Miljøgodkendelse af husdyrbrug Jacob Damgaard Berthelsen Mølgårdsvej 69 9640 Farsø Godkendelsesdato: 14-05-2014
Indholdsfortegnelse 1 Afgørelse... 3 2 Sammendrag... 5 3 Vilkår... 6 3.1 Generelle forhold... 6 3.2 Anlæg... 7 3.3 Arealer... 8 3.4 Bedst tilgængelige teknik... 9 3.5 Tilsyn, kontrol og egenkontrol... 9 3.6 Ophør (kun 12)... 9 4 Miljøteknisk beskrivelse og vurdering... 10 4.1 Generelle forhold... 10 4.2 Anlæg... 10 4.3 Arealer... 13 4.4 Bedst tilgængelige teknologi... 15 4.5 Tilsyn, kontrol og egenkontrol... 15 4.6 Alternativer (kun 12)... 15 4.7 Ophør ( kun 12)... 16 5 Øvrige oplysninger... 16 5.1 Offentliggørelse... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 5.2 Klage og søgsmål... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 5.3 Underretning... 16 6 Bilagsliste... 17 2
1 Afgørelse Vesthimmerlands Kommune meddeler hermed miljøgodkendelse efter 12 stk. 2 i husdyrbrugsloven til byggeri og udvidelse af malkekvægbesætningen på husdyrbruget på Mølgårdsvej 69, 9640 Farsø. Bedriften har CVR nr. 34752583 og CHR nr. 32.384. Miljøgodkendelsen omfatter Miljøgodkendelsen omfatter en produktion på 180 malkekøer af stor race med opdræt, svarende til 336 dyreenheder i det beskrevne staldanlæg, der inkluderer nybyggeri, samt alle bedriftens arealer. Der er samtidig givet dispensation for afstand til naboskel og markvandingsboring. Bedriften skal til enhver tid leve op til gældende regler i love og bekendtgørelser også selv om disse regler måtte være skærpende i forhold til denne godkendelse. Godkendelsen er givet til en planlagt udvidelse over 5 år, hvilket betyder, at projektet skal være påbegyndt inden 2 år og de sidste dele af projektet skal være påbegyndt inden 5 år fra meddelelsen af denne miljøgodkendelse. Ellers bortfalder hele eller dele af godkendelsen. Vurdering Vesthimmerlands Kommune vurderer, at udvidelsen af malkekvægholdet fra 258 DE til 336 DE, nybyggeri og den beskrevne placering og indretning af staldanlægget og anvendelse af bedriftens arealer til udbringning af husdyrgødning ikke vil medføre væsentlige miljømæssige påvirkninger, når de anførte vilkår overholdes. Kommunen vurderer i øvrigt, at husdyrbruget kan drives på en måde, som er forenelig med hensynet til omkringboende og landskabet. Det vurderes endvidere, at projektet ikke vil forringe tilstanden af beskyttede naturtyper såvel i som uden for Natura 2000 områder. På baggrund af den eksisterende viden om arternes udbredelse vurderes det derfor, at projektet ikke vil forringe levevilkårene for plante- og dyrearter. Retsbeskyttelse Med denne miljøgodkendelse følger 8 års retsbeskyttelse. Vilkårene kan dog under særlige omstændigheder ændres inden efter reglerne i husdyrbruglovens 40 stk. 2. Tilsynsmyndighed Vesthimmerlands Kommune er tilsynsmyndighed og har ret til, på et hvert tidspunkt at kontrollere, at ovennævnte vilkår og forudsætninger i miljøgodkendelsen overholdes. Andre tilladelser Denne miljøgodkendelse omhandler kun godkendelse efter miljølovgivningen. Anmeldelse og godkendelse efter f. eks. byggelovgivningen er ikke omfattet heraf. Byggeri skal derfor anmeldes særskilt med tilhørende nødvendige beskrivelser og tegningsmaterialer, som skal være i overensstemmelse med denne miljøgodkendelse. Hvis udvidelsen medfører, at indvindingen overskrider vandindvindingstilladelsen, skal der ansøges om en ny vandindvindingstilladelse. Vesthimmerlands Kommune D. 14-05-2012 3
Carl Erik Bruntse Agronom Godkendelse er gældende fra: xx. xxxx 20xx Klagefrist udløber: xx. xxxx 20xx, kl.? 4
2 Sammendrag Staldanlægget ligger godt 2 km nordøst for Farsø By i det åbne land. Det er en kvægejendom, der i 2003 udvidede besætningen til 137 malkekøer med opdræt svarende til 258 dyreenheder (DE). Denne miljøgodkendelse er udløst af et ønske om at udvide produktionen til 180 malkekøer med opdræt svarende til 336 DE. I forbindelse med udvidelsen forlænges den nye kostald, der opføres endnu en gyllebeholder, og der etableres møddingsplads og yderligere ensilageplads Husdyrbruget blev VVM-screenet ved udvidelsen i 2003, hvor efter den store løsdriftsstald blev bygget. 5
3 Vilkår Bedriften skal til enhver tid leve op til gældende regler i love og bekendtgørelser også selv om disse regler måtte være skærpende i forhold til vilkårene i denne godkendelse. 3.1 Generelle forhold Drift og indretning 1. Udvidelse af løsdriftsstald, ny gyllebeholder, ensilageplads og ny møddingsplads skal placeres som vist i bilag 2 situationsplan. 2. Der skal installeres spalteskraber til skrabning af gangarealerne i sengestalden fra 2003 og i tilbygningen. Det skal ske senest ved ibrugtagningen af tilbygningen. 3. Møddingspladsen skal være etableret seneste ½ år efter godkendelsens meddelelse. 4. Der skal støbes fast bund i tørbrønden til markvandingsboringen, samlinger og furer skal tætnes og dækslet skal slutte tæt. 5. Tørbrønden skal sikres mod påkørsel ved at etablere et fast bygværk 1 m fra kanten af tørbrønden hele vejen rundt i 1 m højde eller tilsvarende efter aftale med kommunen. 6. Vilkår 4 og 5 udføres senest ½ år efter godkendelsens meddelelse Årsproduktion - staldbelægning 7. Husdyrholdet kvæg af stor race - skal være sammensat og staldindretningen udført som beskrevet nedenfor. Dyrehold og staldtype for ansøgt drift Staldafsnit nr. Vægt-/aldersgrænser Antal årsdyr Dyreenhed er (DE) Køer, sengestald m spalter og skraber ovenpå spalterne Køer, sengestald m spalter og skraber ovenpå spalterne 202.471 10.200 EMK 160 225,14 202.472 10.200 EMK 10 14,07 Køer, dybstrøelse 202.474 10.200 EMK 10 14,07 Kvier, sengestald m spalter og skraber ovenpå spalterne 202.472 18-25 mdr. 52 30,37 Småkalve, dybstrøelse 202.473 0-3 mdr. 20 4,90 Kvier, spaltegulvsbokse 202.473 10-18 mdr. 26 11,90 Kvier, dybstrøelse 202.473 3-10 mdr. 53 17,58 Kvier, bindestald m riste 202.473 10-18 mdr. 37 16,94 Tyrekalve, dybstrøelse 202.473 40-60 kg 90 1,18 Dyreenheder i alt 336,15 6
3.2 Anlæg Opbevaring af husdyrgødning og ensilage 8. Ensilagestakke, der ikke placeres på fast bund med afløb til opsamlingsbeholder, må højst være placeret på samme sted i 24 måneder. Der skal derefter gå 5 år, før ensilage igen må placeres på samme sted. 9. Kasseret ensilage fra ensilagepladser eller siloer skal fjernes løbende og opbevares overdækket med plast eller lignende for at forhindre lugtgener. 10. I tilfælde af etablering af ensilagestak eller oplag af dybstrøelse (der lever op til kompostkravet) i markstak skal tidspunkt og placeringen noteres på et kortbilag i driftsjournalen. Spildevand 11. Vask af maskiner og redskaber skal ske på fast, tæt plads med afløb til gyllebeholder eller anden opsamlingsbeholder. 12. Overfladevand fra ensilagepladser og befæstet areal imellem bygninger og ensilagepladser ledes til gyllebeholder. 13. Øvrige befæstede arealer renholdes ved spild. Her må ikke opbevares husdyrgødning og foderrester. Vand herfra kan afledes til jorden. Transport af husdyrgødning mv. 14. Transport af gylle skal ske ad rute, som fremgår af bilag 3 arealer og transportveje. Lugt 15. Såfremt der efter kommunens vurdering opstår væsentlige lugtgener, der vurderes til at være væsentligt større end der kan forventes ifølge grundlaget for miljøvurderingen kan kommunen meddele påbud om, at der skal indgives og gennemføres projekt for afhjælpende foranstaltninger. Støv 16. Transport til og fra ejendommen skal ske på en måde, som begrænser støvgener for omboende. Støj 17. Virksomhedens bidrag til støjbelastningen i omgivelserne må ikke overstige følgende værdier: Mandag fredag 7 18 Lørdag 7-14 Mandag fredag 18 22 Lørdag 14 22 Søn- og helligdage 7 22 Alle dage 22 7 Støjgrænse 55 db(a) 45 db(a) 40 db(a) 7
Referencetidsrum (det mest støjbelastede tidsrum på X timer) 8 timer 1 time ½ time Maksimal værdien af støjniveauet må om natten ikke overstige 55 db(a). 18. Virksomheden skal for egen regning dokumentere, at støjvilkår overholdes, hvis tilsynsmyndigheden finder det påkrævet. Dokumentation for overholdelse af støjkravene kan være i form af målinger i ejendommens omgivelser (under fuld drift) eller kildestyrkemålinger ved de enkelte støjkilder kombineret med beregninger efter den fælles nordiske beregningsmodel for industristøj. Lys 19. Belysning i stalde skal være slukket eller neddroslet mellem kl. 23 og kl. 06, med mindre menneskelig aktivitet er påkrævet i stalden. Skadedyr 20. Der skal på ejendommen foretages effektiv fluebekæmpelse som minimum i overensstemmelse med de nyeste retningslinjer fra Statens Skadedyrslaboratorium. 21. Der skal til enhver tid være opsat bekæmpelsesstationer for rotter eller lignende på ejendommen efter aftale med autoriseret bekæmpelsesfirma. Olie og andre hjælpestoffer 22. Tankning af diesel skal til enhver tid ske på en plads med fast og tæt bund, enten med afløb til olieudskiller eller således at spild kan opsamles, og at der ikke er mulighed for afløb til jord, kloak, overfladevand eller grundvand. 23. Smøreolie, hydraulikolie, motorolie og lignende skal opbevares på en sådan måde, at der ikke opstår risiko for forurening: I egnede beholdere, under tag, på tæt bund uden afløb og med en opkant, der giver mulighed for opsamling af et volumen svarende til indholdet af den største beholder. Uheld eller risici 24. Ved driftsuheld, hvor der opstår risiko for forurening af miljøet, er der pligt til øjeblikkelig at anmelde dette til Alarmcentralen på 112 og følgende straks at underrette Tilsynsmyndigheden, Vesthimmerlands Kommune Miljøafdeling 99 66 70 00. 25. Den udarbejdede beredskabsplan skal løbende revideres og gennemgås sammen med tilsynsmyndigheden ved de ordinære tilsyn. 3.3 Arealer Overfladevand og grundvand 26. Der skal for bedriftens samlede arealer anvendes et sædskifte, hvor andelen af lovpligtige efterafgrøder samt roer, græs og græsefterafgrøder (herunder de generelle alternativer efter omregning) udgør mindst 1% ud over det til enhver tid generelle krav, som p.t. er 70 % af harmoniarealet. 8
27. Også for de ekstra 1%, som anført i vilkår 26, gælder betingelserne for roer, græs og græsefterafgrøder ved 2,3 DE/ha ifølge reglerne for gødningsregnskab. 3.4 Bedst tilgængelige teknik Ressourceforbrug 28. Bedriften skal gennemgås af energikonsulent i forbindelse med planlægningen af byggeriet De udarbejdede rapporter skal opbevares i 5 år og forevises kommunen på forlangende. 3.5 Tilsyn, kontrol og egenkontrol 29. Dokumentation i form af foderanalyser, sædskifte- og gødningsplaner, forpagtnings- og gødningsaftaler med andre opbevares i mindst 5 år og forevises kommunen på forlangende. 3.6 Ophør 30. Ved ophør af virksomheden skal stalde og opbevaringsanlæg tømmes for husdyrgødning og anvendes i overensstemmelse med husdyrbekendtgørelsen. 9
4 Miljøteknisk beskrivelse og vurdering Staldanlægget ligger godt 2 km nordøst for Farsø By i det åbne land. Det er en kvægejendom, der i 2003 udvidede besætningen til 137 malkekøer med opdræt svarende til 258 dyreenheder (DE). Denne miljøgodkendelse er udløst af et ønske om at udvide produktionen til 180 malkekøer med opdræt svarende til 336 DE. I forbindelse med udvidelsen forlænges den nye kostald, der opføres møddingsplads og endnu en gyllebeholder, og der etableres yderligere ensilageplads Husdyrbruget blev VVM-screenet ved udvidelsen i 2003, hvor efter den store løsdriftsstald blev bygget. Der er ingen forudsætninger herfra, der medfører krav, der skal videreføres i denne miljøgodkendelse- 4.1 Generelle forhold Der er søgt om dispensation for det generelle afstandskrav på 30 m til naboskel. Ønske om dispensation udløses staldforlængelsen med en afstand på ca. 13 m og den nye ensilageplads med en afstand på ca. 12 m. Ansøger anfører at alternativ placering, der ikke udløser krav om dispensation, vil være væsentlig dyrere, idet der i så fald skulle opføres en helt ny stald i stedet for blot en forlængelse af den eksisterende stald. Ejeren af naboparcellen har ikke haft indvendinger. På den baggrund giver kommunen som en del af miljøgodkendelsen dispensation for afstand til naboskel. Der er desuden søgt om dispensation for det generelle afstandskrav på 25 m til markvandingsboring. Afstanden bliver ca. 19 m til den nye staldforlængelse og boringen kommer fremover til at ligge på det befæstede færdselsareal mellem ensilageplads og bygninger. Indvindingsmagasinet er velbeskyttet geologisk med tykke lerlag og sandsynligvis uden hydraulisk forbindelse til det øvre terrænnære magasin. Derimod er risiko for forurening direkte gennem boringen, f.eks. ved spild eller påkørsel. Der er derfor stillet vilkår om, at der skal støbes bund i tørbrønden, og at den skal tætnes i alle samlinger og fuger. Desuden skal der etableres et værn, der sikrer mod beskadigelse ved påkørsel. Med disse vilkår vurderes boringen at være sikret mod forurening af grundvandet. På den baggrund giver kommunen som en del af miljøgodkendelsen dispensation for afstand til markvandingsboringen. 4.2 Anlæg Beliggenhed Staldanlægget ligger ca. 2 km nordøst for Farsø By i det åbne land. Området er i kommuneplanen udpeget som jordbrugsområde, og der er ikke planmæssige forhold, der er i strid med landbrugsdrift på ejendommen. Staldanlægget overholder kravet til boliger og byzone og overholder diverse afstandskrav ifølge Husdyrgodkendelseslovens 8. Dog er der søgt dispensation til afstandskravet på 30 m til naboskel, idet staldforlængelsen og den nye ensilageplads kun levner en afstand til skel på 12-15 m, som tidligere beskrevet. 10
Landskabelige hensyn Staldanlægget ligger uden for områder med landskabelig værdi og værdifulde kulturmiljøer, og nyt byggeri opføres i tilknytning til det eksisterende byggeri, og udvidelsen medfører således ingen nævneværdig landskabelig påvirkning. Bygninger og opbevaringsanlæg Staldanlægget med dets bygninger og staldafsnit fremgår af kortbilag 1. Den store kostald mod vest fra 2003 er indrettet med kontor, malketeknikrum, malkestald, goldko-, syge- og kælvningsbokse på dybstrøelse. Hovedparten er indrettet som sengestald med spalter på gangarealet og gyllekanaler med bagskyl/ringkanal. Staldforlængelsen er en udvidelse af dette staldsystem, og i forbindelse med udvidelsen installeres der skrabere på spalterne i såvel den eksisterende som den nye del. Der bliver også plads til 23 kvier i dette staldafsnit. Den østlige længe af de gamle bygninger huser småkalve fra 0-3 måneder på dybstrøelse og nogle få kvier fra 13-20 måder i spaltegulvbokse. I den smallere længe parallelt med stuehuset er der kvier fra 3-13 måneder på dybstrøelse og kvier fra 13-20 måneder i spaltegulvbokse. Og endelig er der kvier fra 3-13 måneder på dybstrøelse i halmhuset mellem de gamle bygninger og den store kostald Der er et foderhus nord for de gamle stalde, og nord og vest for foderhuset er der ensilagepladser. Pladsen vest for foderhuset fungerer også som vaskeplads for traktorer og maskiner. Nybyggeri sker ved forlængelse af kostalden fra 2003, etablering af en yderligere gyllebeholder på 3000 m3 lige nord for den anden store gyllebeholder, etablering af møddingsplads og etablering af en ny ensilageplads nord for den eksisterende. Der er ikke forhold, der udløser krav om gyllealarm, terrænændring eller gyllebarriere. Spildevand og overfladevand Spildevand fra produktionen udgøres af malkerumsvand, vand fra rengøring af stalde og vand fra vaskepladsen. Spildevandet samt overfladevand fra ensilageplads og befæstet areal ledes til gyllebeholder. Tagvand ledes til diffus nedsivning. Affald Affald skal så vidt muligt bortskaffes løbende og må ved oplag på ejendommen ikke være til gene for miljø og omkringboende. Det vurderes muligt for driften af ejendommen. For at undgå uhygiejniske forhold opbevares døde dyr på fast gulv eller underlag og overdækket, indtil en snarlig afhentning sker. Opbevaring og afhændelse følger reglerne i bekendtgørelse nr. 439 om opbevaring af døde dyr 1. 1 Bekendtgørelse nr. 439 af 11. maj 2007 om opbevaring af døde dyr. 11
De beskrevne forhold om affald, herunder opbevaring og bortskaffelse er i øvrigt vurderet tilfredsstillende. Olie og andre hjælpestoffer Opbevaring af olie og kemikalier sker i dag i maskinhus med bund af grus. Påfyldning er ligeledes sket på grusbund. Med miljøgodkendelsen stilles der krav til opbevaring på fastbund uden afløb til kloak. Tankning skal ligeledes ske på fast plads med opsamling evt. med olieudskiller. Påfyldning af sprøjtemidler kan fortsat ske i marken. Herved minimeres risikoen for forurening af jord, grundvand og overfladevand. Gener fra husdyrbruget Lugtgeneafstande er beregnet i efterfølgende skema, og tallene viser den afstand, der som minimum skal være til nabobeboelser for at opfylde lovens krav. Områdetype Beregnet geneafstand (m) Aktuel afstand (m) Genekriteriet overholdt Byzone 243 Ca. 2200, Farsø Ja Samlet bebyggelse 159 Ca. 4500, Fredbjerg Ja Enkelt bolig 77 Ca. 350 Ja De beregnede lugtgeneafstande på 243, 159 og 77 for henholdsvis byzone, samlet bebyggelse og enkeltbolig er overholdt med en stor margin, og det vurderes derfor at husdyrbruget ikke medfører uacceptable lugtgener for de omkringboende. Med de afstande, der er til naboer, vurderes det, at heller ikke støj, støv lys og fluer vil kunne medføre nævneværdige gener for naboerne. Ammoniakfordampning Ammoniakfordampningen for staldanlægget er beregnet til 2454 kg N pr. år, hvilket er en begrænset stigning på 162 kg. At stigningen trods udvidelsen ikke er større skyldes, at der indføres skrabning på spalterne i kostalden (BAT = Bedste Anvendelige Teknik). Den maksimale fordampning ud fra Husdyrgodkendelseslovens generelle ammoniakreduktionskrav er udregnet til 2654 kg, og det vejledende BAT-krav er udregnet til 2591 kg N pr. år. Begge krav er således opfyldt. Da der er over 4 km til såvel Natura 2000 områder som til heder eller overdrev over henholdsvis 10 og 2,5 ha, vil husdyrbruget ikke medføre N-deposition på disse arealer. Der 700 m til de nærmeste engarealer, og 800 m til de nærmeste mosearealer, der er beskyttet efter Naturbeskyttelseslovens 3. Med den afstand vil der på disse arealer være en meget lav totaldeposition fra staldanlægget og merdepositionen vil være tæt på nul. De nærmeste naturarealer fremgår af bilag 4 naturarealer omkring ejendommen. 12
Uheld og risiko Der er udarbejdet en beredskabsplan, som lever op til kravene i bilag 4 i vejledning til Husdyrgodkendelsesloven. Transport 4.3 Arealer Næringsstoffer til overfladevand. En eventuel påvirkning af Limfjorden fra husdyrbruget, herunder Natura 2000 områder i Limfjorden, ville være en generel eutrofiering via udledning af næringsstofferne kvælstof og fosfor. Det vurderes, at der ikke vil være andre påvirkningsmuligheder. Kvælstof Udbringningsarealerne afvander via Trend Å til Bjørnsholm Bugt, som ifølge Husdyrloven betragtes som et mindre kvælstofsårbart område i Limfjorden, hvor der er flere Natura 2000 områder. En eventuel påvirkning er vurderet i forhold til det samlede opland for Skive Fjord, Lovns Bredning, Risgårde Bredning og hovedparten af Bjørnsholm bugt. Der udbringes husdyrgødning fra 2,3 dyreenheder (DE) pr. ha, og 85 % af alle ejede og forpagtede arealer ligger i nitratklasse 0 med en høj kvælstofreduktion, resten ligger i nitratklasse 1 med lav reduktion. I forhold til reglerne i Husdyrgodkendelsesloven må udvaskningen ikke overstige, hvad der svarer til udbringning husdyrgødning fra 2,25 DE/ha. Denne udvaskning kan overholdes med 1% ekstra efterafgrøder, og miljøgodkendelsen overholder således Husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens beskyttelsesniveau for kvælstofudvaskning i forhold til nitratklasser m.v.. Med et sædskifte med 1% ekstra roer, græs eller græsefterafgrøder udgør kvælstofudvaskningen 52,4 kg N/ha fra husdyrbrugets ejede og forpagtede arealer på i alt 107,5 ha. Det er væsentligt mindre end udvaskningen fra et handelsgødet sædskifte på de samme jordtyper beregnet til 62,3 kg N/ha. I forhold til et handelsgødet sædskifte medfører husdyrbruget altså ikke et ekstra bidrag, der kan tilskrives husdyrgødning. Husdyrbruget medfører således hverken i sig selv eller i kumulation med andre husdyrbrug en påvirkning af Limfjorden. Udvaskningsberegningerne fremgår af bilag A. For mark nr. 30-0, der omkranser en sø, bevirker randzonen på 10 m, at der bl. a. ikke må ske omlægning, udbringes husdyrgødning eller anden gødning på sydsiden og kun på en smal bræmme på østsiden. Fosfor Bjørnsholm Bugt er ikke i sig selv et Natura 2000 område, og ifølge Husdyrgodkendelsesloven afvander udbringningsarealerne således ikke til Natura 2000 område, som er overbelastet med fosfor. Det bør dog alligevel sikres, at husdyrbruget ikke medfører påvirkning med fosfor, da det evt. kunne påvirke omgivende Natura 2000 områder i Limfjorden. Alle arealer ligger i potentiel fosforklasse 0, som udtryk for, at risikoen for påvirkning af Limfjorden er minimal, og kommunen ligger ikke inde med oplysninger, der giver grundlag for at skærpe recipienten til en højere sårbarhedsklasse. Der er heller ikke skrånende arealer mod 13
vandløb eller søer, der kunne give anledning til forhøjet risiko for overfladeafstrømning med fosforudledning til følge. Det vurderes ud fra ovenstående, at udledning af fosfor fra bedriftens arealer samlet set vil være lav og i forhold til påvirkning af Natura 2000 områder i Limfjorden ikke vil være nævneværdigt forskellig fra udvaskningen fra et handelsgødet planteavlssædskifte. På den baggrund vurderes det, at fosforudledning ikke vil påvirke Natura 2000 områder i Limfjorden eller at påvirke Limfjorden væsentligt. Det vurderes endvidere, at ændringen i udledning af fosfor fra dambrug eller andre virksomheder siden 2007, ikke vil ændre nævneværdigt på ovenstående vurderinger, da en eventuel ændring vurderes at have været i nedadgående retning. Ifølge Vandplan for Limfjorden, der trådte i kraft i december 2011, skal udledningen af kvælstof til Limfjorden nedbringes med 1.911 ton i forhold til den forventede udledning i 2015 på 10.844 tons pr. år. I den forventede udledning i 2015 er indregnet allerede implementerede tiltag, herunder Husdyrgodkendelseslovens beskyttelsesniveau via nitratklassificeringen. For fosfor er der ikke anført konkrete reduktionskrav. Den yderligere nedbringelse af kvælstof og fosfor skal ske ved tiltag, som er uafhængige af godkendelsen af det enkelte husdyrbrug. Disse yderligere tiltag vil komme til at fremgå af den endelige vandplan/handleplan for Limfjorden, og vil komme til at omfatte områdebestemte efterafgrøder, 10 meter bræmmer og vådområder m.v. Det vurderes derfor samlet, at det er sikret, at påvirkning med kvælstof og fosfor til overfladevand ikke overskrider lovens beskyttelsesniveau for de beskrevne arealer. Det vurderes endvidere som tilstrækkeligt til at sikre, at Natura 2000 områder i Limfjorden ikke påvirkes. Næringsstoffer til grundvand Ud af det samlede udbringningsareal ligger 58,1 ha i nitratfølsomt indvindingsområde. Her skal det sikres, at udvidelsen ikke medfører en stigning i N-udvaskningen. Ved udvidelsen er valgt et sædskifte med minimum 1% ekstra roer, græs eller græsefterafgrøder, hvilket medfører, at udvaskningen på markerne i de nitratfølsomme områder falder fra 58 til 57 mg nitrat/liter, og for en enkelt mark fra 45 til 44 mg. Det er således sikret, at der ikke sker en stigning i N- udvaskningen i de marker, der ligger i det nitratfølsomme indvindingsområde. Kommunen er endnu ikke så langt fremme i indsatsplanlægningen, så vi har tilstrækkelige data til evt. at stille skrappere krav. Det vurderes på den baggrund, at projektet ikke medfører påvirkning af grundvandet. Ammoniakfordampning fra udbringning Ammoniakfordampning fra udbringning af husdyrgødning kan medføre, at der afsættes ammoniak på vegetation i naturarealer, der ligger lige op ad udbringningsarealet. På marker, hvor udbringning sker ved nedfældning, er det dog en meget minimal mængde, der ikke vil kunne påvirke 3-registrerede enge og moser. Mar 6-0 og 12-0 grænser op til 3-beskyttet fersk eng hver på en strækning af omkring 125 m. Her vil ikke kunne afsættets ammoniak (ske N-deposition), der kan påvirke engarealerne. Mark 30-0 grænser op til fersk eng og mose hver på en strækning af ca. 70 m. desuden omkranser mark 30-0 en sø på en strækning af i alt ca. 300 m. For at sikre sø og mose, er der her stillet vilkår om, at udbringning skal ske ved nedfældning, eller ved en teknik, der giver en tilsvarende reduktion i ammoniakfordampningen. 14
Specielt på mark 30-0, men også på markerne 6-0 og 12-0 bør man sikre sig, at der ved udbringning af kunstgødning ikke sker spredning ind i naturområderne. Med disse forholdsregler vurderes det, at der ikke vil ske påvirkning via ammoniakfordampning og næringsstoffer i øvrigt fra udbringning af gødning på udbringningsarealerne. Afsætning til biogasanlæg/aftalearealer Der indgår ikke aftalearealer, men overskydende gylle vil blive afsat til biogasanlæg. Arealer uden for harmoniarealet Til den samlede bedrift hører desuden marker uden for harmoniarealet til afgræsning. Det drejer sig om markerne: 7-0N, 11-1N, 21-0N og 22-0N, som alle er registreret som 3-eng ifølge Naturbeskyttelsesloven. For mark nr. 7-0 er ansøger i gang med at afklare, om den vejledende registrering som 3-eng ud fra dokumentation for hidtidig drift kan ophæves. Hvis det kan lade sig gøre, vil han senere søge om, at marken kan indgå i udbringningsarealet for denne miljøgodkendelse. 4.4 Bedst tilgængelige teknologi I driften af kvægbruget indgår en lang række tiltag inden for områderne driftsledelse, fodring, staldindretning, forbrug af vand og energi, opbevaring og behandling af husdyrgødning samt udbringning af husdyrgødning, der kan karakteriseres som bedste tilgængelige teknologi. Vedr. staldsystem kan det nævnes, at i den store løsdriftsstald fra 2003 med den ansøgte udvidelse vil der blive indsat skraber på spalterne, hvilket medfører en reduktion af ammoniakfordampningen på 25% i forhold til referencestaldsystemet ifølge Godkendelsesbekendtgørelsen. De eksisterende stalde anvendes til kalve, der går på dybstrøelse. Også kvier op til 13 måneder går på dybstrøelse på hele arealet. Da det for disse kvier drejer sig om 2 mindre staldafsnit, vil det være uforholdsmæssigt dyrt, at forlange indførelse ar BAT. Nogle af de ældre kvier går i spaltegulvbokse fordelt på 2 staldafsnit, og her vil det også være for dyrt at indføre BAT. Samlet BAT - vurdering Vesthimmerlands Kommune vurderer, at driften med de stillede vilkår og med henvisning til BAT- redegørelsen og projektbeskrivelsen(bilag 2) lever op til BAT. 4.5 Tilsyn, kontrol og egenkontrol Bedriften og vilkårene i denne miljøgodkendelse vil løbende og mindst hvert 3. år ved tilsyn blive gennemgået af tilsynsmyndighederne sammen med ejeren. Sker der uregelmæssigheder, der har en betydende indvirkning på omgivelserne, kontaktes tilsynsmyndighederne. 4.6 Alternativer Et alternativ kunne være at placere en stald parallelt med kostalden. Det kunne også være interessant om 5-10 år. Lige nu er det vigtigt for ansøger, at skabe god plads til eksisterende besætning, samt udvide med 43 køer med opdræt. Såfremt ansøger skulle bygge en helt ny stald vil det kræve en større udvidelse i dyreholdet og det vil kræve et større harmoniareal end ansøger har til rådighed i dag. 15
4.7 Ophør De beskrevne tiltag med rengøring af stalde, tømning af gødningsopbevaringsanlæg m.v. ved ophør af produktionen er vurderet til at være tilfredsstillende. 5 Øvrige oplysninger 5.1 Offentliggørelse Projektet har været i foroffentlighed gennem annonce i lokalaviserne i 3 uger indtil 12-03-2014. Her indkom ingen bemærkninger. I forbindelse med, at der er søgt om dispensation for afstand til naboskel er der separat for denne del foretaget en 14-dages høring indtil 07-03-2014 hos ejeren af nabomatriklen. Her indkom ingen bemærkninger. Udkastet til godkendelsen har været i høring i 6 uger indtil 05-05-2014. Der er indkom kun enkelte bemærkninger fra ansøger/konsulent. xxx. Bemærkningerne er vurderet og indarbejdet i den endelige miljøgodkendelse. 5.2 Klage og søgsmål Du kan klage over kommunens afgørelse indtil 4 uger efter offentliggørelsen. Alle, der har væsentlig individuel interesse i sagen, samt en række foreninger og organisationer kan klage over kommunens afgørelse. Hvis vi modtager en klage, vil du blive orienteret. Klagen skal være skriftlig og sendes til kommunen, som videresender klagen til Natur- og miljøklagenævnet. Vi skal have modtaget klagen senest d. 11-06-2014 kl.: 15.00. Det kan være belagt med gebyr at klage. Reglerne om dette fremgår af Natur- og Miljøklagenævnets hjemmeside www.nmkn.dk. Hvis Kommunens afgørelse ønskes afprøvet ved en domstol, skal et evt. sagsanlæg i henhold til loven være anlagt inden 6 måneder efter at afgørelsen er meddelt. Vi gør opmærksom på, at du, som part i sagen, har ret til fuld aktindsigt. 5.3 Underretning Følgende myndigheder, institutioner og personer er underrettet om denne afgørelse og har modtaget kopi af denne miljøgodkendelse. Ejer: Jacob Damgaard Berthelsen Mølgårdsvej 69, 9640 Farsø Konsulent: Carsten Aarup caa@agrinord.dk Parter, der er kommet med bemærkninger eller vist interesse: Godkendelsen er endvidere jfr. generelle bestemmelser i loven sendt til: Danmarks Naturfredningsforening dnvesthimmerland-sager@dn.dk DN Vesthimmerland vesthimmerland@dn.dk Sundhedsstyrelsen, Nordjylland senord@sst.dk Det Økologiske Råd, husdyr@ecocouncil.dk Danmarks Sportsfiskerforbund post@sportsfiskerforbundet.dk lbt@sportsfiskerforbundet.dk 16
Dansk Ornitologisk Forening DOF Nordjylland Danmarks Fiskeriforening Ferskvandsfiskeriforening jkm@sportsfiskerforbundet.dk natur@dof.dk vesthimmerland@dof.dk mail@dkfisk.dk nb@ferskvandsfiskeriforeningen.dk 6 Bilagsliste Bilag 1 Stamoplysninger Bilag 2 Beliggenhedsplan Bilag 3 Udspredningsarealer med transportveje Bilag 4 Naturarealer omkring ejendommen Bilag 5 IT ansøgning 59877, version 2 Bilag 6 Projektbeskrivelse 17
Bilag 1 Stamdata Titel Miljøgodkendelse xx-xx-2014 - Sag: 820-2014-1098 Godkendelsesdato 14-05-2014 Husdyrbrugets navn Mølgårdsvej 69 Adresse Husdyrbrugets ejere Mølgårdsvej 69, 9640 Farsø Jacob Damgaard Berthelsen CVR-nr. 3475 2583 CHR-nr. 32.384 Matr. Nr. 1a Vannerup By, Farsø m.fl. Telefon og E-mail 9863 1208-2211 3808 Ansøger Ansøgers konsulent Udarbejdet af Kontrolleret af: Jacob Damgaard Berthelsen Carsten Aarup, Agrinord Carl-Erik Bruntse Olav Fogtmann 18
Bilag 1 - beliggenhedsplan 19
Bilag 3 arealer og transportveje 20
Bilag 4 naturarealer omkring ejendommen 21