22,9 22,2 65,5 69,8 1,3,9 1,3 7,2 38 334 Helsingør 16,2 14,5 78,2 77,4,9 1, 4,7 7,1 78 828 Herlev 16,3 19,6 74,9 69,9,8-8, 9,8 363 336 Hillerød 1,1 11,4 79,6 8,5 1,2 2,4 9, 5,6 741 79 Hvidovre 21, 2,5 72,1 72,9 1,5 1,1 5,4 5,5 591 621 Hovedstaden Fredensborg Frederiksberg Frederikssund Høje- Taastrup 19,1 18,8 74,2 74,6 1,7,9 5,1 5,7 593 579 Hørsholm 3,9 4,6 92,8 9,6,8 1,4 2,5 3,4 361 35 Ishøj 16,7 24,6 76,9 68,1 1,4 1, 5,1 6,3 294 31 København 12,7 11,9 8,4 8,3 1,1 1,3 5,9 6,5 3.941 4.163 Lyngby- Taarbæk 6,3 6,9 88, 88,8,9 1,5 4,8 2,8 64 653 Rudersdal 5,9 4,4 91, 9,9 1,,5 2,2 4,2 785 788 Rødovre 19,7 2,2 73,3 71, 2,3 1, 4,7 7,8 386 41 Tårnby 21,1 21,1 74,1 74,5,9-3,9 4,2 441 451 Vallensbæk 12,7 13, 78,5 79,3-2,2 7,7 5,4 181 184
Styrelsen for It og Læring, marts 215 Side 3 af 32 Bilag 6 fortsat Region Kommune (Bopæl) 2 Erhvervs Gymnasiale Særligt tilrettelagte ungdoms 3 4 Øvrigt Antal elever 214 215 214 215 214 215 214 215 214 215 Midtjylland 21,5 18,7 7,6 72,3 1,2 1,6 6,7 7,4 15.931 15.868 Favrskov 22,2 21,3 69,2 72,1,6 1,4 8, 5,3 698 666 Hedensted 32,7 24, 59,9 65,8 2,2 1,3 5,3 8,9 643 597 Herning 2,8 18,7 69,7 71,8 1,7 1,8 7,8 7,7 1.22 1.151 Holstebro 23,1 19,3 67,2 71,2 1, 2,4 8,7 7,1 762 76 Horsens 26, 19,5 67,6 71,5 1,4 2, 4,9 7, 899 958 Ikast-Brande 25, 2,7 68,9 73,6 1,1 1,4 5,1 4,3 533 561 Lemvig 24,6 21,6 62,8 69, 3,8 2,9 8,9 6,5 293 31 Norddjurs 32,1 3,3 63,7 62,5,8-3,4 6,7 471 416 Odder 16,6 21,5 7,5 69,9 - - 12,5 8,6 295 32 Randers 2,9 19,1 68,7 73, 1,4 1,4 9,1 6,5 1.225 1.16 Ringkøbing- Skjern 24,4 22, 68,2 7,1 1,6 1,4 5,8 6,4 831 767 Samsø 43,2 19,5 51,4 68,3 - - - 9,8 37 41 Silkeborg 2,9 19,9 73,9 71,3 1,1 1,7 4,1 7,2 1.234 1.212 Skanderborg 21,2 16,7 68,7 74,9,5,7 9,7 7,7 846 861 Skive 23,6 22,3 67,1 68,2 1,2 2,8 8,2 6,8 598 65 Struer 22,8 22,6 65,4 61,8 3,7 3,2 8,1 12,4 298 283 Syddjurs 24,8 19,4 67,8 72,9,5 1,1 6,9 6,6 65 558 Viborg 22,9 2,7 7, 71,6,9 2, 6,1 5,7 1.191 1.195 Aarhus 14, 12,1 79,5 77,3,8 1,3 5,7 9,2 3.27 3.42 Nordjylland 23,7 21,8 69,8 71,9 1,5 1, 5, 5,3 6.876 6.794 Brønderslev 2,6 21,7 73, 72,2 1,8,9 4,6 5,2 433 461 Frederikshavn 22,9 23,9 66,5 66,6 1,6 1,6 9, 7,8 747 689 Hjørring 23,4 24,9 69,7 66,3 2,3 1,5 4,6 7,3 842 87 Jammerbugt 31,7 21,6 63,3 73,2 2,,7 3, 4,5 52 44 Læsø 61,5 42,9 38,5 52,4 - - - - 13 21 Mariagerfjord 26, 2,2 67,8 71,8 1,2,9 5, 7,1 577 588 Morsø 37,1 34,9 59,1 57,9 1,5-2,3 6,5 259 278 Rebild 25,3 22,4 68,4 73,3 1,9,7 4,5 3,5 376 41 Thisted 29,5 27,6 58,1 63,4 3,4 2,2 9,1 6,9 563 58 Vesthimmerland 25,4 22,9 66,7 69,4,6 1,2 7,3 6,5 493 56 Aalborg 18,1 16,5 78,2 8,,7,6 3, 2,8 2.71 2.95