Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 4

Transkript

1 FØDSELSREGISTERET 2004 (FORELØBIG OPGØRELSE) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 4

2 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge København S. Telefon: Telefax: Hjemmeside: Forord Nye tal fra Sundhedsstyrelsen indeholder artikler med oplysninger om sundhedsvæsenet samt befolkningens sundheds- og sygelighedsforhold. Grundlaget for artiklerne er de registre, som Sundhedsstyrelsen har ansvaret for. Det omfatter bl.a. Landspatientregisteret, Dødsårsagsregisteret og Cancerregisteret. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen henvender sig til fagpersoner der arbejder med statistik om sundhedsområdet, politikere og administratorer inden for stat, amter og kommuner, samt privatpersoner med interesse for sundhedsstatistik. Signaturforklaring: >> Gentagelse - Nul 0 0,0 } Mindre end ½ af den anvendte enhed Tal kan efter sagens natur ikke forekomme.. Oplysning for usikker eller angives ikke af diskretionshensyn Oplysning foreligger ikke * Foreløbige anslåede tal Databrud i en tidsserie. Oplysninger fra før og efter databruddet er ikke fuldt sammenlignelige Som følge af afrundinger kan summen af tallene i tabellerne afvige fra totalen. Uddrag, herunder figurer, tabeller og citater, er tilladt med tydelig kildeangivelse. Forsidefoto: Ny Carlsberg Glyptotek, København.

3 Fødselsregisteret 2004 (foreløbig opgørelse) Sundhedsstyrelsen præsenterer foreløbige tal for 2004, hvor 99,5 pct. af ne er indberettet Fødselsregisteret er baseret på hospitalernes indberetninger om suppleret med blanketindberetninger om hjemme og død. Oplysninger om alle levendefødte og deres forældre stammer fra CPR, og på nuværende tidspunkt mangler oplysninger om fødested for kun 0,5 pct. af alle levendefødte. Fødselstallet stagnerer Statistikken viser, at fødselstallet i 2004 stagnerer men med en forholdsmæssig stigning i andelen af hjemmefødte. Tabel 1: Levendefødte 2003 og 2004 fordelt efter fødested og køn 2003* 2004* Antal levendefødte Pct. Antal levendefødte Pct. Fødested uoplyst 154 0, ,5 Hjemme 587 0, ,0 Født på sygehus , ,6 I alt levendefødte , ,0 Drenge , ,2 Piger , ,8 Hospitalsfordelte opgørelser af Ændret grænse for dødfødsel Selvom der er sket en stigning i hjemmenes antal, finder langt de fleste sted på hospital. Tabel 2 nedenunder viser hvor mange børn der blev født på hvert enkelt sygehus. Tabellen viser endvidere at 6 fødesteder lukkede i løbet af 2003 og ikke længere figurerer i statistikken for Som man kan se i tabel 2 er der sket en generel stigning i antallet af død. Årsagen er at grænsen for død blev ændret fra 28 til 22 uger i 2004, og at Danmark dermed følger WHO s definition af dødfødsel. Det betyder en stigning i dødne på 32 pct., som tidligere ville være kategoriseret som senaborter. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 9. Nr. 4, februar

4 Tabel 2: Sygehus i 2003 og * 2004* Alle fødte Levendefødte Dødfødte Alle fødte Levendefødte Dødfødte I alt Rigshospitalet Hvidovre Hospital Frederiksberg Hospital Kbh. Amts Sygehus i Gentofte Kbh. Amts Sygehus i Glostrup Kbh. Amts Sygehus i Herlev Frederiksborg Amts Sundhedsvæsen Roskilde Amts Sygehus, Roskilde Sygehus Vestsjælland¹ Heraf: Holbæk Sygehus Slagelse Sygehus Storstrømmens Sygehus¹ Heraf: Centralsygehuset i Næstved Centralsygehuset i Nykøbing F Bornholms Centralsygehus Odense Universitetshospital Sygehus Fyn Sønderborg Sygehus Haderslev Sygehus Esbjerg Centralsygehus Grindsted Sygehus Fredericia Sygehus Horsens Sygehus Kolding Sygehus Vejle Sygehus Holstebro Sygehus Herning Sygehus Ringkøbing Sygehus Lemvig Sygehus Silkeborg Centralsygehus Randers Centralsygehus Odder Sygehus Grenaa Sygehus Samsø Sygehus, Samsø Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 9. Nr. 4, februar

5 2003* 2004* Alle fødte Levendefødte Dødfødte Alle fødte Levendefødte Dødfødte Skejby Sygehus Sygehus Viborg Sygehus NORD, Nykøbing-Thisted Aalborg Sygehus Sygehus Vendsyssel Hobro-Terndrup Sygehus Frederikshavn-Skagen Sygehus Anm.: Grænsen for død er den 1.april 2004 ændret fra 28 til 22 ugers svangerskabslængde. ¹ Grundet manglende mulighed for at stedfæste alle i amtet afviger summen fra totalen Apgarscore Fald i levendefødte med lav Apgarscore Tabel 3 viser fordelingen af Apgarscore efter fem minutter for de levendefødte, hvor Apgarscoren er oplyst. Apgarscoren er et samlet mål for vurdering af barnets tilstand umiddelbart efter fødslen, hvor man på fem områder vurderer og tildeler fra 0 til 2 points. De fem områder der vurderes er: Vejrtrækning, hudfarve, hjerteslag, reflekser og muskelspændinger, som tilsammen kan tildeles op til 10 points. En Apgarscore under 7 efter fem minutter er sædvanligvis tegn på iltmangel under fødslen, hvilket kan føre til neurologiske skader. Der er sket et fald på 17 pct. blandt de børn som fødes med lav Apgarscore på 6 og derunder fra 2003 til Tabel 3: Apgarscore efter 5 minutter blandt levendefødte med oplyst Apgarscore 2003* 2004* Apgarscore 5 Antal børn Pct. Antal børn Pct ,1 40 0, ,1 21 0, ,1 46 0, ,1 47 0, ,2 86 0, , , , , , , , , , ,3 I alt , ,0 Svangerskabslængde I tabel 4 vises alle fødte fordelt efter svangerskabslængde. Tabellen viser med et fald på 0,7 procentpoint 92,2 til 91,5 pct. en svagt faldende tendens af børn født til tiden, det vil sige 37 uger eller derover. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 9. Nr. 4, februar

6 Stigende andel af for tidligt fødte Andelen af for tidligt fødte er dermed i stigning. Denne stigning dækker dog over den større andel af dødfødte, som efter 2003 er kommet med et bidrag i intervallet mellem 22 og 27 uger. Betragtes levendefødte alene, er der et fald på 0,5 procentpoint blandt børn født til tiden, og dermed en stigning i andelen af for tidligt fødte. Tabel 4: Alle fødte fordelt efter svangerskabslængde 2003 og 2004 Alle fødte Heraf levendefødte Antal Pct. Antal Pct. 2003* 2004* 2003* 2004* 2003* 2004* 2003* 2004* <32 uger ,0 0, ,0 0, ,0 0, ,0 0, ,0 0, ,0 0, ,1 0, ,1 0, ,1 0, ,1 0, ,1 0, ,1 0, ,1 0, ,1 0, ,2 0, ,2 0, ,2 0, ,2 0, ,3 0, ,3 0,3 I alt ,2 1, ,2 1, uger ,5 0, ,5 0, ,6 0, ,6 0, ,9 1, ,9 0, ,5 1, ,5 1, ,6 2, ,5 2,6 I alt ,0 6, ,0 6,0 37+ uger ,1 6, ,1 6, ,9 14, ,9 14, ,6 21, ,7 21, ,1 26, ,2 26, ,7 16, ,7 16, ,6 5, ,6 5, ,2 0, ,2 0,1 I alt ,2 91, ,3 91,8 Uoplyst svangerskabslængde ,6 1, ,6 1,0 I alt ,0 100, ,0 100,0 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 9. Nr. 4, februar

7 Fødselsvægt Tabel 5 nedenunder viser fødselsvægt for alle fødte. Der ses ingen markant udvikling i vægtfordelingen mellem 2003 og Dog viser tidligere opgørelser, at der over en længere periode er en stigende andel af de fødte, der vejer mere end gram. Tabel 5: Alle fødte fordelt efter fødselsvægt 2003 og 2004 Fødselsvægt Under 2500 g Alle fødte Heraf levendefødte Antal Pct. Antal Pct < ,0 0, ,0 0, ,4 0, ,4 0, ,6 0, ,5 0, ,2 1, ,2 1, ,2 3, ,2 3,1 I alt ,5 5, ,3 5, g ,4 11, ,3 11, ,4 30, ,4 30, ,2 33, ,3 33, ,2 15, ,2 15, ,8 3, ,8 3,7 I alt ,9 93, ,0 93,8 Fødselsvægt uoplyst ,7 1, ,6 1,0 I alt ,0 100, ,0 100,0 Fødselsvægt og svangerskabslængde Tabel 6 viser sammenhænge mellem svangerskabslængde og fødselsvægt. Tabellen omfatter kun enkeltfødte levendefødte. Flerfoldsne er ikke med i opgørelsen, fordi tvillinger i gennemsnit vejer ca gram mindre end enkeltfødte. Tabellen omfatter dermed udelukkende de børn som er direkte sammenlignelige. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 9. Nr. 4, februar

8 Tabel 6: Enkeltfødte, levendefødte 2003 og 2004 fordelt efter fødselsvægt og svangerskabslængde Gestationsalder, uger 2004* 2003* Fødselsvægt uoplyst I alt Pct. Pct. < ,0 0, ,2 0, ,4 0, ,7 0, ,1 2, ,1 10, ,3 31, ,7 34, ,8 15, ,9 3,9 Fødselsvægt uoplyst ,9 0,6 2004* I alt ,0 100,0 Pct. 0,2 0,5 1,4 3,2 93,7 1,0 100,0 2003* Pct. 0,2 0,5 1,3 3,1 94,2 0,6 100,0 Tabel 7: Fødsler 2003 og 2004 fordelt efter fold 2003* 2004* Antal Pct. af alle Antal Pct. af alle Flerfold Enkeltfødte , ,69 Tvillinger , ,26 Trillinger 25 0, ,05 Firlinger ,00 I alt , ,00 Flerfoldsne er i stigning Tabel 7 viser, at i 2004 videreføres den mangeårige tendens til en stigende andel flerfolds. Såvel tvillinge- som trillingenes antal og andel er svagt stigende. I slutningen af 2004 fødtes firlinger, som er et fænomen, der er forholdsvis sjældent. Siden fødselsregisterets start i 1973 observeredes firlinge i 1973, 1977, 1983, , og 2002, hvor der i hvert af årene 1992, 1993 og 1998 dog var 2 firlinge. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 9. Nr. 4, februar

9 Stigende gennemsnitalder for fødende Førstegangsfødende er 28,8 år i snit I Fødselsregisteret beregnes mors eksakte alder på fødselstidspunktet, og tabel 8 viser andelen af i de enkelte aldersgrupper. Endvidere er gennemsnitsalderen beregnet for mødrene inden for hver gruppe paritet, det vil sige første- eller flergangsfødende. Gennemsesnitalderen fremgår af tabel 9. I 2004 er gennemsnitsalderen for førstegangsfødende er nu steget til 28,8 år og tidligere opgørelser viser at gennemsnitsalderen for førstegangsfødende er steget med 4,7 år inden for de sidste 30 år. Tabel 8: Fødsler 2003 og 2004 fordelt efter morens alder Mors alder på fødselstidspunktet Antal Pct. Antal Pct. Uoplyst 2 0,0 2 0,0 <=14 2 0,0 5 0, , , , , , , , , , , , , ,1 44 0, ,0 1 0,0 I alt , ,0 Tabel 9: Antal og morens gennemsnitsalder 2003 og Paritet Antal Pct. af alle Morens gennemsnitsalder Antal Pct. af alle Morens gennemsnitsalder ,0 28, ,3 28, ,6 31, ,0 31, ,1 33, ,1 33, ,5 34, ,6 34, ,8 35, ,7 35,8 Paritet uoplyst 703 1,1 29, ,3 29,6 I alt ,0 30, ,0 30,6 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 9. Nr. 4, februar

10 Kejsersnit i fortsat stigning I tabel 10 vises hospitalsne og hvor mange af disse, der udføres ved kejsersnit. Kejsersnittene udgør en stadig stigende andel af alle og i 2004 har andelen passeret mere end en femtedel. Tabel 10: Antal sygehus og heraf med kejsersnit 2003 og * 2004* Alle Heraf med kejsersnit Pct. med kejsersnit Alle Heraf med kejsersnit Pct. med kejsersnit I alt , ,7 Rigshospitalet , ,7 Hvidovre Hospital , ,2 Frederiksberg Hospital , ,9 Kbh. Amts Sygehus i Gentofte , ,8 Kbh. Amts Sygehus i Glostrup , ,7 Kbh. Amts Sygehus i Herlev , ,2 Frederiksborg Amts Sundhedsvæsen , ,5 Roskilde Amts Sygehus, Roskilde , ,8 Sygehus Vestsjælland¹ , ,2 Heraf: Holbæk Sygehus , ,8 Slagelse Sygehus , ,2 Storstrømmens Sygehus¹ , ,8 Heraf: Centralsygehuset i Næstved , ,5 Centralsygehuset i Nykøbing F , ,9 Bornholms Centralsygehus , ,5 Odense Universitetshospital , ,2 Sygehus Fyn , ,6 Sønderborg Sygehus , ,7 Haderslev Sygehus , ,3 Esbjerg Centralsygehus , ,5 Grindsted Sygehus ,1 Fredericia Sygehus , ,7 Horsens Sygehus , ,8 Kolding Sygehus , ,2 Vejle Sygehus ,6 Holstebro Sygehus , ,6 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 9. Nr. 4, februar

11 2003* 2004* Alle Heraf med kejsersnit Pct. med kejsersnit Alle Heraf med kejsersnit Pct. med kejsersnit Herning Sygehus , ,6 Ringkøbing Sygehus , ,4 Lemvig Sygehus ,0 Silkeborg Centralsygehus , ,4 Randers Centralsygehus , ,9 Odder Sygehus ,7 Grenaa Sygehus ,0 Samsø Sygehus, Samsø , ,7 Skejby Sygehus , ,0 Sygehus Viborg , ,0 Sygehus NORD, Nykøbing-Thisted , ,6 Aalborg Sygehus , ,0 Sygehus Vendsyssel , ,1 Hobro-Terndrup Sygehus ,0 Frederikshavn-Skagen Sygehus , ,0 ¹ Grundet manglende mulighed for at stedfæste alle i amtet afviger summen fra totalen BMI indgår nu i fødselsregisteret Knap en tredjedel af mødrene er overvægtige eller svært overvægtige Overvægt betyder større børn Fra og med 2004 rummer fødselsregisteret oplysninger om mødrenes højde og vægt inden graviditet eller ved første graviditetsundersøgelses tidligt i graviditeten. Der er således grundlag for at udregne morens body mass index, BMI, som er et mål for forholdet mellem højde og vægt. BMI udregnes som vægt i kg divideret med højden i m, kvadreret, og har enheden kg/ m 2. I første og anden kolonne i tabel 11 ses antallet og den procentvise andel af de fødende fordelt efter BMI. To tredjedele af mødrene befinder sig inden for normalområdet, det vil sige med en BMI mellem 18,5 og 24,9. Knapt en tredjedel, eller 31,9 pct. af mødrene er overvægtige eller svært overvægtige. Nederste linie i tabellen viser hvor mange kvinder der befinder sig i vægtkategorien overvægtige eller svært overvægtige, samt hvor stor andel af børnene inden for de forskellige kategorier af fødselsvægt, som de overvægtige mødre tegner sig for. Man ser for eksempel, at selvom de overvægtige mødre udgør en tredjedel af alle, tegner de sig for halvdelen eller 49,2 pct. af de store børn over g. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 9. Nr. 4, februar

12 Tabel 11: Antal fordelt efter barnets vægt og mors BMI, enkelt Fødselsvægt, gram BMI, kg / m 2 I alt antal Pct. < Fødselsvægt uoplyst Undervægt BMI: < 18, , Normalvægt BMI: 18,5-24, , Overvægt BMI: 25-29, , Fedme(svær overvægt) klasse I BMI: 30 34, , Fedme(svær overvægt) klasse II BMI: 35 39, , Fedme(svær overvægt) klasse III BMI , I alt , Pct Andel med overvægtige eller svært overvægtige mødre , Henvendelse: Steen Rasmussen tlf , sra@sst.dk Næste offentliggørelse Fødselsregisteret 2004: BMI forventes offentliggjort marts 2005 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 9. Nr. 4, februar