Nicolai Thorsted Partner Lasse Dehn-Baltzer Advokat Sanne Camilla Jensen Advokat Pas på med lån til selskabets ejere og ledelsesmedlemmer Ved lån af kontanter fra et selskab til dets ejere eller til medlemmer af ledelsen vil der ofte foreligge lånevilkår, som er så fordelagtige for ejeren eller ledelsesmedlemmerne, at de alene kan antages opnået i kraft af ejerens eller ledelsesmedlemmernes indflydelse i selskabet. Sådanne lån er ifølge selskabsloven som udgangspunkt ulovlige. SKAT og Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har startet en fælles indsats mod ulovlige lån. Hvis lånet er ydet i strid med bestem me l - serne i selskabsloven, påser SKAT, at lånet i skattemæssig henseende pålægges en rente svarende til markedsrenten. SKAT har startet et projekt med undersøgelse af selskaber, hvor selskabets revisor i sin erklæring om årsrapporten har givet supplerende oplysninger. De supplerende oplysninger kan eksempelvis vedrøre manglende overholdelse af skatte- og afgiftslovgivningen eller omhandle, at ejerne eller ledelsen i selskabet har optaget ulovlige lån i selskabet. Undersøgelsen om ulovlige lån i selskaberne foretages i tæt samarbejde mellem SKAT og Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. På baggrund af projektet har Erhvervs- og Selskabsstyrelsen på nuværende tidspunkt anmodet ledelsen af 30 selskaber om at dokumentere, at ulovlige lån på i alt 113 mio. kr. er blevet indfriet med tillæg af lovpligtige renter. Disse sager er herudover sendt til Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet med henblik på at få vurderet, hvorvidt der skal rejses tiltale mod selskabernes ledelse for at have ydet og/eller opretholdt lånene. Årsregnskabsloven kræver, at selskabet i årsrapporten skal angive summen af udlån til ledelsen fordelt på hver ledelseskategori. For hver kategori skal angives de væsentligste vilkår og de beløb, der er tilbagebetalt i året. Er et lån optaget og indfriet i årets løb, skal det oplyses særskilt. Når Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har afsluttet sagerne, vil SKAT overtage dem og undersøge de skattemæssige forhold, herunder om der er sket korrekt forrentning, og om beløbene er tilbagebetalt. SKAT og Erhvervs- og Selskabsstyrelsen vil det kommende år fortsætte indsatsen mod de ulovlige lån. SIDE 10 CORPORATE NEWSLETTER/Pas på med lån til selskabets ejere og ledelsesmedlemmer
Nærmere om forbuddet Et selskab må som hovedregel ikke direkte eller indirekte yde lån eller stille sikkerhed for selskabets ejere, ledelse eller nærtstående til disse. Forbuddet gælder ligeledes ejere og ledelsesmedlemmer i selskabets moderselskab. Det er dog muligt at yde lån inden for koncernforhold fra et datterselskab til dets moderselskab. Dog må et sådant lån ikke krænke eventuelle minoritetsejeres interesser eller sikkerheden for kreditorerne i det långivende selskab. Herudover kan sædvanlige forretningsmæssige dispositioner fore tages uden at komme i strid med forbuddet. Der skal foretages en konkret vurdering af, om transaktionen kan betragtes som sædvanlig for selskabet og inden for branchen. En klar indikator for, om transaktionen er sædvanlig, er, at selskabet har indgået tilsvarende transaktioner med selskabets kunder. Det er ikke kun transaktionen, som skal være sædvanlig. Dette krav gælder også for vilkårene i transaktionen. Betalingsbetingelser, kreditvurdering, sikkerhedsstillelse mv. skal ske på samme vilkår, som tilsvarende transaktioner sædvanligvis gennemføres med over for tredjemand. Det mest almindelige eksempel er salg af varer og tjenesteydelser på kredit. Kapitalejere og ledelsesmedlemmer kan således modtage kredit på samme vilkår som selskabets øvrige kunder. Endeligt er det i den selskabsretlige litteratur antaget, at der ved en aktionærs køb af en fast ejendom fra selskabet kan indgå et sælgerpantebrev i handlen, såfremt handlen er afsluttet på normale vilkår med hensyn til, (i) kontant betaling, (ii) pantebrevets forrentning, (iii) afdrag og opsigelsesvilkår, og (iv) forudsat at køber har optaget maksimalt kreditforeningslån. æ SIDE 11 CORPORATE NEWSLETTER/Pas på med lån til selskabets ejere og ledelsesmedlemmer
Hvis der er ydet lån i strid med selskabsloven, skal lånet tilbagebetales til selskabet med en særlig strafrente, som pt. udgør 10,05 %. Herudover er forbuddet strafsanktioneret. Ledelsesmedlemmer, som yder et ulovligt lån, kan straffes med bøde. Hvis skyldneren ikke kan tilbagebetale det ulovlige lån, indestår de personer, som har ydet eller opretholdt lånet for det tab, som selskabet måtte blive påført. Skatteretlig korrektion af renten SKAT undersøger som nævnt de skattemæssige forhold ved lån til ejere og ledelsesmedlemmer, herunder om der er sket korrekt forrentning, og om beløbene er tilbagebetalt til selskabet. Vi har nedenfor indsat tre eksempler på, hvornår SKAT foretager en skattemæssig korrektion af renten. Eksempel 1: Lånet er forrentet efter selskabslovens bestemmelser. Selskabets revisor har i selskabets årsrapport givet supplerende oplysninger om, at der er et lån, og at der er sket forrentning i overensstemmelse med bestemmelserne i selskabsloven. I denne situation foretages der ikke en skattemæssig korrektion af renten. Eksempel 2: Uforrentet lån. Selskabets revisor har i selskabets årsrapport givet supplerende oplysninger om, at der ikke er sket forrentning af lånet. I denne situation skal der fastsættes en markedsrente. Eksempel 3: Lånet er forrentet med en rentesats, som ligger over markedsrenten, men under renten efter selskabsloven. Selskabets revisor har i selskabets årsrapport givet supplerende oplysninger om, at forrentningen af aktionærlånet er under den rente, som selskabslovens kræver. I denne situation skal der fastsættes en markedsrente, fordi anmærkningen ikke har medført nogen reaktion fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, og fordi aktionæren ikke selv har rettet sig efter revisorens anmærkning. Beskatning hos selskabet i hovedtræk Det selskab, der har ydet lånet, indkomstbeskattes af differencen mellem den af SKAT anslåede rente og selskabets faktiske renteindtægt. Indkomstbeskatning af en anslået rente i selskabet skal dog udelades, hvis lånet er ydet til selskabets ejer, og denne udfører arbejde for selskabet, og det samlede vederlag til ejeren (inkl. den manglende forrentning af lånet) ikke er af en sådan størrelse, at aflønningen må anses at indeholde et maskeret udbytte. Der kigges her på, om der er tale om en rimelig aflønning af ejeren for det udførte arbejde. Beskatning af ejeren i hovedtræk Løn er personlig indkomst, medens renteudgifter er kapitalindkomst. I de tilfælde, hvor rentefordelen betragtes som tillæg til ejerens arbejdsvederlag i selskabet, skal ejeren derfor medregne rentefordelen som yderligere lønindtægt og kan fratrække et tilsvarende beløb som yderligere renteudgift ved opgørelsen af kapitalindkomsten. I de tilfælde, hvor manglende forrentning skal beskattes som maskeret udbytte, dvs. navnlig de tilfælde, hvor ejeren ikke udfører arbejde for selskabet, medregnes beløbet hos ejeren i aktieindkomsten. Lån, som opstår ved, at ejeren løbende hæver beløb i selskabet over mellemregningskontoen til betaling af private udgifter, må anerkendes i skattemæssig henseende, når ejeren er solvent. Hvis det derimod efter en bedømmelse af ejerens økonomiske forhold må antages, at han ikke er i stand til at tilbagebetale lånet, må hævningerne i almindelighed beskattes som løn fra selskabet. I det omfang ejeren ikke udfører et arbejde for selskabet, som svarer til hævningerne, betragtes disse dog som maskeret udbytte. Har du spørgsmål til artiklen, er du velkommen til at kontakte advokat Nicolai Thorsted, nth@horten.dk, advokat Lasse Dehn-Baltzer, ldb@horten.dk eller advokat Sanne Camilla Jensen, scj@horten.dk. SIDE 12 CORPORATE NEWSLETTER/Pas på med lån til selskabets ejere og ledelsesmedlemmer