December februar 2019

Relaterede dokumenter
Fælles kirkeblad for UGLE HERREDS OG VALSBØL DANSKE MENIGHEDER

December Februar 2017

UGLE HERREDS DANSKE MENIGHEDER. Juni - august 2018

UGLE HERREDS DANSKE MENIGHEDER TARP JARUPLUND VANDERUP EGGEBÆK-OVERSØ FRØRUP

UGLE HERREDS DANSKE MENIGHEDER TARP KIRKE JARUPLUND KIRKE VANDERUP KIRKE

KIRKEKONTAKT HOPTRUP SOGN

Kirkebladet. Den danske kirke i Lyksborg og omegn dec feb. 2015

Tro og ritualer i Folkekirken

Hjerk-Harre Kirkeblad Juni August 2019

Kirkenyt for Tingsted kirke december 2015 samt januar og februar Og lyset skinner i mørket, og mørket fik ikke bugt med det. (Joh.

Hjerk-Harre Kirkeblad December 2017-Februar 2018

Bryndum og Vester Nebel kirker

KIRKENYT PADESØ KIRKEDISTRIKT. Jul i Padesø Kirke. 11. årgang Vinteren 2008/2009 Nr. 1

Kom og lyt. Kirkeblad for Egernsund sogn september til november

NYHEDSBREV for resten af august En ny begyndelse

Sædder Sogns Kirkeblad

Det er blevet til mange spændende aktiviteter, ud over de kirkelige handlinger, som jeg holder meget af.

Nyhedsbrev. uge

FALKEPOSTEN. december

Kirkenyt for Tingsted sogn september oktober november 2014

Nyhedsbrev. uge

Det sker hver uge: Baptistkirken Pandrup-Birkelse

Julen 2016 i Holbøl kirke

Hjerk-Harre Kirkeblad December 2018 Februar 2019

Frivillig ved Viby sogn. Meningsfyldt Inspirerende Plads til alle talenter Fællesskab Kulturelle oplevelser

Lysglimt. Himmelev gl. Præstegård

KvongPosten November 2018

Kirkehilsen Egense og Øster Skerninge sogne. December 2015 Januar - Februar 2016

Frivillig ved Viby sogn Meningsfyldt Inspirerende Plads til alle talenter Fællesskab

Sognebladet. Juni - Juli - August Konfirmander på tur.

Nyhedsbrev nr. 25. fra. Bov og Holbøl sogne. September Kære læsere af nyhedsbrev fra Bov og Holbøl sogne.

Lysglimt. Himmelev gl. Præstegård

2. juledag Matt. 23, 34-39; Jer 1,17-19; ApG 6,8-14 og 7,54-60 Salmer: 129, 118, , 108, 114

Konfirmand i Mølholm kirke

Prædiken juleaften den 24. december 2007 i Toreby kirke:

Godt Nyt. månedsblad fra Roskilde Frikirke. månedsblad fra Roskilde Frikirke

Hold fast i drømmene og kæmp for dem

36. årgang Nr. 11 September - oktober - november Goddag og farvel

Nogle af os er kede af det, fordi vi savner nogen, eller måske en bestemt, at være sammen med. Nogle af os går og småskændes, fordi det skulle

orris kirkeblad December 2012

Og det skete i de dage...

På sporet af julen og Grundtvig

Rosenbladet Juni - juli 2015

Torslunde Sogn & Kirke

KIRKENYT PADESØ SOGN. Padesø Kirke i december. 17. årgang Vinteren 2014/2015 Nr. 1

KIRKEBLADET ØSTER VELLING-HELSTRUP-GRENSTEN SOGNE. Juni, Juli, August 2011

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111

Centerbladet Lokalcenter Hasle. Nr. 8, april kvartal årgang.

December 2012 Januar Julemarked på Lyngparken.

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på

BAUNEPOSTEN. April & maj

Nyhedsbrev for Nordvestfalster Pastorat. Nr. 18 December/Januar 2017/18

August, september og oktober Bestyrelsen :

Interviews og observationer fra MOT-sammen Da du startede i MOT-sammen, havde du så aftalt at tage af sted sammen med andre?

KIRKEBLADET ØSTER VELLING-HELSTRUP-GRENSTEN SOGNE. December, Januar, Februar

DE DANSKE FORENINGER I STORE VI. Nr. 261

CRD: Carl Rosenberg-Desroses PS: Poul Steenberg AS: Asser Skude JF: Jóannis Fonsdal LCR:Lise Christina Rasmussen

Advent og jul, 2018 OG DET SKETE I DE DAGE... ORDRUP KIRKE FOLKEKIRKEN

Jeg har også været i kirke: Konfirmandens navn: Telefonnummer: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst:

På stjernetæpper lyseblå skal glade vi til kirke gå. Halleluja, halleluja!

Kirken har fødselsdag!

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Kom og lyt Kirkeblad for Egernsund sogn juni til august 2006

Herning Valgmenighed. En Grundtvigsk valgmenighed. Et alternativ En del af den i den danske folkekirke

NYHEDSBREV OKTOBER 2014

Referat af menighedsrådsmøde.

Dukketeater til juleprogram.

Kirkebladet. 15. december - 9. marts. 64. årgang nr. 5 ØRUM VISKUM VEJRUM

Kirke & Sogn. aunslev bovense

Hilsen fra redaktionen

KIRKEKONTAKT HOPTRUP SOGN

SOGNEBLADET. Karrebæk * Fodby Kirker

Transkript:

Fælles kirkeblad for UGLE HERREDS OG VALSBØL DANSKE MENIGHEDER JARUPLUND KIRKE SKT. LAURENTIUS KIRKE, STORE VI December 2018 - februar 2019 MEDELBY KIRKE VANDERUP KIRKE VALSBØL KIRKESAL TARP KIRKE SKOVLUND FORSAMLINGSHUS

NYT FRA UGLE HERRED DISTRIKT Weihnachtsdorf Wanderup Weekenden den 30.11. 2.12. er der igen julemarked i Vanderup. De danske foreninger og Ugle Herreds menighed har til huse i det tyske menighedshus, Tarper Str. 6. Kom forbi og kig ind! Adventsfest i Jaruplund Lørdag den 8. december kl. 14.00 indbydes der til adventsfest i Jaruplund. Festen begynder med en kort gudstjeneste i kirken. Derefter er der dækket op til kaffe og fest i skolen og Luciapigerne synger. Både SSF og Ugle Herreds menigheder står bag arrangementet. Man bedes melde sig til Inge Lise Bøwes, tlf. 04630-1247 eller ilboewes@gmail.com Fælles gudstjeneste i sportshallen Søndag den 9. december kl. 10.00 I anledning af julemarkedet i Tarp afholdes en økumenisk, dvs. fælles evangelisk, katolsk, dansk, tysk, gudstjeneste i sportshallen ved Schulzentrum i Tarp. 7 læsninger Søndag den 23. december, 4. søndag i advent, indbydes til en anderledes gudstjeneste. Der er udvalgt 7 læsninger, som peger hen på julen, og imellem læsningerne synger menigheden nogle af vore dejlige julesalmer. Efterfølgende serveres en kop kaffe. Nytår Menigheden indbyder til at hilse det nye år velkommen ved en gudstjeneste den 1. januar kl. 16.00 i Jaruplund. Efter gudstjenesten bliver der lejlighed til at ønske hinanden et godt nyt år og sige skål. Generalforsamling Onsdag den 20. marts kl. 19.00 i Tarp. Hyggeeftermiddage i Tarp Kirke Torsdag den 17. januar kl. 15.00 i Tarp Kirke Torsdag den 13. februar kl. 15.00 i Tarp Kirke Hygge uden forpligtelser, vi mødes og snakker. Det er åbent for alle aldersgrupper. Der er ingen tilmelding, og vi drikker eftermiddagskaffe sammen. 2 Maleriet er af Jomfru Maria, der strikker, malet omkring 1390. Altertavle i Buxtehude. Kilde: Wikipedia

Adventskoncert i Vanderup Mandag den 10. december kl. 20.00 vil HELLIGÅNDSKIRKENS KOR holde julekoncert i Vanderup sognekirke. Det er efterhånden en tradition, at Helligåndskirkens kor bringer julestemning til Ugle herred. Det er både den danske og den tyske menighed, der står bag arrangementet foruden SSF. Korets leder Stephan Krueger vil spille orgel, og der vil være et par fællessange. Der er efterfølgende kaffebord i menighedshuset. HELLIGÅNDSKIRKENS KOR Julekoncert i Medelby Søndag 2. december kl. 15.00 giver TORSDAGSKORET julekoncert i Medelby kirke. I mange år har Torsdagskoret optrådt i Medelby. Også i år, hvor koret fejrer 50 års jubilæum, vil det synge julen ind hos os. Sammen med vore tyske naboer glæder vi os til at høre, hvad koret vil synge. 3

NYT FRA VALSBØL PASTORAT Adventsfest i Valsbølhus Nytårsaften Søndag den 9. december kl. 15.00 indbydes børn og voksne til adventsfest i Valsbølhus. Festen begynder med en kort gudstjeneste i kirken. Derefter er der julekager og julehygge og syngende luciapiger. Nytårsaftensdag den 31. december kl. 14.00 er man velkommen til at fejre årsskiftet. Efter en kort gudstjeneste siger vi skål med et glas sekt eller o-saft og ønsker naboer og venner et godt nyt år. Vi takker for året, der gik, og beder for det, som er i vente. Julevandring Torsdag den 13. december Børn fra Medelby, Skolund-Valsbøl og Store Vi-Vanderup indbydes til julevandring i Valsbølhus. Onsdagskaffe i Valsbøl Den 9. januar vil den nye præst Alena Strelow fortælle om sin vej til Valsbøl. Den 5. februar program senere. Levende adventskalender Torsdag den 13. december indbydes til levnede Adventskalender i Skovlund forsamlingshus. Ældreklub i Skovlund Tirsdag den 22. januar er der fastelavnsmøde. Tirsdag den 19. februar Sang og spil Hyggeeftermiddage i Jaruplund Tirsdag den 4. december kl. 15.00: Tove Holm og Jens Krüger Rasmussen vil fortælle om Projekt u-landshjælp til selvhjælp der hjælper folk i Tanzania. Tirsdag den 5. februar kl. 15: Erik Johansen fortæller og viser billeder Fra Barcelona til Biscayen. 4

Mindeord Magdalene Diedrichsen, Skovlund Vores kreds har måttet tage afsked med Magdalene Diedrichsen, der døde i forrige uge 90 år gammel. Det er en høj alder som Magdalene også var mærket af, men især datterens død for et års tid siden havde taget på hendes kræfter og livslyst. Ved minehøjtideligheden på kirkegården ved Nr. Haksted Kirke talte vores præstevikar Morten Mortensen og vi sang Altid frejdig, når Du går. Der var ét ord der faldt os alle ind, da vi delte budskabet om Magdalenes død ordet trofasthed. Magdalenes trofasthed overfor det danske i alle dets variationer var bemærkelsesværdig og kendt af alle. Hun og hendes lille bil var også kendt i hele landsbyen for hun tog sig i mange, mange år af kontingentopkrævningen for både SSF, SSW, YDUN og Menigheden. Vi skyldte Magdalene stor TAK for indsatsen og for flere år siden fik Magdalene da også SSF s sølvnål som anerkendelse og tak. Menighedsrådet i Skovlund og de skiftende præster har gennem årene trukket på Magdalenes trofaste virke. Og så er det Magdalene, der passer kirken var ordene, når man ville beskrive arbejdsfordelingen i vores lokale danske liv. Interessen for det kirkelige liv kom også til udtryk ved, at Magdalen i mange år var medlem af menighedsrådet, hvor hun gerne repræsenterede os på Kredsmøder og til Kirkedagene. Og netop i kirkelig sammenhæng har hun sat et særligt og varigt minde. Det var Magdalens bemærkninger, der blev udslagsgivende da menighedsrådet i slutningen af 1980 erne tog til Lemvig for at vælge et af Bodil Kaalunds malerier, der skulle være altertavle når det nybyggede forsamlingshus skulle bruges som kirke. Derfor vil vi sende en særlig tanke til Magdalene næste gang vi lukker op for kirkevæggen med det smukke maleri hvor Jakob drømmer, og i taknemmelighed mindes hende og hendes store trofasthed. Æret være Magdalenes minde. På vegne af alle foreninger i Skovlund-Valsbøl Kirsten la Cour Syng dig glad Den danske gudstjeneste bæres i stor udstrækning af menighedens fællessang. I sang priser vi Gud og tilværelsen. Men sang kan også være udlægning af bibelhistorier og bønner til Gud. Vi har en rig mangfoldighed af salmer, og der kommer stadigvæk nye til. Der er blot et problem. Hvordan får man lært salmerne, så man kan synge med? Der er mulighed for selv at gøre en indsats ved at gå ind på internettet. Her er to adresser: www.lyttildanskesalmer.dk og www.dendanskesalmebogonline.dk 5

Præstesituationen Jeg, Morten Mortensen, har påtaget mig at være vikar i Valsbøl, indtil den nye præst, Alena Strelow, tiltræder pr. 1.januar. Hun bliver færdig med sin uddannelse kort før jul. Søndag efter jul, den 30. december, kl. 14 bliver hun ordineret af biskop Marianne Christiansen i Helligåndskirken i Flensborg. Ordinaiton betyder, at hun bliver indviet til præstegerningen. Folk fra Valsbøl distrikt opfordres til at møde op i Helligåndskirken. Der bydes formodentligt på kaffebord efter ordinaitonen. Søndag den 6. januar kl. 14 bliver Alena så indsat i sit embede i Valsbøl. Det sker ved en gudstjeneste i Valsbølhus, hvor provsten indsætter hende i den nye stilling. Her opfordres folk også til at møde op for at sig velkommen til den nye præst. Der vil også blive serveret kaffe. Ang. Ugle herrred: Da Theresia Treschow Kühl flyttede, blev det min opgave at betjene menighederne i Ugle herred i vakancetiden. Jeg har indvilliget i at fortsætte til og med 31. januar. Derefter bliver det Alena Strelow, der får pålagt vakancetjenesten, indtil en ny præst er indsat. Embedet vil ikke blive annonceret ledigt, før præsteboligen har gennemgået en større istandsættelse. Det er endnu ikke til at forudsige, hvornår præsteboligen vil være klar. Glædelig jul og godt nytår! Mange gør sig ikke klart, hvor meget Jesus har betydet for vort samfund. Hans budskab kom med tiden til at præge folks tankegang og holdninger. Det bar frugt i det samfund vi kender i dag, hvor vi til en vis grad tager os af de svage og deler med hinanden. Jesu fødsel kom virkeligt til at betyde et nyt år i verdens historie. Vi tidsfæster jo stadigvæk begivenhederne efter, hvor mange år før eller efter Jesu fødsel de fandt sted. Derfor er der god grund til at fejre Jesu fødselsdag og takke Gud for hans fødsel. Derfor ønskes I her en glædelig julefest og et godt og velsignet nyt år. 6

HØSTUDFLUGTEN 2018 gik til Taulov og Skamlingsbanken HØSTUDFLUGTEN den sidste søndag i september havde lokket mange ud af de hjemlige stuer. Mere end 40 forventningsfulde medlemmer steg på bussen ved Skolen, nød den smukke tur nordpå i hinandens gode selskab og glædede sig til mødet med vores tidligere præst Finn og hans familie Natascha, Hannah og Carlotta. Taulov Kirke, der siden maj har været udgangspunkt for Finns præstegerning, ligger i landsbyens udkant på et højdedrag hvorfra man har udsigt over huse og marker ned til Lillebælt med Skærbæk-værket. Kirken er én af Danmarks mange middelalderkirker, som tilmed er totalrenoveret - i samarbejde med Nationalmuseet - indenfor de sidst 20 år. Kirkens indre fremstår efter dette renoveringsarbejde lyst, med fladt loft og farvestrålende moderne kunst som udsmykning og altertavle, - et meget anderledes kirkerum end vi plejer at komme i, og meget flot og interessant. Efter gudstjenesten var der stå-kaffe for de mange kirkegængere, der foruden os bl.a. talte en dåbsfamilie og mange konfirmander. Mens det ansatte personale ryddede op fortalte Finn om den nye egn de var kommet til, livet dér og om arbejdet som sognepræst. På Kryb-i-ly Kro fik vi den frokost, som hører sådan en Danmarks-udflugt til. Kroen, der har sit navn efter den opfordring som kong Chr. VI gav sine medrejsende og de lokale bønder, da et voldsomt regnvejr brød løs ud for den landevejskro de netop passerede, fortæller altså også et stykke Danmarkshistorie. Historiefortællingen fortsætter på Skamlingsbanken, der var vore sidste stop på turen. Her fik vi kaffe med boller, lagkage og den flotteste udsigt ned over banken til et nyt hjørne af Lillebælt. En tur rundt til de mindesmærker om folkemøder og sprogkamp i slutningen af 1800-tallet som stedet er kendt for afsluttede turen. Vores gamle præstefamilie deltog i hele udflugten, som Finn også havde været med til at planlægge. Det siger vi TAK for og tak også for den gode modtagelse i de nye rammer. Måske vi kan gøre gengæld engang for Taulov menighed? /lac 7

"Det er min drøm at blive præst i Sydslesvig" Sydslesvigske Alena Strelow, der er nyuddannet teolog fra Aarhus Universitet, ville egentlig begynde sit arbejdsliv som præst i Danmark. Nu skal hun i stedet være dansk præst i Valsbøl pastorat ved Flensborg, og hun forsøger at overtale sine medstuderende til også at søge syd for grænsen. Af Merlin Christophersen, magasinet Grænsen Foto: Grænseforeningen For Alena Strelow bliver studiehverdagen i Aarhus snart skiftet ud med landlig idyl i Sydslesvig. Når hun per 1. januar bliver den nye danske præst i Valsbøl pastorat, forlader hun også sin gamle menighed i Møllevangkirken, hvis tårn her ses i baggrunden. Pastoralseminariet, hvor 25-årige Alena Strelow er ved at færdiggøre sin uddannelse som præst, ligger kun en gåtur fra lejligheden, som hun deler med sin kæreste i det nordvestlige Aarhus. Også Aarhus Universitet, hvor hun de seneste seks år har læst teologi, ligger i nærheden. Snart bliver storbylivet og de korte afstande erstattet med landlig idyl og længere køreture for den unge sydslesviger, der fra årsskiftet har fået ansættelse som præst i den danske menighed i Valsbøl, Medelby, Store Vi og Skovlund. De fire sogne fusionerede i 2014 og menigheden, der ligger vest for Flensborg, tæller i dag 300 sognebørn. 8

Jeg ville egentlig ikke søge tilbage til Sydslesvig med det samme. Alle præster, jeg kender dernede, rådede mig til at samle erfaring i folkekirken i Danmark først. For der er forskel på præstegerningen i Danmark og Sydslesvig, siger Alena Strelow, der har budt inden for i sin lejlighed til en snak om, hvorfor hun så alligevel som nyuddannet præst har søgt tilbage til Sydslesvig, hvor hun er vokset op i Rendsborg ved Ejderen. Hendes far, der var tysk, døde i et trafikuheld, da hun var 12 år gammel. Hendes mor, der har baggrund i det danske mindretal, bor stadig i Rendsborg. Men selvom hun godt kunne se meningen i det, hendes præstekolleger sagde, måtte hun sande, at store livsbeslutninger ikke udelukkende kan træffes på baggrund af rationelle overvejelser. Jeg var meget euforisk, da jeg faldt over stillingsopslaget på Facebook. Det var, som om det var mig, de ledte efter, og det beskrev min drømmestilling. Jeg følte mig simpelthen kaldet til at ansøge, siger hun. Jeg kender mindretallet Alena Strelow glæder sig til gudstjenesterne i menighedens tre kirkesale og ene kirke og til arbejdet med spejdere og ungdomsforeninger samt minikonfirmandog konfirmandhold. Mest af alt glæder hun sig dog til at indgå i fællesskabet i menigheden og i mindretallet. Det, der nok trak mest i mig, var, at jeg kender til, hvordan det er at vokse op i Sydslesvig. Jeg kender mindretallet og dets foreninger. Og jeg har en forestilling om, hvilken situation de unge står i, når de begynder at tænke over deres mindretalsidentitet, om de er danske eller tyske eller begge dele. De overvejelser har jeg selv gjort mig som ung, siger Alena Strelow. Selv har hun både været aktiv i Grænseforeningens Elevambassadører og Kulturmødeambassadører, to korps af unge fra hhv. mindretalsgymnasierne i grænselandet og de videregående uddannelser i Danmark, der har baggrund i bl.a. det danske og det tyske mindretal, ALENA STRELOW, født i 1992 i Rendsborg, student fra A.P. Møller Skolen i Slesvig, cand. theol. fra Aarhus Universitet i 2018. Praktik i den danske sømandskirke i Hamborg. Fra januar 2019 præst i den danske menighed i Valsbøl, Medelby, Store Vi og Skovlund. som går i dialog med alt fra folkeskoleelever til universitetsstuderende om mindretalsidentitet, fordomme og danskhed. Ud på landet Det er ikke kun det første embede som sognepræst, der venter Alena Strelow i Valsbøl, en landsby på godt tusind indbyggere. Hun kommer også til at rykke hele sin 9

base, som hun siger. Når hun som 26-årig flytter ind i præstegården, bliver det i første omgang uden sin kæreste. Midtjyden Christian Bonde Andersen, som hun har dannet par med i to et halvt år, har for nylig fået ansættelse i sit første job i en industrivirksomhed uden for Aarhus. Jeg har aldrig boet alene. Og nu skal jeg så bo selv på 325 kvadratmeter med en kæmpe have for enden af en vej. Det er nok det, jeg er mest bekymret for. Især fordi jeg flytter i januar. Så der er mørkt og koldt. Men menighedsrådsformanden er meget opmærksom på at tage godt imod mig, og jeg har min familie relativt tæt på. Desuden har man jo altid Jesus ved sin side, hvis man nu skal være meget teologisk. Så det skal nok gå, siger Alena Strelow med et smil. Præstens rolle i mindretallet Kirken har længe været en vigtig del af Alena Strelows liv. Efter sin fars død fandt hun trøst i den danske kirke i Rendsborg, som hun første gang kom i, da hun startede til konfirmationsforberedelse hos den lokale danske sognepræst. Siden har hun engageret sig i kirkelige ungdomsgrupper, og at hun skulle læse teologi og være præst har længe ligget i kortene. Kirken kan rumme alle, uanset om man står stærkt eller svagt. For mig er kirken et sikkerhedsnet, hvor man kan få hjælp og støtte, når livet rammer hårdt. Det gjorde det for mig, da min far døde. Da fandt jeg det sikkerhedsnet i kirken og i mødet med præsten, der til konfirmationsundervisningen lod mig tale personligt om min sorg, uden at jeg følte mig udstillet. Det var følelsen af at blive grebet, der gjorde, at jeg blev hængende i kirken. Og det vil jeg gerne give videre, siger Alena Strelow og fortsætter: Udover at være sikkerhedsnet mener jeg, at præster i Sydslesvig har en vigtig rolle som kulturformidlere. Som præst kan man formidle dansk kultur med relevans for det kirkelige arbejde i Sydslesvig. Og så mener jeg, at man er et forbillede i forhold til sproget: Menigheden er ikke tvivl om, at der i kirken primært bliver talt dansk, siger Alena Strelow med henvisning til den verserende debat både blandt danske politikere og i Sydslesvig om hvor meget dansk, der bør tales i det danske mindretal. Nye præster til Sydslesvig Med sin ansættelse i Valsbøl pastorat er Alena Strelow med til at afhjælpe præstemanglen, der er en af de største udfordringer for de danske kirker i Sydslesvig, ligesom den er det for mange sogne i de såkaldte yderområder i Danmark. Præstemanglen skyldes bl.a., at der uddannes for få præster i Danmark, og at en del uddannede teologer vælger andre veje end præstegerningen. Udfordringen bliver ikke mindre af, at 20 procent af præsterne i folkekirken i dag er over 60 år og 10

forventes at gå på pension inden for en årrække. I Sydslesvig er kirken yderligere udfordret af, at få danskere nord for grænsen, og dermed også få præster, taler tysk. Dansk Kirke i Sydslesvig arbejder da også på at gøre præstestillingerne i de danske mindretalskirker mere attraktive, især for unge præster. Bl.a. lægges der tillægsopgaver som ungdomsarbejde, der kunne være interessant for unge ansøgere, ind i stillingerne, og der er nedsat et strukturudvalg, der arbejder med at finde yderligere løsninger på præstemanglen. Jeg tror, det er en fordel, at der bliver ansat unge, nyuddannede præster som mig selv. Det håber jeg kan give kirken ny vind i sejlene. Og unge præster kan være forbillede for andre, der så kan se meningen i at søge til Sydslesvig. Det er jeg faktisk aktivt begyndt at opfordre mine klassekammerater til at gøre. Der er tale om gode stillinger i DSUK (Danske Sømands- og Udlandskirker) og ikke mindst en stor oplevelse. Jeg tror, det, der afholder mange, er, at der følger tysk med. Det er ikke, fordi der er et sprogkrav, men det er nok svært at fungere i samfundet i Sydslesvig uden tysk. Så det er en barriere, siger hun. Ikke desto mindre mener Alena Strelow, at hendes medstuderende kan begejstres for ideen om at søge præsteembede i Sydslesvig. Sammen med sin gamle præst fra Rendsborg, der selv kommer fra Danmark, er hun ved at arrangere et informationsmøde for de studerende på Pastoralseminariet i Aarhus, hvor to præster fra Sydslesvig vil fortælle om fordelene, udfordringerne og oplevelserne, der knytter sig til det at være præst i Sydslesvig. Jeg synes, det er en så oplagt god idé at blive præst i Sydslesvig, at jeg slet ikke kan lade være med at formidle den videre til andre, siger Alena Strelow. Artiklen er offentliggjort i magasinet Grænsen nr. 5 / oktober 2018. Den bringes her med redaktionens tilladelse. Kyndelmisse Søndag den 3. februar kl. 19.00 fejres kyndelmisse med pandekager efter gudstjenesten. Kyndelmisse er den 2. februar og kaldes også kjørmes. I gamle dage blev det næste års forbrug af alterlys og andre lys indviet den dag, hvor man også fejrede jomfru Marias renselse 40 dage efter fødselen. Bønderne gik ved kyndelmisse i laden for at se, om de havde foder nok indtil dyrene igen kunne komme på græs, eller om nogle dyr måtte aflives. Derfor hedder det også midvinter, selv om den største del af vinteren er ovre. 11

Gudstjenester for Ugle Herred og Valsbøl pastorater NOVEMBER Søndag den 25. Sidste søndag i kirkeåret Tarp kl. 9.30 Store Vi sognekirke kl. 11.30 (!) DECEMBER Søndag den 2. (1. advent) Jaruplund kl. 9.30 Skovlund kl. 11.00 Lørdag den 8. Jaruplund kl. 14.00 - adventsfest Søndag den 9. (2. advent) Tarp Sportscentrum kl. 10.00 (Økumenisk) Valsbølhus kl. 15.00 - adventsfest Torsdag 13. Julevandring i Valsbølhus Søndag den 16. (3. advent) Tarp kl. 14.00 (Hougesen) Fredag den 21. Skolegudstjenester i Medelby, Stor Vi, Valsbøl-Skovlund, Tarp og Jaruplund Kirkevejviser Søndag den 23. (4. advent) Medelby kl. 10.00 Tarp kl. 15.00-7 læsninger Mandag den 24. (Juleaften) Valsbølhus kl. 14.00 Tarp kl. 15.30 Jaruplund kl. 16.45 Tirsdag den 25. (Juledag) Vanderup kl. 9.30 Store Vi sognekirke kl. 11.00 Mandag den 31. (Nytårsaften) Valsbølhus kl 15.30 JANUAR Tirsdag den 1. (Nytår) Jaruplund kl. 16.00 Søndag den 6. Helligtrekonger Valsbølhus kl. 14.00 (indsættelse af Alena Strelow) Søndag 13. 1. søndag e. helligtrekonger Jaruplund kl. 10.00 (MM) Medelby 9.30 (AS) Skovlund 11.00 (AS) Søndag den 20. 2. søndag e. helligtrekonger Vanderup kl. 10.00 (MM) Valsbølhus kl. 10.00 (AS) Søndag 27. 3. søndag e. helligtrekonger Jaruplund kl. 10.00 (MM) Store Vi sognekirke kl. 10.00 (AS) FEBRUAR Søndag den 3. 4. søndag e. helligtrekonger Skovlund kl. 10.00 Tarp kl. 19.00 (kyndelmisse) Søndag den 10. Sidste s. e. helligtrekonger Tarp kl. 9.30 Valsbølhus kl. 11.00 Søndag den 17. Septuagesima Medelby 9.30 Vanderup 11.00 Søndag den 24. Seksagesima Tarp kl. 9.30 Store Vi sognekirke kl. 11.00 Tarp Kirke Harkielweg 2 24963 Tarp Menighedsrådsformand: Willi Hansen Sniederbarg 3 24988 Oeversee/Frörup Telefon 04638-898314 willidagmar@aol.com Jaruplund Kirke OT Jarplund Jarplunder Weg 14 24976 Handewitt Menighedsrådsformand: Christian Jacobsen OT Jarplund Heinrichweg 8 24976 Handewitt Telefon 0461-979129 jacobsen-c@t-online.de Vanderup Kirke Tarper Str. 6 24997 Wanderup Menighedsrådsformand: Rolf-Dieter Lippert Westerweg 23 24997 Wanderup Telefon 04606-544 Mobil 0172 4106897 lippertrd@t-online.de Valsbøl menighedsråd Formand: Kirsten la Cour, 04639-782402, lac@skoleforeningen.de Kasserer: Karin Eggert, 04604-2343, eggert@kirken.de Union Bank: BIC: UNBNDE21XXX IBAN: DE79 2152 0100 0000 0199 50 Kasserer for Ugle Herred: Svend Binder på tlf. 04630-1396 eller uglekasse@gmail.com Kontonr. til kirken: DE69 2152 0100 0000 0182 87 Hjemmesygeplejerske fra Dansk Sundhedstjeneste kan træffes på tlf. 0461-570580