Notat om udkast til anordning om ikrafttræden for Færøerne af forskellige ændringslove til straffeloven

Lovafdelingen Dato: 25. februar 2009 Kontor: Lovteknikkontoret Sagsnr.: 2005-730-0003 Dok.: CMQ40653 Notat om udkast til anordning om ikrafttræden for Færøerne af forskellige ændringslove til straffeloven 1. Indledning Rigsombudsmanden på Færøerne har på vegne af Færøernes Landsstyre anmodet Justitsministeriet om at udarbejde et udkast til en anordning, som sætter en række ændringslove til straffeloven i kraft for Færøerne. Justitsministeriet har i overensstemmelse hermed udarbejdet et udkast til anordning om ikrafttræden for Færøerne af en række ændringslove til straffeloven med henblik på, at ændringslovene sættes i kraft for Færøerne med de ændringer, som de særlige færøske forhold tilsiger. Nedenfor redegøres kort for indholdet af de ændringslove, som sættes i kraft for Færøerne. 2. Lov nr. 120 af 24. marts 1970 om svangerskabsafbrydelse m.v. Ved loven ophæves straffelovens 243 om straf for at indføre, tilvirke eller sælge genstande, der fremtræder som bestemt til seksuel hygiejne, men hvis væsentligste formål må antages at være afbrydelse af svangerskab. 3. Lov nr. 366 af 18. maj 1994 (Bekæmpelse af vold) Ved loven nyaffattes straffelovens 247, således at straffen for overtrædelse af 244-246, som begås af en person, der tidligere er dømt for en forbrydelse, der har været forbundet med vold, kan forhøjes med indtil det halve. Det samme gælder, når en sådan lovovertrædelse begås over for en person, der efter karakteren af sit arbejde er særligt udsat for vold. Der tilsigtes en forhøjelse af straffen med omkring en tredjedel.

4. Lov nr. 369 af 18. maj 1994 (Rejsedommerordning, forkyndelse, udeblivelsesdomme i straffesager samt lønindeholdelse for bøder, sagsomkostninger og konfiskerede beløb m.v.) Ved loven nyaffattes 52, stk. 4-7, og 71, stk. 3. Desuden indsættes 52, stk. 3. Efter loven kan sagsomkostninger i straffesager, der forfølges af det offentlige, bøder i sådanne sager og konfiskerede beløb inddrives ved indeholdelse i løn m.v. efter reglerne om inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven. Inddrivelsen ved lønindeholdelse foretages af politiet. Justitsministeren kan fastsætte nærmere regler om gennemførelsen af lønindeholdelsen. Bestemmelsen omfatter både bødedomme og inden- og udenretlige bødevedtagelser. Både straffedom om konfiskation af et pengebeløb og vedtagelse af konfiskation af et pengebeløb vil på tilsvarende måde efter bestemmelsen kunne tvangsfuldbyrdes enten ved udpantning eller ved lønindeholdelse. Endvidere bemyndiges justitsministeren til at fastsætte nærmere regler om antagelse og vederlæggelse af bistandsværger samt om disses opgaver og nærmere beføjelser. 5. Lov nr. 431 af 1. juni 1994 (Forvoldelse af fare for smitte med livstruende og uhelbredelig sygdom) Ved loven indsættes 252, stk. 2, og det gøres strafbart på hensynsløs måde gentagne gange eller under i øvrigt skærpende omstændigheder at forvolde fare for, at nogen smittes med en livstruende og uhelbredelig sygdom. 6. Lov nr. 1100 af 21. december 1994 (Besiddelse af børnepornografi) Ved loven indsættes 235, stk. 2. Loven har til formål at øge beskyttelsen af børn mod seksuelt misbrug ved at kriminalisere besiddelse af grovere, børnepornografisk materiale. Loven indebærer, at det gøres strafbart at besidde fotografier, film eller lignende af børn, der har samleje, anden kønslig omgængelse end samleje eller kønslig omgang med dyr, eller som anvender genstande på groft utugtig måde. 7. Lov nr. 309 af 17. maj 1995 (Racediskrimination) Ved loven indsættes 266 b, stk. 2, hvorefter det ved straffens udmåling skal betragtes som en skærpende omstændighed, at forholdet har karakter af propagandavirksomhed. 2

8. Lov nr. 388 af 22. maj 1996 (Datakriminalitet) Ved loven nyaffattes straffelovens 163 om urigtige skriftlige erklæringer, således at det også bliver strafbart at afgive sådanne urigtige erklæringer ved andet læsbart medie, f.eks. på en edb-diskette eller ved elektronisk post. Formålet med lovforslaget er at ajourføre bl.a. bestemmelserne i straffeloven om datakriminalitet m.v. i lyset af den teknologiske udvikling. 9. Lov nr. 274 af 15. april 1997 (Samfundstjeneste og forstærket indsats mod seksualforbrydere) Ved loven nyaffattes 16, 63, stk. 3 og 4, og 64. Desuden indsættes 63, stk. 2, og 70, stk. 2. Loven styrker mulighederne for anvendelse af samfundstjeneste, idet straffelovens regler om samfundstjeneste justeres, således at domstolene får mulighed for at anvende samfundstjeneste oftere. Straffelovens 64 ændres, således at det i videre omfang bliver muligt sammen med en betinget dom om samfundstjeneste at idømme en kort ubetinget frihedsstraf eller en bøde. Desuden ændres straffelovens 63, stk. 3, således at der til en dom til samfundstjeneste kan knyttes flere former for vilkår end efter de gældende regler. Loven gennemfører endvidere initiativer med henblik på en forstærket indsats mod seksualforbrydelser, herunder navnlig seksualforbrydelser mod børn. Der sker en mindre lempelse af betingelserne for anvendelse af forvaring efter straffelovens 70 for så vidt angår grove seksualforbrydelser, idet der tilføjes et nyt stk. 2, som indeholder de lempeligere betingelser for idømmelse af forvaring for disse lovovertrædelser. Der gennemføres samtidig en sproglig modernisering af straffelovens bestemmelser om åndssvage lovovertrædere i 68, 218, stk. 1, 219, 238, stk. 1, 254 og 261, stk. 2. Med loven tilsigtes ingen ændringer af de pågældende bestemmelsers hidtidige anvendelsesområde. 10. Lov nr. 349 af 23. maj 1997 (Styrkelse af retsstillingen for ofre for forbrydelser m.v.) Loven ændrer straffelovens 93, stk. 3, således at straffelovens 223, stk. 1, om samleje med en person, der er den skyldiges adoptivbarn, stedbarn eller plejebarn eller er betroet den pågældende til undervisning eller opdragelse, undergives en 10-årig forældelse. Loven udvider endvidere straffelovens 210 om incest til også at omfatte forhold til en person af samme køn. Desuden ændres reglen, således at anden kønslig omgængelse end samleje sidestilles med samleje i strafmæssig henseende. 3

11. Lov nr. 350 af 23. maj 1997 (Skærpelse af straffen for særlig grov vold og for besiddelse af knive og slagvåben, sikkerhedsmæssige krav til restaurationers indretning m.v.) Ved loven ændres straffelovens 245 og 246. Formålet med ændringerne er at skærpe straffen for den grove vold med meget betydelige følger. Strafskærpelsen skal ske med gennemgående 1 år i de tilfælde, der efter den nugældende praksis medfører fængsel på over 1 år. Loven indsætter et nyt punktum i straffelovens 245, stk. 1, der angiver det som en særligt skærpende omstændighed, at et legemsangreb, der er omfattet af 1. pkt. (legemsangreb af særlig rå, brutal eller farlig karakter eller mishandling) har haft betydelig skade på legeme eller helbred til følge. Desuden ændres straffelovens 245, stk. 2, som en konsekvens af ændringen af stk. 1. I 246 ændres ordene haft så alvorlige følger til haft så alvorlige skader eller døden til følge. Ændringen indebærer ikke ændringer i bestemmelsens anvendelsesområde, idet den tidligere formulering også omfatter tilfælde, hvor volden har medført, at offeret er afgået ved døden. Ændringen indebærer imidlertid en tydeligere angivelse af bestemmelsens anvendelse ved vold med døden til følge. 12. Lov nr. 411 af 10. juni 1997 (Styrkelse af politiets muligheder for at efterforske alvorlig kriminalitet, konfiskation, øget vidnebeskyttelse og skærpelse af straffen for våbenbesiddelse m.v.) Ved loven indsættes 76 a, som indebærer, at der skabes en udvidet adgang til at foretage konfiskation af udbytte fra kriminalitet, når tiltalte dømmes for en meget alvorlig overtrædelse, som erfaringsmæssigt kan give betydeligt udbytte. I denne situation kan der foretages hel eller delvis konfiskation af tiltaltes formue. Der kan dog ikke foretages konfiskation af formuegoder, som tiltalte sandsynliggør er lovligt erhvervet. Formuegoder erhvervet af tiltaltes ægtefælle eller samlever kan efter stk. 2 konfiskeres efter samme regler, medmindre de er erhvervet mere end 5 år før lovovertrædelsen eller på et tidspunkt, hvor ægteskabet eller samlivet ikke bestod. Der skabes endvidere adgang til at foretage konfiskation af formuegoder, som tiltalte inden for de seneste 5 år har overdraget til en juridisk person (selskaber m.v.), som den tiltalte eventuelt sammen med sine nærmeste har en bestemmende indflydelse på. Tilsvarende gælder, hvis tiltalte oppebærer en betydelig del af den juridiske persons indtægter. Straffelovens 77, stk. 1, hvorefter konfiskeret udbytte kan anvendes til dækning af forurettedes erstatningskrav i anledning af lovovertrædelsen, ændres, således at også beløb konfiskeret i medfør af straffelovens 76 a kan anvendes på denne måde. 4

Efter loven udvides kredsen af personer omfattet af straffelovens 123 til ud over et vidne og vidnets nærmeste også at omfatte andre med tilknytning til vidnet. Med loven indsættes desuden 192 a, som indeholder en højere strafferamme for særligt grove våbenlovsovertrædelser. Bestemmelsen omfatter indførelse, tilvirkning, besiddelse, bæren, anvendelse og overdragelse af våben eller eksplosivstoffer, som på grund af deres særdeles farlige karakter er egnede til at forvolde betydelig skade. 13. Lov nr. 412 af 10. juni 1997 (Grov miljøkriminalitet) Ved loven indsættes 196, hvorefter den, der under skærpende omstændigheder i strid med miljølovgivningen forurener luft, vand, jord eller undergrund med den følge, at der sker betydelig skade på miljøet eller fremkaldes nærliggende fare derfor, eller opbevarer eller bortskaffer affald eller lignende stoffer med den følge, at der sker betydelig skade på miljøet eller fremkaldes nærliggende fare derfor, straffes med fængsel indtil 6 år. Bestemmelsen indebærer ikke en udvidelse af, hvad der er strafbart inden for miljøområdet, idet strafansvar forudsætter, at handlingen eller undladelsen udgør en overtrædelse af særlovgivningen. 14. Lov nr. 403 af 26. juni 1998 (Revision af psykiatriloven mv.) Ved loven indsættes 73 a, hvorefter justitsministeren efter forhandling med socialministeren og sundhedsministeren kan fastsætte regler om meddelelse af tilladelse til udgang m.v. til personer, der er anbragt i hospital for sindslidende m.v. i henhold til en afgørelse truffet i medfør af 68 eller 69. Justitsministeren kan i den forbindelse fastsætte, at afgørelser, der træffes i medfør af disse regler, ikke kan indbringes for højere administrativ myndighed. 15. Lov nr. 473 af 1. juli 1998 (Tidsubegrænset opholdstilladelse, asyl, familiesammenføring og udvisning m.v.) Ved loven indsættes 125 a, hvorefter den, der under skærpende omstændigheder gør sig skyldig i menneskesmugling efter udlændingelovens 59, stk. 3, straffes med fængsel indtil 4 år. Bestemmelsen indebærer ikke en udvidelse af de strafbare forhold efter udlændingeloven, men er alene en overbygning på den gældende straffebestemmelse i udlændingelovens 59, stk. 3, og den skal alene anvendes, hvor der foreligger skærpende omstændigheder. 5

16. Lov nr. 141 af 17. marts 1999 (Afkriminalisering af prostitution m.v. samt kriminalisering af kunder til prostituerede under 18 år) Loven har to hovedelementer. Loven afkriminaliserer for det første prostitution m.v. ved at ophæve straffelovens 199 om straf for den, der overtræder et påbud om at søge lovligt erhverv. I tilknytning hertil ophæves straffelovens 229, stk. 3-5, således at det ikke længere er strafbart at lade sig underholde af eller dele bolig med en prostitueret kvinde, når der ikke er tale om udnyttelse af den prostituerede. Denne del af loven sættes efter ønske fra Færøerne ikke i kraft. Loven gør det for det andet strafbart at være kunde til en mandlig eller kvindelig prostitueret under 18 år. Der foreslås indført en ny bestemmelse i straffelovens 223 a om straf for den, der som kunde har samleje eller anden kønslig omgængelse end samleje med en mandlig eller kvindelig prostitueret under 18 år. Den foreslåede bestemmelse omfatter også homoseksuel prostitution. Desuden ophæves straffelovens 198. Disse dele af loven sættes i kraft for Færøerne. 17. Lov nr. 228 af 4. april 2000 (Grov momssvig, EU-svig og bestikkelse af udenlandske tjenestemænd m.v.) Loven har til formål at styrke det strafferetlige værn mod momssvig, EU-svig og bestikkelse. Loven indeholder følgende hovedelementer: - Grov momssvig indsættes i straffelovens 289 på lige fod med grov skattesvig, således at strafferammen er fængsel i 4 år. - Forældelsesfristen for momsovertrædelser, hvorved nogen unddrager sig betaling af afgift, eller som medfører, at nogen uberettiget opnår betaling af afgift, forlænges fra 5 år til 10 år. - Aktiv bestikkelse af (dvs. ydelse af bestikkelse til) udenlandske tjenestemænd og tjenestemænd ved internationale organisationer (EU, NATO, FN m.v.) gøres strafbart på lige fod med bestikkelse af danske tjenestemænd (straffelovens 122). Samtidig udgår kravet om pligtstridig handlemåde. 6

- Passiv bestikkelse (modtagelse af bestikkelse) gøres strafbart for udenlandske tjenestemænd og tjenestemænd ved internationale organisationer (EU, NATO, FN m.v.) på samme måde, som det, der i dag gælder for danske tjenestemænd (straffelovens 144). - EU-svig kriminaliseres ved en selvstændig generel bestemmelse i straffelovens 289 a. - Strafmaksimum for aktiv og passiv bestikkelse i den private sektor (returkommission) forhøjes fra fængsel i 6 måneder til fængsel i 1 år og 6 måneder (straffelovens 299). Samtidig sker der en mindre udvidelse af det strafbare område (også andre fordele end formuefordele kan efter forslaget udgøre strafbar returkommission). - Der indføres hæleriansvar i tilfælde, hvor førforbrydelsen er aktiv eller passiv bestikkelse i den offentlige sektor eller EU-svig. - Der indføres ansvar for juridiske personer (selskaber m.v.) for så vidt angår aktiv bestikkelse i den offentlige og private sektor og EU-svig. Endvidere indføres der et sådant selskabsansvar for hæleri med hensyn til aktiv og passiv bestikkelse i den offentlige sektor og EU-svig (straffelovens 306). 18. Lov nr. 230 af 4. april 2000 (Udvidet brug af samfundstjeneste og betingede domme med vilkår om alkoholistbehandling for spirituskørsel) Ved loven ændres 57, stk. 1 og 2, 61, stk. 2, 63, stk. 1, 3 og 4, og 66 stk. 2. Loven indeholder tre hovedelementer: - Der indføres mulighed for at idømme samfundstjeneste i stedet for kortere ubetingede frihedsstraffe (10-60 dage) for spiritus- eller promillekørsel. I den forbindelse forudsættes mindstetallet for samfundstjeneste nedsat fra 40 til 30 timer. Foruden samfundstjeneste forudsættes idømt en tillægsbøde svarende til bøderne for mindre grove tilfælde af spiritus- eller promillekørsel. Regler og praksis med hensyn til frakendelse af førerretten opretholdes uændret. - Spritbilister med et dokumenteret behandlingskrævende alkoholmisbrug, som efter gældende praksis ville blive idømt en ubetinget frihedsstraf for spirituskørsel på op til 60 dage, skal i stedet kunne idømmes en betinget dom med vilkår om en struktureret, kontrolleret alkoholistbehandling af mindst 1 års varighed og betaling af en tillægsbøde svarende til halvdelen af den sædvanlige bøde for spirituskørsel. - Der lægges op til en generelt øget anvendelse af samfundstjeneste på det eksisterende anvendelsesområde, det vil navnlig sige berigelseskriminalitet. 7

19. Lov nr. 425 af 31. maj 2000 (Skærpelse af strafniveauet for ulovlig beskæftigelse af udlændinge, Danmarks indtræden i det praktiske Schengensamarbejde, præcisering af Udlændingestyrelsens og politiets underholdsforpligtelse m.v.) Der foretages en konsekvensændring af straffelovens 125 a om menneskesmugling, som følge af en ændring af udlændingelovens 59. 20. Lov nr. 428 af 31. maj 2000 (Varetægtsfængsling i isolation, varetægtsfængsling under domsforhandlingen, vidnebeskyttelse, vidneudelukkelse for præster fra andre trossamfund, afhøringer i sager ved Højesteret, behandling af retssager uden for retskredsen af lokalemæssige grunde samt klager over anklagemyndighedens sagsbehandling m.v.) Ved loven ændres 86, stk. 1. Der indføres en særlig regel om fastsættelse af varetægtsfradraget i sager, hvor varetægtsfængslingen er udstået i isolation, som indebærer, at der ved opgørelsen af varetægtsfradraget sker en forhøjelse af dette fradrag med en dag for hvert påbegyndt tidsrum af tre døgn, hvori den dømte har været isoleret efter rettens bestemmelse. 21. Lov nr. 433 af 31. maj 2000 (Ændringer som følge af straffuldbyrdelsesloven, afskaffelse af hæftestraffen og prøveløsladelse af dømte) Loven gennemfører de ændringer i bl.a. straffeloven, der er nødvendige som følge af straffuldbyrdelsesloven. Desuden afskaffes hæftestraffen. Herudover indeholder loven en prøveløsladelsesordning for livstidsdømte. Det foreslås, at der gives mulighed for prøveløsladelse af livstidsdømte, når 12 år af en straf på livstid er udstået. Loven sættes alene delvis i kraft, idet de ændringer, som følger af straffuldbyrdelsesloven ikke sættes i kraft, da straffuldbyrdelsesloven ikke er sat i kraft for Færøerne. En række ændringer som følge af afskaffelsen af hæftestraffen sættes i kraft. Den nugældende 40 a vedrørende betinget benådning erstattes endvidere af 40 a vedrørende prøveløsladelse som affattet ved lov nr. 219 af 31. marts 2004, jf. punkt 36 i dette notat. Det bemærkes, at det kræver en ændring af lov for Færøerne om rettens pleje at sætte den del af ændringsloven i kraft, som vedrører afskaffelsen af hæftestraffen. Et lovforslag herom er forelagt Hjemmestyret i februar 2009. 22. Lov nr. 438 af 31. maj 2000 (Tidsbegrænsning af foranstaltninger efter straffelovens 68 og 69) Ved loven indsættes 68 a, 69 a og 72, stk. 2. 72, stk. 1, nyaffattes og der ændres i 73, stk. 1, og 97, stk. 2. Desuden ophæves 69, stk. 2. Loven indebærer, at de foranstaltninger, 8

som psykisk afvigende lovovertrædere idømmes i stedet for straf, gøres tidsbegrænsede, når foranstaltningen vedrører kriminalitet, der ikke er personfarlig. For de foranstaltninger, der medfører eller kan medføre institutionsanbringelse, fastsættes efter loven en længstetid for foranstaltningen på 5 år. Retten kan dog under særlige omstændigheder beslutte at fastsætte en ny længstetid på 2 år. For de foranstaltninger, der hverken medfører eller kan medføre institutionsanbringelse, fastsættes efter loven en længstetid på 3 år. Retten kan dog under særlige omstændigheder beslutte at fastsætte en ny længstetid på 2 år. Der foreslås en absolut overgrænse på 5 år for denne type foranstaltninger. For foranstaltninger, der idømmes på ubestemt tid som følge af, at der er tale om personfarlig kriminalitet, medfører loven, at anklagemyndigheden skal indbringe spørgsmålet om ændring eller endelig ophævelse for retten 5 år efter afgørelsen, medmindre spørgsmålet har været forelagt retten inden for de sidste 2 år. Derefter skal spørgsmålet forelægges retten mindst hvert andet år. Endelig lovfæstes anklagemyndighedens pligt til at påse, at en foranstaltning efter straffelovens 68, 69 eller 70 ikke opretholdes i længere tid og i videre omfang end nødvendigt. 23. Lov nr. 280 af 25. april 2001 (Gennemførelse af EU-rammeafgørelse om styrelse af beskyttelsen mod falskmøntneri, 1. tillægsprotokol til den europæiske konvention om overførelse af domfældte og FN-konventionen til bekæmpelse af terrorbombninger samt ændringer som følge af afskaffelsen af hæftestraffen m.v.) Ved loven nyaffattes 306, og der ændres i 10 a, stk. 2, 122, 134 b, stk. 1, 144, 230, 231, 235, stk. 1 og 2, og 289 a, stk. 1. Loven indebærer bl.a., at straffelovens 306 ændres, så der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i 5. kapitel for overtrædelser af straffeloven, der er begået for at skaffe den juridiske person vinding. 24. Lov nr. 461 af 7. juni 2001 (Ændringer som følge af børneloven m.v.) Ved loven ophæves straffelovens 214 om strafansvar for den, som forvansker beviset for en persons familiestilling ved urigtig eller ufuldstændig anmeldelse til den myndighed, der modtager fødselsanmeldelser. Desuden ophæves 255 om bl.a. strafansvar for den mand, som modvilligt unddrager sig fra at yde en af ham udenfor ægteskab besvangret kvinde, den til hendes nedkomst fornødne hjælp, hvis hun derved kommer i nød. 9

25. Lov nr. 465 af 7. juni 2001 (Hæleri og anden efterfølgende medvirken) Loven ændrer straffelovens regler om hæleri, idet kriminaliseringen af hæleri med en ny bestemmelse i straffelovens 290 udvides til at omfatte hæleri med hensyn til udbytte fra alle strafbare lovovertrædelser. Endvidere indeholder loven visse mindre lovtekniske ændringer af straffeloven i tilknytning til ændringen af hæleribestemmelsen. Det drejer sig om en sammenlægning af straffelovens kapitel 28 og 29 til ét fælles kapitel, der benævnes Formueforbrydelser. Desuden ophæves straffelovens 290, stk. 1, 292, stk. 2, og 300, stk. 2, om påtalebegæring, og straffelovens 290, stk. 2, 213, stk. 2, og 262, stk. 2, om påtalebortfald efter den forurettedes begæring flyttes til en bekendtgørelse udstedt af Rigsadvokaten om politimestrenes og statsadvokaternes adgang til at frafalde tiltale. 26. Lov nr. 468 af 7. juni 2001 (Forvoldelse af fare for smitte med en livstruende og uhelbredelig sygdom) Ved loven nyaffattes 252, stk. 2, og 252, stk. 3, indsættes. Loven medfører, at den dagældende bestemmelse i straffelovens 252, stk. 2, om forvoldelse af fare for smitte med en livstruende og uhelbredelig sygdom blev suppleret med et stykke 3, som indeholder en bemyndigelse til justitsministeren til efter forhandling med sundhedsministeren at fastsætte, hvilke sygdomme der skal være omfattet af bestemmelsen. Det er fortsat alene livstruende og uhelbredelige sygdomme, der kan være omfattet af straffelovens 252, stk. 2. Det er imidlertid ikke som tidligere en betingelse, at det er overvejende sandsynligt, at den smittede afgår ved døden inden for maksimalt 10-15 år. For det andet fjernes den tidligere gældende betingelse om, at det kun var ved udsættelse for smitte gentagne gange eller under i øvrigt særligt skærpende omstændigheder, der kunne straffes. Fremover vil straffebestemmelsen således også kunne anvendes, hvor f.eks. en hivsmittet i et enkeltstående tilfælde har haft ubeskyttet samleje med en rask person. 27. Lov nr. 469 af 7. juni 2001 (Ungdomskriminalitet) Ved loven indsættes 74 a, og 89 a nyaffattes. Desuden ændres i 88, stk. 5, 95 og 97, stk. 2. Loven medfører, at der i straffeloven indføres en ny ungdomssanktion i form af en struktureret, kontrolleret socialpædagogisk behandling af 2 års varighed for de 15-17-årige. Hovedelementerne i sanktionen er et indledende ophold i en sikret institution (typisk af 2 måneders varighed), derefter et længerevarende ophold i en almindelig døgninstitution eller godkendt opholdssted, afsluttende med en ambulant fase/udslusningsfase. 10

Den samlede varighed af sanktionen er 2 år. Den samlede længstetid for ophold i institution/opholdssted er 1 år og 6 måneder, heraf højst 12 måneder i en sikret institution. Der opstilles fire kriterier med henblik på afgrænsning af den personkreds, som ungdomssanktionen skal kunne anvendes over for: Et objektivt alderskriterium, et kriterium, der knytter sig til gerningsmandens personlige forhold, et kriterium, der angår kriminalitetens art, og et kriterium, der knytter sig til den straf, den unge lovovertræder ellers ville blive idømt. 28. Lov nr. 258 af 8. maj 2002 (Gennemførelse af EU-retshjælpskonventionen, den 2. tillægsprotokol til Europarådets retshjælpskonvention og EU-rammeafgørelse om fælles efterforskningshold) Ved loven ændres 158, stk. 1, således at bestemmelsen også kommer til at omfatte falsk forklaring, der afgives ved anvendelse af telekommunikation. 29. Lov nr. 378 af 6. juni 2002 (Gennemførelse af FN-konventionen til bekæmpelse af finansiering af terrorisme, gennemførelse af FN s Sikkerhedsråds resolution nr. 1373 (2001) samt øvrige initiativer til bekæmpelse af terrorisme m.v.) Ved loven nyaffattes 114, 183 a og 306. Desuden indsættes 114 a-114 e og 192 a, stk. 2, og der ændres i 27, stk. 1, 77 a, 93, stk. 1 og 192 a, stk. 1. Med loven indsættes en udtrykkelig hjemmel til at straffe juridiske personer for forsøg. Adgangen til at foretage konfiskation efter straffelovens 77 a udvides til også at omfatte andre formuegoder, herunder penge. Straffelovens 93, stk. 1, ændres, således at juridiske personers strafansvar forældes efter de samme regler, som gælder for fysiske personer, dog således at reglen i 93, stk. 1, nr. 1, 2. led, om 2-årig forældelse, hvis der konkret er forskyldt bødestraf ikke finder anvendelse ved juridiske personers strafansvar. Der indsættes en særlig terrorismeparagraf i straffelovens 114. Den hidtil gældende 114 bevares, men flyttes til 114 c og d. Det gøres endvidere med en ny 114 a strafbart at yde eller formidle økonomisk støtte til terrororganisation eller på anden måde medvirke til at fremme den kriminelle virksomhed. 114 b er ligeledes ny og indeholder en udvidet medvirkensregel. Den omfatter enhver form for støtte til terrororganisationer eller til organisationer, der fremmer terrorhandlinger, selvom støtten ikke kan henføres til konkrete terrorhandlinger. 11

Desuden indsættes en ny bestemmelse i straffelovens 114 e om ikkespredning af masseødelæggelsesvåben. Den eksisterende bestemmelse i straffelovens 183 a om kapring af fly og skibe udvides til også at omfatte andre kollektive transportmidler og godstransportmidler. Strafferammen i 192 a for grove våbenlovsovertrædelser hæves fra 4 år til 6 år. Straffelovens 306 ændres, således at kravet om, at lovovertrædelsen skal være begået for at skaffe den juridiske person vinding, ophæves. Samtidig ophæves stk. 2, hvorefter juridiske personer kan straffes for forsøg på straffelovsovertrædelser, idet reglerne flyttes til 27. 30. Lov nr. 380 af 6. juni 2002 (Skærpelse af straffen for voldtægt, vold, uagtsomt manddrab, uagtsom betydelig legemsbeskadigelse, forsætlig fareforvoldelse, biltyveri, grov forstyrrelse af ro og orden, menneskesmugling og menneskehandel) Ved loven nyaffattes 125 a. 262 a og 293 a indsættes, og der ændres i en række bestemmelser i forbindelse med forhøjelser af strafferammerne. Strafmaksimum i straffelovens 125 a om menneskesmugling under skærpende omstændigheder forhøjes fra 4 til 8 års fængsel. Strafmaksimum i straffelovens 134 a om deltagelse i grov forstyrrelse af ro og orden på offentligt sted forhøjes fra 6 måneders fængsel til fængsel i 1 år og 6 måneder. Med loven forhøjes strafferammen i straffelovens 216, stk. 1, for voldtægt uden skærpende omstændigheder fra 6 til 8 års fængsel. Strafferammen i straffelovens 216, stk. 2, for voldtægt af særlig farlig karakter forhøjes fra 10 til 12 års fængsel. Der tilsigtes en generel forhøjelse af straffen for voldtægt i størrelsesordenen 1 år i forhold til det hidtidige niveau. Strafferammen for simpel vold efter straffelovens 244 forhøjes fra fængsel indtil 1 år og 6 måneder til fængsel indtil 3 år. Endvidere forhøjes strafmaksimum i straffelovens 245 om kvalificeret vold fra 4 til 6 års fængsel. Strafferammen i straffelovens 246 om bl.a. vold med døden til følge forhøjes fra 8 til 10 års fængsel. Der tilsigtes en generel forhøjelse af strafniveauet med omkring en tredjedel. Strafferammen for uagtsomt manddrab, uagtsom betydelig legemsbeskadigelse og forsætlig fareforvoldelse (straffelovens 241, 249 og 252) forhøjes fra fængsel indtil 4 år til fængsel indtil 8 år. Ændringen tilsigter en skærpelse af straffen for uagtsomt manddrab, uagtsom le- 12

gemsbeskadigelse og forsætlig fareforvoldelse, der sker i forbindelse med spirituskørsel eller særlig hensynsløs kørsel. Desuden styrkes det strafferetlige værn mod handel med mennesker med henblik på seksuel og anden udnyttelse ved at indsætte en særlig bestemmelse om menneskehandel i en ny 262 a i straffeloven med en strafferamme på fængsel indtil 8 år. Endvidere indsættes en særlig bestemmelse om brugstyveri af motorkøretøjer i en ny 293 a i straffeloven, hvorefter normalstrafferammen er bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder. Straffen kan bl.a. i gentagelsestilfælde stige til fængsel i 4 år. 31. Lov nr. 382 af 6. juni 2002 (Fangeflugt og begrænsning i indsattes adgang til aktindsigt m.v.) Ved loven nyaffattes 124, stk. 1, og 124, stk. 3, indsættes. Desuden ændres i 83, stk. 2. Loven medfører bl.a., at der indsættes en ny bestemmelse i straffelovens 124, som gør det strafbart for anholdte eller fængslede at flygte. 32. Lov nr. 228 af 2. april 2003 (Børnepornografi, seksuel udnyttelse af børn, salg af børn og gennemførelse af straffesager om seksuelt misbrug af børn m.v.) Ved loven nyaffattes 223 a, 230 og 235. Desuden ændres 94, stk. 4. Med loven udvides bestemmelsen i straffelovens 94, stk. 4, således, at forældelsesfristen i sager om menneskehandel, hvor forurettede er under 18 år, tidligst skal regnes fra den dag, den forurettede fylder 18 år. Nyaffattelsen af 223 a medfører således, at den, der som kunde mod betaling eller løfte om betaling har samleje med en person under 18 år, straffes, og at det ikke længere er et krav, at personen under 18 år helt eller delvist ernærer sig ved prostitution. Strafferammen i straffelovens 230 forhøjes til fængsel indtil 6 år. Straffelovens 235, stk. 1, udvides fra kun at omfatte børn til at omfatte alle personer under 18 år, og bestemmelsen udvides til at omfatte enhver udbredelse af enhver form for utugtig, visuel gengivelse af personer under 18 år. Straffelovens 235, stk. 2, om besiddelse af børnepornografi udvides til at omfatte besiddelse af som udgangspunkt enhver form for utugtige visuelle gengivelser af personer under 18 år. 13

33. Lov nr. 386 af 28. maj 2003 (Kvindelig omskæring) Ved loven indsættes 7, stk. 3. Desuden nyaffattes 245 a, og 10, stk. 2, og 94, stk. 4, og endvidere ændres 246. Straffelovens 7 ændres således, at det almindelige krav om dobbelt strafbarhed for handlinger, der er foretaget i udlandet, ikke gælder ved kvindelig omskæring. Bestemmelsen indebærer, at danske statsborgere og personer, som er bosat i den danske stat, kan straffes for sådanne handlinger og medvirken hertil, selv om handlingen ikke er strafbar i det land, hvor den er foretaget. Ændringen i 10, stk. 2, indebærer, at danske domstole ved strafudmålingen i sager om kvindelig omskæring, der er foretaget i et land, hvor forholdet er strafbart, ikke vil være bundet af det udenlandske strafmaksimum. Straffelovens 94, stk. 4, ændres, således at forældelsesfristen for strafansvaret ved kvindelig omskæring tidligst kan begynde at løbe fra den dag, den omskårne pige fylder 18 år. Der indsættes endelig en ny, særlig bestemmelse i straffelovens 245 a om kvindelig omskæring. Med bestemmelsen fremgår det udtrykkeligt af straffeloven, at enhver form for kvindelig omskæring er strafbar, og at pigen eller forældrene ikke i noget tilfælde kan give samtykke til indgrebet med den virkning, at det bliver straffrit. 34. Lov nr. 436 af 10. juni 2003 (Bekæmpelse af rockerkriminalitet og anden organiseret kriminalitet) Ved loven ændres straffelovens 76 a om såkaldt udvidet udbyttekonfiskation, således at det bliver muligt at foretage udvidet udbyttekonfiskation i forbindelse med overtrædelse af lovgivningen om euforiserende stoffer samt straffelovens 289 om moms- og skattesvig og indsmugling af særlig grov karakter. 35. Lov nr. 218 af 31. marts 2004 (Ændring af strafferammer og bestemmelser om straffastsættelse) Ved loven foretages en række ændringer som følge af en modernisering af strafferammerne i straffeloven, herunder nyaffattes 80-84. For det første indføres nye bestemmelser om straffens fastsættelse til afløsning af straffelovens 80. Formålet med de nye bestemmelser er på baggrund af den eksisterende retspraksis om straffelovens 80 at lovfæste, hvilke hovedhensyn der skal indgå ved straffastsættelsen ( 80), samt at opregne de forhold, der i almindelighed skal indgå som henholdsvis skærpende og formildende omstændigheder ved straffastsættelsen ( 81-82). 14

Loven indeholder endvidere en række konsekvensændringer og teknisk begrundede forenklinger af normal- og sidestrafferammer, der navnlig afspejler nyaffattelsen af 80-82. Straffelovens bestemmelser om gentagelsesvirkning skærpes således, at adgangen til at anvende lovbestemmelser om et forhøjet strafmaksimum i gentagelsestilfælde udvides. Der kan lægges vægt på tidligere straffedomme, uanset om kriminaliteten er begået før eller efter, at den pågældende fyldte 18 år. Tidligere straffedomme kan tillægges gentagelsesvirkning i op til 10 år efter, at dommen er endeligt afsonet eller bortfaldet m.v. For det andet indeholder loven en række ændringer af straffelovens strafferammer, som navnlig er begrundet i hensynet til en bedre overensstemmelse mellem strafferammerne for de forskellige forbrydelsestyper og en nutidig retsopfattelse. Der er ikke tilsigtet ændringer i længden af de straffe, der udmåles. For det tredje forhøjes strafferammerne for nogle forbrydelsestyper med henblik på at skærpe straffene. Strafferammen i straffelovens 119 om vold mod tjenestemænd ændres fra 6 års fængsel til 8 års fængsel. Der tilsigtes en generel forhøjelse af straffen med omkring en tredjedel i forhold til den straf, der hidtil har været fastsat af domstolene. Forhøjelsen får også virkning for straffelovens 120 om vold mod tjenestemænd i forbindelse med opløb. Strafferammen i straffelovens 123 om trusler mod vidner ændres fra fængsel indtil 6 år til fængsel indtil 8 år. Også for disse sager tilsigtes en generel forhøjelse af straffen med omkring en tredjedel i forhold til det hidtidige niveau. Strafferammen for grov narkotikakriminalitet i straffelovens 191 forhøjes fra henholdsvis 6 og 10 års fængsel til 10 og 16 års fængsel. Forslaget tilsigter en større graduering af straffen i de groveste tilfælde af narkotikaforbrydelser. Strafmaksimum for groft tyveri efter straffelovens 286, stk. 1, forhøjes fra fængsel indtil 4 år til fængsel indtil 6 år. Ændringen tilsigter en større graduering af straffen i de groveste tilfælde af groft tyveri. 36. Lov nr. 219 af 31. marts 2004 (Tidlig prøveløsladelse af dømte) Ved loven indsættes 40 a, og der ændres i 40, stk. 1 og 6. Med loven indføres i straffelovens 40 a en mulighed for prøveløsladelse, når en indsat har udstået halvdelen af en fængselsstraf, hvis den pågældende enten har gjort en særlig indsats for at komme ud af kriminalitet og kvalificere sig til en kriminalitetsfri tilværelse, eller hvor det på grundlag af en samlet vurdering af den enkeltes personlige forhold, den begåede kriminalitet og afsoningsforløbet 15

findes unødvendigt, at den pågældende afsoner resten af straffen i fængsel, hvis der i stedet fastsættes vilkår om samfundstjeneste. 37. Lov nr. 352 af 19. maj 2004 (It-kriminalitet m.v.) Loven indsætter en række nye bestemmelser i straffeloven, som tager sigte på at beskytte informationssystemer, hvortil adgangen er beskyttet med kode eller anden særlig adgangsbegrænsning (eksempelvis passwords), herunder nyaffattes 172, 174, 193, 301, og der indsættes 169 a, 263 a, 299 a og b og 301 a. Strafferammen i straffelovens 263 om hacking hæves fra bøde eller fængsel indtil 6 måneder til bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder. Strafferammen for særligt grove tilfælde af hacking forhøjes desuden fra fængsel i 4 år til fængsel i 6 år, og bestemmelsen udvides til at finde anvendelse i tilfælde, hvor der er tale om hacking af mere systematisk eller grov karakter. Der indsættes en ny bestemmelse i straffelovens 263 a, som skal beskytte ikkekommercielle informationssystemer (eksempelvis en virksomheds edb-system). Bestemmelsen omhandler den, der uretmæssigt erhvervsmæssigt sælger eller i en videre kreds udbreder koder eller andre adgangsmidler, samt den, der uretmæssigt videregiver et større antal koder eller adgangsmidler. Bestemmelsen omhandler endvidere den, der uretmæssigt skaffer sig eller videregiver koder m.v. til et samfundsvigtigt informationssystem, som omfattet af straffelovens 193 eller et informationssystem, der indeholder personfølsomme oplysninger. Straffen er bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder og kan stige til fængsel indtil 6 år, hvis der foreligger særligt skærpende omstændigheder. Desuden indsættes i straffelovens 299 b en overbygningsbestemmelse om ophavsretskrænkelser af særlig grov karakter, som kan straffes med fængsel indtil 6 år. Der etableres herudover yderligere beskyttelse i straffeloven mod kriminalitet rettet mod betalingsmidler. Der indsættes en bestemmelse i straffelovens 169 a, der omhandler den, der uberettiget fremstiller, skaffer sig eller udbreder falske elektroniske penge med forsæt til, at disse anvendes som ægte elektroniske penge. Overtrædelse heraf straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder, og straffen kan stige til fængsel indtil 6 år, hvis der er tale om en handling af særlig grov beskaffenhed. Endvidere kriminaliserer en ny 301 i straffeloven den, som med forsæt til uretmæssig anvendelse fremstiller, skaffer sig, besidder eller videregiver oplysninger, der identificerer et betalingsmiddel, som er tildelt en anden, eller foretager fremstilling m.v. af såkaldt generere- 16

de betalingskortnumre dvs. betalingskortnumre, der er skabt ved hjælp af et edb-program, og som vil fremstå som ægte betalingskortnumre. Overtrædelse straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder og kan stige til fængsel indtil 6 år, hvis der foreligger særligt skærpende omstændigheder. Loven tager desuden sigte på i visse sammenhænge at sidestille den strafferetlige beskyttelse af elektroniske dokumenter med beskyttelsen af fysiske dokumenter. I den forbindelse ændres bl.a. straffelovens 171 om dokumentfalsk, således at det klart fremgår af bestemmelsens ordlyd, at den omfatter både skriftlige og elektroniske tilkendegivelser, der er bestemt til at tjene som bevis. Samtidig ændres strafferammen for dokumentfalsk til fængsel i 2 år, og kommer nu til at fremgå af straffelovens 172. Straffen kan stige til fængsel i 6 år, hvis der foreligger skærpende omstændigheder. Loven tager desuden sigte på at beskytte IT-systemer mod uberettiget angreb. Straffelovens 293, stk. 2, om rådighedshindring ændres således, at det med sikkerhed fremgår, at den også kan anvendes, hvis der er tale om elektroniske penge. Strafferammen hæves samtidig til bøde eller fængsel indtil 1 år, og straffen kan stige til fængsel indtil 2 år, hvis der foreligger særligt skærpende omstændigheder, herunder hvis der er tale om overtrædelser af mere systematisk eller organiseret karakter. Uberettiget angreb mod IT-systemer kan også have form af hærværk. Med loven ændres straffelovens 291, således at straffen for hærværk forhøjes til bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder. Grove tilfælde af hærværk, eller tilfælde, hvor der tidligere er begået lignende kriminalitet, skal kunne straffes med fængsel indtil 6 år. 38. Lov nr. 364 af 24. maj 2005 (Forældelse, skærpelse af straffen for falske afsonere m.v.) Ved loven nyaffattes 93, stk. 2 og 3, 94, stk. 5, og 97 a, stk. 1 og 2. Desuden indsættes 93 a, og der ændres i 93, stk. 1, og 164, stk. 3. Loven gennemfører en revision af straffelovens generelle regler om forældelse af strafansvar. For det første medfører loven, at forældelsesfristens længde i alle tilfælde er bestemt af strafmaksimum i den pågældende straffebestemmelse eller er fastsat direkte i loven. Loven indebærer samtidig, at der i alle tilfælde vil gælde samme forældelsesfrist for juridiske personer som for fysiske personer. For det andet medfører loven, at der for visse overtrædelser af skatte-, told-, afgifts- og tilskudslovgivningen fastsættes en minimumsforældelsesfrist på 5 år. 17

For det tredje medfører loven, at der ikke indtræder forældelse af strafansvar, når en konkret lovovertrædelse er omfattet af en af Danmark tiltrådt mellemfolkelig overenskomst, ifølge hvilken strafansvaret er uforældeligt. For det fjerde ændres bestemmelserne om afbrydelse af forældelsesfrister, således at forældelsesfristen afbrydes, når den pågældende gøres bekendt med, at vedkommende er sigtet for overtrædelsen. Samtidig ændres loven således, at fristafbrydelse i forhold til juridiske personer kan ske overfor personer, der efter de gældende regler i retsplejeloven kan modtage forkyndelser på den juridiske persons vegne. For det femte forlænges forældelsesfristen for bødestraffe, således at alle bøder under 10.000 kr. forældes efter 5 år, hvis der ikke forinden er indgivet begæring om udpantning, mens den tilsvarende forældelsesfrist for bøder over 10.000 kr. er 10 år. Forældelsesfristen for forvandlingsstraf for bøder ændres også, således at forvandlingsstraffen bortfalder efter 3 år for bøder under 10.000 kr., mens den bortfalder efter 5 år for bøder over 10.000 kr. Endelig foreslås strafferammen i straffelovens 164, stk. 3, om falske afsonere m.v. ændret fra 6 måneders fængsel til 1 års fængsel. Hermed tilsigtes en skærpelse af straffen for den, som tilskynder en anden til at afsone en fængselsstraf i sit sted, samt for falske afsonere. 39. Lov nr. 366 af 24. maj 2005 (Berigelseskriminalitet rettet mod offentlige midler, kriminalitet i juridiske personer, klagebegrænsning og hvidvaskning i spillekasinoer) Ved loven nyaffattes 289, 296, 297 og 302. Desuden indsættes 289 a, og der ændres i 76 a, stk. 1, og 270, stk. 1. Med loven etableres en ensartet strafferetlig beskyttelse mod berigelseskriminalitet rettet mod offentlige midler. Der indsættes i 289 en fælles overbygningsbestemmelse i straffeloven, som skal omfatte alle grove tilfælde af svindel med offentlige midler. Bestemmelsen finder kun anvendelse, hvis der er tale om grove overtrædelser. Bestemmelsen kan endvidere kun finde anvendelse, hvis der i den særlovgivning, der nærmere regulerer forholdet, er indsat en henvisning til straffelovens overbygningsbestemmelse. Straffen for overtrædelse af bestemmelsen er fængsel indtil 8 år. Desuden ændres straffelovens 289 a om EU-svig. Bestemmelsen udvides, så den også kommer til at omfatte svig med nationale midler. Bestemmelsen skal kun finde anvendelse, hvor der ikke i den relevante særlovgivning på området er en tilsvarende strafferetlig regulering, således at særlovgivningen i sig selv indeholder en fornøden strafferetlig beskyttelse. Straffen for overtrædelse er bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder. Loven indeholder desuden visse ændringer i straffelovens bestemmelser om kriminalitet i tilknytning til juridiske personer. Der indsættes en overbygningsbestemmelse i straffelovens 18

296 for grove overtrædelser af særlovgivning om visse nærmere angivne forhold angående juridiske personer. Desuden nyaffattes 297 således, at den viderefører den tidligere 296, stk. 1, nr. 1, for så vidt angår de dele, der ikke særligt relaterer sig til juridiske personer. Desuden ændres straffelovens 302 om visse regnskabsforbrydelser i overensstemmelse med systematikken i bogføringsloven, og således at overtrædelse af bogføringslovens regler om bl.a. edb-bogføring med sikkerhed bliver omfattet af bestemmelsen. 40. Lov om voldgift, lov nr. 553 af 24. juni 2005 Ved loven indsættes 304 a. Med loven kriminaliseres bestikkelse af voldgiftsdommere i straffeloven. Ændringen gør det muligt for Danmark at ratificere en tillægsprotokol til Europarådets strafferetskonvention om korruption. 41. Lov nr. 559 af 24. juni 2005 (Skærpelse af straffen for uagtsomt manddrab og uagtsom betydelig legemsbeskadigelse i forbindelse med særlig hensynsløs kørsel) Straffelovens 241 om uagtsomt manddrab og straffelovens 249 om uagtsom betydelig legemsbeskadigelse ændres, således at det fremhæves, at det ved strafudmålingen skal anses som en særligt skærpende omstændighed, at forholdet er begået i forbindelse med spirituskørsel eller særligt hensynsløs kørsel. Det forudsættes herved, at uagtsomt manddrab eller betydelig legemsbeskadigelse, der sker i forbindelse med særligt hensynsløs kørsel, fremover straffes lige så strengt som uagtsomt manddrab eller betydelig legemsbeskadigelse i forbindelse med spirituskørsel. Det forudsættes således, at der i retspraksis sker en forhøjelse af strafudmålingsniveauet i sager om uagtsomt manddrab i forbindelse med særlig hensynsløs kørsel, således at straffen forhøjes fra 6-8 måneders fængsel til som udgangspunkt 10-12 måneders fængsel. Der tilsigtes endvidere en tilsvarende forholdsmæssig forhøjelse i sager om uagtsom betydelig legemsbeskadigelse, der sker i forbindelse med særligt hensynsløs kørsel. 42. Lov nr. 1400 af 21. december 2005 (Skærpede regler om strafudmåling for forbrydelser begået med baggrund i den forurettedes lovlige ytringer i den offentlige debat) Ved loven ændres 81 og 125 a. Det fastsættes udtrykkeligt i straffelovens 81, at det ved udmåling af straffen for en forbrydelse i almindelighed skal anses som en skærpende omstændighed, hvis gerningen er begået med baggrund i den forurettedes lovlige ytringer i den offentlige debat. Det tilsigtes med bestemmelsen at regulere strafudmålingen inden for den 19

foreskrevne strafferamme for den pågældende forbrydelse. Adgangen til at anvende skærpede sidestrafferammer i de enkelte straffebestemmelser ændres ikke. 43. Lov nr. 540 af 8. juni 2006 (Dansk straffemyndighed ved seksuel udnyttelse af børn i udlandet) Ved loven nyaffattes 7, stk. 3, og der ændres i 10, stk. 2. Loven gør det muligt at straffe danske statsborgere og herboende udlændinge, der i udlandet foretager seksuel udnyttelse af børn, selv om den pågældende handling ikke er strafbar i det land, hvor den er begået. Straffelovens 7, stk. 3, ændres, således at der ikke stilles krav om dobbelt strafbarhed, hvis en dansk statsborger eller herboende udlænding har samleje eller anden kønslig omgængelse end samleje med et barn under 15 år, hvis vedkommende har samleje eller anden kønslig omgængelse med en prostitueret under 18 år, eller hvis vedkommende anvender børn eller unge under 18 år som pornomodeller. Endvidere ændres straffelovens 10, stk. 2, således at danske domstole for de bestemmelser om seksuelt misbrug af børn som med loven undtages fra kravet om dobbelt strafbarhed, ikke vil være bundet af strafmaksimum i gerningslandet i de tilfælde, hvor gerningsmanden havde dansk indfødsret eller var bosat i Danmark på gerningstidspunktet. 44. Lov nr. 542 af 8. juni 2006 (Styrkelse af indsatsen for at bekæmpe terrorisme m.v.) Ved loven nyaffattes 114 a og b og 183 a. Desuden indsættes 114 c-e og 192 b, og der ændres i 110 d, 114, stk. 1, og 114 f. Der indsættes en ny bestemmelse i straffelovens 114 a, der omfatter handlinger, som efter Europarådskonventionen skal anses for terrorhandlinger, og som ikke allerede er omfattet af terrorismebestemmelsen i 114. Formålet med bestemmelsen er at indføje en sidestrafferamme med mulighed for strafforhøjelse, når overtrædelse af nærmere angivne bestemmelser i straffeloven er begået under omstændigheder omfattet af de berørte artikler i en række nærmere opregnede internationale konventioner. Konventionerne er medtaget som bilag til anordningsudkastet. Endvidere indsættes to nye bestemmelser i straffelovens 114 c og d om henholdsvis hvervning og oplæring til at begå terrorhandlinger. I forlængelse heraf indsættes endvidere bestemmelser, der kriminaliserer den, der lader sig hverve eller oplære til at begå terrorhandlinger. Desuden indsættes en ny bestemmelse i 183 a, stk. 2, som sidestiller kapring af offshoreanlæg med kapring af bl.a. skibe, jf. straffelovens 183 a, stk. 1. 20

Endvidere indsættes en ny bestemmelse i straffelovens 192 b om besiddelse og anvendelse af radioaktive stoffer m.v. med forsæt til skade på andres person eller til betydelig skade på andres ting eller på miljøet. 45. Lov nr. 527 af 6. juni 2007 (Kriminalisering af at besidde mobiltelefoner i fængsler m.v.) Ved loven nyaffattes 124, stk. 4, og 135. Desuden indsættes 124, stk. 5. Der indføres en bestemmelse i straffelovens 124, stk. 4, som gør det strafbart uretmæssigt at besidde eller medtage mobiltelefoner og lignende kommunikationsudstyr i arresthuse og lukkede fængsler. 46. Lov nr. 316 af 30. april 2008 om ændring af straffeloven (Skærpelse af straffen for ulovlig tvang i forbindelse med indgåelse af ægteskab) Ved loven indsættes 260, stk. 2. Formålet med loven er at skærpe straffen for ulovlig tvang efter straffelovens 260 i forbindelse med indgåelse af ægteskab. 47. Lov nr. 490 af 17. juni 2008 om ændring af straffeloven og forskellige andre love (Dansk straffemyndighed) Ved loven nyaffattes 6-12. Med loven gennemføres en samlet revision af straffelovens regler om dansk straffemyndighed (jurisdiktion). Loven bygger på en betænkning fra Jurisdiktionsudvalget (betænkning nr. 1488/2007 om dansk straffemyndighed). Det bemærkes, at der i 6, nr. 2 og 3, tilføjes færøsk fartøj. 48. Lov nr. 494 af 17. juni 2008 om ændring af straffeloven og militær straffelov (Strafskærpelse for tortur) Ved loven indsættes 93 b, 157 a og b. Efter straffelovens 157 a skal det ved udmålingen af straffen for en overtrædelse af straffeloven anses som en skærpende omstændighed, hvis forbrydelsen er begået ved tortur. Bestemmelsen indeholder en definition af tortur, som er udformet i lyset af definitionen i FN s konvention af 10. december 1984 mod tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf (Torturkonventionen). Loven bygger på Straffelovrådets betænkning nr. 1494/2008 om en torturbestemmelse i straffeloven. 157 a er strafskærpelsesregel, som indebærer, at det ved strafudmålingen efter de enkelte bestemmelser i straffeloven skal anses for en skærpende omstændighed inden for den strafferamme, der gælder for den pågældende forbrydelse, at forholdet har haft karakter af tortur. 21

Efter bestemmelsen skal en overtrædelse af straffeloven anses for at være begået ved tortur, hvis den er begået i udøvelsen af dansk, udenlandsk eller international offentlig tjeneste eller hverv ved at tilføje en anden person skade på legeme eller helbred eller stærk fysisk eller psykisk smerte eller lidelse - for at skaffe oplysninger eller en tilståelse fra nogen, - for at afstraffe, skræmme eller tvinge nogen til at gøre, tåle eller undlade noget eller - på grund af den pågældendes politiske overbevisning, køn, race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering. Med loven indsættes desuden straffelovens 157 b, der indebærer, at alle bestemmelser i straffelovens kapitel 16 om forbrydelser i dansk offentlig tjeneste eller hverv mv. gælder tilsvarende i forhold til personer, der virker i udenlandsk eller international offentlig tjeneste eller hverv, hvis sådanne personer begår handlinger omfattet af 157 a. Der indsættes endvidere straffelovens 93 b, hvorefter forældelse ikke indtræder, når en lovovertrædelse er omfattet af straffelovens 157 a. 49. Lov nr. 498 af 17. juni 2008 om ændring af færdselsloven og straffeloven (Skærpede sanktioner for flugtbilister) Ved loven indsættes 253, stk. 2. Formålet med loven er at skærpe straffen for trafikanter i praksis typisk bilister der flygter fra et færdselsuheld. Efter det nye stk. 2 straffes den, som overtræder stk. 1 i forbindelse med flugt fra et færdselsuheld, hvorved nogen er tilføjet betydelig personskade, med fængsel indtil 2 år. 50. Lov nr. 500 af 17. juni 2008 om ændring af straffeloven, retsplejeloven, våbenloven og lov om fuldbyrdelse af straf m.v. (Styrkelse af indsatsen mod ulovlige skydevåben og knive på offentligt tilgængelige steder) Ved loven indsættes 192 a, stk. 1, og der ændres i 114 a. Efter 192 a, stk. 1, straffes den, som besidder, bærer eller anvender skydevåben i strid med lovgivningen om våben og eksplosivstoffer under særlig skærpende omstændigheder, med fængsel indtil 4 år, når overtrædelsen sker på offentligt tilgængeligt sted. Der lægges med bestemmelsen op til en væsentlig skærpelse af straffen både i tilfælde, hvor et skydevåben besiddes med tilhørende ammunition, og hvor skydevåbnet besiddes uden ammunition. Der lægges således op til, at straffen for besiddelse af ulovlige skydevåben på offentligt tilgængelige steder med tilhørende ammunition i førstegangstilfælde normalt vil være 6 måneders fængsel. Ved ulovlig besiddelse af skydevåben uden tilhørende ammunition vil straffen i førstegangstilfælde normalt være 4 måneders fængsel. I gentagelsestilfælde forudsættes straffen at være henholdsvis 8-10 måneders fængsel og 6-8 måneders fængsel. 22