Facadeløsning med polystyren og puds
|
|
- Ejvind Laursen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 APRIL 2013 STYROLIT Facadeløsning med polystyren og puds BRANDTEKNISK RAPPORT
2 ADRESSE COWI A/S Nørretorv Ringsted TLF FAX WWW cowi.dk APRIL 2013 STYROLIT Facadeløsning med polystyren og puds BRANDTEKNISK RAPPORT PROJEKTNR. A DOKUMENTNR. A VERSION 01 UDGIVELSESDATO 2. april 2013 UDARBEJDET TMS KONTROLLERET FLSA GODKENDT TMS
3 Brandteknisk vurdering af facadesystem 5 INDHOLD 1 Indledning Formål Opbygning af denne rapport Summary - delkonklusioner i denne rapport Opgavens parter Lovgivning 8 2 Tolkning af ES Figur 3.6 detalje 1, 2, 3, 4, 5 og 6 - "diverse løsninger" Figur 3.6 detalje 8 - "løsning ved gennemføring" Figur 3.6 detalje 9 - "brandstop i facaden ved brandadskillende bygningsdel" Figur 3.6 detalje 7 samt figur "afslutning ved tagfod" 12 3 Alternativ løsning af detalje 1-8 i ES 15 4 Anvendelse på andet underlag end beton, letbeton eller murværk Håndtering i byggefasen Oplag i byggefasen Montage i byggefasen 19 6 Referencer 21 C:\Documents and Settings\TMS\Desktop\styrolit\ Styrolit.DOCX
4 6 Brandteknisk vurdering af facadesystem BILAG Bilag A Beregning af brandbelastning
5 Brandteknisk vurdering af facadesystem 7 1 Indledning COWI har for virksomheden Styrolit A/S udarbejdet nærværende brandtekniske rapport omhandlende danske bygningsrelaterede brandkrav ved anvendelse af polystyren - der ikke kan klassificeres som mindst materiale klasse D-s2, d2 [klasse B materiale] - i forbindelse med en facadeløsning med et afsluttende pudssystem. Denne opbygning benævnes i det følgende "PP-facadesystemet". Det forudsættes, at "PP-facadesystemet" er godkendt iht. diverse test, som nævnt i "Eksempelsamling om brandsikring af byggeri" afsnit 3.2 [1]. Referencer angives i det følgende på formen [X], hvor X er den pågældende reference, der er angiver i referencelisten bagerst i denne rapport. Nærværende rapport er udelukkende relateret til fritliggende enfamiliehuse samt helt eller delvist sammenbyggede enfamiliehuse i højst 2 etager. 1.1 Formål Styrolit A/S og deres partnere (Skalflex A/S) ønsker, at udarbejde en montagebeskrivelse for "PP-facadesystemet". Formålet med denne rapport er således, at danne grundlag for en brandmæssig korrekt udarbejdelse af en montagebeskrivelse. Styrolit A/S ønsker COWI s assistance fordi brandreglerne og de i "Eksempelsamling om brandsikring af byggeri" [2] viste eksempler på området, kan være nemme at misforstå og derfor vanskelige, at omsætte til praksis. 1.2 Opbygning af denne rapport Indledningsvist opstilles delkonklusioner og der redegøres for lovgivningen. I kapitel 2 tolkes ES. I kapitel 3 diskuteres alternative løsninger. I kapitel 4 foretages en vurdering for anvendelsen af "PP-facadesystemet" på ydervægge, der ikke består af letbeton, beton eller murværk. I kapitel 5 beskrives hvorledes COWI vurderer, at polystyren bør håndteres i byggefasen. C:\Documents and Settings\TMS\Desktop\styrolit\ Styrolit.DOCX
6 8 Brandteknisk vurdering af facadesystem 1.3 Summary - delkonklusioner i denne rapport Nedenstående delkonklusioner til er opstillet på baggrund af indholdet i denne rapport. Nedenstående er COWI s vurderinger, som er baseret på indholdet i brandlovgivning samt brandtekniske vurderinger og beregninger. 1.3.A 1.3.B 1.3.C Der stilles ikke særlige krav til opbygning af en tagfod blot fordi "PPfacadesystemet" anvendes. "PP-facadesystemet" skal dog afsluttes med minimum et pudssystem mod tagfoden. Egnet beklædning klasse K 1 10 B-s1,d0 [Klasse 1 beklædning] kan erstatte et pudssystem ved f.eks. gennemføringer, false samt afslutninger ved tagfod mv. "PP-facadesystemet" kan også anvendes på lette ydervægge opbygget af f.eks. et træskellet. 1.4 Opgavens parter Klient: Styrolit A/S ved Bygningskonstruktør Martin Nytofte-Bæk Rådgiver: COWI A/S ved Brandingeniør Thomas Schleidt 1.5 Lovgivning I det følgende benævnes Bygningsreglement BR10 [1] og "Eksempelsamling om brandsikring af byggeri" [2] som henholdsvis BR10 og ES. Jf. BR10 kap. 5.3 stk. 1: "Byggevarer og bygningsdele skal udføres, så personer i eller ved bygningen kan bringe sig i sikkerhed på terræn i det fri eller et sikkert sted i bygningen, og så redningsberedskabet har mulighed for redning af personer og sikre acceptable forhold for dyr samt for slukningsarbejde". I Danmark anses ovenstående krav i BR10 kap. 5 generelt for opfyldt, såfremt løsninger beskrevet i ES imødekommes. I afsnit 3.2 i ES behandles anvendelse af isoleringsmaterialer i byggeri. Specielt fra side 52 til side 56 i afsnit 3.2 i ES opstilles retningslinjer udelukkende for anvendelse af udvendigt isolering, der ikke mindst er materiale klasse D-s2, d2 [Klasse B materialer] og som afsluttes med f.eks. et pudssystem - altså f.eks. som "PPfacadesystemet". I ES forudsættes, at et facadesystem som f.eks. "PP-facadesystemet", skal prøves, så det dokumenteres at systemet overholder kriterier i SP FIRE 105 [3]. Endvidere
7 Brandteknisk vurdering af facadesystem 9 bør det jf. ES sikres, at et facadesystem som "PP-facadesystemet" kan modstå en robusthedstest ved anvendelse af ISO 7892: 1988, Vertical building elements Impact resistance tests Impact bodies and general test procedures, som beskrevet i ETAG 004: 2000 Guideline for european technical approval of external thermal insulation composite systems with rendering. I ES forudsættes, at "PP-facadesystemet" udelukkende anvendes på væg af letbeton, beton eller murværk. Dette er i overensstemmelse med SP FIRE 105, hvor testen af "PP-facadesystemet" foretages på en letbetonvæg. SP FIRE 105 [3] testen forløber i ca. 15 minutter og simulerer en overtændt brand i et rum med åbning mod det fri. Flammerne trænger i testen ud gennem åbningen og påvirker således den udvendige overflade der ønskes testet. Nedenfor er vist et billede fra "SP Technial Research Institute of Sweden" hjemmeside, under en SP FIRE 105 [3] test. Kriteriet for SP FIRE 105 [3] testen indeholder følgende: 1. Der må ikke falde store dele ned, fx store pudsstykker, plader eller lignende, som kan udgøre en fare for personer under evakuering eller for redningsmandskabet 2. Brandspredning på overfladen samt i væggen skal begrænses til underkant vinduet 2 etager over brandrummet, og der må ikke opstå flammer udvendigt, som kan give anledning til antændelse af tagud- C:\Documents and Settings\TMS\Desktop\styrolit\ Styrolit.DOCX
8 10 Brandteknisk vurdering af facadesystem hæng beliggende over vinduet 2 etager over brandrummet. Som ligeværdigt alternativ gælder, at røggastemperaturen umiddelbart under tagudhænget ikke må overstige 500 C i en sammenhængende periode i mere end 2 minutter eller 450 C i mere end 10 minutter. Kriteriet er et udtryk for, hvor meget det samlede facadesystem bidrager til brandens udvikling.
9 Brandteknisk vurdering af facadesystem 11 2 Tolkning af ES Anbefalingerne mht. montering af et facadesystemer som "PP-facadesystemet" jf. side i ES er ikke entydige og kan nemt misforstås. Derfor er der i det følgende redegjort for hvorledes COWI vurdere, relevante figurer i ES i forhold til facadesystemer som "PP-facadesystemet", skal forstås. 2.1 Figur 3.6 detalje 1, 2, 3, 4, 5 og 6 - "diverse løsninger" "PP-facadesystemet" der etableres i overensstemmelse hermed er præaccepteret. 2.2 Figur 3.6 detalje 8 - "løsning ved gennemføring" Detalje 8 i ES burde i fuld udstrækning have været markeret med lysblå farve, som illustrerer isolering, der ikke mindst er materiale klasse D-s2, d2 [Klasse B materialer] - på begge sider af gennemføringen. Dette burde i ES have været illustreret som vist nedenfor. C:\Documents and Settings\TMS\Desktop\styrolit\ Styrolit.DOCX
10 12 Brandteknisk vurdering af facadesystem 2.3 Figur 3.6 detalje 9 - "brandstop i facaden ved brandadskillende bygningsdel" Uanset typen af facadebeklædning skal der altid sikres mod brandspredning fra en bolig til en anden bolig. Derfor skal den brandadskillende væg mellem 2 boliger føres helt ud i tæt forbindelse til facadebeklædningen. Ofte er dette ikke hensigtsmæssigt af hensyn til kuldebroer. Derfor kan alternativt etableres et brandstop. Brandstoppet etableres normalt med mekanisk fastholdt mineraluld, der føres ud i tæt forbindelse med klimaskærmen. Der kan dog jf. DBI 33 [5] anvendes træ og træbaserede plader. COWI anbefaler, at der anvendes mekanisk fastholdt isolering, som mindst er materiale klasse A2-s1,d0 [Ubrændbar materialer] i brandstoppet. Nedenfor er detalje 9 fra ES gengivet. Puds er ikke nødvendig her Brandstoppet skal føres helt ud mod pudslaget og skal udføres i minimum samme bredde som den indvendige adskillende væg mellem boligerne. COWI vurderer, at det ikke er nødvendigt, at etablere et pudslag mod brandstoppet mellem brandstoppet og facadeisoleringen, der ikke er klassificeres som materiale klasse D-s2,d2 [Klasse B materialer], som vist på figuren ovenfor. 2.4 Figur 3.6 detalje 7 samt figur "afslutning ved tagfod" I ES er der vist 3 detaljer ved tagfoden. Disse er detalje 7, figur 3.6 på side 55 i ES samt eksempel 1 og 2, figur 3.7 ligeledes på side 55 i ES. Alle tre detaljer viser, at "PP-facadesystemet" skal afsluttes med pudssystem mod tagfod. (En alternativ afslutning mod tagfod, kan udføres med minimum en beklædning klasse K 1 10 B-s1,d0 [klasse 1 beklædning], som beskrevet i kapitel 3 i denne rapport). Læseren af ES kan få den opfattelse, at hvis der anvendes et facadesystem som f.eks. "PP-facadesystemet" skal tagfoden udføres på en bestemt måde afhængig af om tagrummet er ventileret eller ej. Det er COWI s vurdering, at en sådan tolkning af ES er forkert. Brandkrav der er relateret til tagfoden er ikke afhængig af, om en
11 Brandteknisk vurdering af facadesystem 13 facaden opbygges med "PP-facadesystmet" eller hvilke som helst andet acceptabelt facadesystem som f.eks.: 2.4.A 2.4.B 2.4.C Facadeopbygning med isolering materiale kasse D-s2, d2 [klasse B materialer] med beklædning klasse K 1 10 D-s2,d2 [Klasse 2 beklædning]. Facadeopbygning med beklædning kasse K 1 10 B-s1,d0 [Klasse 1 beklædning] udført med regnskærm (inklusive ophængningssystemet) af materiale kasse D-s2, d2 [klasse B materialer]. Facadesystem med opbygning af isoleringsmaterialer der ikke mindst er materiale kasse D-s2,d2 [Klasse B materialer] og med beklædning klasse K 1 10 B-s1,d0 [Klasse 1 beklædning] Redegørelse af detaljer ved tagfod, som angivet i ES Figur 3.7 i ES er gengivet nedenfor. Figuren består af 2 detaljer, nemlig detalje 10 eksempel 1 og eksempel 2, der begge refererer til en anden figur, nemlig figur 3.6 i ES. Detaljerne på figur 3.7 i ES refererer til adskillelsen mellem to boliger, hvor der normalt er en brandadskillende væg, som skal føres helt ud i tæt forbindelse med den yderste beklædning (også i udhænget). I den henseende er referencen fra figur 3.7 i ES forkert. Figur 3.7 burde have refereret til sikring mod brandspredning ved tagudhænget, som COWI vurderer, bør udføres i én meters afstand på hver side af adskillelsen mellem sammenbyggende boliger. Figur 3.7 i ES burde derfor have refereret til tagfoden umiddelbart ved siden af den brandadskillende væg, som vist på figuren nedenfor. Dette er uanset om væggen mellem boligerne udgør en brandcelleadskillende væg eller en brandsektionsadskillende væg. C:\Documents and Settings\TMS\Desktop\styrolit\ Styrolit.DOCX
12 14 Brandteknisk vurdering af facadesystem Teksten umiddelbart over figur 3.7 i ES "Ved ventilerede tagrum er det hensigtsmæssigt at sikre en forsvarlig inddækning, jf. figur 3.7" samt selve figurteksten "Figur 3.7. Eksempler på inddækning af isoleringsmateriale, som ikke mindst er materiale klasse D-s2, d2 [klasse B materiale], ved tagudhæng." er begge uhensigtsmæssige, da læseren får den opfattelse, at løsningerne svarende til figur 3.7 i ES skal imødekommes overalt når tagrummet er ventileret og når f.eks. "PPfacadesystemet" anvendes. COWI vurderer, at ingen af delene er korrekte. Som nævnt ovenfor er figur 3.7 i ES udelukkende gældende i forbindelse med sikring af tagudhænget i op til én meter fra den brandadskillende væg mellem boliger. Sikring af tagudhæng ved brandadskillelser skal altid fortages uafhængigt af om tagrummet er ventileret eller ej. Ligeledes er figur 3.7 i ES ikke afhængig af valget af godkendte facadeløsninger, uanset om "PP-facadesystemet" anvendes eller om facadesystemer som f.eks. angivet i afsnit 2.4 (pkt. 2.4.A, 2.4.B eller 2.4.C) anvendes. Det er således COWI s vurdering, at "PP-facadesystemet" altid kan afsluttes mod tagfod uanset hvorledes tagfoden er opbygget, som det er vist på detalje 7 i ES eller som beskrevet i kapitel 3 nedenfor. COWI anbefaler dog, at leverandøren af hvilken som helst facadesystem i Deres montagevejledning, bør forudsætte at tagfoden er opbygget brandmæssigt korrekt overalt.
13 Brandteknisk vurdering af facadesystem 15 3 Alternativ løsning af detalje 1-8 i ES Det er COWI s vurdering, at pudsoverfladen at det godkendte "PP-facadesystem" umiddelbart kan substitueres med en egnet fastholdt beklædning klasse K 10 B- s1,d0 [klasse 1 beklædning] omkring false og gennemføringer, såfremt der ikke forekommer hulrum mellem isoleringen og beklædningen. Ovenstående er illustreret nedenfor. Ovenstående forudsætter dog, at alle samlinger (stød) mellem puds og beklædning klasse K 1 10 B-s1,d0 [klasse 1 beklædning] udformes forsvarligt, ligesom samlinger (stød) mellem puds og bagvedliggende vægge. C:\Documents and Settings\TMS\Desktop\styrolit\ Styrolit.DOCX
14 16 Brandteknisk vurdering af facadesystem Baggrunden for denne vurdering tager udgangspunkt i, at det er lovligt at afdække isolering, der ikke mindst er materiale klasse D-s2,d0 [Klasse B materiale] med beklædning klasse K 10 B-s1,d0 [klasse 1 beklædning] i byggeri med gulv op til 9,6 meter over terræn, jf. figur 3.4 i ES.
15 Brandteknisk vurdering af facadesystem 17 4 Anvendelse på andet underlag end beton, letbeton eller murværk. I ES nævnes: "til udvendig isolering af fritliggende enfamiliehuse og helt eller delvist sammenbyggede enfamiliehuse i højst 2 etager med ydervægge af letbeton, beton eller murværk er det tillige muligt at anvende isoleringsmateriale, der ikke mindst er materiale klasse D-s2,d2 [klasse B materiale], afsluttet med et pudssystem eller tilsvarende udvendige overfladelag, som for eksempel natursten, keramik, mursten, beton og letbeton under forudsætning af, at overfladelag og isolering prøvet som et samlet facadesystem kan dokumenteres at overholde følgende kriterier ved prøvning efter den svenske brandprøvningsmetode SP FIRE 105 [3]". COWI vurderer, at "PP-facadesystemet" også kan anvendes på ydervægge, der er opbygget af f.eks. træ, og som indvendigt afsluttes med beklædning klasse K 1 10 B-s1,d0 [klasse 1 beklædning], såfremt det sikres, at der ikke er hulrum i konstruktionen. Alternativt vurderes at "PP-facadesystemet" også kan anvendes direkte på en ydervæg opbygget af f.eks. træ, såfremt der mellem ydervæg og "PP-facadesystemet" etableres en beklædning klasse K 1 10 B-s1,d0 [klasse 1 beklædning]. Ovenstående er illustreret på de to figurer nedenfor Løsning 1 på let ydervæg C:\Documents and Settings\TMS\Desktop\styrolit\ Styrolit.DOCX
16 18 Brandteknisk vurdering af facadesystem Løsning 2 på let ydervæg COWI vurderer, at ovenstående 2 løsninger imødekommer kravet i BR10 kap. 5.3 stk. 1 på samme tilfredsstillende vis, som f.eks. præaccepterede facadeopbygninger, der er beskrevet i punkt 2.4.A, 2.4.B og 2.4.C i afsnit 2.4 i denne rapport. Ovenstående vurdering baseres på følgende: Beregninger foretaget i bilag A, hvor brandbelastning af 150 mm polystyren isolering er sammenlignet med 9 mm krydsfiner. Her findes at brandbelastningen er stort set ens. Løsning 2.4.A og 2.4.B vil ikke kunne imødekomme kriterierne i et SP FIRE 105 [3] brandforløb, da de udvendige træoverflader hurtig vil blive antændt. En løsning med beklædning klasse K 1 10 B-s1,d0 [Klasse 1 beklædning] på begge sider af brændbar isolering accepteres for etageboligbyggeri, hvor øverste etage har gulv i optil 9,6 meter over terræn. For ovennævnte 2 løsninger er beklædning klasse K 1 10 B-s1,d0 [Klasse 1 beklædning] på ydersiden udskiftet med et godkendt PP-facadesystem. Den aktuelle løsning anvendes udelukkende for byggeri der opføres i højst i 2 etager, hvorfor brandvæsnet derfor forholdsvis nemt og hurtigt kan udføre deres arbejde i forbindelse med en rednings- og slukningsindsats. Endvidere er flugtvejsforholdene for de stedkendte personer, som opholder sig heri særdeles gode i forhold til f.eks. etageboligbyggeri med gulv i øverste etage 9,6 meter over terræn. Ovenstående er udelukkende COWI s vurdering og vil kræve myndighedernes accept. Endvidere vil det kræves, at der udvikles detaljer svarende til detalje 1-8 på side i ES.
17 Brandteknisk vurdering af facadesystem 19 5 Håndtering i byggefasen Jf. BR10 kap. 4.7 stk. 2 - "På byggepladsen og under byggearbejdets udførelse skal der gennemføres tilfredsstillende brandværnsforanstaltninger" I ES side 56 fremgår endvidere at: "Ved montage af isoleringsmateriale, der ikke mindst er materiale klasse D-s2,d2 [klasse B materiale] er det vigtigt, at der tages hensyn til risikoen for antændelse af isoleringsmateriale, som endnu ikke er inddækket. Det kan derfor være hensigtsmæssigt, at isoleringsmaterialet løbende afdækkes under byggeprocessen og at evt. antændelseskilder holdes under kontrol" Håndtering i byggefasen - af isolering der ikke mindst er materiale klasse D-s2,d2 [Klasse B materialer] - handler om såvel oplag på byggepladsen, samt montage i byggefasen. Begge emner behandles i det følgende. NB. Der findes i ES udelukkende anbefalinger i forbindelse med montage af isolering der ikke mindst er materiale klasse D-s2,d2 [Klasse B materialer], som afsluttes med pudssystem for enfamiliehus samt helt eller delvis sammenbyggede enfamiliehuse i 2 etager. Der findes f.eks. ikke tilsvarende anbefalinger i ES for håndtering af tilsvarende isoleringsmaterialer i forbindelse med etagebyggeri hvor konsekvenserne for anvendelse af isolering, der ikke mindst er materiale klasse D-s2,d2 [Klasse B materialer], kan være betydelig større. 5.1 Oplag i byggefasen Isolering, der ikke mindst er materiale klasse D-s2,d2 [Klasse B materialer] bør placeres i en afstand á mindst 5 meter til bygninger, skel, vej- og stimidter, og isoleringen bør ikke stables højere end 3 meter over naturligt terræn. Oplag bør være forsvarlig fastgjort for at modstå vejrlig. 5.2 Montage i byggefasen Byggeriet kan f.eks. i forbindelse med en renovering være beboet, mens et nybyggeri under opførelse ikke er beboet. C:\Documents and Settings\TMS\Desktop\styrolit\ Styrolit.DOCX
18 20 Brandteknisk vurdering af facadesystem Brug af åben ild bør ikke forekomme under montagen. Frem mod weekender, helligdage og tilsvarende bør isolering fremstå fuldt inddækket med godkendt pudssystem eller midlertidig inddækning med materialer der mindst er beklædnings klasse K 1 10 B-s1,d0 [Klasse 1 materialer]. Såfremt der er tale om en renovering af byggeri, hvor personer opholder sig i byggeriet skal isoleringsmaterialet løbende inddækkes med godkendt pudssystem. Isolering der ved daglig arbejdstids ophør ikke er inddækket med puds, bør inddækkes med midlertidig inddækning der mindst er beklædnings klasse K 1 10 B-s1,d0 [Klasse 1 materialer].
19 Brandteknisk vurdering af facadesystem 21 6 Referencer [1] "Bygningsreglement 2010", Erhvervs- og Byggestyrelsen, juni 2010 med senere ændringer. [2] "Eksempelsamling om brandsikring af byggeri" Energistyrelsen, [3] SP FIRE 105, "External wall assemblies and facade claddings reaction to fire", Swedish National Testing and Research Institute, Issue No [4] DBI Vejledning 36 "Undertage - sikring mod brandspredning", Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut, 1. udg. juni [5] DBI Vejledning 33 "Træbygninger - brandbeskyttelsessystemer og brandstop mv.", Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut, 1. udg. okt [6] DBI Vejledning 30 "Brandtekniske eksempler", Brand- og sikringsteknisk Institut, 2. udg. sep C:\Documents and Settings\TMS\Desktop\styrolit\ Styrolit.DOCX
20 22 Brandteknisk vurdering af facadesystem Bilag A Beregning af brandbelastning Nedenfor er brandbelastningen pr. m 2 overflade beregnet for henholdsvis 150 mm polystyren og 9 mm krydsfiner. 9 mm krydsfiner kan klassificeres som beklædning klasse K 1 10 D-s2,d2 [Klasse 2 beklædning] jf. [6]. Polystyren: Polystyren har en brandværdi på ca. 40 KJ/kg Densiteten af polystyren er ca. 15,5 kg/m 3 (spænder mellem ca. 14 til 17 kg/m 3 ) Brandbelastning pr. m 2 overflade med 150 mm polystyren: Q = 40KJ/kg * 0,150 m * 15,5 kg/m 3 = 93 KJ/m 2 Krydsfiner: Krydsfiner har en brandværdi på ca. 15 KJ/kg Densiteten af krydsfiner er ca. 540 kg/m 3 (spænder mellem ca. 480 til 600 kg/m 3 ) Brandbelastning pr. m 2 overflade af 9 mm krydsfiner: Q = 15KJ/kg * 0,009 m * 540 kg/m 3 = 73 KJ/m 2
Indretning af faste arbejdsplader i transportable konstruktioner henføres til anvendelseskategori 1.
Notat Version: 1 Init.: AVE E-mail: ave@dbi-net.dk Dir.tlf.: 61220663 Antal sider: 6 Indretning af faste arbejdspladser i transportable konstruktioner, opsat i forbindelse med udførelse af byggearbejde
Læs mereTræ som brandgodt byggemateriale. InnoByg gå-hjem møde
Træ som brandgodt byggemateriale InnoByg gå-hjem møde Træ som byggemateriale Træ har gennem alle tider været et brandgodt byggemateriale: Hvorfor er brandreglerne Typiske spørgsmål: Hvorfor bygger vi ikke
Læs mereBrandteknisk Vurdering
Dato : 2014-06-30 Version: : 2 Projektnummer : RE30071 Projektansvarlig : HOL/AND Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING 3 2 PRODUKTSPECIFIKATION 3 3 VURDERING 3 4 ANVENDELSESMULIGHEDER I DANMARK 3 5 ØVRIGE
Læs mereVEJLEDNING. Facader med isolering af Ekspanderet Polystyren (EPS) Brandmæssige forhold. September 2017
VEJLEDNING Facader med isolering af Ekspanderet Polystyren (EPS) Brandmæssige forhold September 2017 I overensstemmelse med: Bygningsreglement 2015 Eksempelsamling om brandsikring af byggeri 2012 Indholdsfortegnelse
Læs mereEn række mulige opbygninger af enfamiliehuse, der vil kunne opfylde de overordnede funktionskrav i kapitel 5 BR 08
Bilag 5 En række mulige opbygninger af enfamiliehuse, der vil kunne opfylde de overordnede funktionskrav i kapitel 5 BR 08 Vedrørende 5.1 Generelt I bilaget er angivet en række mulige opbygninger af enfamiliehuse,
Læs mereErhvervs- og Byggestyrelsen
Erhvervs- og Byggestyrelsen Vejledning om brandsikring af fritliggende enfamiliehuse, helt eller delvist sammenbyggede enfamiliehuse, sommerhuse og campinghytter samt dertil hørende småbygninger 22. december
Læs mereREDEGØRELSE FOR BRANDFORHOLD
REDEGØRELSE FOR BRANDFORHOLD LANDVEJEN 84; 8543 HORNSLET SAG: 1451 Udført af: CONSULT-ING Rådgivende ingeniørfirma Bjørnkærvej 7 8471 Sabro den 31.07.2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning Side 1 2. Bygningens
Læs mereDette notat tager udgangspunkt i de byggepladsskure, der traditionelt anvendes i Danmark.
Projektnummer: E30884-001 - 04. september 2015 Notat Version: 1 Init.: AVE E-mail: ave@dbi-net.dk Dir.tlf.: 61220663 Antal sider: 5 Overnatning i transportable konstruktioner, opsat i forbindelse med udførelse
Læs mereBrandtekniske egenskaber og brandbeskyttelse for gængse isoleringsmaterialer
Brandtekniske egenskaber og brandbeskyttelse for gængse isoleringsmaterialer Brandtekniske egenskaber og brandbeskyttelse for gængse isoleringsmaterialer ANDERS BACH VESTERGAARD BRANDRÅDGIVER MASTER I
Læs mereVejledning om opstilling af plasttanke med brandfarlige væsker
Vejledning om opstilling af plasttanke med brandfarlige væsker Beredskabsstyrelsen 17. september 2007 BRS sagsnr.: 2007/000863 BRS sagsnr.: 2007/000863 Indholdsfortegnelse: 1. INDLEDNING... 2 2. VILKÅR
Læs mereNotatet er udarbejdet på baggrund af besigtigelse af taget over Bodil Ipsens Vej Valby, 01. Oktober 2018.
Version: 3 Notat Init.: AVE E-mail: ave@brandogsikring.dk Dir.tlf.: 61220663 Antal sider: 6 Notat vedr.: Vurdering af lejlighedsskel Bodil Ipsensvej 23 Efter henvendelse fra grundejerforeningen har DBI
Læs mereProgram. 09:30 Velkomst, kaffe og introduktion til dagens prøvninger. 10:00 Den første brandprøvning gennemføres (herefter skal ovnen køle af)
Afholdelse af åben brandprøvning Onsdag d. 11. december 2013 hos DBI InnoBYG og udviklingsprojektet Brand og Byggematerialer Kontakt: DBI - Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut, Brian V. Jensen, bvj@dbi-net.dk,
Læs mereHvilke brandtekniske begreber er det nødvendigt at kende - og hvad betyder de?
Træinformation, Temadag om brandsikkert byggeri, december 2015 Hvilke brandtekniske begreber er det nødvendigt at kende - og hvad betyder de? Hvilke brandtekniske begreber er det nødvendigt at kende -
Læs mereINTRODUKTION TIL KLASSIFIKATION
INTRODUKTION TIL KLASSIFIKATION UNDERVISER: MIKKEL THORSDAL HÅNDVÆRKER + BYGNINGSKONSTRUKTØR + IGANGVÆRENDE MASTER I BRANDSIKKERHED+ ERFARING = BRANDTEKNISK RÅDGIVER BYGGEVARER OG BYGGEMATERIALER KLASSIFIKATION
Læs mereBygningsreglementets funktionskrav
Bygningsreglementets funktionskrav Brandtekniske begreber Baggrunden for bygningsreglementets funktionsskrav Brandtekniske begreber Ofte støder I på underlige koder i de forskellige brandtekniske vejledninger,
Læs mereBYGNINGSDELES BRANDMODSTAND OG BRANDBESKYTTELSE
BYGNINGSDELES BRANDMODSTAND OG BRANDBESKYTTELSE UNDERVISER: MIKKEL THORSDAL HÅNDVÆRKER + BYGNINGSKONSTRUKTØR + STUDERENDE PÅ MASTER I BRANDSIKKERHED (DTU) + ERFARING = BRANDTEKNISK RÅDGIVER DER STILLES
Læs mereKaløvigparken Rodskovvej 8543 Hornslet
BRANDTEKNISK DOKUMENTATION Kaløvigparken Rodskovvej 8543 Hornslet Akademiingeniør Svend Poulsen A/S Industriparken 7, Valsgaard 9500 Hobro Tlf. 9851 0866 Rådgiver : Akademiingeniør Svend Poulsen A/S Side
Læs mereHvilke brandkrav er der til isoleringsmaterialer - og hvor må de bruges?
Træinformation, Temadag om brandsikkert byggeri, december 2015 I Danmark anvendes flere og flere typer af isolering. Nogle isoleringstyper kan brande, andre kan ikke brande. Nogle kan bidrage til bygningsdeles
Læs mereØstjyllands Brandvæsen 2017 Version 1. Vejledning Udarbejdelse af Brandteknisk dokumentation
Østjyllands Brandvæsen 2017 Version 1. Vejledning Udarbejdelse af Brandteknisk dokumentation Indholdsfortegnelse Formål... 2 Brandteknisk dokumentation indhold:... 2 Indledning... 2 Lovgivning:... 2 Lovhjemmel...
Læs mereFordelingsgangene 1.05 og 2.06 udføres med udgang direkte til terræn i det fri. Fordelingsgang 1.05 udføres med udgang via multirum benævnt 0.01.
William Tolstrup - Arkitekt Ap isegårdsvej 4, Lov 4700 Næstved William Tolstrup 2010-03-30 Jour.: D30912543-8 ag: E10044-2 Init.: L/WJ E-mail: lvr@dbi-net.dk Dir.tlf.: 20 21 89 01 Hald ø Lejren enovering
Læs mereNetværk for bindingsværk
Brandsikring i teori og praksis Netværk for bindingsværk Træ i dansk byggetradition er det brandsikkert? Skal brandsikring vurderes, er der 3 vigtige begreber vi skal kende Reaktion på brandgenskaber brandbeskyttelsesevne
Læs mereTagkonstruktioner med udvendig isolering af EPS Brandmæssige forhold. September 2008
VEJLEDNING Tagkonstruktioner med udvendig isolering af EPS Brandmæssige forhold September 2008 I overensstemmelse med: Bygningsreglement 2008 Tekniske forskrifter Indholdsfortegnelse Indledning Generelt
Læs mereVejledning. Klasse 2 beklædninger af sammenpløjede profilbrædder. Træbranchens Oplysningsråd
Vejledning Klasse 2 beklædninger af sammenpløjede profilbrædder Det er producentens og leverandørens ansvar at sikre, at byggevarer og bygningsdele, der bringes på markedet, kan anvendes således, at gældende
Læs mereLandbrugets Byggeblade
Landbrugets Byggeblade Love og vedtægter mv. Love og vedtægter vedr. byggeri Brandkrav til jordbrugserhvervets avls- og driftsbygninger Bygninger Teknik Miljø Arkivnr. 95.02-01 Udgivet 01.02.2008 Revideret
Læs mereBrandmodstandsevne & Brandbeskyttelse
Brandmodstandsevne & Brandbeskyttelse Lovgivning Eksempelsamling om brandsikring af byggeri 1.2 Dokumentation af byggevares og bygningsdeles brandmæssige egenskaber Beregning Brandprøvning efter gældende
Læs mereTagkonstruktioner med udvendig isolering af EPS Brandmæssige forhold. September 2012
VEJLEDNING Tagkonstruktioner med udvendig isolering af EPS Brandmæssige forhold September 2012 I overensstemmelse med: Bygningsreglement 2012 Eksempelsamling om brandsikring af byggeri 2012 Tekniske forskrifter
Læs mereIDRÆTSCENTER VEST, RANDERS KOMMUNE TIL OG OMBYGNING
IDRÆTSCENTER VEST, RANDERS KOMMUNE TIL OG OMBYGNING Brandstrategi, brandteknisk dokumentation og brandteknisk udførelse Revision : Revisionsdato : Dato : 15.08.2019 Sagsnr. : 19.04.076 Udarbejdet af :
Læs mereVEJLEDNING. Tagkonstruktioner med udvendig isolering af EPS Brandmæssige forhold. Januar 2006
VEJLEDNING Tagkonstruktioner med udvendig isolering af EPS Brandmæssige forhold Januar 2006 I overensstemmelse med: Bygningsreglement 1995 Tekniske forskrifter Indholdsfortegnelse Indledning Generelt Brandkam
Læs mereMK 6.00/005 8. udgave Januar 2014. Materialer klasser. MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser. Side 1 af 8
Materialer klasser MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser Side 1 af 8 Indhold Forudsætninger 3 MK-godkendelsesordningen 4 Ansøgning om MK-godkendelse 4 Prøvning 6 Krav 6 Mærkning 7 Kontrol 7 Bemærkninger
Læs mereBeklædnings klasser. MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser. MK 6.00/006 8. udgave Januar 2014. Telefax 45 76 33 20
MK 6.00/006 8. udgave Januar 2014 Beklædnings klasser MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser ETA-Danmark A/S Kollegievej 6 DK-2920 Charlottenlund Telefon 45 76 20 20 Telefax 45 76 33 20 Forudsætninger...
Læs mereNÅR BAGTRAPPEN SKAL NEDLÆGGES
NÅR BAGTRAPPEN SKAL NEDLÆGGES RETNINGSLINJER Byggeri, Teknik og Miljø Aarhus Kommune 2017 1 Bor I i en ejendom, hvor I ønsker at nedlægge bagtrappen for eksempel for at få plads til badeværelser er brandsikring
Læs mereHvorfor vælge Briiso?
Fakta om Briiso Skal fastgøres op ad K 1 10 godkendt flade Kan fastgøres på beton flader Kan fastgøres på murstens flader Kan fastgøres på pudset overflader, hvis pudset er fastsiddende Brandgodkendt i
Læs mereVEJLEDNING Tagkonstruktioner med udvendig isolering af EPS Brandmæssige forhold
VEJLEDNING Tagkonstruktioner med udvendig isolering af EPS Brandmæssige forhold I overensstemmelse med: Bygningsreglement 1995 Tekniske forskrifter Indholdsfortegnelse Generelt Brandkam og brandkamserstatning.
Læs mereInnoBYG Spireprojekt: Fortættet byggeri med lette materialer
InnoBYG Spireprojekt: Fortættet byggeri med lette materialer Anvendelse af træ som bærende bygningsdele Udarbejdet af: DBI v. Anders Bach Vestergaard, Brian Vestergård Jensen Dato: November 2015 Projektforløb:
Læs mereRettelser til SBi-anvisning 216 Anvisning om Bygningsreglement 2008 1. udgave, 2008
Indledning Side 11. Linie 3 og 4 1.2 stk. 3 Reglementstekst side 19 V (1.4, stk. 1 og 2) 2. pind Vejledningstekst side 21 1.4, stk 1, afsnit erklæringer og attestationer, 4. bullet Anvisningstekst side
Læs mereIkke-bærende vægge. MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser. MK 6.00/010 8. udgave Januar 2014. Telefon 45 76 20 20. Telefax 45 76 33 20
MK 6.00/010 8. udgave Januar 2014 Ikke-bærende vægge MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser ETA-Danmark A/S Kollegievej 6 DK-2920 Charlottenlund Telefon 45 76 20 20 Telefax 45 76 33 20 Forudsætninger...
Læs mereBriiso facadesystem. Udviklet i samarbejde med Egernsund Tegl
Visualisering: Kærsgaard & Andersen A/S Briiso facadesystem Bæredygtigt og rationelt facadesystem i tegl til energirenovering og nybyggeri. Udviklet i samarbejde med Egernsund Tegl Briiso ApS Stejlhøj
Læs mereNye håndbøger fra DBI
Nye håndbøger fra DBI Torsdag d. 3. november 2011 Brian V. Jensen bvj@dbi-net.dk Tlf. 61201663 Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Dias 1 / 2011 / Passiv Brandsikring Ny håndbog om småhuse Behov,
Læs mereTagdækninger. MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser. MK 6.00/002 8. udgave Januar 2014. Telefon 45 76 20 20. Telefax 45 76 33 20
MK 6.00/002 8. udgave Januar 2014 Tagdækninger MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser ETA-Danmark A/S Kollegievej 6 DK-2920 Charlottenlund Telefon 45 76 20 20 Telefax 45 76 33 20 Forudsætninger... 3
Læs mereIkke-bærende vægge. MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser. ETA-Danmark A/S Göteborg Plads 1 Telefon DK-2150 Nordhavn
MK 6.00/010 9. udgave Juli 2018 Ikke-bærende vægge MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser ETA-Danmark A/S Göteborg Plads 1 Telefon eta@etadanmark.dk DK-2150 Nordhavn 7224 5900 Forudsætninger... 2 MK-godkendelsesordningen...
Læs mereC. LA COURS SKOLE NY SKOLEBYGNING. Brandteknisk dokumentation Brandstrategi, brandteknisk dokumentation og brandteknisk udførelse
C. LA COURS SKOLE NY SKOLEBYGNING Brandteknisk dokumentation Brandstrategi, brandteknisk dokumentation og brandteknisk udførelse Revision : Revisionsdato : Dato : 19.06.2015 Sagsnr. : 15.03.072 Udarbejdet
Læs mereBOGENSHOLM - SYDLÆNGEN PROVSTSKOVVEJ 2A, EBELTOFT. Brandteknisk dokumentation Brandstrategi, brandteknisk dokumentation og brandteknisk udførelse
BOGENSHOLM - SYDLÆNGEN PROVSTSKOVVEJ 2A, EBELTOFT Brandstrategi, brandteknisk dokumentation og brandteknisk udførelse Revision : Vestlige del ændres til Erhvervsformål Revisionsdato : 03.06.2016 Revision
Læs mereBygningsreglement 2008 De vigtigste ændringer
Bygningsreglement 2008 De vigtigste ændringer Brian Vestergård Jensen, DBI Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Dias 1 / BR 08 Historik Bygningsreglement 1995 Tillæg 1-15, heraf Tillæg 8 og 14 (nye
Læs mereBrandpåvirkning af biobaserede facadesystemer Resultater fra facadebrandprøvninger
InnoBYG spireprojekt: Brandpåvirkning af biobaserede facadesystemer Resultater fra facadebrandprøvninger Dato : Januar 2017 Forfatter : Anders Dragsted, DBI Indhold 1 INTRODUKTION... 4 1.1 BAGGRUND...
Læs mereRØNDE BORGER- OG KULTURHUS
RØNDE BORGER- OG KULTURHUS Dok. nr. 3176-005 Dato: 07.05.2014 RØNDE BORGER- OG KULTURHUS Side 1 af 6 Indholdsfortegnelse side 1.1 Beskrivelse af projektet... 2 1.2 Anvendelseskategorier... 2 1.3 Flugtvejs-
Læs merePowerwall - facadeisolering
Powerwall - facadeisolering 1. Generelt 2. Savning og skæring af Powerwall plader 3. Montering af Powerwall 3,1 Generelt 3,2 Montering af Powerwall 4. Tapening 5. Fastholdelse af Powerwall isolering 1.
Læs mereEnergistyrelsen er blevet informeret om, at der kan være problemer med overholdelse af reglerne for røg- og varmeudsugningsventilatorer.
25. januar 2013 Side 1 Energistyrelsen informerer om brandventilation Energistyrelsen er blevet informeret om, at der kan være problemer med overholdelse af reglerne for røg- og varmeudsugningsventilatorer.
Læs mereNærværende notat indeholder redegørelse af en brandteknisk gennemgang for bygningen på Roskildevej 53-55, 2000 Frederiksberg.
6 Notat Version: 1 Init.: MBT/MOJ E-mail: MBT@dbi-net.dk Dir.tlf.: 27 57 75 06 Antal sider: 7 Notat vedr.: Brandteknisk gennemgang af E/F Azaleaparken Efter henvendelse fra Keld Hansens ved E/F Azaleaparken,
Læs mereEdvard Thomsens Vej København S Telefon Fax Notat. Dato 26.
Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon 7221 8800 Fax 7262 6790 info@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk Notat Vejledning om opførelse af sekundær bebyggelse med et samlet areal på højst
Læs mereBrandbeskyttelse af bærende stålkonstruktioner
MK 6.00/017 8. udgave Januar 2014 Brandbeskyttelse af bærende stålkonstruktioner MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser ETA-Danmark A/S Kollegievej 6 DK-2920 Charlottenlund Telefon 45 76 20 20 Telefax
Læs mereEdvard Thomsens Vej København S Telefon Fax Notat. 11.
Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon 7221 8800 Fax 7262 6790 info@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk Notat Vejledning om opførelse af sekundær bebyggelse med et samlet areal på højst
Læs mereUdvendig efterisolering af betonsandwichelementer
Energiløsning store bygninger UDGIVET DECEMBER 2012 - REVIDERET DECEMBER 2014 Udvendig efterisolering af betonsandwichelementer Mange etageejendomme fra 1960 erne og 1970 erne er udført i betonelementer
Læs mereBilag 9 til Bygningsreglementets vejledning til kap. 5 Brand. Præ-accepterede løsninger for brandsikring af bygningsafsnit med garageanlæg
Bilag 9 til Bygningsreglementets vejledning til kap. 5 Brand Præ-accepterede løsninger for brandsikring af bygningsafsnit med garageanlæg Trafik- Bygge- og Boligstyrelsen Version: 01-02-2019 Bilag 9 til
Læs mereTeknik / Brandisolering. 4.2 Brandisolering 4.2. Gyproc Håndbog 9
Teknik / Brandisolering 4.2 Brandisolering 4.2 Gyproc Håndbog 9 419 Teknik / Brandisolering / indhold 4.2 Brandisolering Indhold 4.2.0 Indledning... 421 4.2.1 Lovgivning... 424 4.2.2 Brandens opståen...
Læs mereDe nye europæiske brandklasser
December 2003 ED De nye europæiske brandklasser 1. Baggrund I februar 2002, med ikrafttrædelse den 1. marts 2002, udsendte Erhvervs- og Boligstyrelsen Tillæg 4 til Bygningsreglement 1995 (BR 95) og Tillæg
Læs mereFrede Christensen Ejnar Danø. Brandmodstandsbidrag for alternative isoleringsmaterialer med fastholdelsessystem
Frede Christensen Ejnar Danø Brandmodstandsbidrag for alternative isoleringsmaterialer med fastholdelsessystem Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Juli 2001 Forord Nærværende rapport omhandler projektet
Læs mereFrede Christensen Ejnar Danø. Brandmodstandsbidrag for alternative isoleringsmaterialer
Frede Christensen Ejnar Danø Brandmodstandsbidrag for alternative isoleringsmaterialer Dansk Brandteknisk Institut September 2000 Forord Nærværende rapport omhandler projektet "Brandmodstandsbidrag for
Læs mereBrandklasse. BR18 vejledning om indplacering i. Udarbejdet i samarbejde mellem de 11 nordjyske kommuner
BR18 vejledning om indplacering i Brandklasse Udarbejdet i samarbejde mellem de 11 nordjyske kommuner Til såvel intern som ekstern anvendelse (efter den enkelte kommunes ønske og skøn) Version 1.0, versionsdato
Læs mereHar du styr på brand...? rambøll arkitektur landskab og proces
Har du styr på brand...? Hvem er jeg? Hans Bang Munkholt Bygningskonstruktør 2006 Fire Protection Manager CFPA Ansættelser: KPF Arkitekter, WITRAZ & Rambøll Arbejdsområder: Brandteknisk rådgiver Projektering
Læs mereNyt helårshus. 80 kvm
Nuværende situation Ny facade mod syd Stue og køkken Nyt helårshus. 80 kvm snit 1 snit 2 nedløb 500 1200 1200 600 1200 Hegn 200 x 180cm Hegn med låge 200 x 180cm 2000 2600 2600 1280 2600 Värelse til kip
Læs mereTekniske forskrifter for brændbare faste stoffer
Tekniske forskrifter for brændbare faste stoffer Kapitel 3 Udkast af 10.07.2019 1 Indholdsfortegnelse 3 Lagerafsnit i bygning... 3.1 Generelle bestemmelser... 3 3.2 Brandmæssige adskillelser... 4 3.3 Konstruktive
Læs mereBilag A - Plasttanke med højst 50 oplagsenheder
Bilag A - Plasttanke med højst 50 oplagsenheder Kravene til denne type tanke fremgår af afsnit 4.5 og 4.7 i de tekniske forskrifter for brandfarlige væsker. Da tanke af denne type primært opstilles hos
Læs mereUd over at kunne glæde sig over at stråtage er smukke, er der i dag tre nye forhold, man kan glæde sig over i forbindelse med stråtage.
Til den ansvarlige for kommunens byggesagsbehandling 23. juni 2016 Orientering om nye muligheder for byggeri med stråtag Smukke stråtage af god kvalitet og med lang levetid Ud over at kunne glæde sig over
Læs mereNY facade isolering housecoat STRONG
NY facade isolering housecoat STRONG Solid facadeisolering med hård front af porebeton Blokke monteres let og hurtigt * www.byg-aarhus.dk * byggeoplysning@gmail.com * +45 2612 1750 * meget isolerende stor
Læs mere7. semester speciale. Brandteknisk dokumentation Vedr. opførelse af fritidshjem, Børneby Ellekær.
7. semester speciale Brandteknisk dokumentation Vedr. opførelse af fritidshjem, Børneby Ellekær. Bygningskonstruktøruddannelsen VIA University College, Aarhus Forfatter: Lasse Lyng Pedersen Vejleder: Henning
Læs mereOvernatning i skurvogne på byggepladser
Overnatning i skurvogne på byggepladser Når der er behov for at indrette skure (skurby) til egentlig beboelse med overnatning, kommer spørgsmålet om brandsikkerhed på banen. Hvordan skal man gøre? Lovgivning
Læs mereLuftsluser. Åben luftsluse Varm luftsluse. Sikkerhedstrappe Luftsluse (Røgudluftning kontra Brandventilation)
Luftsluser Åben luftsluse Varm luftsluse Sikkerhedstrappe Luftsluse (Røgudluftning kontra Brandventilation) What to do! Mulige løsninger iht. Eksempelsamling om brandsikring af byggeri 2012 2. udgave 2016
Læs mereAnvendelse af alternative isoleringsmaterialer Manuskript udarbejdet i
Anvendelse af alternative isoleringsmaterialer Manuskript udarbejdet i 2001-2003 Arbejdsmiljøinstituttet Dansk Brand- og Sikringsteknisk Institut DELTA Akustik & Vibration By og Byg Udviklingsprogrammet
Læs mereGode & brandsikre tage
Vejledning om brandsikring ved renovering af tage DBI Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Jernholmen 12, 2650 Hvidovre Tlf.: 36 34 90 00 Fax: 36 34 90 01 E-mail: dbi@dbi-net.dk www.dbi-net.dk Udgivet
Læs mereUddrag af bygningsreglementet af 2010 (BR10) herunder Eksempelsamling om brandsikring af byggeri.
Myndighedskrav: BR10 Trapper der skal godkendes af Teknisk forvaltning Uddrag af bygningsreglementet af 2010 (BR10) herunder Eksempelsamling om brandsikring af byggeri. Fri bredde: Fælles adgangsveje og
Læs mereUdvendig efterisolering af letbetonvægge
Energiløsning etageejendomme Udvendig efterisolering af letbetonvægge UDGIVET DECEMBER 2013 - REVIDERET DECEMBER 2014 I halvtredserne, tresserne og halvfjerdserne blev en del mindre etageejendomme opført
Læs mereTillæg 4 til Bygningsreglement 1995
1 Tillæg 4 til Bygningsreglement 1995 Erhvervs- og Boligstyrelsen Tillæg 4 til Bygningsreglement 1995 3 I Bygningsreglementet, der trådte i kraft den 1. april 1995, med tillæg 1, der trådte i kraft den
Læs mereFunktionsanalyser Bygningsdele ETAGEBOLIGER BORGERGADE
sanalyser Bygningsdele Indhold YDER FUNDAMENTER... 8 SKITSER... 8 UDSEENDE... 8 FUNKTION... 8 STYRKE / STIVHED... 8 BRAND... 8 ISOLERING... 8 LYD... 8 FUGT... 8 ØVRIGE KRAV... 9 INDER FUNDAMENTER... 10
Læs mereGarager og carporte m.v. Bygningsreglement for småhuse 1998
Garager og carporte m.v. Bygningsreglement for småhuse 1998 Forord Bygningsreglement for småhuse (småhusreglementet), der trådte i kraft den 15. september 1998, indeholder i afsnit 11 bestemmelser for,
Læs merePTM-VEJLEDNING 1B ANVENDELSE AF POLYSTYREN I VARME TAGE
PTM-VEJLEDNING 1B ANVENDELSE AF POLYSTYREN I VARME TAGE Indledning Dette er en projekterings-, udførelses-, anvendelses- og produktanvisning fra Phønix Tag Materialer til professionelle brugere af vores
Læs mereTITELBLAD DATO/UNDERSKRIFT: 04/04-2014 STUDIENUMMER: 179716 OPLAG: 1 TEKNISK-MERKANTIL HØJSKOLE
TEKNISK-MERKANTIL HØJSKOLE TITELBLAD RAPPORT TITEL: Brandteknisk dokumentation VEJLEDER: Torben Clausen FORFATTER: Dan Knudsgaard DATO/UNDERSKRIFT: 04/04-2014 STUDIENUMMER: OPLAG: 1 SIDETAL (à 2400 anslag):
Læs mereVejledninger Ansøgningsmateriale
Vejledninger Ansøgningsmateriale BR10: 1.3.1, 1.3.2, 1.5 stk. 1 nr. 1-3, stk. 5 Begrænset kompleksitet Ansøgning om byggetilladelse Fritliggende og sammenbyggede enfamiliehuse, samt om- og tilbygninger
Læs mereBygnings konstruktion i Rækkehusene, Dannevang 4xx & Kirkeleddet 5xx. Nyværende brandsikring mellem boligerne. Tag konstruktion og ovenlys vindue.
Bygnings konstruktion i Rækkehusene, Dannevang 4xx & Kirkeleddet 5xx. Nyværende brandsikring mellem boligerne. Tag konstruktion og ovenlys vindue. Væg på baghave siden og front siden. Plantegning 1 sal.
Læs mereVejledninger Bestemmelser og anvisninger
Vejledninger Bestemmelser og anvisninger BR10: 1.6 stk. 1 nr. 2-3 Uden byggetilladelse eller anmeldelse Uden byggetilladelse eller anmeldelse (Visse betingelser) Garager (ej integrerede), carporte, udhuse,
Læs mereBrand. Brandforhold. Klassifikation af byggematerialer
Brandforhold Jf. Bygningsreglementets bestemmelser skal bygninger opføres og indrettes, så der opnås tilfredsstillende tryghed mod brand og brandspredning til andre bygninger. I Bygningsreglementets vejledninger
Læs mereUd over kapitel 5, så indeholder følgende kapitler krav, der vedrører brandsikringsforhold:
Version: 11.12.2018 Bygningsreglements vejledning til kap 5 - Brand INTRODUKTION 0.1.0. Regulering af brandsikkerhed i byggeri Den overordnede ramme for reguleringen af byggeri er byggeloven. Byggeloven
Læs mereAnvendelse af parametrisk brandpåvirkning
DS-information DS/INF 1991-1-2 1. udgave 2013-04-16 Anvendelse af parametrisk brandpåvirkning ved dimensionering af bærende konstruktioner Application of parametric fire exposure methods for the design
Læs mereTRADITION MØDER DOKUMENTATION. Af teknik udvalget
1 TRADITION MØDER DOKUMENTATION Af teknik udvalget PROBLEMSTILLING. Brandbeskyttelse af stålkonstruktion til R 60 ( BD 60) Tradition Dokumentation Anvendelse af 3 lag beklædning med samlet tykkelse på
Læs mereEnergimærke. Adresse: Koppen 1 Postnr./by:
SIDE 1 AF 47 Adresse: Koppen 1 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 2990 Nivå BBR-nr.: 210-012079-001 Energikonsulent: Michael Damsted Andersen Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne
Læs mereTema om lovliggørelser af sommerhusbyggeri
Tema om lovliggørelser af sommerhusbyggeri Indledning: Afdeling Byg oplever ofte i kontakten med sommerhusejere, der i en eller anden anledning har et ærinde hos bygningsmyndigheden, at der findes vidt
Læs mereFig. 6.11.5 Kile type D - Triangulært areal tykkest med forskellig tykkelse ved toppunkterne
U D R = 2 min R mid R ln R min mid R R ln R + R ( R R )( R R )( R R ) min mid min R max min max min max mid mid R max max R ln R mid max Fig. 6.11.5 Kile type D - Triangulært areal tykkest med forskellig
Læs mereEmne Spørgsmål Svar. Inhomogene lag
Emne Spørgsmål Svar Inhomogene lag Hvordan beregner man et inhomogent materialelag, som indeholder et "Ikke ventileret hulrum" hvor 20 % er bjælke og 80 % et ikke ventileret hulrum. Beregningen af R-værdien
Læs mereKombitag. Sundolitt reducerer CO 2 -udledning. Økonomi Sikkerhed Effektivitet Service Miljø. Isolering til nybyggeri og renovering.
Kombitag Sundolitt reducerer CO 2 -udledning September 2012 Sundolitt EPS Sundolitt Climate Økonomi Sikkerhed Effektivitet Service Miljø Sundolitt XPS Sundolitt Mineraluld Isolering til nybyggeri og renovering
Læs mereMK 6.00/ udgave Januar 2014 Gulvbelægninger MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser ETA-Danmark A/S
MK 6.00/001 8. udgave Januar 2014 Gulvbelægninger MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser ETA-Danmark A/S Kollegievej 6 DK-2920 Charlottenlund Telefon 45 76 20 20 Telefax 45 76 33 20 Forudsætninger...
Læs mereNedbrudte gipsvindspærreplader. Efteråret 2017
Nedbrudte gipsvindspærreplader Efteråret 2017 1 Valg af vindspærre til ventilerede facader opbygget efter to-trins-princippet Vindspærrens primære funktion er at beskytte den bagvedliggende varmeisolering
Læs mereGarager og carporte m.v. Bygningsreglement 2010
Garager og carporte m.v. Bygningsreglement 2010 Forord Bygningsreglementet, der trådte i kraft december 2010, indeholder bestemmelser for, hvordan der kan opføres garager, carporte, udhuse, drivhuse og
Læs mereTillæg 3 til Bygningsreglement for småhuse 1998
1 Tillæg 3 til Bygningsreglement for småhuse 1998 Erhvervs- og Boligstyrelsen Tillæg 3 til Bygningsreglement for småhuse 1998 3 I Bygningsreglement for småhuse, der trådte i kraft den 15. september 1998,
Læs mereUdvendig efterisolering af betonsandwichelementer
Energiløsning store bygninger UDGIVET DECEMBER 2012 - REVIDERET DECEMBER 2015 Udvendig efterisolering af betonsandwichelementer Mange etageejendomme fra 1960 erne og 1970 erne er udført i betonelementer
Læs mereTrykprøvning af eksisterende byggeri
Trykprøvning af eksisterende byggeri I bygningsreglementet er der ikke fokus på tæthed i forbindelse med energirenovering. Tæthed er en vigtig faktor i forbindelse med energibesparelse og har stor betydning
Læs mere