15. Maj Ved Indkøbschef Jørgen S. Johansen

Relaterede dokumenter
Industrial SDSD Energy Partnerskab

SDSD. FURGY CLEAN INNOVATION-KONFERENCE d. 18. marts Innovative energiprojekter i grænseregionen. Lotte Gramkow

Vald. Birn A/S Grønt regnskab for 2005/2006

EcoGrid EU En prototype på et europæisk Smart Grid. Maja Felicia Bendtsen Østkraft Holding A/S September 2012

Netværkslokomotivet den 7 december 2018.

Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme.

Elmarkedets Advisory Board

MARKEDSPRIS PÅ VINDMØLLESTRØM

Biogas til balancering af energisystemet

Overskudsvarmens betydning for virksomheden

Kraftvarmedagen. Dansk Kraftvarme Kapacitet a.m.b.a. 16. marts 2019

Fleksibelt elforbrug eller

MARKEDER OG BEHOV FOR LAGRING

En virksomhed med visioner

Nordjysk Elhandel A/S

DAGENS MARKEDSKOMMENTAR

eflex projektet Poul Brath

PRIVATE HUSSTANDE. ENERGISOL SOLCELLEANLÆG OG RÅDGIVNING I TOPKVALITET. det er ren energi

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 4. KVARTAL 2016

Gasbilen Chef for Forretningsudvikling Jørn Windahl Ladekjær. Gastekniske Dage d. 15. maj 2012

Hvad er nødvendigt for et smart elsystem? Fleksibelt elforbrug! Jørgen S. Christensen Afdelingschef Dansk Energi

85/15 DONG Energy. Knud Pedersen, VP DONG Energy Distribution

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi

Opdatering af evaluering af fysiske transmissionsrettigheder på Storebæltsforbindelsen. 1. Indledning. 2. Opsummering.

Dansk Fjernvarme 29. maj ERFA Kraftvarme. Kim Behnke Vicedirektør,

Fleksibilitet i elforbruget i et realistisk perspektiv. Mikael Togeby Ea Energianalyse A/S

Dansk Kraftvarme Kapacitet a.m.b.a. 9. oktober 2017

... Dm mm. ... Dm mm. ... Dm mm. ... Dm mm. ... Dm mm. ... Dm mm. ... Dm mm. ...

1-2,5 MWh/år 2 MWh/år 2,5-5 MWh/år 4 MWh/år 5-15 MWh/år 15 MWh/år (elvarmekunde)

Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder. Arne Remmen ar@plan.aau.dk Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Aalborg Universitet

Driftsstrategi og styring af anlæg Stormøde i erfagruppe for affaldsvarme 2. februar v/karsten Thiessen, Horsens Fjernvarme A/S

Hvor kommer energiprisen fra?

ESWA - et Smart Grid projekt

Forbedring af efterføderteknologier til energibesparelse i jernstøberier

EcoGrid EU En prototype på et europæisk Smart Grid. Maja Felicia Bendtsen Østkraft Holding A/S Net Temadag

SOEC elektrolyse og metanisering af biogas

Prisfølsomt elforbrug - for høj forsyningssikkerhed og et velfungerende elmarked v. civiling. Mogens Johansson, Dansk Energi Analyse A/S

REDEGØRELSE - MANGLENDE MARKET MAKER I HVERDAGENE PÅ WITHIN-DAY MARKEDET

KUNDERNE OG ELPRISEN I 2015

Brøndby Kommune. Hovedstadens belysningssamarbejde. Hovedstadens Belysningssamarbejde. Udbud af el

Fleksibelt elforbrug - Erfaringer med forsøg for at få større og mindre forbrugere til at reagere

MILJØ REDEGØRELSE

Energihandlingsplan for Nordsøenheden

Vindkraften i dansk energipolitik. Kasper Wrang, kontorchef Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet 5. november 2016

TYRA RENOVERING

Metodebeskrivelse for elprisstatistik udarbejdet efter 1. januar 2007

DI SYDSJÆLLAND Erhvervstræf Hvad kæmper procesindustrien med i Danmark, og hvor er vi foran?

Så kom vi i gang. Dansk Kraftvarme Kapacitet a.m.b.a. 17. marts 2018

Samproduktion af varme og køling er oplagt til LT fjernvarme. DE Application manager Charles W. Hansen Grundfos

Dansk Energi F:\Statistikdata\Uddata\Energipriser\Elpris-sammensætning-måned-4000kWh.xlsx/Elpris4000 Side 1 af 12

HVORDAN SER DONG ENERGY FLEKSIBILITET PÅ TVÆRS AF SEKTORER

INDUSTRIEL OVERSKUDSVARME. Rammebetingelser

Lokale energihandlinger Mål, muligheder og risici

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 2. KVARTAL 2019

IDA National energiplan Elsystemer

OVERVEJER DU SOLCELLER?

Prissikring på el. Vælg dén prissikringsløsning, der passer jeres behov og temperament. scanenergi.dk

Årsopgørelse og 1. acontoregning

Den Europæiske integration af el-markederne: et spørgsmål om kapacitet, vedvarende energi og politisk handlekraft

Fleksibelt elforbrug i virksomheder

Baggrundsnotat om elprisfremskrivninger i basisfremskrivningen og analyseforudsætninger til Energinet 2018

Dansk Kraftvarme Kapacitet a.m.b.a. 2. oktober 2017

Konti-Scan. Højspændingsledninger på Læsø

ZEB og ipower konferencen Bygninger og Smart Grid. - Fremtidige udfordringer for distributionsnettet Niels Chr.

Insert picture. GermanSolar Præsentation CARBON 20 fra idé til virkelighed om Solceller. WIDEX

Bilag 1 Detailmarkedet for el til forbrugerne

Varmepumpe messe Kim Arp, Frederikshavn Forsyning A/S

Evaluering af reservation på Skagerrak-forbindelsen. Workshop den 10. december 2015

27. APRIL 2017 ELPRISSTATISTIK 1. KVARTAL 2017

Opkrævning for solcellekunder

Sammenfatning og anbefaling. Vindenergi Danmarks Seminar om elmarkedet. Torsdag den 27. oktober 2011 Hotel Ebeltoft

Dansk Kraftvarme Kapacitet

FREMTIDEN. Energieffektivitet i industrien. Niels Træholt Franck,

IR i farligt farvand v/ Ole Søeberg, TrygVesta DIRF dag september 2009

Decentral Kraftvarme. Har det en berettigelse i fremtidens el-system

Markedsmæssig nytte ved timeaflæste målere

Store eldrevne varmepumper. ny teknologi, nye afgifter, nye tider. Morten Boje Blarke, Aalborg Universitet

Cronborg ApS Offenbachsvej Holstebro Denmark Tel For BD CVR nr. : Att:

Der er foretaget følgende ændringer i den samfundsøkonomiske analyse:

Bestyrelsens beretning for regnskabsåret 2015.

GRØNT REGNSKAB 2016 Alberslund Boligselskab

Generalforsamling. April Generalforsamling. Temaer som back-up

Acontoregning. Hvad skal du betale nu? Hvor meget el forventer vi, du bruger i perioden? 652,15 kr. 207 kwh. Hvornår skal du senest betale? 9.

Klimaeffekter og klimaberegninger ved el-dreven transport

Elprisstatistik 1. kvartal 2019

Udfordringer for måling af elektrisk energi. Henrik Weldingh Dansk Energi

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark

GRØNT REGNSKAB VA 67 4 Syd

Bæredygtige biobrændstoffer Nationalmuseet den 12. september 2012

Korte ende af kurven blev ikke ramt i auktionsperioden: Nok penge i systemet driver det korte markedet.

CO 2 -regnskab Kolding Kommune 2018

MARKEDSRAPPORT TIL PRODUCENTER

Kraftvarmens udvikling i Danmark Thomas Dalsgaard, EVP, DONG Energy. 31. oktober, 2014

5. APRIL 2018 ELPRISSTATISTIK 1. KVARTAL 2018

Dansk Energi F:\Statistikdata\Uddata\Energipriser\Elpris-sammensætning-måned-4000kWh.xlsx/Elpris Side 1 af 6

Naturgaskøretøjer i Danmark

HVORDAN SKABER ELSEKTOREN VÆRDI FRA DATA? Jesper Kronborg Jensen, Energinet

INTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE

Energisektoren mod 2050 Strategisk energiplanlægning

Europaudvalget EUU Alm.del Bilag 399 Offentligt

Transkript:

15. Maj 2017 Ved Indkøbschef Jørgen S. Johansen

HOLDING A/S og BIRN GROUP VALD. BIRN HOLDING A/S Selvejende fond som ejer Vald Birn A/S egenkapital DKK 1,4 mia. Uldalls Jernstøberi A/S Vejen, Denmark Turnover: EUR 7,5 mil. No. of employees: 50 Annual tonnage: 1.400 Investments: EUR 0,6 mil. Equity: EUR 3,2 mil. BIRN GROUP Tasso A/S Odense, Denmark Turnover: EUR 12 mil. No. of employees: 54 Annual tonnage: 12.000 Investments: EUR 0,2 mil. Equity: EUR 4,7 mil. Vald. Birn A/S Holstebro, Denmark Turnover: EUR 78 mil. No. of employees: 450 Annual tonnage: 38.000 Investments: EUR 5 mil. Equity: EUR 48 mil. Kockums Maskin AB Kallinge, Sweden Turnover: EUR 13,6 mil. No. of employees: 70 Investments: EUR 0,3 mil. Equity: EUR 2,5 mil. Vald. Birn GmbH Mülheim, Germany Turnover: EUR 4,4 mil. No. of employees: 15 Investments: EUR 0,8 mil. Equity: EUR 1,6 mil

VALD. BIRN A/S - tal Vi er primært et støberi, der omdanner skrot (40.000 ton/år) til nye emner som f.eks: Produktionen er fra søndag nat kl. 21.00 til fredag kl. 14:00. I 2015 smeltedes der: 72.365.054 kg. udbytte kun ca. 55% I 2015 brugte vi 94.344.240 kwh (ca. 22.000 husstande forbrug)

El forbrugende proces Skrot smeltekapacitet Smeltningen foregår i 6 stk. induktionsovne 2 X 8 tonnes Medium frequency melting furnaces 1 x 12 tonnes Medium frequency melting furnaces 3 x 12 tonnes Main frequency melting furnaces Kapaciteten er 38 i timen eller 800 ton pr. dag. Der benyttes 94% ren skrot samt 1.000 ton råjern årlig Denne proces tager ca. 90% af el forbruget

Fleksibilitet - kapacitet! 3 store varme holdningsovne med kapacitet på: 2 x 60 tonnes Holding furnaces 1 x 90 tonnes Holding furnaces Primære fleksibel produktions fleksibilitet på 140 ton tillader at vi kan starte og stoppe smeltningen uden det har indflydelse på produktionen 2015 daglige produktion var 330 ton

Indgåelse af aftale Birn har fået øget fokus på Demand Respons udelukkende på grund af denne aftales indgåelse Industriens Hus d. 10. April 2015 Vald. Birn A/S og Foreningen Industrial Energy-Partnerskab (IEP) C/O Clean Har indgået aftale om simulering af øget udsving i elprisen. Et simuleret 2020 senarie

Aftale Vald. Birn A/S har altid været på forkant, når det gælder energioptimering og udnyttelse af muligheder for at skabe sig en konkurrencefordel. ISO 50001 energiledelse, som i 2016 er udvidet til også at omfatte maskinfabrikken Ved at deltage i IEP projekt med 2020 simulerede priser og fluktuation får vi mulighed for at afdække: De ikke kendte barriere De omkostninger der måtte være ved at skulle agere proaktiv efter et volatilt el marked.

Barriere Her hos Birn ser vi meget frem til at få afdækket, hvilke muligheder og resultater denne optimering og agerende aktivt i markedet kan give os. Seneste melding fra produktionen omkring deres udfordringer: Tilpasse på den korte reaktionstid fra kl. 13 til 24 Produktionsudstyr - smelteovne ikke tilgængelig pga. rep. Bemanding ikke korrekt i smelteriet Lager og produktion er fyldt med jern varmeholdningsovne Der skal kordineres forbrug i forhold til de emner der er planlagt støbt Der er stor fokus på at køre den planlagte produktion så kunders krav efterleves der er ikke den forventede ønskede fokus på området! El handlers interesse i at lave aftaler. Afdækning - Fastpris aftale. ønsker ikke at handle i intra dage. Ønsker ikke at skabe usikkerhed i balancen. Der er tilsyneladende ingen incitamenter for elhandleren.

ca. kl. 13 hver dag udsender vi oversigt over normal og 2020 simuleret bonus pris for kommende døgns, til den del af organisationen der produktionsplanlægger og som har indflydelse på forbruget Daglig pris info. til produktionen

Dagen efter om formiddagen bliver der en tilbagemelding til samme organisation om hvordan deres forbrug er lykkedes i forhold til priserne

Man kan se nogle stærke tendenser som viser at de barrierer der tales om ikke er de reelle barrierer! 0,50 0,40 DKK / KWh Uge 38-37 - 36-35 Hvid kurve er kr./kwh kwh 14000 12000 Såfremt barriererne var uforudsigelige og hindrede planlægning af produktionen så ville men ikke se disse repeterende udsving i forbrugsmønsteret. 0,30 0,20 10000 8000 Bemanding - Pauser betyder alt! 0,10 6000 0,00 00-01 01-02 02-03 03-04 04-05 05-06 06-07 07-08 08-09 09-10 10-11 11-12 12-13 13-14 14-15 15-16 16-17 17-18 18-19 19-20 20-21 21-22 22-23 23-00 4000

Forward 2017, som den er udviklet sig i handelsperioden Siden 2012 til primo feb. 2017 prisfald på 62%. Priserne har kun gået en vej siden 2012 ca. 45 /MWh til ca. 17 /MWh Primo feb. -17. g.d. oppe i 24 /MWh Ref. DONG Markedsindsigt

-2.000,00 0,00 2.000,00 4.000,00 6.000,00 8.000,00 10.000,00 12.000,00 14.000,00 1 132 263 394 525 656 787 918 1049 1180 1311 1442 1573 1704 1835 1966 2097 2228 2359 2490 2621 2752 2883 3014 3145 3276 3407 3538 3669 3800 3931 4062 4193 4324 4455 4586 4717 4848 4979 5110 5241 5372 5503 5634 5765 5896 6027 6158 6289 6420 6551 6682 6813 6944 7075 7206 7337 7468 7599 7730 7861 7992 8123 8254 8385 8516 8647 Timedata 2015 forbrug*pris DK1 timepris 2015

1 158 315 472 629 786 943 1100 1257 1414 1571 1728 1885 2042 2199 2356 2513 2670 2827 2984 3141 3298 3455 3612 3769 3926 4083 4240 4397 4554 4711 4868 5025 5182 5339 5496 5653 5810 5967 6124 6281 6438 6595 6752 6909 7066 7223 7380 7537 7694 7851 8008 8165 8322 8479 8636 DK1 timepris 2015 800 600 Time pris 2015 DKK/MWh Hvad er potentialet: 66 timer med negativ priser 400 Heraf 9 timer på alm arbejdsdage 200 Resten i weekend og ferie Snit pris er 170 DKK/MWh 0-200 -400 920 timer mellem =10% 250 400 DKK/MWh 127 timer =1,4% over 400 DKK/MWh

INCITAMENT / Barriere For at industrien skal flytte rundt på produktionen skal der være et væsentlig incitament penge! Med den sammensætning en elregning har, er selve el prisen en alt for lille andel og dermed indflydelse på total omkostningen. El skal bruges for at gennemføre produktionen og da samtlige afgifter ikke er påvirket af forbrugs tidspunktet så er det ikke her incitamentet skal findes Net lempelse for de timer hvor forbrug ønsket flytte til kunne være et godt incitament Birn el pris for december 2015-17: Omkostninger KR./kWh-15/17 % El pris 0,1735-0,20 12-42 Energinet dk 0,0013-0,0183 0,09 El afg. * 0,8780 61 net lokal 0,0336-0,0296 2 net land 0,0930-6 PSO 0,2550-0,173 17 Net+afg. 1,2169 87 I alt 1,4443

Profil omk. udvikliong Data for Birn Sammenligning med total DK1 Rækkenavne Sum af MWh i alt kunde Sum af % Sum af % offpeak peak MWh MWh Sum af Snit omk. kunde (DKK/MWh) Sum af Middelpris (DKK/MWh) Sum af Profil (DKK/MWh) Sum af profil total DK1 forbrug (DKK/MWh) % meromkostning profil Birn vs. Profil total DK1 2011 90.628,39 0,46 0,54 374,76 357,32 17,44 11,86 47% 2012 87.210,05 0,46 0,54 294,43 270,45 23,98 14,11 70% 2013 91.527,81 0,46 0,54 304,20 290,67 13,53 8,82 53% 2014 93.935,30 0,45 0,55 240,78 228,62 12,16 6,37 91% 2015 94.344,24 0,44 0,56 185,24 170,75 14,49 8,64 68% 2016 98.289,05 0,43 0,57 206,07 198,55 7,52 5,38 40%

400,00 350,00 300,00 18 16 14 Forbrugs omlægning = Pris og profil omk. optimering 12 250,00 10 200,00 150,00 100,00 2016 - Gennemsnit af SPOT DK1 DKK 2011-2014 - Gennemsnit af SPOT DK1 DKK 2016 - Gennemsnit af MWh 2011-2014 - Gennemsnit af MWh 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 8 6 4

til dato har projektet skabt stor fokus på vores el forbrug hvornår bruges hvad hvordan nedbrydes bariærerne for yderligere optimering fortsat optimering i produktionsplanlægning der tales om de opnåede bonussers Hvad får V. Birn ud af dette projekt ledelsen bakker op om projektet og de nåede resultater når el priserne får tilstrækkelig indflydelse på produktionsomkostningen så er vi på forkant pga. dette projekt hvad er reelle barriere og hvad er dårlige forklaringer som ikke har indflydelse på forbrugsmønsteret