Vejledning. Klasse 2 beklædninger af sammenpløjede profilbrædder. Træbranchens Oplysningsråd

Relaterede dokumenter
Brandteknisk Vurdering

Hvilke brandtekniske begreber er det nødvendigt at kende - og hvad betyder de?

Brandmodstandsevne & Brandbeskyttelse

Træ som brandgodt byggemateriale. InnoByg gå-hjem møde

Beklædnings klasser. MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser. MK 6.00/ udgave Januar Telefax

Tagdækninger. MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser. MK 6.00/ udgave Januar Telefon Telefax

Ikke-bærende vægge. MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser. MK 6.00/ udgave Januar Telefon Telefax

MK 6.00/ udgave Januar Materialer klasser. MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser. Side 1 af 8

Indvendige paneler. Interiør. Indeholder monteringsvejledning

Ikke-bærende vægge. MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser. ETA-Danmark A/S Göteborg Plads 1 Telefon DK-2150 Nordhavn

TRADITION MØDER DOKUMENTATION. Af teknik udvalget

Eksempler på bygningsdele og beklædninger m.v., der tilfredsstiller de brandtekniske krav

Program. 09:30 Velkomst, kaffe og introduktion til dagens prøvninger. 10:00 Den første brandprøvning gennemføres (herefter skal ovnen køle af)

Bygningsreglementets funktionskrav

Godkendelse MK 6.10/1488

Brandbeskyttelse af bærende stålkonstruktioner

Frede Christensen Ejnar Danø. Brandmodstandsbidrag for alternative isoleringsmaterialer med fastholdelsessystem

Af Erik Busch, Dansk Beton - Blokgruppen

MK 6.00/ udgave Januar 2014 Gulvbelægninger MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser ETA-Danmark A/S

Tagelementers styrke. MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser. MK 5.00/ udgave januar Telefax

BYGNINGSDELES BRANDMODSTAND OG BRANDBESKYTTELSE

PTM-VEJLEDNING 1B ANVENDELSE AF POLYSTYREN I VARME TAGE

Af Erik Busch, Dansk Beton - Blokgruppen

Indretning af faste arbejdsplader i transportable konstruktioner henføres til anvendelseskategori 1.

Powerwall - facadeisolering

Netværk for bindingsværk

Frede Christensen Ejnar Danø. Brandmodstandsbidrag for alternative isoleringsmaterialer

Brandtekniske egenskaber og brandbeskyttelse for gængse isoleringsmaterialer

SkanDek tagelementer. - nye normer for fremtidens byggeri, når det gælder tid, pris og kvalitet

SkanDek tagelementer. - nye normer for fremtidens byggeri, når det gælder tid, pris og kvalitet

Ud over at kunne glæde sig over at stråtage er smukke, er der i dag tre nye forhold, man kan glæde sig over i forbindelse med stråtage.

skolefritidsordning mv.).

Dette notat tager udgangspunkt i de byggepladsskure, der traditionelt anvendes i Danmark.

Facadeløsning med polystyren og puds

Torvegade København K Tlf Fax

BR10 kap. 7. Energikrav til vinduer og yderdøre

Anvendelse af alternative isoleringsmaterialer Manuskript udarbejdet i

Systemer til tætning af gennemføringer i brandteknisk klassificerede bygningsdele

En række mulige opbygninger af enfamiliehuse, der vil kunne opfylde de overordnede funktionskrav i kapitel 5 BR 08

Konstruktion 15. januar 2008 U-værdi i henhold til DS 418. Side 1/17 Kilde: Eget katalog - Ydervægge Konstruktion: Træskeletvæg 240, 10 % træ U=0,19

fermacell Konstruktionsoversigt REI 60 EI 60 EI 30 -s1, d0 A 1 A 2 (BD 60) (BS 60)

INTRODUKTION TIL KLASSIFIKATION

VELKOMMEN TIL TEKNOLOGISK INSTITUT

Erhvervs- og Byggestyrelsen

ThermoAsk fra Moelven. Moelven ThermoAsk. Smukke mørke farvenuancer med stor formstabilitet og styrke

Tagelementer med kort kollapstid

og at de tilstødende bygværkers funktion og tilstand ikke forringes under og efter udførelsen.

Beregning af bygningers varmetab Del 2: Beregning af effektiv varmekapacitet

Visuel bedømmelse af malerarbejde

Briiso facadesystem. Udviklet i samarbejde med Egernsund Tegl

Kaløvigparken Rodskovvej 8543 Hornslet

Teltdug, brandmæssig egnet

Brandbeskyttelse af beton huldæk

Bygningsreglement Orientering om det nye samarbejde (fordeling af roller og ansvar)

Godkendelse MK 6.10/1771

ThermoAsk fra Moelven. Moelven ThermoAsk. Smukke mørke farvenuancer med stor formstabilitet og styrke


Tillæg 4 til Bygningsreglement 1995

Tillæg 3 til Bygningsreglement for småhuse 1998

Varmetabsrammeberegning

Guide til ansøgning om enfamiliehus og tilbygninger

Anvendelse af parametrisk brandpåvirkning

MONTAGEVEJLEDNING AMROC VINDTÆT - MARTS 2015

ANVISNING OM ANVENDELSE AF ALTERNATIV ISOLERING

DS/EN DK NA:2011

Energimærkning Tekniske Bestemmelser for vinduer Marts 2008

AFTALE OM EKSTERN PRODUKTKONTROL AF ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER FOR OVENLYS

Byggeretningslinjerne er udarbejdet i henhold til lejeaftalen med Århus Kommune

Installation System G

Termisk masse og varmeakkumulering i beton. Termisk masse og varmeakkumulering i beton

Skruemontage på underlag af stål

Konstruktion 15. januar 2008 U-værdi i henhold til DS 418

Der stilles forskellige krav til varmeisolering, afhængig af om der er tale om nybyggeri, tilbygninger eller ombygning.

Brand. Brandforhold. Klassifikation af byggematerialer

Amroc cementspånplader anvendt som facadebeklædning på underlag af træ

Emne Spørgsmål Svar. Inhomogene lag

Energimærkning. Tekniske Bestemmelser for Glasfacader. 1. udkast 2001

Termisk masse og varmeakkumulering i beton

Bilag 6. Vejledning REDEGØRELSE FOR DEN STATISKE DOKUMENTATION

Beskrivelse af grundforløbsprøve.

Svigt og skader i træbyggeri. Planlægning, disponering Projektering Udførelsesfejl

CE mærkning. Få svar på de vigtigste spørgsmål om CE mærkning

Godkendelse MK 6.10/1724

Facadeelement 15 Ventileret element med bagvæg af letklinkerbeton

Gyptone akustikvægløsninger

fermacell Konstruktionsoversigt REI 60 EI 60 EI 30 -s1, d0 A 1 A 2 (BD 60) (BS 60)

TI-B 33 (92) Prøvningsmetode Måling af betonforseglingsmidlers virkningsgrad

Brandklasse. BR18 vejledning om indplacering i. Udarbejdet i samarbejde mellem de 11 nordjyske kommuner

Kombitag. Sundolitt reducerer CO 2 -udledning. Økonomi Sikkerhed Effektivitet Service Miljø. Isolering til nybyggeri og renovering.

Entrédøre og Klimadøre

ændring af bekendtgørelse om certificeringsordning for dokumentation af tekniske forhold i bygningsreglementet

Affaldslovgivningen hvad spørger aktørerne om? VHGB/InnoBYG eftermiddagsworkshop, 3. oktober 2017 v/anke Oberender, centerleder VHGB

Er der udfordringer med dokumentation af dampspærre af genbrugsplast?

Inspektion af legepladsredskaber. udarbejdet for Den integrerede institution Børneinstitutionen Kongebroen

Transkript:

Vejledning Klasse 2 beklædninger af sammenpløjede profilbrædder Det er producentens og leverandørens ansvar at sikre, at byggevarer og bygningsdele, der bringes på markedet, kan anvendes således, at gældende lovgivning overholdes. Det er bygherren og dennes rådgivere, der har ansvaret for, at der foreligger den nødvendige dokumentation for de løsninger, der anvendes i det konkrete byggeri. I henhold til Bygningsreglement 1995 kan bygningsdeles og materialers brandtekniske egenskaber dokumenteres ved: - Prøvning efter gældende standarder (bl.a. DS 1065-1 Byggematerialer, klasse A og klasse B materialer og DS 1065-2 Beklædninger, klasse 1 og klasse 2 beklædninger) - Beregning - MK-godkendelse eller tilsvarende ordning Brandteknisk Vejledning 30, Brandtekniske eksempler (BtV 30) udgivet af Dansk Brandteknisk Institut kan indgå som et led i dokumentationen af en bygningsdels eller et materiales brandtekniske egenskaber. Retningslinierne i BtV 30 gælder både for indvendige og udvendige beklædninger. Endelig kan der i en konkret byggesag tilvejebringes dokumentation for en overflades brandtekniske egenskaber på baggrund af en brandteknisk bedømmelse af den konstruktive opbygning. Dette kan f.eks. være relevant i forbindelse med profilerede beklædninger, som opsættes uden bagvedliggende hulrum. Det fremgår af BtV 30, at en klasse 2 beklædning af sammenpløjede brædder f.eks. kan bestå af: - 15 mm sammenpløjede brædder med densitet mindst 400 kg/m³ og med højst 25 mm bagved liggende hulrum - 21 mm sammenpløjede brædder med densitet mindst 400 kg/m 3 uden begrænsning af størrelsen af det bagved liggende hulrum En klasse 2 beklædning kan profileres, såfremt følgende vilkår er opfyldt: - Beklædningens profilerede overflade må ved profileringen ikke forøges til mere end 125 % af det plane areal - Beklædningens tykkelse må ved profileringen ikke på noget sted reduceres til mindre end: - 9 mm for bræddebeklædninger med højst 25 mm bagved liggende hulrum - 15 mm for bræddebeklædninger med større bagved liggende hulrum - Den del af beklædningen, hvis tykkelse er mindre end foran angivet, må ikke overstige 20 % af beklædningens plane areal - Fer/not samlingen skal udformes, så der altid er mindst 9 mm effektiv kontaktflade mellem fer og not på hver side af feen, hvilket giver i alt 18 mm effektiv kontaktflade i samlingen. Det angivne minimumsmål (9 mm) gælder også efter eventuelle fugtbevægelser eller tilsvarende. På de følgende sider er vist hvorledes profileringsreglerne i BtV 30 skal fortolkes, idet alle mål foretages på den samlede beklædning. Yderligere information Brandteknisk Vejledning 30 (BtV 30), 2. udgave, september 2000 Artiklen Klasse 2 beklædninger af brædder, Brandværn 3/01, se www.topmedlem.dk TRÆ 38, Træ og Brand og TRÆ 39, Træ og Brandkrav

Beklædninger af mindst 21 mm profilbrædder Den plane flade (synlig flade) vender nedad på alle tegninger Profileringsregler: - Beklædningens plane areal er arealet af den eksponerede plane flade. Det vil sige den flade, som vender mod rummet - eller hvis det er en udvendig beklædning den flade, som vender mod det fri. Den plane flade vender nedad på alle viste tegninger. Beklædningens profilerede overflade er overfladen af den eksponerede flade inkl. profileringen, se tegning (A) - Beklædningens tykkelse ved profileringerne måles som vist på tegning (B) - Den del af beklædningen, hvis tykkelse er mindre end 21 mm, må ikke overstige 20 % af beklædningens plane flade. På tegning (C) betyder det, at a+b+c+d+e skal være mindre end 1,2 x den plane flade

Beklædninger af mindst 15 mm profilbrædder Den plane flade (synlig flade) vender nedad på alle tegninger Profileringsregler: - Beklædningens plane areal er arealet af den eksponerede plane flade. Det vil sige den flade, som vender mod rummet - eller hvis det er en udvendig beklædning den flade, som vender mod det fri. Den plane flade vender nedad på alle viste tegninger. Beklædningens profilerede overflade er overfladen af den eksponerede flade inkl. profileringen, se tegning (A) - Beklædningens tykkelse ved profileringerne måles som vist på tegning (B) - Den del af beklædningen, hvis tykkelse er mindre end 15 mm, må ikke overstige 20 % af beklædningens plane flade. På tegning (C) betyder det, at a+b+c+d+e skal være mindre end 1,2 x den plane flade

Beklædninger af profilbrædder Den plane flade (synlig flade) vender nedad på alle tegninger Profileringsregler: - Hvis brædderne er tykkere end henholdsvis 21 og 15 mm måles profileringens bredde (a) i den dybde, som svarer til henholdsvis 21 og 15 mm. Dette gælder for profileringer på både for- og bagsiden, se tegning (D) - Fer/not samlingen skal udformes, så der altid er mindst 9 mm effektiv kontaktflade mellem fer og not på hver side af feen, hvilket giver i alt 18 mm effektiv kontaktflade i samlingen. Det angivne minimumsmål (9 mm) gælder også efter eventuelle fugtbevægelser eller tilsvarende, se tegning (E).