Ændringshistorik til vejledning: 3.320 Fuger R2.02 2016-12-16 Denne ændringshistorik angiver ændringer i forhold til den tidligere version ved en sammenligning mellem den nye gældende version og den tidligere publicerede version. Slettet tekst i den tidligere version er markeret med rød tekst. Tekst som er tilføjet i den nye version er markeret med blå tekst.
Indholdsfortegnelse Side : 1/40 Udarbejdet: Kontrolleret: Godkendt: Indholdsfortegnelse... 1 1. Orientering... 5 1.1 Generelt... 5 1.2 Definitioner... 5 2. Omfang... 6 2.1 Generelt... 6 2.2 Bygningsdele... 6 2.3 Projektering... 7 2.4 Byggeplads... 8 2.5 Sikkerhed og sundhed... 8 2.5.1 Generelt... 8 2.5.2 Midlertidige påvirkninger... 9 2.5.3 Risikospecifikation... 9 2.6 Omgivende miljø... 9 2.7 Kvalitetsledelse... 9 2.7.1 Generelt... 10 2.7.2 CE-mærkning mv.... 10 2.7.3 Garantierklæringer... 10 2.7.4 Kontroldokumentation... 10 2.7.5 D&V-dokumentation... 11 2.7.6 Autorisationsdokumentation... 11 2.7.6.1 Generelt... 11 2.7.6.2 Varmt arbejde... 11 2.7.6.3 Asbest... 11 2.7.6.4 Epoxy og isocyanater... 11 2.8 Arbejdets planlægning... 11 2.9 Undersøgelser... 12 2.10 Prøver... 13 2.11 Gennemføringer, påmonteringer og retableringer... 14 2.12 Rengøring... 14 3. Generelle specifikationer... 15 3.1 Generelt... 15 3.1.1 CE-mærkning mv.... 15 3.1.2 Byggeplads... 15 3.1.2.1 Generelt... 15 3.1.2.2 Beskyttende foranstaltninger... 16 3.1.2.3 Transport og oplagring... 16 3.1.2.4 Stillads... 16 3.1.3 Arbejdets planlægning... 16 3.1.4 Autorisation og uddannelse... 16 3.1.4.1 Generelt... 16 3.1.4.2 Varmt arbjde... 16 3.1.4.3 Asbest... 17 3.1.4.4 Epoxy og isocyanater... 17
Indholdsfortegnelse Side : 2/40 3.2 Referencer... 17 3.2.1 Generelt... 17 3.2.2 Referencer der er generelt gældende for arbejdet... 23 3.2.3 Referencer der er gældende for specifikke dele af arbejdet... 23 3.3 Projektering... 24 3.3.1 Generelt... 24 3.3.2 Dokumentation... 24 3.4 Undersøgelser... 24 3.4.1 Generelt... 24 3.4.2 Dokumentation... 24 3.5 Materialer og produkter... 24 3.5.1 Generelt... 24 3.5.2 Forbehandling... 26 3.5.2.1 Generelt... 26 3.5.2.2 Afmaskningstape... 26 3.5.2.3 Affedtningsmiddel... 27 3.5.2.4 Primer... 27 3.5.3 Isoleringsmateriale... 27 3.5.3.1 Generelt... 27 3.5.3.2 Mineraluld... 27 3.5.3.3 Ekspanderende skum... 27 3.5.3.4 Forkomprimeret fugeisoleringsstrimmel... 27 3.5.4 Fugeunderlag... 27 3.5.4.1 Generelt... 27 3.5.4.2 Rundt skumplastprofil... 28 3.5.4.3 Firkantet skumplastprofil... 28 3.5.4.4 Sliptape... 28 3.5.4.5 Slipliste... 28 3.5.4.6 Fugefilt... 28 3.5.4.7 Granulat... 28 3.5.4.8 Understøttende plade... 29 3.5.5 Fugemasse... 29 3.5.5.1 Generelt... 29 3.5.5.2 Højelastisk... 29 3.5.5.3 Elastisk... 29 3.5.5.4 Elastoplastisk... 30 3.5.5.5 Plastoelastisk... 30 3.5.5.6 Plastisk... 30 3.5.5.7 Termoplastisk... 30 3.5.6 Dræn... 31 3.5.7 Efterbehandling... 31 3.5.7.1 Generelt... 31 3.5.7.2 Glittevæske... 31 3.5.7.3 Sand til bestrøning af fuge... 31 3.5.8 Fugeprofiler... 31 3.5.8.1 Generelt... 31 3.5.8.2 Butyl... 31 3.5.8.3 EPDM-gummi... 31 3.5.8.4 Chloroprengummi... 31
Indholdsfortegnelse Side : 3/40 3.5.8.5 Silikone... 32 3.5.8.5 Silikone... 32 3.5.9 Komprimerede fugebånd... 32 3.6 Udførelse... 32 3.6.1 Generelt... 32 3.6.2 Mål og tolerancer... 32 3.6.3 Gennemføringer, påmonteringer og retableringer... 33 3.6.4 Demontering... 33 3.6.5 Opretning... 33 3.6.6 Forbehandling... 33 3.6.6.1 Generelt... 33 Trykudligningskammer... 33 3.6.6.2 Afmaskningstape... 34 3.6.6.3 Affedtningsmiddel... 34 3.6.6.4 Primer... 34 3.6.7 Isolering... 34 3.6.7.1 Generelt... 34 3.6.7.2 Mineraluld... 34 3.6.7.3 Ekspanderende skum... 34 3.6.7.4 Forkomprimeret fugeisoleringsstrimmel... 34 3.6.8 Fugeunderlag... 34 3.6.8.1 Generelt... 34 3.6.8.2 Rundt profil... 34 3.6.8.3 Firkantet profil... 34 3.6.8.4 Sliptape... 34 3.6.8.5 Slipliste... 34 3.6.8.6 Fugefilt... 34 3.6.8.7 Granulat... 34 3.6.8.8 Understøttende plade... 34 3.6.9 Fugning... 35 3.6.9.1 Generelt... 35 3.6.9.2 Fugning i vådrum... 35 3.6.9.3 Fugning ved sålbænke... 35 3.6.9.4 Topforsegling... 35 3.6.10 Dræn... 35 3.6.11 Efterbehandling... 35 3.6.11.1 Generelt... 35 3.6.11.2 Komprimering og glitning... 36 3.6.11.3 Sandbestrøning af fuge... 36 3.6.12 Fugeprofil... 36 3.6.13 Komprimerede fugebånd... 36 3.7 Relationer til andre arbejder... 36 3.7.1 Generelt... 36 3.7.2 Forudgående arbejder... 36 3.7.3 Koordinering... 36 3.7.4 Overdragelse... 37 3.8 Arbejdsmiljø... 37 3.9 Kontrol... 38 3.9.1 Generelt... 38
Indholdsfortegnelse Side : 4/40 3.9.2 Projekteringskontrol... 39 3.9.3 Kontrol af undersøgelser... 39 3.9.4 Materiale- og produktkontrol... 39 3.9.5 Modtagekontrol... 39 3.9.6 Udførelseskontrol... 39 3.9.7 Slutkontrol... 39 Arbejdsbeskrivelser opbygges efter denne indholdsfortegnelse, hvor punkter, der ikke er relevante, slettes, ligesom punkterne i den projektspecifikke beskrivelse kan suppleres med nye punkter efter behov, jf. reglerne herfor i bips B1.000, Beskrivelsesanvisning struktur. Et punkt som Andre ydelser med underpunkter bør undgås.
1. Orientering Side : 5/40 1. Orientering 1.1 Generelt Basisbeskrivelsen, og kun denne, er styknummereret, således at man i den projektspecifikke beskrivelse på en simpel og entydig måde kan referere til indholdet i basisbeskrivelsen. Hvor man har brug for henvisninger til basisbeskrivelsens styknumre, anvendes formuleringen "Ad stk. ". Sådanne henvisninger placeres efter den øvrige projektspecifikke tekst, som ikke refererer direkte til basisbeskrivelsens styknumre. Herved undgås, at man kunne opfatte en projektspecifik tekst, der ikke direkte refererer til basisbeskrivelsen, som en fortsættelse af det sidste Ad stk.. I beskrivelser bruges ofte vendingen medmindre andet er angivet i. For at minimere omfanget af dette er hierarkiet angivet i basisbeskrivelsens stk. 1-3 og dækker således arbejdet i sin helhed. I dette punkt angives andre basisbeskrivelser, der skal være gældende for arbejdet ud over dem, der eventuelt er angivet i basisbeskrivelsen. Hvis andre basisbeskrivelser er gjort gældende enten i basisbeskrivelsen, eller ved at man tilføjer én eller flere i den projektspecifikke beskrivelse, skal der i den projektspecifikke beskrivelse angives eventuelle opdateringer til disse basisbeskrivelser. Man skal derfor kontrollere, om der er sådanne opdateringer på bips hjemmeside. Herudover kan der være projektspecifikke tilføjelser og/eller fravigelser til disse andre basisbeskrivelser, man skal angive. Dette gøres ved ud for det relevante punkt at angive, hvilken basisbeskrivelse, hvilket punkt og hvilket styknummer, det vedrører. Eksempel: Ad B2.xxx punkt 3.5.2 stk. 3. udgår og erstattes af x. 1.2 Definitioner I dette punkt angives definitioner på begreber. Kommentarer fra et gennemsyn kan angive, at det gennemsete er eller ikke er tilstrækkeligt i henhold til specifikationerne eller det kan angive et alternativt forslag til det af entreprenøren foreslåede, hvor denne mulighed er givet entreprenøren. Et gennemsyn må ikke resultere i en ændring af specifikationerne og dermed en ændring i arbejdet. Sådanne ændringer i arbejdet skal behandles i henhold til AB 92 14. For såvel et gennemsyn som en godkendelse skal det klart fremgå, hvad der er gennemgået og konklusionen herpå. Til forskel fra et gennemsyn og en godkendelse kan byggeledelsen bede om materiale til orientering. Dette vil normalt ikke medføre en kommentering.
2. Omfang Side : 6/40 2. Omfang Angivelsen af arbejdets omfang skal være entydig og fuldt dækkende. Omfanget angives i hovedtræk eventuelt suppleret med henvisning til steder, hvor der kan være givet en uddybende beskrivelse. Punkterne 2.4-2.7 korresponderer med kapitlerne 4-7 i byggesagsbeskrivelsen. I punkterne 2.4-2.7 angives omfanget specifikt knyttet til dette arbejde. Er omfanget entydigt angivet i kapitlerne i byggesagsbeskrivelsen, kan man nøjes med en henvisning til de relevante punkter i byggesagsbeskrivelsen. 2.1 Generelt I en tilbudsliste kan være indeholdt regulerbare ydelser, der ikke er en direkte del af arbejdets omfang, men som eventuelt vil kunne blive inkluderet i arbejdet. Sådanne regulerbare ydelser bør alene angives i tilbudslisten. 2.2 Bygningsdele I dette punkt angives en oversigt over alle de bygningsdele, arbejdet omfatter. Arbejdets omfang kan angives ved en oplistning af de bygningsdele, der indgår i arbejdet. Hvis denne fremgangsmåde anvendes, skal alle bygningsdele angives, også de bygningsdele, der er dækket af kapitel 3. Generelle specifikationer, og som der ikke er lavet bygningsdelsbeskrivelser for. Er der lavet bygningsdelsbeskrivelser for samtlige bygningsdele, kan der henvises til disse. Alternativt kan anvendes en sammenfattende tekst, som skal være entydig og fuldt dækkende. Omfanget kan beskrives mere uddybende i bygningsdelsbeskrivelserne. Det skal angives, hvis arbejdet omfatter anvendelse af dele, hvis leverance ikke er omfattet af arbejdet, og/eller hvis andre arbejder påvirker udførelsen af de bygningsdele, der er omfattet af arbejdet. Hvis der er knyttet en tilbudsliste til projektmaterialet, bør der være sammenfald mellem bygningsdels-id/titel på bygningsdelsbeskrivelse og posterne i tilbudslisten. Hvis projektsmaterialet skal indeholde mængder angives disse i tilbudslisten/mængdelisten og ikke i beskrivelsen. Det anbefales, at man giver bygningsdelene korte, beskrivende navne. Såfremt arbejdet indeholder såvel nedrivningsarbejder som renoveringsarbejder, anbefales det at gruppere disse. Eksempel: Arbejdet omfatter følgende bygningsdele: -A205001.13 Udvendige 1-trins facadefuger: Betonelementer -A205002.13 Udvendige 2-trinsfuger: Døre og vinduer i skalmur -E215003.B06.08 Indvendige 1-trinsfuger: Aluglastag/teglydervæg Følgende dele, der leveres af bygherren, monteres under dette arbejde: Gulvskinne.
2. Omfang Side : 7/40 Følgende dele, der indgår i bygningsdelene, leveres og monteres under andre arbejder: Kalfatring ved vinduer og døre Kantopretning ved fuger i betongulv. I stk. 2 er angivet omfanget af affald; selve affaldshåndteringen om det er den enkelte entreprenør, der selv bortskaffer affald eller om bygherren opstiller containere hertil angives i byggesagsbeskrivelsen. 2.3 Projektering Hvis arbejdet indeholder projektering af bygningsdele, der indgår i det permanente bygværk, angives omfanget her, eksempelvis opdelt i underpunkter. Alternativt kan anvendes en sammenfattende tekst, som skal være entydig og fuldt dækkende. I byggesagsbeskrivelsen skal være taget stilling til, hvilken KS-bekendtgørelse der er gældende: KS-bekendtgørelse for byggearbejder eller KS-bekendtgørelse for byggearbejder i alment byggeri mv. og ombygninger efter lov om byfornyelse og udvikling af byer. Tekstforslag til begge bekendtgørelser er angivet projektspecifikt, den ikke relevante tekst slettes. Vær opmærksom på, at der for byfornyelse og udvikling af byer ikke er krav om erklæring af risikobehæftede forhold. Totaløkonomiske beregninger, der skal udføres iht. bekendtgørelse for byggearbejder i alment byggeri mv. og ombygninger efter lov om byfornyelse og udvikling af byer, gælder kun for nogle af disse byggerier. Hvilke fremgår af denne KSbekendtgørelse. Hvis totaløkonomiske beregninger ikke er relevante, slettes dette krav projektspecifikt. Hvis bygherren har stillet yderligere krav til de projekterendes kvalitetssikringsindsats i forbindelse med projekteringen, skal omfanget angives her. Hvis der skal afleveres "som udført" projektmateriale, skal niveauet herfor angives fx iht. Ydelsesbeskrivelse for som udført. Supplerende oplysninger angives som fx afleveringstidspunkt. Eksempel: Arbejdet omfatter projektering af følgende bygningsdele: Placering af dilatationsfuger i alle udvendige skalmure. Grundlaget for og krav til projekteringen angives i punkt 3.3 Projektering.
2. Omfang Side : 8/40 2.4 Byggeplads I dette punkt angives omfanget af ydelser vedrørende byggeplads, herunder vejrligsforanstaltninger, tilkørselsforhold, interimsforanstaltninger mv., der gælder specifikt for dette arbejde. Er sådanne oplysninger angivet i byggesagsbeskrivelsen, fordi de har interesse for andre, og dækker en oplysning entydigt en ydelse, kan man nøjes med en henvisning til det relevante punkt i byggesagsbeskrivelsen. Grundlag for og krav til byggepladsforanstaltninger angives i punkt 3.1.2 Byggeplads. 2.5 Sikkerhed og sundhed 2.5.1 Generelt I dette punkt angives omfanget af ydelserne knyttet til sikkerhed og sundhed, der gælder specifikt for dette arbejde. Det understreges, at den projekterende skal sikre, at det projekterede kan udføres uden fare for sikkerhed og sundhed jf. BEK om projekterendes og rådgiveres pligter. Dette indebærer, at potentielt farlige forhold skal påpeges, hvis de ikke er en del af gængs praksis og umiddelbart synlige for entreprenørens medarbejdere med den fornødne tekniske indsigt. Det er for beton, stål og lignende typisk en ingeniør. Den projekterende skal også sørge for, at det er muligt at bruge egnede tekniske hjælpemidler i forbindelse med håndtering af byrder under projektets gennemførelse, hvis manuel håndtering indebærer fare for sikkerhed og/eller sundhed. Desuden skal den projekterende sørge for, at der ikke foreskrives eller forudsættes anvendt et stof eller materiale, der kan være farligt for eller i øvrigt forringe sikkerhed og/eller sundhed, hvis det kan erstattes af et ufarligt, mindre farligt eller mindre generende stof eller materiale. Ved renoveringsarbejde kan der i forbindelse med demontering være risiko for at skulle arbejde med sundhedsskadelige stoffer som fx asbest, PCB, skimmelsvamp, arbejde med bly, demontering af isolering mv. Omfang heraf skal angives projektspecifikt. Eksempel: Følgende bygningsdele indeholder sundhedsskadelige stoffer: - Demontering af fuger med PCB. Krav til udførelse af arbejde med sundhedsskadelige stoffer angives ikke her, men i punkt 3.8 Arbejdsmiljø.
2. Omfang Side : 9/40 2.5.2 Midlertidige påvirkninger I dette punkt angives omfanget af ydelserne knyttet til midlertidige påvirkninger af bygningsdelene, der gælder specifikt for dette arbejde. 2.5.3 Risikospecifikation Bemærk, at det kun kan overlades til entreprenøren at gennemtænke udførelsesmåder i relation til afstivninger mv., hvis der er tale om almindeligt kendte risici. Der skal i beskrivelsen gøres opmærksom på særlige risici enten i byggeriet som helhed eller i de enkelte bygningsdele. Ud over at fremhæve de særlige risici skal man beskrive, hvordan disse kan håndteres. Risikospecifikationer omfatter ikke kun midlertidige påvirkninger, men også andre kritiske udførelsesforhold. Såfremt arbejdet indeholder nedrivningsarbejder, kan det være aktuelt at belyse vanskelige forhold i forbindelse med demontering og bortskaffelse af eksisterende bygningsdele. Eksempel: Der gøres opmærksom på følgende særlige risici: Ved brug af sundhedsfarlige fugemasser skal der tages særlige forholdsregler som fx brug af åndedrætsværn. Risikospecifikationer bør opbygges på en sådan måde, at særlige risikobehæftede forhold fremhæves, så de fremstår tydeligt for entreprenøren. Relaterede og/eller supplerende informationer, der knytter sig til risikospecifikationen, angives senere i risikospecifikationen eventuelt med henvisning til andre dele af projektmaterialet. Til orientering er bilag 1 til BEK om projekterendes og rådgiveres pligter en liste over særlige risici og andre særlige forhold. 2.6 Omgivende miljø I dette punkt angives omfanget af ydelserne knyttet til det omgivende miljø, der gælder specifikt for dette arbejde, jf. indholdet af det tilsvarende kapitel i byggesagsbeskrivelsen. 2.7 Kvalitetsledelse I underpunkterne til dette punkt angives omfanget af ydelserne knyttet til kvalitetsstyring, der gælder specifikt for arbejdet, jf. indholdet af det tilsvarende kapitel i byggesagsbeskrivelsen. Dokumentationen er opdelt i to grundlæggende forskellige typer, nemlig kontroldokumentation og drifts- og vedligeholdsdokumentation (D&V-dokumentation). Kontroldokumentationen er den dokumentation, der kan bortskaffes efter garantiperiodens udløb.
2. Omfang Side : 10/40 Det understreges, at underpunkterne alene omhandler omfanget af dokumentationen og ikke specificering af de krav der skal opfyldes, idet disse skal angives i arbejdsbeskrivelsens kapitel 3. Generelle specifikationer og/eller 4. Bygningsdelsbeskrivelser. 2.7.1 Generelt I dette punkt angives omfang af generel karakter. 2.7.2 CE-mærkning mv. I dette punkt angives omfanget af den dokumentation, der kræves afleveret i forbindelse med CE-mærkning mv. Krav til indhold og form af dokumentation fremgår i Danmark af de enkelte bekendtgørelser, der sætter direktiverne i kraft eller af den relevante forordning. For materialer og produkter, der alene er omfattet af Byggevareforordningen, skal dokumentationen være i form af en ydeevnedeklaration. Denne kan leveres via fax, mail eller ved et link til fra CE-mærkningen til fabrikantens hjemmeside. Byggevarer, der er bragt i omsætning i overensstemmelse med de bekendtgørelser, der satte Byggevaredirektivet i kraft før 2013.07.01 anses for at være i overensstemmelse med Byggevareforordningen. Dog skal deri forbindelse med ombygning/renovering udformes en ydeevnedeklaration. Dette kan gøres med baggrund i den eksisterende dokumentation, der ligger til grund for CE-mærkningen under Byggevaredirektivet. Se også: http://webshop.ds.dk/catalog/documents/m268402_attachpv.pdf. 2.7.3 Garantierklæringer I dette punkt angives for hvilke materialer og produkter samt udførelser, der kræves garantierklæringer. Hvis der ønskes en udvidelse af den almindelige garantiperiode, skal dette angives. Tidspunkt for aflevering af garantierklæring skal specificeres fx 14 arbejdsdage efter arbejdets udførelse. Bemærk, at visse garantiordninger er danske og kræver fx medlemskab af en dansk organisation. En sådan garanti må derfor alene kræves ved privat byggeri, hvor bygherren ikke har angivet at ville følge tilbudsloven. Levetidsbetragtninger vil normalt ikke kunne omfattes af en garantierklæring, idet levetiden også vil afhænge af byggeriets vedligehold, og brugsmæssige belastning og dermed bygherrens egne forhold. Eventuelle krav om levetid vil typisk være i forbindelse med, at entreprenøren skal stå for projektering af sammensatte bygningsdele, herunder valg af materialer og produkter og/eller udførelsesmetode, og sådanne krav bør derfor angives i punkt 3.3 Projektering. 2.7.4 Kontroldokumentation Kontroldokumentation omhandler alene den i stk. 1 angivne dokumentation.
2. Omfang Side : 11/40 Antal samlede sæt kontroldokumentation, entreprenørerne skal aflevere, er angivet i byggesagsbeskrivelsen. Hvis bygherren specifikt ønsker et andet antal for netop dette arbejde, angives det her. 2.7.5 D&V-dokumentation Dokumentation, der vedrører kvaliteten af det arbejde, der indgår i det færdige bygværk, og som bygherren vil kunne få brug for såvel i som efter garantiperioden, er D&V-dokumentation. D&V-dokumentation bruges bl.a. til udarbejdelse af driftsplaner og desuden kan D&V-dokumentation bruges som grundlag ved senere reparation/renovering. D&Vdokumentation kan også være målinger, certifikater, recepter og "som udført" tegninger. Hvis D&V-dokumentation er angivet i bygningsdelsbeskrivelserne og dette er fuldt dækkende, kan i stedet for henvises til disse. Såfremt det findes hensigtsmæssigt, kan en oversigt over den samlede D&Vdokumentation angives her. 2.7.6 Autorisationsdokumentation 2.7.6.1 Generelt I dette punkt angives omfanget af dokumentation omkring autorisation af generel karakter. 2.7.6.2 Varmt arbejde I dette punkt angives omfanget af dokumentation omkring autorisation vedrørende varmt arbejde. Varmt arbejde er en betegnelse for arbejdsprocesser, hvor der arbejdes med varmeudviklende værktøj, eller hvor der arbejdes med eller frembringes flammer, gnister og brandfarlig opvarmning. Varmt arbejde anvendes for eksempel i forbindelse med tagdækning, svejsning, skæring, lodning, tørring, opvarmning og ukrudtbrænding. Varmt arbejde kan dog forekomme i flere andre arbejdsprocesser og situationer, hvorfor førnævnte opremsning ikke er udtømmende. 2.7.6.3 Asbest I dette punkt angives omfanget af dokumentation omkring autorisation vedrørende asbest. 2.7.6.4 Epoxy og isocyanater I dette punkt angives omfanget af dokumentation omkring autorisation vedrørende epoxy og/eller isocyanater. 2.8 Arbejdets planlægning I dette punkt angives omfanget af planlæggende arbejder, som fx kan være forhold knyttet til opstartsmøder, projektgennemgangsmøder, planlægningsmøder, dokumenter, der skal fremsendes til byggeledelsen herunder arbejdsdokumenter mv. Følgende bør altid angives: Antal projektgennemgangsmøder, der skal påregnes deltagelse i.
2. Omfang Side : 12/40 Oversigt over dokumenter, der skal til godkendelse hos byggeledelsen samt antal eksemplarer. Dette kunne fx være et leveranceprogram. Oversigt over dokumenter, der skal til gennemsyn hos byggeledelsen samt antal eksemplarer. Dette kunne fx være en montageplan. Oversigt over dokumenter, der skal fremsendes til byggeledelsen samt antal eksemplarer. Dette kunne fx være dokumenter, der skal videresendes til tredjemand som fx en montage/håndteringsanvisning. Oversigt over arbejdsdokumenter, der jf. stk. 1 skal til gennemsyn hos byggeledelsen, antal eksemplarer, hvornår dokumenterne skal afleveres og hvornår de kan forventes kommenteret. Dette kunne fx være arbejdstegninger. Hvornår dokumenterne skal afleveres og hvornår de kan forventes kommenteret angives under det specifikke punkt i kapitel 3, hvor dokumentet er nærmere beskrevet, bortset fra arbejdsdokumenter jf. stk. 1 der angives her. For byggesager, der er omfattet af BEK om støtte til almene boliger, vil arbejdets planlægning desuden skulle indeholde logistikplaner. De dokumenter, der er oplistede i den projektspecifikke kolonne, er nævnt i basisteksten. Ikke anvendte/relevante dokumenter skal slettes og krav om andre dokumenter angivet projektspecifikt skal medtages. De dokumenter, der bliver angivet projektspecifikt, skal medtages her for at give den udførende et samlet overblik over hvilke dokumenter, der skal afleveres enten til godkendelse eller gennemsyn. Såfremt der stilles egentlige krav til planlægningsarbejdet, angives det ikke her, men i punkt 3.1.3 Arbejdets planlægning. 2.9 Undersøgelser I dette punkt angives omfanget af undersøgelser, herunder registreringer og/eller prøveudtagninger, der kræves udført. Følgende bør altid angives: Hvilke undersøgelser, prøveudtagninger og/eller registreringer ud over de i stk. 2 angivne, der skal foretages Krav til dokumentation, til afleveringstidspunkt heraf og antal eksemplarer samt hvornår denne vil blive kommenteret af byggeledelsen Ved renoveringsarbejde vil det, ud over bygningsdele angivet i stk. 2, som regel være hensigtsmæssigt også at registrere andre bygningsdele som vil kunne blive beskadiget under arbejdet som fx adgangsveje mv. Som supplerende krav kan angives specifikationer for: Periode, hvor registreringer kan finde sted, såfremt dette ikke fremgår af tidsplanen. Undersøgelse kan fx være: Materialeundersøgelser af eksisterende bygningsdele Svampeundersøgelser.
2. Omfang Side : 13/40 Grundlaget for og krav til undersøgelser og/eller registreringer angives ikke i dette punkt, men i punkt 3.4 Undersøgelser. Ved renoveringsarbejde vil det typisk være undersøgelser og/eller registreringer, der ikke har været mulige at udføre i forbindelse med projekteringen, da bygningen i denne fase typisk skal være i brug. Denne type undersøgelser og/eller registreringer skal ofte danne grundlag for endelig fastlæggelse af arbejdets omfang. Hvis der via undersøgelser og/eller registreringer skal videreføres projektering til den udførende, skal omfanget af dette angives i punkt 2.3 Projektering. Såfremt specifikke krav til undersøgelser og/eller registreringer ikke kan beskrives i punkt 3.4 Undersøgelser og tidspunkt for udførelsen ligeledes først kan fastlægges senere, kan følgende angives: Eksempel: Undersøgelsen foretages på byggeledelsens foranledning og efter nærmere aftalt tidspunkt. Hvis der ønskes udtaget/udført særlige prøver mv., ud over hvad der er gængs praksis og/eller krævet i normer og standarder, angives de her. Prøver, der fx har til formål at eftervise en udførelsesmetode medtages ikke i dette punkt, men derimod i punkt 2.10 Prøver. Dette kunne fx være en prøvepumpning på et grundvandssænkningsanlæg udført før det aktuelle arbejde. 2.10 Prøver I dette punkt angives omfanget af prøver, der skal udføres. Det kan være produktprøver eller prøvninger med henblik på fastlæggelse af udfaldskrav (referencefelter), dokumentation af udførelsesmetoder i forbindelse med, at prøver kan opnå de stillede udfaldskrav mv. Selve kravene til prøverne angives ikke i dette punkt, men det relevante sted i arbejdsbeskrivelsen, enten i et underpunkt til 3.5 Materialer og produkter eller 3.6 Udførelse, hvis prøven gælder for flere bygningsdele eller i bygningsdelsbeskrivelsen, hvis prøven kun gælder for en enkelt bygningsdel. Det understreges, at dette punkt ikke omfatter prøver, der skal udføres med henblik på dokumentation af, at den fornødne kvalitet af det permanente bygværk er opnået, fx udtagning af prøver af beton for analyse, men alene prøver, der fx har til formål at fastlægge et udfaldskrav eller at dokumentere, at et udfaldskrav kan opfyldes med de valgte materialer og produkter eller udførelsesmetoder. Eksempel: Inden fugearbejdet i vådrum påbegyndes, udføres minimum 2 lbm fuge for fastlæggelse af udfaldskrav iht. bygningsdelsbeskrivelse -210006.03.07 Indvendige 1- trinsfuger: Gulvklinker/fliser i vådrum. Prøven kan efter byggeledelsens godkendelse indgå i det færdige arbejde. Hvis prøver er angivet i bygningsdelsbeskrivelserne, og dette er fuldt dækkende, kan i stedet henvises til disse.
2. Omfang Side : 14/40 2.11 Gennemføringer, påmonteringer og retableringer I dette punkt angives omfanget af gennemføringer, påmonteringer og retableringer (ofte kaldet efterreparationer), der er indeholdt i arbejdet. Udgangspunktet er, at arbejderne knyttet til denne beskrivelse eller andre beskrivelser er gennemført, men at der af forskellige årsager senere skal udføres eller bliver udført gennemføringer, påmonteringer og/eller retableringer. De arbejder, der beskrives her, er de arbejder, der knytter sig til retablering af de områder, der er blevet påvirket af gennemføringerne og/eller påmonteringerne. Dette kan eksempelvis være, at der under et andet arbejde skal bores et hul for en gennemføring, mens retablering omkring gennemføringen skal udføres under nærværende arbejde. 2.12 Rengøring I dette punkt angives omfanget af rengøring der skal udføres ud over de generelle krav, der er angivet i byggesagsbeskrivelsen.
3. Generelle specifikationer Side : 15/40 3. Generelle specifikationer 3.1 Generelt 3.1.1 CE-mærkning mv. I tabellen nedenfor er angivet de direktiver, der normalt i større eller mindre grad kan have indflydelse på dette arbejde. Direktiver og forordninger gælder for alle og fx ikke kun for offentlige bygherrer. Direktiverne er i Danmark sat i kraft via bekendtgørelser mens forordninger er almengyldige og bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat. For byggevarer og maskiner fremgår gældende udgaver af forordning henholdsvis bekendtgørelse af byggesagsbeskrivelsen. Direktiv/forordning nr. Byggevaredirektivet Fra 2013-07-01 EU 305/2011 Byggevareforordning BEK om byggevarer Omfatter/berører beskrevet meget overordnet Alle varer, der fremstilles med henblik på at indgå varigt i bygværker og/eller anlægsarbejder For yderligere information henvises til: http://www.ds.dk/da/raadgivning/ce_maerkning/hvilke-produktgrupper-kance_maerkes/ Jævnfør Byggevareforordningen skal alle varer, der fremstilles med henblik på at indgå varigt i bygværker og/eller anlægsarbejder, være CE-mærkede. Dette krav skal gælde på sigt, men ikke alle byggevarer har endnu mulighed for at blive CEmærkede. Information herom kan findes på www.byggevareinfo.dk. Den generelle sætning i stk. 1 sikrer, at hvor der er krav om en mærkning i henhold til et eller flere direktiver eller en forordning, er entreprenøren (fabrikanten) pligtig at levere denne. Ud over CE-mærkningen er der i nogle direktiver/forordninger krav om yderligere mærkning som fx: 3.1.2 Byggeplads Direktiv vedr. støjemission: Støjdeklaration ATEX-direktivet: Eksplosionsmærke WEEE-direktivet: Affaldsmærke. 3.1.2.1 Generelt I dette punkt angives generelle krav til byggepladsforanstaltninger, der specifikt knytter sig til dette arbejde. Det kan det være relevant at beskrive:
3. Generelle specifikationer Side : 16/40 Aftaler om el, trykluft, varme, belysning og afdækning Særlige hjælpemidler, stilladser. Fugernes placering kan nødvendiggøre anvendelse af lift og stillads frem for stige jf. Arbejdstilsynets regler. 3.1.2.2 Beskyttende foranstaltninger I dette punkt angives krav til beskyttende foranstaltninger. Ved renoveringsarbejde kan det være relevant at angive hvad der skal beskyttes imod, såfremt dette ikke er umiddelbart klart for entreprenøren. Eksempelvis kan det være relevant at angive, at der skal etableres beskyttende foranstaltninger mod vand og andre væsker, hvor det, der skal beskyttes ikke tåler væsker eller om det alene er en afdækning mod støv. Ligeledes bør eksempelvis angives, om en interimsafdækning af et vindue skal være transparent og/eller også skal være til sikring mod uvedkommende adgang. Herudover kan det være relevant at angive krav til beskyttelse mod skrammer, ridser, stød, slag mv. hvor andre end entreprenøren også skal arbejde og dermed kan beskadige bygningsdele. Desuden bør det angives, såfremt en beskyttende foranstaltning skal fjernes midlertidigt, eksempelvis hvor en støvvæg midlertidigt skal demonteres grundet transport af materialer. Ad stk. 7. Det er op til entreprenøren at vurdere, om det, der skal beskyttes, først skal rengøres. Såfremt den projekterende har krav om, at specifikke bygningsdele skal rengøres inden den beskyttende foranstaltning etableres, skal dette angives. 3.1.2.3 Transport og oplagring I dette punkt angives krav til transport og oplagring af materialer og produkter. For forhold, der alene knytter sig til én (type) bygningsdel, kan kravene specificeres i bygningsdelsbeskrivelsen. 3.1.2.4 Stillads I dette punkt angives krav til stilladser. Begrebet stillads dækker enhver form for stillads, herunder understøtninger, afstivninger og fastgørelser. 3.1.3 Arbejdets planlægning I dette punkt angives krav til arbejdets planlægning. Man skal være opmærksom på stk. 2 med hensyn til frist for kommentering. Frister kan altid angives projektspecifikt og dermed gælde frem for basisteksten. 3.1.4 Autorisation og uddannelse 3.1.4.1 Generelt I dette punkt angives krav til autorisation og uddannelse af generel karakter. 3.1.4.2 Varmt arbjde I dette punkt angives krav til autorisation og uddannelse i forbindelse med varmt arbejde.
3. Generelle specifikationer Side : 17/40 3.1.4.3 Asbest I dette punkt angives krav til autorisation og uddannelse i forbindelse med asbest. 3.1.4.4 Epoxy og isocyanater I dette punkt angives krav til autorisation og uddannelse i forbindelse med epoxy og/eller isocyanater. 3.2 Referencer 3.2.1 Generelt Hvis der i en arbejdsbeskrivelse A er gjort eller gøres en basisbeskrivelse B gældende (ud over arbejdsbeskrivelse A s egen basisbeskrivelse A), gælder referencerne i basisbeskrivelse B også for arbejdet. Det skal dog understreges, at referencerne i basisbeskrivelse B kun gælder i forhold til de arbejder, som basisbeskrivelse B omhandler. bips B2.290, Basisbeskrivelse skeletkonstruktioner gør eksempelvis bips B2.270, Basisbeskrivelse træ generelt gældende. I B2.270 er fx DS/EN 336 om konstruktionstræ gældende som en af referencerne. Men B2.270 gør også DS/EN 10025 om varmvalsede produkter af ulegerede konstruktions- og maskinstål gældende i forbindelse med fastgørelser for træ. Skal DS/EN 10025 også være gældende for andre produkter end i forbindelse med fastgørelser for træ i en skeletkonstruktionsbeskrivelse, skal DS/EN 10025 også gøres gældende som reference i skeletkonstruktionsbeskrivelsen. Generelle bekendtgørelser, cirkulærer mv. angives i byggesagsbeskrivelsens punkt 2. Referencer med udgivelsestidspunkt samt udgivende myndighed. Andre referencer, herunder danske standarder, der er generelt gældende for en byggesag, angives ligeledes i byggesagsbeskrivelsen. Samtlige referencer, der skal være gældende for arbejdet, oplistes og angives på følgende form: Titel Eventuel forfatter Publikationsnummer/udgivelsestidspunkt Udgiver. Referencer bør generelt angives med udgivelsestidspunkt for at sikre en entydighed i projektmaterialet. Principielt kunne man udelade angivelse af bekendtgørelser mv., normer og visse standarder, da disse indeholder byggelovgivning, der skal følges, og som kun kan fraviges, hvis det er godkendt af bygningsmyndigheden. Når visse bekendtgørelser mv., normer og standarder alligevel nævnes, er det blandt andet fordi, man i stk. 3 angiver, at vejledninger, noter, anbefalinger, råd mv. kun må fraviges, hvis det eksplicit er angivet eller byggeledelsen kan godkende dette. Byggelovgivning, hvor ovenstående ikke er tilfældet, oplistes ikke.
3. Generelle specifikationer Side : 18/40 Det bemærkes, at danske normer skal følges, så udenlandske normer må ikke angives under dette punkt. Ved danske normer og standarder forstås også normer og standarder, der er gjort gældende i EU og som Danmark har tiltrådt, også selvom de ikke er oversat til dansk. Udenlandske standarder bør kun angives i det omfang, at det kan forudsættes, at disse er bekendt for de relevante fabrikanter og leverandører. Er dette ikke tilfældet, bør relevante tekstpassager oversættes og sættes ind som krav det relevante sted i arbejdsbeskrivelsen. For montagearbejder bør udenlandske standarder ikke gøres gældende. I overgangsperioder mellem to normsystemer skal man angive, om det er det gamle eller det nye normsystem, der er gældende, herunder kritisk gennemgå listen over tilknyttede standarder. Specielle referencer, der ikke er offentligt tilgængelige for køb, vedlægges projektmaterialet. Eksempler herpå er en geoteknisk undersøgelsesrapport og en tilstandsrapport. Disse vil være generelt gældende og angives derfor under punkt 3.2.2 Referencer der er generelt gældende for arbejdet i den projektspecifikke beskrivelse. Nedenstående referencer er der ikke gjort direkte brug af i basisbeskrivelsen. De er enten nævnt i vejledningsteksten eller de kan være relevante for det aktuelle projekt, enten som inspiration for den projekterende eller til brug som reference i den projektspecifikke beskrivelse: Fugemasser Fugemasser til byggebrug. Bestemmelse af modstandsevne over for afskrælning DS/INSTA 174:1989 Dansk Standard. Fugemasser til byggebrug. Bestemmelse af alkalibestandighed DS/INSTA 175:1989 Dansk Standard. Fugemasser til byggebrug. Bestemmelse af skinddannelse DS/INSTA 176:1989 Dansk Standard. Fugemasser til byggebrug. Bestemmelse af udsivning af væske til porøse materialer DS/INSTA 177:1990 Dansk Standard. Byggeri Fugemasser Bestemmelse af fugemassers adhæsions- og kohæsionsegenskaber efter eksponering med varme, vand og kunstigt lys gennem glas DS/EN ISO 11431:2002 Dansk Standard.
3. Generelle specifikationer Side : 19/40 Samlinger i bygninger Fuger Bestemmelse af fugemassers elastiske tilbagegang DS/EN ISO 7389:2004 Dansk Standard. Samlinger i bygninger Fuger Bestemmelse af fugemasses modstandsevne over for flydning DS/EN ISO 7390:2004 Dansk Standard. Samlinger i byggeriet Fugemasse Bestemmelse af adhæsion/kohæsion ved en konstant temperatur DS/EN ISO 9046:2006 Dansk Standard. Fugemasser til byggebrug Bestemmelse af trækegenskaber (brudstyrke) DS/EN ISO 8339:2005 Dansk Standard. Fugemasser til byggebrug Bestemmelse af trækegenskaber ved en konstant forlængelse DS/EN ISO 8340:2005 Dansk Standard. Samlinger i byggeriet - Fugemasser - Bestemmelse af masse- og volumenændring DS/EN ISO 10563:2006 Dansk Standard. Fugemasser til byggebrug Bestemmelse af fugers forskydningsegenskaber ved en konstant forlængelse efter lagring i vand DS/EN ISO 10590:2005 Dansk Standard. Samlinger i byggeriet - Fugemasser - Bestemmelse af adhæsions- /kohæsionsegenskaber efter immersion i vand DS/EN ISO 10591:2006 Dansk Standard. Fugemasser til byggebrug Bestemmelse af modstandsevne over for sammentrykning DS/EN ISO 11432:2005 Dansk Standard. Samlinger i byggeriet Fugemasser Bestemmelse af adhæsion/kohæsion for fugemasser ved vekslende temperaturer DS/EN ISO 9047:2003 DS/EN ISO 9047/AC:2009 Dansk Standard.
3. Generelle specifikationer Side : 20/40 Building construction Jointing products Specifications for test substrates ISO 13640:1999 International Organization for Standardization. Facadefuger. Udformning og materialematerialer SBI-anvisning 177, 1993 Statens Byggeforskningsinstitut. FSO Fugeguide fugeløsninger og materialevalg www.fugebranchen.dk. Fugebranchen. Vådrum By og Byg Anvisning 200 2001SBi-anvisning 252 1. udgave, 04.06.2015 Statens Byggeforskningsinstitut. Udskiftning af fuger i ydervægge BYG-ERFA, erfaringsblad (41) 95 06 26 BYG-ERFA. Fejlfinding og materialevalg ved udskiftning af fuger BYG-ERFA, erfaringsblad (41) 95 06 27 BYG-ERFA. Forkomprimerede fugebånd i ydervægge BYG-ERFA, erfaringsblad (41) 06 06 28 BYG-ERFA. Brudskader i facadefuger med elastiske fugemasser BYG-ERFA, erfaringsblad (41) 99 09 24 BYG-ERFA. Misfarvning af fuger i vådrum årsager, forebyggelse og udbedring BYG-ERFA, erfaringsblad (42) 05 04 11 BYG-ERFA. Fuger omkring vinduer i teglydervægge udskiftning BYG-ERFA, erfaringsblad (41) 06 12 31 BYG-ERFA. Fugeunderlag Prüfung von Dichtstoffen für das Bauwesen - Bestimmung der Wasseraufnahme von Hinterfüllmaterial - Rückhaltevermögen DIN 52459:2013-08 Deutsches Institut für Normung.
3. Generelle specifikationer Side : 21/40 Isolering Brandverhalten von Baustoffen und Bauteilen Teil 1: Baustoffe; Begriffe, Anforderungen und Prüfungen DIN 4102-1:1998-05 Deutsches Institut für Normung. Brandverhalten von Baustoffen und Bauteilen; Bauteile, Begriffe, Anforderungen und Prüfungen DIN 4102-2:1977-09 Deutsches Institut für Normung. Brandverhalten von Baustoffen und Bauteilen; Brandwände und nichttragende Außenwände, Begriffe, Anforderungen und Prüfungen DIN 4102-3:1977-09 Deutsches Institut für Normung. Arbejdsmiljø Bekendtgørelse nr. 5591794 af 4. juli 200218.december 2015 om særlige pligter for fremstillere, leverandører og importører mv. af stoffer og materialer efter lov om arbejdsmiljø med senere ændringer BEK nr. 162 af 11/03/2004 BEK nr. 497 af 27/05/2004 BEK nr. 1252 af 15/12/2008 Arbejdstilsynet. Bekendtgørelse nr. 301 af 13. maj 1993 om fastsættelse af kodenumre med senere ændringer BEK nr. 783 af 24/09/1993 Arbejdstilsynet. Bekendtgørelse nr. 302 af 13. maj 1993 om arbejde med kodenummererede produkter med senere ændringer BEK nr. 1522 af 15/12/2011 Arbejdstilsynet. Bekendtgørelse nr. 1075 af 24. november 2011 om klassificering, emballering, mærkning, salg og opbevaring af stoffer og blandinger med senere ændringer: BEK nr. 1493 af 12/12/2013 Miljøministeriet. Epoxyharpikser og isocyanater. Vejledning om foranstaltningerne ved primær udsættelse for epoxyharpikser og isocyanater AT-Vejledning C.0.7 Oktober 2001 Arbejdstilsynet.
3. Generelle specifikationer Side : 22/40 Grænseværdier for stoffer og materialer AT-Vejledning C.0.1 August 2007 Arbejdstilsynet. Leverandørbrugsanvisning (sikkerhedsdatablad) og teknisk datablad for stoffer og materialer AT-Vejledning C.0.12 Maj 2003 Arbejdstilsynet. Arbejde med stoffer og materialer AT-Vejledning C.1.3 Januar 2003 Arbejdstilsynet. Branchevejledning om fugning med Epoxyepoxy og PU-skum fra lukkede emballager Juli 2007, 1. udgave BrancheArbejdsmiljøRådetBAR Branchearbejdsmiljørådet for Bygge og Anlæg. Undersøgelse og vurdering af fugt og skimmelsvampe i bygninger By og Byg SBi-anvisning 204 1. udgave, 02.06.2003 Statens Byggeforskningsinstitut. Renovering af bygninger med skimmelsvampevækst By og Byg SBi-anvisning 205 1. udgave, 10.09.2003 Statens Byggeforskningsinstitut. Metallisk bly og blyforbindelser At-Vejledning C.0.8 Marts 2002 Arbejdstilsynet. Branchevejledning om håndtering af bly i bygninger Juni 2014 BrancheArbejdsmiljøRådetBAR Branchearbejdsmiljørådet for Bygge og& Anlæg. PCB-GUIDEN www.pcbguiden.dk Miljøstyrelsen, Arbejdstilsynet, Sundhedsstyrelsen, Trafik- og Byg- gestyrelsen, Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet.
3. Generelle specifikationer Side : 23/40 Affaldsbekendtgørelsen: Bekendtgørelse nr. 1309 af 18. december 2012 om affald Miljøministeriet. Med senere ændringer BEK nr. 1491 af 11/12/2013 BEK. nr. 422 af 10/04/2014 BEK. nr. 1331 af 04/12/2014. BEK. nr. 715 af 13/05/2015 BEK. nr. 600 af 30/05/2016. Asbestguide www.at.dk. Arbejdstilsynet. Branchevejledning om når du støder på asbest sådan gør du! Februar 2009 BrancheArbejdsmiljøRådet BAR Branchearbejdsmiljørådet for Bygge &og Anlæg. 3.2.2 Referencer der er generelt gældende for arbejdet I dette punkt angives alle de referencer, der er generelt gældende for arbejdet. Det vil sige, at referencer, der fx gælder for alle materialer og produkter og/eller for hele udførelsen, angives her. 3.2.3 Referencer der er gældende for specifikke dele af arbejdet I dette punkt angives alle de referencer, der er gældende for visse dele af arbejdet. Ud over oplistningen i dette punkt skal referencen angives i de/det relevante underpunkt til 3.5 Materialer og produkter, 3.6 Udførelse eller 3.9 Kontrol, hvor den ønskes gjort gældende. Her angives ligeledes hvor det måtte være relevant hvilken del af referencen, der gøres gældende fx ved angivelse af referencens kapitel, punkt mv. For referencer, der omhandler flere, men specifikke emner, angives referencen under hvert specifikt punkt og ligeledes hvilken del af referencen, der gøres gældende. En reference, der specifikt relaterer sig til ét punkt, angives under dette. Eksempelvis angives krav til en bestemt udførelse under det tilhørende underpunkt 3.6.x. Visse referencer angiver valgmuligheder som fx "type 1, 2 eller 3". Ved valg af "type" er det vigtigt, at man refererer til det konkrete punkt i den konkrete reference.
3. Generelle specifikationer Side : 24/40 3.3 Projektering 3.3.1 Generelt I dette punkt angives grundlag for og krav til projektering. Normalt angives alene almene forhold her, idet specifikke krav knyttet til de enkelte bygningsdele angives i bygningsdelsbeskrivelserne. Når projektering videreføres som en del af arbejdet, gælder de samme vilkår og regler for denne som for bygherrens projektering. Således skal BEK om projekterendes og rådgiveres pligter altid overholdes. Eventuelle krav til levetid angives her. 3.3.2 Dokumentation I dette punkt angives krav til den dokumentation af projektering, der skal afleveres. Såfremt der er krav om indsendelse til myndigheder, angives det her. 3.4 Undersøgelser 3.4.1 Generelt I dette punkt angives grundlag for og krav til undersøgelser herunder registreringer og/eller prøveudtagninger. Eksempel: Fugeentreprenøren skal registrere vedhæftningsevnen af alle eksisterende fuger ved udvendige døre og vinduer. 3.4.2 Dokumentation I dette punkt angives krav til dokumentation af undersøgelser, herunder registreringer og/eller prøveudtagninger. Eksempel: Dokumentation skal foreligge i form af fotoregistreringer. 3.5 Materialer og produkter 3.5.1 Generelt I dette punkt angives generelle krav til materialer og produkter, herunder dokumentationskrav, fx i form af produktcertifikater, recepter mv. For materialer og produkter, der alene anvendes i forbindelse med én (type) bygningsdel, kan specifikationerne angives i bygningsdelsbeskrivelsen. Hvis der indgår flere materialetyper i arbejdet, kan det være hensigtsmæssigt at gruppere disse. Eksempel: Fugeunderlag Type A Type: Rundt skumplastprofil Materiale: Polyethylen
3. Generelle specifikationer Side : 25/40 Nominel dimension: Ø 20 mm Cellestruktur: Lukket med overfladehud. Type B Type: Firkantet skumplastprofil Materiale: Polyether Nominel dimension (højde x bredde): 20 mm x 20 mm Cellestruktur: Åben. Offentligt og offentligt støttet byggeri er omfattet af et af udbudsdirektiverne eller af tilbudsloven afhængig af byggeriets skønnede tærskelværdi. Ved EU-udbud skal anvendes tekniske specifikationer til beskrivelse af opgaven/ydelsen. Kan det ikke lade sig gøre at beskrive opgaven/den ønskede ydelse på tilstrækkelig nøjagtig og forståelig vis ved at anvende tekniske specifikationer, kan ordregiver undtagelsesvis anvende henvisning til et referenceprodukt/fabrikat. Det er dog vigtigt at understrege, at der er tale om en undtagelsesbestemmelse, der skal fortolkes meget indskrænkende. Kan ordregiver godtgøre, at anvendelsen af undtagelsen er berettiget, skal angivelsen eller henvisningen altid efterfølges af udtrykket eller tilsvarende, og desuden bør angives de egenskaber ved referenceproduktet, der lægges vægt på. Eksempel: I projektmaterialet kan materialer og produkter være foreskrevet ved bestemte fabrikater. Der kan anvendes andre fabrikater, hvis disse er tilsvarende de foreskrevne. Eksemplet forudsætter, at der for de produkter, hvor det har været nødvendigt at angive referenceprodukter/fabrikater, også er angivet hvilke egenskaber, der lægges vægt på med hensyn til "tilsvarende". Desuden bør følgende angives: Eksempel: Dokumentation for at fabrikater er tilsvarende, skal forelægges byggeledelsen senest Er byggeriet ikke omfattet af et af udbudsdirektiverne men af tilbudsloven, kan man angive fabrikater men skal altid angive eller tilsvarende, og desuden bør angives de egenskaber ved referenceproduktet, der lægges vægt på. Dog skal man vurdere, om den konkrete sag har betydning for det indre marked, idet ligebehandlingsprincippet og reglerne om tekniske handelshindringer (man må ikke forskelsbehandle ved eksempelvis at kræve danske produkter) også gælder for kontrakter under direktivernes tærskelværdi og således altså også for opgaver omfattet af tilbudsloven. Vurderer man, at sagen har betydning for det indre marked, gælder samme regler som ved EU-udbud.
3. Generelle specifikationer Side : 26/40 Ved rent private byggerier er der ingen begrænsninger med hensyn til at kræve et bestemt fabrikat, med mindre bygherren i sit udbudsmateriale har angivet at ville følge tilbudsloven (dette er helt frivilligt for en privat bygherre). Den projekterende skal tage stilling til, om vilkår for forslag til anvendelse af andre fabrikater skal angives i beskrivelsen eller fx i tilbudslisten. Hvis det angives i beskrivelsen, kan følgende eksempel anvendes: Eksempel: De i tilbuddet indregnede fabrikater, hvor disse er angivet ved tekniske specifikationer, eventuelle forslag til anvendelse af tilsvarende fabrikater samt dokumentation herfor, skal angives efter påkrav fra bygherren inden acceptskrivning. Det skal angives, hvornår dokumentation for, at den tekniske specifikation/at fabrikater er tilsvarende, skal forelægges byggeledelsen. Det kan som i ovenstående eksempel være før accepten skrives eller i forbindelse med selve tilbuddet. Såfremt man ønsker denne dokumentation i forbindelse med tilbuddet, skal man specificere, hvilke materialer og produkter, der kræves dokumentation for. Ved private udbud kan angives: Eksempel: Andre fabrikater accepteres ikke. eller Andre fabrikater accepteres ikke, medmindre dette er specifikt angivet. Hvis man vil acceptere andre fabrikater for visse materialer og produkter, skal dette angives specifikt ud for de relevante punkter. Bemærk, at visse mærkningsordninger er danske og kræver fx medlemskab af en dansk organisation. En sådan mærkning må derfor alene kræves ved privat byggeri, hvor bygherren ikke har angivet at ville følge tilbudsloven. 3.5.2 Forbehandling For oplysninger omkring valg af fugemateriale kan hentes inspiration i FSO Fugeguide - fugeløsninger og materialevalg. 3.5.2.1 Generelt I dette punkt angives krav til materialer og produkter til forbehandling af generel karakter. 3.5.2.2 Afmaskningstape I dette punkt angives krav til materialer og produkter, der anvendes som afmaskningstape. Følgende bør altid angives: Type, fx polyurethan-, polypropylen-, polyethylentape eller egnet malertape Dimension (bredde og tykkelse) i mm. Som supplerende krav kan der angives specifikationer for: Overfladebehandling, fx silikone.
3. Generelle specifikationer Side : 27/40 3.5.2.3 Affedtningsmiddel I dette punkt angives krav til materialer og produkter, der anvendes som affedtningsmiddel. 3.5.2.4 Primer I dette punkt angives krav til materialer og produkter, der anvendes som primer. 3.5.3 Isoleringsmateriale 3.5.3.1 Generelt I dette punkt angives krav til isoleringsmaterialer af generel karakter. 3.5.3.2 Mineraluld I dette punkt angives krav til mineraluld. Følgende bør altid angives: Type fugestrimmel, fugefilt eller folielukket mineraluld Komprimering let eller moderat Nominel dimension (tykkelse og bredde) i mm. Som supplerende krav kan der angives specifikationer for: Brandegenskaber jf. DS/EN 13501-1, fx ubrandbar brandklasse A2-s1, d0 Lydkrav i db. 3.5.3.3 Ekspanderende skum I dette punkt angives krav til materialer og produkter, der anvendes som ekspanderende skum. Følgende bør altid angives: Materiale polyurethan, polyether eller silikone Antal komponenter 1 eller 2. Som supplerende krav kan der angives specifikationer for: Krav til brandklassifikation B1, B2, B3 eller uklassificeret iht. DIN 4102-1. Bemærk, at for visse bygningsdele er specifikation af krav til brandklassifikation obligatorisk. 3.5.3.4 Forkomprimeret fugeisoleringsstrimmel I dette punkt angives krav til materialer og produkter, der anvendes som forkomprimeret fugeisoleringsstrimmel. Følgende bør altid angives: Materiale polyurethan eller polyether Nominel dimension (tykkelse og bredde) i mm. Som supplerende krav kan der angives specifikationer for: Imprægneringstype. 3.5.4 Fugeunderlag 3.5.4.1 Generelt I dette punkt angives krav til materialer og produkter til fugeunderlag af generel karakter. Dokumentation af vandabsorption kan være efter DIN 52459.
3. Generelle specifikationer Side : 28/40 3.5.4.2 Rundt skumplastprofil I dette punkt angives krav til materialer og produkter, der anvendes som runde fugeunderlagsprofiler. Følgende bør altid angives: Materiale polyethylenskum, polyesterskum eller EPDM-gummi Nominel dimension (diameter) i mm Cellestruktur åben eller lukket med overfladehud. Som supplerende krav kan der angives specifikationer for: Varmebestandighed: > C. 3.5.4.3 Firkantet skumplastprofil I dette punkt angives krav til materialer og produkter, der anvendes som firkantede fugeunderlagsprofiler. Følgende bør altid angives: Materiale polyesterskum, polyethylenskum eller polyetherskum Dimension (højde x nominel bredde) i mm Cellestruktur åben eller lukket med overfladehud. 3.5.4.4 Sliptape I dette punkt angives krav til materialer og produkter, der anvendes som sliptape. Følgende bør altid angives: Nominel bredde i mm. Som supplerende krav kan der angives specifikationer for: Materiale. 3.5.4.5 Slipliste I dette punkt angives krav til materialer og produkter, der anvendes som sliplister. Følgende bør altid angives: Materiale, fx EPDM-gummi, NBR-gummi, silikonegummi eller polyethylenterepthalat Profil rektangulær eller halvrund Nominel dimension i mm. Som supplerende krav kan der angives specifikationer for: Overfladebehandling, fx silikone. 3.5.4.6 Fugefilt I dette punkt angives krav til materialer og produkter, der anvendes som fugefilt. Følgende bør altid angives: Materiale nålet polypropylen, nålet polyester eller nålet polyethylen Dimension (tykkelse x nominel bredde) i mm eller fugebredde + %. Som supplerende krav kan der angives specifikationer for: Anvendelseskriterier, fx at det skal anvendes ved fugedybder større end en vis størrelse Varmebestandighed: > C. 3.5.4.7 Granulat I dette punkt angives krav til materialer og produkter, der anvendes som granulat. Følgende bør altid angives: