Kristian Dalsgaard, Advokat (H) Bent Aagaard, Advokat (H) Karsten Hjorth Larsen, Advokat (H) Janny L. Mikkelsen, Advokat (L) Ruth Caddock Hansen, Solicitor Morten Elbrønd, Advokat Flemming Schiøler, Advokat Jane Overgaard Nielsen, Adv.fm. Økonomiske konsekvenser i forbindelse med etablering af papirløst samliv og indgåelse af ægteskab samt ved samlivsophør, separation, skilsmisse og død (dødsboskifte). 1.0 Indledning. Når et par flytter sammen, og måske endda gifter sig, opstår i praksis et økonomisk fællesskab. De indtægter, man har hver især, anvendes til fælles bedste. I de fleste tilfælde går ingen og holder rede på, hvem der betaler hvad. Ingen tillægger det i det daglige praktisk betydning, hvem der står som ejer af bil, hus og indbo, eller hvem der betaler de løbende udgifter til mad, ferier, husleje etc. Det er derfor eller det kan det være en kedelig erfaring for par, der splitter op, at få styr på de godt sammenblandede økonomier. Ikke sjældent vil resultatet blive urimeligt, fordi man ikke har forudset den mulighed, at man ikke ville holde sammen resten af livet. Endnu værre kan det gå, hvis en samlever pludselig dør. Udover tragedien, sker det ofte, at der følger et økonomisk kaos for den efterladte. Det er derfor vigtigt en del af parforholdet at sørge for, at være sig de juridiske konsekvenser bevidst af den måde, man indretter sig på. Dét er også en del af omsorgen for hinanden; at sørge for, at den anden, men også én selv, ikke havner i problemer, hvis man går fra hinanden (som op mod halvdelen af alle andre par gør), eller sikre mod problemer for enken/enkemanden, hvis der sker et dødsfald. Smith Knudsen Advokataktieselskab Store Torv 6 Postbox 1460 7500 Holstebro Telefon + 45 97 42 63 33 Telefax + 45 97 41 34 00 Torvegade 2 Postbox 160 7600 Struer Telefon + 45 97 85 33 33 Telefax + 45 97 85 33 00 mail@smithknudsen.dk www.smithknudsen.dk CVR-nr. 26 77 37 09 Giro 327 4810
2.0 Papirløst samliv Der findes, men kun i helt urimelige situationer, mulighed for at få en vis begrænset kompensation for den ringest stillede, når et papirløst par går hver til sit. Men det er få undtagelsestilfælde, som ingen bør forlade sig på. Det er en udbredt misforståelse, at man efter års samliv stilles økonomisk, som om man var gift. Det kan ikke siges tit nok, at papirløst samliv er uden retsvirkninger i praksis (bortset fra en rabat på boafgift, hvis samleveren arver én efter 2 års samliv og mulighed for at overtage samlevers lejlighed, hvis man har boet sammen i lejligheden i min. 2 år). Yderligere sikring af samleveren, kræver en eller anden handling. Hver enkelt aktiv (bil, hus, fjernsyn, haverive etc.), som man har benyttet i fællesskab som samlevende, skal fordeles til dens retsmæssige ejer. Det vil sige, den der har købt tingen, huset, bilen, fjernsynet, haveriven etc. Det gælder uanset, om den anden i praksis indirekte har medvirket til at gøre købet muligt af f.eks. en bil ved at betale de daglige udgifter til mad og tøj eller for den sags skyld ved at fylde benzin på bilen, eller betale værkstedsregningen for serviceeftersyn. Den, der bevisligt står som ejer af aktivet, kan tage aktivet med sig. Den formue, man har hver især, tilhører på samme måde, den der har kontoen, bankbogen, værdipapirdepotet etc. Samleveren opnår ikke ret til kompensation eller andel i den andens formue, men og det kan da være en fordel! kommer heller ikke til at hæfte for den andens gældsforpligtelser (medmindre, man kautionerer eller i øvrigt skriver under på lånet som medskyldner/solidarisk hæftende låntager eller debitor). Samlevende arver heller ikke hinanden, uanset hvor længe de bor sammen. De er nødt til at lave et testamente, for at opnå det. Ellers, altså hvis de ikke laver testamente til fordel for hinanden, vil børnene arve det hele (ved et testamente kan samleveren dog stilles væsentlig bedre i forhold til afdødes børn ved et såkaldt udvidet samlevertestamente). Er der ingen børn, vil afdødes slægt (d.v.s. forældre, søskendebørn etc. eller endnu fjernere) arve. Side 2
3.0 Ægteskab 3.1 Fælleseje Når man gifter sig, er det selvfølgelig først og fremmest et spørgsmål om følelser. Men af og til spiller praktiske grunde også ind (f.eks. opnåelse af arveret, sambeskatning, ret til at kunne sidde i uskiftet bo, eller overføre betydelige beløb ved gaver m.m.). Hvad de færreste gør sig tanker om er ægteskabets formueretlige konsekvenser. Groft sagt får man med ægteskabet "foræret" en formueordning i ægteskabet, der kaldes formuefællesskab eller fælleseje. Det modsatte særeje er i visse andre lande udgangspunktet, men kræver i Danmark en særlig bestemmelse i tinglyst kontrakt mellem parret en ægtepagt (eller evt. i et testamente eller gavebrev) for at opstå. Hvis man ikke ønsker fælleseje, hverken helt eller delvist, må man, som sagt, oprette en særejeægtepagt, der skal tinglyses i Bil- og Personbogen (ved gavemodtagelser og arv, kan gavegiver eller arvelader have truffet særejebestemmelser om det modtagne i henholdsvis gavebrevet eller testamentet). I kirken eller på rådhuset skal man huske på, at man ikke blot svarer på de udtrykkelige spørgsmål fra præsten eller giftefogeden. Man svarer også på det underforståede spørgsmål, at man vil have fælleseje. Vil man ikke have det, skal man afbestille fællesejet ved at oprette en særejeægtepagt. Afbestiller man ikke fællesejet har man hos præsten/giftefogeden lovet hinanden, at når man dør, eller hvis man separeres eller skilles, vil man dele sin formue ligeligt med ægtefællen. 3.2 Særhæften og særråden Side 3
Under et ægteskab bevarer hver ægtefælle sin formueretlige, individuelle status i forhold til kreditorer, aftaler og den anden ægtefælle. Det betyder kort sagt, at der ikke er sket nogen forandring ved at man er blevet gift. Man hæfter, som før (og som ved papirløst samlivsforhold). Hver ægtefælle hæfter alene for sin egen gæld (bortset fra skattegæld efter forgæves udlægsforsøg, og for gæld stiftet i henhold til "husholdningsfuldmagten", dvs. man kan som gift til brug for husholdningen købe på kredit for begge ægtefællers regning). Man råder, som før ægteskabet, frit over egne aktiver. Man kan sælge sin bil eller bruge sine penge på et nyt fjernsyn (dog kræver salg m.v. af familiens bolig samtykke fra den anden ægtefælle) Der gælder under ægteskabet med andre ord principper om særhæften og særråden. Ægteskabets retsvirkninger viser sig først, når det skal ophøre ved separation, skilsmisse eller skifte efter en ægtefælles død. Populært sagt, kan man ikke gifte sig rig, men derimod skille sig rig! 3.3. Ægteskabets ophør (skifte af fælleseje) Når ægteskabet skal opløses, uanset grund (separation, skilsmisse eller død, når man ikke vælger uskiftet bo), sker det efter følgende principper: på samme måde som æg- Hver ægtefælles aktiver værdiansættes og opgøres for sig tefællernes passiver værdiansættes og opgøres for sig. Hver ægtefælles samlede passiver fratrækkes den pågældendes samlede aktiver. Derved fremkommer hver ægtefælles nettobodel. Hver nettobodel deles (skiftes): o Hvis nettobodelen er positiv, overføres halvdelen af nettoværdien til den anden ægtefælle. o Hvis nettobodelen er negativ, deles den derimod ikke. Side 4
o Er kun den ene ægtefælles nettobodel positiv, er det kun dén nettobodel, der skal deles. Når nettobodels-regnskabet er opgjort, er den økonomiske værdi på skiftet for hver ægtefælle fundet - man er nået frem til hver ægtefælles boslod. På baggrund af bosloddets værdi kan man derefter, og inden for disse rammer, fordele de enkelte aktiver, hvor udgangspunktet er, at ejer-ægtefællen til et aktiv har fortrinsret til at udtage aktivet, men undtagelse af genstande til personlig brug, arbejde, uddannelse m.v. Det rent økonomiske skifte, kaldes det kvantitative skifte. Fordelingen af de enkelte aktiver kaldes det kvalitative skifte. Hvis den ene har fået flere ting, så værdien heraf er højere, end den sum, man har ret til bosloddet må man betale forskellen til den anden. Eksempel: M ejer et hus til 1.000.000,00 kr., der har pantegæld for 300.000,00, samt en gældfri bil til en værdi af 100.000,00 kr. H har værdipapirer med en kursværdi på skæringsdagen på 200.000,00, samt en kassekredit med et træk på 50.000,00 kr. Ms nettobodel udgør 800.000,00 kr. (1.000.000,00 kr. (300.000,00 + 100.000,00 kr.)) og Hs nettobodel udgør 150.000,00 kr. (200.000,00 kr. 50.000,00 kr.). Da begge nettobodele er positive, modtager hver halvdelen af den anden ægtefælles nettobodel. M får 75.000,00 kr. fra H og H får 400.000,00 kr. fra M. Beløbene modregnes naturligvis, så M faktisk betaler 325.000,00 kr. til H til afslutning af det kvantitative økonomiske skifte. Hver ægtefælles boslod er med andre ord 475.000,00 kr. Den fysiske kvalitative bodeling vil ske ved at M udtager hus (og beholder pantegælden heri) samt bil, mod at betale H 325.000,00 kr., hvor H beholder værdipapirer (og hæftelsen på sin egen kassekredit). Side 5
Skiftet munder normalt (det bør det) ud i en skriftlig bodelingsaftale, der underskrives af begge parter, og som evt. tinglyses, hvis fast ejendom skal skifte ejer (adkomsthaver). 3.4 Dødsfald Skal der skiftes som følge af en ægtefælles død, anvendes nøjagtig samme fremgangsmåde som ved separation/skilsmisse, idet det er afdødes boslod, der falder i arv, og som skal fordeles efter Arvelovens regler (de legale arveregler til de legale arvinger) eller et evt. testamente (til testamentsavingerne). Dog er der mulighed for en enke/enkemand at sidde i uskiftet bo med fællesbørn med afdøde, og men kun for fællesejemidler ikke for særejemidler. Uskiftet bo med afdødes børn (længstlevendes papbørn) kræver deres eller deres værges samtykke. En af de positive retsvirkninger af ægteskab (i hvert fald som de fleste ser på det) er, at man som ægtefælle kommer til at arve den anden ægtefælle efter loven, og at man som minimum skal arve sin tvangsarv (¼ af arven efter loven, denne arv kan dog beløbsmaksimeres til kr. 1 mio.), selvom ægtefællen måtte forsøge at gøre en arveløs. På samme måde får man mulighed for at sidde i uskiftet bo med fællesbørnene for så vidt fællesejemidlerne. Det er en mulighed mange enker/enkemænd benytter sig af (men dog knap så ofte, når det er unge eller yngre enker/enkemænd). 4.0 Ægtepagter 4.1 Etablering af særeje Hvis man ikke er tilfreds med fælleseje, når man gifter sig, skal man vælge fra afbestille den almindelige formueordning med fælleseje. Man skal i så fald oprette en ægtepagt om særeje. En ægtepagt skal tinglyses for at opnå gyldighed. Ægtepagter kan angå enkelte formueaktiver, en brøkdele af formuen (brøkdelssæreje) eller eventuelt hele formuen (fuldstændigt særeje). Der kan laves særeje, der har virkning for såvel separation/skilsmisse som for død, eller alene for separation/skilsmisse (skilsmissesær- Side 6
eje). Der findes endelig mulighed for en særlig skifteteknisk form, der tilgodeser længstlevende kaldet kombinationssæreje. Særejeægtepagt indgås ved aftale, og kan ikke påtvinges den anden part. Der er typisk en særlig hensigt med en ægtepagt, som f.eks. at sikre længstlevende (evt. kombineret med testamentariske dispositioner) i forhold til særbørn m.m., eller at sikre en virksomhed eller slægtsejendom mod deling ved et separations- eller skilsmisseskifte (man kan jo jfr. ovenfor skille sig rig den anden, rigere ægtefælle, ser nok modsat på det, og det kan underminere økonomien i en virksomhed, som denne driver). Endelig kan et betydeligt formuespring mellem ægtefællerne skabe mistillid til ægteskabets grundlag, hvilket delvist i hvert fald kan ryddes bort med en ægtepagt, så ingen kan mistænkes for at "ville skille sig rig". Det skal for en ordens skyld nævnes, at formløse aftaler om særeje eller en særlig forudseende bodelingsaftale for en kommende (hypotetisk) separation eller skilsmisse, næppe vil blive anset for gyldigt indgået af retsordenen - "aftalen" vil alene være moralsk forpligtende, hvilket næppe har den store vægt i en konfliktsituation! Drøftelsen bør derfor som udgangspunkt tages, i tilknytning til indgåelse af ægteskabet, navnlig ved store formuespring, eller hvor en ægtefælles evt. er (håbløs) insolvent. Endelig kan særbørn eller særlige arveforhold, samt hensynet til en virksomhed, den ene ægtefælle ejer, gøre diskussionen relevant. Er ægteskabet (for længst) indgået, og vil man oprette ægtepagt, er der for det første ingen trussel at bringe i spil (nægtelse af at gifte sig) som forhandlingsgrundlag. Det er selvfølgelig et forhandlingsgrundlag, hvis den ægtefælle, der vil profitere økonomisk på en skilsmisse, truer med at lade sig skille! For det andet vil økonomien normalt være så meget blandet sammen, at det kan være vanskeligt at hævde ene-ejerskab til aktiverne. Skifteretligt vil det dog stadig være udgangspunktet, at et aktiv ejes af den af ægtefællerne, der har et anskaffelsesbevis (faktura, registreringsattest eller skøde lige som ved papirløst samliv). Der kan også opstå situationer med opstart af en virksomhed eller lignende, der vil gøre det relevant at oprette ægtepagt eller udvide ægtepagten til at rumme virksomheden (det vil Side 7
navnlig kunne være et krav fra evt. kompagnonen, så virksomheden kan fortsætte uanfægtet af en partners ægteskabelige problemer og evt. skilsmisse). 4.2 Særejeformer De mest almindelige særejeformer er fuldstændig særeje og skilsmissesæreje. Ved skilsmissesæreje har særejet ikke retsvirkning for et skifte der sker på grund af den ene ægtefælles død, men kun for separation og skilsmisse. Ved fuldstændigt særeje i øvrigt, er alle aktiver og passiver den pågældende ægtefælles definitivt, uanset skiftet. Hvis den ene ægtefælle er død, skal den anden arve på sædvanlig vis (1/3 hvis der er livsarvinger til førstafdøde eller 1/1 hvis det ikke er tilfældet, medmindre der tillige er oprettet testamente). Man slipper med andre ord for bodelingen. Ved separation eller skilsmisse tager man simpelt hen sit gode tøj (m.v.) og går! Ved død falder særejet i arv til arvingerne efter loven eller efter et evt. testamente. Ved fuldstændigt særeje, mister længstlevende ved dødsboskifte muligheden for at sidde i uskiftet bo med fællesbørn. Derfor foretrækkes skilsmissesæreje som oftest, eller evt. formen kombinationssæreje, der sikrer længstlevende en (endnu) større del af den økonomi, parret rådede over i begges levende live. Ved kombinationssæreje forvandles afdødes tidligere skilsmissesæreje således i kraft af ægtepagtens klausuler til fælleseje, medens enkens (enkemandens) skilsmissesæreje fortsætter. Man kan så sidde i uskiftet bo med afdødes bo som det eneste, der går ind i det uskiftede bo, eller man kan skifte det. Her får enken først halvdelen som sit boslod, og arver derefter en del af resten (evt. det hele hvis der ikke er børn eller testamentsarvinger). 5.0 Afslutning Etablering af fast samliv og indgåelse af ægteskab er kompliceret også rent juridisk. Det kræver en del overvejelser og en gang i mellem passer systemets modeller ikke. Man skal holde sig klart, hvad det er for en formueordning, som dansk ret pådutter hvert eneste par. Hvis den model ikke passer parret, må parret tilpasse modellen! Side 8
Som allerede antydet, hænger f.eks. oprettelse af særejeægtepagt nøje sammen med en vurdering af formueforholdene og arveforholdene for ægtefællerne. Det er ofte nødvendigt, at kombinere oprettelse af testamente og ægtepagt for at opnå en optimal sikring af længstlevende mod økonomiske problemer ved den ene ægtefælles død. I den sammenhæng skal der også skeles til mulighederne for at sikre længstlevende gennem forsikringsindtegning (der ellers ikke er omtalt oven for). Før der disponeres, vælges til og fra, bør de konkrete behov analyseres, og mulighederne gennemgås evt. sammen med en advokat og en økonomisk rådgiver. Med venlig hilsen Karsten Hjorth Larsen Side 9