INTRODUKTION TIL KLASSIFIKATION

Transkript

1 INTRODUKTION TIL KLASSIFIKATION UNDERVISER: MIKKEL THORSDAL HÅNDVÆRKER + BYGNINGSKONSTRUKTØR + IGANGVÆRENDE MASTER I BRANDSIKKERHED+ ERFARING = BRANDTEKNISK RÅDGIVER

2 BYGGEVARER OG BYGGEMATERIALER KLASSIFIKATION AF BYGNINGSDELE OG MATERIALER- ET OVERBLIK Hvor stilles der brandkrav til de bygningsmaterialer og de bygningsdele som vi bygger husene af? Er kravene funktionsbaserede? Står kravene i de præ-accepterede løsninger? Står der i bygningsreglement hvilke krav der stilles til indvendige og udvendige overflader på bygninger?

3 BYGGEVARER OG BYGGEMATERIALER KLASSIFIKATION AF BYGNINGSDELE OG MATERIALER- ET OVERBLIK Hvilke krav stiller bygningsreglementet til de materialer og de bygningsdele som vi bygger huse af? 87 Materialer, konstruktioner og bygningsdele Materialer, konstruktioner og bygningsdele, der skal bidrage til bygningens brandsikkerhed, skal anvendes og udføres under hensyn til deres brandmæssige egenskaber som varmeudvikling, flammespredning, røgproduktion, produktion af brændende dråber og partikler, nedfald af dele samt brandmodstandsevne og bæreevne. 108 Indvendige overflader i rum må ikke bidrage væsentligt til brand- og røgspredning i den tid, som personer, der opholder sig i rummet, skal bruge til at bringe sig i sikkerhed. 109 Indvendige overflader skal designes og udføres, så de ikke bidrager væsentligt til brand- og røgspredning som følge af overfladernes: 1) Antændelighed. 2) Brandspredning. 3) Produktion af varme og røg. 4) Produktion af brændende dråber og partikler. Bygningsreglement brandkrav er funktionsbaserede. I bygningsreglement er der ikke meget hjælp at hente til at imødekomme de opstillede funktionskrav. Bilag til bygningsreglementet Præaccepterede løsninger, angiver eksempler på hvordan de funktionsbaserede brandkrav kan imødekommes. Der hersker metodefrihed for valget af brandsikring.

4 BRANDMODSTANDSEVNE For beskrivelse af brandmodstandsevne henvises bygningsreglements vejledning til kap. 5. kap. 1.7 Krav til brandmodstandsevne fremgår af bilag til BR18 Præ-accepterede løsninger. Dokumentation kan udføre som følgende: En byggevare eller en bygningsdels brandmæssige egenskaber kan dokumenteres på følgende måder: - CE-mærkning - Brandprøvning efter gældende prøvningsmetoder eller andre for anvendelsen relevante metoder - Beregning efter Eurocode - Kommissions delegerede forordninger/beslutninger omhandlende byggevarer, der er klassificeret uden eller uden yderligere brandprøvning (CWT/CWFT).

5 BEGREBER I BILAG TIL BR18 PRÆ-ACCEPTEREDE LØSNINGER Eksempel på anvendelse: Beklædning brandbeskyttelsesevne og reaktion på brand egenskaber Bygningsreglementets vejledning beskriver tre overordnede begreber: Reaktion på brand Brandbeskyttelsesevne Brandmodstandsevne Kan ovenstående begreber være sammensatte? Stolper, brandmodstandsevne Isolering reaktion på brand egenskaber

6 KLASSIFIKATION AF BYGGEMATERIALER OVERSIGT Et brandforløb efter standardbrandkurven Brandmodstandevne fortæller om bygningsdelens egenskaberne i hele brandforløbet Brandbeskyttelsesevne fortæller noget om beklædningens egenskaberne i de første 10 minutter af branden Reaktion på brand egenskaber fortæller om hvordan materialerne reagere i den indledende del af branden

7 BRANDSPREDNING I BYGNINGER Traditionel tilgang Brandens kendetegn er sekunder om at komme opad, Minutter om at komme til siden og Timer om at brænde sig nedad.

8 BRANDSPREDNING I BYGNINGER Kortlægning af brandspredning

9 BRANDSPREDNING I BYGNINGER

10 BEGREBER I BILAG TIL BR18 PRÆ-ACCEPTEREDE LØSNINGER Brandmodstandevne fortæller om bygningsdelens egenskaberne i hele brandforløbet Brandmodstandsevne fortæller om bæreevne(r), integritet (E) og isoleringsevne (I) men fortæller intet om bygningens bidrag til branden, om den ryger, om den er giftig eller andet.

11 BRANDMODSTANDSEVNE Eksempler Bilag til bygningsreglementet Præaccepteret løsning. Det europæiske system: Klassifikation af byggevarer og bygningsdele i relation til deres brandmodstandsevne og brandbeskyttelsesevne: DS/EN Brandteknisk klassifikation af byggevarer og bygningsdele. Del 2: Klassifikation ud fra resultater opnået ved prøvning. Konklusion Bygningsreglements brandkrav til bæreevne er imødekommet hvis: De bærende bygningsdeles bæreevne under brand er dimensioneret efter Eurocode. Hvis de bærende bygningsdele er brandprøvet efter det europæiske system eller efter det hidtidige danske system. Det hidtidige danske system: Klassifikation af byggevarer og bygningsdele i relation til deres brandmodstandsevne: DS Brandteknisk klassifikation. Bygningsdele eksklusiv døre. Modstandsevne mod brand.

12 REAKTION PÅ BRAND - BRANDEGENSKABER I bygningsreglement er der ingen direkte henvisninger til hvorledes bygningsdeles reaktion på brandegenskaber skal være dokumenteret. Bygningsreglement henviser generelt til bilag om præaccepteret løsninger: Bestemmelse af reaktion på brand egenskaber, uden yderligere brandprøvning Bestemmelse af en træbeklædnings reaktion på brand egenskaber

13 BESTEMMELSE AF REAKTION PÅ BRAND EGENSKABER UDEN YDERLIGERE BRANDPRØVNING Bestemmelse af en træbeklædnings reaktion på brand egenskaber, uden yderligere brandprøvning Eksempel: KOMMISSIONENS BESLUTNING af 6. marts 2006 om klassificering af visse byggevarers ydeevne med hensyn til reaktion ved brand, for så vidt angår trægulve samt vægpaneler og vægbeklædning i massivt træ.

14 BESTEMMELSE AF REAKTION PÅ BRAND EGENSKABER BRANDPRØVNING Der benyttes forskellige testmetoder, alt afhængig af hvilke klassifikation man ønsker at opnå. 14

15 BESTEMMELSE AF REAKTION PÅ BRAND EGENSKABER BRANDPRØVNING 15

16 Eksempel på brandprøvning i SBIen, Profile A/S brandimprægneret med Burnblock Prøveopstilling i SBIen Den beklædning der skal testes monteres i et indadgående hjørne. Den ene side har en længde på 1 m, mens den anden har en længde på 0,5 m. Begge sider er 1,5 m høj.

17

18 18

19 På baggrund af resultater opnået ved prøvning klassificeres beklædningen efter EN ,- eksempelvis D- s1,d0, D-s2,d2, B-s2,d0, B-s1,d0. Klassifikationen er kun gældende så længe beklædningen er monteret og fastholdt som under prøvningen, og er selvfølgelig kun gældende for det prøvede profils densitet, design m.v. 19

20 TRÆLISTER Brandteknisk kan lister på vægge og lofter anvendes efter samme retningslinjer som gældende for nedhængte lofter. Materialekravet er B-s1,d0 [klasse A materiale], hvilket kun opfyldes for træ hvis det brandimprægneres og hvis det prøvet og klassificeret som anvendt (lister på en lyddug).

21 REAKTION PÅ BRAND Brændbarhed: A1, A2, B, C, D, E, F Røgudvikling: s1, s2, s3 Brændende dråber/partikler: d0, d1, d2 Fx klasse A2-s1,d0 klasse B-s1,d0 klasse D-s2,d2

22 BESTEMMELSE AF REAKTION PÅ BRAND EGENSKABER BRANDPRØVNING Klassifikation efter det fælles europæisk system den danske tolkning vs. Europæiske tolkning. Ved klassifikation efter DS/EN A1:2009 skelnes der ikke mellem om det er et isoleringsmateriale eller om det er en anden type byggevarer (som en beklædningsplade eller et sandwichpanel) der er brandprøvet. Test metoden er afhængig af hvilken klassifikation der sigtes mod.

23 Forskel for principperne ved klassifikation efter det europæiske system og det hidtidige danske system, eksempel med brandimprægneret træ. Klasse A materiale Homogen byggevare på materiale niveau Materiale klasse B- s1,d0 Ikke-homogen byggevare der består af to komponenter. Materialer klassificeret B-s1,d0 kan efter de præaccepteret løsninger anvendes til beklædninger hvis det også kan klassificeres K 1 10.

24 Alle træbeklædninger skal være CEmærket efter DS/EN Hvis det skal anvendes steder hvor der er stillet et DOKUMENTATION Tillid er godt, men kontrol er bedre CE mærkning er altid efter det fælles europæiske system. TRÆ: Materialer af træ kan mærkes på baggrund af opslag i DS/EN Alt brandimprægneret træ skal CE-mærkes på baggrund af brandprøvning af det behandlede træ.

25 BRANDBESKYTTELSE UDEN BRANDPRØVNING Hvor brandkravet er klasse 2 beklædning, kan dette imødekommes uden yderligere dokumentation, hvis de dimensioneres efter TRÆ 71. Alle andre beklædninger skal brandprøves. 25

26 BRANDPRØVNING BRANDBESKYTTELSESEVNE Undersøgelse af beklædningens brandbeskyttelsesevne ved brandprøvning

27 BRANDPRØVNING BRANDBESKYTTELSESEVNE Foto fra brandprøvning DS/EN WOODSAFE TIMBER PROTECTION AB Foto inde fra ovnen 27

28 BRANDPRØVNING BRANDBESKYTTELSESEVNE 28

29 BRANDPRØVNING BRANDBESKYTTELSESEVNE 29

30 FACADEBRAND TEST SP FIRE 105 Anvendelse af facadesystemer brandprøvet efter SP Fire 105 er udvidet, fra enfamiliehuse til også at omfatte ILK 1-5, samt fritliggende kontorhuse og forsamlingslokaler i én etage. Brandprøven er en facadetest, hvor facaden påvirkes med en brand i et rum med et vindue i facaden. Flammer fra en brand i 40 liter heptan.

31 FACADEBRAND TEST SP FIRE 105 Maks. tilladt flammehøjde - maks. tilladt højde på skader faktiske skader

32 FACADEBRAND TEST SP FIRE 105 Uvidenskabelig sammenligning SBI brandtest mod SP Fire 105

33 PRÆACCEPTERET LØSNINGER - UDVENDIGE OVERFADER

34 BYGNINGENS OVERFLADER Til bygningers overflader stilles der to forskellige brandkrav: Ydervæggenes overfalder må ikke bidrage væsentligt til en brand. Der stilles krav til overfladernes reaktion på brand egenskaber Ydervæggenes overflader skal også kunne beskytte eventuelle brandbare materialer i ydervæggen. Der stilles krav til overfladernes brandbeskyttelsesevne. En tagdækning skal være udført således, at der ikke sker brandspredning i selve tagdækningen heller ikke i tagdækningens underlag.

35 BRANDKRAV TIL FACADER Bygningsreglementet Funktionsbaserede brandkrav som alle kan være enige i. 117 Ydervægge og tage skal projekteres og udføres, så det sikres, at: 1) Brandspredning i og på ydervægge og tage begrænses. 2) Der i bygninger med flere end en brandmæssig enhed ikke sker brandspredning mellem de forskellige brandmæssige enheder via ydervægge og tage i den tid, som er nødvendig for evakuering og redningsberedskabets indsats. 3) Ydervægge ikke udvikler uacceptable mængder af brændende dråber og partikler. 4) Der ikke sker nedfald af dele af ydervæggen, som kan medføre risiko for skade på personer. Hvordan gør jeg dette i praksis?

36 BRANDKRAV TIL FACADER EKSEMPEL BILAG 5, PRÆ-ACCEPTERET LØSNING, ETAGEBOLIGBYGGERI Eksempler til imødekommelse af bygningsreglements funktionsbaserede brandkrav Tager udgangspunkt i det traditionelle byggeri af traditionelle byggematerialer, men anvendes i praksis som udgangspunk for alt byggeri.

37 BACK TO BASIC Fælles begrebsverden Èt-trinstætninger To-trinstætninger Beklædninger Regnskærm Luftspalte ophængningssystem Vindstandsende lag Isoleringsmaterialer Isolerende lag Der kan være rod i begreberne, alt afhængig af hvilken vejledning man dykker ned i men udgangspunktet er det samme.

38 BACK TO BASIC

39 OVERFLADE KRAV TIL BYGNINGER (DOG IKKE SMÅHUSE)

40 YDERVÆGGENS OVERFLADER De brandkrav der stilles til bygningers overflader imødekommes for 95 % af tilfældene ved af følge disse 2 tilfælde. Krav til de udvendige overflader: Beklædning klasse K 1 10 D-s2,d2 [Klasse 2 beklædning] Beklædning klasse K 1 10 B-s1,d0 [klasse 1 beklædning] med en regnskærm af materiale klasse B-s1,d0 [klasse A materiale] eller af materiale klasse D-s2,d2 [klasse B materiale] i småhuse.

41 PRINCIP FOR BEKLÆDNINGER Beklædning klasse K 1 10 D-s2,d2 [klasse 2 beklædning] Ventilation i top og bund tilladt. K 1 10 D-s2,d2 betyder: K 1 10 = kan beskytte bagvedliggende materialer i de første 10 minutter af en brand D-s2,d2 = den beskyttende del skal mindst bestå af materialer klassificeret D-s2,d2, normalt træbaserede produkter. Ventilation i top og bund tilladt

42 PRINCIP FOR BEKLÆDNINGER Beklædning klasse K 1 10 B-s1,d0 [klasse 1 beklædning] Ingen ventilation tilladt Ydervæggen består af byggematerialer ringere end lig materiale klasse B-s1,d0 [klasse A materialer], typiske vindspærre i banevare og træ. Ingen ventilation i top og bund tilladt. Beklædningen er både vindspærre og brandbeskyttende beklædning. Beklædningen er ofte diffusionsåben. K 1 10 B-s1,d0 betyder: K 1 10 = kan beskytte bagvedliggende materialer i de første 10 minutter af en brand B-s1,d0 = den beskyttende del skal mindst bestå af materialer klassificeret B-s1,d0, ofte fibercement, gips og lignede.

43 REGNSKÆRM I småhuse kan regnskærmen være af materiale klasse D-s2,s2 = træ Vindspærre dog beklædning klasse K 1 10 B- s1,d0 [klasse 1 beklædning] Alle andre huse skal have en regnskærm af mindst materiale klasse B-s1,d0 = Stål, skærmtegl, glas m.v.

44 REGNSKÆRM Beklædning klasse K 1 10 B-s1,d0 [klasse 1 beklædning] + Regnskærm af materiale klasse B-s1,d0 [klasse A materiale] To-trins tætning af facaden = beklædning/vindspærre + regnskærm Beklædning/vindspærre beskytter eventuelle brandbare materialer i ydervæggen Regnskærmen er ventileret og normalt en ikke en lukket overflade. Krav til ophængningssystem for regnskærm. Ventilation tilladt mellem beklædning og regnskærm

45 UDVENDIGE OVERFLADER Beklædning klasse K1 10 D-s2,d2 [klasse 2 beklædning] Beklædning klasse K1 10 B-s1,d0 [klasse 1 beklædning] med en regnskærm klasse D-s2,d2 (kun enfamiliehus!)

46 FACADEBEKLÆDNINGER -METALPLADER En metalplade er ubrandbar men det gør det ikke til en beklædning Hvis en metalplade anbringes uden på et træunderlag, bliver metalpladen til en regnskærm og træunderlaget bliver til beklædningen Flunker på kviste accepteres normalt men ikke hele facaden Billeder fra Rheinzink

47 UDVENDIGE OVERFLADER Ydervæggens overflade krav K 1 10 B-s1,d0 løst ved at montere en regnskærm af tegl (materiale bedre en klasse B-s1,d0) på en beklædning klasse K 1 10 B-s1,d0. Ydervæggens overflade krav K 1 10 B-s1,d0 da bygningens formur er udført af teglsten. En muret væg er væsentlig bedre end minimuskravet - en beklædning klasse K 1 10 B- s1,d0.

48 UDVENDIGE OVERFLADER En tagdækning skal være brandprøvet på det underlag der skal anvendes på eller på EPS isolering. En brand må ikke sprede sig som følge af at tagdækningen brænder med. Under brandprøvningen må der ikke ske større skader på tagdækningens underlag end på tagdækningen Kravet til udvendige overflader på taget er B ROOF (t2) (der ses bort fra stråtage) B ROOF betyder, at tagdækningen er undersøgt for brandspredning i selve tagdækningen og for skader på tagdækningens underlag. (t2) betyder at tagdækningen skal være brandprøvet efter metode t2 i standarden. Der findes også en metode t1 og t3 og t4. Metoderne kan ikke sammenlignes.

49 TYPISKE BRANDKRAV FACADER MED ET-TRINSTÆTNINGER Moderne facader med et-trinstætning Eksterne Facade Isolerings Systemer (ETICS) Systemer med puds på et varmeisolerende lag af ubrændbare materialer imødekommer alle stillede brandkrav, hvis der ikke er brandbare materialer bagved isoleringen Systemer med puds på et varmeisolerende lag af brandbar materiale skal være brandprøvet efter et den svenske brandtest SP Fire 105 Eksempler på ETICS fra WEBER Baserer systemet sig udelukkende på ubrandbare materialer, imødekommes alle stillede brandkrav. Baserer systemet sig på et varmeisolerende lag af brandbar isolering, skal systemet godkendes samlet

50 TYPISKE BRANDKRAV FACADER MED ET-TRINSTÆTNINGER Moderne facader med et-trinstætning Sandwichpaneler med forskellige kerner Sandwichpaneler med kerne af stenuld (A1 materiale) lever som udgangspunkt op til alle materialekrav men har ikke nødvendigvis en brandmodstandsevne som bygningsdel klasse EI-60 eller EI-30. For at imødekomme disse krav stilles der op til panelet og til de bygningsdele der bære dem/støtter dem. Der er meget få fællestræk inden for isolering producentens recept/sammensætning giver det endelige resultat, som kan svinge meget fra produkt til produkt. Kernematerialet kan også være EPS, PIR, PUR og andet men hvad kan disse sandwichpaneler? Husk at brandmodstandsevne og materialernes brandmæssige egenskaber ikke nødvendigvis har noget med hinanden at gøre. Blot fordi et sandwichpanel ikke falder inden for rammerne af de præ-accepterede løsninger, betyder det ikke nødvendigvis at det ikke kan anvendes. Eksempler på Sandwichpaneler. Øverst et panel fra Paroc med en kerne af stenuld. Nederst et panel fra Kingspan med kerne af deres QuadCore

51 Typiske brandkrav Dokumentation for de brandtekniske egenskaber Anvendelse af facadesystemer brandprøvet efter SP Fire 105 er udvidet, fra enfamiliehuse til også at omfatte ILK 1-5 Brandprøven er en facadetest, hvor facaden påvirkes med en brand i et rum med et vindue i facaden. Flammer fra en brand i 40 liter heptan.

52 FALDGRUBER Som beskrevet tager de præaccepterede løsninger udgangspunkt i at man bygger en facade op af brandklassificerede byggematerialer, som ikke nødvendigvis er brandprøvet som et samlet system. Hvis det skal gøres rigtigt, så skal leverandørerne dele viden om deres produkter. Sidebemærkning: Beklædninger, der skal beskytte brandbar isolering er prøvet som et system sammen med den isolering der skal brandbeskyttes. Det samme gælder ETICS systemer

53 FALDGRUBER Det kan være meget svært at gøre det rigtigt, hvis leverandøren ikke tydeligt fortæller om produkternes anvendelsesområde.

54 FALDGRUBER Det er kun ved at finde klassifikationsrapporten på nettet at produktets anvendelsesområde fremgår:

55 FALDGRUBER VENTILERET HULRUM Efter de præaccepterede løsninger stilles der ingen krav til det ventilerede hulrum mellem regnskærmen og beklædningen. Det ventilerede hulrum kan gå forbi brandadskillende bygningsdele, både lodret og vandret. Bygningsreglement 2018 NYE REGLER Når en regnskærm anvendes uden på en ydervæg med beklædning mindst som klasse K1 10 / B-s1,d0 [klasse 1 beklædning], i overensstemmelse med Tabel 4.4, skal det ventilerede hulrum bag lukkede regnskærme iagttages mod brandspredning mellem bygningens brandsektionsafgrænsende vægge og etageadskillelsers forbindelse med ydervæg ved etablering af brandstop

56 BRAND I ET VENTILIERET HULRUM 12:06-12:08 12:08 12:10 ~13:00 12:22

57 FALDGRUBER VENTILERET HULRUM Traditionelle to-trins facader har et forholdsvis smalt mellemrum på mm. Forsøgsopstillingen viser flammehøjder i forhold til bredden på det ventilerede hulrum. 10 cm 6 cm 5 cm 4 cm 3 cm 2 cm Livkiss: Parallel wall flame heights 2017

58 ANBEFALINGER TIL LETTE FACADER

59 ANBEFALINGER TIL LETTE FACADER For at hindre brand- og røgspredning i facadens ventilerede hulrum, bør alle ventilerede hulrum lukkes, mindst hvor der er brandadskillende bygningsdele. Til komplekse bygninger bør alle facader være testet i en fuldskala brandprøvning Alle vindspærre i ventilerede facader bør være udført som beklædning klasse K 1 10 B-s1,d0 [klasse 1 beklædning] og ikke som brandbare vindspærre. Hvis en facade er ventileret vil det også brænde i hulrummet mellem regnskærm og vindspærre (brandbare vindspærre kan måske accepteres i småhuse og sommerhuse) Der skal være fokus på vidensdeling mellem leverandøren af byggevarer og byggeriets rådgivere, entreprenører m.v. CE-mærkningen fortæller kun den halve sandhed. Et produkts anvendelsesområde skal beskrives klart og entydigt. Informationerne i CE-mærkningen er ikke nok klassifikationens anvendelsesområde skal bestemmes. Det skal stå i klassifikationsrapporten Brandstop i det ventilerede hulrum er nødvendig, ovenstående eksempel tillader ventilation i kold situation. Bliver det varmt lukkes ventilationsspalten.

60 TAK FOR I DAG Spørgsmål?