Rettelse til Forskningsbiblioteksstatistik 2002 Nedenstående indgår i stedet for siderne 9-17 i den oprindelige publikation.

Transkript

1 Rettelse til Forskningsbiblioteksstatistik 2002 Nedenstående indgår i stedet for siderne 917 i den oprindelige publikation. Tiårsoversigt for 17 af de største forskningsbiblioteker Denne oversigt har til formål at belyse udviklingen i forskningsbibliotekernes virksomhed og økonomi i det seneste tiår. Der er til dette formål udvalgt biblioteker fra gruppe 1 og 2 i forskningsbiblioteksstatistikken Disse to grupper omfatter de største danske forskningsbiblioteker, dvs.: nationalbibliotekerne samt universitetsbiblioteker og hovedbiblioteker ved andre højere uddannelsesinstitutioner. Der er tilsammen 20 forskningsbiblioteker i gruppe 1 og 2, men kun 17 af disse indgår i denne oversigt. Det er de 17 der har indberettet statistik siden For perioden som helhed kan der konstateres en stigende tendens. Benyttelsen af både forskningsbibliotekernes traditionelle materialer og de nyere elektroniske ressourcer øges. Samtidig stiger udgifter til biblioteksvirksomheden, og der har været et stigende årsværksforbrug i perioden, der dog er faldet i det sidste år. Der sker fortsat en indførsel af digitale materialer på bekostning af de trykte materialer. Disse temaer vil blive nærmere belyst i det følgende. Samlet udlån og download Den samlede benyttelse af de 17 forskningsbibliotekers materialer og elektroniske ydelser stiger. Figur 1 viser udviklingen i bibliotekernes samlede udlån opgjort i fysiske enheder og benyttelsen af digitale monografier og elektroniske seriepublikationer opgjort som download. Figur forskningsbibliotekers samlede udlån og download Udlån og download Download af digitale monografier og elektroniske seriepublikationer Udlån af fysiske enheder Tabel 3a 93, 94, 95, 1996, Tabel , 1999, 2000, Tabel , Tabel 4 og Bemærkninger se tabel A. I tiårsperioden har der i alle årene været en stigning i det samlede udlån. Stigningen i udlånet udgør for hele perioden 79,9%. Stigningen i udlånet fra 2001 til 2002 er på 8,3 %. Udlånstallene for 2002 er ikke helt sammenlignelige med 2001 og vil generelt være lidt højere i 2002, da der er nye optællingsmetoder for udlån af et interurbanindlånt materiale og kopier. Bibliotekets udlån af interurbanindlånt materiale har ikke hidtil talt med i det direkte lån, men det indgår nu på lige fod med udlån af materialer fra bibliotekets egen samling. Ligeledes indgår kopier som erstatter udlån fuldt ud i udlånstallet uanset om kopieringen foretages af personalet eller brugerne. Tidligere har kun kopier foretaget af personalet talt med i udlånet. 14 ud af 17 biblioteker har haft en fremgang i udlånet fra tiårsperiodens begyndelse til dens slutning. To af disse biblioteker har haft en udlånsfremgang på mere end 200%, mens tre biblioteker har haft en udlånstilbagegang. Indberetning af benyttelsen af bibliotekernes online ressourcer (download) startede i Sammenlægges udlånet med benyttelsen af digitale monografier og elektroniske seriepublikationer, er den sammenlagte benyttelse steget med 182,4% fra 1993 til 2002 og fra 2001 til 2002 med 15,3%. 1 Gruppen på de 17 biblioteker: Det Kongelige Bibliotek, Statsbiblioteket, Danmarks Natur og Lægevidenskabelige Bibliotek, Roskilde Universitetsbibliotek, Syddansk Universitetsbibliotek (OUB+HBSK+SUC indtil 1999), Aalborg Universitetsbibliotek, Arkitektskolen i Aarhus, Danmarks Biblioteksskoles Bibliotek, Danmarks Farmaceutiske Bibliotek, Danmarks Pædagogiske Bibliotek, Danmarks Tekniske Videncenter, Danmarks Veterinær og Jordbrugsbibliotek, Det Kongelige Danske Musikkonservatoriums Bibliotek, Handelshøjskolens Bibliotek i København, andelshøjskolens Bibliotek i Århus, Kunstakademiets Arkitektskoles Bibliotek (Byggeriets Studiearkiv indtil 1999) og Kunstakademiets Bibliotek. 9

2 Der skal dog tages højde for at der kommer stadig flere biblioteker med i opgørelsen. 13 ud af 17 biblioteker har opgjort antallet af download i Disse 13 biblioteker har opgjort antallet af download i både 2001 og af 13 biblioteker har haft en fremgang i antallet af download i Benyttelsen af de 17 store forskningsbibliotekers online ressourcer udgør ved slutningen af ,3% af den samlede benyttelse (udlån + download). Af tabel A fremgår henholdsvis udlån i perioden og download for hvert af de 17 biblioteker. Ud over udlånet og download er der i 2002 for første gang indsamlet opgørelser over antallet af besøg samt antallet af aktive lånere på de store forskningsbiblioteker. Oplysningerne for de biblioteker der har indberettet, fremgår af tabellerne om de større forskningsbiblioteker tabel 9. Tabel A Udlån Dowvnload Det Kongelige Bibliotek Statsbiblioteket Danmarks Natur og Lægevidenskabelige Bibliotek Roskilde Universitetsbibliotek Syddansk Universitetsbibliotek Aalborg Universitetsbibliotek Arkitektskolen i Aarhus Danmarks Biblioteksskoles Bibliotek Danmarks Farmaceutiske Bibliotek Danmarks Pædagogiske Bibliotek Danmarks Tekniske Videncenter Danmarks Veterinær og Jordbrugsbibliotek Det Kongelige Danske Musikkonservatoriums Bibliotek Handelshøjskolens Bibliotek i København Handelshøjskolens Bibliotek i Århus Kunstakademiets Arkitektskoles Bibliotek Kunstakademiets Bibliotek Sum Tabel 3a 93, 94, 95, 1996, Tabel , 1999, 2000, Tabel , Tabel 4 og Syddansk Universitetsbibliotek = OUB+HBSK+SUC indtil 1998 Kunstakademiets Arkitektskoles Bibliotek = Byggeriets Studiearkiv indtil 1998 Danmarks Tekniske Videncenters opgørelse i 2000 er efterfølgende korrigeret Interurbanudlån For tiårsperioden er interurbanudlånet udlån fra et bibliotek til et andet for de 17 biblioteker samlet set steget med 68,8 %. Udviklingen er sammensat af en stigning fra 1993 til 1998 på 67% og et fald fra på 10,4%. En stor del af den markante stigning fra 1997 til 1998 må tilskrives en stigning i Statsbibliotekets interurbanudlån på 91,6%. De to institutioner Folkebibliotekernes Depotbibliotek og Folkebibliotekernes Indvandrerbibliotek blev overflyttet til Statsbiblioteket i Imidlertid er faldet fra på 10,4% mere end udlignet med en stigning i interurbanudlånet fra 2000 til 2002 på 12,8%, således at interurbanudlånet nu er det højeste inden for de sidste 10 år. En mulig forklaring på de sidste års stigning i interurbanudlånet er synliggørelsen af bibliotekernes katalog via Internettet og bibliotek.dk. Derved er bibliotekernes materialer blevet mere synlige for brugerne og andre biblioteker. Brugerne kan således over nettet finde frem til på hvilket bibliotek et efterspurgt materiale er tilgængeligt. Interurbanudlånet udgør i 2002 ca. 11,7% af det samlede udlån, hvilket svarer til medianen for perioden Den samlede udvikling i de 17 bibliotekers interurbanudlån fremgår af figur 2. Figur 2 17 forskningsbibliotekers samlede interurbanudlån til andre biblioteker Antal interurbanudlån Tabel 3b 93, 94, 95, 1996, Tabel , 1999, 2000, Tabel Se bemærkning under tabel B. 10

3 Der er bibliotekerne imellem en stor forskel på udviklingen i interurbanudlånet fra starten af tiårsperioden til slutningen. Seks biblioteker har haft fremgang i interurbanudlånet på over 200%, mens tre biblioteker har haft en tilbagegang. De store forskningsbiblioteker skulle for første gang i 2002 opgøre interurbanudlånet efter om det er til et folkebibliotek eller til andre offentlige biblioteker. 14 ud af de 17 biblioteker har fordelt deres interurbanudlån på disse to typer af biblioteker i Danmark. For disse 14 biblioteker er forholdet mellem interurbanudlånet (eksklusiv fornyelser) til folkebiblioteker og til andre offentlige biblioteker ca. 1:2. Se nærmere i tabellerne for de store forskningsbiblioteker om interurbanudlån i tabel 5, side 52. Nedenfor er der i tabel B angivet de 17 bibliotekers samlede interurbanudlån fra 1993 til Tabel B Antal interurbanudlån Det Kongelige Bibliotek Statsbiblioteket Danmarks Natur og Lægevidenskabelige Bibliotek Roskilde Universitetsbibliotek Syddansk Universitetsbibliotek Aalborg Universitetsbibliotek Arkitektskolen i Aarhus Danmarks Biblioteksskoles Bibliotek Danmarks Farmaceutiske Bibliotek Danmarks Pædagogiske Bibliotek Danmarks Tekniske Videncenter Danmarks Veterinær og Jordbrugsbibliotek Det Kongelige Danske Musikkonservatoriums Bibliotek Handelshøjskolens Bibliotek i København Handelshøjskolens Bibliotek i Århus Kunstakademiets Arkitektskoles Bibliotek Kunstakademiets Bibliotek Sum Tabel 3b 93, 94, 95, 1996, Tabel , 1999, 2000, Tabel Syddansk Universitetsbibliotek = OUB+HBSK+SUC indtil 1998 Kunstakademiets Arkitektskoles Bibliotek = Byggeriets Studiearkiv indtil 1998 Driftsudgifter De 17 bibliotekers samlede driftsudgifter er fra 1993 til 2002 steget med 35,7% i løbende priser. Deflateres disse udgifter med Finansministeriets generelle pris og lønstigningsprocenter 2 kan der siges at være en reel stigning i de 17 bibliotekers samlede udgifter på 8,4%. Udviklingen i de 17 bibliotekers udgifter fremgår af figur 3. Figur 3 17 forskningsbibliotekers samlede udgifter i kr kr. løbende priser kr. deflateret Tabel 5b 93, 94, 95, 1996, Tabel , 1999, 2000, Tabel Bemærkninger: se under tabel C. 2 Finansministeriet, Økonomisk administrativ vejledning, Pris og lønforudsætninger hentet den på FM generel pris og lønstigning i % 2,0 1,9 2,5 2,4 2,7 2,8 2,6 3,3 2,5 11

4 Der er tale om et fald i udgifterne fra 2001 til 2002 på ca. 3,8% i løbende priser, dog skal der tages højde for at Det Kongelige Danske Musikkonservatoriums Bibliotek ikke har indberettet økonomioplysninger i 2002, så faldet er nok nærmere 3,6%. Deflateres bibliotekernes udgifter med den nævnte pris og lønstigning, er der fire biblioteker ud af 17 som har større udgifter ved periodens start end ved slutningen. 5 biblioteker har en stigning på 30% eller mere i deres udgifter fra starten til slutningen af perioden når der deflateres med den nævnte pris og lønstigning. De enkelte bibliotekers samlede udgifter i løbende priser fremgår af tabel C. Tabel C Forskningsbibliotekernes udgifter i alt i løbende priser, i kr. Det Kongelige Bibliotek Statsbiblioteket Danmarks Natur og Lægevidenskabelige Bibliotek Roskilde Universitetsbibliotek Syddansk Universitetsbibliotek Aalborg Universitetsbibliotek Arkitektskolen i Aarhus Danmarks Biblioteksskoles Bibliotek Danmarks Farmaceutiske Bibliotek Danmarks Pædagogiske Bibliotek Danmarks Tekniske Videncenter Danmarks Veterinær og Jordbrugsbibliotek Det Kongelige Danske Musikkonservatoriums Bibliotek Handelshøjskolens Bibliotek i København Handelshøjskolens Bibliotek i Århus Kunstakademiets Arkitektskoles Bibliotek Kunstakademiets Bibliotek SUM Tabel 5b 93, 94, 95, 1996, Tabel , 1999, 2000, Tabel Af Biblioteksårbog 95 fremgår værdien 25,6. Den er her anslået til Af Forskningsbiblioteksstatistik 2001 fremgår værdien 1.825,9. Den er senere korrigeret af Danmarks Farmaceutiske Bibliotek til 4.359,6. Ikke opgivet i 2002 Tilvækst af bøger og seriepublikationer I Det Kongelige Biblioteks og Statsbibliotekets indberetninger indgår pligtafleveret materiale i opgørelserne af tilvæksten af trykte bøger og seriepublikationer. Derfor er gruppen på 17 biblioteker delt i tre i dette afsnit: Det Kongelige Bibliotek og Statsbiblioteket og en gruppe på 15 biblioteker. For gruppen på de 15 forskningsbiblioteker stiger den samlede tilvækst af trykte bøger og seriepublikationer fra 1993 til 1997 med 22,8% hvorefter den falder fra 1997 til 2002 med 38,4%. En mulig forklaring på faldet siden 1997 i tilvæksten er anskaffelsen af digitale materialer som erstatning for trykte materialer. Det Kongelige Bibliotek havde et markant fald i tilvæksten fra på 40,4%, mens Statsbiblioteket har haft en markant stigning i tilvæksten fra på 147,3% med et efterfølgende fald fra 2001 til 2002 på 31,3%. Udviklingen fremgår af figur 4 nedenfor. Figur 4 De store forskningsbibliotekers tilvækst af bøger og seriepublikationer Antal fysiske enheder Det Kongelige Bibliotek Statsbiblioteket Gruppen på 15 biblioteker Tabel 2a 93, 94, 95, 1996, Tabel , 1999, 2000, Tabel Bemærkninger: se under tabel D. 12

5 De 17 bibliotekers tilvækst af bøger og seriepublikationer fremgår af tabel D. Tabel D Tilvækst bøger og seriepublikationer, antal fysiske enheder Det Kongelige Bibliotek Statsbiblioteket Danmarks Natur og Lægevidenskabelige Bibliotek Roskilde Universitetsbibliotek Syddansk Universitetsbibliotek Aalborg Universitetsbibliotek Arkitektskolen i Aarhus Danmarks Biblioteksskoles Bibliotek Danmarks Farmaceutiske Bibliotek Danmarks Pædagogiske Bibliotek Danmarks Tekniske Videncenter Danmarks Veterinær og Jordbrugsbibliotek Det Kongelige Danske Musikkonservatoriums Bibliotek Handelshøjskolens Bibliotek i København Handelshøjskolens Bibliotek i Århus Kunstakademiets Arkitektskoles Bibliotek Kunstakademiets Bibliotek Sum Tabel 2a 93, 94, 95, 1996, Tabel , 1999, 2000, Tabel Danmarks Pædagogiske Bibliotek: Fra 2001 indgår afdelingen i Esbjerg ikke, fra 2002 ej heller afdelingerne i Haderslev, Odense, Skive, Vordingborg, Aalborg og Århus. Fremgår ikke af Forskningsbiblioteksstatistik 2001, men er efterfølgende udregnet som forskellen mellem den samlede tilvækst og de øvrige opgørelser af tilvækst udover bøger og seriepublikationer. Opgørelser af bestanden af elektroniske seriepublikationer startede i år 2000 og i 2002 har 16 af de 17 biblioteker indberettet disse opgørelser. De 12 biblioteker der har indberettet både i 2001 og 2002, har haft en tilvækst på 17,1 % i antallet af elektroniske tidsskriftstitler. De 17 bibliotekers indberetninger af elektroniske seriepublikationstitler fremgår af tabel E. Ud over de elektroniske seriepublikationer er der i tabel 7, side 60, en række andre opgørelser inden for de større forskningsbibliotekers online ressourcer. Tabel E Elektroniske seriepublikationer, antal titler Det Kongelige Bibliotek Statsbiblioteket Danmarks Natur og Lægevidenskabelige Bibliotek Roskilde Universitetsbibliotek Syddansk Universitetsbibliotek Aalborg Universitetsbibliotek Arkitektskolen i Aarhus 2 2 Danmarks Biblioteksskoles Bibliotek Danmarks Farmaceutiske Bibliotek Danmarks Pædagogiske Bibliotek Danmarks Tekniske Videncenter Danmarks Veterinær og Jordbrugsbibliotek Det Kongelige Danske Musikkonservatoriums Bibliotek Handelshøjskolens Bibliotek i København Handelshøjskolens Bibliotek i Århus Kunstakademiets Arkitektskoles Bibliotek Kunstakademiets Bibliotek 107 Sum Kilde: Biblioteksårbog, Forskningsbiblioteksstatistik: 2000, 2001, Tabel , Tabel I forhold til til forskningsbiblioteksstatistik 2000 er Danmarks Veterinær og Jordbrugsbiblioteks antal elektroniske seriepublikationstitler blevet korrigeret til anslåede Danmarks Tekniske Videncenters oplysninger for 2000 og 2001 er i forhold til Forskningsbiblioteksstatistik 2000 og 2001 ændret til uoplyst Anvendte ressourcer til indkøb af bøger og seriepublikationer De 17 biblioteker har i løbende priser anvendt 23,7% mindre på anskaffelse af bøger og seriepublikationer i 2002 end i Det er første gang siden 1994 at der er et fald i løbende priser på indkøbet af bøger og seriepublikationer, når der ses bort fra 1998 hvor et bibliotek ændrede bogføringsprincipper. Der er samtidig et markant fald i antallet af anskaffede enheder fra 2001 til Denne udvikling skyldes at der i stigende grad anvendes ressourcer på elektroniske seriepublikationer. I perioden har der været stigende enhedspriser på trykte bøger og seriepublikationer. Fra 1999 til 2002 har enhedsprisen været henholdsvis faldende og stigende i forhold til året før. Udviklingen fremgår af figur 5, tilvæksten af bøger og seriepublikationer af tabel D ovenfor, mens udgifterne til indkøb fremgår af tabel F nedenfor. I fortolkningen af udviklingen i enhedsprisen skal der tages højde for at der i opgørelserne af det trykte materialeindkøb kan indgå elektronisk materiale. 13

6 Figur 5 Indeks for 17 forskningsbibliotekers samlede indkøb, tilvækst og enhedspris for indkøb af bøger og seriepublikationer 150,0 100,0 50,0 Indeks for tilvækst af bøger og seriepublikationer opgjort i fysiske enheder 0,0 Indeks for indkøb af bøger og seriepublikationer i kr. i løbende priser Indeks for enhedspris i indkøb af bøger og seriepublikationer i løbende priser 100,0 103,1 115,2 108,3 113,5 106,0 97,5 105,9 108,0 85,7 100,0 99,4 111,1 118,9 132,2 124,5 139,4 142,0 157,4 119,9 100,0 96,4 96,4 109,8 116,5 117,5 143,0 134,1 145,7 140,0 Kilde: se under tabel D og F. Tabel F Indkøb af bøger og seriepublikationer, kr. Det Kongelige Bibliotek Statsbiblioteket Danmarks Natur og Lægevidenskabelige Bibliotek Roskilde Universitetsbibliotek Syddansk Universitetsbibliotek Aalborg Universitetsbibliotek Arkitektskolen i Aarhus Danmarks Biblioteksskoles Bibliotek Danmarks Farmaceutiske Bibliotek Danmarks Pædagogiske Bibliotek Danmarks Tekniske Videncenter Danmarks Veterinær og Jordbrugsbibliotek Det Kongelige Danske Musikkonservatoriums Bibliotek Handelshøjskolens Bibliotek i København Handelshøjskolens Bibliotek i Århus Kunstakademiets Arkitektskoles Bibliotek Kunstakademiets Bibliotek Sum Tabel 5a 93, 94, 95, 1996, Tabel , 1999, 2000, Tabel Danmarks Pædagogiske Bibliotek: Fra 2001 indgår afdelingen i Esbjerg ikke, fra 2002 ej heller afdelingerne i Haderslev, Odense, Skive, Vordingborg, Aalborg og Århus. Alle beløb er indberettet til Biblioteksstyrelsen i kr., med en decimal. Beløbene i tabellen er derfor fremkommet ved at gange det indberettede med Total for alle materialeindkøb anvendt, da der ikke forelå delopgørelser for Total for alle materialeindkøb anvendt, da der ikke forelå delopgørelser. Ændrede bogføringsprincipper i forbindelse med sammenlægningen af OUB, HBSK, og SUC Beregnet ud fra det indberettede materialeindkøb i alt (2000) Anslået beløb ud fra det indberettede 4,6 ( i kr.) der fremgår af den trykte forskningsbiblioteksstatistik Beregnet ud fra medieanen af opgørelserne i perioden Personaleforbrug De 17 forskningsbibliotekers samlede årsværksforbrug ligger i ,5% højere end i Udviklingen er sammensat af en uafbrudt stigning i perioden på i alt 18,6 %, og et fald fra 2000 til 2002 på 9,4%. Udviklingen er forskellig bibliotekerne imellem. 8 biblioteker har i slutningen af perioden haft et årsværksforbrug der er minimum 10 % større end i starten af perioden. Andre 6 biblioteker har haft en personalereduktion i årsværk på 10% eller mere i den tilsvarende periode. Udviklingen i årsværksforbrug eksklusiv beskæftigelsesordninger fremgår af figur 6 og tabel G. 14

7 Figur 6 17 forskningsbibliotekers samlede forbrug af årsværk Årsværk 1.047, , , , , , , , , ,4 Kilde: Se under tabel G. Tabel G Personale i årsværk ekskl. beskæftigelsesordninger mv. Det Kongelige Bibliotek 279,1 285,4 289,9 301,1 309,1 316,2 327,6 329,0 320,0 316,3 Statsbiblioteket 194,8 200,6 209,0 211,4 213,2 248,8 252,1 264,0 246,3 219,9 Danmarks Natur og Lægevidenskabelige Bibliotek 79,3 81,7 81,3 86,5 88,7 94,0 97,0 93,7 94,2 92,2 Roskilde Universitetsbibliotek 45,1 44,3 45,2 46,9 48,6 49,3 50,3 50,7 46,6 44,9 Syddansk Universitetsbibliotek 91,6 93,6 94,5 94,4 99,7 99,1 93,9 93,6 94,5 93,9 Aalborg Universitetsbibliotek 65,7 65,0 71,4 68,6 68,2 71,2 69,7 73,9 72,2 71,2 Arkitektskolen i Aarhus 5,0 4,7 4,3 4,9 4,3 4,3 4,7 4,0 4,4 4,3 Danmarks Biblioteksskoles Bibliotek 9,1 9,0 9,7 9,0 9,7 9,0 8,1 8,2 7,9 8,1 Danmarks Farmaceutiske Bibliotek 6,5 6,8 6,9 7,3 7,6 7,6 7,6 7,9 8,6 8,3 Danmarks Pædagogiske Bibliotek 60,6 57,7 58,1 55,9 58,2 60,0 58,8 56,7 56,4 49,8 Danmarks Tekniske Videncenter 73,6 79,4 82,0 84,1 83,2 76,5 87,2 91,0 88,6 61,3 Danmarks Veterinær og Jordbrugsbibliotek 30,5 32,7 33,3 37,3 38,8 41,9 44,5 41,9 42,8 37,4 Det Kongelige Danske Musikkonservatoriums Bibliotek 5,0 5,5 4,9 4,9 4,9 4,9 4,0 4,0 4,0 4,0 Handelshøjskolens Bibliotek i København 43,6 50,9 57,4 66,1 66,4 60,8 58,1 55,6 62,4 51,7 Handelshøjskolens Bibliotek i Århus 27,8 27,9 27,9 32,2 32,0 28,9 33,3 33,2 34,3 30,9 Kunstakademiets Arkitektskoles Bibliotek 17,2 16,3 16,5 17,6 17,7 16,8 15,9 15,8 15,9 14,3 Kunstakademiets Bibliotek 13,3 16,2 16,7 17,1 18,9 18,6 19,2 19,5 19,1 17,9 Sum 1.047, , , , , , , , , ,4 Tabel 4 93, 94, 95, 1996, Tabel , 1999, 2000, Tabel Danmarks Pædagogiske Bibliotek: Fra 2001 indgår afdelingen i Esbjerg ikke, fra 2002 ej heller afdelingerne i Haderslev, Odense, Skive, Vordingborg, Aalborg og Århus. Ekskl. ansatte via beskæftigelsesordninger mv. opgjort som årsværk. Et årsværk = bevillingstimer. 15