Pesticidkilder- punktkilder og fladekilder. Seniorrådgiver, geokemiker, Lærke Thorling, GEUS Hydrogeolog, Peter Madsen, Esbjerg Forsyning

Relaterede dokumenter
Pesticider i dansk grundvand -punktkilder kontra fladekilder. Indlæg på ATV møde d. 23. maj 2013, Odense Nina Tuxen

Skelnen mellem pesticidkilder

Pesticider i dansk grundvand

Det ny analyseprogram for pesticider i vandværksboringer BK boringer ude af drift Flade- og punktkilder

Vanddataanalysen i Region Midtjylland

Hvad har vi lært af 25 års Grundvandsovervågning

N-reduktion og nitrat i grundvand Hvad viser målinger?

Overvågning og VAP Resultater og udfordringer

Opsporing og håndtering af pesticidpunktkilder - Introduktion til metoder til opsporing af pesticidpunktkilder

Skelnen mellem pesticidkilder - diskussionsoplæg på workshop på ATV Vintermøde Nina Tuxen

Pesticidforekomsten i det danske grundvand baseret på GRUMO2013 rapporten

Skelnen mellem pesticidkilder Fund i grundvand - flade- eller punktkilde?

Region Sjællands pesticidindsats

Idékatalog til pesticidhåndtering Partnerskabsprojekt med cases ved Aike og Læborg Vandværker

Teknisk erfaringsopsamling for pesticidpunktkilder

Skelnen mellem pesticidkilder. Fund i grundvand flade- eller punktkilde?

Desphenyl-chloridazon

GEUS-NOTAT Side 1 af 6

ttem - undersøgelse og risikovurdering af pesticidpunktkilder

Grundvand hvordan overvåger vi kvaliteten?

GEUS-NOTAT Side 1 af 6

Hvad betyder pesticidpunktkilder for grundvandet

D A N M A R K S O G G R Ø N L A N D S G E O L O G I S K E U N D E R S Ø G E L S E R A P P O R T / 1 0 8

Pesticider i grundvand. Nina Tuxen

OPSPORING AF PUNKTKILDER I DET ÅBNE LAND

UTÆTTE BORINGER OG PUNKTKILDER

Guide til indledende undersøgelse af jordforureninger, der udgør en potentiel risiko for overfladevand. Helle Overgaard, Region Hovedstaden

Ny risikovurdering i forbindelse med revurdering af moniteringer. Morten Birch Larsen, COWI

Almene vandværkers boringskontrol af pesticider og nedbrydningsprodukter

Rapportbilag: Overskridelser af drikkevandskvalitetskrav.

Skelnen mellem pesticidkilder. Miljøprojekt nr. 1502, 2013

Skelnen mellem pesticidkilder. Miljøprojekt nr. 1502, 2013

Pesticider i grundvandet Tilstand og udvikling Anders R. Johnsen

Notat om pesticidfund i vandværker / drikkevandsboringer

Desphenyl-chloridazon

Geus udarbejder et forståelsesnotat

QSE System. Titel: DIN Forsynings prøvetagnings- og analysepolitik

Danmarks Naturfredningsforening. EnviNa 3. oktober 2018

Bilag til byrådsindstilling. Drikkevandsbeskyttelse - Opfølgning på Indsatsplan Beder

Vintermøde ATV 9. marts 2010

Hvad betyder geologi for risikovurdering af pesticidpunktkilder?

ATV-MØDE NR. 66 FOREKOMST AF CHLORIDAZON OG NEDBRYDNINGSPRODUKTER VED PESTICIDPUNKTKILDER NYE UDFORDRINGER I DET ÅBNE LAND

Vandkvalitetsrapport Resumé

GrundRisk Screeningsværktøj til grundvandstruende forureninger

RISIKOVURDERING PÅ OPLANDSSKALA Et eksempel på en risikovurdering af punktkilder udført af en vandforsyning

Pesticidsager: Undersøgelser- Risikoafklaring- Perspektiver for afværge ved stimuleret biologisk nedbrydning

Adresse Rangering 1) Bemærkning Indvindingsopland

Vandkvalitetsrapport Resumé

Overvågningsstrategier Overvågning og sårbarhed & fremtidssikring af ressourcen

Der er på figur 6-17 optegnet et profilsnit i indvindingsoplandet til Dejret Vandværk. 76 Redegørelse for indvindingsoplande uden for OSD Syddjurs

Erfaringer med indsatser i Drastrup Indsatsområde

Hjerm Vandværk er beliggende Lindevænget 47b, 7560 Hjerm og har en indvindingstilladelse på m³/år gældende til 14. August 2016.

Chloridazon og dets nedbrydningsprodukt er. Martin Skriver Funktionsleder

Pesticidoverblik. Region Sjælland. Pesticider i Grundvandsovervågning boringskontrol og VAP Lukkede boringer. 28 februar 2013, Erfamøde Silkeborg

Et samarbejde mellem vandforsyning, kommune og regionen omkring fund af pesticider i vand fra almene vandværker

As Vandværk og Palsgård Industri

Fund af pesticider på kortlagte lokaliteter Hvilke stoffer finder vi på hvilke brancher?

Bilag 1 Kragelund Vandværk

Handlingsplaner for bedre råvandskvalitet - Hvilke værktøjer findes der i værktøjskassen? ATV-Workshop marts 2011

Bemærkning nr. 1: Den generelle status for grundvandsbeskyttelsen i Danmark er væsentligt bedre, end beskrevet i notatet fra Skanderborg Kommune.

Vandkvalitetsrapport Resumé

Indberetning af grundvandsdata. Blåt Fremdriftsforum Den 30. marts 2017

Miljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 341 Offentligt. Teknisk gennemgang af grundvand Overvågning, tilstand og afrapportering

Handleplan for NV-Lolland. Region Sjællands pesticid- og videregående indsats efter Jordforureningsloven

Pesticidforurening på en maskinstation med egen vandforsyning. Glennie Olsen, Miljø & Byggesag Roskilde Kommune Envina årsmøde d

Dokumentation for følsomhed for pesticider. Landskonsulent Poul Henning

POLITIKERSPØRGSMÅL. Spørgsmål nr.: Dato: 8. juni 2018 Stillet af: Peter Westermann Besvarelse udsendt den: 25. juni 2018.

Bilag 1 Båstrup By Vandværk

Bilag 1 Gennemgang af kildepladser

Miljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 348 Offentligt

Kortlægningen af grundvandsforholdene på Als

Fra grundvandskortlægning til drikkevandsproduktion i en kompleks geologi er supplerende kortlægning nødvendig Anders Edsen, Orbicon A/S

Revision af regionens strategi for jordforureningsindsatsen. Høring af nye, bærende principper for indsatsen.

Nordmarken Vandværk A.m.b.a. Højager Jyllinge. Påbud om levering af drikkevand der opfylder kravene til drikkevandskvalitet

Bilag 1 Øster Snede Vandværk

Velkommen. til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune

Baggrund. Formål og målgruppe. Forord. Afgrænsning. Vil du vide mere? Bidragsydere. Projektgruppen

Vandforsyningsplanlægning - Kontrol med vandkvaliteten for almene vandværker i Aalborg Kommune, kontrol for pesticider, nitrat mv.

Grundvandsovervågning og vandforvaltning Brug af de indsamlede data i relation til EU direktiver

Erfaringer med revurdering af afværgeanlæg med fokus på risikovurdering og opstilling af målsætninger og stopkriterier

Pesticider i grundvandet i Aarhus Kommune frem til og med februar

Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj

GrundRisk screeningsværktøj til identifikation af grundvandstruende forureninger

Kommentarer til lokalplanforslag

SÅRBARHED HVAD ER DET?

Hvad vil vi med vores grundvand?

Fund af pesticider i vand fra almene vandværker. - Idékatalog til vandværker og myndigheder

Bilag 1 Solkær Vandværk

Sammenfatning Grundvand Status og udvikling

PRIORITERING AF INDSATS MOD GRUNDVANDSTRUENDE FORURENINGER

Grundvands-ERFA-midt Referat fra 28. februar 2013, Hotel Scandic, Silkeborg

Velkommen til møde i den tekniske arbejdsgruppe for beskyttelse af grundvand Kortlægningsområde Odense Syd 6 november 2014

Undersøgelser ved Selling Vandværk boring 2

Redegørelse for GKO Odsherred. Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015

DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK

Orientering fra Miljøcenter Aalborg

Hvordan fastlægger vi oprensningskriterier for grundvandstruende forureninger?

GEUS-NOTAT Side 1 af 6

Stenderup Vandværk er beliggende umiddelbart vest for Stenderup by.

Fjernelse af pesticidet MCPP (mecoprop) ved traditionel vandbehandling

Transkript:

Pesticidkilder- punktkilder og fladekilder Seniorrådgiver, geokemiker, Lærke Thorling, GEUS Hydrogeolog, Peter Madsen, Esbjerg Forsyning

Skelnen mellem pesticidkilder Projekt udført for MST i 2012 Løfte behov for afklaring forvaltningsansvar: Hvornår skal regionerne igangsætte undersøgelser ved pesticidfund? Nina Tuxen, Sandra Roost og Julie Lund Laurberg Kofoed Angelina Aisopou, Philip J. Binning, Julie Chambon og Poul L. Bjerg Lærke Thorling, Walter Brüsch og Kim Esbensen

Fund i grundvand ca. 50 % af alle GRUMO boringer på et eller andet tidspunkt konstateret pesticider (2012) 27 % undersøgte boringer på VV har fund et eller andet tidspunkt (2012) 5 % overskridelser på VV

Aktuelt eksempel fra pressen/ Ingeniøren netavis 25-06-2014 4

Punkt og fladekilder- koncepter 25. juni 2014 5

Datagrundlag Fund ved punktkilder Opsamling på 43 velundersøgte amts/regions-lokaliteter LOOP/VAP: repræsenterer fladebelastninger 520 analyser Filtersat terrænnært under konventionelt dyrkede marker Vandværkernes boringskontrol (BK) 7.272 analyser GRUMO (grundvandsovervågningen) 3.811 analyser Andre analyser (AA) 9.213 analyser Alene fokuseret på boringer med fund 1997-2011

Hyppighed i % for maxkoncentration Forskellige Koncentrationsfordelinger 30% 25% Hyppighed for maxkoncentrationsintervaller GRUMO LOOP BK AA Punkt 20% 15% 10% 5% 0% 0,01 0,1 1 10 100 Maxkoncentration i enkeltanalyser (µg/l)

Forskelligt antal stoffer over grundvandskvalitetskriteriet i en analyse 100% 75% 50% 25% 0% 0 1 2 3 4 5 6 7 >7 Punktkilde GRUMO

Forskellig rumlig variation

Gennembrudskurver, bemærk skala Fladekilder ca. 0,001 mg/l/år Punktkilder ca. 0,01 mg/l/år

Hvordan skelnes mellem flade og punktkilder?

Oversigtskort m. boringer 25-06-2014 12

Oprindelse BAM 2,6-Dichorbenzamid Nedbrydningsprodukt af Dichlorbenil Stammer fra ukrudtsmidlerne Prefix, Casaron m fl. Granulat anvendt til renholdelse af gårdspladser, veje, stier o.l. Lovlig anvendelse i perioden 1969-1994 Fundet i indvindingen fra en boring, der er 166 m dyb med filter fra 76 til 150 m.u.t. 25/06/2014 13

BAM i indvindingsboring 131.990 Ændret drift Omlægning af drift BAM er ikke påvist før 2011 25-06-2014 14

Indstrømning af hhv. vand og BAM i boring 131.990 25-06-2014 15

Kildefeltets omgivelser Overvåning 25-06-2014 16

Udførte undersøgelser Granskning af data Supplerende vandprøver BAM + boringskontrol Historisk gennemgang (arkiv, besigtigelse og interview) Supplerende undersøgelse med udførelse af Geo-Probe sonderinger ved 131.990 og ved nærmeste potentielle kilder. (niveauspecifikke vandprøver). Volumenpumpning boring 131.1954 Etablering af ny undersøgelsesboring 131.2217, 70 m dyb. Datavurdering Geologi (model) Hydrologi Geokemi BAM Driftsdata 25-06-2014 17

25-06-2014 18

Gennemgang af potentielle kilder 25-06-2014 19

Ny undersøgelsesboring 131.2217 Ny boring 80 m u.t. - 5 filtre Kortlægning af spredningsveje Mulighed for afværgepumpning Intet betydeligt BAM-indhold? 25/06/2014 20

2 potentielle forureninger Fluxberegninger: Maskinstation: BAM: 0,7 g/år Bentazon: 1,4 g/år Dybt i magasin ved 131.1954: BAM: 15 g/år BAM-indvinding fra 131.990 på 1,7 g/år 25-06-2014 21

Indvindingsoplande for Aike og Gørding Vandværker Forureningen kan stamme fra Gørding Stations arealer strømlinjen mellem de 2 oplande rammer den forurenede overvågningsboring. 25-06-2014 22

Luftfoto 1976 25-06-2014 23

Indikatorer * Administrativ fladekilde 25-06-2014 24

Indikatorer (fortsat) 25-06-2014 25

Citat Skelnen mellem pesticidkilder, Miljøprojekt 1502, s. 30 Som det fremgår af Figur 3.4, vil koncentrationer af BAM over 1,0 μg/l kunne give indikationer på en punktkilde. Det viser sig også, at BAM optræder som eneste stof i blot 2 % af analyserne fra punktkilderne (appendix 2). Det kan tyde på, at såfremt BAM er det eneste stof, der konstateres i en vandanalyse og samtidig i lave koncentrationer, kan der være indikation på en administrativ flade-kilde i henhold til jordforureningsloven. Årsagen til, at der er tale om en administrativ fladekilde er, at anvendelsen af BAM kan have været mere intensiv på mindre område, f.eks. gårdspladser og langs f.eks. banestrækninger (linjekilder), som teknisk set vil kunne opføre sig som en punktkilde,. 25-06-2014 26

Slutreplik Et værktøj, der ud fra eksisterende data kan sandsynliggøre om kilden er punkt eller flade På stor afstand er en gårdsplads et punkt Der kan således ikke sættes lighedstegn mellem punktkilde og ureglementeret anvendelse. Og derfor er det stadig op til Vandværket at håndtere de fleste BAM-forureninger. 25-06-2014 27