Affaldsplan

Affaldsplan 2009-2012 Kortlægning og prognoser for Høje-Taastrup Kommune

KORTLÆGNING AF OPLYSNINGER FRA MODTAGEANLÆG 2 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3 2. Opfyldelse af mål fra Affaldsplan 2005-2008... 4 3. Målopfyldelse som følge af igangsatte initiativer 2005-2008... 7 4. Opsummering af årets kortlægning... 10 5. Statistisk afrapportering og prognose... 12 5.1 Indledning... 12 5.2 Erhvervsmæssig kilde... 13 5.2.1 Kommunale indsamlingsordninger... 17 5.3 Behandlingsform... 19 5.4 Affaldstype... 22 5.4.1 Emballageaffald... 23 5.5 er... 24 5.5.1 Samlet opgørelse... 24 5.5.2 Erhvervsaffald... 26 5.5.3 Husholdningsaffald... 28 5.6 Økonomi... 30 5.7 Anlæg og kapacitetsopgørelse samt import og eksport af affald... 31 6. Forbrændings- og deponeringskapacitet... 32 7. Anlæg til sortering, behandling, genanvendelse mv.... 36 8. Planens økonomiske konsekvenser... 37 Bilag BILAG 1: Oversigt over indberetninger for 2007 BILAG 2: Fordeling af affald modtaget på genbrugsstationen 2007 BILAG 3: Husholdningsaffald og affald via genbrugsstation 2007 BILAG 4: Ordningsbeskrivelse BILAG 5: Skematisk oversigt over igangsatte initiativer i perioden 2005-2008

KORTLÆGNING AF OPLYSNINGER FRA MODTAGEANLÆG 3 1. Forord Denne rapport rummer de kortlagte affaldsmængder i Høje-Taastrup Kommune i perioden 2006-2007 med særlig fokus på mængderne i 2007 og en prognose på fremtidige mængder for perioden 2009-2020. Den indeholder desuden en økonomisk oversigt for perioden 2006-2007 samt en økonomisk prognose for perioden 2009-2012. Kommunen har ikke kunnet levere budgetter for årene 2009-2012, hvorfor disse ikke fremgår i oversigten. Sidst i rapporten findes endvidere en opgørelse over anlægs- og kapacitetsbehov. Kortlægningen er udarbejdet på baggrund af indberetninger fra modtageanlæg og renseanlæg, oplysninger fra Høje-Taastrup Kommune og Vestforbrændings registreringer af affaldsmængder fra kommunen. Ved manglende oplysninger fra modtageanlæg er i mindre omfang anvendt indberetninger fra transportører. Vestforbrændings registreringer er anvendt i forbindelse med affald afleveret til forbrænding hos Vestforbrænding, affald fra genbrugsstationer i fællesordningen samt husholdningsaffald afleveret til genanvendelse, i det omfang dette affald er afleveret til behandling via Vestforbrændings aftaler med modtageanlæg. Indberetninger fra modtageanlæg udgør både registreringer af erhvervsaffald og husholdningsaffald. Bemærk at mængderne i rapportens tabeller er afrundede, hvilket kan give sig udslag i enkelte mindre forskelle mellem mængdeangivelserne i de forskellige tabeller i rapporten. I forbindelse med databehandlingen af indberetningerne er modtageanlæggenes oplysninger blevet vægtet højt. Rettelser i indberetningerne er dog foretaget, hvis anlæggene har indberettet oplysninger, som ikke kan kombineres ifølge ISAGterminologien. Kortlægningen opfylder affaldsbekendtgørelsens 6, stk. 1, pkt. 1 om kortlægning af den kommunale håndtering af affald. Kortlægningen omfatter således oplysninger om den producerede mængde affald fordelt på fraktioner, behandling, affaldstype, erhvervsmæssig kilde og art, i det omfang EAK-koden er indberettet. Endelig indeholder rapporten også affaldets fordeling på modtageanlæg, herunder hvilke modtageanlæg der har modtaget hvilke fraktioner. Grontmij Carl Bro A/S har som konsulent for Vestforbrænding udført kortlægningen. God læselyst! Vestforbrænding Juni 2008

KORTLÆGNING AF OPLYSNINGER FRA MODTAGEANLÆG 4 2. Opfyldelse af mål fra Affaldsplan 2005-2008 Mål 2005-2016 Høje Taastrup Kommunes målsætninger for Affaldsplanen for 2005-2016 tog udgangspunkt i regeringens Affaldsstrategi 2005-2008. Der blev opstillet følgende overordnede målsætninger for kommunens affaldshåndtering: A. Forebyggelse af affald - herunder særligt fokus på renere teknologi og miljøledelse og holdningsbearbejdning B. Ressourcerne i affaldet skal udnyttes bedst muligt - herunder en særlig indsats i forbindelse med emballageaffald C. Miljøbelastningen fra affaldet skal nedsættes - herunder en særlig indsats i forbindelse med farligt affald samt bygge- og anlægsaffald D. Øget kvalitet i affaldshåndteringen og mere miljø for pengene - en bedre service til en lavere pris er i fokus, og miljøpåvirkningerne ved håndteringen af affaldet skal mindskes E. Øget information til borgere og virksomheder - herunder en målrettet informationsindsats om de enkelte tiltag De overordnede målsætninger var suppleret med specifikke sigtelinjer for behandlingen af det indsamlede affald. Disse forventede sigtelinjer er vist i figur Y, hvor de er sammenholdt med de faktiske kortlægningsdata for 2007. Kilde/type Genanvendelse Forbrænding Deponering Forventet Faktuelt Forventet Faktuelt Forventet Faktuelt 2008 2007 2008 2007 2008 2007 Husholdninger 50 47 48 48 2 4 Erhverv Service 30 78 55 16 15 6 Industri 80 64 18 36 2 1 Byggeri og anlæg 78 87 0 1 22 12

KORTLÆGNING AF OPLYSNINGER FRA MODTAGEANLÆG 5 Figur Y: Kommunens målsætninger for fordelingen af behandling af affald i 2008 taget fra Affaldsplan 2005-2016 sammenholdt med status for behandling af affald 2007. Alle data er angivet i procent. Udviklingen i affaldsmængder 2002 til 2007 Da affaldsplan 2005-2008 blev udarbejdet, tog man udgangspunkt i affaldskortlægning fra 2002, hvorfor der i det følgende afsnit ses på udviklingen fra 2002 og frem til i dag. Data for 2008 foreligger i sagens natur ikke, så der benyttes data fra 2007. Den samlede affaldsmængde i Høje Taastrup Kommune steg med 10.577 ton i løbet af perioden, fra at 110.200 ton i 2002 til 120.777 ton i 2007. Det var Affaldsplan 2005-2016 forventet, at affaldsmængden vil blive på 18.600 ton i 2008. Tabel Y viser den i henhold til Affaldsplan 2005-2016 - forventede udvikling i affaldsmængderne sammenholdt med de faktiske mængder fra 2002 og 2007. Kilde/type Husholdninger Erhverv Affaldsmængder Faktuelt Forventet Faktuelt 2002 2008 2007 29 31 35 Service 17 19 15 Industri 8 9 10 Byggeri og anlæg 52 55 55 Renseanlæg 4 5 6 I alt 110 119 121 Tabel Y Affaldsmængde fordelt på kilder, angivet i 1.000 ton. Forventet affaldsmængder taget fra Affaldsplan 2005-2016 markeret med grøn, sammenholdt med faktiske affaldsmængder fra 2002 og 2007..

KORTLÆGNING AF OPLYSNINGER FRA MODTAGEANLÆG 6 Mængden af husholdningsaffald er vokset med 6.000 ton mod forventet 2.000 ton. Mængden af erhvervsaffald er vokset med 5.000 mod forventet 7.000 ton.

KORTLÆGNING AF OPLYSNINGER FRA MODTAGEANLÆG 7 3. Målopfyldelse som følge af igangsatte initiativer 2005-2008 I det følgende vil vi give nogle eksempler på initiativer, der i planperioden blev sat i værk for at nå de opstillede målsætninger. A. Forebyggelse af affald - herunder særligt fokus på rene teknologi, miljøstyring og holdningsbearbejdning LAM HØJE TAASTRUP Kommunes affaldsforbrændingsselskab, I/S Vestforbrænding, har i planperioden indført miljøledelsessystemet LAM - Ledelse af Arbejdsmiljø og Miljø. Miljøledelsessystemet skal sikre, at miljøpolitik omsættes fra ord til handling. LAM har til formål at sætte I/S Vestforbrændings arbejde med miljø og arbejdsmiljø i system, så der hele tiden sker forbedringer at sikre at alle I/S Vestforbrændings medarbejdere kender deres ansvar i forhold til at sikre miljø og arbejdsmiljø at sikre at alle I/S Vestforbrændings medarbejdere har tilstrækkelig viden om miljø og arbejdsmiljø I samme forbindelse skal det nævnes at I/S Vestforbrænding er ISO 14001 certificeret en certificering der sikre en løbende forbedring af miljøforholdene på virksomheden. B. Ressourcerne i affaldet skal udnyttes bedst muligt - herunder en særlig indsats i forbindelse med emballageaffald Emballagekampagne Høje Taastrup Kommune har i samarbejde med I/S Vestforbrænding fra oktober 2005 til juni 2007 gennemført en emballagekampagne, med det mål at øge genanvendelsen af emballageaffald fra virksomheder. Emballagekampagnens hovedaktivitet var information og vejledning via udsendt folder og spørgeskema til udvalgte virksomheder med potentiel ringe udsortering. Kampagnen var en stor succes. Det kan som eksempel nævnes, at der som konsekvens af kampagnen blev etableret 178 nye ordninger med forskellige virksomheder i oplandet, omhandlende genanvendelse af emballageaffald. LCA på bioaffald

KORTLÆGNING AF OPLYSNINGER FRA MODTAGEANLÆG 8 Der er i perioden bl.a. gennemført en livscyklusbaseret miljøvurdering af to forskellige affaldsordninger for bioaffald det ene scenarium hvor bioaffaldet går til forbrænding og det andet, hvor det frasorteres dagrenovationen og går til bioforgasning. Miljøvurderingen har dokumenteret og sammenlignet miljøpåvirkninger og gevinster ved de 2 behandlingsløsninger. Miljøvurderingen blev afsluttet i 2007 og viste, at forgasning af bioaffaldet giver en miljøgevinst på op til 10 % i forhold til forbrænding. Udarbejdelse af idékatalog Der blev i perioden udarbejdet et idékataloget med en lang række initiativer til at reducere de brændbare mængder og fremme genanvendelsen. For alle initiativer i kataloget er der foretaget indledende vurderinger af potentielle mængder, økonomi, miljø og serviceniveau. Næste fase bliver udrulningen af Idékataloget som dels skal give et bud på fremtidens affaldssystem, dels prioritere tema er og initiativer der undersøges, videreudvikles og iværksættes. Idékataloget bliver således videreført i kommunens affaldsplan 2009-2020. C. Miljøbelastningen fra affaldet skal nedsættes - herunder en særlig indsats i forbindelse med farligt affald samt bygge- og anlægsaffald Vejledningsmateriale ved anmeldelse af bygge- og anlægsaffald For at opnå en nedsættelse af miljøbelastningen fra affaldsbehandlingen medvirkede Høje Taastrup Kommune i 2005 til udarbejdelse af vejledningsmateriale, hvis formål var at få en bedre sortering af bygge- og anlægsaffald og derved den efterfølgende rigtige affaldsbehandling. Arbejdet resulterede i forslag til et anmeldelsesskema, to vejledninger, en sorteringsvejledning og en procedure til kommunens interne brug. D. Øget kvalitet i affaldshåndteringen og mere miljø for pengene - en bedre service til en lavere pris er i fokus og miljøpåvirkningerne ved håndteringen af affaldet skal mindskes Forsøg med markkompostering af haveaffald I planperioden blev der lavet forsøg med markkompostering af haveaffald med det formål at undersøge om markkompostering er et brugbart og miljøøkonomisk fornuftigt alternativ til traditionel kompostering. Markkompostering er en ny nyttiggørelsesmetode hvor haveaffald udbringes og nedknuses direkte på landbrugsjorden. Ved at benytte markkompostering frem for de konventionelle komposteringsmetoder kan overflødig transport af affaldet til modtageanlæg og ressourceforbrug til selve komposteringsprocessen minimeres. Det blev i afrapporteringen vurderet, at markkompostering med økonomisk driftsmæssig fordel kan benyttes til behandling af en del af oplandets haveaffald.

KORTLÆGNING AF OPLYSNINGER FRA MODTAGEANLÆG 9 E. Øget information til borgere og virksomheder - herunder en målrettet informationsindsats om de enkelte tiltag Affald.dk I maj blev www.affald.dk relanceret i nyt flot design, og med over 300 nye artikler. Hjemmesiden er et samarbejde mellem 16 affaldsselskaber og kommuner, og organiseret som en forening med Vestforbrænding som sekretariat. Målet med hjemmesiden er, at give adgang til aktuelle og fagligt velfunderede oplysninger om affald, affaldsbehandling og miljø og inspirere lærere, pædagoger og elever til at arbejde med affald i undervisningen. Siden henvender sig til børn og unge fra børnehave til ungdomsuddannelserne, men også voksne kan læse med og blive klogere.

KORTLÆGNING AF OPLYSNINGER FRA MODTAGEANLÆG 10 4. Opsummering af årets kortlægning Der er ifølge indberetningerne blevet produceret 120.777 ton affald i Høje-Taastrup Kommune i 2007. Dette svarer til en stigning på ca. 8 % i forhold til den indsamlede mængde på 111.598 ton i 2006. Udviklingen i den samlede affaldsmængde i kommunen i perioden 2006 til 2007 er vist i Figur 1. Det ses af figuren, at udviklingen i affaldsmængden er meget varierende. Affaldsmængden er stigende fra år 2006 til 2007, men falder herefter frem til 2012 for igen at stige. Dette skyldes en forventning om, at mængden af affald fra byggeri og anlæg vil falde frem til 2012. Herefter vil mængden af bygge- og anlægsaffald stabilisere sig, og den totale affaldsmængde forventes at stige. Udviklingen i den samlede affaldsmængde 140.000 120.000 100.000 80.000 Ton 60.000 40.000 20.000 0 2006 2007 2009 2010 2011 2012 2016 2020 Figur 1: Udviklingen i den samlede affaldsmængde 2006-2007 (ton). 2006-2007 er kortlagte mængder, 2009-2020 er baseret på prognose. Af den samlede affaldsmængde udgjorde 86.265 ton erhvervsaffald og de resterende 34.512 ton husholdningsaffald. Dette svarer til, at erhvervsaffaldet udgjorde ca. 71 % af den samlede mængde. I forhold til behandlingsform blev ca. 67 % genanvendt, 24 % blev forbrændt, ca. 8 % blev sendt til deponering, og ca. 1 % gik til særlig behandling. Endvidere blev mindre end 1 % sendt til midlertidig lagring. Fordelingen på behandlingsformer er illustreret i Figur 2.

KORTLÆGNING AF OPLYSNINGER FRA MODTAGEANLÆG 11 Fordeling af den totale affaldsmængde på behandlingsformer i 2007 24% 67% 8% 1% 0% 0% Genanvendelse Forbrænding Deponering Særlig behandling Midlertidig oplagring Ikke oplyst Figur 2: Fordeling af den totale affaldsmængde på behandlingsform i 2007 (%). Behandlingsformen midlertidig oplagring dækker over de affaldsmængder, som efter en oplagring sendes til forbrænding.

KORTLÆGNING AF OPLYSNINGER FRA MODTAGEANLÆG 12 5. Statistisk afrapportering og prognose 5.1 Indledning Den statistiske afrapportering og prognose er opdelt i følgende underkapitler: - Erhvervsmæssig kilde - Behandlingsform - Affaldstype - er - Økonomi - Anlæg og kapacitetsopgørelse Den erhvervsmæssige kilde beskriver affaldsproducenten og dermed, inden for hvilken branche affaldet er produceret. Husholdninger er også en erhvervsmæssig kilde. Behandlingsform beskriver den behandling, som affaldet udsættes for på modtageanlægget. Affald med visse fælles træk grupperes i affaldstyper. Der er i affaldsbekendtgørelsens bilag 8, pkt. 1 følgende affaldstyper: dagrenovation, storskrald, haveaffald, erhvervsaffald, emballageaffald, farligt affald samt behandlingsrest. En fraktion er en gruppering af materialer, som har en fælles sammensætning. Eksempler på fraktioner er papir og pap, jern og metal, plast. I økonomi findes en oversigt over faktiske samt budgetterede udgifter og indtægter for de kommunale indsamlingsordninger. Kommunen har ikke kunnet levere budgetter for årene 2009-2012, hvorfor disse ikke fremgår i oversigten. I anlæg og kapacitetsopgørelsen ses, hvor stor kapacitet mht. forbrændings- og deponeringsanlæg, der forventes at blive behov for i fremtiden.

KORTLÆGNING AF OPLYSNINGER FRA MODTAGEANLÆG 13 5.2 Erhvervsmæssig kilde I denne rapport benyttes følgende erhvervsmæssige kilder: - Husholdninger - Institutioner, handel og kontor - Industri - Byggeri- og anlægsvirksomhed - Renseanlæg - Ikke oplyst For 2006 er der påført kilde, hvis modtageanlægget ikke har angivet nogen kilde ved indberetningen, mens der for 2007 er anvendt betegnelsen ikke oplyst. Den erhvervsmæssige kilde Industri er summen af registreringer fra forskellige erhvervsmæssige kilder, kilderne 20-30 jf. ISAG-terminologien. Eksempler på erhvervsmæssige kilder kan være Kemisk industri mv., Jern- og metalindustri og Anden fremstillingsvirksomhed. Modtageanlæggene har indberettet en del affald med kilden Container/omlastestation. Ved kortlægningen for både 2006 og 2007 er affald fra denne kilde enten fordelt på øvrige kilder (dette vedrører affald fra genbrugsstationer) eller ikke medregnet (gælder affald fra omlastepladser). Hvis modtageanlæggene har angivet en erhvervsmæssig kilde 10-15 jf. ISAGterminologien, er mængderne ikke medtaget, da disse kilder betyder, at affaldet kommer fra andre modtageanlæg og således allerede er registreret. Affaldet kaldes også for sekundært affald. Både i 2006 og 2007 er der indhentet oplysninger om slam mv. fra renseanlæg. Mængderne er fordelt på kommunerne efter renseanlæggets fordelingsnøgle, med henblik på at opgørelsen af slam mv. fra kommunen så vidt muligt er sammenlignelig med andre kommuner i Vestforbrændings opland og hele landet. I Tabel 1 og Figur 3 ses fordelingen på erhvervsmæssig kilde i perioden 2006-2007. Tabellen viser desuden prognosen for mængderne fordelt på kilde i perioden 2009-2020. Bemærk i Tabel 1, at affaldet registeret under kilden Husholdninger er underopdelt på affaldstyper.

KORTLÆGNING AF OPLYSNINGER FRA MODTAGEANLÆG 14 Erhvervsmæssig kilde 2006 2007 2009 2010 2011 2012 2016 2020 12.712 16.431 16.604 16.674 16.744 16.815 17.102 17.394 Storskrald 11.636 11.336 12.193 12.388 12.585 12.786 13.623 14.514 Husholdninger Haveaffald 4.411 5.154 5.362 5.468 5.577 5.688 6.155 6.660 Affaldstype Dagrenovation Emballageaffald Farligt affald 1.528 993 1.038 1.049 1.060 1.071 1.116 1.163 266 598 604 606 609 612 622 632 Total 30.554 34.512 35.800 36.185 36.576 36.972 38.618 40.364 Institutioner, handel og kontor 18.217 15.207 15.607 15.706 15.806 15.906 16.316 16.738 Industri 8.717 9.990 10.251 10.313 10.374 10.437 10.689 10.948 Byggeri og anlæg 48.730 55.006 52.499 50.715 48.991 47.326 47.326 47.326 Renseanlæg 5.380 6.059 6.059 6.059 6.059 6.059 6.059 6.059 Ikke oplyst 0 3 3 3 3 3 3 3 Total 111.598 120.777 120.219 118.980 117.809 116.703 119.011 121.438 Tabel 1: Affaldets fordeling på erhvervsmæssig kilde (ton). 2006-2007 er kortlagte mængder, 2009-2020 er baseret på prognose. Affaldets fordeling på erhvervsmæssig kilde 140.000 120.000 100.000 Ton 80.000 60.000 40.000 20.000 0 2006 2007 2009 2010 2011 2012 2016 2020 Husholdninger Institutioner, handel og kontor Industri Byggeri og anlæg Renseanlæg Ikke oplyst Figur 3: Affaldets fordeling på erhvervsmæssig kilde (ton). 2006-2007 er kortlagte mængder, 2009-2020 er baseret på prognose. Affaldsmængden er steget i perioden 2006-2007. Det gælder især affald fra byggeri og anlæg.

KORTLÆGNING AF OPLYSNINGER FRA MODTAGEANLÆG 15 Der er ikke modtaget indberetninger fra Smørum Papir A/S for 2007, hvilket specielt kan have indflydelse på mængden af papir, pap, plast samt elektriske og elektroniske produkter fra kilden Institutioner, handel og kontor. Nogle modtageanlæg (blandt andet Stena Averhoff), som desuden transporterer affald, har kun indberettet transportørindberetninger (eller kombinerede indberetninger). Da der ikke skal indberettes transportørindberetninger for Høje-Taastrup Kommune, kan der således forekomme manglende indberetninger fra disse anlæg. Det er forsøgt at indhente de manglende data, men det er desværre ikke lykkedes i alle tilfælde. Mængden af slam fra renseanlæg kan variere fra 2006 til 2007. Dette skyldes blandt andet, at renseanlæggene ikke har indberettet de mængder, som er kørt på landbrugsjord i 2007. Desuden er slammets tørstofindhold variabelt, hvilket ligeledes kan have stor indflydelse på den indberettede mængde. Som en sidste årsag til eventuelle udsving i mængderne kan der forekomme renseanlæg, som ikke har indberettet for 2007. I Tabel 2 vises affaldet fordelt på erhvervsmæssige kilder og behandlingsform for 2006 og 2007. Derudover viser tabellen prognosen for mængderne fordelt på erhvervsmæssige kilder for årene 2012 og 2020.

KORTLÆGNING AF OPLYSNINGER FRA MODTAGEANLÆG 16 Kilde og affaldstype Genanvendelse Forbrænding Deponering Særlig behandling 2006 2007 2012 2020 2006 2007 2012 2020 2006 2007 2012 2020 2006 2007 2012 2020 Husholdninger Dagrenovation 102 3.457 3.538 3.658 12.610 12.971 13.275 13.733 Storskrald 5.391 6.638 7.486 8.497 4.963 3.362 3.792 4.306 1.282 1.336 1.507 1.711 Haveaffald 4.411 5.096 5.626 6.592 57 60 66 Emballageaffald 1.528 993 1.071 1.163 Farligt affald 72 74 76 161 165 171 109 195 199 206 157 170 174 180 Total 11.433 16.256 17.795 19.986 17.573 16.551 17.293 18.275 1.391 1.530 1.706 1.917 157 170 174 180 Erhverv Institutioner, handel og kontor 13.367 11.733 12.284 12.946 3.333 2.365 2.470 2.590 1.498 945 981 1.023 18 164 172 180 Industri 5.957 6.144 6.419 6.734 2.628 3.453 3.607 3.784 16 73 76 79 107 320 335 351 Byggeri og anlæg 42.274 47.741 41.073 41.073 599 584 502 502 5.402 6.682 5.751 5.751 Renseanlæg 945 3.791 5.541 5.541 5.541 527 479 479 479 Uoplyst kilde 3 3 3 Total 62.543 65.621 59.779 60.756 10.351 11.943 12.120 12.417 7.444 8.179 7.287 7.332 125 484 507 531 Total (husholdninger og erhverv) 73.976 81.877 77.573 80.741 27.925 28.494 29.413 30.693 8.835 9.708 8.993 9.249 282 655 680 711 Tabel 2: Affald fordelt efter erhvervsmæssig kilde og behandlingsform for årene 2006, 2007, 2012 og 2020 (ton). 2006 og 2007 er kortlagte mængder, 2012 og 2020 er baseret på prognose.

KORTLÆGNING AF OPLYSNINGER FRA MODTAGEANLÆG 17 5.2.1 Kommunale indsamlingsordninger Høje-Taastrup Kommune havde 46.683 indbyggere pr. 1.1.2007, fordelt på 20.653 husstande. Tabel 3 viser en oversigt over indsamlede mængder fra kommunens ordninger, med en prognose på de fremtidige mængder. Ordning 2006 2007 2009 2010 2011 2012 2016 2020 Dagrenovation 12.610 12.885 13.019 13.074 13.129 13.184 13.407 13.633 Andre ordninger 3.479 1.061 1.100 1.112 1.125 1.138 1.193 1.250 Husstandsindsamling Papir Husstandsindsamling Glas 3.031 3.063 3.076 3.089 3.102 3.154 3.207 561 585 591 597 603 628 653 Storskraldsindsamling 2.764 2.961 3.006 3.052 3.099 3.292 3.499 Haveaffaldsindsamling 2.199 2.460 2.559 2.610 2.663 2.716 2.940 3.182 Farligt affald Husstandsindsamling Farligt affald Indsamling fra erhverv Klinisk risikoaffald Indsamling fra apoteker 134 135 136 136 137 139 141 632 662 670 677 684 714 744 6 6 6 6 6 6 6 Genbrugsstationer 15.948 15.146 15.866 16.023 16.185 16.353 17.267 18.243 Total 34.236 38.680 39.956 40.304 40.659 41.022 42.740 44.558 Note 1. Farligt affald indsamlet på genbrugsstationen, og som er sendt til anlægget Modtagecenter for farligt affald i Taastrup (I/S Vestforbrænding Taastrup), er medregnet i mængden i ordningen Farligt affald - Indsamling fra erhverv. Tabel 3: Affald fordelt på kommunale ordninger (ton). 2006-2007 er kortlagte mængder, 2009-2020 er baseret på prognose. I Tabel 4 findes en oversigt over indsamlede mængder husholdningsaffald opgjort som den gennemsnitlige affaldsmængde pr. husstand og pr. indbygger indsamlet i 2007. Tallene for Vestforbrændings opland er ekskl. Rudersdal og Københavns Kommuner. Affaldsfraktioner og typer Pr. husstand (kg) Pr. indbygger (kg) Kommunen VF-opland VF-bedste Kommunen VF-opland VF-bedste Dagrenovation, restaffald 707 625 496 311 281 193 Papir 79 109 218 35 49 94 Glas 49 43 61 22 19 24 Pap 19 9 26 8 4 11 Madspild/andet organisk 59 27 169 26 12 70 Storskrald 836 572-368 257 - Haveaffald 670 319 670 295 144 295

KORTLÆGNING AF OPLYSNINGER FRA MODTAGEANLÆG 18 Ukendt affaldstype 30 16-13 7 - Husholdningsaffald total 2.449 1.719-1.077 774 - Tabel 4: Husholdningsaffald opgjort som gennemsnitlig affaldsmængde hhv. pr. husstand og pr. indbygger (kg) i 2007. Tallene for Vestforbrændings opland er ekskl. Københavns Kommune. Beskrivelse af Vestforbrændings bedste indsamlingsmetoder Dagrenovation (restaffald) Den laveste mængde restaffald til forbrænding indsamles i Egedal Kommune. Mens gennemsnittet for hele Vestforbrændings opland er 281 kg restaffald årligt pr. indbygger, er mængden i Egedal Kommune på 193 kg årligt pr. indbygger. Kommunen udsorterer dagrenovation i henholdsvis organisk affald til biogasproduktion og restaffald til forbrænding. Dele af kommunen er ikke omfattet af den 2-delte indsamling. Endvidere indsamler kommunen papir og glas via en kubeordning. Papir Vallensbæk Kommune indsamler den største mængde papir pr. indbygger. Mens gennemsnittet for hele Vestforbrændings opland er 49 kg papir årligt pr. indbygger, er den indsamlede mængde i Vallensbæk Kommune på 94 kg årligt pr. indbygger. Kommunen har etableret en ordning til husstandsindsamling af papir for enfamiliehuse. Alle husstande har fået udleveret en 140 liters beholder, som kan benyttes til aviser, reklamer, ugeblade og telefonbøger. Beholderen tømmes fast en gang om måneden. Glas Egedal Kommune indsamler den største mængde glas pr. indbygger. Gennemsnittet for hele Vestforbrændings opland er 19 kg årligt pr. indbygger, mens Egedal Kommune indsamler 24 kg årligt pr. indbygger. Kommunen indsamler glas dels via genbrugsstationerne og dels via en kubeordning. Pap Den største mængde pap indsamles i Gribskov Kommune. Her indsamles 11 kg pap årligt pr. indbygger mod gennemsnitligt 4 kg årligt i resten af Vestforbrændings opland. Gribskov Kommune indsamler pap via genbrugsstationerne. Madspild/andet organisk Frederikssund Kommune indsamler den største mængde organisk affald pr. indbygger. Ligesom Egedal, Gribskov og Halsnæs Kommuner sorteres organisk affald fra den øvrige dagrenovation og sendes til bioforgasning. I Frederikssund Kommune indsamles

KORTLÆGNING AF OPLYSNINGER FRA MODTAGEANLÆG 19 årligt 70 kg organisk affald pr. indbygger mod gennemsnitligt 12 kg årligt i resten af Vestforbrændings opland. Haveaffald Den største mængde haveaffald indsamles i Halsnæs Kommune. Her indsamles 295 kg årligt pr. indbygger mod gennemsnitligt 144 kg årligt i resten af Vestforbrændings opland. I Halsnæs Kommune indsamles haveaffald via genbrugsstationerne. I bilag 4 findes en oversigt over kommunens ordninger. 5.3 Behandlingsform I rapporten benyttes følgende behandlingsformer: Genanvendelse, Forbrænding, Deponering, Midlertidig oplagring og Særlig behandling. Behandlingsformen Særlig behandling benyttes kun i forbindelse med farligt affald. Hvis anlæggene har indberettet behandlingsformerne Fraført eller Eksporteret i ISAG-terminologien, er mængderne ikke talt med i den samlede opgørelse, idet disse mængder opfattes som sekundære. Tabel 5 viser, hvordan affaldet var fordelt på behandlingsform i perioden 2006-2007. Prognosen viser, at mængden af affald der sendes til forbrænding fortsat vil stige, på trods af, at den samlede affaldsmængde falder. Behandlingsform 2006 2007 2009 2010 2011 2012 2016 2020 Genanvendelse 73.976 81.877 80.963 79.776 78.647 77.573 79.113 80.741 Forbrænding 27.925 28.494 29.013 29.144 29.278 29.413 30.041 30.693 Deponering 8.835 9.708 9.531 9.344 9.164 8.993 9.117 9.249 Særlig behandling 282 655 669 673 676 680 695 711 Midlertidig oplagring 580 44 44 44 44 44 44 44 Total 111.598 120.777 120.219 118.980 117.809 116.703 119.011 121.438 Tabel 5: Affaldets fordeling på behandlingsform (ton). 2006-2007 er kortlagte mængder, 2009-2020 er baseret på prognose.

KORTLÆGNING AF OPLYSNINGER FRA MODTAGEANLÆG 20 Tabel 6 giver en oversigt over affaldets behandling i 2007 fordelt på erhvervsmæssig kilde. Kilde Genanvendelse Forbrænding Behandlingsform Deponering Særlig behandling Midlertidig opbevaring Ikke oplyst Husholdninger 16.256 16.551 1.530 170 5 34.512 Institutioner, handel og kontor Total 11.733 2.365 945 164 15.207 Industri 6.144 3.453 73 320 9.990 Byggeri og anlæg 47.741 584 6.682 55.006 Renseanlæg 5.541 479 39 6.059 Total 81.877 28.494 9.708 655 44 120.777 Tabel 6: Affaldets fordeling efter behandlingsform og erhvervsmæssig kilde (ton) i 2007. Ifølge Tabel 6 er der kun en forholdsvis lille mængde affald til forbrænding fra Byggeri- og anlægsvirksomhed. Dette skyldes blandt andet, at en stor del af byggeaffaldet først indvejes på et sorteringsanlæg og dermed bliver indberettet som affald til oparbejdning eller sortering, der betragtes som genanvendelse. Herefter sendes noget af affaldet videre til forbrænding, men dette affald registreres som kommende fra en anlægskilde og regnes derfor som sekundært affald. Mange modtageanlæg har svært ved at skelne mellem kilderne Institutioner, handel og kontor, Industri og Byggeri og anlæg, og opdelingen af affaldsmængderne i erhvervsmæssige kilder er derfor ikke retvisende. Tallene for erhverv bør ses i en sammenhæng. I Tabel 7 og Figur 4 er vist de fire erhvervsmæssige kilder, som kommunen har fastsat mål for mht. behandlingsform i sin affaldsplan. Endvidere vises målene for 2008 fra kommunens affaldsplan og regeringens mål/sigtelinjer i affaldsstrategi 2008. Farligt affald, som går til Særlig behandling, samt affald fra renseanlæg eller affald, hvor der ikke er oplyst kilde, er ikke med i beregningen. Kilde Genanvendelse Forbrænding Deponering Total Husholdninger Kommunen 2007 47 48 4 100 Affaldsplan 2008 50 48 2 100 Affaldsstrategi 2008 33 60 7 100 Institutioner, handel og kontor Industri Kommunen 2007 78 16 6 100 Affaldsplan 2008 30 56 15 100 Affaldsstrategi 2008 50 45 5 100 Kommunen 2007 64 36 1 100 Affaldsplan 2008 80 18 2 100 Affaldsstrategi 2008 65 20 15 100

KORTLÆGNING AF OPLYSNINGER FRA MODTAGEANLÆG 21 Kilde Genanvendelse Forbrænding Deponering Total Byggeri og anlæg Kommunen 2007 87 1 12 100 Affaldsplan 2008 78 22 100 Affaldsstrategi 2008 90 2 8 100 Tabel 7: Affaldets fordeling på behandlingsform 2007 sammenholdt med målene fra kommunens affaldsplan og regeringens affaldsstrategi 2008 (%). Affaldets fordeling på behandlingsform 2007 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Kommunen 2007 Affaldsplan 2008 Affaldsstrategi 2008 Kommunen 2007 Affaldsplan 2008 Affaldsstrategi 2008 Kommunen 2007 Affaldsplan 2008 Affaldsstrategi 2008 Kommunen 2007 Affaldsplan 2008 Affaldsstrategi 2008 Husholdninger Institutioner, handel og kontor Industri Byggeri og anlæg Genanvendelse Forbrænding Deponering Figur 4: Affaldets fordeling på behandlingsform 2007 sammenholdt med målene fra kommunens affaldsplan og regeringens affaldsstrategi 2008 (%). I affaldsplanen har Høje-Taastrup Kommune sat et mål for genanvendelse af husholdningsaffald på 50 %. Det er noget højere end regeringens sigtelinje for 2008, som er 33 %. I 2007 blev 47 % af husholdningsaffaldet genanvendt i kommunen, hvilket er 9 procentpoint højere i forhold til 2006. I 2007 blev 78 % af affaldet fra Institutioner, handel og kontor genanvendt. I forhold til målsætningen i affaldsplanen på 30 % og regeringens sigtelinje for 2008 på 50 % er denne andel betydelig højere. Det ser dog anderledes ud for Industri, hvor mængden til genanvendelse er på 64 % i 2007. Målene i kommunens affaldsplan og regeringens sigtelinje er på hhv. 80 % og 65 %. Mængderne af affald fra disse kilder skal som tidligere nævnt ses i sammenhæng. Andelen af affald til genanvendelse fra

KORTLÆGNING AF OPLYSNINGER FRA MODTAGEANLÆG 22 Byggeri og anlæg var i 2007 på 87 %, og kommunens målsætning for 2008 er på 78 %, og regeringens sigtelinje for 2008 er på 90 %. 5.4 Affaldstype I Tabel 8 og Figur 5 ses, hvordan det modtagne affald i 2007 var fordelt på affaldstype og behandlingsform. Affaldstype Genanvendelse Forbrænding Deponering Særlig behandling Midlertidig oplagring Dagrenovation 3.457 13.556 17.013 Storskrald 6.651 3.517 1.340 44 11.551 Haveaffald 5.991 60 6.051 Erhvervsaffald 62.679 6.990 7.576 77.245 Farligt affald 252 443 319 655 1.669 Emballageaffald 2.848 2.848 Behandlingsrest 3.927 474 4.401 Total 81.877 28.494 9.708 655 44 120.777 Tabel 8: Fordeling af affaldstyper på behandlingsform i 2007 (ton). Total Fordeling af affaldstyper på behandlingsform 2007 Behandlingsrest Emballageaffald Farligt affald Erhvervsaffald Haveaffald Storskrald Dagrenovation 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Genanvendelse Forbrænding Deponering Særlig behandling Midlertidig oplagring Ikke oplyst Figur 5: Fordeling af affaldstyper på behandlingsform i 2007 (%). I 2007 blev ca. 20 % af dagrenovationen i Høje-Taastrup Kommune genanvendt. Sammenlignet med regeringens sigtelinje på 20 % for 2008 er dette på niveau. Papir indsamlet fra husholdninger regnes som dagrenovation. Regeringens sigtelinjer vedrø-

KORTLÆGNING AF OPLYSNINGER FRA MODTAGEANLÆG 23 rende storskrald er for genanvendelse på 25 %, forbrænding på 50 % og deponering på 25 %. I Høje-Taastrup Kommune er fordelingen af storskrald på behandlingsform følgende: genanvendelse ca. 58 %, forbrænding omkring 30 % og deponering ca. 12 %. 5.4.1 Emballageaffald På grund af den særlige fokus på øget genanvendelse for emballageaffald er der lavet en særskilt oversigt over denne affaldstype. Tabel 9 viser mængden af emballageaffald fra Høje-Taastrup Kommune i 2007 fordelt på erhvervsmæssig kilde og fraktion. Der skal gøres opmærksom på, at der er en vis usikkerhed knyttet til disse tal, da der er anlæg, som ikke benytter affaldstypen Emballageaffald, men den mere generelle Erhvervsaffald. Det kan derfor være svært at få pålidelige tal. Erhvervsmæssig kilde Total Husholdninger Institutioner, handel og kontor Industri Byggeri og anlæg Ikke oplyst Pap 177 421 14 612 Papir 25 62 87 Glas 815 61 876 Plast 54 1.208 11 1.273 Jern og metal 0 Træ Total 993 560 1.208 87 2.848 Tabel 9: Mængden af emballageaffald fordelt på erhvervsmæssig kilde og fraktion i 2007 (ton). Tabel 10 viser emballageaffald fordelt på de enkelte erhvervsmæssige kilder for perioden 2006-2007 samt en prognose for de fremtidige mængder. Erhvervsmæssig kilde er Papir 2006 2007 2009 2010 2011 2012 2016 2020 Pap 160 177 185 187 189 191 199 207 Husholdninger Glas 1.368 815 851 859 868 877 912 949 Plast Jern og metal Husholdninger total 1.528 993 1.036 1.046 1.057 1.067 1.111 1.156 Erhverv Institutioner, handel og kontor Papir 218 25 26 26 26 26 27 27 Pap 1.201 421 432 434 437 439 450 461 Glas 35 61 62 63 63 63 65 66 Plast 120 54 55 55 56 56 57 59 Jern og

KORTLÆGNING AF OPLYSNINGER FRA MODTAGEANLÆG 24 Erhvervsmæssig kilde Industri er metal 2006 2007 2009 2010 2011 2012 2016 2020 Total 1.575 560 575 578 581 585 599 614 Papir Pap 4 Glas Plast 6 1.208 1.240 1.247 1.255 1.262 1.293 1.324 Jern og metal 0 0 0 0 0 0 0 0 Total 10 1.208 1.240 1.247 1.255 1.262 1.293 1.324 Byggeri og anlægsvirksomhed Papir 2 62 59 57 55 53 53 53 Pap 18 14 13 13 12 12 12 12 Glas Plast 37 11 11 10 10 10 10 10 Jern og metal Total 57 87 83 80 77 75 75 75 Ikke oplyst Papir Pap Glas Plast Jern og metal Total Erhverv total 1.641 1.855 1.897 1.905 1.913 1.922 1.966 2.012 Total (husholdninger og erhverv) 3.169 2.848 2.933 2.951 2.970 2.989 3.077 3.168 Tabel 10: Emballageaffald til genanvendelse fordelt på fraktioner og kilder (ton). 2006-2007 er kortlagte mængder, 2009-2020 er baseret på prognose. Af ovenstående tabel ses at mængden af emballageaffald er faldet fra 2006 til 2007. Ifølge prognosen vil mængderne stige svagt. 5.5 er 5.5.1 Samlet opgørelse I tabellen herunder ses, hvordan affaldet i perioden 2006-2020 er fordelt på fraktioner. Tabellen indeholder de samlede mængder af erhvervsaffald og husholdningsaffald. Indberetningen for farligt affald har ikke været komplet i 2006 og 2007, hvorfor udviklingen i mængderne af farligt affald ikke sammenlignes. SMOKA har ikke angivet kilde på deres indberetning for 2007.

KORTLÆGNING AF OPLYSNINGER FRA MODTAGEANLÆG 25 Beskrivelse 2006 2007 2009 2010 2011 2012 2016 2020 01.00 Animalske og veg. fedtstoffer 41 20 20 20 20 21 21 21 02.00 Org. halogenholdige forbindelser 03.00 Org. halogenfri forbindelser 04.00 Uorg. forbindelser (inkl. lyskilder) 05.00 Andet farligt affald 3 3 4 4 4 4 4 4 146 302 307 311 312 313 320 327 58 84 86 86 86 86 88 91 201 371 376 376 378 380 387 394 06.00 Olieaffald 149 442 452 455 457 459 470 481 19.00 Forbrændingsegnet 23.00 Ikke forbrændingsegnet 24.769 24.168 24.678 24.809 24.939 25.073 25.691 26.333 3.951 1.168 1.189 1.185 1.182 1.178 1.215 1.256 50.01 Aviser og blade 7.594 8.535 8.339 8.187 8.042 7.901 7.961 8.022 50.02 Bølgepap 1.699 679 693 695 698 700 719 738 51.00 Glas 1.565 1.024 1.072 1.083 1.094 1.106 1.156 1.206 52.00 Plast 357 1.368 1.403 1.412 1.420 1.429 1.464 1.502 53.00 Madspild/andet organisk 54.00 Grene, blade, græs mv. 285 397 406 407 410 412 420 430 5.134 5.948 6.150 6.250 6.353 6.457 6.958 7.500 56.20 Jern og metal 8.575 14.803 15.233 15.332 15.433 15.533 15.949 16.378 57.00 Autogummi 59 129 132 133 134 134 138 143 58.00 Beton 17.922 18.293 17.696 17.200 16.722 16.264 16.408 16.562 59.00 Tegl 2.332 1.896 1.895 1.869 1.844 1.820 1.873 1.928 60.00 Andet bygge- /anlægsaffald 3.877 10.476 10.134 9.850 9.577 9.313 9.396 9.484 61.00 Asfalt 4.132 4.359 4.168 4.032 3.899 3.771 3.774 3.777 62.00 Træ 1.643 1.310 1.263 1.227 1.193 1.160 1.164 1.169 63.00 Jord og sten 13.078 17.909 17.371 16.909 16.464 16.037 16.195 16.364 64.00 Andet genanvendeligt 66.00 Klinisk risikoaffald 71.00 Sand og ristestof 7.960 876 876 870 863 857 871 885 14 17 18 18 18 18 18 18 560 474 477 478 478 479 482 485 72.00 Flyveaske 12 24 24 24 24 24 24 24 75.00 Asbest (eternit) 398 620 609 598 589 580 585 590 77.00 Batterier (og akkumulatorer) 79.00 Elektrisk og elektronisk affald 80.00 CFC-holdige kølemøbler 24 115 117 117 119 119 121 123 278 738 787 799 810 820 870 921 63 231 244 248 251 254 267 281 83.00 Slam 4.719 4.001 4.001 4.001 4.001 4.001 4.001 4.001

KORTLÆGNING AF OPLYSNINGER FRA MODTAGEANLÆG 26 Beskrivelse 2006 2007 2009 2010 2011 2012 2016 2020 Mængder i alt (ton) 111.598 120.777 120.219 118.981 117.809 116.703 119.011 121.438 Tabel 11: Totale affaldsmængder fordelt på fraktioner 2006-2020 (ton). 2006-2007 er kortlagte mængder, 2009-2020 er baseret på prognose. Mængden af forbrændingsegnet affald er fra 2006 til 2007 faldet med ca. 600 ton, og den samlede mængde affald er steget med ca. 9.100 ton. Stigningen i de samlede affaldsmængder er primært forårsaget af den store stigning i mængden af byggeaffald. Mængden af jord og sten er steget meget. Som i 2006 præges udviklingen af affald også i 2007 af stor byggeaktivitet og anlægsarbejder samt renovering som følge af højkonjunkturen. Der ses også mærkbare stigninger i affaldsmængderne vedrørende f.eks. jern og metal. Både virksomheder og husstande har adgang til den kommunale genbrugsstation. I 2006 blev der derfor udviklet en fordelingsnøgle, der viser affaldets fordeling på erhvervsaffald og husholdningsaffald. Den anvendte fordeling fremgår af bilag 2 i denne rapport. Mængderne af affald indsamlet via genbrugsstation er opgjort samlet i bilag 3, der også viser mængderne af husholdningsaffald. 5.5.2 Erhvervsaffald I Tabel 12 ses erhvervsaffaldets fordeling på fraktioner. Oversigten er opdelt i affald indsamlet via den kommunale genbrugsstation og via andre ordninger. Beskrivelse Genbrugsstation Kommunal indsamlingsordning Anvisningsordning 01.00 Animalske og veg. fedtstoffer 7 6 13 02.00 Org. halogenholdige forbindelser I alt 1 2 2 03.00 Org. halogenfri forbindelser 54 163 217 04.00 Uorg. forbindelser (inkl. lyskilder) 6 66 72 05.00 Andet farligt affald 21 149 169 06.00 Olieaffald 147 265 412 19.00 Forbrændingsegnet 1.306 6.469 7.774 23.00 Ikke forbrændingsegnet 152 598 750 50.01 Aviser og blade 43 3.888 3.931 50.02 Bølgepap 69 432 501 50.03 Bedre papirkvaliteter 45 45 50.04 Andet papir og pap 1.228 1.228 51.00 Glas 102 0 102

KORTLÆGNING AF OPLYSNINGER FRA MODTAGEANLÆG 27 Beskrivelse Genbrugsstation Kommunal indsamlingsordning Anvisningsordning 52.00 Plast 13 1.321 1.334 53.00 Madspild/andet organisk 270 270 54.00 Grene, blade, græs mv. 281 571 852 56.20 Jern og metal 159 13.774 13.933 57.00 Autogummi 15 74 90 58.00 Beton 583 15.756 16.340 59.00 Tegl 212 976 1.187 60.00 Andet bygge-/anlægsaffald 334 9.022 9.356 61.00 Asfalt 4.359 4.359 62.00 Træ 1.310 1.310 63.00 Jord og sten 583 15.376 15.959 64.00 Andet genanvendeligt 876 876 66.00 Klinisk risikoaffald 6 11 17 71.00 Sand og ristestof 107 367 474 72.00 Flyveaske 24 24 75.00 Asbest (eternit) 58 1 369 428 77.00 Batterier (og akkumulatorer) 10 34 44 79.00 Elektrisk og elektronisk affald 37 80 116 80.00 CFC-holdige kølemøbler 59 19 79 83.00 Slam 4.001 4.001 Mængder i alt (ton) 4.005 359 81.901 86.266 Tabel 12: Mængder af erhvervsaffald fordelt på fraktioner 2007 (ton). I alt I Tabel 13 ses mængderne af erhvervsaffald fordelt på fraktioner, hvor de fremskrevne mængder fra prognosen er oplyst for perioden 2009-2020. Beskrivelse 2006 2007 2009 2010 2011 2012 2016 2020 01.00 Animalske og veg. fedtstoffer 41 13 13 13 13 14 14 14 02.00 Org. halogenholdige forbindelser 3 2 3 3 3 3 3 3 03.00 Org. halogenfri forbindelser 146 217 221 224 225 226 231 237 04.00 Uorg. forbindelser (inkl. lyskilder) 57 72 75 75 75 75 77 79 05.00 Andet farligt affald 45 169 173 172 173 174 178 181 06.00 Olieaffald 149 412 422 425 427 429 439 450 19.00 Forbrændingsegnet 7.196 7.774 7.892 7.908 7.923 7.941 8.080 8.223 23.00 Ikke forbrændingsegnet 2.669 750 739 727 717 706 712 720 50.01 Aviser og blade 7.492 5.204 4.973 4.807 4.648 4.493 4.495 4.498 50.02 Bølgepap 1.538 501 508 508 509 509 520 531

KORTLÆGNING AF OPLYSNINGER FRA MODTAGEANLÆG 28 Beskrivelse 2006 2007 2009 2010 2011 2012 2016 2020 51.00 Glas 81 102 106 107 108 109 115 120 52.00 Plast 330 1.334 1.367 1.376 1.383 1.391 1.424 1.459 53.00 Madspild/andet organisk 285 270 278 279 281 283 289 296 54.00 Grene, blade, græs mv. 723 852 848 842 837 831 868 908 56.20 Jern og metal 7.965 13.933 14.296 14.380 14.466 14.551 14.902 15.263 57.00 Autogummi 29 90 90 90 90 90 91 93 58.00 Beton 15.936 16.340 15.595 15.065 14.553 14.060 14.060 14.060 59.00 Tegl 1.604 1.187 1.133 1.095 1.057 1.021 1.021 1.021 60.00 Andet bygge- /anlægsaffald 3.736 9.356 8.930 8.627 8.334 8.050 8.050 8.050 61.00 Asfalt 4.132 4.359 4.168 4.032 3.899 3.771 3.774 3.777 62.00 Træ 1.643 1.310 1.263 1.227 1.193 1.160 1.164 1.169 63.00 Jord og sten 11.504 15.959 15.273 14.777 14.298 13.836 13.850 13.865 64.00 Andet genanvendeligt 7.960 876 876 870 863 857 871 885 66.00 Klinisk risikoaffald 14 17 18 18 18 18 18 18 71.00 Sand og ristestof 560 474 477 478 478 479 482 485 72.00 Flyveaske 12 24 24 24 24 24 24 24 75.00 Asbest (eternit) 288 428 414 403 393 383 385 386 77.00 Batterier (og akkumulator1er) 24 44 46 46 47 47 48 48 79.00 Elektrisk og elektronisk affald 142 116 118 119 120 119 123 125 80.00 CFC-holdige kølemøbler 20 79 80 81 81 82 83 85 83.00 Slam 4.719 4.001 4.001 4.001 4.001 4.001 4.001 4.001 Mængder i alt (ton) 81.043 86.266 84.419 82.796 81.233 79.731 80.393 81.074 Tabel 13: Erhvervsaffaldsmængder fordelt på fraktioner 2006-2020 (ton). 2006-2007 er kortlagte mængder, 2009-2020 er baseret på prognose. 5.5.3 Husholdningsaffald I Tabel 14 ses husholdningsaffaldets fordeling på fraktioner. Oversigten er opdelt i affald indsamlet via den kommunale genbrugsstation og via andre ordninger. 03.00 Org. halogenfri forbindelser 04.00 Uorg. forbindelser (inkl. lyskilder) Beskrivelse Genbrugsstation 01.00 Animalske og veg. fedtstoffer Vestforbrændings ordning Anden kommunal ordning I alt 7 7 85 85 4 7 11 05.00 Andet farligt affald 129 72 201

KORTLÆGNING AF OPLYSNINGER FRA MODTAGEANLÆG 29 Beskrivelse Genbrugsstation Vestforbrændings ordning Anden kommunal ordning 06.00 Olieaffald 30 30 19.00 Forbrændingsegnet 1.136 15.258 16.394 23.00 Ikke forbrændingsegnet 400 19 419 50.01 Aviser og blade 110 3.031 3.141 50.02 Bølgepap 177 177 50.04 Andet papir og pap 190 190 51.00 Glas 262 660 922 52.00 Plast 33 33 53.00 Madspild/andet organisk 126 126 54.00 Grene, blade, græs mv. 2.276 2.820 5.096 56.20 Jern og metal 531 339 871 57.00 Autogummi 39 39 58.00 Beton 1.953 1.953 59.00 Tegl 708 708 60.00 Andet bygge- /anlægsaffald I alt 1.119 1.119 63.00 Jord og sten 1.950 1.950 75.00 Asbest (eternit) 193 193 77.00 Batterier (og akkumulatorer) 79.00 Elektrisk og elektronisk affald 5 65 70 95 279 248 622 80.00 CFC-holdige kølemøbler 153 153 Mængder i alt (ton) 11.141 413 22.958 34.512 Note 2. I tabellen er også medtaget affaldsmængder indsamlet via andre ordninger, f.eks. mængder indsamlet hos boligselskaber uden for de kommunale indsamlingsordninger. Tabel 14: Mængder af husholdningsaffald fordelt på fraktioner 2006 (ton). I Tabel 15 ses mængderne af husholdningsaffald fordelt på affaldsfraktion, hvor de fremskrevne mængder fra prognosen er oplyst for perioden 2009-2020. Beskrivelse 2006 2007 2009 2010 2011 2012 2016 2020 01.00 Animalske og veg. fedtstoffer 02.00 Org. halogenholdige forbindelser 03.00 Org. halogenfri forbindelser 04.00 Uorg. forbindelser (inkl. lyskilder) 05.00 Andet farligt affald 7 7 7 7 7 7 7 0 1 1 1 1 1 1 85 86 87 87 87 89 90 1 11 11 11 11 11 11 12 156 201 203 204 205 206 209 213 06.00 Olieaffald 30 30 30 30 30 31 31 19.00 Forbrændingsegnet 23.00 Ikke forbrændingsegnet 17.573 16.394 16.786 16.901 17.016 17.132 17.611 18.110 1.282 419 450 458 465 472 503 536

KORTLÆGNING AF OPLYSNINGER FRA MODTAGEANLÆG 30 Beskrivelse 2006 2007 2009 2010 2011 2012 2016 2020 50.01 Aviser og blade 102 3.331 3.366 3.380 3.394 3.408 3.466 3.524 50.02 Bølgepap 160 177 185 187 189 191 199 207 51.00 Glas 1.484 922 966 976 986 997 1.041 1.086 52.00 Plast 27 33 36 36 37 38 40 43 53.00 Madspild/andet organisk 54.00 Grene, blade, græs mv. 126 128 128 129 129 131 134 4.411 5.096 5.302 5.408 5.516 5.626 6.090 6.592 56.20 Jern og metal 611 871 937 952 967 982 1.047 1.115 57.00 Autogummi 30 39 42 43 44 44 47 50 58.00 Beton 1.986 1.953 2.101 2.135 2.169 2.204 2.348 2.502 59.00 Tegl 728 708 762 774 787 799 852 907 60.00 Andet bygge- /anlægsaffald 141 1.119 1.204 1.223 1.243 1.263 1.346 1.434 63.00 Jord og sten 1.574 1.950 2.098 2.132 2.166 2.201 2.345 2.499 75.00 Asbest (eternit) 109 193 195 195 196 197 200 204 77.00 Batterier (og akkumulatorer) 79.00 Elektrisk og elektronisk affald 80.00 CFC-holdige kølemøbler 70 71 71 72 72 73 75 136 622 669 680 690 701 747 796 44 153 164 167 170 172 184 196 Mængder i alt (ton) 30.554 34.512 35.800 36.185 36.576 36.972 38.618 40.364 Tabel 15: Husholdningsaffaldsmængder fordelt på fraktioner 2006-2020 (ton). 2006-2007 er kortlagte mængder, 2009-2020 er baseret på prognose. 5.6 Økonomi I forbindelse med håndteringen af affaldet i de kommunale ordninger har kommunen en række udgifter, som er angivet i Tabel 16. Tabellen viser en oversigt over de faktiske udgifter for 2006 og 2007, mens de øvrige tal er en del af budgettet for kommunens håndtering. Kommunen har ikke kunnet levere budgetter for årene 2009-2012, hvorfor disse ikke fremgår i oversigten. Administration 2.766.681 3.265.767 Kommunale indsamlingsordninger Dagrenovation 15.682.095 18.672.384 Glas, pap og papir 4.087.669 3.073.560 Storskraldsindsamling 4.993.262 5.071.095 Haveaffaldsindsamling 2.241.891 2.561.767 Farligt affald 1.010.477 609.449 2006 2007 2009 2010 2011 2012 Udgifter Farligt affald - indsamling fra erhverv 826.324 627.345

KORTLÆGNING AF OPLYSNINGER FRA MODTAGEANLÆG 31 2006 2007 2009 2010 2011 2012 Genbrugsstationer 10.627.958 13.142.770 Andet 391.178 I alt 42.627.535 47.024.137 Indtægter Salg af genanv. materialer Genbrugsstation, salg af genanv. materialer 1.431.746 1.392.611 1.555.193 1.066.304 Gebyrer 48.149.299 51.205.357 Andet 1.693.326 1.368.664 I alt 52.829.564 55.032.936 Tabel 16: Kommunens budget fordelt på ordninger 2006-2012 (kr.). 2006-2007 er kortlagte mængder, 2009-2012 er baseret på prognose. Kommunens samlede udgifter til renovationsområdet er i perioden 2006 til 2007 steget med ca. 10 %, mens de samlede indtægter er steget med ca. 4 %. Under Dagrenovation i Tabel 16 er der for 2006 og 2007 medregnet ca. 800.000 kr., som er A-afgifter til Vestforbrænding. Under Salg af genanvendelige materialer for 2006 er der medregnet en indtægt på ca. 1,43 millioner kr., som i kommunens regnskab står angivet som Andre indtægter under 06 Genbrug, glas og papir. 5.7 Anlæg og kapacitetsopgørelse samt import og eksport af affald I dette afsnit opgøres kapacitetsbehovet for forbrændingsanlæg og deponeringsanlæg i henhold til prognosen, og der gives en oversigt over mængder, som kommunen forventer at fremføre og tilføre. Opgørelsen over kapacitetsbehovet fremgår af Tabel 17. 2006 2007 2009 2010 2011 2012 2016 2020 Forbrænding af affald 27.925 28.494 29.013 29.144 29.278 29.413 30.041 30.693 Deponi 8.835 9.708 9.531 9.344 9.164 8.993 9.117 9.249 I alt 36.759 38.202 38.544 38.488 38.442 38.406 39.158 39.942 Tabel 17: Kommunens deponerings- og forbrændingsbehov 2006-2020 (ton). 2006-2007 er kortlagte mængder, 2009-2020 er baseret på prognose. Af hensyn til blandt andet kapaciteten på behandlingsanlæg beliggende i kommunen skal det fremgå af affaldsplanen, hvis kommunen planlægger import af affald. Kommunen planlægger ikke import af affald i planperioden.

KORTLÆGNING AF OPLYSNINGER FRA MODTAGEANLÆG 32 6. Forbrændings- og deponeringskapacitet Det er Høje Taastrup kommunes overordnede ansvar, at sikre den nødvendige forbrændings- og deponeringskapacitet for det affald, der produceres i kommunen. Høje Taastrup Kommune er - sammen med 18 andre kommuner - interessent i I/S Vestforbrænding. Høje Taastrup Kommune er tilsvarende interessent i affaldsdeponiet AV Miljø. I/S Vestforbrænding og AV miljø skal således sikre forbrændings- og deponeringskapacitet nok til alle 19 kommuner. Der er derfor i det følgende redegjort for forbrændings- og deponeringskapacitet i forhold til de 19 kommuners samlede behov. Forbrænding behov og kapacitet Høje Taastrup Kommune er interessent i I/S Vestforbrænding. Kommunen har tildelt I/S Vestforbrænding en eneret til at behandle forbrændingsegnet affald. I/S Vestforbrænding har en miljøgodkendt forbrændingskapacitet på 600.000 ton pr år. I tabel YY er redegjort for oplandets behov for forbrændingskapacitet ud fra fremskrivningen af affaldsmængderne og affaldsbehandlingen. 2007 2010 2012 2016 2020 Forbrænding 590.065 597.730 598.754 615.656 633.016 Tabel YY Behov for forbrændingskapacitet i Høje Taastrup Kommunes opland. Affald angivet i ton. Den samlede mængde affald, som forventes tilført forbrænding, vil overstige I/S Vestforbrændings forbrændingskapacitet omkring 2016, hvis ikke der igangsættes initiativer til at imødekomme udviklingen. For at imødekomme denne udvikling arbejder I/S Vestforbrænding på etableringen af et nyt forbrændingsanlæg på lokaliteten Lervangen i Høje Tåstrup. Høje-Taastrup Miljøpark vil ud over forbrændingsanlægget huse en bred vifte af andre affaldsbehandlingsaktiviteter, hvor miljø og vidensdeling er i fo-

KORTLÆGNING AF OPLYSNINGER FRA MODTAGEANLÆG 33 kus. Det nye anlæg forventes parat i 2014, og det ventes at have en forbrændingskapacitet på 250.000 tons pr. år. Vestforbrænding oplyser samtidig at de ved ibrugtagning af denne kapacitet lukker anlæg 1 og 2 med en kapacitet på de 40 år gamle anlæg på 100.000 tons pr. år Desuden arbejder Høje Taastrup Kommune sammen med I/S Vestforbrænding hen imod at øge genanvendelsen af en række affaldsfraktioner dette er afspejlet i nærværende affaldsplan. Restpotentialet af genanvendelige fraktioner i I/S Vestforbrændings opland, som teoretisk set kan frasorteres det affald, som tilføres forbrænding, er anslået til 150.000 ton. En overordnet vurdering viser, at det i praksis vil være muligt at udsortere ca. 50 % heraf til genanvendelse, altså ca. 75.000 ton. I/S Vestforbrændings bestyrelse har afsat 5 mio. kr. årligt foreløbigt for i perioden 2008-2009 til initiativer, hvis formål vil være at reducere mængden af brændbart affald. Deponering behov og kapacitet Affald fra Høje Taastrup Kommune deponeres på den kontrollerede losseplads AV Miljø samt på en række fyldpladser. AV miljø havde ultimo 2008 et restvolumen på ca. 500.000 m3. I tabel YY er redegjort for oplandets behov for deponeringskapacitet ud fra fremskrivningen af affaldsmængderne og affaldsbehandlingen. 2007 2010 2012 2016 2020 Deponi 115.643 113.405 110.647 113.595 115.650 Tabel YY Behov for deponeringskapacitet i Høje Taastrup Kommunes opland. Affald angivet i ton. Der forventes tilstrækkelig kapacitet på AV Miljø frem til ca. 2012. Derudover er de forberedende procedure for det nye deponeringsanlæg Kalvebod Miljøcenter gået i gang. Deponeringsanlægget ventes at kunne tages i brug i 2010. Det forventes at der vil være tilstrækkelig deponeringskapacitet på Kalvebod Miljøcenter frem til ca. 2040.