Indberetninger til Danmarks Statistik 2006

Indberetninger til Danmarks Statistik 2006

2 Indberetninger til Danmarks Statistik 2006 Udgivet af Danmarks Statistik November 2006 Oplag: 500 Danmarks Statistiks trykkeri, København Trykt udgave: ISBN 87-501-1572-3 ISSN 1603-8819 Netudgave: ISBN 87-501-1573-1 ISSN 1603-8827 Rapporten kan findes på www.dst.dk/indberetningsrapport Adresser Danmarks Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø Tlf. 39 17 39 17 Fax 39 17 39 99 e-post: dst@dst.dk www.dst.dk

3 Forord Danmarks Statistik er den centrale offentlige myndighed for indsamling, bearbejdning og offentliggørelse af statistiske oplysninger om samfundsforholdene. For at udarbejde en troværdig statistik er det nødvendigt på en række områder at indhente oplysninger fra virksomhederne. Der skal gennemføres en tilstrækkelig indsamling af oplysninger til at sikre en korrekt beskrivelse af udviklingen, samtidig med at indsamlingen skal ske under hensyn til, at indberetningsbyrden i virksomhederne begrænses. Danmarks Statistik har løbende fokus på begrænsning af indberetningsbyrden. Først og fremmest ved, at mange oplysninger til brug ved udarbejdelse af statistik indhentes ved anvendelse af administrative registre hos andre offentlige myndigheder, i første række SKAT. Danmarks Statistik arbejder målrettet med at optimere stikprøver og dermed begrænse antallet af virksomheder, der skal indberette. Samtidig arbejdes der på at åbne flere muligheder at indberette på, herunder især digitale indberetninger. Af hensyn til små virksomheders indberetningsomfang er der lagt begrænsninger på antallet af indberetninger, de skal foretage. Kravene til statistiskindberetninger er altovervejende fastlagt i bindende EUforordninger. Arbejdet med lettelse af byrderne sker derfor såvel i EU-regi som ved danske initiativer. I foråret 2006 gennemførte Rambøll Management for Erhvervs- og Selskabsstyrelsen en opdatering af en måling fra 2004 om virksomhedernes indberetningsbyrde til Danmarks Statistik. Det fremgår her, at Danmarks Statistik har gennemført initiativer, som netto har reduceret virksomhedernes byrde ved indberetninger med 20,9 mio. kr. svarende til 12 pct. i 2004 og 2005. Siden 1996 er virksomhedernes byrde nedbragt med 29 pct. Hermed udgør Danmarks Statistiks andel af erhvervslivets samlede administrative byrder 0,5 pct. Danmarks Statistiks arbejde med at reducere byrden ved indberetninger er beskrevet i en handlingsplan, som omhandler perioden frem til 2010. I slutningen af 2006 vil der ske en ajourføring af den foreliggende handlingsplan. Indberetninger til Danmarks Statistik 2006 indeholder såvel en gennemgang af initiativer, der i de seneste år er gennemført for at lette indberetningsbyrden, som en beskrivelse af nye initiativer på dette område. Rapporten beskriver også EUlovgivningens afgørende betydning. Udkastet til denne rapport er udarbejdet af fuldmægtig Vibeke Terney. Indberetninger til Danmarks Statistik 2006 blev godkendt af Danmarks Statistik Styrelse den 31. oktober 2006. Jan Plovsing Rigsstatistiker Formand for Danmarks Statistik Styrelse Styrelsens øvrige medlemmer: Direktør Hans Ejvind Hansen (næstformand) Direktør i Dansk Industri Kim Graugaard Professor ved Københavns Universitet Elsebeth Lynge Professor ved Syddansk Universitet Kjeld Møller Pedersen Selvstændig erhvervsdrivende, Civilingeniør Arne Vierø

4 Indholdsfortegnelse 1. Dataleverandørpolitikken.... 5 2. Måling af administrative byrder... 6 2.1 Byrden for 2005... 6 2.2 Skøn over indberetningsbyrden 2006... 7 2.3 Udviklingen i indberetningsbyrden... 8 2.4 AMVAB... 8 2.5 Resultatet af AMVAB-opdateringen for 2005... 9 3. Digitale indberetninger... 10 3.1 Målsætning for digitale indberetninger... 10 3.2 Virk-løsning... 10 3.3 Andre digitale løsninger... 11 3.4 Nye digitale indberetningsinitiativer... 11 4. Begrænsning af små virksomheders indberetninger... 13 5. Handlingsplan for administrative lettelser... 14 5.1 Indholdsbegrænsninger i statistikkravene... 14 5.1.1 One-flow -system for udenrigshandel... 14 5.1.2 Begrænset indberetning af mængeoplysninger... 15 5.1.3 Andre indholdsbegrænsninger... 15 5.1.4 Revision af handlingsplan... 15 5.2 Subjektivt oplevede byrder... 16 6. Danmarks Statistiks initiativer i relation til EU-lovgivningen... 17 6.1 Initiativer vedr. balanceret prioritering ved ny EU-lovgivning.... 17 6.2 Danske forslag til forbedret prioritering... 18 7. Administration af indberetninger... 20 Bilag Bilag 1. Indberetningsbyrden opgjort i tusind kroner (i 2004-priser) fordelt på statistikområder.... 22 Bilag 2. Metodebeskrivelse for byrdeopgørelsen... 24

5 Rapport om indberetninger til Danmarks Statistik 1. Dataleverandørpolitikken Nødvendige oplysninger Det er afgørende i et samfund som det danske at have statistik, som belyser samfundsforholdene korrekt og pålideligt. Danmarks Statistik har til opgave at indsamle, bearbejde og offentliggøre statistiske oplysninger vedrørende samfundsforhold. Statistikkerne udarbejdes på baggrund af oplysninger fra samfundets aktører og er kun troværdige, hvis de nødvendige oplysninger modtages fra dataleverandørerne. Derfor har dataleverandørerne en central rolle i statistikproduktionen. Hvilke statistikker, der skal udarbejdes, fastlægges af Danmarks Statistiks Styrelse. Der er dog en række bindinger. National lovgivning stiller krav om, at visse statistikker skal udarbejdes, men det er specielt EU-lovgivningen, der stiller krav til statistikken. EU s lovgivning fastlægger, at der skal udarbejdes statistikker på en lang række områder, og for nogle af disse statistikker stiller EU-lovgivningen også krav om, hvor stor dækningsgrad dataindsamlingen skal have. Det gælder bl.a. for udenrigshandelsstatistikken (Intrastat) og for strukturstatistikken for landbrug. En stor del af de statistikker, som udarbejdes på grundlag af EU-lovgivning, ville blive udarbejdet under alle omstændigheder som følge af nationale interesser. Det gælder f.eks. statistik om pris- og lønudviklingen, erhvervslivets omsætning og den økonomiske udvikling. Service over for dataleverandører Danmarks Statistik prioriterer et godt samarbejde med dataleverandørerne højt. Formålet er dels, at modtage oplysningerne så hurtigt og i så god kvalitet som muligt dels at dataleverandørerne oplever afgivelsen af oplysninger som samfundsnyttigt, og at deres omkostninger begrænses så meget som muligt. Danmarks Statistiks Styrelse har i den forbindelse vedtaget nogle principper for servicen over for dataleverandørerne. Principperne skal sikre, at Danmarks Statistik yder en god service, og at alle dataindsamlinger forløber efter ensartede retningslinjer. De omfatter følgende initiativer over for såvel private som offentlige dataleverandører (under ét kaldet virksomhederne): Administrative registre anvendes i størst mulig udstrækning Virksomhederne skal informeres grundigt om formålet med indberetningerne Spørgeskemaerne skal videreudvikles, så de har et brugervenligt design og en vejledning, som på optimal måde støtter udfyldelsen. Der skal udvikles brugervenlige digitale spørgeskemaer til elektroniske indberetninger, hvor vejledninger er integreret i skemaerne. Der skal stilles web-baserede søgemoduler til rådighed for alle klassifikationsvariable (branche, varekode, uddannelseskode, arbejdsfunktion mv.), som letter virksomhedernes indberetninger. Der skal udvikles en teknisk løsning som muliggør, at virksomhederne kan få en elektronisk tilbagemelding om resultaterne af de statistikker, de har indberettet til. Der etableres et system som sikrer, at små virksomheder (under 10 ansatte o. l.) højst kan komme til at indberette til tre statistikker årligt.

6 For at understøtte bestræbelserne på at sikre en god service overfor dataleverandørerne har Danmarks Statistik pr. 1. januar 2006 etableret et kontor for virksomhedsindberetninger. Kontoret udbygges gradvis, så det i løbet af få år får ansvaret for langt størstedelen af virksomhedernes indberetninger. Det betyder, at virksomhederne som indberettere får én indgang til Danmarks Statistik. 2. Måling af administrative byrder 2.1 Byrden for 2005 Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering (CKR) under Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har foranstaltet en opdatering af den AMVAB 1 -måling som blev gennemført i 2004 på Danmarks Statistiks område. Den konkrete måling er udført af Rambøll Management, som i samarbejde med Danmarks Statistik og CKR har afgrænset og udvalgt de relevante baggrundsdata til opdateringen. Det er således Rambøll Management, der har forestået arbejdet med gennemførsel af virksomhedsinterview og bearbejdning af data. Resultatet af opdateringen viser, at virksomhedernes byrde ved indberetning til Danmarks Statistik i 2005 udgjorde 146,9 mio. kr. (i 2004 prisniveau). Det er en reduktion på 20,9 mio. kr. i forhold til den oprindelige måling, hvor virksomhedernes indberetningsbyrde for 2003 kan opgøres til 167,8 mio. kr. 2 Ændringer i indberetningsbyrden Beløbsgrænserne til Intrastat hævet Færre indberetninger til Intrastat Virksomhedernes indberetningsbyrde ligger for de fleste statistikker på samme niveau som året før. For nogle statistikker er der sket ændringer, som har bevirket en reduktion af byrden, for andre har ændringen resulteret i en forøgelse af byrden. Der er også kommet nye statistikker til, men samlet set er virksomhedernes indberetningsbyrde til Danmarks Statistik reduceret og det skyldes i overvejende grad en reduktion i antallet af virksomheder, der er indberetningspligtige til Intrastat. En virksomhed er forpligtet til at indberette oplysninger om varehandel i EU til Intrastat, hvis virksomhedens import eller eksport overstiger bestemte værdier. Med virkning fra den 1. januar 2005 blev det besluttet at hæve beløbsgrænserne for, hvornår en virksomhed er forpligtet til at indberette oplysninger til Intrastat. Hidtil skulle en virksomhed indberette til Danmarks Statistik, hvis eksporten til EUområdet oversteg 2,5 mio. kr. på årsbasis. Den 1. januar 2005 blev denne grænse hævet til 4,1 mio. kr., mens grænsen for import blev hævet fra 1,5 til 1,6 mio. kr. Denne beslutning har betydet, at der i 2005 var knap 1.400 virksomheder som oplevede en lettelse i indberetningsbyrden til Intrastat enten ved fritagelse for indberetning af import, eksport eller begge dele. En anden medvirkende årsag til reduktionen i virksomhedernes indberetningsbyrde til Danmarks Statistik er, at virksomheder, som indberetter til Intrastat fra den 1. januar 2005 blev fritaget for indberetning af oplysninger om varer til reparation. Ligeledes er virksomhederne ikke længere forpligtet til at indberette varebeskrivelser. Ifølge opdateringen har ovenstående ændringer vedrørende indberetning af oplysninger til Intrastat reduceret den samlede byrde ved importindberetninger med 13,4 mio. kr. og byrden ved eksportindberetninger med 8,5 mio.kr. 1 Aktivitetsbaseret Måling af Virksomhedernes Administrative Byrder 2 Byrdeopgørelsen fra den oprindelige AMVAB-målingen er teknisk korrigeret, således at byrden i forbindelse med indberetning til Udenrigshandel med tjenester nu er indregnet

7 Statistikker i 2005 Udenrigshandel med tjenester Antallet af virksomheder som skal afgive oplysninger om henholdsvis tjenester samt eksport- og importpriser til statistikken Prisindeks i producent- og importleddet blev i 2005 øget, hvilket bevirkede, at indberetningsbyrden steg med knap 0,2 mio. kr. Derudover påbegyndtes to nye statistikker, som ifølge opdateringen samlet har betydet en forøgelse af indberetningsbyrden med knap 0,2 mio. kr. Det drejer sig om Statistik for ikke-momsbelagte erhverv samt Ordreindgang mht. anlæg. Indsamlingen af oplysninger til brug for betalingsbalancens tjeneste- og overførselsposter blev med virkning fra den 1. januar 2005 overført fra Nationalbanken til Danmarks Statistik. For at sikre en passende indkøringsperiode startede Danmarks Statistik indsamlingen af oplysninger til udenrigshandel med tjenester i 2. halvår 2004. I sidste års byrderapport fra Danmarks Statistiks blev virksomhedernes administrative byrde ved indberetning til udenrigshandel med tjenester alene for 2. halvår opgjort til 8,5 mio. kr. På baggrund af nye virksomhedsinterviews foretaget af Rambøll Management er byrden ved indberetning til udenrigshandel med tjenester i AMVAB-opdateringen opgjort til 4,7 mio. kr. årligt. Korrigeret AMVAB-måling Der er sket en korrektion af den oprindelige AMVAB-måling foranlediget af Danmarks Statistik overtagelse af indsamlingen af oplysninger til brug for betalingsbalancens tjeneste- og overførselsposter fra Nationalbanken. Den oprindelige måling er korrigeret således, at de administrative byrder, der er forbundet med udenrigshandel med tjenester, er lagt til det oprindeligt opgjorte byrdemål i AMVAB-målingen fra 2004. 2.2 Skøn over indberetningsbyrden 2006 Danmarks Statistik skønner, at indberetningsbyrden for 2006 er på samme niveau som byrden i 2005. I 2006 er der kommet to forholdsvis små statistikker til og der er ophørt tre andre ligeledes små statistikker. Derudover er der kun foretaget mindre ændringer i de eksisterende statistikker. Lettelser Pr. 1. januar 2006 ophørte Regnskabsstatistik for forbrugerkreditselskaber, Supplerende regnskabsstatistik for rederier samt Ordreindgang mht. anlæg. Ifølge AMVAB-målingen reduceres indberetningsbyrden derved med knap 0,2 mio. kr. Fra november 2005 er populationen til forbrugerprisindekset reduceret med 121 indberettere, hvilket årligt reducerer byrden med knap 0,1 mio. kr. Statistikindsamlingen til produktstatistikkerne for serviceerhvervene er under omlægning, hvilket i 2006 får betydning for små virksomheder. Således skal virksomheder med under 10 ansatte kun indberette oplysninger til to ud af de elleve produktstatistikker. På baggrund af en analyse har Danmarks Statistik reduceret populationen til statistikken for ikke-momsbelagte erhverv. I stedet for indberetninger fra virksomheder trækkes oplysningerne hovedsagelig fra andre eksisterende kilder. Danmarks Statistik har en forventning om, at de digitale tiltag, der er igangsat i 2006 jf. kapitel 3, vil lette virksomhedernes indberetningsbyrde, men der foreligger på nuværende tidspunkt ingen kvantitativ måling af effekterne af digitale tiltag. I den oprindelige AMVAB-måling blev det søgt klarlagt, i hvilket omfang indberetningsformen påvirkede tidsforbruget ved indberetningen. Ud fra det foreliggende materiale kunne der ikke identificeres en forskel i tidsforbruget ved forskellige indberetningsformer.

8 Forøgelser Omsætning af økologiske varer i detailleddet og omsætning af økologiske produkter i udenrigshandlen er to nye statistikker som Danmarks Statistik forventer, vil øge de administrative byrder i 2006 med omkring 0,2 mio. kr. I overensstemmelse med EU krav er der tilføjet to ekstra spørgsmål på spørgeskemaet til statistikken Danske virksomheders it-udgifter, hvilket svarer til en forøgelse af de årlige byrder med højst 0,1 mio. kr. Den samlede ændring af indberetningsbyrden er således af marginal betydning. 2.3 Udviklingen i indberetningsbyrden Danmarks Statistiks egen byrdeopgørelse Effekten af beslutninger Tabel 1. Danmarks Statistik har siden 1996 hvert år foretaget en opgørelse af virksomhedernes byrde ved statistikindberetninger. Frem til 2003 blev denne opgørelse udarbejdet efter en anden metode end AMVAB-metoden, og resultaterne var derfor ikke sammenlignelige. For 2003 er opgørelsen udarbejdet efter begge metoder. Ved at benytte forholdet mellem byrden opgjort efter AMVAB-metoden og opgjort efter den gamle metode for året 2003 kan man omregne byrden efter gammel metode for de foregående år til AMVAB-metodens niveau. Denne beregning er benyttet i tabel 1. Tabel 1 giver en opgørelse over effekterne af beslutninger truffet siden 1996. Effekterne er opgjort i 2004-priser, svarende til opgørelsen i den oprindelige AMVABmåling. Udviklingen i de administrative byrder for erhvervslivet ved indberetning til Danmarks Statistik i perioden 1996-2006 opgjort i mio. kr. (2004 priser) 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 4 Samlede byrde 207,1 165,4 159,8 168,6 160,4 167,6 1 2 167,8 1 168,7 146,9 146,9 Lettelser - -42,8-3,6-2,1 - - 2-0,4 3-0,6-22,5-0,3 Forøgelser - - - 0,4 0,7-2 0,4 3 1,5 1,6 0,3 Andre ændringer - 1,1-2,0 10,5-8,9 - - - - - - 1 Byrdeopgørelsen fra den oprindelige AMVAB-målingen er teknisk korrigeret, således at byrden i forbindelse med indberetning til Udenrigshandel med tjenester nu indregnet. 2 AMVAB-rapporten opgør ikke specifikt byrden i 2002 3 Vedrører både 2002 og 2003 4 Prognose Danmarks Statistik har siden den oprindelige AMVAB-måling i 2003 truffet beslutninger, som har reduceret de administrative byrder med 20,9 mio. kr. svarende til godt 12 pct. Således er virksomhedernes administrative byrde ved indberetning til Danmarks Statistik i AMVAB-opdateringen opgjort til 146,9 mio. kr. Siden 1996 er virksomhedernes byrde ved indberetninger reduceret med 60,2 mio. kr., hvilket svarer til 29 pct. 2.4 AMVAB Baggrunden for AMVAB Fælles målemetode - AMVAB Regeringen har en målsætning om, at de administrative byrder reduceres med op til 25 pct. inden 2010. Hele den statslige administration har fokus på denne målsætning. For at skabe et fælles grundlag for videre initiativer er alle erhvervsrettede regler og love målt med henblik på at kortlægge omfanget af de administrative byrder. Kortlægningen er sket ud fra en fælles metode: AMVAB (Aktivitetsbaseret Måling af Virksomhedernes Administrative Byrder).

9 Danmarks Statistik i pilotprojekt Metoden Danmarks Statistik deltog i 2004 i et pilotprojekt med henblik på at måle byrden ved statistikindberetninger 3 efter AMVAB-metoden. Undersøgelsen blev gennemført af konsulentfirmaet A-2. Det centrale element i AMVAB-metoden er, at informationer om byrder indhentes ved detaljerede interviews i virksomhederne om udarbejdelse af den konkrete statistik. Derved kortlægges processen med statistikindberetning og det hertil hørende tidsforbrug i forhold til de enkelte statistikker. Opgørelsen af den samlede byrde er således et udtryk for den samlede administrative belastning af virksomhederne iht. loven om Danmarks Statistik (herunder EU-forordninger). 2.5 Resultatet af AMVAB-opdateringen for 2005 Som tidligere skrevet udgjorde virksomhedernes administrative byrder ved indberetning til Danmarks Statistik i 2005 146,9 mio. kr. (i 2004 prisniveau). Tabel 2. Indberetningsbyrden i 2005 fordelt efter statistik Indberetningsbyrde Andel af den samlede administrative byrde mio. kr Intrastat - EU-import... 84,7 1 57,7 Intrastat - EU-eksport... 19,0 1 12,9 Lønstatistik... 6,3 4,3 Regnskabsstatistik... 5,5 3,7 Udenrigshandel med tjenester... 4,7 1 3,2 Industriens produktion og ordreindgang 2... 4,2 2,9 Industriens salg af varer 3... 3,6 2,5 Overnatninger mv. på campingpladser... 3,1 2,1 Industriens køb af varer og tjenester 4... 2,3 1,6 Landbrugs- og gartneritælling... 0,8 1 0,6 Øvrige statistikker... 12,7 1 8,6 I alt... 146,9 100 1 Opdateret af Rambøll Management i rapporten AMVAB-opdatering - Økonomi- og Erhvervsministeriet, Maj 2006. De øvrige tal er uændrede i forhold til den oprindelige AMVAB-måling. 2 Tidligere Ordre og omsætning i industrien 3 Tidligere Salg af varer mv. i industri 4 Tidligere Industriens forbrug af råvarer og tjenester pct. Intrastat Mange indberetninger Flere indberetninger om import end eksport Intrastat var den mest byrdefulde statistik, der alene i 2005 stod for omkring 70 pct. af byrderne i forhold til Danmarks Statistik. Den store belastning skyldes såvel mange indberetninger som, at det er omkostningskrævende at udfylde indberetningsskemaet. Selv om omfanget af import og eksport er af omtrent samme størrelsesorden var der betydelig forskel på den samlede byrde ved henholdsvis registrering af import (84,7 mio. kr.) og eksport (19 mio. kr.). Baggrunden er dels, at der er væsentligt flere indberetninger om import end eksport, dels, at den gennemsnitlige byrde pr. importindberetning er større. 3 Byrden måles for alle indberetninger som virksomhederne er forpligtet til at foretage til Danmarks Statistik

10 3. Digitale indberetninger Muligheden for digital indberetning øges Danmarks Statistik arbejder for at reducere virksomhedernes indberetningsbyrde bl.a. ved at øge muligheden for digital indberetning. Danmarks Statistik har derfor taget en række initiativer som bl.a. omfatter: Samarbejde med leverandører af økonomisystemer vedrørende EDI-løsninger, så indberetningerne kan hentes direkte i virksomhedernes interne systemer Arbejde med løsninger på Virk.dk, hvor der udvikles brugervenlige digitale spørgeskemaer til elektroniske indberetninger og hvor vejledninger er integreret i skemaerne Forskellige indberetningsformer Danmarks Statistik har den opfattelse, at det i nogle tilfælde er nemmere for virksomhederne at bruge andre indberetningsformer end Virk.dk eller andre elektroniske indberetningsformer. Telefonindberetning er etableret for en enkelt tælling. Denne løsning fastholdes og udbygges eventuelt til at omfatte andre områder. Ligeledes vil virksomhederne også fortsat have mulighed for at indberette på papir, hvis de finder det nemmest. For regnskabsstatistikken bevares muligheden for, at virksomhederne blot kan indsende en kopi af deres interne regnskab. 3.1 Målsætning for digitale indberetninger Strategi 2010 Danmarks Statistiks har i strategiplanen Strategi 2010 en målsætning for perioden om, at virksomhederne i stigende omfang indberetter oplysninger elektronisk til Danmarks Statistik, primært via Virk.dk. Danmarks Statistik vil derfor øge virksomhedernes incitament til at indberette elektronisk. Initiativerne omfatter bl.a.: Der udvikles en teknisk løsning som muliggør, at virksomhederne kan få en elektronisk tilbagemelding om resultaterne af de statistikker, de har indberettet til. For alle klassifikationsvariable (branche, varekode, uddannelseskode, arbejdsfunktion mv.) etableres et web-baseret søgemodul, som letter virksomhedernes indberetninger. 3.2 Virk-løsning Status Strategi Pr. 1. juli 2006 blev det muligt at foretage indberetninger til syv af de erhvervsrettede statistikker via Virk-portalen. Det drejer sig om konjunkturstatistikkerne Intrastat, Industriens produktion og ordreindgang, Prisindeks i produktions- og importleddet samt Detailomsætningsindekset, der alle har månedlige indberetninger. Derudover drejer det sig om Industriens salg af varer, Beskæftigede ved bygge- og anlæg samt Svinebestanden, hvor indberetningerne foretages kvartalsvis. Virk-portalen indgår som et væsentligt element i at sikre, at virksomhederne får stillet indberetningsmuligheder til rådighed, der i størst muligt omfang letter deres administrative byrder. Danmarks Statistik forventer, at Virk-portalen vil reducere indberetningsbyrden for især de små og mellemstore virksomheder. I løbet af 2007 vil det blive muligt at foretage indberetninger til yderligere 9 statistikker via Virk-portalen. Det drejer sig om de tre frivillige konjunkturbarometre for henholdsvis serviceerhverv, industri samt bygge og anlæg. Derudover er det fem statistikker med årlig indberetning: Danske virksomheders brug af IT, Danske

11 virksomheders it-udgifter, Landbrugs- og gartneritællingen, Høst af korn mv. samt Arbejdsstedsfortegnelsen. Endvidere bliver det muligt at indberette til Forbrugerprisindekset, hvor indberetningen sker månedsvis. Danmarks Statistik planlægger en markedsføring af indberetningsmuligheden via Virk.dk over for virksomhederne i slutningen af 2006. 3.3 Andre digitale løsninger Eksisterende løsninger Regnskabsstatistikken Danmarks Statistik har på enkelte områder etableret egne løsninger, som virksomhederne kan bruge til at foretage elektroniske indberetninger af statistikdata. Det gælder fx for indberetninger til statistikken over Udenrigshandel med tjenester, International og National transport med danske lastbiler, Svinetællingen, Lønstatistikken og statistikken over Øvrige lønomkostninger. Også for indberetninger til Intrastat har virksomhederne mulighed for direkte elektronisk indberetning, men her går dataindsamlingen indtil udgangen af 2006 via SKAT. Specielt for regnskabsstatistikken er der fra foråret 2005 etableret en mulighed for elektronisk indberetning via digiregn-systemet i virk.dk. Under 50 virksomheder har benyttet sig af denne mulighed. Den begrænsede anvendelse hænger bl.a. sammen med, at den elektroniske indberetningsmulighed alene er etableret for indberetninger til Danmarks Statistik. Det forventes, at væsentlig flere virksomheder vil foretage elektronisk indberetning af regnskabsdata til Danmarks Statistik, når muligheden udvides til også at omfatte indberetninger til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen og til Skat, og når systemet udvikles til at være et system, som virksomhederne kan bruge til direkte at hente oplysningerne i deres egne bogføringssystemer. 3.4 Nye digitale indberetningsinitiativer En integreret indberetningsløsning Formål Opbygning Danmarks Statistik har i begyndelsen af 2006 forestået et projekt med henblik på at opstille rammerne for en integreret indberetningsløsning for udenrigshandelsoplysninger, dvs. Intrastat, Listesystemet og Udenrigshandel med tjenester. Løsningen baseres på eksisterende standardløsninger til økonomistyring (ERPsystemer) og indberetningssystemerne til Danmarks Statistik og SKAT. Den foreslåede løsning tilsigter, at virksomhederne skal kunne behandle fakturaer og foretage indberetning i en samlet proces. Løsningen retter sig primært mod små og mellemstore virksomheder. I løsningskonceptet sker indsamling af oplysninger til indberetninger samtidig med fakturering i virksomheden. Som led i dette kan virksomhederne fleksibelt fremsøge oplysninger om varekoder, transaktionsarter og udenlandske VAT-numre. Tilsvarende kan virksomhederne få en forhåndsadvisering om kommende indberetninger samt - eventuelt - om logiske eller sandsynlige fejl i indberetningen. Indberetterne vil samtidig via funktionaliteten kunne forhåndsadviseres om kommende indberetninger, redigere i tidligere indberetninger, få oplysning om sandsynlige fejl mv. Samtidig vil løsningen blive integreret med de centrale inputsystemer hos hhv. SKAT og Danmarks Statistik. Løsningen er baseret på system-til-system kommunikation og kan tilknyttes Virk.dk. Løsningen kan imidlertid også anvendes i forbindelse med manuelle indberetninger fra virksomhederne.

12 Ved anvendelse af løsningen undgår virksomheden et væsentligt tidsforbrug ved manuel efterbehandling af indberetninger. På baggrund af indhøstede erfaringer kan løsningen på et senere tidspunkt inddrage indberetninger til bl.a. varestatistikken og industriens produktion og ordreindgang. Cost-Benefit Organisationssynspunkter Bevillingsmæssigt grundlag Der er skønnet over de administrative lettelser. Med en gradvis introduktion af løsningen ventes de årlige administrative lettelser i et forsigtigt skøn at udgøre knap 4 mio. kr. pr. år voksende til knap 12 mio. kr. efter 4-5 år, afhængigt af virksomhedernes anvendelse af løsningen. Dansk Industri samt Dansk Handel og Service har tilkendegivet kraftig støtte til en integreret indberetningsløsning som skitseret. Organisationerne understreger, at der her er tale om en væsentlig nyskabelse med muligheder for system til system kommunikation. Etablering af en integreret indberetningsløsning kan ikke ske inden for de eksisterende bevillingsmæssige rammer. Der skal derfor skabes et økonomisk grundlag for videreførelse af arbejdet med endelig kravspecifikation og etablering af løsningen.

13 4. Begrænsning af små virksomheders indberetninger Dataindsamling nødvendig Begrænsning af byrden for små virksomheder Små virksomheder skal højst indberette til tre statistikker Det er nødvendigt at have oplysninger om såvel store som små virksomheder for, at statistikkerne kan give en retvisende beskrivelse af det danske erhvervsliv. På en række områder kan disse oplysninger tilvejebringes fra administrative registre, og Danmarks Statistik kan derved genbruge oplysninger, som virksomhederne i forvejen har indberettet til en anden offentlig myndighed. Men det er også nødvendigt for Danmarks Statistik at indhente oplysninger direkte fra virksomhederne. Når Danmarks Statistik indhenter oplysninger direkte fra virksomhederne, bestræber vi os på at gøre virksomhedernes byrde mindst mulig. Specielt bestræber vi os på at begrænse byrden for de mindste virksomheder. Det giver sig udtryk i, at Danmarks Statistik i de fleste tilfælde retter henvendelse til alle de store virksomheder, mens man kun anmoder om oplysninger fra en stikprøve af de små virksomheder. Herved bliver byrden for de små virksomheder i gennemsnit mindre end byrden for de store virksomheder. Fra 2005 er der etableret et system, der sikrer, at små virksomheder ikke skal indberette til mere end tre statistikker i løbet af et år. Ved små virksomheder forstås i denne sammenhæng virksomheder, der har færre end 10 ansatte og en omsætning, der er mindre end svarende til aflønningen af 10 beskæftigede.

14 5. Handlingsplan for administrative lettelser Udarbejdelse af handlingsplan Som opfølgning på den oprindelige AMVAB-undersøgelse udarbejdede Danmarks Statistik en handlingsplan til nedbringelse af virksomhedernes administrative byrder ved indberetning til Danmarks Statistik. Hovedindsatsen for at reducere de administrative byrder blev koncentreret om de otte mest belastende statistikker. Intrastat, som er den mest belastende statistik, har naturligvis særlig opmærksomhed, men også for de andre forholdsvis belastende statistikker er der udarbejdet en plan for, hvilke tiltag der kan foretages for at reducere statistikkens indberetningsbyrde. Tværgående kategorisering af initiativer Fokusområder Som led i arbejdet med at reducere indberetningsbyrden for de enkelte statistikker er der sket en tværgående kategorisering af de initiativer, der planlægges. Hovedparten af de adresserede indsatsområder berører flere statistikker. Dermed kan eventuelle erfaringer med administrative forenklinger også anvendes på statistikområder, der ikke er blandt de mest indberetningstunge. Fokusområderne for det videre arbejde med at nedbringe virksomhedernes byrde er følgende: Indholdsbegrænsninger i statistikkravene Lettere udarbejdelse og transmission af statistikoplysninger 5.1 Indholdsbegrænsninger i statistikkravene Ændring i rammerne kræver revideret EU-lovgivning Da langt den største del af indberetningsbyrden kan henføres til EU-krav afhænger muligheden for ændringer i rammerne af revideret EU-lovgivning, hvilket forudsætter et forslag fra Kommissionen. Mens mindre ændringer som hovedregel gennemføres under forudsætning af accept i en gennemførelseskomité, skal større ændringer sædvanligvis vedtages i Ministerrådet og Europaparlamentet. Det må anses som realistisk, at forslag, der kræver godkendelse i Rådet og Parlamentet, først vil have effekt på længere sigt. 5.1.1 One-flow -system for udenrigshandel one-flow - systemet Danmark indgår med Holland og Belgien i pilotprojekt Kortlægning af rutiner og procedurer I bestræbelserne på at nedbringe byrderne undersøges muligheden for at forenkle indberetningen til Intrastat til en one-flow -opgørelse, således at virksomhederne kun skal indberette oplysninger om enten eksport eller import. Hvis virksomhederne fx kun indberetter eksportoplysninger oversendes disse oplysninger fra de eksporterende landes statistikmyndigheder til anvendelse ved beregning af importoplysninger i modtagerlandene. Effekten af at gennemføre one-flow -systemet vil være meget stor. Hvis det kun er eksportoplysninger, der skal indberettes til Danmarks Statistik vil virksomhedernes samlede administrative byrde iflg. AMVAB-opdateringen blive reduceret fra 146,7 mio. kr. til 62 mio. kr. Indførelsen af systemet vil mere end halvere den samlede indberetningsbyrde. Danmark gennemfører i øjeblikket et pilotprojekt med Holland og Belgien med det formål, at belyse krav og forudsætninger for at opbygge et one-flow -system. Projektet forventes at løbe frem til og med 2007. Pilotprojektet skal kortlægge konsekvenserne af indførelse af et one-flow system med hensyn til import vs. eksportoplysninger (asymmetrier), krav til samarbejdsaftaler mellem landene der deltager, krav til hurtighed og kvalitet i dataleverancer mellem landene, mm.

15 Fremsættelse af forslag Omfattende forberedelse Ud fra de indvundne erfaringer kan Kommissionen herefter fremsætte forslag til ændret procedure, som kan sikre ensartede angivelser af eksport og modsvarende import således, at man kan gå over til et system, hvor der kun skal indberettes eksportoplysninger. En sådan ændring skal vedtages i såvel Rådet som i Parlamentet. Der vil være en omfattende forberedelse af dette initiativ, herunder er der betydelige såvel metodemæssige som praktiske problemer, der skal løses. 5.1.2 Begrænset indberetning af mængeoplysninger Intrastat Ved indberetning til Intrastat anmodes virksomhederne i nogle tilfælde om mængdeoplysninger i både kg. og supplerende enheder (liter, stk. eller lignende). I EU har der været fremsat forslag om at begrænse mængdeoplysninger i de tilfælde, hvor der skal indsamles mængdeoplysninger i både kg. og supplerende enheder. Gennemførselsbestemmelserne for Intrastat er nu blevet ændret således, at dobbelt mængdeangivelse helt eller delvis kan afskaffes. Danmarks Statistik undersøger i 2006 konsekvenserne for datakvaliteten i det samlede statistikprogram, da mængdeangivelserne anvendes i flere statistikker. Større standardisering af indberettede mængdeoplysninger På nuværende tidspunkt angives for et betydelig antal varer mængdeoplysninger i forskellige enheder til henholdsvis intrastat og varestatistikken. Fra 2007 forventes en vis harmonisering således, at mængdeoplysninger i større omfang skal angives i samme enhed for de to statistikindberetninger. En fuldstændig harmonisering er dog ikke mulig, da der ligger forskellige forordninger til grund for de to statistikker. 5.1.3 Andre indholdsbegrænsninger PRODCOM Varestatistik for industri er baseret på den 8-cifrede Kombinerede Nomenklatur, der også anvendes i Udenrigshandelsstatistikken. Varestatistikken er imidlertid 10-cifret, idet en række varegrupper er yderligere opdelt. De første 8 cifre i Varestatistiknomenklaturen (PRODCOM) er altid identiske med den Kombinerede Nomenklatur. I slutningen af 2006 vil Danmarks Statistik vurdere om varestatistiknomenklaturen eventuelt kan tilpasses, så der er større overensstemmelse til andre statistikker bl.a. Intrastat. Produktion og ordreindgang til Industrien I den danske statistik for industriens produktion og ordreindgang har man hidtil af hensyn til kvalitetssikringen også indhentet oplysninger om såvel ordrebeholdning som annullerede ordrer. Oplysninger om ordrebeholdning og annullerede ordrer er imidlertid ikke et EU-krav. Da der samtidig inden for de seneste år er etableret en hurtig månedlig momsstatistik, der kan indgå i kvalitetssikringen af såvel produktion, omsætning og ordreindgang, er det besluttet at ophøre med indsamlingen af oplysninger vedrørende ordrebeholdningen og annullerede ordrer fra årsskiftet. Ligeledes vil kun ordreproducerende brancher blive spurgt om ordreindgang. Således bliver der fra 2007 tale om en væsentlig reduktion i antal spørgsmål vedrørende denne statistik. 5.1.4 Revision af handlingsplan Danmarks Statistik har i 2004 og 2005 opnået væsentlige resultater ved gennemførelse af initiativer til lettelse af indberetningsbyrderne, således at der i alt er opnået lettelser for knap 21 mio. kr., svarende til ca. 12 pct. Dermed er målet i den foreliggende handlingsplan for 2010 næsten indfriet.

16 Det er derfor besluttet, at revidere Danmarks Statistiks handlingsplan inden for de givne målsætninger om administrative lettelser som følge af såvel ændrede EU-krav som nye nationale tiltag. Revisionen vil indebære, at målet for reduktion i de administrative byrder frem til 2010 vil blive opgjort netto, dvs. at nye indberetningsbyrder, der bl.a. gennemføres som led i implementeringen af nye EU-forordninger, skal mere end kompenseres af lettelser ved andre initiativer. Samtidig skal planen omfatte initiativer til lettelser på i princippet alle statistikområder, mens den nuværende plan kun omfatter initiativer for de 8 mest belastende indberetninger. Den reviderede handlingsplan vil blive udarbejdet i efteråret 2006 og forventes forelagt for og godkendt af Danmarks Statistiks Styrelse i slutningen af året eller begyndelsen af 2007. 5.2 Subjektivt oplevede byrder Forskel mellem den registrerede og oplevede byrde Det samlede byrdeomfang ved indberetning af statistiske oplysninger udgør 0,5 procent af de samlede administrative byrder, som virksomhederne pålægges som følge af erhvervsrettede regler og love. Arbejdet ved indberetninger til statistikformål fremhæves imidlertid ofte som betydelige, og virksomhederne tilkendegiver dermed, at den subjektivt oplevede byrde opleves som større end den registrerede. Denne forskel kategoriseres som ikke målelige byrder. I arbejdet med administrative lettelser fokuseres der på at imødegå disse byrder, så virksomhederne vil opleve en mindre belastning af indberetningerne. Formålet med indberetninger På den ene side fremføres, at det især for små og mellemstore virksomheder kan være vanskeligt for virksomhederne at se formålet med indberetninger. Danmarks Statistik vil derfor i sin løbende gennemgang af vejledningsmateriale ved udsendelse af spørgeskemaer i høj grad fokusere på at fremhæve formål og anvendelsesmuligheder med statistikken. Samtidig vil virksomheder få et tilbud om, at få en elektronisk tilbagemelding vedrørende de statistikker de har indberettet til således, at der i den enkelte virksomhed bliver mulighed for bench-marking af egne oplysninger mod de øvrige virksomheder inden for den pågældende branche mv. Alternativ til papirblanketter På den anden side fremhæves, at indberetninger via papirblanketter er unødigt vanskelig samt at virksomhederne vil foretrække elektroniske indberetningsmedier. Der foreligger en række digitale løsninger til indberetning af statistiske oplysninger til bl.a. intrastat, lønoplysninger, fraværsoplysninger m.fl. Hertil kommer, at indberetninger til Danmarks Statistik i løbet af 2007 for langt hovedparten vil kunne ske via indtastningsløsninger på Virk.dk. Endelig skal nævnes, at Danmarks Statistik arbejder for at etablere en integreret indberetningsløsning, hvor der kan ske indberetning til flere statistikker på samme tid og hvor indberetningsfunktionaliteten er tæt knyttet til den løbende behandling af fakturaer i virksomheden mv. og dobbeltbehandling af oplysninger i virksomheden dermed undgås.

17 6. Danmarks Statistiks initiativer i relation til EU-lovgivningen EU-kravene er omfattende Hovedparten af den byrde, Danmarks Statistik pålægger virksomhederne, kan henføres til EU-lovkrav. Langt de fleste af disse statistikkrav vedrører statistikker, der også er en national dansk interesse for. Dog er de samlede krav fra EU-lovgivningen så omfattende, at Danmarks Statistik har taget initiativer for at begrænse EU-kravene. Det gælder såvel generelle initiativer, som konkrete initiativer på de enkelte statistikområder. 6.1 Initiativer vedr. balanceret prioritering ved ny EU-lovgivning Stadig flere EU-krav Procedure ved den årlige arbejdsplanlægning Statistiklovgivningen i EU udvides løbende med krav om mere detaljeret statistik på områder, hvor der i forvejen er statistikkrav, samt med krav om hurtigere statistik og med krav om statistik for nye områder. I processen frem mod vedtagelse af nye statistikkrav fremfører Danmarks Statistik såvel i arbejdsgrupper som på chefstatistikermøderne og overfor kommissionen, dels at detaljeringsgraden og metodevalget i nye retskrav må afvejes mod hensynet til svarbyrden, dels at nye eller udvidede statistikkrav på et givet område må følges op af reducerede krav på andre områder (balanceret prioritering). På Danmarks Statistiks initiativ lægges der i femårs programmet for 2008-2012 op til, at der etableres en procedure om balanceret prioritering i tilknytning til den årlige arbejdsplanlægning i Eurostat. Desuden at der iværksættes en kritisk gennemgang af alle eksisterende retsakter, med det formål at identificere statistikkrav, som ikke længere anses for at være af strategisk betydning og derfor kan nedprioriteres eller ligefrem bortskæres. Eurostat har i forbindelse med statistikprogrammerne for 2005 og 2006 indhentet medlemslandenes forslag til reduktion eller nedlæggelse af statistikker uden, at dette dog har givet anledning til væsentlige omprioriteringer på kort sigt. Det må konstateres, at bestræbelserne på at omprioritere EU s statistiske indsats er en langstrakt og udfordrende proces, som forudsætter en langsigtet og vedholdende indsats. Konklusioner fra ECOFIN Rådet Også fra politisk hold er der fokus på behovet for administrative lettelser. ECOFINrådets konklusioner fra juni 2005 betoner, at arbejdet med balanceret prioritering skal opprioriteres. Konklusionerne henstiller, at forslaget til procedurer og kritisk gennemgang af eksisterende lovgivning implementeres i det videre arbejde og efterlyste i såvel december 2005 som juni 2006 en tilbagemelding til Rådet om fremdriften i processen. Som reaktion herpå nedsatte Eurostat en ny Task Force i efteråret 2005, hvis arbejde Danmark har taget aktiv del i. Task Forcen aflagde rapport til SPC-mødet i februar, hvori man lægger op til, at der skal indføres en metode til vurdering af benefits og costs knyttet til såvel nye som eksisterende statistikprogrammer. Herigennem skabes grundlag for en indbyrdes rangordning af de statistiske aktivitetsområder og dermed identifikation af aktiviteter, der bør gøres til genstand for nærmere politisk granskning med hensyn til muligt omprioriterings- eller nedlæggelsespotentiale. Eurostat har tilkendegivet, at en egentlig implementering af den foreslåede approach først vil blive påbegyndt i tilknytning til det nye 5-årsprogram 2008-2012. Danmark har på den baggrund i kommissionsregi stillet flere forslag til at opstille konkrete mål for og fremskynde gennemførelsen af den foreslåede prioriteringsmekanisme i det kommende statistiske femårsprogram for 2008-2012. Task Forcens handlingsplan har samtidig dannet grundlag for Kommissionens tilbagemelding til Rådet om fremdriften i processen. Rådet har på baggrund heraf - i lighed med den danske holdning efterlyst en hurtigere og mere målrettet prioriteringsindsats.

18 Better regulation I EU s ministerråd vedrørende konkurrence er der tilsvarende et arbejde med initiativer til lettelse af virksomhedernes administrative byrder, hvor der er indhentet oplysninger fra medlemslandene. Fra dansk side er der spillet ind med en række forslag til reduktion af den statistiske svarbyrde. Medlemslandenes mange forslag til trods er det indtil videre kun lykkedes at nå til enighed om to mindre vidtrækkende forslag på statistikområdet, som vedrører henholdsvis mængdeoplysninger i Intrastat og fjernelse af enkelte variable i erhvervsstrukturstatistikken. 6.2 Danske forslag til forbedret prioritering EU-krav der burde lempes Danmarks Statistik har fremlagt en række forslag til konkrete områder, hvor EU s statistikkrav efter Danmarks Statistiks mening burde reduceres. Det drejer sig om: Udenrigshandelsstatistik (Intrastat) One-flow - system Udenrigshandelsstatistik (Intrastat) sænkning af dækningsgrad Udenrigshandelsstatistik (Intrastat) begrænsning af mængdeoplysninger PRODCOM Konjunkturforordning Strukturforordning Transportstatistik - søfart Transportstatistik - vejgodstransport Landbrugsstrukturtællingen ændret hyppighed Udenrigshandelsstatistik (Intrastat) - One-flow -system Forslaget vedrørende udenrigshandelsstatistik drejer sig om at lette byrden ved Intrastat yderligere ved kun at opgøre eksporten nationalt og benytte de andre EUlandes eksportoplysninger til at opgøre den danske import ( one-flow -system). Initiativet er nærmere beskrevet under punkt 5.1.1. Udenrigshandelsstatistik (Intrastat) - sænkning af dækningsgrad Udenrigshandelsstatistik (Intrastat) - begrænsning af mængdeoplysninger I udenrigshandelsstatistikken for EU (Intrastat) er der krav om en dækningsgrad på 97 pct. af den samlede varehandel. Sammenlignet med kravene til andre statistikker kan dette synes højt. Danmark mener på denne baggrund, at Eurostat bør muliggøre harmoniserede analyser af konsekvenserne af at sænke kravet til dækningsgraden. Danmark har tidligere fremsat forslag om en revision af den Kombinerede Nomenklatur (KN) i forhold til Intrastat mht. mængdeangivelser, således at krav om angivelser i mere end en enhedstype mindskedes. Gennemførselsbestemmelserne for Intrastat er nu ændret således at dobbeltangivelse helt eller delvist kan afskaffes. Danmarks Statistik undersøger i 2006 konsekvenserne for datakvaliteten i det samlede statistikprogram, da mængdeangivelserne anvendes i flere statistikker. PRODCOM Industriens salg af varer udarbejdes i henhold til PRODCOM-forordningen. Der ønskes oplysninger om virksomhedernes produktion af varer målt i kroner og mængder i henhold til en detaljeret varenomenklatur (PRODCOM). Danmarks Statistik har foreslået forordningen ændret, således at der anvendes det samme produktionsbegreb for alle varenumre, nemlig produktion solgt i undersøgelsesperioden. I op mod en femtedel af varenumrene er der i forordningen anført, at der skal indsamles oplysninger om den producerede mængde i undersøgelsesperioden. I dag indsamler Danmarks Statistik dog udelukkende oplysninger om den solgte (fakturerede) produktion. Hvis forordningen skulle følges til punkt og prikke ville det betyde en meget stor ekstra byrde for virksomhederne.

19 Konjunkturforordning Konjunkturforordningen blev ændret i juli 2005 ved en Rådsbeslutning. De nye krav, der kom ind i ændringsforordningen var producentpriser for en række serviceerhverv, samt krav om hurtigere statistikker og i nogle tilfælde krav om hyppigere statistikker fx krav om et månedligt produktionsindeks for byggeri i stedet for det nuværende krav om et kvartalsvist indeks. Ændringsforordningen muliggjorde i midlertidig også, at kravet om oplysninger om ordreindgang for henholdsvis byggeri og anlæg bortfaldt, bl.a. efter dansk pres med begrundelse i, at ønsker om nye krav bør give anledning til en afvejning af om andre krav kan bortfalde. Bortfaldet af disse krav blev efterfølgende implementeret ved en kommissionsforordning i maj 2006. Strukturforordning Der foreligger et udkast til en revideret version af Strukturforordningen, som i øjeblikket forhandles i Rådet. Forordningsforslaget indeholder nye statistikkrav, som dog ikke vil betyde en forøgelse af svarbyrden for Danmarks vedkommende. Endvidere indeholder forslaget enkelte lempelser, hvoraf følgende datakrav er foreslået fjernet af Danmark: antal stadepladser og udskillelse af investeringer, der er erhvervet ved finansiel leasing. Danmark har haft stillet forslag om datakrav, som tillige burde fjernes, men disse datakrav er ikke kommet med i udkastet. Det drejer sig om følgende datakrav: køb af forskellige energiprodukter, investeringer til miljøbeskyttelse i form af end-of-pipe teknologi (fx filtre og lignende udstyr, der begrænser udledning af forurenende stoffer), investeringer til miljøbeskyttelse i form af integreret teknologi (dvs. den del af en investering, der har til hensigt at beskytte miljøet), løbende udgifter til miljøbeskyttelse, salg i form af underleverancer, kategori af salgsareal, antal arbejdstimer (ud fra en betragtning om, at der ikke er behov for at opgøre beskæftigelsesvolumen både i form af antal fuldtidsbeskæftigede og i antal arbejdstimer), Transportstatistik - søfart Mulige reduktioner i statistikkravene inden for søfart blev drøftet i Eurostats arbejdsgruppe om maritim statistik i februar 2005. Danmark fremlagde her sine forslag til simplificering af den forholdsvis detaljerede statistik om søtransport. Det drejer sig om følgende forslag: indberetning på landeniveau i stedet for på havneniveau, kun færgeruter inden for det europæiske transportnetværk skal være omfattet af statistikken. Danmark står stort set alene med ønsker om reduktioner på området. Sagen er under behandling i en Task Force. Den vil blive forelagt Komitéen for Transportstatistik til december 2006. Transportstatistik - vejgodstransport Danmark har sammen med Norge, Finland og Sverige udarbejdet forslag til reduktioner af den byrde som indberetninger til vejgodstransportstatistik pålægger virksomhederne. Forslagene omhandler: ændring af tællingshyppigheden for en række variable fra kvartalsvis til årligt, færre oplysninger om vægt, om pålæsnings- og aflæsningssted samt om tilbagelagt distance, at gøre det frivilligt at levere oplysninger om køretøjets alder og tilladte totalvægt m.v. samt om kategoriopdeling med hensyn til farligt gods, mindre stikprøve.

20 Omprioriteringerne har været drøftet i Eurostats arbejdsgruppe om vejgodsstatistik og i en til formålet nedsat Task Force. Sagen forventes forelagt i Komitéen for Transportstatistik til december 2006. Landbrugsstrukturtælling - ændret hyppighed I den nuværende forordning vedr. landbrugs- og gartneritællingerne stilles krav om strukturtællinger som totaltælling i 1999/2000 og stikprøvebaserede tællinger i 2003, 2005 og 2007. I den kommende forordning, hvor rådsforhandlingerne påregnes at starte i 2007, forventes forordningen at følge det danske forslag om en mindre hyppighed, således at rytmen for landbrugsstrukturtællingen ændres fra hvert andet til hvert tredje år. 7. Administration af indberetninger Indberetning til Danmarks Statistik Høj besvarelse sikrer troværdigheden Lov om Danmarks Statistik Retfærdighedsprincip Anmodning om tiltalerejsning Intrastatindberetninger I 2005 modtog Danmarks Statistik 360.766 spørgeskemaer til udarbejdelse af 52 erhvervsrettede lovpligtige statistikker. Hovedparten af skemaerne blev uden videre indsendt til Danmarks Statistik, mens der for de resterende skemaer blev indledt en rykkerprocedure. Baggrunden for at rykke virksomhederne er ønsket om at sikre statistikkens troværdighed. Lov om Danmarks Statistik giver mulighed for at pålægge de erhvervsdrivende pligt til at afgive indberetning. I loven anføres, at den, der undlader rettidigt at afgive de lovpligtige oplysninger, straffes med bøde. Danmarks Statistik forskelsbehandler ikke virksomheder, som indgår i obligatoriske undersøgelser. Når der foreligger en indberetningspligt, vil der principielt blive anvendt ensartede rykkerprocedurer over for alle virksomheder. På tilsvarende måde vil der blive anvendt ensartede procedurer for de sager, som overdrages til politiet med henblik på eventuelle bøder, når virksomhederne ikke afgiver de oplysninger, som de bliver anmodet om at give til Danmarks Statistik. Hvis en virksomhed, på trods af flere rykkerskrivelser, undlader at indberette de ønskede oplysninger, sender Danmarks Statistik en anmodning til politimesteren i den politikreds, hvor virksomheden har adresse, om at rejse tiltale mod virksomheden. Idømmelse af en bøde fritager ikke virksomheden for indberetning. For indberetninger til Intrastat indebærer en forsinket indberetning et krav fra Danmarks Statistik om en ekspeditionsafgift på 550 kr. Opkrævningen af afgiften er lovpligtig og afgiftens størrelse er uændret siden 1993. Tabel 3 og 4 viser andelen af virksomheder der indberetter til Danmarks Statistik af det samlede antal reelt aktive private virksomheder fordelt efter henholdsvis hovedbranche og størrelse (beskæftigelse).