Grundvands-ERFA-midt Referat fra 28. februar 2013, Hotel Scandic, Silkeborg

Transkript

1 Grundvands-ERFA-midt Referat fra 28. februar 2013, Hotel Scandic, Silkeborg Velkomst Jes Pedersen fra Region Midt, Miljø bød velkommen til 2. møde i Grundvands- ERFA-Midt med fokus på fremtidens vandforsyning og pesticider, herunder sårbarhed for pesticidnedsivning. Der er - trods enkelte afbud rigtigt godt fremmøde, med i alt knap 60 deltagere, jf. vedhæftede deltagerliste. Mødet er planlagt af styregruppen, som nu består af Claus Holst Iversen (Skive/nu Viborg kommune), Carsten Vigen Hansen (Skanderborg kommune), Susie Mielby (GEUS), Line Henriksen (Naturstyrelsen) og fra Region Midt: Karsten Munch Andersen, Claes Esben Olsen, Jes Pedersen og Per Egede Jensen. Endvidere forventes Danva også fortsat at være repræsenteret i styregruppen. Ordstyrer: Carsten Vigen Hansen (Skanderborg Kommune) og Jes Pedersen.(Region Midtjylland) Referenter: Karsten Munch Andersen og Per Egede Jensen fra Region Midt. PowerPoints fra indlæggende er vedhæftet referatet. Begge dele lægges endvidere i vores mapper på regionens hjemmeside. Som indledning til første punkt gav Dorthe Selmer fra regionens RUP Team en orientering om den Regionale Udviklingsplan. Under dagsordenens andet punkt erstattede Lærke Thorling en sygemeldt Brian Lyngby Sørensen, begge fra GEUS. Resumé af en del af Brians indlæg er efterfølgende fremsendt og vedhæftet. Ligeledes har Nina Tuxen, Orbicon, fremsendt suppleringen bemærkninger om Miljøstyrelsen Pesticid-erfa, som hun ikke nåede på mødet. Disse er indskrevet nedenfor. Indlæg: Den Regionale Udviklingsplan 2013 (RUP en), ved Dorthe Selmer, Region Midt. RUP en blev kort gennemgået. Planen indeholder en langsigtet udviklingsstrategi, der skaber sammenhæng mellem kommunerne og regionen. Der er 8 indsatsområder hvor af klimatilpasning er den højst prioriterede. Gældende RUP er fra 2013 og skal fornys efter 4 år. Planen inviterer til samarbejde. Resultater opsamles løbende og viderebringes til relevante samarbejdspartnere mindst en gang årligt. Det fremgår af RUP en at: Regionen og de 19 kommuner vil analysere behovet for drikkevand frem mod år 2100 for derved at tilvejebringe bedre grundlag for beslutninger vedrørende byudvikling og muligheder for lokalisering af fremtidige kildefelter til indvinding af drikkevand i regionen. Indlæg: Region Midtjylland frem imod 2060 fremtidens behov for drikkevand, ved Bjarne Madsen og Irena Stefaniak, CRT (Center for Regional- og Turismeforskning).

2 Analysen af fremtidens drikkevandsbehov i Region Midtjylland er igangsat i 2012 som et samarbejdsprojekt i RUP-regi mellem regionen og regionens 19 kommuner. Projektet finansieres af regionen og forventes afrapporteret lige efter sommerferien Indtil afrapportering styres arbejdet af grundvandserfa-styregruppen suppleret med en RUP-medarbejder tilknyttet regionens miljøafdeling. Efterfølgende forventes nedsat tema/arbejdsgrupper med deltagelse af alle interessenter. Analysen udføres af CRT i samarbejde med GEUS og Aarhus Universitet (Foulum). Analysen arbejder med en model baseret på en række forudsætninger, analyser og prognoser baseret på den historiske udvikling, hvor perioden anvendes som reference periode til fremskrivning af fremtidens vandforbrug (efterspørgsel) og befolkningsudvikling. Resultatet ikke er bedre end forudsætningerne. Flere af forudsætningerne i modellen vil afhænge af den fremtidige politik på flere områder - f.eks. uddannelses-, transport- og arbejdsmarkedspolitik. Analysens foreløbige resultater blev præsenteret ud fra en befolkningsprognose og udviklingen i arbejdspladser og bosted opdelt i 6 arbejdskraft oplande: Århus- Østjylland, Horsens, Herning-Ikast, Viborg-Skive, Ringkøbing-Skjern og Nordvestlylland. Resultaterne viser den kraftigste befolkningstilvækst i et bælte omkring Århus med den største tilvækst i Horsens Den svageste tilvækst findes i Nordvestjylland samt Norddjurs. Den højeste vækstrate i arbejdspladser følger befolkningstilvæksten - med den højeste vækstrate i Østjylland-Århus og Horsens nogenlunde det samme gælder væksten i bostedsudviklingen. Ved estimering af den fremtidige vandproduktion skelnes der mellem vandværker (ca. 200 mill. m3/år), markvanding (ca. 100 mill. m3/år), erhverv (ca. 10 mill. m3/år)og dambrug (ca mill. kbm. m3/år). De angivne vandmængder er for regionen i Perioden er referenceperioden der indgår ved fremskrivning af produktionen til Datagrundlaget er indberetning fra Amterne frem til udgangen af 2006 og kommunerne her efter. Fremtidens vandforbrug udregnes bl.a. ud fra udviklingen(prognoserne) i befolkningen, produktionen og råvareforbruget for hver enkelt kommune under anvendelse af en lokal økonomisk model (LINE den regionale model for erhverv og beskæftigelse), der er baseret på statens ADAM model. Analysen har vist særlige udfordringer i forbindelse med fremskrivning af vandforbruget. Der ses et fald i vandforbruget i regionen ligesom på landsplan - fra 2005 til 2010 på % med tendens til stagnering i slutning af perioden. Forudsætningerne betyder dog store forskelle i kommunerne f.eks. øges vandforbruget kraftigt i Horsens i referenceperioden. Der er behov for opkvalificering af prognosen og der efterlyses input til denne del af opgaven. Der forventes udviklet en ny befolkningsmodel (baseret på en begivenhedsmodel) til fremskrivning af befolkningsudviklingen, idet Danmarks Statistik leverer ikke tal tilstrækkeligt langt ud i fremtiden.. Det fortsatte projekt omhandler færdiggørelse af befolkningsudvikling, beskæftigelse og vandforbrug.

3 Fremskrivningen er foretaget frem til Yderligere fremskrivning forventes ikke at bidrage med væsentlige nye input, da befolkningsudviklingen følger generationerne. Indlæg: Hvad ved vi om vandforbruget i Region Midtjylland, ved Lærke Thorling, GEUS. Lærke Thorling er hasteindkaldt vikar på grund af sygdom for Brian Lyngby Sørensen fra GEUS. Indlægget handler om oppumpede vandmængder på landsplan, da Lærke ikke kunne nå at få adgang til Brians data. Resumé af den lokale del af Brians indlæg er efterfølgende fremsendt og vedhæftet. Kommunerne har i forbindelse med strukturreformen overtaget Amternes indberetning af oppumpede vandmængder til Miljøstyrelsen. Vandforbruget indberettes kun i et vist omfang. Data herfra afrapporteres af GEUS bl.a. til EU, hvor der sker en sammenstilling af Det Europæiske Miljøagentur (EEA). Indberetningen omfatter foruden vandmængder også vandkvalitet og forskellige administrative oplysninger. Der har været en del overgangsproblemer (manglende indberetning, dobbelt indberetning, overfladevand indberettet som grundvand mm.) i forbindelse med strukturreformen, hvilket har givet anledning til en del manuel tilpasning. Datakvaliteten bliver dog gradvis bedre. På landplan ses en stagnering i oppumpningen fra vandværker de seneste år. Oppumpningen til markvanding ligger som forholdsvis konstant svinger dog fra det ene år til det andet, oppumpning ved industri er svagt faldende. Oppumpning til dambrug er stigende. Indvinding af overfladevand er er næsten ophørt. Det blev nævnt, at markvandingen er følsom over klimaændringer og at der ses et behov for retningslinier til sikring af ensartet indberetning. Der opfordres til kommunal opfølgning og a jourførsel af de sidste års indberetning, fra Lærke opfordrede til at man kontakter Brian Lyngby Sørensen (GEUS), hvis man er i tvivl mht. indberetninger. Efterfølgende dialog om potentialet for begrænsning af vandforbruget også ved markvanding. Flere kunne se store muligheder og det blev nævnt, at afgifter har stor effekt. Markvanding kan måske i højere grad foregå om natten og ud fra konkrete målinger af aktuelt behov, frem for på almindeligt gefühl. Indlæg: Landbrugets fremtidige vandforbrug, ved Christen Duus Børgesen, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet. Der er set på vandforbruget i landbruget i perioden i step på 20 år. Forbruget er opgjort kommune vis på forskellig vis og ud fra forskellige forudsætninger. Resultaterne er foreløbig og det videre arbejde indgår i analysen af fremtidens drikkevandsbehov. Landbruget står for ca. 62 % af vandforbruget i DK. I den samlede region midtjylland står markvanding for ca. 81 % af det samlede forbrug, indenfor dyrehold udgør kvæg

4 og svin h.hv., 10% og 8 % af det samlede forbrug. De regionale forskelle er meget store. I den vestlige del, hvor markvandingen udgør omkring 90% af forbruget, bruges årligt omkring 110 mill. kbm., mens markvandingen i den østlige del af regionen udgør knap 50% af det samlede forbrug på omkring 10 mill. kbm. Klimaændringer er gavnlige for planteproduktionen og forventes ifølge modelberegningerne at betyde højere temperaturer, øget fordampning, ændret og øget nedbør, længere tørkeperioder og øget vækstsæson (+1-2 uger). Det giver ændrede dyrkningsbetingelser, såtider og evt. mulighed for 2 kornafgrøder i det samme år og måske også andre ændringer i den landbrugsmæssige anvendelse. Majsarealerne forventes øget. Der er stor usikkerhed og forskel på hvor omfattende klimaændringer forventes at blive i følge de forskellige modeller. Det betyder forskellige forudsigelser på fremtidens vandforbrug i landbruget. Modelberegningerne har ikke inddraget flere forhold f.eks. ændret hyppighed af tørkeperioder eller ekstrem nedbørsforhold, ændret arealanvendelse som følge af strukturændringer (f.eks. nye vandplaner og større kartoffelproduktion) og større arealer med energi afgrøder. Man forventer at vandplanerne vil pege i retning af mindre vand til rådighed for vanding. Sammenfattende peger beregningerne på større nedbør, fordampning og afstrømning mens man ikke forudser en stigning i vandforbruget pr. arealenhed. Der arbejdes videre med analysearbejdet. Globalt kan der komme pres på dansk landbrugsproduktion, bl.a. hvis udviklingen giver vandmangel mod syd. Efterfølgende dialog omkring muligheder for vandbesparende tiltag i landbruget. Grundlægende bliver der vandet, hvis det kan betale sig. Der kan evt. hentes op til 20 % ved anvendelse af styringssystemer. Meget kan også være hentet ved optimering af landmandens planlægning. Der findes allerede et program hertil. Indlæg: Størrelsen på den fremtidige ressource, ved Martin Olsen GEUS. DK-modellen er ud fra klimascenarie A1B og klimaoplysninger anvendt til modelberegninger af klimaforandringernes effekt på hydrologien DK er opdelt i 7 delmodeller med en horisontal opløsning på 500 m. Se Ved forudsigelser længere ud i fremtiden henvises der til resultaterne af Cliwat projektet. Beregningerne er opdelt i flere scenarier (tør, median, våd). DK-modellen er i dag ikke tilstrækkelig til at vurdere grundvandsressourcen i fremtiden. Der skal bl.a. forbedringer til mht. overfladevandspåvirkning og saltvandsindtrægning. Sammenfattende peger analyser fra modelarbejdet på:

5 - sandsynligvis større grundvandsdannelse (vest mellem -9 til +34 mm/år, øst mellem -10 til +25 mm/år) - grundvandsstand: mellem -0,3 og +0,9 (vest) -0, ,3 (øst) - afstrømning: ingen større ændring i medianminimum Modellen er et screeningsværktøj (min km 2 ) og det anbefales at foretage en nærmere analyse af lokal viden og behov for lokal model inden der iværksættes eventuelle tiltag. Projektet konkluderer, at der ved vurdering af fremtidens ferskvandsressource er behov for udvikling af forbedrede indikatorer på regionalt og lokalt niveau til vurdering af vandbalance test, overfladevandspåvirkning og våd natur. Det blev oplyst, at modellen inddrager afledning via dræn i modelberegningerne. Gruppearbejde med spørgsmålet Er vores vandforsyning (incl. markvanding) robust og klar til fremtiden? Hovedpunkter fra opsamlingen derudover henvises til referaterne fra de enkelte grupper (vedhæftet): - Vi mangler en overordnet ressourceforvaltning - Der bør indføres/bruges BAT (bedst tilgængelige teknik) på markvanding - Ændret fordeling af landbrugsarealerne - Grundvandet er sværere at beskytte i øst, nemmere i vest, reservere ressource i vest - Større fokusering på vandbesparelser i bred forstand brug af sekundavand - Øget afgift ved større vandforbrug - Er OSD de rigtige steder nogle gange er de større end kommunerne - Behov for et fælles ressourcesystem på regionalt plan - I forbindelse med vandforsyningsplaner: indvindingens påvirkning af på naturen - Kommunerne mangler vejledninger i modelarbejdet mht. vandindvindingens påvirkning på recipienter. Det kan være svært at bringe de mange tværfaglige elementer sammen på kommuneniveau. - behov for tættere data og mere systematik i dataindsamling med henblik på modelarbejde, vurdering af vandstandspåvirkning, vandkvalitet m.m. - Dataindberetningen mere målrettet på boringsniveau indberetning via nettet. Sikre bedre datakvalitet og bedre statistiske oplysninger om forbrugskategorier m.m. - Samlet bæredygtighed i ressourceudnyttelsen Indlæg: Pesticid-overblik, ved Walther Brüsch, GEUS. Pesticidoverblik via resultater af grundvandsovervågning (Grumo), vandværkernes boringskontrol og varslingssystemet for udvaskning af pesticider til grundvandet (VAP). Pesticider fundet i VAP medtages i Grumo.

6 I Grumo undersøges primært det øvre magasin i 50 oplande i Novana. I 2011 analyseres der for 31 stoffer, herunder 10 (3 godkendte og 7 forbudte) nye stoffer omfattende flere nedbrydningsprodukter af atrazin og terbuthylazin m.fl. Når analyseprogrammet udvides gøres der nye fund. Der er fund af pesticider i 40 % hvoraf 10 % er over grænseværdien. De fleste fund er forbudte stoffer (triaziner og en del af phenoxysyrer) og i mindre omfang regulerede og godkendte stoffer. Blandt de godkendte stoffer var der specielt mange fund af glyphosat/amba i De hyppigst fundne pesticider i 2011 i Grumo var BAM, triaziner og bentazon m.fl. Boringskontrollen på vandværkerne viste oftest BAM samt lille hyppighed af mange forskellige stoffer. Af nye stoffer findes især visse nedbrydningsprodukter fra allerede forbudte stoffer i form af forskellige atrazinforbindelser samt PPU, som er et nedbrydningsprodukt fra et nyligt forbudt kartoffelmiddel. Andelen af boringer med fund af pesticider er stagneret. Der er flest fund i byområder. I perioden er 3386 vandværksboringer taget ud af drift, hvor af 1273 var med pesticidindhold og 602 med pesticidindhold over kriterierne. Mellem boringer tages årligt ud af drift med indhold af pesticider. Boringerne kan være taget ud af drift af andre årsager end forekomst af pesticider eller nedbrydningsprodukter af disse, f.eks. overskridelse af grænseværdien for nitrat eller af tekniske årsager mm. VAP udføres af Miljøstyrelsen, GEUS og Aarhus Universitet (DJF og DMU) og omfatter pesticidmonitering i rodzonen på udvalgte marker i sandede områder (2) og lerede områder (3). Gylle og slam indgår ikke i varslingssystemet, hvor der kun undersøges for stoffer, der ikke ødelægger markstrukturen Status frem til 2011 er, at 13 pesticider (forbudte stoffer eller trukket ud af handelen) viste koncentrationer over grænseværdien, 16 pesticider sat i fokus og 12 pesticider uden fund af udsivning i rodzonen. Miljøstyrelsen griber ind hvis den gennemsnitlige koncentration af et pesticid set over et år overskrider grænseværdien. Der er foretaget kortlægning af belastningen med pesticider i Region Sjælland. Der er herved fundet 32 risikoboringer som mulige punktkildeforureninger. Definitionen på en risikoboring er vilkårlig sat og er lidt forskellig afhængig af om der er tale om en Grumoboring eller en indvindingsboring. En risikoboring ved Grumo er defineret således: Mindst fund af pesticider eller metabolitter 5 gange og mindst 4 stoffer i boringen samt maksimum koncentration på mindst 0,5 ug/l. For en indvindingsboring er definitionen: Mindst 5 analyser med fund og mindst 3 stoffer samt mindst en koncentration på 0,1 ug/l. Boringerne er identificeret via Jupiter, hvor til kommunerne indberetter. Amterne har tidligere indberettet til Miljøstyrelsens database, der ikke er opdateret de sidste år.

7 I den efterfølgende dialog blev det nævnt, at dyrkning af majs som sprøjtes en del - flere år samme sted måske betyder udvikling af særlige bakterier, der kan reducere eller måske helt fjerne - udvaskningen af pesticider fra rodzonen. Der er observeret en mulig tendens til, at triaziner stille og roligt drypper ud af rodzonen. Indlæg: Skelnen mellem flade- og punktkilder, ved Nina Tuxen, Orbicon. Indlægget omhandlede foreløbige resultater fra projektet Skelnen mellem pesticidkilder igangsat af Miljøstyrelsens erfa-gruppe om pesticidpunktkilder. Projektet er næsten færdigt (deltagere: Region Syddanmark, GEUS, Orbicon, DTU). Det er vigtigt at skelne mellem kilder (gamle/nye/flade/punkt) for at identificere handlemuligheder f.eks. ændre disponering af ressourcen, afværge, sprøjtefri zoner og bedre praksis. Der er udviklet et koncept med et sæt af indikatorer der peger på om det er en flade eller en punkt kilde. Konceptet er udviklet på baggrund af en opsamling af 46 vel undersøgte punktkilder, fladebelastnings data fra LOOP og VAP samt Grumo data (omfatter begge kildetyper). Indikatorer for punktkilde er f.eks. flere fund af phenoxysyrer (incl. metabolitter) > 0,1 ug/l og fund af høje koncentrationer (> 1 ug/l). Indikatorer for fladekilde er f.eks. hvis der kun er fund af BAM i lave koncentrationer (< 0,1 ug/l) og lave koncentrationer af alle stoffer. Tidslig og rumlig variation, boringstype og placering samt pumperate indgår også som væsentlige faktorer. Der vil være tilfælde, hvor der er indikatorer for begge kildetyper. I relation til phenoxysyrer, der er ikke set på om magasinet er iltet eller ikke iltet. Bentazom kan nedbrydes i iltrige kalkmagasiner (ny viden) ellers kun i rodzonen. Der var desværre ikke tid til en orientering om Miljøstyrelsens erfa-gruppe om pesticidpunktkilder. Embedslægen bemærkede, at BAM er ikke særlig giftigt omkring grænseværdien hvilket bl.a. betyder, at der kan gives dispensation på op til 2 gange 3 år ved overskridelse af grænseværdien. Det blev også bemærket, at indsatsplaner jo kun har fokus på forebyggelse, ikke gamle skader og at en del BAM-analyser på vandværker kunne skyldes egen sprøjtning på vv-grunden. Nina har efterfølgende fremsendt nedenstående, med henvist til en slide i hendes powerpoint (vedhæftet): Miljøstyrelsen har nedsat en erfagruppe, der beskæftiger sig med pesticidpunktkilder. Gruppen har eksisteret i godt 2 år, og formålet med gruppen er erfaringsudveksling og netværk samt identifikation af vidensbehov på området. Deltagerne i gruppen er Miljøstyrelsen (både kontoret for Jord og Affald og og kontoret for Bekæmpelsesmidler) samt 1-2 personer fra hver region samt Videncenter for

8 Jordforurening. Faglig sekretær for gruppen er Nina Tuxen fra Orbicon. Gruppen har blandt sine aktiviteter taget initiativ til at Miljøstyrelsen har udarbejdet en officiel præcisering af tolkning af Jordforureningsloven i forhold til pesticidpunktkilder, at pesticiddatabasen hos Videncenter for Jordforurening er blevet opdateret, samt at projektet, der har til formål at udvikle metoder til at skelne mellem pesticidfund der stammer fra hhv. punktkilder og fladekilder, er igangsat. Indlæg: KUPA-projektet arealers sårbarhed for pesticidnedsivning, ved Bo V. Iversen, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet. Mulighederne for udvikling af et koncept til udpegelse af pesticidfølsomme sand- (KUPA-Sand, ) og lerarealer (KUPA-Ler, ). Der blev i forbindelse med KUPA-Sand udviklet et koncept der er anvendeligt på sandede jorder, mens et endeligt koncept for lerede jorde endnu ikke er færdigudviklet. Konceptet er udviklet med fokus på jordens iboende egenskaber (tekstur, organisk stof, mm.) under forudsætning af en regelret anvendelse af pesticider. Der er foretaget simulering af udvaskningen på 175 sandende lokaliteter med et MCPA-lignende stof. Konceptet viser følgende pesticidzonering i Danmark blandt dyrkede sandede arealer: 2 % ( ha) særligt følsomme, 4 % ( ha) potentielt følsomme, 7 % ( ha) mindre følsomme og 87 % ( ha) ikke særlig følsom. Potentielt følsomme områder (og særligt følsomme områder) er defineret som jorde, der er mere følsomme for udvaskning end det mest følsomme profil i Varslingssystemet for Udvaskning af Pesticider til Grundvand (VAP). Naturstyrelsens har efterfølgende i 2012 med projektet Værkstedsområde Grindsted undersøgt om den rumlige fordeling af jordens indhold af ler, finsilt og humus fra et udviklet rasterbaseret kort har en tilstrækkeligt datakvalitet til forvaltningsmæssigt at kunne anvendes til udpegning af pesticidfølsomme områder baseret på KUPA-sands kriterier. Projektet konkluderer, at dette er tilfældet. Et nyt kort over jorden humusindhold vil dog styrke zoneringen. Afrapporteringen er i trykken et videre forløb drøftes med Naturstyrelsen i april Udover informationer om jordens iboende egenskaber kunne forskellige dyrkningsmæssige betragtninger ligeledes med fordel indgå i zoneringsgrundlaget. Eksempelvis er områder med intensiv kartoffeldyrkning som sprøjtes meget - sammenfaldende med de mest pesticidfølsomme arealer. Der blev efterlyst et i praksis mere anvendbart materiale. Afslutning på erfa-mødet Næste møde forventes at blive omkring september 2013, når der foreligger nyt fra RUP-projektet om fremtidens drikkevand (år 2100) Alle opfordres til at indsende gode ideer til styregruppen.