Forsidebillede: Andreas Bro
Forord Skrives af formand for Social- og Sundhedsudvalget Vicky Holst Rasmussen (A), når politikken er endelig godkendt.
Indledning Alle kommuner har siden 2016 været forpligtet til at træffe beslutning om en Værdighedspolitik for kommunens ældrepleje i hver kommunal valgperiode. Beslutningen er beskrevet i Serviceloven, hvor det i 81 a, stk. 2 hedder, "Værdighedspolitikken skal indeholde de overordnede pejlemærker og principper for en værdig ældrepleje i den enkelte kommune med udgangspunkt i den personlige hjælp, omsorg og pleje m.v., som ydes efter lov om social service til personer over folkepensionsalderen. Værdighedspolitikken skal som minimum beskrive, hvordan kommunens ældrepleje kan understøtte følgende områder i forhold til plejen og omsorgen af den enkelte ældre: 1) Selvbestemmelse 2) Livskvalitet 3) En værdig død 4) Mad og ernæring 5) Kvalitet, tværfaglighed og sammenhæng i plejen 6) Pårørende Social- og Sundhedsudvalget besluttede i foråret 2018 at igangsætte arbejdet med at formulere en ny Værdighedspolitik. Ønsket var, at dette skulle ske i tæt samarbejde med kommunens Seniorråd og udvalgte videnspersoner fra de enkelte fagområder. Udvalget besluttede samtidigt, at dette arbejde skulle inkludere kommunens Ældrepolitik fra 2012, ud fra et ønske om, at de to politikker skulle sammenskrives til én. Social- og Sundhedsudvalget har derfor på fire møder, sammen med Seniorrådet og en række udvalgte videnspersoner, arbejdet med at revidere og sammenskrive de to politikker. Kravene til den kommunale Værdighedspolitik er minimumskrav, og det har derfor med denne tilgang været muligt at udvide målgruppe og indhold, og dermed drøfte andre temaer end de seks, der er givet på forhånd. Kommunens nye Værdighedspolitik indeholder derfor et syvende tema om Frivillighed, som også var et tema i den gamle Ældrepolitik. Politikken har desuden fået et mere generelt sigte, så den ikke kun vedrører borgere over folkepensionsalderen, men nu også har et situations- og ydelsessigte, der som udgangspunkt er uafhængigt af alder. De syv temaer er uddybet enkeltvist i det følgende, men indledningsvist er det vigtigt at understrege, at princippet om selvbestemmelse er helt centralt, når man taler værdighed. Det betyder ikke, at de seks andre temaer ikke er vigtige i denne henseende, men blot at de alle tager udgangspunkt i retten til at kunne bestemme mest muligt over eget liv - ikke mindst i en situation, hvor man er blevet afhængig af andres hjælp. Samtidigt med drøftelsen af selve Værdighedspolitikken har der også været drøftelser om, hvordan man kan omsætte politikkens ord til konkret handling. Værdighedspolitikken vil derfor blive suppleret med en prioriteret handleplan for de kommende år.
Selvbestemmelse Værdighed er grundlæggende en individuel følelse, hvilket betyder, at det kan være forskelligt fra person til person, hvad der opleves som værende værdigt. Byrådet ønsker derfor, at understrege hvor vigtigt det er, at udgangspunktet i mødet med borgeren altid er dennes ønsker og egen forståelse af, hvad der er et værdigt liv. I de tilfælde, hvor det er svært eller måske umuligt for borgeren at udtrykke sine ønsker direkte, er det ekstra vigtigt at give sig god tid til at lytte, oversætte og inddrage, således at indsatsen, så vidt muligt, tager udgangspunkt i borgerens ønsker. Byrådet anerkender, at der kan opstå situationer med etiske dilemmaer, hvor retten til selvbestemmelse kan få uheldige konsekvenser for borgerens liv og helbred. I disse tilfælde skal personalet altid vejlede om konsekvenserne af et givet valg og i videst muligt omfang anvende en pædagogisk tilgang overfor borgeren. Byrådet ønsker, at den nødvendige hjælp altid gives på en sådan måde, at den så vidt muligt tager hensyn til borgerens egen hverdag og ønske til døgnrytme.
Livskvalitet Det er også individuelt, hvad der giver livet kvalitet. Dette er en af årsagerne til, at Byrådet ønsker, at retten til selvbestemmelse er en af de vigtigste værdier i omgangen med kommunens borgere. Udgangspunktet må altid være den enkeltes ønsker og behov, da det har direkte indflydelse på ens livskvalitet. For mange mennesker kan tab af handlemuligheder opleves som et tab af livskvalitet. Ønsket om at kunne genvinde tabte færdigheder, og kunne klare sig selv så længe som muligt, understøttes allerede i dag gennem den aktiverende og rehabiliterende indsats. Byrådet ønsker, at denne indsats fortsat har en fremtrædende plads i kommunen og udbredes til så mange områder som muligt. Byrådet ønsker desuden et fokus på udviklingen indenfor velfærdsteknologiske løsninger, der kan understøtte det gode liv for borgeren. Det er i denne forbindelse vigtigt, at en given velfærdsteknologi altid implementeres i samarbejde med borgeren. Fysisk svækkelse og alderdom kan føre til social isolation, hvilket igen kan føre til ensomhed og tab af livskvalitet. Derfor ønsker Byrådet at prioritere indsatsen mod ensomhed og understreger i denne forbindelse, at alle har et ansvar for at identificere ensomme og hjælpe dem med at træde ind i nogle meningsfulde sociale relationer. I denne forbindelse er det vigtigt, at personalet støtter og vejleder de borgere, der er ensomme, i de muligheder der er. For mange mennesker handler livskvalitet ikke kun om antal leveår, men i høj grad om hvor gode og indholdsrige disse leveår er både fysisk og mentalt. Byrådet ønsker i denne forbindelse særligt at fokusere på det forebyggende arbejde i forhold til kendte risikogrupper. En værdig død Selvbestemmelse og livskvalitet er nogle helt grundlæggende værdier, der skal være gældende til sidste åndedrag. Det er ikke alle, der får mulighed for at kunne planlægge den sidste tid, men når det er muligt, ønsker Byrådet, at personale med de rette kompetencer understøtter den døende og de pårørende i at tage stilling til det videre forløb, så rammerne bliver så trygge som muligt. En værdig død tager også afsæt i en forståelse af, at dødens komme ikke altid er uønsket. Igen må udgangspunktet være borgerens ønske. Det betyder blandt andet, at personalet har en dialog med borger og pårørende, om de muligheder der er. Helt grundlæggende ønsker Byrådet, at nærvær og empati er de væsentligste værdier i samtalen med og plejen af den dødende.
Mad og ernæring At kunne spise og drikke det man kan lide, på det tidspunkt og det sted man har lyst til, er for mange en væsentlig del af det, der giver livet kvalitet. Selvbestemmelse og valgfrihed er også her væsentlige parametre i forhold til oplevelsen af værdighed, hvilket betyder, at der så vidt muligt tilbydes mad, der tilgodeser borgerens ønsker. Derudover ønsker Byrådet, at borgerens ernæringsmæssige behov vurderes, og at maden så vidt muligt tilpasses deres behov, men understreger samtidigt, at borgerens ret til selvbestemmelse altid skal respekteres. I den forbindelse er det dog vigtigt, at personalet altid vejleder borgeren i varieret kost og sund livsstil. Lysten til mad og den glæde det kan give at indtage et måltid, afhænger ikke kun af den ernæringsmæssige sammensætning af maden, men i høj grad også af rammerne. Byrådet ønsker, at måltidet ses i en sammenhæng, hvor samvær, samtale, smag, duft og hygge er naturlige ingredienser.
Kvalitet, tværfaglighed og sammenhæng i plejen Professionalisme, sammenhæng, faglighed og medmenneskelighed skal råde på alle niveauer i plejen. Det betyder, at den nødvendige hjælp altid skal tage udgangspunkt i borgerens ønsker, så borgeren så vidt muligt selv kan bestemme over egen døgnrytme og hverdag. Byrådet ønsker, at den enkelte borger tilbydes og oplever en sammenhængende og koordineret indsats, da det kan være med til at sikre en pleje af høj kvalitet. Dette forudsætter en fleksibel opgaveløsning, hvor forskellige fagligheder sættes i spil. Helt grundlæggende ønsker Byrådet, at plejen altid tager afsæt i den rehabiliterende tilgang, hvilket også betyder, at borgeren så vidt muligt inddrages som samarbejdspartner i planlægningen og udførelsen af de visiterede indsatser. Pårørende Byrådet ønsker, at de pårørende indgår som væsentlige samarbejdspartnere, da de ofte har indgående indsigt og viden om borgeren og dennes livshistorie. I definitionen af pårørende er det relationen mellem borgeren og pårørende, der er det afgørende, og ikke nødvendigvis om man er i familie. I den forbindelse er det vigtigt at påpege, at inddragelsen af pårørende altid skal ske med borgerens ønske og samtykke. Byrådet understreger desuden, at pårørende selv kan være udsatte og have brug for hjælp. Derfor skal de pårørende altid mødes med forståelse for deres situation og understøttes bedst muligt. I mødet med den pårørende er det altid vigtigt at få afstemt, hvad borgeren, pårørende og personale kan forvente af hinanden. Ofte kan en vurdering af, hvorvidt der er givet en værdig pleje, nemlig udspringe af et forskelligt perspektiv på eller forståelse af, hvad der er det vigtigste at fokusere på. Byrådet ønsker, at vejen til gensidig forståelse som altid går via dialog og empati.
Frivillighed Byrådet ønsker overordnet, at de frivillige kræfter inviteres til et samarbejde så mange steder som muligt, hvor de kan være et supplement til det professionelle arbejde. I den forbindelse skal kommunen fungere som aktiv brobygger mellem frivillige og borgere til gavn for begge parter. Derfor ønsker Byrådet, at der både fokuseres på personalets kompetencer til at tage imod de frivillige på en anerkendende måde og til at kunne hjælpe den enkelte borger med at afdække, hvilke ønsker denne har, som kunne tilgodeses af en frivillig. Mødet mellem den enkelte borger og den frivillige skal være en god oplevelse for begge parter. Derfor ønsker Byrådet, at de frivillige tilbydes vejledning i denne rolle - især i forhold til borgere med en demenssygdom er vejledning en nødvendighed.
Egedal Kommune Dronning Dagmars Vej 200 3650 Ølstykke