DOMSTOLENS DOM (Tredje Afdeling) 15. juni 1988* I sag 101/87, angående en anmodning, som Højesteret i medfør af EØF-Traktatens artikel 177 har indgivet til Domstolen for i de for nævnte ret verserende sager P. Bork International A/S, under konkurs, biintervenient: Lønmodtagernes Garantifond mod Foreningen af Arbejdsledere i Danmark som mandatar for Birger E. Petersen, og Jens E. Olsen biintervenient: Lønmodtagernes Garantifond mod Junckers Industrier A/S, og * Processprog: Dansk. 3071
DOM AF 15. 6. 1988 SAG 101/87 Karl Hansen m.fl. biintervenient: Lønmodtagernes Garantifond mod Junckers Industrier A/S, og Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund i Danmark som mandatar for Anna Birthe Trabjerg og Mona Bring Mortensen biintervenient: Lønmodtagernes Garantifond Junckers Industrier A/S, mod at opnå en præjudiciel afgørelse vedrørende fortolkningen af visse bestemmelser i Rådets direktiv 77/187 af 14. februar 1977 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om varetagelse af arbejdstagernes rettigheder i forbindelse med overførsel af virksomheder, bedrifter eller dele af bedrifter (EFT L 61, s. 26), har DOMSTOLEN (Tredje Afdeling), sammensat af afdelingsformanden J. C. Moitinho de Almeida, dommerne U. Everling og Y. Galmot, generaladvokat: M. Darmon justitssekretær: ekspeditionssekretær H. A. Rühi 3072
efter at der er afgivet indlæg af: Lønmodtagernes Garantifond ved advokat Ulf Andersen, København, Junckers Industrier A/S ved advokat Troels Helmer Nielsen, København, Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber ved juridisk konsulent Dimitrios Gouloussis og Ida Langermann, Kommissionens Juridiske Tjeneste, på grundlag af retsmøderapporten og efter mundtlig forhandling den 9. marts 1988, og efter at generaladvokaten har fremsat forslag til afgørelse den 4. maj 1988, afsagt følgende Dom i Ved beslutning af 4. december 1985, indgået til Domstolen den 3. april 1987, har Højesteret i medfør af EØF-Traktatens artikel 177 forelagt et præjudicielt spørgsmål vedrørende fortolkningen af artikel 1, stk. 1, i Rådets direktiv 77/187 af 14. februar 1977 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om varetagelse af arbejdstagernes rettigheder i forbindelse med overførsel af virksomheder, bedrifter eller dele af bedrifter (EFT L 61, s. 26). 2 Spørgsmålet er blevet rejst under nogle sager anlagt dels af Foreningen af Arbejdsledere i Danmark mod P. Bork International A/S (herefter benævnt»pbi«) under konkurs, dels af en række arbejdstagere samt Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund i Danmark som mandatar for andre arbejdstagere mod Junckers Industrier A/S (herefter benævnt»ji«). 3073
DOM AF 15. 6. 1988 SAG 101/87 3 PBI lejede i april 1980 et bøgeskrælleri af Orehoved Træ- og Finérindustri A/S (herefter benævnt»otf«) og overtog samtidig personalet i virksomheden. I efteråret 1981 opsagde PBI lejemålet til ophør den 22. december 1981 og meddelte i løbet af december 1981 samtlige ansatte i virksomheden deres opsigelser med de dem tilkommende varsler. 4 Den 30. december 1981 købte JI den omhandlede virksomhed af OTF; overtagelsen skete den 4. januar 1982. Samme dag påbegyndte den nye ejer driften af virksomheden, som havde været ude af drift siden lejemålets ophør den 22. december 1981, og ansatte over halvdelen af det hidtidige personale i PBI, men intet nyt personale. 5 De fire hovedsager vedrører i det væsentlige spørgsmålet om, hvorvidt PBI's forpligtelser over for arbejdstagerne i virksomheden, navnlig med hensyn til løn og feriegodtgørelse, er overgået til JI som ny arbejdsgiver. 6 I en af sagerne har Foreningen af Arbejdsledere i Danmark som mandatar for en af de arbejdstagere, der blev afskediget af PBI og genansat af JI, rejst krav om betaling af løntilgodehavende og feriegodtgørelse over for PBI, som i mellemtiden var taget under konkursbehandling. Sagen blev i første instans behandlet af Skifteretten ved Sø- og Handelsretten i København, som gav sagsøgeren medhold med den begrundelse, at JPs erhvervelse af virksomheden ikke udgjorde en virksomhedsoverdragelse, som var omfattet af den danske lov til gennemførelse af direktiv 77/187, og at kravene derfor skulle honoreres af PBI's konkursbo. 7 I de tre andre sager har arbejdstagere, som blev afskediget af PBI og genansat af JI, derimod rejst krav om betaling af løntilgodehavender og feriegodtgørelse over for JI. Sø- og Handelsretten, som behandlede sagerne i første instans, frifandt sagsøgte med den begrundelse, at der ikke forelå en overdragelse af virksomheden, som var omfattet af den danske lov til gennemførelse af direktivet, og at PBI's forpligtelser derfor ikke var overgået til JI. 3074
8 Da Højesteret, som behandler sagerne som appelinstans, fandt, at det afhænger af fortolkningen af direktiv 77/187, hvorledes sagerne skal afgøres, har den udsat dem og forelagt Domstolen følgende præjudicielle spørgsmål :»Finder Rådets direktiv 77/187 af 14. februar 1977 anvendelse i tilfælde, hvor udlejeren af de til driften af en virksomhed hørende bygninger, installationer og maskiner efter opsigelse eller ophævelse af lejekontrakten og virksomhedens standsning modtager det udlejede tilbage og derefter overdrager dette til tredjemand, der kort efter genoptager driften af virksomheden, uden at der ansættes nyt personale, idet erhververen uden at der er indgået aftale herom hverken med den tidligere lejer eller overdrageren eller mellem disse indbyrdes genansætter godt halvdelen af de lønmodtagere, der var ansat i virksomheden af den tidligere lejer?«9 Vedrørende de faktiske omstændigheder i hovedsagerne, de omhandlede fællesskabsbestemmelser samt retsforhandlingernes forløb og de indlæg, der er indgivet til Domstolen, henvises i øvrigt til retsmøderapporten. Disse omstændigheder omtales derfor kun i det følgende, såfremt det på de enkelte punkter er nødvendigt for forståelsen af Domstolens argumentation. io Med det præjudicielle spørgsmål ønsker Højesteret i det væsentlige oplyst, om artikel 1, stk. 1, i Rådets direktiv 77/187 af 14. februar 1977 skal fortolkes således, at direktivet finder anvendelse i en situation, hvor ejeren af en virksomhed efter opsigelse eller ophævelse af en lejekontrakt atter overtager virksomheden for senere at sælge den til tredjemand, som kort tid efter fortsætter driften, der har været indstillet siden lejemålets ophør, med lidt over halvdelen af det af den tidligere lejer ansatte personale. 11 JI har foreslået, at spørgsmålet besvares benægtende og har som begrundelse herfor anført, dels at direktivet kun kan finde anvendelse, hvis der er indgået en aftale om overdragelse mellem den hidtidige og den nye arbejdsgiver, dels at man ikke kan tale om en fortsat bestående økonomisk enhed, når virksomhedens drift er blevet indstillet før overførslen. 3075
DOM AF 15. 6. 1988 SAG 101/87 i2 Derimod er Lønmodtagernes Garantifond, som er biintervenient i hovedsagerne, og Kommissionen af den opfattelse, at transaktioner som dem, der har fundet sted med henblik på videreførelse af den omhandlede virksomhed, udgør en sammenhængende overdragelse, som er omfattet af direktivets anvendelsesområde, til trods for, at overførslen er sket i to omgange. Kommissionen har desuden pointeret, at såfremt direktivet finder anvendelse, forudsætter dets artikel 4, stk. 1, at de arbejdstagere, som er blevet afskediget i strid med denne bestemmelse, må betragtes, som om de stadig er ansat i virksomheden. Det gælder navnlig med hensyn til arbejdstagere, som er blevet genansat af den nye arbejdsgiver efter at være blevet afskediget kort tid før overførslen. Selve den omstændighed, at de er blevet genansat af erhververen, udelukker i reglen, at afskedigelsen kan være sket af økonomiske, tekniske eller organisatoriske årsager, der medfører beskæftigelsesmæssige ændringer. i3 I den forbindelse bemærkes, at direktiv 77/187 efter Domstolens faste praksis, som senest er blevet bekræftet ved dom af 5. maj 1988 (Berg og Busschers, 144 og 145/87, Sml. s. 2559), har til formål at sikre, at arbejdstagernes rettigheder opretholdes, når virksomheden skifter indehaver, idet arbejdstagerne ifølge direktivet kan forblive ansat i virksomheden under den nye indehaver på de vilkår, der var aftalt med overdrageren. Direktivet må således finde anvendelse i alle de tilfælde, hvor der som led i et kontraktsforhold sker en udskiftning af den fysiske eller juridiske person, som er ansvarlig for virksomhedens drift, og som påtager sig en arbejdsgivers forpligtelser over for arbejdstagerne i virksomheden. H Heraf følger, at når lejeren, som har status som indehaver af virksomheden, ved lejekontraktens ophør mister denne status, og tredjemand senere erhverver den i medfør af en købsaftale indgået med ejeren, kan denne disposition falde ind under direktivets anvendelsesområde som fastlagt i artikel 1, stk. 1. Den omstændighed, at overførslen i et sådant tilfælde finder sted i to omgange i den forstand, at virksomheden først tilbageføres fra lejeren til ejeren, som dernæst overfører den til den nye ejer, udelukker ikke, at direktivet kan finde anvendelse, såfremt den pågældende virksomhed bevarer sin identitet. Dette er tilfældet, når det drejer sig om en fortsat bestående økonomisk enhed, hvis drift i form af de samme eller tilsvarende økonomiske aktiviteter faktisk fortsættes eller genoptages af den nye indehaver. is Ved bedømmelsen af, om disse betingelser er opfyldt, må der tages hensyn til alle de faktiske omstændigheder omkring overførslen, herunder om den nye indehaver 3076
har overtaget fysiske og immaterielle aktiver samt størstedelen af arbejdsstyrken, i hvor høj grad aktiviteterne før og efter overførslen er de samme, og hvor længe disse eventuelt har været indstillet i forbindelse med overførslen. i6 Specielt med hensyn til det sidste kriterium må det som Domstolen også allerede har gjort i dommen af 17. december 1987 (Ny Mølle Kro, 287/86, Sml. s. 5465) præciseres, at den omstændighed, at virksomheden midlertidigt var lukket på overførselstidspunktet og ikke havde nogen ansatte, ganske vist er et forhold, der skal tages i betragtning ved vurderingen af, om det er en fortsat bestående økonomisk enhed, som overføres. Men den midlertidige lukning og den heraf følgende omstændighed, at der ikke var ansat noget personale på overførselstidspunktet, kan ikke i sig selv udelukke, at der foreligger en overførsel af en virksomhed i direktivets artikel 1, stk. l's forstand. Dette gælder navnlig i en situation som den, der foreligger i hovedsagerne, hvor virksomhedens aktiviteter kun var afbrudt i en kortere periode, som desuden faldt sammen med juleferien. i7 I denne sammenhæng bemærkes endvidere, at direktiv 77/187 ifølge Domstolens praksis (jfr. den ovenfor nævnte dom i Ny Mølle Kro-sagen) medmindre andet udtrykkeligt er bestemt kun kan påberåbes af arbejdstagere, hvis arbejdskontrakt eller arbejdsforhold består på overførselstidspunktet. Spørgsmålet om, hvorvidt der består en arbejdskontrakt eller et arbejdsforhold på dette tidspunkt, skal bedømmes efter national ret, dog således at de præceptive regler i direktivet om beskyttelse af arbejdstagerne mod afskedigelse som følge af overførslen skal overholdes. is Som følge heraf skal de i virksomheden ansatte arbejdstagere, hvis arbejdskontrakt eller arbejdsforhold i strid med direktivets artikel 4, stk. 1, er blevet bragt til ophør på et tidligere tidspunkt end overførselstidspunktet, betragtes, som om de stadig var ansat i virksomheden på overførselstidspunktet, hvilket bl. a. bevirker, at arbejdsgiverens forpligtelser over for arbejdstagerne uden videre overgår fra overdrageren til erhververen i medfør af direktivets artikel 3, stk. 1. For at kunne afgøre, om afskedigelsen i strid med direktivets artikel 4, stk. 1 alene er begrundet i overførslen, må det tages i betragtning, under hvilke objektive omstændigheder 3077
DOM AF 15. 6. 1988 SAG 101/87 afskedigelsen er sket og navnlig i et tilfælde som det, der foreligger i denne sag om den har virkning fra et tidspunkt, der ligger tæt på overførselstidspunktet, og om de pågældende arbejdstagere er blevet genansat af erhververen. i9 Det tilkommer den nationale ret at foretage den vurdering af de faktiske omstændigheder, som er nødvendig for at kunne afgøre, om direktivet finder anvendelse, under hensyntagen til de af Domstolen angivne fortolkningselementer. 20 Det forelagte spørgsmål må derfor besvares med, at artikel 1, stk. 1, i Rådets direktiv 77/187 af 14. februar 1977 skal fortolkes således, at direktivet finder anvendelse i en situation, hvor ejeren af en virksomhed efter opsigelse eller ophævelse af en lejekontrakt atter overtager virksomheden for senere at sælge den til tredjemand, som kort tid efter fortsætter driften, der har været indstillet siden lejemålets ophør, med lidt over halvdelen af det af den tidligere lejer ansatte personale, såfremt virksomheden bevarer sin identitet. Sagens omkostninger 2i De udgifter, der er afholdt af Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber, som har afgivet indlæg for Domstolen, kan ikke godtgøres. Da sagens behandling i forhold til hovedsagernes parter udgør et led i de sager, der verserer for den nationale domstol, tilkommer det denne at træffe afgørelse om sagens omkostninger. På grundlag af disse præmisser kender DOMSTOLEN (Tredje Afdeling) vedrørende det spørgsmål, der er forelagt af Højesteret ved beslutning af 4. december 1985, for ret: 3078
Artikel 1, stk. 1, i Rådets direktiv 77/187 af 14. februar 1977 skal fortolkes således, at direktivet finder anvendelse i en situation, hvor ejeren af en virksomhed efter opsigelse eller ophævelse af en lejekontrakt atter overtager virksomheden for senere at sælge den til tredjemand, som kort tid efter fortsætter driften, der har været indstillet siden lejemålets ophør, med lidt over halvdelen af det af den tidligere lejer ansatte personale, såfremt virksomheden bevarer sin identitet. Moitinho de Almeida Everling Galmot Afsagt i offentligt retsmøde i Luxembourg den 15. juni 1988. J.-G. Giraud Justitssekretær J. C. Moitinho de Almeida Formand for Tredje Afdeling 3079