rushå 2012 Rushåndbog Bachelor i Erhvervsøkonomi (HA)
Studiestart 2012 VI GLÆDER OS TIL AT BYDE DIG VELKOMMEN TIL SDU 1
Studiestart 2012 Velkommen til studierne Bachelor i Erhvervsøkonomi (HA) på Syddansk Universitet, Odense. Denne rusbog er tænkt som introduktion til mange af de ting, du vil stifte bekendtskab med i den første tid og som et opslagsværk, hvori du i første omgang kan få svar på dine spørgsmål. Rusbogen er ligeledes en invitation til Rusturen, som finder sted d. 7-9. september - mere om Rusturen på de efterfølgende sider. Bogen er udarbejdet af de mennesker, som er involveret i Rusturen, og har til formål at give dig en god, detaljeret og aktuel information. For at rusbogen ikke skal være din eneste informationskilde bliver du tilknyttet minimum to tutorer, som vil være dig behjælpelig i den indledende fase af dit studie. Tutorerne møder du allerede til den officielle velkomst, og de vil ligeledes være med på Rusturen, hvor de vil fungere som holdkaptajn for dig og dit hold. Det hold, du skal følge, fremgår af det fremsendte velkomstbrev fra Det Samfundsvidenskabelige Fakultetet og består af de mennesker, som du skal have øvelser med det første år af dit studie. Det er derfor vigtigt, at du tager med på Rusturen og får mødt dine medstuderende, inden det for alvor begynder. 2
Den første dag 2012 Når vækkeuret ringer tirsdag d. 28. august, og du vågner op med svedige håndflader og sommerfugle i maven, så ved du, at du i dag skal begynde på Syddansk Universitet i Odense. Men bare rolig, der findes cirka 300 andre, der har det på samme måde. De skal nemlig også påbegynde en uddannelse under det Samfundsvidenskabelige Fakultet ved Syddansk Universitet, Odense. Inden den store dag oprinder, har du forhåbentligt modtaget et brev fra Universitetet, hvori der står hvor og hvornår du skal møde. Du vil på forhånd være delt ind i det, der kaldes øvelseshold, når du starter på studiet. Et øvelseshold består af ca. 25 studerende, som du skal have undervisning sammen med minimum det første semester. Det er også dette hold, som skal konkurrere mod de andre hold på Rusturen om at blive årets rushold. Efter opdelingen i hold vil der være en officiel velkomst med en række taler afholdt af dekanen, ældre studerende med flere. Dernæst vil dit hold få tildelt nogle tutorer, og I vil gå til et undervisningslokale, hvor tutorerne vil fortælle lidt om, hvad det vil sige at læse på Universitetet. Der vil desuden blive serveret frokost sponsoreret af Rustursforeningen. Tutorerne vil selvfølgelig hjælpe, hvis du skulle have nogle spørgsmål eller problemer. Tutorerne vil følge holdet gennem hele rusforløbet, og som regel holdes kontakten ved lige længe efter første semester. VIGTIGT!! Du skal møde den 28. august 2011 i lokale U45 kl. 10:00. Du kan se et kort over Universitetet bagerst i håndbogen. Det er vigtigt, at du reserverer hele dagen, da tutorer og lejrsjefer har planlagt middag og fest om aftenen. Holdene går ud og spiser hver for sig, hvorefter alle mødes på Club Retro til en kæmpe fest med masser af gode tilbud. Derfor husk at tage penge med til middagen og drinks i løbet af aftenen. 3
Rusturen 2012 Hvorfor tage på Rustur? Der er flere gode grunde til at tage med på Rusturen. Først og fremmest er der det altoverskyggende sociale aspekt, da du i tre dage sover, spiser, løser opgaver og fester med alle de andre, der starter på det samme studie som dig. Du vil under hele turen være tilknyttet en gruppe, som senere bliver dit øvelseshold. Dine tutorer vil på bedste vis styre gruppen igennem Rusturens store og små strabadser, svare på spørgsmål og i det hele taget være behjælpelig med alt mellem himmel og jord. Men Rusturen er ikke kun øl og hornmusik, den tjener også det formål, at du i løbet af de tre dage, som Rusturen varer, har mulighed for at finde ud af, hvem der er dine studiekammerater. Derudover kan du få svar på tvivlspørgsmål af både almen og faglig karakter. På turen vil du få mulighed for at møde de Faglige vejledere, som kan være behjælpelige med spørgsmål til studieordningen, studieopbygning, udlandsophold og overbygningsmuligheder med mere. Rusturen er frivillig - men det anbefales STÆRKT at deltage. Praktiske forhold Prisen for at deltage på Rusturen er 385 kr. og denne dækker bustransporten til og fra Strib Skole samt alt på turen, undtagen dit forbrug af sodavand, alkohol og chips, som sælges fra baren. Der vil ikke være mulighed for at betale med dankort eller hæve penge, så husk at medbringe rigeligt med kontanter. Du skal selv medbringe sovepose, liggeunderlag, håndklæder, regntøj, praktisk tøj og sko, sko til aktiviteter i hal, festtøj o. lign., medicin hvis det er nødvendigt, toiletsager, lommelygte, praktisk tøj i separat taske til omklædning fredag eftermiddag til udendørsaktiviteter (lange bukser, langærmet trøjer og lukkede sko) og hvad du ellers har brug for. Tilmelding og betaling til Rusturen sker mellem tirsdag d. 7. august og fredag den 7. September, når du møder på Universitetet. Det er ikke tilladt at medbringe egne drikkevarer på Rusturen. Afgang fra Universitetet i Odense fredag d. 7. september kl. 13.00 Hjemkomst til Universitetet i Odense søndag d. 9. september ca. kl. 14.30 Adressen på skolen er: Vester Skerninge Skole Faaborgvej 60 5762 Vester Skerninge Har du spørgsmål vedrørende Rusturen, er du altid velkommen til at ringe eller skrive til Rustursformand Søren Junker Jespersen. Telefonnummer samt mailadresse finder du på side 7. Deltager du ikke i Rusturen Selv om du ikke ønsker at deltage i Rusturen, bør du alligevel møde op på Syddansk Universitet i Odense tirsdag d. 28. august 2012. 4
Vigtige datoer 2012 Tirsdag d. 28. august. Du skal møde op i lokale U45 kl. 10:00. Hele eftermiddagen og aftenen skal også afsættes, da tutorerne har arrangeret fællesspisning om aftenen. Torsdag d. 30. august. Fagintro. Du skal møde op i lokale U55 kl. 11:00. Du får en lille introduktion til de fag du kommer til at møde på 1. semester, hører mere om livet som studerende og til slut skal alle hold løse opgaver i universitetets terminalrum. Husk at medbringe dit brugernavn og password. Fredag d. 31. august. Aktivitetsdag. Tid og sted oplyses den første dag, onsdag den 24. August. Mandag d. 3. september. Studiestart Fredag d. 7. september. Rustur - Alle mødes kl. 12:30 på parkeringspladsen ved Det tekniske fakultet på Niels Bohrs Allé 1, og klæder om til praktisk tøj (lange bukser, langærmet trøje og lukkede sko) Søndag d. 9. september. Hjemkomst fra Rustur. Forventet ankomst til Universitetet ca. kl. 14:30 Onsdag den 19. september. Pubcrawl i Odense midtby. Nærmere information følger. 5
Foreløbigt program for rusturen 2012 Fredag d. 7. september 12.30 Alle mødes på parkeringspladsen ved Det Tekniske Fakultet på Niels Bohrs Allé og klæder om til praktisk tøj (lange bukser, langærmet trøje og lukkede sko) 13.00 Afgang fra SDU med bus 13.30 Aktiviteter 17.00 Ankomst til Strib Skole Velkomst, indlogering og baren åbner 19.00 Aftensmad 20.30 Aktiviteter/socialt samvær Lørdag d. 8. september 08.30 Morgenmad 09.30 Aktiviteter 12.00 Frokost 13.00 Aktiviteter, faglige indslag og afslapning 19.30 Aftensmad 21.00 Årets fedeste temafest Søndag d. 9. september 10.00 Morgenmad 11.00 Oprydning 13.00 Afgang til Odense 14.30 Hjemkomst OBS! Alle tidspunkter er vejledende. For mere information og spørgsmål find siden HA Odense Studiestart på Facebook. Rus er Er betegnelsen for en nystartet studerende. Det vil sige DIG og en hel masse andre. 6
Arrangører 2012 Rusturen arrangeres af ældre studerende, De ældre studerende vil på turen være repræsenteret af lejrsjefer, tutorer og praktiske grise (ikke stavefejl men af historiske grunde staves det sådan). Lejrsjefer Tutorer Praktiske Grise Søren Junker Jespersen Viktoria Kristensen Camilla Pielech Christensen Tlf: 28402479 Søren Billeskov Daniel Birkeslund Mail: soeren.j.jespersen@gmail.com Jacob NIelsen Kåre Hansen Anders Nygaard Andersen Nikoline Markussen Martin Storgaard Emil Wårsøe Rasmus Limkilde Markussen Niclas Græns Hansen Nea Pho Mia Kjærås Larsen Line Breum Simon Nielsen Caroline Jaque Hansen Kristoffer Pinholt Julie Dam Nielsen Line Ottesen Morten Ole hansen Malene Modvig Nielsen Louise Elkjær Nordborg Regina S. Deutshbein Elisabeth Beret van Elzelingen Martin Ejlskov Hansen Marlene Strandgaard Knudsen Azra Besic Astrid Nestås Pettersen Jakob Linde Anna Ernst Morten Stig Hansen Natascha Mehlsen Anja Christiansen Anders Hemmingsen Stine Eriksen Nana Fredens Benjamin Tranberg Michala Zebis Carina Jennifer Larsen Marco Maringelli Julie Raun Madsen Jeffrey Smith Hajrija Fakic Frederik Stengaard Hansen Natascha Sandra Hansen Maja Melchior Mette Falk Jesper Sørensen Pendar Kalantar Hormoozi Heidi Oldfarm Michaell Thorsager Morten Sigvardt Frederik Mark Lejla Muminovic Mette Dam-Magnussen Ida Wolff-Petersen Morten Vestergaard Dam Sanne Saaby Hansen Line Suhr Alexander Stapelfeldt Semester Uddannelsesåret er på Syddansk Universitet inddelt i 2 dele; forårssemestret og efterårssemestret. Forårssemestret påbegyndes i februar måned, mens efterårssemestret påbegyndes i september måned. 7
Den første tid 2012 Overgangen til universitetet Mange nye studerende er i en situation, hvor deres livssituation er drastisk ændret m.h.t. ny bopæl, nye venner og en ny læseform, herunder en masse engelsksproget litteratur. Det kan i starten godt medføre, at overgangen til et universitetsstudium kan virke overvældende. Men erfaringerne viser, at det virkelig kun er en overgang, som ret hurtigt overvindes. På studiet er vi bevidste om det, og forsøger at hjælpe så godt vi kan, blandt andet ved at opbygge nogle netværk mellem de studerende lige fra starten. Men indbyrdes kan I også hjælpe hinanden ved at skabe en god kontakt på jeres årgang, så I alle kommer godt fra start. Du overgår nu fra at være gymnasieelev til at være universitetsstuderende, hvor du i langt højere grad selv får ansvaret for dit studium og for at søge de informationer, som er aktuelle for dig. Selvdisciplin Bachelorstudiet er et 3-årigt dagsstudium beregnet for fuldtidsstuderende, og det forventes, at man har sin fulde arbejdstid til rådighed. Der er ikke mødepligt, og du får ikke "lektier for", men det anbefales stærkt, at du følger undervisningen, forbereder dig og løser opgaverne. Det kræver en ihærdig indsats at gennemføre dette studium, og ingen må forfalde til tanken om, at man kan lære pensum ved blot at læse til eksamen. Eksamenslæsningen skal blot betragtes som repetition af det pensum, man har studeret gennem hele semesteret. Ud over at du selvfølgelig deltager i undervisningen, er det er vigtigt, at du selv er i stand til at organisere din fritid og får indbygget en fast studietid, hvor du - eventuelt sammen med en gruppe medstuderende - arbejder med fagene. Du er altså din egen herre, der selv kan og skal planlægge, og planlægning skal der til, hvis du vil opnå et tilfredsstillende resultat. Arbejdsindsatsen vil normalt være på omkring 40-50 timer om ugen. Specielt op mod aflevering af obligatoriske opgaver kan arbejdsbyrden være øget, men lad være med at nedprioritere de øvrige fag, selv om du sideløbende arbejder med en opgave. Social kontakt Undervisningen på bachelorstudierne foregår ofte på store hold, hvilket i starten kan medføre mindre kontakt mellem forelæserne og de studerende. På de store hold kan det være svært at få kontakt med andre studerende, så man kan let komme til at føle sig isoleret og ensom. Men til flere af fagene er der tilknyttet øvelseshold, hvor der dannes hold på 20-25 studerende, som følges ad i alle øvelsestimerne på det pågældende semester. Her vil der være en bedre mulighed for at skabe en dialog mellem underviser og studerende. Det er derfor vigtigt selv at skabe kontakter fra starten, enten via øvelsesholdene eller via læsegrupper man selv danner. Læsegruppen kan, udover det sociale aspekt, naturligvis også give gode, faglige afkast. 8
Den første tid 2012 Undervisning Undervisningen består hovedsageligt af forelæsninger evt. suppleret med øvelser, eller af individuel vejledning. I forelæsningerne vil en underviser på universitetet skabe et overblik over litteraturen i det pågældende fag. Her vil man stifte bekendtskab med de forskellige teorier, og ofte vil underviseren bruge tid på at gennemgå de måske svært forståelige dele af bøgerne. Selv om forelæsningsholdene kan være store, vil der altid være mulighed for at stille spørgsmål eller bringe et emne op til debat, ligesom underviseren, hvis tiden tillader det, undertiden kan finde på at kaste et spørgsmål ud til de studerende. Underviserne besvarer også gerne spørgsmål i pausen og efter timen. I nogle fag er der kun forelæsninger. Men i en del fag er der til forelæsningerne knyttet øvelser, hvor en mindre gruppe på 20-25 studerende undervises enten af en ældre studerende (en instruktor) eller en underviser. Her vil man i samarbejde gennemgå og diskutere opgaverne stillet til pensum og som man har lavet hjemmefra. I øvelsestimerne får du rig mulighed for at stille alle de spørgsmål, som du meget naturligt brænder inde med ved forelæsningerne. Det er en nødvendighed at have forberedt sig til disse øvelsestimer hjemmefra ved at regne opgaverne, da dette giver mulighed for, at du finder ud af, hvor du har brug for hjælp. Det er her meget vigtigt at pointere, at det er dit eget ansvar at lære noget ikke instruktorens. Instruktoren har med andre ord ikke pligt til at gennemgå opgaverne for dig og dit hold. Undervisningsformen er oftest baseret på, at en fra holdet går til tavlen og viser sit bud på en løsning af opgaven. En meget effektiv form for læring, som oftest kræver lidt tilvænning. Individuel vejledning gives i de fag, hvor der skal skrives større seminaropgaver. Det gælder specielt de afsluttende projekter. Her kan den enkelte studerende forholdsvis frit vælge sit emne, og opgaven skrives under vejledning af en underviser, så vidt muligt den underviser, der ved mest om emnet. Bøger Der udleveres normalt ikke undervisningsmateriale på et universitet. Du må selv anskaffe de lærebøger, der skal anvendes. Vent dog med at købe bøger, til du er sikker på hvilken bog og hvilken udgave, der skal bruges. Langt de fleste undervisere er flinke til at understrege, hvilke bøger det er nødvendigt at købe, fordi man skal bruge dem meget, og hvilke bøger man kan låne på biblioteket. Dekan Er den øverste myndighed på et fakultet. Han/hun ansættes af rektor. Nuværende dekan på det Samfundsvidenskabelige Fakultet er Jesper Strandskov 9
De faglige vejledere 2012 Hvis du på et tidspunkt skulle have brug for hjælp, vejledning eller bare nogle praktiske oplysninger, har Studienævnet ansat nogle ældre studerende som Faglige Vejledere. De faglige vejledere står til rådighed med vejledning, viderebringelse af erfaringer, praktisk hjælp og information eller blot en snak, hvis du er i tvivl om noget - de faglige vejledere har tavshedspligt. Gennem deres viden om studierne og systemerne på Universitetet, kan de hjælpe med at løse nogle af de studiemæssige problemer, som kan opstå hen ad vejen. Hvis du har problemer, er det meget vigtigt, at du hurtigt søger hjælp hos de faglige vejledere, da muligheden for at hjælpe er størst i starten. Erfaringerne viser, at alt for mange studerende venter alt for længe med at søge råd og vejledning. Så brug de faglige vejledere - de er der for din skyld! De faglige vejledere er med på hele Rusturen og det er også dem som byder velkommen d. 24. august. Til daglig holder de til på deres kontor, der er beliggende tæt ved studiesekretariatet. Vil du vide mere om: Studiet eller overbygningsuddannelser Ansøgninger til studienævnet, f.eks. dispensationer Klagemuligheder og - frister Udlandsophold Interne studieskift Alternative studieforløb f.eks. hvis man bliver forsinket Eller bare have en snak Så kan du kontakte de faglige vejledere på mail eller i træffetiderne, som står på hjemmesiden. I træffetiderne kan de også kontaktes på tlf. 65 50 31 91. Sisse Carlsen Vejleder for Bachelor i Erhvervsøkonomi (HA), Internationale studerende og Cand.merc. Email: fvl26@samnet.sdu.dk Martin Fruergaard Sørensen Vejleder for Bachelor i Erhvervsøkonomi (HA), HA Meritforløb, Cand.merc. og Cand.merc.aud. Email: fvl27@samnet.sdu.dk Rie Mose Holm Vejleder for Bachelor i Erhvervsøkonomi (HA), Cand.merc. og tilvalg i Marketing Branding og Kommunikation Email: fvl30@samnet.sdu.dk De faglige vejledere har også en fælles mailboks: vejledning.merc.od@sam.sdu.dk. 10
Din økonomi i studieperioden 2012 Som studerende ved de erhvervsøkonomiske studier på SDU er du berettiget til at modtage SU. Du skal dog være opmærksom på, at din indkomst, samt om du er udeboende eller hjemmeboende, har indflydelse på, hvor meget SU du kan modtage. Som udeboende får du p.t. 5.662 kr. før skat. Foruden det nævnte stipendium, kan du årligt optage studielån på ca. 2.900 kr. pr. måned. For mange vil det være nødvendigt at supplere SU en med en anden indkomst. Dette kan gøres på flere måder. Man kan tage lån, bruge af ens opsparing, eller man kan tage erhvervsarbejde ved siden af studiet. Dette kan dog ikke anbefales det første stykke tid, da de fleste først skal finde en studierytme og en social omgangskreds. På dette tidspunkt kan et erhvervsarbejde godt virke hæmmende. Ligesom alle andre love og regler ændres SU reglerne jævnligt. Det er derfor vigtigt selv at holde øje med dette. Hvis du glemmer dette eller mener, at det ordner sig af sig selv, kan det betyde, at du pludselig står uden penge. P.t. gælder følgende vigtige regler. Er din egenindkomst højere end det tilladte fribeløb (pt. 8901 kr. Pr. måned), sker der en nedsættelse af tildelingen på et beløb svarende til overskridelsen. At SU-året følger skatteåret, samt at SU-stipendiet betragtes som A-indkomst For yderligere information bedes du henvende dig til SU-kontoret (tlf.: 65 50 10 53), som ligger ved Campustorv på Universitetet. Er du netop flyttet hjemmefra, er det en god idé at udarbejde et budget for din økonomi. Selvom du mener at have en god fornemmelse af, hvor meget det koster at leve, så kommer de virkelige omkostninger for mange som en overraskelse. Der er mange udgifter f.eks. husleje, husholdning, tøj, tøjvask, rejseomkostninger (hvis man skal hjem til familien), biografture, gå-i-byen-ture osv.. Men husk også at hvert semester er der bogudgifter på ca. 2.000 2.500 kr. Du har heldigvis en lang sommerferie, hvor de fleste tager sig et job for at tjene lidt ekstra. Slutteligt i dette afsnit om økonomi skal der nævnes et par alternative indtægtskilder. Husk der ofte er mulighed for boligsikring. For nærmere information herom kontakt det områdekontor din bolig hører under (dette oplyses hos Odense Kommune tlf.: 66 13 13 72). Som studerende har du ligeledes mulighed for at søge legater. Rigtige legatjægere anskaffer sig håndbogen på biblioteket eller søger via www.legatnet.dk, hvor de tusindvis af legater er præsenteret. Du kan også blot holde øje med opslagstavlen og dagsedlen. Skulle du i løbet af din studietid få lyst til at finde et studiejob, kan universitetets karrierecenter helt sikkert give dig gode råd og vejledning. Du finder dem på Gydehutten eller via www.sdu.dk/karriere. På nævnte side finder du også opslag om praktikophold i ind- og udland, samt en jobbank med både studiejob og fuldtidsstillinger. 11
Det formelle universitet 2012 Lidt historie Odense Universitet blev oprettet efter styrelov for universiteter og højere læreanstalter i 1964, og blev derved Danmarks tredjeældste universitet. Tidligere havde Universiteterne i Danmark (København og Århus) været administreret efter kongelig anordning, og det havde udelukkende været professorerne, der havde indflydelse på afgørende spørgsmål om universitetets virke. Den nye styrelov ændrede denne styreform til et hierarki med forskellige beslutningsorganer. Da Odense Universitet blev oprettet, skulle der være forskning indenfor 4 hovedområder: humaniora, sundhedsvidenskab, naturvidenskab og samfundsvidenskab. Undervisningen påbegyndtes i 1966 og foregik på Odense Teknikum. Undervisningen er etapevis flyttet over på Campus, der blev opført fra 1971 1983 og er ombygget og udvidet flere gange siden, eksempelvis kan nævnes opførslen af den nye hovedindgang og campustorv i 2001. I 1998 blev Syddansk Universitet skabt, som en fusion mellem Handelshøjskole Syd, Ingeniørhøjskole Syd, Sydjysk Universitetscenter og Odense Universitet. Syddansk Universitet er Danmarks tredjestørste universitet med omkring 20.000 studerende og ca. 4000 ansatte, og der findes over 50 forskellige grunduddannelser. Universitetet har uddannelse og forskning på 6 campusser i Odense, Kolding, Esbjerg, Sønderborg, Slagelse og København. Struktur I det følgende er de vigtigste organer beskrevet, og da ledelsesstrukturen minder meget om den struktur, som det øvrige samfund er opbygget efter, er der af forståelsesmæssige grunde sammenlignet med kendte institutioner. Bestyrelse Bestyrelsen er universitetets øverste myndighed og er overfor ministeren ansvarlig for universitetets virke og samlede ressourcer. Bestyrelsen varetager universitetets interesser som uddannelses- og forskningsinstitution og fastlægger retningslinjer for dets organisation, langsigtede virksomhed og udvikling. Bestyrelsen består af 9 medlemmer, heraf 2 studerende, 2 ansatte og 5 eksterne repræsentanter, hvor den ene fungerer som formand, hvor de interne repræsentanter bliver valgt mens de eksterne bliver udpeget. 12
Det formelle universitet 2012 Arbejdet i de styrende organer De studerendes repræsentanter i de styrende organer skal vælges hvert efterår og enhver der er indskrevet ved SDU er stemme- og opstillingsberettiget. Tidligere var disse valg årets store mulighed for at markere sine politiske mærkesager, hvilket betød, at der blev opstillet flere forskellige lister. Gennemførelsen af den nye styrelseslov betød, som før omtalt, en svækkelse af de studerendes direkte repræsentation i de kollegiale organer. For at kompensere for denne reducerede indflydelse indgik de forskellige studenterpolitiske organisationer derfor ved de senere valg et tættere og mere formelt samarbejde omkring den studenterpolitiske indsats. I slutningen af november er der valg igen, og ved denne lejlighed er det vigtigt, at du benytter din stemme og deltager i valget. På den måde viser du, at du er interesseret i indflydelse på din uddannelse og dagligdagen på Universitetet. Har du selv lyst til at mærke suset fra det pulserende administrative liv og lære at begå dig i et taktisk politisk miljø, så er chancen der ved at engagere dig i arbejdet i de styrende organer. Studiekontakten Studiekontakten er det sted på universitetet, hvor samtlige skriftlige rapporter, som ikke bliver lavet til en skriftlig eksamen, skal afleveres, såsom semniarer osv. Studiekontakten står derudover også for at planlægge meget af dit semester, da de står for planlægning af læseplaner, fag og eksamen. Studiekontakten er lokaliseret ved indgang S, op mod hovedindgangen og studenterboghandlen. 13
Universitetet 2012 Glemte sager Er din lommeregner forsvundet, eller har du tabt dine nøgler, så er receptionen blandt andet stedet for tabte - og forsvundne sager. Receptionen ligger på Campustorv eller kan kontaktes på tlf. 65 50 10 00. Biblioteket Biblioteket på SDU i Odense er offentligt og har bøger og tidsskrifter (papir og elektroniske) inden for de fleste fagområder; Litteratur inden for matematik findes i Matematisk Bibliotek på IMADA. Som studerende ved SDU har du også adgang hjemmefra til de fleste elektroniske bøger, tidsskrifter og databaser. På bibliotekets hjemmeside www.sdu.dk/bibliotek er der bl.a. adgang til bibliotekets katalog, der kan benyttes til at bestille bibliotekets bøger. På Informationssalen kan du finde statistikker og håndbøger fra Danmark, udlandet og internationale organisationer. Her kan du også få hjælp og vejledning til at finde litteratur. På læsesalen står almene og mere specielle opslagsværker, og her er desuden læsepladser. Flere læsepladser og gruppearbejdspladser findes rund omkring på universitetet, f.eks. over Campustorv. Hvordan kan man låne? Almindeligt hjemlån i 1 måned Nat- og weekendlån fra læsesal og Informationssal, hvilket er fra et kvarter før lukketid til næste åbningsdag kl. 09.00 Semesterlån, som omfatter bøger, der skal bruges af et hold studerende; bøgerne er opstillet på semesterhylder i læsesalen. Et lånerkort kan du få ved henvendelse til bibliotekets udlån, hvor du ligeledes kan købe kopi- og printkort til bibliotekets maskiner. Bibliotekets åbningstider: Mandag - torsdag kl. 08.00-19.00 Fredag kl. 08.00-16.00 Lørdag kl. 10.00-15.00 (dog ikke i perioden 1/7 31/8) Der kan være afvigelser fra ovenstående åbningstider omkring ferie- og helligdage 14
Universitetet 2012 Boghandelen Universitetets boghandel finder du ved hovedindgangen. Boghandelen har tæt kontakt med underviserne på stedet, og derfor kan du her få de bøger, som studiet kræver. Det er dog altid en god ide at være hurtig, fordi det undertiden sker, at der ikke er bestilt nok bøger hjem i første omgang. I boghandelen ligger priserne på et rimeligt niveau, men det kan selvfølgelig altid betale sig at sammenligne priserne med andre boghandlere i byen. Udover at levere de bøger, der skal bruges i undervisningen, har boghandlen kontorartikler, papirvarer, lommeregnere, supplerende litteratur, skønlitteratur samt indenlandske - og udenlandske aviser. Du kan i boghandelen 10 % studierabat. ResQ ResQ har til huse på Stenten. ResQ udøver flere forskellige servicefunktioner for de studerende: Sælger kopikort, papir, indbinding. Oplyser dig gerne om ting vedrørende Universitetet, boligpolitik, uddannelsespolitik mv. Endvidere udgiver ResQ hver dag Dagssedlen, som er et et-sidet infoblad. Alle kan gratis benytte dette medie og kan med fordel bruges i situationer hvor du vil have en besked ud i et stort forum. Dagssedlen bliver lagt på bordene i kantinerne og andre relevante steder på SDU. Brugte bøger På www.pensum.dk er der mulighed for at købe både nye og brugte bøger, og ligesom på www.bogpriser.dk kan du her sammenligne priser på rigtig mange bøger. Du kan derfor nemt finde den billigste pris på de bøger, du skal bruge. Det kan derfor være en fordel at starte her, men prøv også, www.samfundslitteratur.dk og www.amazon.com. Leveringstiden er lidt forskellig, men svinger mellem 3 og 7 dage. 15
Universitetet 2012 Fredagsbaren Fredagsbaren administreres af Fredagsbartiet som står for den overordnede koordination. Baren starter fredag kl. 14.00 og slutter engang Øl og vand kan købes til rimelige priser, og der er ofte temafest, med mange underholdende øjeblikke. Fredagsbaren er nyåbnet under den lille kantine ved indgang B Fredagsbaren er stedet, hvor du kan møde studerende fra andre studieretninger, og det er også her, du og dit øvelseshold kan slappe af efter en aktiv uge på Universitetet. Er du selv interesseret i at arrangere en Fredagsbar, kan du skrive til Fredagsbartiet. Kantinerne Der findes to kantiner på Universitetet, en café og utallige automater med alt fra sodavand til slik og kiks. Kantinerne har forskellige åbningstider, men normalt er der altid én, der har åbent i tiden fra kl. 8.00 til kl. 18.00. Husk at du selv er ansvarlig for, at der er ryddeligt ved bordene i kantinen. Pengeautomat På Universitetet har Danske Bank opstillet en pengeautomat, hvor du kan udføre de mest almindelige banktransaktioner. Automaten findes på Campus torv. Skabe I forbindelse med enkelte indgange er der opstillet låsbare skabe, hvor du kan hænge dit våde vintertøj eller lægge dine tunge bøger. Skabene kan frit benyttes i perioden 1. september 1. juli. Medbring selv hængelås. Svømmehal Svømmehallen er gratis at benytte for studerende, hvis hallen ikke benyttes til andet formål. Som regel er der altid en time eller to hver dag, hvor du har mulighed for at plaske lidt rundt, og det er jo en glimrende måde at fordrive en mellemtime på altså når du har lavet dine opgaver til øvelsestimerne. Svømmekort udleveres gratis i ResQ. Terminalrum Det samfundsvidenskabelige EDB-net er baseret på Windows programmer. Til nettet er der knyttet terminalrum. Når du får besked om at du er optaget modtager du samtidig brugernavn og login, og så har du ellers adgang til forskellige programmer. Terminalrummene finder du i kælderen under Agrene. Hvis du hellere vil benytte din egen bærbare computer, kan du logge på det trådløse net overalt på universitetet ved hjælp af dit brugernavn og login. Du vil hurtigt finde ud af at studiets hjemmeside, http://www.sdu.dk/information_til/studerende_ved_sdu/din_uddannelse/ha_odense, er 16
Universitetet 2012 relevant mht. at finde, oplysninger om aflysning af timer, hvilke fag du skal have, hvilke bøger du skal bruge osv.. Alle underviserne benytter sig af forummet e-learn (BlackBoard) hvor undervisningsnoter og alt relevant angående de enkelte fag kommer til at ligge. Årsfest Første fredag i oktober afholdes Universitetets officielle årsfest, og på denne dag er der delvis undervisningsfri. Årsfestens formelle del foregår i et af de store auditorier, hvor der afholdes festtaler af rektor og forskellige studerende. Herefter er der fællesspisning; du har nok aldrig oplevet så mange mennesker spise sammen på en gang, så det er absolut værd at prøve. Selve årsfesten har flere tusinde deltagere, og du får rig mulighed for at danse til både rock-, elektronisk-, jazz- og diskomusik. Billetter til fest med og uden spisning sælges af Studenterrådet. I bør opfordre jeres tutor til at hjælpe jer med tilmeldingen, hvis de ikke gør det af sig selv. Andre fester Ud over Årsfesten er der en række andre fester. Heriblandt er der Semesterstartsfesten og Semesterslutfesten. Endvidere arrangeres der mindre fester af diverse festforeninger, blandt andet af HA studiets eget festudvalg. Nyttige informationer Der er oprettet en side på Facebook for alle nye studerende på Almen Erhvervsøkonomi (HA). Gruppen hedder HA, Odense Studiestart Her vil du kunne møde dine tutorer og kommende studiekammerater samt få svar på dine eventuelle spørgsmål. Informationer som Læseplaner, Fagbeskrivelser, Studieordning og andre praktiske foranstaltninger finder du på SDU s hjemmeside. For studerende på Almen Erhvervsøkonomi (HA) er adressen: http://www.sdu.dk/information_til/studerende_ved_sdu/din_uddannelse/ha_odense.aspx 17
Sponsorer 2012 18
Sponsorer 2012 Officiel drikkevareleverandør til HA Rustur 2012 19
Sponsorer 2012 20
Sponsorer 2012 21
Kort 2012 Her skal du møde den første dag kl. 10.00 (lokale U45) Studiekontakten for SAM.FAK 22