Ændringshistorik til vejledning: 3.330 Maling R.2.00 2017-09-27 Denne ændringshistorik angiver ændringer i forhold til den tidligere version ved en sammenligning mellem den nye gældende version og den tidligere publicerede version. Slettet tekst i den tidligere version er markeret med rød tekst. Tekst som er tilføjet i den nye version er markeret med blå tekst
Indholdsfortegnelse Side : 1/47 Udarbejdet: Kontrolleret: Godkendt: Indholdsfortegnelse... 1 1. Orientering... 4 1.1 Generelt... 4 1.2 Definitioner... 4 2. Omfang... 6 2.1 Generelt... 6 2.2 Bygningsdele... 6 2.3 Projektering... 7 2.4 Byggeplads... 7 2.5 Sikkerhed og sundhed... 8 2.5.1 Generelt... 8 2.5.2 Særlig farligt arbejde og særlige risici... 9 2.6 Omgivende miljø... 9 2.7 Kvalitetsledelse... 9 2.7.1 Generelt... 9 2.7.2 CE-mærkning mv.... 10 2.7.3 Garantierklæringer... 10 2.7.4 Kontroldokumentation... 10 2.7.5 D&V-dokumentation... 11 2.7.6 Autorisation og uddannelse... 11 2.7.6.1 Generelt... 11 2.7.6.2 Varmt arbejde... 11 2.7.6.3 Asbest... 11 2.8 Arbejdets planlægning... 11 2.9 Undersøgelser... 12 2.10 Prøver... 14 2.11 Gennemføringer, påmonteringer og retableringer... 14 2.12 Rengøring... 15 3. Generelle specifikationer... 16 3.1 Generelt... 16 3.1.1 CE-mærkning mv.... 16 3.1.2 Byggeplads... 16 3.1.2.1 Generelt... 16 3.1.2.2 Beskyttende foranstaltninger... 16 3.1.2.3 Transport og oplagring... 17 3.1.3 Arbejdets planlægning... 17 3.1.3.1 Generelt... 17 3.2 Referencer... 17 3.2.1 Generelt... 17 3.2.2 Referencer der er generelt gældende for arbejdet... 20 3.2.3 Referencer der er gældende for specifikke dele af arbejdet... 21 3.3 Projektering... 23 3.3.1 Generelt... 23 3.3.2 Dokumentation... 23
Indholdsfortegnelse Side : 2/47 3.4 Undersøgelser... 23 3.4.1 Generelt... 23 3.4.2 Dokumentation... 24 3.5 Materialer og produkter... 24 3.5.1 Generelt... 24 3.5.2 Malinger og lakker... 26 3.5.3 Træbeskyttelsesmidler... 26 3.5.4 Malerfugemasse mv.... 27 3.6 Udførelse... 27 3.6.1 Generelt... 27 3.6.2 Mål og tolerancer... 27 3.6.3 Gennemføringer, påmonteringer og retableringer... 28 3.6.4 Demontering... 28 3.6.4.1 Generelt... 28 3.6.4.2 Afrensning... 28 3.6.4.2.1 Generelt... 28 3.6.4.2.2 Lofter og vægge... 29 3.6.4.2.3 Vinduer/døre og træ udvendig... 29 3.6.4.2.4 Træværk indvendigt... 30 3.6.4.2.5 Gulve... 30 3.6.4.2.6 Metal... 31 3.6.4.2.7 Mineralske facader... 31 3.6.4.2.8 Blyholdig maling og litopone... 31 3.6.5 Opretning... 32 3.6.5.1 Generelt... 32 3.6.5.2 Lofter og vægge... 33 3.6.5.3 Vinduer/døre og træ udvendigt... 33 3.6.5.4 Træværk indvendigt... 34 3.6.5.5 Gulve... 35 3.6.5.6 Metal... 35 3.6.5.7 Mineralske facader... 35 3.6.6 Behandling... 36 3.6.6.1 Generelt... 36 3.6.6.2 Lofter og vægge... 38 3.6.6.3 Vinduer/døre og træ udvendigt... 39 3.6.6.4 Træværk indvendig... 39 3.6.6.5 Gulve... 39 3.6.6.6 Metal... 40 3.6.6.7 Mineralske facader... 40 3.6.6.8 Vådrum... 40 3.6.6.9 Beskæring... 41 3.6.6.10 Fugning... 42 3.6.7 Rengøring... 42 3.7 Relationer til andre arbejder... 43 3.7.1 Generelt... 43 3.7.2 Forudgående arbejder... 43 3.7.3 Koordinering... 43 3.7.4 Overdragelse... 43 3.8 Sikkerhed og sundhed... 45
Indholdsfortegnelse Side : 3/47 3.8.1 Generelt... 45 3.8.2 Særlig farligt arbejde og særlige risici... 45 3.9 Kontrol... 45 3.9.1 Generelt... 45 3.9.2 Projekteringskontrol... 45 3.9.3 Kontrol af undersøgelser... 46 3.9.4 Materiale- og produktkontrol... 46 3.9.5 Modtagekontrol... 46 3.9.6 Udførelseskontrol... 46 3.9.7 Slutkontrol... 46 4. Bygningsdelsbeskrivelser... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Bilag 1 Udbudskontrolplan... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Arbejdsbeskrivelser opbygges efter denne indholdsfortegnelse, hvor punkter, der ikke er relevante, slettes, ligesom punkterne i den projektspecifikke beskrivelse kan suppleres med nye punkter efter behov, jf. reglerne herfor i bips B1.000, Beskrivelsesanvisning struktur. Et punkt som Andre ydelser med underpunkter bør undgås.
1. Orientering Side : 4/47 1. Orientering 1.1 Generelt Basisbeskrivelsen, og kun denne, er styknummereret, således at man i den projektspecifikke beskrivelse på en simpel og entydig måde kan referere til indholdet i basisbeskrivelsen. Hvor man har brug for henvisninger til basisbeskrivelsens styknumre, anvendes formuleringen "Ad stk. ". Sådanne henvisninger placeres efter den øvrige projektspecifikke tekst, som ikke refererer direkte til basisbeskrivelsens styknumre. Herved undgås, at man kunne opfatte en projektspecifik tekst, der ikke direkte refererer til basisbeskrivelsen, som en fortsættelse af det sidste Ad stk.. I beskrivelser bruges ofte vendingen medmindre andet Molio B2.330, Basisbeskrivelse maling/2017-08-31 er sammen med denne projektspecifikke beskrivelse gældende for arbejdet. Herudover er angivet i. For at minimere omfanget af dette er hierarkiet angivet i basisbeskrivelsens stk. 1-3 og dækker således arbejdet i sin helhed. I dette punkt angives andrefølgende basisbeskrivelser, der skal være specifikt gældende for arbejdet ud over dem, der eventuelt er angivet i basisbeskrivelsen. Hvis andre basisbeskrivelser er gjort gældende enten i basisbeskrivelsen, eller ved at man tilføjer én eller flere i den projektspecifikke beskrivelse, skal der i den projektspecifikke beskrivelse angives eventuelle opdateringer til disse basisbeskrivelser. Man skal derfor kontrollere, om der er sådanne opdateringer på bips hjemmeside.dele af arbejdet: Herudover kan der være projektspecifikke tilføjelser og/eller fravigelser til disse andre basisbeskrivelser, man skal angive. Dette gøres ved ud for det relevante punkt at angive, hvilken basisbeskrivelse, hvilket punkt og hvilket styknummer, det vedrører. Eksempel: Ad B2.xxx punkt 3.5.2 stk. 3. udgår og erstattes af x. bips/molio B2., Basisbeskrivelse /ÅÅÅÅ-MM-DD. 1.2 Definitioner I dette punkt angives definitioner på begrber. Kommentarer fra et gennemsyn kan angive, at det gennemsete er eller ikke er tilstrækkeligt i henhold til specifikationerne eller det kan angive et alternativt forslag til det af entreprenøren foreslåede, hvor denne mulighed er givet entreprenøren. Et gennemsyn må ikke resultere i en ændring af specifikationerne og dermed en ændring i arbejdet. Sådanne ændringer i arbejdet skal behandles i henhold til AB 92 14. For såvel et gennemsyn som en godkendelse skal det klart fremgå, hvad der er gennemgået og konklusionen herpå.
1. Orientering Side : 5/47 Til forskel fra et gennemsyn og en godkendelse kan byggeledelsen bede om materiale til orientering. Dette vil normalt ikke medføre en kommentering.
2. Omfang Side : 6/47 2. Omfang Angivelsen af arbejdets omfang skal være entydig og fuldt dækkende. Omfanget angives i hovedtræk eventuelt suppleret med henvisning til steder, hvor der kan være givet en uddybende beskrivelse. Punkterne 2.4-2.7 korresponderer med kapitlerne 4-7 i byggesagsbeskrivelsen. I punkterne 2.4-2.7 angives omfanget specifikt knyttet til dette arbejde. Er omfanget entydigt angivet i kapitlerne i byggesagsbeskrivelsen, kan man nøjes med en henvisning til de relevante punkter i byggesagsbeskrivelsen. 2.1 Generelt I en tilbudsliste kan være indeholdt regulerbare ydelser, der ikke er en direkte del af arbejdets omfang, men som eventuelt vil kunne blive inkluderet i arbejdet. Sådanne regulerbare ydelser bør alene angives i tilbudslisten. Følgende grænsefladeskemaer er gældende for projektet: 2.2 Bygningsdele I dette punkt angives en oversigt over alle de bygningsdele, arbejdet omfatter. Arbejdets omfang kan angives ved en oplistning af de bygningsdele, der indgår i arbejdet. Hvis denne fremgangsmåde anvendes, skal alle bygningsdele angives, også de bygningsdele, der er dækket af kapitel 3. Generelle specifikationer, og som der ikke er lavet bygningsdelsbeskrivelser for. Er der lavet bygningsdelsbeskrivelser for samtlige bygningsdele, kan der henvises til disse. Alternativt kan anvendes en sammenfattende tekst, som skal være entydig og fuldt dækkende. Omfanget kan beskrives mere uddybende i bygningsdelsbeskrivelserne. Det skal angives, hvis arbejdet omfatter anvendelse af dele, hvis leverance ikke er omfattet af arbejdet, og/eller hvis andre arbejder påvirker udførelsen af de bygningsdele, der er omfattet af arbejdet. Hvis der er knyttet en tilbudsliste til projektmaterialet, bør der være sammenfald mellem bygningsdels-id/titel på bygningsdelsbeskrivelse og posterne i tilbudslisten.. Hvis projektmaterialet skal indeholde mængder angives disse i tilbudslisten/mængdelisten og ikke i beskrivelsen. Det anbefales, at man giver bygningsdelene korte, beskrivende navne. Såfremt arbejdet indeholder såvel nedrivningsarbejder som renoveringsarbejder, anbefales det at gruppere disse. Eksempel: Arbejdet omfatter følgende bygningsdele: -205001.BA17 Behandling af vinduer og døre, udvendigt -205002.BA17 Behandling af gipspladevægge.
2. Omfang Side : 7/47 I stk. 2 er angivet omfanget af affald; selve affaldshåndteringen om det er den enkelte entreprenør, der selv bortskaffer affald eller om bygherren opstiller containere hertil angives i byggesagsbeskrivelsen. Arbejdet omfatter indbygning/montage af følgende bygherreleverancer: Følgende dele, der leveres af, monteres (behandles) under dette arbejde: Følgende dele, der indgår i bygningsdelene, leveres under dette arbejde, men monteres af : Følgende dele, der indgår i bygningsdelene, leveres og monteres af : Følgende demonterede dele, der indgår i bygningsdelene, skal sættes i depot: 2.3 Projektering Hvis arbejdet indeholder projektering af bygningsdele, der indgår i det permanente bygværk, angives omfanget her, eksempelvis opdelt i underpunkter. Alternativt kan anvendes en sammenfattende tekst, som skal være entydig og fuldt dækkende. 2.4 Byggeplads I dette punkt angives omfanget af ydelser vedrørende byggeplads, herunder vejrligsforanstaltninger, tilkørselsforhold, interimsforanstaltninger mv., der gælder specifiktad stk. 1. Plan for dette arbejde. Er sådanne oplysninger angivet i byggesagsbeskrivelsen, fordi de har interesse for andre, og dækker en oplysning entydigt en ydelse, kan man nøjes med en henvisning til det relevante punkt i byggesagsbeskrivelsen. Hvis entreprenøren skal etablere særlige beskyttende foranstaltninger, udover at forebygge stænkpletter fra maling mv. ved fornøden afdækning, skal dette oplistes projektspecifikt i dette punkt. skal fremsendes til gennemsyn til bygherrens tilsyn i eksemplarer/digitalt via Grundlag for og krav til byggepladsforanstaltninger angives i punkt 3.1.2 Byggeplads. senest arbejdsdage inden arbejdet påbegyndes. Planen vil blive kommenteret inden for arbejdsdage fra modtagelsen.
2. Omfang Side : 8/47 2.5 Sikkerhed og sundhed 2.5.1 Generelt I dette punkt angives omfanget af ydelserne knyttetfølgende ydelser relateret til sikkerhed og sundhed, der gælder specifikt for dette arbejde, jf. indholdet af det tilsvarende kapitel i byggesagsbeskrivelsen. Det understreges, at den projekterende skal sikre, at det projekterede kan udføres uden fare for sikkerhed og sundhed jf. BEK om projekterendes og rådgiveres pligter. Dette indebærer, at potentielt farlige forhold skal påpeges, hvis de ikke er en del af gængs praksis og umiddelbart synlige for entreprenørens medarbejdere med den fornødne tekniske indsigt. Det er for beton, stål og lignende typisk en ingeniør.arbejdet: Den projekterende skal også sørge for, at det er muligt at bruge egnede tekniske hjælpemidler i forbindelse med håndtering af byrder under projektets gennemførelse, hvis manuel håndtering indebærer fare for sikkerhed og/eller sundhed. Desuden skal den projekterende sørge for, at der ikke foreskrives eller forudsættes anvendt et stof eller materiale, der kan være farligt for eller i øvrigt forringe sikkerhed og/eller sundhed, hvis det kan erstattes af et ufarligt, mindre farligt eller mindre generende stof eller materiale. Ved renoveringsarbejde kan der i forbindelse med demontering være risiko for at skulle arbejde med sundhedsskadelige stoffer som fx asbest, PCB, skimmelsvamp, fugleekskrementer, maling med bly, demontering af isolering mv. Omfang heraf skal angives projektspecifikt. Krav til udførelse af arbejde med sundhedsskadelige stoffer angives ikke her, men i punkt 3.8 Arbejdsmiljø. 2.5.2 Midlertidige påvirkninger I dette punkt angives omfanget af ydelserne knyttet til midlertidige påvirkninger af bygningsdelene, der gælder specifikt for dette arbejde. 2.5.3 Risikospecifikation Bemærk, at det kun kan overlades til entreprenøren at gennemtænke udførelsesmåder i relation til afstivninger mv., hvis der er tale om almindeligt kendte risici. Der skal i beskrivelsen gøres opmærksom på særlige risici enten i byggeriet som helhed eller i de enkelte bygningsdele. Ud over at fremhæve de særlige risici skal man beskrive, hvordan disse kan håndteres. Risikospecifikationer omfatter ikke kun midlertidige påvirkninger, men også andre kritiske udførelsesforhold.
2. Omfang Side : 9/47 Såfremt arbejdet indeholder nedrivningsarbejder, kan det være aktuelt at belyse vanskelige forhold i forbindelse med demontering og bortskaffelse af eksisterende bygningsdele. Eksempel: 2.5.2 Særlig farligt arbejde og særlige risici Følgende bygningsdele indeholder sundhedsskadelige stoffer: Der gøres opmærksom på følgende særlig farlige arbejder/særlige risici: Inventarsektionen er ikke stabil, før sammenspænding med gulvmonteret arbejdsbord har fundet sted. Risikospecifikationer bør opbygges på en sådan måde, at særlige risikobehæftede forhold fremhæves, så de fremstår tydeligt for entreprenøren. Relaterede og/eller supplerende informationer, der knytter sig til risikospecifikationen, angives senere i risikospecifikationen eventuelt med henvisning til andre dele af projektmaterialet. Til orientering er bilag 1 til BEK om projekterendes og rådgiveres pligter en liste over særlige risici og andre særlige forhold. 2.6 Omgivende miljø I dette punkt angives omfanget af ydelserne knyttet til det omgivende miljø, der gælder specifikt for dette arbejde, jf. indholdet af det tilsvarende kapitel i byggesagsbeskrivelsen. 2.7 Kvalitetsledelse I underpunkterne til dette punkt angives omfanget af ydelserne knyttet til kvalitetsstyring, der gælder specifikt for arbejdet, jf. indholdet af det tilsvarende kapitel i byggesagsbeskrivelsen. Dokumentationen er opdelt i to grundlæggende forskellige typer, nemlig kontroldokumentation og drifts- og vedligeholdsdokumentation (D&V-dokumentation). Kontroldokumentationen er den dokumentation, der kan bortskaffes efter garantiperiodens udløb. Det understreges, at underpunkterne alene omhandler omfanget af dokumentationen - og ikke specificering af de krav, der skal opfyldes, idet disse skal angives i arbejdsbeskrivelsens kapitel 3. Generelle specifikationer og/eller 4. Bygningsdelsbeskrivelser. 2.7.1 Generelt I dette punkt angives omfang af generel karakter.
2. Omfang Side : 10/47 2.7.2 CE-mærkning mv. I dette punkt angives omfanget af den dokumentation, der kræves afleveret i forbindelse med CE-mærkning mv. Krav til indhold og form af dokumentation fremgår i Danmark af de enkelte bekendtgørelser, der sætter direktiverne i kraft eller af den relevante forordning. For materialer og produkter, der alene er omfattet af Byggevareforordningen, skal dokumentationen være i form af en ydeevnedeklaration. Denne kan leveres via fax, mail eller ved et link til fra CE-mærkningen til fabrikantens hjemmeside. Byggevarer, der er bragt i omsætning i overensstemmelse med de bekendtgørelser, der satte Byggevaredirektivet i kraft før 2013.07.01 anses for at være i overensstemmelse med Byggevareforordningen. Dog skal deri forbindelse med ombygning/renovering udformes en ydeevnedeklaration. Dette kan gøres med baggrund i den eksisterende dokumentation, der ligger til grund for CE-mærkningen under Byggevaredirektivet. 2.7.3 Garantierklæringer I dette punkt angives for hvilke materialer og produkter samt udførelser, der kræves garantierklæringer. Hvis der ønskes en udvidelse af den almindelige garantiperiode, skal dette angives. Tidspunkt for aflevering af garantierklæringder skal afleveres følgende garantierklæringer: Garantierklæringer for udførelse skal specificeres fx 14afleveres senest arbejdsdage efter arbejdets udførelse. Bemærk, at visse garantiordningerarbejdet er danske og kræver fx medlemskab af en dansk organisation. En sådan garanti må derfor alene kræves ved privat byggeri, hvor bygherren ikke har angivet at ville følge tilbudsloven. Levetidsbetragtninger vil normalt ikke kunne omfattes af en garantierklæring, idet levetiden også vil afhænge af byggeriets vedligehold og brugsmæssige belastning og dermed bygherrens egne forhold. Eventuelle krav om levetid vil typisk være i forbindelse med, at entreprenøren skal stå for projektering af sammensatte bygningsdele, herunder valg af materialer og produkter og/eller udførelsesmetode, og sådanne krav bør derfor angives i punkt 3.3 Projekteringudført. 2.7.4 Kontroldokumentation Kontroldokumentation omhandler alene den i stk. 1 angivne dokumentation. Antal samlede sæt kontroldokumentation, entreprenørerne skal aflevere, er angivet i byggesagsbeskrivelsen. Hvis bygherren specifikt ønsker et andet antal for netop dette arbejde, angives det her.
2. Omfang Side : 11/47 2.7.5 D&V-dokumentation Dokumentation, der vedrører kvaliteten af det arbejde, der indgår i det færdige bygværk, og som bygherren vil kunne få brug for såvel i som efter garantiperioden, er D&V-dokumentation. D&V-dokumentation bruges bl.a. til udarbejdelse af driftsplaner og desuden kan D&V-dokumentation bruges som grundlag ved senere reparation/renovering. D&Vdokumentation kan også være målinger, certifikater, recepter og "som udført" tegninger. Hvis D&V-dokumentation er angivet i bygningsdelsbeskrivelserne og dette er fuldt dækkende, kan i stedet for henvises til disse. Såfremt det findes hensigtsmæssigt, kan en oversigt over den samlede D&V-dokumentation angives her. D&V-dokumentation skal leveres i eksemplarer/digitalt via 2.7.6 AutorisationsdokumentationAutorisation og uddannelse 2.7.6.1 Generelt I dette punkt angives omfanget af dokumentation omkring autorisation af generel karakter. Autorisationsdokumentation skal afleveres til bygherrens tilsyn arbejdsdage inden det autorisationskrævende arbejde påbegyndes. 2.7.6.2 Varmt arbejde I dette punkt angives omfanget af dokumentation omkring autorisation vedrørende varmt arbejde. Varmt arbejde er en betegnelse for arbejdsprocesser, hvor der arbejdes med varmeudviklende værktøj, eller hvor der arbejdes med eller frembringes flammer, gnister og brandfarlig opvarmning. Varmt arbejde anvendes for eksempel i forbindelse med tagdækning, svejsning, skæring, lodning, tørring, opvarmning og ukrudtbrænding. Varmt arbejde kan dog forekomme i flere andre arbejdsprocesser og situationer, hvorfor førnævnte opremsning ikke er udtømmende. 2.7.6.3 Asbest I dette punkt angives omfanget af dokumentation omkring autorisation vedrørende asbest. 2.8 Arbejdets planlægning I dette punkt angives omfanget af planlæggende arbejder, som fx kan være forhold knyttet til opstartsmøder, projektgennemgangsmøder, planlægningsmøder, dokumenter, der skal fremsendes til byggeledelsen herunder arbejdsdokumenter mv. Følgende bør altid angives: Antal projektgennemgangsmøder, Der skal påregnes deltagelse i projektgennemgangsmøder. Oversigt over Følgende dokumenter, der skal leveres til bygherrens tilsyn til godkendelse hos byggeledelsen samt antali eksemplarer. Dette kunne fx være et leveranceprogram/digitalt via :
2. Omfang Side : 12/47 Oversigt over Følgende dokumenter, der skal leveres til bygherrens tilsyn til gennemsyn hos byggeledelsen samt antali eksemplarer. Dette kunne fx være en montageplan/digitalt via : Oversigt over Følgende dokumenter, der skal fremsendesleveres til byggeledelsen samt antalbygherrens tilsyn i eksemplarer. Det kunne fx være dokumenter, der skal videresendes til tredjemand som fx en montage/håndteringsanvisning/digitalt via : Oversigt over arbejdsdokumenter, der jf. Ad stk. 1 skal. Følgende arbejdsdokumenter skal leveres til bygherrens tilsyn til gennemsyn hos byggeledelsen, antalsenest arbejdsdage før fremstilling/arbejdet påbegyndes i eksemplarer, hvornår dokumenterne skal afleveres og hvornår de kan forventes/digitalt via : Arbejdsdokumenter vil blive kommenteret. Dette kunne fx være arbejdstegninger inden for arbejdsdage fra modtagelsen. Hvornår dokumenterne skal afleveres og hvornår de kan forventes kommenteret angives under det specifikke punkt i kapitel 3, hvor dokumentet er nærmere beskrevet, bortset fra arbejdsdokumenter jf. stk. 1 der angives her. For byggesager, der er omfattet af BEK om støtte til almene boliger, vil arbejdets planlægning desuden skulle indeholde logistikplaner. De dokumenter, der bliver angivet projektspecifikt, skal medtages her for at give den udførende et samlet overblik over hvilke dokumenter, der skal afleveres enten til godkendelse eller gennemsyn. Såfremt der stilles egentlige krav til planlægningsarbejdet, angives det ikke her, men i punkt 3.1.3 Arbejdets planlægning. 2.9 Undersøgelser I dette punkt angives omfanget af Følgende undersøgelser, herunder skal udføres: Følgende registreringer og/eller prøveudtagninger, der kræves udført. Følgende bør altid angives: Hvilke undersøgelser, prøveudtagninger og/eller registreringer skal udføres ud over de i stk. 2 angivne, der skal foretagesanførte: Krav til Følgende prøver skal udtages/udføres:
2. Omfang Side : 13/47 Følgende dokumentation, til afleveringstidspunkt heraf og antal skal leveres: Materialet skal leveres til bygherrens tilsyn senest i eksemplarer samt hvornår denne/digitalt via Materialet, og dermed arbejdets endelige omfang, vil blive kommenteret af byggeledelseninden for arbejdsdage. Ved renoveringsarbejde vil det, ud over bygningsdele angivet i stk. 2, som regel være hensigtsmæssigt også at registrere andre bygningsdele som vil kunne blive beskadiget under arbejdet som fx adgangsveje mv. Som supplerende krav kan angives specifikationer for: Periode, hvor registreringer kan finde sted, såfremt dette ikke fremgår af tidsplanen. Undersøgelse kan fx være: Undersøgelse for bly i gamle malingslag Undersøgelse for litopone i gamle malingslag Undersøgelse for råd og svamp. Grundlaget for og krav til undersøgelser og/eller registreringer angives ikke i dette punkt, men i punkt 3.4 Undersøgelser. Ved renoveringsarbejde vil det typisk være undersøgelser og/eller registreringer, der ikke har været mulige at udføre i forbindelse med projekteringen, da bygningen i denne fase typisk skal være i brug. Denne type undersøgelser og/eller registreringer skal ofte danne grundlag for endelig fastlæggelse af arbejdets omfang. Hvis der via undersøgelser og/eller registreringer skal videreføres projektering til den udførende, skal omfanget af dette angives i punkt 2.3 Projektering. Såfremt specifikke krav til undersøgelser og/eller registreringer ikke kan beskrives i punkt 3.4 Undersøgelser og tidspunkt for udførelsen ligeledes først kan fastlægges senere, kan følgende angives: Eksempel: Undersøgelsen foretages på byggeledelsens foranledning og efter nærmere aftalt tidspunkt. Hvis der ønskes udtaget/udført særlige prøver mv., ud over hvad der er gængs praksis og/eller krævet i normer og standarder, angives de her. Prøver, der fx har til formål at eftervise en udførelsesmetode medtages ikke i dette punkt, men derimod i punkt 2.10 Prøver. Dette kunne fx være en prøvepumpning på et grundvandssænkningsanlæg udført før det aktuelle arbejde.
2. Omfang Side : 14/47 2.10 Prøver I dette punkt angives omfanget af prøver, der skal udføres. Det kan være produktprøver eller prøvninger med henblik på fastlæggelse af udfaldskrav (referencefelter), dokumentation af udførelsesmetoder i forbindelse med, at prøver kan opnå de stillede udfaldskrav mv. Selve kravene til prøverne angives ikke i dette punkt, men det relevante sted i arbejdsbeskrivelsen, enten i et underpunkt til 3.5 Materialer og produkter eller 3.6 Udførelse, hvis prøven gælder for flere bygningsdele eller i bygningsdelsbeskrivelsen, hvis prøven kun gælder for en enkelt bygningsdel. Det understreges, at dette punkt ikke omfatter prøver, der skal udføres med henblik på dokumentation af, at den fornødne kvalitet af det permanente bygværk er opnået, fx udtagning af prøver af beton for analyse, men alene prøver, der fx har til formål at fastlægge et udfaldskrav eller at dokumentere, at et udfaldskrav kan opfyldes med de valgte materialer og produkter eller udførelsesmetoder. Eksempel: 2.10 Prøver Følgende prøver på materialer og produkter skal forelægges bygherrens tilsyn til godkendelse:, jf. bygningsdelsbeskrivelse Følgende prøver for fastlæggelse af udfaldskrav skal udføres: 1 m 2 prøve på maling af betonvæg 1 m 2 prøve på maling af betonloft 1 m 2 prøve på maling af pudset vægflade 1 m 2 prøve på maling af pudset loftsflade., jf. bygningsdelsbeskrivelse Prøver kan efter byggeledelsens godkendelse ikke indgå i det færdige arbejde. Hvis prøver etableres som referencefelter fx et vinduesparti eller farveprøver udført på plademateriale, kan der projektspecifikt tilføjesvil blive kommenteret inden for arbejdsdage fra modtagelse/meddelelse om, at disse prøver skal bevares under hele arbejdets forløb. Hvis prøverprøven er angivet i bygningsdelsbeskrivelserne, og dette er fuldt dækkende, kan i stedet henvises til disseudført. 2.11 Gennemføringer, påmonteringer og retableringer I dette punkt angives omfanget affølgende gennemføringer, påmonteringer og retableringer (ofte kaldet efterreparationer), der erskal være indeholdt i arbejdet.: Udgangspunktet er, at arbejderne knyttet til denne beskrivelse eller andre beskrivelser er gennemført, men at der af forskellige årsager senere skal udføres eller bliver udført gennemføringer, påmonteringer og/eller retableringer. De arbejder, der beskrives her, er de arbejder, der knytter sig til retablering af de områder, der er blevet påvirket af gennemføringer og/eller påmonteringer. Dette kan eksempelvis være, at der under et andet arbejde skal bores et hul for en
2. Omfang Side : 15/47 gennemføring, mens retablering omkring gennemføringen skal udføres under nærværende arbejde. Følgende udføres under andet arbejde: udføres af entreprenøren. 2.12 Rengøring I dette punkt angives omfanget af rengøring der skal udføres ud over de generelle krav, der er angivet i byggesagsbeskrivelsen. Rengøring kan fx omfatte følgende: Rengøring for skimmelsvamp hvor der kræves særlige arbejdsmiljømæssige foranstaltninger Slutrengøring (ibrugtagningsrengøring). Hvis entreprenøren skal udføre rengøring efter skimmelsvamp eller slutrengøring efter øvrige entreprenører inden aflevering, skal dette beskrives projektspecifikt i dette punkt og krav til rengøring skal beskrives i pkt. 3.6.7 Rengøring.
3. Generelle specifikationer Side : 16/47 3. Generelle specifikationer 3.1 Generelt 3.1.1 CE-mærkning mv. I tabellen nedenfor er angivet de direktiver, der normalt i større eller mindre grad kan have indflydelse på dette arbejde. Direktiver og forordninger gælder for alle og fx ikke kun for offentlige bygherrer. Direktiverne er i Danmark sat i kraft via bekendtgørelser mens forordninger er almengyldige og bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat. For byggevarer og maskiner fremgår gældende udgaver af forordning henholdsvis bekendtgørelse af byggesagsbeskrivelsen. For yderligere information henvises til: http://www.ds.dk/da/standardisering/ce-maerkning/produktgrupper Jævnfør Byggevareforordningen skal alle varer, der fremstilles med henblik på at indgå varigt i bygværker og/eller anlægsarbejder, være CE-mærkede. Dette krav skal gælde på sigt, men ikke alle byggevarer har endnu mulighed for at blive CEmærkede. Information herom kan findes på www.byggevareinfo.dk. Den generelle sætning i stk. 1 sikrer, at hvor der er krav om en mærkning i henhold til et eller flere direktiver eller en forordning, er entreprenøren (fabrikanten) pligtig at levere denne. 3.1.2 Byggeplads Ud over CE-mærkningen er der i nogle direktiver/forordninger krav om yderligere mærkning som fx: Direktiv vedr. støjemission: Støjdeklaration ATEX-direktivet: Eksplosionsmærke WEEE-direktivet: Affaldsmærke. 3.1.2.1 Generelt I dette punkt angives generelle krav til byggepladsforanstaltninger, der specifikt knytter sig til dette arbejde. 3.1.2.2 Beskyttende foranstaltninger I dette punkt angives krav tilved renoveringsarbejder skal, ud over beskyttende foranstaltninger. Ved renoveringsarbejde kan det være relevant at angive hvad der skal beskyttes imod, såfremt dette ikke er umiddelbart klart for entreprenøren. Eksempelvis kan det være relevant at angive, at der skaleget arbejde, desuden etableres beskyttende foranstaltninger mod vand og andre væsker, hvor det, der skal beskyttes ikke tåler væsker eller om det alene er en afdækning mod støv.i følgende lokaliteter:
3. Generelle specifikationer Side : 17/47 Ligeledes bør eksempelvis angives, om en interimsafdækning af et vindue skal være transparent og/eller også skal være til sikring mod uvedkommende adgang. Herudover kan det være relevant at angive krav til beskyttelse mod skrammer, ridser, stød, slag mv. hvor andre end entreprenøren også skal arbejde og dermed kan beskadige bygningsdele. Desuden bør det angives, såfremt en Der skal etableres beskyttende foranstaltninger mod: Type overflade, den beskyttende foranstaltning skal fjernes midlertidigt, eksempelvis hvor en støvvæg midlertidigt skal demonteres grundet transport af materialer.etableres mod: 3.1.2.3 Transport og oplagring I dette punkt anføres krav til transport og oplagring af materialer og produkter. For forhold, der alene knytter sig til én (type) bygningsdel, kan kravene specificeres i bygningsdelsbeskrivelsen. 3.1.2.4 Stillads I dette punkt angives krav til stilladser. Begrebet stillads dækker enhver form for stillads, herunder understøtninger, afstivninger og fastgørelser. 3.1.3 Arbejdets planlægning 3.1.3.1 Generelt I dette punkt angives krav til arbejdets planlægning af generel karakter. Man skal være opmærksom på stk. 2 med hensyn til frist for kommentering. Frister kan altid angives projektspecifikt og dermed gælde frem for basisteksten. 3.1.4 Autorisation og uddannelse 3.1.4.1 Generelt I dette punkt angives krav til autorisation og uddannelse af generel karakter. 3.1.4.2 Varmt arbejde I dette punkt angives krav til autorisation og uddannelse i forbindelse med varmt arbejde. 3.1.4.3 Asbest I dette punkt angives krav til autorisation og uddannelse i forbindelse med asbest. 3.2 Referencer 3.2.1 Generelt Hvis der i en arbejdsbeskrivelse A er gjort eller gøres en basisbeskrivelse B gældende (ud over arbejdsbeskrivelse A s egen basisbeskrivelse A), gælder referencerne i basisbeskrivelse B også for arbejdet. Det skal dog understreges, at
3. Generelle specifikationer Side : 18/47 referencerne i basisbeskrivelse B kun gælder i forhold til de arbejder, som basisbeskrivelse B omhandler. bips B2.290, Basisbeskrivelse skeletkonstruktioner gør eksempelvis bips B2.270, Basisbeskrivelse træ generelt gældende. I B2.270 er fx DS/EN 336 om konstruktionstræ gældende som en af referencerne. Men B2.270 gør også DS/EN 10025 om varmvalsede produkter af ulegerede konstruktions- og maskinstål gældende i forbindelse med fastgørelser for træ. Skal DS/EN 10025 også være gældende for andre produkter end i forbindelse med fastgørelser for træ i en skeletkonstruktionsbeskrivelse, skal DS/EN 10025 også gøres gældende som reference i skeletkonstruktionsbeskrivelsen. Generelle bekendtgørelser, cirkulærer mv. angives i byggesagsbeskrivelsens punkt 2. Referencer med udgivelsestidspunkt samt udgivende myndighed. Andre referencer, herunder danske standarder, der er generelt gældende for en byggesag, angives ligeledes i byggesagsbeskrivelsen. Samtlige referencer, der skal være gældende for arbejdet, oplistes og angives på følgende form: Titel Eventuelt forfatter Publikationsnummer/udgivelsestidspunkt Udgiver. Referencer bør generelt angives med udgivelsestidspunkt for at sikre en entydighed i projektmaterialet. Principielt kunne man udelade angivelse af bekendtgørelser mv., normer og visse standarder, da disse indeholder byggelovgivning, der skal følges, og som kun kan fraviges, hvis det er godkendt af bygningsmyndigheden. Når visse bekendtgørelser mv., normer og standarder alligevel nævnes, er det blandt andet fordi, man i stk. 3 angiver, at vejledninger, noter, anbefalinger, råd mv. kun må fraviges, hvis det eksplicit er angivet eller byggeledelsen kan godkende dette. Byggelovgivning, hvor ovenstående ikke er tilfældet, oplistes ikke. Det bemærkes, at danske normer skal følges, så udenlandske normer må ikke angives under dette punkt. Ved danske normer og standarder forstås også normer og standarder, der er gjort gældende i EU og som Danmark har tiltrådt, også selvom de ikke er oversat til dansk. Udenlandske standarder bør kun angives i det omfang, at det kan forudsættes, at disse er bekendt for de relevante fabrikanter og leverandører. Er dette ikke tilfældet, bør relevante tekstpassager oversættes og sættes ind som krav det relevante sted i arbejdsbeskrivelsen. For montagearbejder bør udenlandske standarder ikke gøres gældende. I overgangsperioder mellem to normsystemer skal man angive, om det er det gamle eller det nye normsystem, der er gældende, herunder kritisk gennemgå listen over tilknyttede standarder.
3. Generelle specifikationer Side : 19/47 Specielle referencer, der ikke er offentlig tilgængelige for køb, vedlægges projektmaterialet. Et eksempel herpå er en maleteknisk undersøgelsesrapport (skimmelsvamperapport). Den vil være generelt gældende og angives derfor under punkt 3.2.2 Referencer der er generelt gældende for arbejdet i den projektspecifikke beskrivelse. Nedenstående referencer er der ikke gjort direkte brug af i basisbeskrivelsen. De er enten nævnt i vejledningsteksten eller de kan være relevante for det aktuelle projekt, enten som inspiration for den projekterende eller til brug som reference i den projektspecifikke beskrivelse: Ydelsesbeskrivelse for "som udført" Februar 2000 Praktiserende Arkitekters Råd & Foreningen af Rådgivende Ingeniører F.R.I. Bygningsbevaring 2014 9. Overfladebehandling slks.dk/bygningsfredning/bygningsbevaring-2014/9-overfladebehandling/ Slots-og Kulturstyrelsen Asbestguide arbejdstilsynet.dk Arbejdstilsynet Branchevejledning om Når du støder på asbest. Sådan gør du! Februar 2009 BAR Branchearbejdsmiljørådet for Bygge og Anlæg. PCB- GUIDEN www.pcb-guiden.dk Miljøstyrelsen, Arbejdstilsynet, Sundhedsstyrelsen, Trafik- og Byggestyrelsen, Udlændinge, Intregrations- og Boligmininsteriet. Undersøgelse og vurdering af fugt og skimmelsvampe i bygninger By og Byg anvisning 204 1. udgave, 02.06.2003 Statens Byggeforskningsinstitut. Renovering af bygninger med skimmelsvampevækst By og Byg anvisning 205 1. udgave, 10.09.2003 Statens Byggeforskningsinstitut. Branchevejledning om håndtering af bly i bygninger Juni 2014 BAR Branchearbejdsmiljørådet for Bygge og Anlæg.
3. Generelle specifikationer Side : 20/47 www.bygningsbevaring.dk Center for Bygningsbevaring. Bekendtgørelse om affald nr. 1309 af 18. december 2012 Affaldsbekendgørelsen Miljøministeriet 3.2.2 Referencer der er generelt gældende for arbejdet Ad stk. 1. DS/EN ISO 4618:2014. Ad stk. 5. Cirkulære nr. 2 af 6. januar 1994 om instruks for brandværnsforanstaltninger under byggearbejder på fredede bygninger. Ad stk. 6. Bekendtgørelsenr. 302 af 13. maj 1993 om arbejde med kodenummererede produkter Med senere ændringer: BEK nr. 14911522 af 1115/12/2013 BEK. 2010. Ad stk. 7. Bekendtgørelse nr. 422 af 10/04/2014 BEK. nr. 1331 af 04/12/2014 BEK. nr. 715 af 13/05/1793 af 18. december 2015 BEK. nr. 600 af 30/05/2016 Hvor går grænsen? Malerfaget, Forudsætninger for malerbehandling og kontrolmetoder 1. version, marts 2007 Dansk Byggeri. A24, Betonoverflader - specifikation, krav og kontrol 10. februar 2011 bips. 3.2.2 Referencer der er generelt gældende for arbejdet I dette punkt angives alle de referencer, der er generelt gældende for arbejdet. Det vil sige, at referencer, der fx gælder for alle om arbejde med stoffer og materialer og produkter og/eller for hele udførelsen, angives her.(kemiske agenser). Der gøres opmærksom på, at henvisning i basistekst delvist er til hjemmesider, der ikke er daterede eller versionerede. Ad stk. 8. At-Vejledning C.0.8 Marts 2002. Ad stk. 9.
3. Generelle specifikationer Side : 21/47 Bekendtgørelse nr. 849 af 24. juni 2014 om lov om kemikalier Med senere ændringer Lov nr. 1730 af 27. december 2016 om ændring af lov om vandplanlægning og forskellige andre love LBK nr. 115 af 26/01/2017. Ad stk. 10. Bekendtgørelse nr. 115 af 26. januar 2017 om brug af kemiske stoffet og blandinger i bekæmpelsesmidler Med senere ændringer BEK 992 af 24/08/2017. 3.2.3 Referencer der er gældende for specifikke dele af arbejdet I dette punkt angives alle de referencer, der ønskes gjort gældende for visse dele af arbejdet. Ud over oplistningen i dette punkt skal referencen angives i de/det relevante underpunkt til 3.5 Materialer og produkter, 3.6 Udførelse eller 3.9 Kontrol, hvor den ønskes gjort gældende. Her angives ligeledes hvor det måtte være relevant hvilken del af referencen, der gøres gældende fx ved angivelse af referencens kapitel, punkt mv. For referencer, der omhandler flere, men specifikke emner, angives referencen under hvert specifikt punkt og ligeledes hvilken del af referencen, der gøres gældende. En reference, der specifikt relaterer sig til ét punkt, angives under dette. Eksempelvis angives krav til en bestemt udførelse under det tilhørende underpunkt 3.6.x. Visse referencer angiver valgmuligheder som fx "type 1, 2 eller 3". Ved valg af "type" er det vigtigt, at man refererer til det konkrete punkt i den konkrete reference. Ad stk. 2. DS-Håndbog 124:2008. Ad stk. 3. a) DS/EN 1062-1:2004 b) DS/EN 1062-6:2002 c) DS/EN 1062-7:2004 d) DS/EN 1062-11:2002 DS/EN 1062-11/AC:2006. Ad stk. 4. DS/EN 1062-3:2008. Ad stk. 5. DS/EN 13300:2001. Ad stk. 6.
3. Generelle specifikationer Side : 22/47 a) DS/EN 927-1:2013 b) DS/EN 927-3:2012 c) DS/EN 927-5:2007 d) DS/EN 927-6:2006. Ad stk. 7. a) DS/EN 927-2:2014. Ad stk. 8. a) DS/EN ISO 12944-1:2000 b) DS/EN ISO 12944-2:2000 c) DS/EN ISO 12944-3:2000 d) DS/EN ISO 12944-4:2000 e) DS/EN ISO 12944-5:2007 f) DS/EN ISO 12944-6:2000 g) DS/EN ISO 12944-7:2000 h) DS/EN ISO 12944-8:2000. Ad stk. 9. SBI-Anvisning 252 Vådrum, 1.udgave 4.juni 2015. Ad stk. 10. Bekendtgørelse nr. 1369 af 25. november 2015 om markedsføring og mærkning af flygtige organiske forbindelser i visse malinger og lakker samt produkter til autoreparationslakering. Ad stk. 11. DS/EN ISO 2813:2014 Dansk Standard. Ad stk. 12. Hvor går grænsen, 4. udgave, marts 2009. Ad stk. 13. Fibergipsplader, Montage og overfladebehandling. Hvor går grænsen? 5. gave, januar 2016. Ad stk. 16. At-vejledning C.2.2-1 Juli 2005 - opdateret oktober 2016. Ad stk. 17. Branchevejledning om arbejde med isoleringsmaterialer Juli 2009. Ad stk. 18. Branchevejledning om håndtering og fjernelse af PCB-holdige bygningsmaterialer Juli 2010.
3. Generelle specifikationer Side : 23/47 Ad stk. 19. DS/EN 12812:2008. Ad stk. 20. At-vejledning D.2.16-2 April 2005 Opdateret juni 2014. Ad stk. 21. a) Del 1: 2. udgave, November 2008 b) Del 2: 2. udgave, November 2008 c) Del 3: 1. udgave, November 2008. 3.3 Projektering Ad stk. 22. a) DS/EN ISO 4628-3:2016. 3.3.1 Generelt I dette punkt angives grundlag for og krav til projektering. Normalt angives alene almene forhold her, idet specifikke krav knyttet til de enkelte bygningsdele angives i bygningsdelsbeskrivelserne. Når projektering videreføres som en del af arbejdet, gælder de samme vilkår og regler for denne som for bygherrens projektering. Således skal BEK om projekterendes og rådgiveres pligter altid overholdes. Eventuelle krav til levetid angives her. 3.3.2 Dokumentation I dette punkt angives krav til den dokumentation af projektering, der skal afleveres. Såfremt der er krav om indsendelse til myndigheder, angives det her. 3.4 Undersøgelser 3.4.1 Generelt I dette punkt angives grundlag for og krav til undersøgelser herunder registreringer og/eller prøveudtagninger. For renoveringsarbejde kunne det typisk være undersøgelser i forbindelse med underlagets beskaffenhed fx om underlag er fast og bæredygtig, om vinduespartier er angrebet af råd og svamp eller i forbindelse med mistanke om litopone eller blyhvidt i tidligere udendørs malerbehandlinger. For yderligere oplysning om undersøgelser for litopone i tidligere malerbehandling af udendørs træværk se BYG-ERFA erfaringsblad (41) 99 06 22. Eksempel:
3. Generelle specifikationer Side : 24/47 Da der er mistanke om litopone i tidligere udendørs malerbehandling, skal eksisterende maling skrabes af og sendes til laboratorieanalyse. Prøveudtagning skal skrabes helt ind til træet, og skal svare til et areal på min. Ø 30 mm pr. prøveudtagning. Der skal tages 2 stk. prøver pr. facade én i stueetagen og én på 1. sal. 3.4.2 Dokumentation I dette punkt angives krav til dokumentation af undersøgelser, herunder registreringer og/eller prøveudtagninger. 3.5 Materialer og produkter 3.5.1 Generelt I dette punkt angives generelle krav til materialer og produkter, herunder dokumentationskrav, fx i form af produktcertifikater, recepter mv. For materialer og produkter, der alene anvendes i forbindelse med én (type) bygningsdel, kan specifikationerne angives i bygningsdelsbeskrivelsen. Hvis der indgår flere materialetyper i arbejdet, kan det være hensigtsmæssigt at gruppere disse. Eksempel: Vægflader Type A Let gipspladevæg med glasvæv. Type B Let gipspladevæg med tapet. Offentligt og offentligt støttet byggeri er omfattet af et af udbudsdirektiverne eller af tilbudsloven afhængig af byggeriets skønnede tærskelværdi. Ved EU-udbud skal anvendes tekniske specifikationer til beskrivelse af opgaven/ydelsen. Kan det ikke lade sig gøre at beskrive opgaven/den ønskede ydelse på tilstrækkelig nøjagtig og forståelig vis ved at anvende tekniske specifikationer, kan ordregiver undtagelsesvis anvende henvisning til et referenceprodukt/fabrikat. Det er dog vigtigt at understrege, at der er tale om en undtagelsesbestemmelse, der skal fortolkes meget indskrænkende. Kan ordregiver godtgøre, at anvendelsen af undtagelsen er berettiget, skal angivelsen eller henvisningen altid efterfølges af udtrykket eller tilsvarende, og desuden bør angives de egenskaber ved referenceproduktet, der lægges vægt på. Eksempel: I projektmaterialet kan materialer og produkter være foreskrevet ved bestemte fabrikater. Der kan anvendes andre fabrikater, hvis disse er tilsvarende de foreskrevne. Eksemplet forudsætter, at der for de produkter, hvor det har været nødvendigt at angive referenceprodukter/fabrikater, også er angivet hvilke egenskaber, der lægges vægt på med hensyn til "tilsvarende".
3. Generelle specifikationer Side : 25/47 Desuden bør følgende angives: Eksempel: Dokumentation for at fabrikater er tilsvarende, skal forelægges byggeledelsen senest Er byggeriet ikke omfattet af et af udbudsdirektiverne men af tilbudsloven, kan man angive fabrikater men skal altid angive eller tilsvarende, og desuden bør angives de egenskaber ved referenceproduktet, der lægges vægt på. Dog skal man vurdere, om den konkrete sag har betydning for det indre marked, idet ligebehandlingsprincippet og reglerne om tekniske handelshindringer (man må ikke forskelsbehandle ved eksempelvis at kræve danske produkter) også gælder for kontrakter under direktivernes tærskelværdi og således altså også for opgaver omfattet af tilbudsloven. Vurderer man, at sagen har betydning for det indre marked, gælder samme regler som ved EU-udbud. Ved rent private byggerier er der ingen begrænsninger med hensyn til at kræve et bestemt fabrikat, med mindre bygherren i sit udbudsmateriale har angivet at ville følge tilbudsloven (dette er helt frivilligt for rent private bygherrer). Den projekterende skal tage stilling til, om vilkår for forslag til anvendelse af andre fabrikater skal angives i beskrivelsen eller fx i tilbudslisten. Hvis det angives i beskrivelsen, kan følgende eksempel anvendes: Eksempel: De i tilbuddet indregnede fabrikater, hvor disse er angivet ved tekniske specifikationer, eventuelle forslag til anvendelse af tilsvarende fabrikater samt dokumentation herfor, skal angives efter påkrav fra bygherren inden acceptskrivning. Det skal angives, hvornår dokumentation for, at den tekniske specifikation/at fabrikater er tilsvarende, skal forelægges byggeledelsen. Det kan som i ovenstående eksempel være før accepten skrives eller i forbindelse med selve tilbuddet. Såfremt man ønsker denne dokumentation i forbindelse med tilbuddet, skal man specificere, hvilke materialer og produkter, der kræves dokumentation for. Ved private udbud kan angives: Eksempel: Andre fabrikater accepteres ikke. eller Andre fabrikater accepteres ikke, medmindre dette er specifikt angivet. Hvis man vil acceptere andre fabrikater for visse materialer og produkter, skal dette angives specifikt ud for de relevante punkter. Bemærk, at visse mærkningsordninger er danske og kræver fx medlemskab af en dansk organisation. En sådan mærkning må derfor alene kræves ved privat byggeri, hvor bygherren ikke har angivet at ville følge tilbudsloven. Ad stk. 1.
3. Generelle specifikationer Side : 26/47 Følgende materialer og produkter må ikke leveres på byggepladsen, før bemærkninger fra bygherrens tilsyn til dokumentationen foreligger: Dokumentationen vil blive kommenteret inden for arbejdsdage fra modtagelsen. Flygtige organiske forbindelser I dette punkt angives krav til materialers og produkters indhold af flygtige organiske forbindelser (VOC'er = Volatile Organic Compounds). Formaldehyd er et opløsningsmiddel, der bruges i en række midler til behandling af træoverflader. 3.5.2 Malinger og lakker I dette punkt angives krav til malinger og lakker. Følgende bør altid angives: Anvendelse, fx maling til vinduespartier udvendigt: Materialeliste, fx: Blad nr. <xxxxx> iht. til MBA eller MBK Farve, fx NCS eller RAL: Glans, fx 30-60.: Som supplerende krav kan der angives specifikationer for: Opsætning af armeringsfilt, fx fintmasket glasfilt Opsætning af grundpapir eller tapet, fx papirtapet, profiltapet eller vinyltapet. I behandlingsanvisningen fra MBA eller MBK vil der normalt være en oplistning af materialer. Alternativt kan de materialer, der skal bruges i den konkrete opgave oplistes projektspecifikt. Eksempel: Materialeliste: Grunding, fx plastalkydgrundmaling Spartelmasse, fx acrylplastspartelmasse Mellembehandling, fx plastalkydgrundmaling Færdigbehandling, fx acrylplastmaling. Følgende glanstrin kan angives iht. standarden: Husk at beskrive antal kulører de enkelte malingstyper ønskes leveret i. Hvis der er behov for justering af farvetoning på pladsen bør dette beskrives projektspecifik under arbejdets udførelse. 3.5.3 Træbeskyttelsesmidler I dette punkt angives krav til træbeskyttelsesmidler. Følgende bør altid angives: Anvendelse, fx overfladebehandling af udvendige træbeklædning: Type, fx vandbaseret: Farve, fx NCS eller RAL :
3. Generelle specifikationer Side : 27/47 Overflade, fx dækkende, transparent mv. : EU vedtog i 1998 en ny biocidlovgivning, biociddirektivet, men det er først nu og i de kommende år, at lovgivningen får konsekvenser for de producenter der fremstiller malervarer. Pt. er der kun udarbejdet regler for hvilke aktivstoffer der må anvendes i træbeskyttelsesmidler. De anvendte stoffer skal være angivet i Stofbekendtgørelsen. 3.5.4 Malerfugemasse mv. I dette punkt angives krav til malerfuge- og maleudfyldningsmaterialer. Følgende bør altid angives: Anvendelse, fx fugning mellem vægge og mellem vægge og lofter: Type, fx acrylfuge.: Malerfuger er fuger på max. 3 mm, hvorimod en bygningsfuge ofte kan være op til flere centimeter i bredden. Malerfuger er normalt ikke medtaget i behandlingsanvisningerne fra MBK eller MBA. Det skal derfor beskrives projektspecifikt, hvis det ønskes udført. 3.6 Udførelse Ved beskrivelse af elastiske fuger kan der hentes inspiration i bips B1.320, Beskrivelsesanvisning - fuger. 3.6.1 Generelt I dette punkt angives generelle krav til udførelsen. For forhold, der alene knytter sig til én (type) bygningsdel, kan kravene specificeres i bygningsdelsbeskrivelsen. Producent- og leverandøranvisninger skal altid vurderes i forhold til det konkrete projekt, idet der kan være afvigelser hertil og som derfor skal angives. Dette kan enten være i form af supplerende specifikationer eller egentlige fravigelser. Fugt- og temperaturforhold I dette punkt angives generelle krav til fugt og temperaturforhold. 3.6.2 Mål og tolerancer I dette punkt angives krav til mål og tolerancer. Ved valg af krav til tolerancer skal der tages hensyn til de tilstødende bygningsdele og deres tolerancekrav. Hvis der stilles særligt store krav til tolerancer, bør der gøres specielt opmærksom herpå. Tolerancekrav til specifikke mål angives i bygningsdelsbeskrivelserne eller på tegningerne/bygningsmodellerne. Der kan også hentes inspiration i Dansk Byggeris publikationer Hvor går grænsen? på adressen www.tolerancer.dk, men vær opmærksom på, at tolerancer altid skal afpasses de konkrete forhold og dermed det konkrete projekt.
3. Generelle specifikationer Side : 28/47 3.6.3 Gennemføringer, påmonteringer og retableringer I dette punkt angives de krav, der er til arbejder knyttet til gennemføringer, påmonteringer og/eller retableringer. Dette kan være krav til fx fugning, udseende mv. 3.6.4 Demontering 3.6.4.1 Generelt I dette punkt angives generelle krav til demontering. Dette vil typisk være demontering af bygningsdele, fx inventar ophængt på væg. 3.6.4.2 Afrensning 3.6.4.2.1 Generelt I dette punkt angives generelle krav til afrensning af eksisterende overfladebehandlinger. Den største forskel på nybyggeri og renovering er, at der findes en eksisterende bygning, der indgår som en del af udbudsgrundlaget. Den næste forskel er, at nybyggeri sker ved at etablere bygningsdel på bygningsdel indtil bygværket står færdigt. Mens renoveringssager for arbejdet maling fordrer, at arbejdet starter med en afrensning - eksisterende overfladebehandlinger fjernes og efterlader bygningsdelen klar til etablering. Etablering af nye overflader kan ikke altid udføres direkte på det grundlag, der står tilbage efter afrensning, ofte vil der være behov for at udføre en opretning af de bygningsdele der er tilbage, før de kan danne grundlag for etablering af ny afsluttende behandling. En renoveringssag for arbejdet maling omhandler altså flere faser: en eventuel demontering af diverse bygningsdele, en afrensning af eksisterende behandlinger, en opretning og færdiggørelse. Ved renoveringssager er det vigtigt at registrere eksisterende overflader, underlag og malebehandlinger for at kunne give en klar beskrivelse af forudsætningerne for den nye behandling. Typisk er der på dele af overfladerne afvigelser fra den gennemgående overflades tilstand, som skal have en særlig behandling, inden den endelige malerbehandling kan udføres. Punkterne 3.6.4.2 Afrensning og 3.6.5 Opretning anvendes til at beskrive de tillægsbehandlinger, der skal udføres for at forudsætninger angivet i punkt. 3.6.6 Behandling (færdiggørelse) kan opfyldes. Er området for tillægsbehandlinger kun en del af det område, som den endelige malerbehandlingen udføres på, skal delområdet for tillægsbehandlinger tydeligt defineres, fx ved at opdele bygningsdelen (fx et vinduesparti) i delområde 1, 2, m.fl. De forhold, som afviger fra forudsætninger angivet i (slut)behandlingen (punkt 3.6.6 Behandling), skal ligeledes beskrives på baggrund af en grundig registrering af de eksisterende forhold.