Ny back-bone for Forskningsnettet og betaling for år 2000

Relaterede dokumenter
Nyhedsbrev 5: Budget 2002 og brugerbetaling for anden halvdel af 2001

Nyhedsbrev 6: Nyheder og brugerbetaling for første halvdel af 2002

En mere detaljeret gennemgang af betalingsmodellen findes i Nyhedsbrev 3, som findes på hjemmesiden:

Nyhedsbrev 9: Opgradering, oversigt over samlet brugerbetaling for H samt budgetudsigt for

Opgradering, reduceret budget for 2004 samt oversigt over samlet brugerbetaling for H1-2004

Budget for 2008 og oversigt over samlet brugerbetaling for H1-2007

Med dette nyhedsbrev vil Forskningsnettet gerne informere om følgende emner:

Prognose for 2006 og samlet brugerbetaling for H1-2006

Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren Forskningsstatistik Tabelsamling

Tabelsamling. Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren. Forskningsstatistik 2002

Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren Forskningsstatistik Tabelsamling

Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren Forskningsstatistik Tabel- og figursamling

Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren Forskningsstatistik Tabelsamling

Forskningsnettet: Status og udbygning på basisnettet og lidt om betalingsmodel og tjenester

Tidsplan for aflevering af papirarkivalier til Rigsarkivet

Rettelse til Forskningsbiblioteksstatistik 2002 Nedenstående indgår i stedet for siderne 9-17 i den oprindelige publikation.

Forskning og udviklingsarbejde i den offentlige sektor Forskningsstatistik 2006 Tabelsamling

Tabelsamling. Ph.d.er i tal Forskeruddannelsesstatistik

ErhvervsPhD - statistik

ErhvervsPhD - statistik

Bilag om bevillinger til offentlig forskning 1

Forskning på dagsorden. Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark

Tabelsamling. Forskning og udviklingsarbejde i den offentlige sektor - Forskningsstatistik 2006

Nøgletal: Sygefravær for hovedkonti med mere end ti årsværk i 2008

Notat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr.

Fakta om forskning. Fakta om forskning

Tidsplan for aflevering af papirarkivalier til Statens Arkiver

Oversigt over analoge lyd- og billedsamlinger i danske institutioner

Data for året 2012 for hovedkonti med mere end 10 ansatte

Erhvervs- og forskningsmæssige styrkepositioner

Bestyrelsesmøde i DeIC

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 258 Offentligt

> Danmarks nationale supercomputere: Abacus2.0, Computerome og Kulturarvscluster

Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del - Svar på Spørgsmål 5 Offentligt

Aktiviteter og resultater

Rigsrevisionens notat om beretning om universiteternes stigende egenkapital

DeIC Bestyrelsesseminar og ordinært bestyrelsesmøde 24. september 2015

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 4

Data for året 2011 for hovedkonti med mere end 10 ansatte

Analyse af DMU 16. december 2002 fil: DMUrapport_C5_Arbejdsdeling.doc

Sundhedsudvalget SUU alm. del Svar på Spørgsmål 876 Offentligt

8,0 5,7 5,0 32,5. Nøgletal om sygefravær for hovedkonti med mere end ti årsværk i 2006 Fravær som følge af egen sygdom og arbejdsskade

12,9 8,7 5,5 31,7. Nøgletal om sygefravær for hovedkonti med mere end ti årsværk i 2007 Fravær som følge af egen sygdom og arbejdsskade

Q1 Har I på sygehuset skriftlige retningslinjer for hvem posten vedrørende et barns indkaldelse til sygehuset stiles til?

Sygehusenes virksomhed 1. kvartal 1998 (foreløbig opgørelse).

Frit valg af sygehus

Status og planer for DeICs infrastruktur - net og services

Referat Bestyrelsesmøde 12. december 2017

Detaljeret redegørelse for resultater og baggrunde for tildeling af aktuelt antal stjerner på

Nyhedsbrev, august 2017 Regionernes Bio- og GenomBank

,, 34 procent har. ,, Danskere står for. ,, I de første fem. Hotellerne går frem. oplevet en omsætningsfremgang. på mindst 6 procent

Universitetsloven:

Tillæg til ansøgningsstatistik

Metode og datagrundlag. Institutionsliste

Nøgletal om sygefravær for hovedkonti med ti årsværk eller flere i 2003 Fravær som følge af egen sygdom og arbejdsskade Mænd Kvinder Begge

Udvikling i sygefravær i regionerne

Kommercialisering af Forskningsresultater

Finansiering af GCP-enheden ved Odense Universitetshospital

Nyhedsbrev, november 2017 Regionernes Bio- og GenomBank

Fordeling af supportberettigede brugere til teknisk support i Aula. Fælles antal for dagtilbud og skole. Central service desk håndterer fejlmeldinger

1500 C30 Psyk. Center Bispebjerg, Nørrebro, sengeafd Bispebjerg sengeafd

Forskningsnettet ved starten af 2012: Net og linjer og lidt om hvad vi ellers arbejder med

Bilag 1. Nye midler til kulturinitiativer på finanslovsforslaget 2019

Optag Nr. 1. Oversigt, uddannelsesgrupper

Hvor sporene krydses. Børge Obel. Formand for Forskningsnettets Styregruppe

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Vedtægt. for. Forskningscenter for Økologisk Jordbrug

Referat af bestyrelsesmøde , den 4. marts 2013

Referat af Bestyrelsesmøde i DeIC 5. september 2013

Strukturreformer. Hvad sker der i Danmark storuniversiteter og fusioner AARHUS UNIVERSITET

Analyseinstitut for Forskning

Fraværsstatistik for året 2016

Indstilling Lukket dagsorden Innovations for Digital Lifestyle et strategisk forsk- ningscenter i oplevelsesøkonomi 1. Resume

Aarhus Universitet 2007

Forskningsbaseret myndighedsbetjening. Michael Mejlgaard Udby Specialkonsulent

OM REG LABS FOKUSANALYSER

Oversigt over hospitalsindberetninger Nedenstående 6 diagrammer viser fordelingen af bivirkningsindberetninger i hele Danmark og pr. region.

Tabelsamling. Forskning og udviklingsarbejde i den offentlige sektor - Forskningsstatistik Udgivet Opdateret

Beretning TILSKUD TIL RETSHJÆLPSINSTITUTIONER

Bilag 2.2. Oversigt over bevillinger til Det Naturvidenskabelige Fakultet fra FNU, FSS og FTP Ansøgningsfrister i 2013

Nyhedsbrev, december 2017 Regionernes Bio- og GenomBank

SYGEHUSENES VIRKSOMHED 2004 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 11

Sammenslutningen af Danske Socialrådgiverstuderende Stiftende generalforsamling, januar BILAG NR. 4.1, SIDE 1/5 Forslagsstiller:

1500 C30 Psyk. Center Bispebjerg, Nørrebro, sengeafd Bispebjerg sengeafd

Resultaterne er opdelt i ni landsdele. En liste over hvilke kommuner, der indgår i de respektive landsdele, kan findes bagerst i dette notat.

DTU i alt 15 biblioteker

Indstilling. Til Århus Byråd via Magistraten. Borgmesterens Afdeling. Den 2. januar Århus Kommune

Fraværsstatistik for året 2016

Indstilling. Århus Kommune Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse

PLO Analyse Stigende antal patienter pr. læge

Bestyrelsesmøde i DeIC

Bilag. Region Midtjylland. Orientering om landsdækkende produktivitetsmåling på sygehussektoren. til Regionsrådets møde den 7.

ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET

Fraværsstatistik for året 2014

Sygehusenes virksomhed 1998 (foreløbig opgørelse).

Fakta om uddannelser til hele Danmark

Register. Bibliotek Tabelnummer Kategori

ErhvervsPostdoc - statistik

Beregning af oppetider og driftsmål set fra en teoretisk vinkel

ErhvervsPostdoc - statistik

Hjemmehjælp til ældre 2012

Transkript:

FORSKNINGSNETTET Netsekretariatet Lyngby, den 13. juni 2000 NS-J.Nr. 00-126. Til Forskningsnettets Institutioner Ny back-bone for Forskningsnettet og betaling for år 2000 Med dette nyhedsbrev vil Forskningsnettet gerne informere om følgende emner: 1. Den nye struktur af forskningsnettets back-bone. 2. Forskningsprojekter på Forskningsnettet. 3. Etablering af regionale driftscentre. 4. Betaling for år 2000, budgetoversigt for 2001 2004 og samlet oversigt over tilslutningsafgiften for de enkelte institutioner i 2000. 1 Forskningsnettets nye back-bone struktur Der blev i december 1999, lige før jul, startet en udbudsforretning vedr. opdatering af back-bone strukturen i Forskningsnettet. Der skulle findes en erstatning for det nuværende 34MBit/s ATM net fra TeleDanmark. På baggrund af de modtagne tilbud viste det sig muligt at opbygge en egen back-bone struktur bestående af sorte fibre, som sammenbinder institutionerne i Københavnsområdet med Odense, (og dermed hele SDU), Århus og Aalborg en struktur som Forskningsnettet ejer brugsretten til i mindst 20 år, på samme måde som Forskningsnet tet i dag allerede selv ejer radio-kæde strukturen i Københavnsområdet. En sådan løsning vil indebære en engangsinvestering på omkring 30 MDKK, hvorefter den nødvendige kapacitet i nettet vil være tilstede i mange år fremover, uden at der med jævne mellemrum skal indgås nye lejeaftaler, (med nye EU-udbud), som følge af øgede kapacitetsbehov. Ved forhandlingerne vist der sig imidlertid en anden løsningsmulighed, som giver de samme tekniske muligheder her og nu men som udskyder beslutningen om selve anskaffelsen i tre år. Denne nye situation opstår, idet det er muligt at kombinere leje af kapacitet med lån af et sort Netsekretariatet Institut for Informationsteknologi, Telefon: 4525 3744 - Fax: 4593 0074 Ørsteds Plads, Bygning 344, DTU, E-mail: NetSek@it.dtu.dk 2800 Lyngby Internet: www.it.dtu.dk/netsek/

fiberpar i lejeperioden med en option om evt. senere køb af et eller to par sorte fibre. En del af lejeudgiften vil endvidere blive godskrevet ved et senere køb og udbudspligten er afholdt. Ved denne løsning opnår Forskningsnettet en samlet kapacitet på de nye lejede linier på ikke under 20 gange den kapacitet, der er tilstede i dag, og vi får samtidig et sort fiberpar stillet til rådighed for forskning, udvikling og testaktiviteter i hele lejeperioden. Dette indebærer en både teknisk og økonomisk meget gunstig samlet løsning, der baserer sig på følgende tre elementer: 1. Normal drift: En lejet højhastighedsforbindelse, (STM4, 622 MBit/s), mellem Lyngby, Odense, Århus og Aalborg, som klarer den daglige kommunikation. 2. Back-up: En dobbelt back-up forbindelse mellem de samme destinationer, fra en anden leverandør. (Dette giver i sig selv en kapacitet på 2 x 100 MBit/s). 3. Forskning og udvikling: Et sort fiberpar etableres mellem de samme universiteter til forskning, udvikling og test. Her er kapaciteten reelt kun begrænset af det udstyr, der som en del af forsknings- og udviklings- aktiviteterne skal opstilles eller fremstilles. Alle tre elementer kan etableres således at punktene 2. og 3. er på plads inden 1. september 2000, og punkt 1. omkring 1. december 2000. Den ene af de to back-up forbindelser vil således i starten af perioden blive brugt til driftsopgaver. Den samlede etableringsudgift, som inkludere nye netværkskomponenter på alle fire destinationer og lokale anlægsudgifter til nedgravning af fiberkabler mellem universiteterne og leverandørernes adresser, vil i alt udgøre omkring 6 MDKK. De årlige driftsudgifter til back-bone nettet vil i aftaleperioden falde med ca. 33% fra de nuværende 4,5 MDKK/år til 3 MDKK/år, samtidig med at der opnås en meget væsentlig stigning i kapaciteten. Samlet set mener vi at dette en særdeles tilfredsstillende løsning, og Forskningsnettet indgik den 28. april i år aftaler med de to leverandører, GlobalConnect A/S, punkterne 1) og 3) og Tele2 A/S punkt 2). Underskrivelsen af kontrakterne blev markeret, bl.a. med tilstedeværelse af forskningsminister Birte Weiss, se http://www.it.dtu.dk/netsek/nyheder.htm. 2 Forskningsprojekter på Forskningsnettet Det har under hele forhandlingsforløbet om den nye back-bone været meget vigtigt for os at sikre mulighederne både for et sikkert og stabilt dagligt Internet og plads til forskningsmæssige anvendelser. Det fremgår af ovenstående at Forskningsnettet med de indgåede aftaler kommer til at råde over en ganske betydelig kapacitet, allerede til efteråret. På denne baggrund er det vigtigt at denne information spredes ud på institutionerne, så det bliver muligt at identificere hvilke projekter, der bedst kan drage nytte af denne nye situation. Der er på Forskningsnettets budget afsat et mindre beløb til udviklingsprojekter, og i Styregruppen diskuteres der for øjeblikket en strategi for anvendelsen af disse midler. Det er dog klart, at det FORSKNINGSNETTET Side 2

væsentligste bidrag Forskningsnettet kan yde til kommende forskningsprojekter, ikke er af økonomisk art. Det vil mere være i form af teknisk bistand, rådgivning og konkret tilvejebringelse af efterspurgte tjenester/ydelser. Forskningsnettet vil derfor allerede nu gerne opfordre forskere/ forskningsgrupper, som har (planer om) projekter, der baserer sig på eller stiller krav om særlige ydelser i Forskningsnettet, til at henvende sig til Netsekretariatet med konkrete forslag/ønsker. Som en indledende aktivitet har Forskningsnettet bedt UNI-C om at skabe et overblik over de bredbåndsaktiviteter der p.t. er i gang på en række institutioner. Denne undersøgelse skulle gerne identificere nogle velegnede projektaktiviteter/projektgruppe. Endvidere planlægges det at afholde en workshop til efteråret med deltagelse af både brugere, backbone leverandører og andre udstyrsleverandører som udviser interessefor at deltage i en slags sponsor-klub. 3 Etablering af regionale driftscentre På baggrund af diskussioner i den Tekniske Referencegruppe og direkte med de berørte parter, arbejder vi frem mod etablering af regionale driftscentre ved følgende fire universiteter: 1. Københavns Universitet 2. Syddansk Universitet i Odense 3. Århus Universitet 4. Ålborg Universitet De konkrete aftaler er ikke underskrevet endnu, men indholdet er i princippet godkendt af alle parter. Den seneste udgave af et kontraktudkast samt aftaleudkast kan ses på NetSeks hjemmeside, http://www.it.dtu.dk/netsek/drift.htm 4 Budget for år 2000 På styregruppemødet d. 27. september 1999 blev budgettet for Forskningsnettet for år 2000 vedtaget, og dette var inkluderet i informationsnotatet dateret 12. oktober 1999. På baggrund af nye budgettal fra NORDUnet og etablering af den nye back-bone struktur blev et nyt budget for 2000 og nye budgetoversigter for 2001 2004 vedtaget af Styregruppen på mødet den 5. maj i år. Der er nu tale om et reelt fald i NORDUnet udgiften og dette giver sammen med reducerede udgifter til back-bone delen af den indenlandske del af Forskningsnettet anledning til et fald i de kommende udgifter, både i år 2000, men især i de kommende år. De aktuelle budgettal er vist i bilag 1. FORSKNINGSNETTET Side 3

På baggrund af dette budget og de følgende forudsætninger, er der udregnet nye tilslutningsafgifter for år 2000 for de enkelte institutioner. Disse er vist i bilag 2. 1. Den samlede brugerbetaling udgjorde allerede i 1999 38% på grund af lavere forbrug på enkelte udgiftskonti sammen med skift til højere trafikklasse for nogle institutioner. Det er derfor planlagt at brugerbetalingen bliver 42% af de samlede udgifter for 2000 og målet er stadig 50% fra år 2001. 2. Indplacering i trafikklasse for den enkelte institution i første halvdel af år 2000 er sket på baggrund af den løbende trafikregistrering, samme fremgangsmåde som i 1999. 3. Da et større antal institutioner har skiftet til en højere trafikklasse er tilslutningsafgiften for alle trafikklasser sænket med 5% og ikke som tidligere meddelt hævet med 15% fra 1999 til 2000, se bilag 3. 4. Den maksimale stigning en institution kan opleve fra 1999 til 2000 er 75%. 5. Når der for en del institutioner står 0,0 i tilslutningsafgift er der tale om subnettede institutioner, som betaler en afgift direkte til værtsinstitutionen. 6. Der vil snarest blive udsendt faktura som dækker første halvdel af år 2000. Sidst på året vil der blive udsendt faktura for anden halvdel af år 2000. Den angivne årlige tilslutningsafgift for den enkelte institution i bilag 2 er altså under forudsætning af institutionen tilhører samme trafikklasse i år hele 2000. Institutionerne kan selv følge med i trafikudviklingen på Darenets hjemmeside: www.darenet.dk. Der arbejdes netop nu på færdiggørelse af en ny betalingsmodel, som skal tages i brug fra og med 2001. Denne nye model kan bedre tage højde for subnettede institutioner, institutioner med store mængder af udgående trafik og inddrage de regionale driftscentre. Den nye model har to elementer: 1. Et trafik-element. Her vil vi centralt i Lyngby måle den indkommende internationale trafik, (altså fra NORDUnet), for hver enkelt institution. På baggrund heraf skal ca. 50% af de samlede udgifter dækkes. Dette svarer nogenlunde til udgiften til NORDUnet. 2. Et abonnement. Dette bliver fastsat ud fra institutionens størrelse og skal altså samlet set også dække omkring 50% af de samlede udgifter. Der kommer mere detaljerede oplysninger herom først på efteråret. Vi startede på opsamling af de måleværdier, der skal benyttes, sidste efterår, og vi vil naturligvis bestræbe os på at undgå større spring i betalingsafgiften for den enkelte institution. Med venlig hilsen Steen Pedersen FORSKNINGSNETTET Side 4

Bilag 1: Budget år 2000 og budgetoversigt 2001 2004 Budget for Forskningsnettet 1999 2004 År (tal i MDKK, år 2000) 1999 2000 2001 2002 2003 2004 back-bone etablering 6,0 30,0 Basisnet 13,6 12,5 12,0 12,0 12,0 11,0 Support og tjenester 1,9 2,6 3,0 3,0 3,0 3,0 Netsekretariat 1,2 2,1 2,1 2,1 2,1 2,1 NORDUnet 14,4 22,5 19,0 19,9 20,7 20,1 NORDUnet 2 1,3 1,3 1,3 Øresundsuniversitetet 0,5 Udviklingspulje 0,0 2,0 3,0 3,0 3,0 3,0 Udgifter i alt 32,9 49,0 40,4 40,0 70,8 39,2 Stigning i % 49-18 -1 77-45 Indtægter Brugerbetaling 12,6 18,2 20,4 20,0 20,4 39,2 Indtægter i alt 12,6 18,2 20,4 20,0 20,4 39,2 Fordeling af udgifter Forskningsministeriets omk. (+ etablering) 20,3 30,8 20,0 20,0 50,4 0,0 Institutioners omk 12,6 18,2 20,4 20,0 20,4 39,2 Inst. egenfinansiering i % 38 42 50 50 50 100 1999 2000 2001 2002 2003 2004 Overført fra tidligere år 51,7 51,4 20,6 0,6-19,4-69,8 Afsat i bevilling 20,0 Forskningsministeriets omkostninger 20,3 30,8 20,0 20,0 50,4 0,0 Acc. over/underskud 51,4 20,6 0,6-19,4-69,8-69,8 FORSKNINGSNETTET Side 5

Bilag 2: Oversigt over årlig institutionsbetaling 1998 2004 Nr Institution (beløb i 1000 kr) 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 AKF, Amternes og Kommunernes 1 Forskningsinstitut 44,0 108,0 68,4 68,4 67,3 68,6 131,9 2 Arbejdsmiljøinstituttet 72,0 90,0 102,6 102,6 100,9 103,0 197,9 3 Arkitektskolen i Århus 44,0 192,5 84,2 0,0 0,0 0,0 0,0 4 AUC Esbjerg - 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 5 Bioteknologisk Institut, Kolding - 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 6 Bornholms Forskningscenter 44,0 31,0 41,8 41,8 41,1 42,0 80,6 7 Carlsberg Forskningscenter 72,0 129,0 122,6 122,6 120,5 123,0 236,3 CAT - Center for Avanceret Teknologi. 8 Roskilde - 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 9 Center for Freds- og Konfliktforskning 44,0 31,0 41,8 41,8 41,1 42,0 80,6 10 Center for IT-forskning 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 11 Center for Menneskerettigheder 44,0 44,0 55,1 55,1 54,2 55,3 106,3 12 Center for Sprogteknologi - 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 13 Center for Udviklingsforskning 44,0 58,0 55,1 55,1 54,2 55,3 106,3 14 Danish Breast Cancer Group - 31,0 29,5 29,5 29,0 29,6 56,8 Danmark og Grønlands Geologiske 15 Undersøgelser - 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 16 Danmarks Biblioteksskole 180,0 283,0 268,9 268,9 264,4 269,8 518,5 17 Danmarks Farmaceutiske Højskole - 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 18 Danmarks Fiskeri- og Havundersøgelser 72,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 19 Danmarks Højskole for Legemsøvelser 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 20 Danmarks JordbrugsForskning, Foulum 90,0 225,0 393,8 482,6 474,6 484,3 930,7 21 Danmarks Journalisthøjskole 90,0 150,0 205,2 205,2 201,8 205,9 395,7 22 Danmarks Lærerhøjskole Esbjerg 44,0 31,0 54,3 55,1 54,2 55,3 106,3 23 Danmarks Lærerhøjskol e Haderslev 44,0 58,0 55,1 55,1 54,2 55,3 106,3 24 Danmarks Lærerhøjskole København 135,0 283,0 407,6 407,6 400,8 409,0 786,0 25 Danmarks Lærerhøjskole Odense 44,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 26 Danmarks Lærerhøjskole Skive 44,0 58,0 55,1 55,1 54,2 55,3 106,3 27 Danmarks Lærerhøjskole Vordingb. 44,0 58,0 55,1 55,1 54,2 55,3 106,3 28 Danmarks Lærerhøjskole Aalborg 44,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 29 Danmarks Lærerhøjskole Århus 44,0 72,0 85,5 85,5 84,1 85,8 164,9 30 Danmarks Meteorologiske Institut 150,0 350,0 332,5 332,5 327,0 333,7 641,2 Danmarks Natur- og lægevidenskabelige 31 Bibliotek - 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 32 Danmarks Pædagogiske institut 44,0 31,0 29,5 29,5 29,0 29,6 56,8 33 Danmarks Tekniske Universitet 450,0 1.125,0 1.968,8 1.969,9 1.937,3 1.977,0 3.799,0 34 Dansk Brandteknisk Institut - 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 35 Dansk Design Center 44,0 31,0 54,3 55,1 54,2 55,3 106,3 36 Dansk Folkemindesamling - 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 37 Dansk Hydraulisk Institut - 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 38 Dansk Institut for Fundamental Metrologi - 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Dansk Maritimt Institut (tidl. Skibsteknisk 39 lab.) 55,0 108,0 122,6 122,6 120,5 123,0 236,3 40 Dansk Polarcenter 44,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 41 Dansk Rumforskningsinstitut - 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 42 Dansk Standard 55,0 72,0 122,6 122,6 120,5 123,0 236,3 43 Dansk Teknologisk Institut 90,0 216,0 268,9 268,9 264,4 269,8 518,5 44 Dansk Toksikologi Center - 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 FORSKNINGSNETTET Side 6

Nr Institution (beløb i 1000 kr) 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 45 DELTA - 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 46 Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole 270,0 675,0 1.140,0 1.140,0 1.121,1 1.144,1 2.198,5 47 Det Danske Kunstindustrimuseum - 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 48 Det Jyske Musikkonservatorium - 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 49 Det Kgl. Danske Musikkonservatorium - 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 50 Det Kongelige Bibliotek - 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 51 dk-teknik - 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 52 DSI - Institut for Sundhedsvæsen 44,0 31,0 29,5 29,5 29,0 29,6 56,8 53 FORCE-Institutterne 90,0 108,0 142,5 142,5 140,1 143,0 274,8 54 Forskerakademiet 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 55 Forskerparken Fyn - 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 56 Forskerparken i Aarhus - 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 57 Forskningscenter for Skov og Landskab - 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 58 Forskningscenter Risø 180,0 429,0 482,6 482,6 474,6 484,3 930,7 59 Forskningscentret ved Hørsholm 108,0 270,0 472,5 581,4 571,8 583,5 1.121,2 60 Forskningsministeriet 55,0 108,0 173,9 173,9 171,0 174,5 335,3 61 Forskningsrådene - 58,0 85,5 85,5 84,1 85,8 164,9 62 Forsvarets Forskningstjeneste 44,0 90,0 55,1 55,1 54,2 55,3 106,3 63 Gentofte Amtssygehus 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 64 Geoteknisk Institut 44,0 44,0 55,1 55,1 54,2 55,3 106,3 65 Glostrup Amtssygehus 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 66 Glyptoteket 31,0 29,5 29,5 29,0 29,6 56,8 67 Handelshøjskole Syd 90,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 68 Handelshøjskolen i København 180,0 450,0 787,5 1.368,0 1.345,3 1.372,9 2.638,2 69 Handelshøjskolen i Aarhus. Lingvistisk insti. 44,0 90,0 85,5 85,5 84,1 85,8 164,9 70 Handelshøjskolen i Aarhus. Økonomisk inst. 90,0 225,0 393,8 407,6 400,8 409,0 786,0 71 Hovedstadens Sygehusfællesskab 216,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 72 Ingeniørhøjskolen Århus Teknikum 216,0 205,2 205,2 201,8 205,9 395,7 73 Institut for Grænseregionsforskning 44,0 31,0 29,5 29,5 29,0 29,6 56,8 74 IT-Højskolen 72,0 407,6 407,6 400,8 409,0 786,0 75 Kort- og Matrikelstyrelsen 180,0 283,0 268,9 268,9 264,4 269,8 518,5 76 Kunstakadamiet, maler- og billedhuggerskolen 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 77 Kunstakademiets Arkitektskole 44,0 110,0 173,9 173,9 171,0 174,5 335,3 78 Kunstakademiets Bibliotek 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 79 Københavns Amtssygehus i Herlev 108,0 270,0 407,6 407,6 400,8 409,0 786,0 80 Københavns Forskerby Symbion - 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 81 Københavns Universitet - Panum 450,0 1.125,0 1.968,8 1.969,9 1.937,3 1.977,0 3.799,0 82 Nationalmuseet 90,0 150,0 173,9 173,9 171,0 174,5 335,3 83 Naturhistorisk Museum, Århus 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 84 Nordsøcentret Hirtshals 44,0 44,0 10,5 0,0 0,0 0,0 0,0 85 NOVI Nordjyllands Videnpark - 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 86 Odense Universitet 180,0 450,0 787,5 1.378,1 1.355,3 1.383,1 2.657,7 87 Odense Universitetsbibliotek - 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 88 Odense Universitetshospital - 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 89 Rektor Kollegiet - 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 90 Rigshospitalet 540,0 680,2 680,2 668,9 682,7 1.311,8 91 Roskilde Universitetscenter 270,0 429,0 750,8 815,1 801,6 818,0 1.571,9 92 Rådet for Trafiksikkerhedsforskning 44,0 31,0 29,5 29,5 29,0 29,6 56,8 93 Skejby Sygehus - 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 94 Socialforskningsinstituttet 44,0 58,0 68,4 68,4 67,3 68,6 131,9 95 Statens Arkiver - 31,0 54,3 68,4 67,3 68,6 131,9 96 Statens Institut for Folkesundhed 44,0 44,0 41,8 41,8 41,1 42,0 80,6 FORSKNINGSNETTET Side 7

Nr Institution (beløb i 1000 kr) 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 Statens Jordbrugs- og Fiskeriøkonomiske 97 Institut 44,0 58,0 55,1 55,1 54,2 55,3 106,3 98 Statens Museum for kunst 44,0 58,0 85,5 85,5 84,1 85,8 164,9 99 Statens Seruminstitut 44,0 110,0 173,9 173,9 171,0 174,5 335,3 100 Statens Skadedyrslaboratorium 44,0 31,0 29,5 29,5 29,0 29,6 56,8 101 Statens Veterinære Institut for Virusforskning 44,0 31,0 29,5 29,5 29,0 29,6 56,8 102 Statens Veterinære Serumlaboratorium 44,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 103 Statsbiblioteket, Århus - 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 104 Sydjydsk Universitetscenter - 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 105 Tøjhusmuseet 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Veterinær- og fødevaredirektoratet. (tidl. 106 Levnedsm.) 44,0 110,0 173,9 173,9 171,0 174,5 335,3 107 Aalborg Sygehus 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 108 Aalborg Universitet 270,0 675,0 1.181,3 1.969,9 1.937,3 1.977,0 3.799,0 109 Århus Kommunehospital - 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 110 Aarhus Universitet 450,0 1.125,0 1.368,0 1.368,0 1.345,3 1.372,9 2.638,2 Brugerbetaling i alt (1000 kr) 5.790 12.557 18.167 20.327 19.990 20.400 39.200 Gennemsnitlig stigning i %: 116,9 44,7 11,9 (1,7) 2,1 92,2 Institutionernes medfinansiering i % < 20 38 42 50 50 50 100 FORSKNINGSNETTET Side 8

Bilag 3: Oversigt over betalingsklasser 1999 og 2000 Betalings- Interval kbps kr/år 1999 Stigning kr/år 2000 Betalingsklasse fra til 99-2000 klasse 1 4 6 31.000 0,950 29.450 1 2 6 8 44.000 41.800 2 3 8 12 58.000 55.100 3 4 12 16 72.000 68.400 4 5 16 24 90.000 85.500 5 6 24 32 108.000 102.600 6 7 32 48 129.000 122.550 7 8 48 64 150.000 142.500 8 9 64 96 183.000 173.850 9 10 96 128 216.000 205.200 10 11 128 192 283.000 268.850 11 12 192 256 350.000 332.500 12 13 256 384 429.000 407.550 13 14 384 512 508.000 482.600 14 15 512 768 612.000 581.400 15 16 768 1024 716.000 680.200 16 17 1024 1536 858.000 815.100 17 18 1536 2048 1.000.000 950.000 18 19 2048 3072 1.200.000 1.140.000 19 20 3072 4096 1.440.000 1.368.000 20 21 4096 6144 1.728.000 1.641.600 21 22 6144 8192 2.073.600 1.969.920 22 23 Alle 0 0 23 24 Alle 0 0 24 FORSKNINGSNETTET Side 9