FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 1999

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 1999"

Transkript

1 FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 1999 Opgave nr. 1. Hertha og Mads blev gift i juni Mads var uddannet ingeniør, og Hertha arbejdede som kontorassistent. I ægteskabet var der formuefællesskab. I juni 1992 blev Hertha kørt ned af en bus og fik som følge af ulykken nedsat bevægelighed i højre arm og ben. Mads, der havde en god løn, købte i oktober 1992 en brugt bil, som han fik indrettet efter Herthas behov. Bilen stillede han herefter til Herthas rådighed, så hun lettere kunne komme til og fra sit arbejde. Hertha fik i januar 1994 udbetalt kr. i erstatning fra busselskabets ansvarsforsikring. Ægtefællerne blev enige om, at de nu - hvor Hertha kunne køre i bilen - ville flytte fra deres lejede lejlighed for at komme nærmere til Mads arbejdsplads. Hertha anvendte derfor hele erstatningsbeløbet til udbetaling på en villa, som hun fik tinglyst skøde på. I 1995 døde Herthas far. Ifølge faderens testamente skulle Hertha arve dennes båd som fuldstændigt særeje. Båden var på dette tidspunkt kr. værd, men trængte stærkt til at blive renoveret. Ægtefællerne satte i løbet af de følgende måneder båden i stand for et beløb på i alt kr., hvoraf de hver betalte halvdelen. Ægteskabet gik efterhånden dårligt. Mads mødte i februar 1997 Lise, og der udviklede sig i de følgende måneder et forhold mellem Mads og Lise. I november måned 1997 forærede Mads sin nye veninde et kostbart maleri, som hang på Mads kontor på hans arbejdsplads. Maleriet havde Mads i april 1997 købt for kr. (værdiansat ved auktion). Ved bevilling af 12. januar 1998 blev ægtefællerne skilt på grund af Mads utroskab. Da Hertha ved det efterfølgende skifte i marts måned 1998 hørte om Mads disposition med hensyn til maleriet, blev hun vred og gav straks sin nye kæreste et kostbart skibsur. Uret, som var kr. værd, havde hun købt i forbindelse med istandsættelsen af båden, hvor det havde hængt siden. Under skiftet viste det sig i øvrigt, at Hertha i februar måned 1998 havde solgt villaen til en kollega, Karen, der flere gange havde besøgt ægteparret i deres hjem. Da 1

2 Hertha i slutningen af januar havde ringet til Karen og fortalt, at hun var blevet skilt, og at hun nu ønskede at sælge sit hus, havde Karen udtalt, at hun var meget interesseret. Både Mads og Hertha boede på dette tidspunkt stadig i huset. Efter en besigtigelse af huset var Karen og Hertha blevet enige om pris og overtagelsesdag, og skøde var blevet underskrevet. Der var på skiftetidspunktet endnu ikke sket tinglysning af skødet. Mads protesterer på skiftet mod salget af villaen, idet han ønsker at blive boende i denne. Kan Mads overtage villaen mod Karens og Herthas protest? Hertha ønsker bilen udlagt. Har hun mulighed herfor? Hvordan skal boet mellem Mads og Hertha kvantitativt gøres op, og parternes mellemværender afregnes, når begge ønsker at få mest muligt? Det kan lægges til grund, at Mads udover den specialindrettede bil til en værdi af kr. har øvrige aktiver for 1 million kroner. Hertha har af aktiver huset med en friværdi på kr. samt båden, som er vurderet til kr. Udover dette har hun indbo m.v. for kr. (excl. skibsuret). 2

3 Vejledende besvarelse til opgave nr Hussalget: Huset tilhører utvivlsomt Hertha, idet hun har erlagt hele udbetalingen og alene står som tinglyst ejer. Huset er fælleseje. At Hertha har anvendt kr. af en udbetalt personskadeerstatning, medfører ikke en ret til at holde huset som sådan udenfor skiftet. Det er alene erstatningsbeløbet, der kan holdes udenfor beregningen af Herthas bodel, jf. EAL 18, stk. 3. Salg af familiens bolig er som udgangspunkt omfattet af RVL 18. Salget sker efter skæringsdagen, idet parterne er blevet skilt den 12. januar 1998, og formuefællesskabet er herved ophørt. Ifølge retspraksis kan beskyttelsen udstrækkes, indtil det i forbindelse med skiftet er afgjort, hvem der får aktivet udlagt. Dette gælder dog kun, hvis ikke-ejer ægtefællen har mulighed for at få aktivet udlagt mod ejerægtefællens protest. I dette tilfælde har Mads mulighed for at få huset udlagt efter FSKL 70 a, stk. 2, 2. pkt., nr. 1. Det må derfor konkluderes, at RVL 18 kan anvendes i denne situation. Ifølge RVL 18, stk. 1, kræves Mads samtykke til salg af huset. Samtykke foreligger ikke, og det næste spørgsmål er derfor, om Mads, jf. 18, stk. 2, kan få handlen omstødt. Fristen for omstødelse er ikke overskredet, forudsat Mads anlægger sag herom, inden 3 måneder efter han på skiftet får viden om hussalget, og senest et år efter skødets tinglysning. Da skødet ikke er tinglyst, er 1-års fristen ikke begyndt at løbe endnu. Afgørende for om omstødelse kan ske, er om køber - her Herthas kollega Karen - var i ond tro ved indgåelsen af aftalen. Det fremgår af opgavens oplysninger, at Karen var klar over, at Hertha har været gift med Mads. Hertha har fortalt, at hun og Mads er blevet skilt, men da Karen vidste, at huset havde været ægtefællernes fælles bolig, må Karen sikre sig, enten at Mads samtykke foreligger, eller at der på skiftet er taget endeligt stilling til, hvem der skal have udlagt villaen. At Karen har sikret sig med hensyn til disse spørgsmål kan ikke godtgøres, og der kan derfor ske omstødelse af handlen. Med hensyn til Mads mulighed for at få huset udlagt i forbindelse med skiftet mod Herthas protest, skal hjemmelen hertil findes i FSKL 70 a, stk. 2, 2. pkt, nr. 1. Det afgørende ifølge denne bestemmelse er, hvem af ægtefællerne der kan siges at have den væsentligste interesse i at blive boende i huset. Med hensyn til Mads interesser, er det oplyst, at grunden til, at ægtefællerne flyttede, var, at huset lå i nærheden af hans arbejdsplads. Det oplyses endvidere, at Mads ønsker at blive boende i huset, som har været ægtefællernes fælles bolig gennem 4 år. Hertha er tilsyneladende ikke selv særlig interesseret i at blive boende i huset, da hun har "solgt" det. Uanset Hertha som ejer har fortrinsret til at få huset udlagt - jf. FSKL 70 a, stk. 2, 1. pkt. - taler ovennævnte forhold for, at villaen udlægges til Mads. Litteratur: Familieret (1996), s. 434, 438, , Bilen: Mads ejer bilen, idet han udelukkende har "stillet den til Herthas rådighed". Den 3

4 specialindrettede bil tjener udelukkende til Herthas personlige brug. Forudsat bilens værdi ikke står i misforhold til ægtefællernes formueforhold, kan Hertha med hjemmel i FSKL 68 a, stk.1, udtage denne forlods - uanset Mads er ejer af denne. Bilens værdi er kr. Det må antages, at dette ikke står i misforhold til ægtefællernes formueforhold, da Mads har øvrige aktiver for 1 million kroner. Hertha kan derfor udtage bilen forlods. Litteratur: Familieret (1996), s Maleriet: Maleriet tilhører Mads, og er omfattet af fællesejet. Maleriet er foræret væk inden skæringsdagen. Det er oplyst, at gaven er kr. værd. Et vederlagskrav til Hertha efter RVL 23, stk. 1, må derfor overvejes. Det afgørende spørgsmål i relation til vederlagskrav efter 23, stk. 1, er, om Mads ved misbrug har formindsket sin bodel i væsentlig grad. Ifølge opgavens oplysninger har Mads på skiftetidspunktet aktiver for omkring 1 million kroner, og det må antages, at dette ikke har ændret sig væsentligt fra november måned 1997, da Mads forærede maleriet væk. En formindskelse på kr. må anses for at være en væsentlig formindskelse i forhold til en formue på omkring 1 million kroner kr. er absolut et stort beløb. Dertil kommer tidspunktet for gavens givelse, nemlig umiddelbart før ægtefællerne bliver skilt, samt at gavens modtager er Mads nye veninde. Disse forhold indicerer misbrug, og sammenholdt med gavens absolutte størrelse er betingelserne i RVL 23, stk. 1, i denne situation opfyldt. Hertha har således et vederlagskrav på kr., som hun kan gøre gældende under skiftet, jf. RVL 24. Litteratur: Familieret (1996), s Skibsuret: Uret tilhører H og er omfattet af fællesejet. Heller ikke uret er omfattet af RVL 19 (ikke indbo i det fælles hjem), og Hertha kan frit disponere herover. Da det er ægtefællernes ejendele på skæringstidspunktet, der skal indgå ved opgørelsen af nettobodelene, jf. FSKL 65, stk. 2, 1. pkt., er det uden betydning for boopgørelsen, at skibsuret efterfølgende er foræret væk. De kr. indgår derfor som et aktiv i H s bodel. Litteratur: Familieret (1996), s Båden: Båden tilhører Hertha som særeje som følge af faderens bestemmelse herom. Hertha har af bodelsmidler anvendt kr. på renovering af båden. Dette udløser et veder- 4

5 lagskrav til Mads på kr., jf. RVL 23, stk. 2. Dette særrettighedskrav kan Mads udtage forlods i forbindelse med det forestående skifte. Mads har ligeledes af bodelsmidler brugt kr. på båden, hvilket begrunder et refusionskrav mod Hertha. Beløbet kan ikke rummes i RVL 2, da det må anses for at gå udover, hvad der kan henregnes til familiens underhold. Intet indicerer heller, at beløbet er led i et samlet arrangement af ægtefællernes udgifter. Der foreligger ingen aftale om lån, og der er heller intet, der indicerer en (ugyldig) gavedisposition. I hvert fald må Mads i denne situation have et formueretligt godtgørelseskrav begrundet i den berigelse, Hertha har opnået ved renoveringen af båden. Størrelsen af godtgørelseskravet kan maksimalt udgøre Herthas berigelse. Bådens værdi er efter renoveringen steget med kr., og Mads kan således kræve den fulde godtgørelse på kr. Mads kan ikke herudover kræve at få del i den yderligere berigelse, Hertha har fået, da godtgørelsen ikke kan overstige Mads tab. De kr. må medtages som et aktiv i Mads bodel og et passiv i Herthas særeje. Litteratur: Familieret (1996), s. 423, Personskadeerstatningen: Med hensyn til personskadeerstatningen, kan denne kræves holdt uden for ligedelingen, jf. EAL 18, stk. 3. Dette gælder dog kun i det omfang, erstatningen ikke er forbrugt. Det er oplyst, at Hertha har anvendt hele beløbet ( kr.) til udbetaling på en villa, og erstatningen er således ikke forbrugt, men til stede i et surrogat i ejendommens friværdi. Villaens friværdi er imidlertid kun kr., og Hertha kan derfor kun udtage kr. forlods. Litteratur: Familieret (1996), s

6 7. Boopgørelse: Mads Hertha bodel bodel særeje Øvrige aktiver Godtgørelseskrav Skibsur Indbo Huset Båden Nettobodele Særeje Samlet fællesbo Boslodsberegning: Særrettighedskrav forlods ( 23, stk. 2) Erstatning forlods (EAL 18, stk. 3) Vederlagskrav forlods ( 23, stk. 1) * Ligedeling af resten ( :2) Boslodder: *Et vederlagskrav efter RVL 23, stk. 1, kan udtages af "det beholdne fællesbo". Uanset Hertha ikke kan udtage hele beløbet af sin egen del af fællesboet, er der i det samlede fællesbo midler nok til, at Hertha kan få dækning for sit vederlagskrav. Mads skal betale kr. til Hertha. Heri kan Mads modregne kr., som Hertha skylder ham. I alt betaler Mads kr. til Hertha. Litteratur: Familieret (1996), s ,

7 Opgave nr. 2. Martin Pihl og Heidi Frank blev gift i Ægtefællerne fik ingen fællesbørn. Derimod havde Martin sønnen Peter fra et tidligere ægteskab. I 1992 blev Martin alvorlig syg, og på den baggrund oprettede ægtefællerne en formgyldig ægtepagt. I ægtepagten blev det bestemt, at hver af ægtefællernes formue skulle være den pågældendes skilsmissesæreje. Dog skulle en livsforsikring tegnet af Heidis fader på Heidis liv, og som Heidi netop havde arvet efter sin fader, være hendes fuldstændige særeje. Livsforsikringen var en præmiefri forsikring med en betydelig tilbagekøbsværdi. Endvidere blev det i ægtepagten bestemt, at længstlevendes formue skulle være længstlevendes fuldstændige særeje. I 1997 døde Heidi ret pludseligt. Martin ejede ved dødsfaldet dels en nettoformue på 1.2 mio. kr., dels derudover en livsforsikring tegnet på begge ægtefællers liv med længstlevende som begunstiget ifølge policen. Forsikringssummen var 1.5 mio. kr. Heidi ejede på dødsfaldstidspunktet en nettoformue på kr. Derudover havde hun en gruppelivsforsikring med en forsikringssum på kr. Endelig havde hun stadig den fra faderen arvede forsikring, der havde en forsikringssum på kr. I begge Heidis forsikringer lød begunstigelsesklausulen på "Peter Pihl". Både Heidi og Martin havde på grund af Martins sygdom fundet det bedst at indsætte Peter som begunstiget i Heidis forsikringer, hvilket Heidi havde skrevet til forsikringsselskaberne. Hvordan skal ægtefællernes formuer og forsikringssummerne fordeles efter Heidis død, når både Martin og Peter ønsker mest muligt, og når Heidi ikke har oprettet testamente? Peter døde i 1998 og efterlod sig sin ægtefælle Sanne, men ingen børn. Ved Martins død i april 1999 efterlod han sig en bror, Bent. Af familie i øvrigt var der kun Heidis fasters datter, kusinen Kirsten, og Heidis moster, Sigrid. Hverken Martin, der efterlod sig 4 mio. kr., eller Peter, der efterlod sig 1.5 mio. kr., havde oprettet testamente. Hvordan skal arven efter Peter og Martin fordeles? 7

8 Vejledende besvarelse til opgave nr Skiftet efter Heidis død og Heidis forsikringer: Ægtepagten: Ægtepagten, der bestemmer, at hver af ægtefællerne har skilsmissesæreje, og at livsforsikringen er Heidis fuldstændige særeje, har hjemmel i RVL 28, stk. 1, nr. 1 og 2. Bestemmelsen om, at længstlevendes formue er fuldstændigt særeje, må anses for at have hjemmel i RVL 28, stk. 2. Litteratur: Familieret (1996), s. 359, Martins formue: Ægtepagten medfører således, at Martins formue er fuldstændigt særeje på skiftet. I dødsboet efter Heidi indgår derfor hverken hans formue eller forsikringen, hvori han som længstlevende - gyldigt - er begunstiget. (Det er en fejl, hvis studenterne henviser til FAL 102, stk. 1, 2. pkt., som begrundelse for, at forsikringen ikke indgår i dødsboet). Litteratur: Familieret (1996), s Arveret (1998), s. 268, 271 f. Arven efter Heidi: Ægtepagten medfører endvidere, at Heidi har skilsmissesæreje bortset fra den arvede livsforsikring, der er fuldstændigt særeje. Heidis formue skal derfor - bortset fra den arvede forsikring - på dødsboskiftet behandles som fælleseje, jf. RVL 28, stk. 1, nr. 1. Dødsboet er således kun på kr. i fællesejet, idet der gyldigt er indsat begunstigede i de to livsforsikringer, der derfor ikke indgår i dødsboet, jf. FAL 102, stk. 1, 2. pkt. Da Heidi ikke efterlader sig livsarvinger og ikke har oprettet testamente, er Martin Heidis eneste arving, jf. AL 7, stk. 1. Litteratur: Familieret (1996), s Arveret (1998), s. 29, 268, 271 f. Heidis to livsforsikringer: Heidi er berettiget til at indsætte begunstigede i den arvede forsikring, jf. FAL 111, og i gruppelivsforsikringen, idet det enkelte medlem i relation til FAL 102, stk. 1, anses for forsikringstager. Indsættelsen af Peter er efter FAL 103 formgyldig. Da Peter er simpel begunstiget, ikke-tvangsarving efter Heidi, og da Heidi efterlader sig en tvangsarving, Martin, jf. AL 25, skal forsikringssummerne i medfør af FAL 104, stk. 2, 1. pkt., beregningsmæssigt tillægges dødsboet "for så vidt angår de nævnte personers ret til boslod og tvangsarvelod". Af den arvede forsikring, der er Heidis fuldstændige særeje, med en forsikringssum på kr., skal Martin derfor have en beregnet tvangsarvelod på 1/2, jf. AL 7, stk. 1, jf. 25. Han skal altså have kr. direkte fra forsikringsselskabet. (Dødsboets særeje, der udelukkende indeholder forsikringen, er forsikringssummen 8

9 beregningsmæssigt). Peter får de resterende kr. direkte fra forsikringsselskabet, jf. FAL 102, stk. 1, 2. pkt. Gruppelivsforsikringssummen på kr., der på dødsboskifte er fælleseje, skal tillægges dødsboets fællesejedel på kr., hvorefter fællesejet beregningsmæssigt er 1.2 mio. kr. Martin skal have boslod på kr. og tvangsarv på 1/2 af resten, dvs kr., i alt kr. Martin får derfor foruden hele dødsboet på kr. direkte fra gruppelivsforsikringsselskabet kr. Peter får de resterende kr. direkte fra gruppelivsforsikringsselskabet. Litteratur: Arveret (1998), s. 12, 29, , , 272, 281, Skiftet efter Peter: Ægtefællen Sanne arver som den eneste Peter, jf. AL 7, stk. 1. Litteratur: Arveret (1998), s Skiftet efter Martin: Martin har udelukkende arvet Heidi efter AL 7, stk. 1. Da Martin ikke efterlader sig livsarvinger, ikke har indgået ægteskab og ikke har oprettet testamente, er situationen omfattet af AL 7, stk. 2. Arven skal derfor fordeles med 1/2 til Martins legale arvinger - det er broderen Bent, jf. AL 2, stk. 2 - og 1/2 til Heidis legale arvinger ved Martins død. Heidis legale arvinger er udelukkende mosteren Sigrid, men ikke kusinen Kirsten, jf. AL 3, stk. 2. Bent og Sigrid skal derfor ligedele Martins efterladte formue på 4 mio. kr. Det er uden betydning, at der har været særeje i ægteskabet. Litteratur: Arveret (1998), s ,

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2011/12. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2011/12. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2011/12 Opgave 1 Mark og Henny blev gift i 1994. De havde begge gode uddannelser og særdeles vellønnede job. De forblev barnløse. De flyttede ved ægteskabets indgåelse sammen

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2011. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2011. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2011 Opgave 1 Morten og Hanne blev gift i 1991. De havde ingen børn. Morten drev en mindre ingeniørvirksomhed, og Hanne var sygeplejerske. De oprettede ved ægteskabets

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2013/14. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2013/14. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2013/14 Opgave 1 Henny og Mikael blev gift i 1991. De oprettede samtidig en ægtepagt om, at fremtidig arv og gave skulle være fuldstændigt særeje. I øvrigt skulle der være

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2013. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2013. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2013 Opgave 1 Mikael og Hanne blev gift den 27. august 1991. Umiddelbart forinden ægteskabet oprettede de en formgyldig ægtepagt, hvori de aftalte, at arv og gave fra

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2007/2008. Opgave nr. 1

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2007/2008. Opgave nr. 1 FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2007/2008 Opgave nr. 1 Karin og Morten indgik i 1997 ægteskab. De havde umiddelbart forinden oprettet en formgyldig ægtepagt, hvorefter hver ægtefælles formue var fuldstændigt

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2010 Opgave 1 Mark og Helle blev gift i 2004 efter kort tids bekendtskab, og de oprettede ikke ægtepagt. Året efter fik de fællesbarnet Frederik. I 2006 købte Mark med

Læs mere

På det efterfølgende skifte med boopgørelsesdag den 23.02.2012 var ægtefællerne enige om, at der på fælleskontoen den 14.02.2012 stod 45.000 kr.

På det efterfølgende skifte med boopgørelsesdag den 23.02.2012 var ægtefællerne enige om, at der på fælleskontoen den 14.02.2012 stod 45.000 kr. FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2012 Opgave 1 Mads og Helle blev gift i 1999. De havde fælleseje. I 1997 havde de købt en villa i lige sameje, som de var flyttet ind i. Mads havde betalt hele sin andel

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2010. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2010. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2010 Opgave 1 Hanne bliver i februar 2003 gift med Morten. Forinden er hun flyttet ind i Mortens villa, som han har købt i 2002. Ægtefællerne opretter en formgyldig

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN 2006

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN 2006 FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN 2006 Opgave nr. 1 Efter at have kendt hinanden i et års tid, blev Mads og Helle, der begge var studerende, gift den 27. maj 2005. Helle var tre måneder inden brylluppet flyttet

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET SOMMEREKSAMEN 2006

FAMILIE-/ARVERET SOMMEREKSAMEN 2006 FAMILIE-/ARVERET SOMMEREKSAMEN 2006 Opgave nr. 1 Direktør Matias Munk og fuldmægtig Heidi Holst blev gift i 1990. I 1992 fødte Heidi fællesbarnet Linn. Året efter døde Matias mor, der i et formgyldigt

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2012. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2012. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2012 Opgave 1 Mads og Helle blev gift den 2. december 1997 og fik sammen to børn. Umiddelbart inden ægteskabet oprettede de en formgyldig ægtepagt, hvorefter både det,

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2011. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2011. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2011 Opgave 1 Mogens og Hedda, der havde nogenlunde samme indtægtsforhold, giftede sig i 2001 efter 3 års samliv. Der blev ikke oprettet ægtepagt i forbindelse med ægteskabet.

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2006/2007. Opgave nr. 1

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2006/2007. Opgave nr. 1 FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2006/2007 Opgave nr. 1 I 1991 blev Trine og Ib gift. Umiddelbart forinden havde de oprettet en formgyldig ægtepagt, hvorefter der skulle være skilsmissesæreje i ægteskabet.

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2009/10. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2009/10. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2009/10 Opgave 1 Hella, der er enke, bliver gift med Mads i 2003. Ægteparret har formuefællesskab. I 2005 fødes fællesbarnet Smilla. Da Smilla er 1 år, bliver Hella ansat

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2005. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2005. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2005 Opgave 1 Hanne og Mik blev gift i 1998. Der var fælleseje i ægteskabet. De var begge meget optaget af deres vellønnede arbejde og af deres i lige sameje ejede hus.

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2001. Opgave nr. 1.

FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2001. Opgave nr. 1. FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2001 Opgave nr. 1. I 1987 blev Henrik og Misse gift. Ægtefællerne havde formuefællesskab. Henrik var uddannet edbprogrammør, og Misse var sygeplejerske. I 1990 ønskede Henrik

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2005/2006. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2005/2006. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2005/2006 Opgave 1 Den 66-årige Morten og den 49-årige Helle blev gift i 1996. Morten havde en søn, Stig, fra et tidligere ægteskab, som han ikke så meget til. Ellers havde

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2014/15. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2014/15. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2014/15 Opgave 1 Bo og Pia blev gift i august 1999. Før ægteskabet havde de indgået en formgyldig ægtepagt om, at der skulle være skilsmissesæreje i ægteskabet. 5 % af skilsmissesærejet

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2009. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2009. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2009 Opgave 1 I 1975 møder Pia den argentinske Carlos, og de forelsker sig. Parret bliver forlovet i 1976. Pias forældre overtaler Pia til at kræve særeje i ægteskabet.

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2003/2004. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2003/2004. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2003/2004 Opgave 1 I 1997 flyttede Helle Hansen ind hos Morten Madsen i dennes ejerlejlighed. Året efter blev de gift. Helle havde været gift før og havde en datter, Lene,

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2014. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2014. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2014 Opgave 1 Hanne og Morten indgik ægteskab i 2009. De flyttede sammen i Hannes velbeliggende villa. Begge bidrog til de fælles udgifter. Hanne havde en årlig nettoindtægt

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET SOMMEREKSAMEN 2007. Opgave nr. 1

FAMILIE-/ARVERET SOMMEREKSAMEN 2007. Opgave nr. 1 FAMILIE-/ARVERET SOMMEREKSAMEN 2007 Opgave nr. 1 Miki flytter i 2000 ind hos Hera, der har tvillinger på 1 år fra et tidligere forhold. Parret aftaler, at alle faste udgifter herunder betalinger til Heras

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET SOMMEREKSAMEN 2008. Opgave nr. 1

FAMILIE-/ARVERET SOMMEREKSAMEN 2008. Opgave nr. 1 FAMILIE-/ARVERET SOMMEREKSAMEN 2008 Opgave nr. 1 Mads bliver skilt fra sin kone i marts 2007, fordi han har forelsket sig i Hera. Mads flytter 1. april 2007 ind i Heras lejlighed. Mads medbringer det eneste,

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2001. Opgave nr. 1.

FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2001. Opgave nr. 1. FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2001 Opgave nr. 1. Ægtefællerne Mads og Hanna har siden ægteskabets indgåelse i 1990 boet i en 4 værelseslejlighed, hvor Mads står som lejer. Hanna, der er keramiker, anvender

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2010/11. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2010/11. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2010/11 Opgave 1 Mikael og Hedvig blev gift i 1999. Inden ægteskabet oprettede de en formgyldig ægtepagt, hvori der stod, at alle Hedvigs aktier i Danske Bank, som hun ejer

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN 2008. Opgave nr. 1

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN 2008. Opgave nr. 1 FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN 2008 Opgave nr. 1 I 1999 bliver lægerne Hanne og Mads gift, og 2 år senere får de sammen en søn, Søren. Ægtefællerne bor i en ældre villa, som Mads har arvet efter sin onkel.

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2002. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2002. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2002 Opgave 1 I november 1993 arvede Birger Jensen en kostbar skulptur og et antikt tæppe efter sin mor Frida, som i et testamente oprettet i 1989 havde bestemt, at både

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2015. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2015. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2015 Opgave 1 Mads og Ida blev gift i 2001. Mads havde i en årrække drevet et arkitektfirma, der ikke gik godt, og Ida var sygeplejerske. De fik sammen to børn. De købte

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2008/2009. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2008/2009. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2008/2009 Opgave 1 Pædagogen Hera og ingeniøren Mick gifter sig i 2002 og køber i lige sameje et hus i Harlev. Parret aftaler at dele udgifterne til huset lige. Hera og Mick

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2001/2002. Opgave nr. 1.

FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2001/2002. Opgave nr. 1. FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2001/2002 Opgave nr. 1. Ægtefællerne Martin og Helga Eriksen, der havde formuefællesskab, havde drømt om at få deres egen gård, siden de i 1985 blev gift. Med henblik herpå

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2000/2001. Opgave nr. 1

FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2000/2001. Opgave nr. 1 FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2000/2001 Opgave nr. 1 Nytårsaften 1999 mødte Bo og Lena hinanden til en stor fest i Risskov. Næste dag flyttede Bo ind i Lena s lejlighed i Egå. Lørdag den 22. januar

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2013. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2013. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2013 Opgave 1 I august 2003 indgik Mads og Hjerte ægteskab efter kort tids bekendtskab. De flyttede sammen i Mads velbeliggende moderne ejerlejlighed. Der var fælleseje

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2003. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2003. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2003 Opgave 1 Den 17. januar 2003 blev Hanne og Mogens separeret ved bevilling efter knap 10 års ægteskab. Hanne var træt af Mogens' mangel på økonomisk sans. Trods gode indtægter

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2004/2005. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2004/2005. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2004/2005 Opgave 1 I januar 1999 blev Hanne og Morten gift på Mortens 30 års fødselsdag. Hanne havde to børn fra to tidligere forhold, den 3-årige Emma og den 9-årige Ida,

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2000. Opgave nr. 1

FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2000. Opgave nr. 1 FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2000 Opgave nr. 1 Lone og Kurt flyttede i 1996 sammen i Lones lejede lejlighed. Lone havde i 1995 arvet nogle midler, der ifølge arveladers testamente var særeje - i øvrigt

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2004. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2004. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2004 Opgave 1 Efter at den 56-årige Hjørdis i august 2003 havde fået konstateret en kønssygdom, krævede hun skilsmisse fra sin ægtefælle gennem 29 år den 58-årige Mogens

Læs mere

Opgave 1. Mogens og Hedda blev gift den 13. januar 1998. De oprettede umiddelbart før ægteskabet en formgyldig ægtepagt med følgende indhold:

Opgave 1. Mogens og Hedda blev gift den 13. januar 1998. De oprettede umiddelbart før ægteskabet en formgyldig ægtepagt med følgende indhold: FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2012/13 Opgave 1 Mogens og Hedda blev gift den 13. januar 1998. De oprettede umiddelbart før ægteskabet en formgyldig ægtepagt med følgende indhold: Fremtidig arv skal være

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2004. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2004. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2004 Opgave 1 Hella og Martin mødte hinanden under deres studietid på Aarhus Universitet og blev gift i januar 1994. Kort før ægteskabet blev indgået, arvede Martin 400.000

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2003. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2003. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2003 Opgave 1 Bo og Asger lod i april 1999 efter kort tids samliv deres forhold registrere. Da Bo efter nogle meget hasarderede aktiespekulationer, hvor han til Asgers

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2000. Opgave nr. 1

FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2000. Opgave nr. 1 FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2000 Opgave nr. 1 I julen 1987 mødte arkitekten Lone den charmerende aftenskolelærer Bent, i marts 1988 blev de gift, og i januar 1989 fødte Lone fællesbarnet Nils. I formuefællesskabet

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2009. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2009. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2009 Opgave 1 Revisoren Mikkel og klinikassistenten Helle bliver gift i 2000. De opretter forinden ægteskabet en formgyldig ægtepagt, hvorefter alt, hvad de ejer ved

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2002. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2002. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2002 Opgave 1 Ida, der er 35 år, og Carl på 57 år beslutter i juni 1999 at flytte sammen. De køber samme måned en 3- værelses ejerlejlighed i Århus til en købesum på 900.000

Læs mere

Arv og særeje. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Arv og særeje. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 Arv og særeje Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) I sidste uge, d. 6. oktober 2012, blev omtalt formueordningen mellem ægtefæller, herunder de forskellige former for særeje. I det følgende

Læs mere

Efterlader arveladeren sig ægtefælle, men ikke livsarvinger, og er der ikke oprettet testamente, arver ægtefællen som hidtil alt.

Efterlader arveladeren sig ægtefælle, men ikke livsarvinger, og er der ikke oprettet testamente, arver ægtefællen som hidtil alt. HOVEDTRÆKKENE I DEN NYE ARVELOV Ved lov nr. 515 af 6. juni 2007 blev der indført en ny arvelov, som er trådt i kraft den 1. januar 2008, og som erstatter den hidtil gældende arvelov. Loven er således i

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2005. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2005. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2005 Opgave 1 Under en ferierejse til Tyrkiet i februar 2001 blev de to søstre Anni og Bea kærester med vennerne Kim og Jon. Straks efter hjemkomsten besluttede Anni og Kim

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2016 Lærereksemplar Opgave 1 Henriette og Mads blev gift i 2003 efter et kort bekendtskab. Henriette havde i 2002 arvet et sommerhus på Ærø, som ved testamente gyldigt

Læs mere

Koncept til gensidigt testamente mellem ægtefæller med fællesbørn.

Koncept til gensidigt testamente mellem ægtefæller med fællesbørn. Koncept til gensidigt testamente mellem ægtefæller med fællesbørn. G E N S I D I G T T E S T A M E N T E Idet undertegnede ægtefæller Hanne Hansen, cpr.nr. 080176-1706 og medundertegnede Mogens Madsen,

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 1999/2000

FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 1999/2000 FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 1999/2000 Opgave nr. 1. Den 5. januar 1992 giftede Morten Mortensen sig med Hanne Hansen. Han ejede ved ægteskabets indgåelse en villa med en friværdi på 250.000 kr., en

Læs mere

FORMUEFORHOLDET MELLEM ÆGTEFÆLLER

FORMUEFORHOLDET MELLEM ÆGTEFÆLLER FORMUEFORHOLDET MELLEM ÆGTEFÆLLER I. FORMUEORDNINGER MELLEM ÆGTEFÆLLER 1. Indledning Ved indgåelse af et ægteskab skabes der mellem ægtefællerne en formueordning, der regulerer dels ægtefællernes formueretlige

Læs mere

Længstlevende ægtefælles retsstilling ved den ene ægtefælles død

Længstlevende ægtefælles retsstilling ved den ene ægtefælles død Længstlevende ægtefælles retsstilling ved den ene ægtefælles død Standardtyper af ægtefællens retsstilling med og uden testamente samt ved oprettelse af ægtepagt om kombinationssæreje Udarbejdet af adv.fm,

Læs mere

Forskellige former for særejer mellem ægtefæller

Forskellige former for særejer mellem ægtefæller - 1 Forskellige former for særejer mellem ægtefæller Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Såvel ved skilsmisse som ved dødsfald kan det have betydning, om der er etableret særeje mellem ægtefællerne.

Læs mere

Velkommen til Vin og arv

Velkommen til Vin og arv Velkommen til Vin og arv Program Ægtefællernes formuefællesskab og særeje Hvem arver mig? - Begreber - Arverækkefølge (slægt og arveklasser) Testamente Uskiftet bo Samlevere Hvem får mine pensioner og

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2014. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2014. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2014 Opgave 1 Mogens og Hanne blev gift den 1. oktober 2002. Ved ægteskabets indgåelse oprettede de en formgyldig ægtepagt, hvori det blev aftalt, at alt, hvad Mogens

Læs mere

Når ægtefæller har formuefællesskab, fælleseje eller sameje.

Når ægtefæller har formuefællesskab, fælleseje eller sameje. - 1 Når ægtefæller har formuefællesskab, fælleseje eller sameje. Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Når man indgår ægteskab, bliver begreberne formuefællesskab, fælleseje og sameje både aktuelle

Læs mere

Bliver arven på familiens hænder

Bliver arven på familiens hænder 1 Bliver arven på familiens hænder Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Arveloven Arv fordeles mellem afdødes arvinger efter reglerne i arveloven og særlige bestemmelser fastsat i et eventuelt

Læs mere

Særeje efter de nye regler

Særeje efter de nye regler - 1 Særeje efter de nye regler Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Folketinget vedtog i maj 2017 ny lovgivning om ægtefællers formueforhold, der træder i kraft den 1. januar 2018. Hovedelementerne

Læs mere

Jura for ægtefæller. Ørn Bergmann Heden & Fjorden og Britta Sejr Nielsen Videncentret for Landbrug, Økonomi

Jura for ægtefæller. Ørn Bergmann Heden & Fjorden og Britta Sejr Nielsen Videncentret for Landbrug, Økonomi Jura for ægtefæller Ørn Bergmann Heden & Fjorden og Britta Sejr Nielsen Videncentret for Landbrug, Økonomi Hvad er vigtigt at vide noget om? Valg af formueordning når man gifter sig Oprettelse af ægtepagter

Læs mere

NYE REGLER OM ÆGTEFÆLLERS PENSIONSRETTIGHEDER

NYE REGLER OM ÆGTEFÆLLERS PENSIONSRETTIGHEDER NYE REGLER OM ÆGTEFÆLLERS PENSIONSRETTIGHEDER Med virkning pr. den 1. januar 2007 trådte en ny lov om, hvordan ægtefællers pensionsrettigheder skal behandles, når ægtefæller bliver separeret, skilt eller

Læs mere

SKAL I GIFTE JER? November 2017

SKAL I GIFTE JER? November 2017 SKAL I GIFTE JER? November 2017 1 Skal vi gifte os, når vi flytter sammen? Skal vi gifte os, når vi skal have et barn sammen? I er ikke alene om at stille de spørgsmål. Mange par gør sig de overvejelser.

Læs mere

Ny arvelov vedtaget DEN NYE ARVELOV. Mulighederne for gennemførsel af generationsskifte styrket

Ny arvelov vedtaget DEN NYE ARVELOV. Mulighederne for gennemførsel af generationsskifte styrket DEN NYE ARVELOV EN ORIENTERING FRA PLESNER OM DEN NYE ARVELOV OKTOBER 2007 Af advokat Christian Bojsen-Møller, advokat Pernille Bigaard og advokat Jonas Per Nielsen Ny arvelov vedtaget Den 1. januar 2008

Læs mere

Dødsboskifte en vejledning fra skifteretten

Dødsboskifte en vejledning fra skifteretten Dødsboskifte en vejledning fra skifteretten 2015 Indledning Denne pjece beskriver kort, hvad der sker i skifteretten i forbindelse med et dødsfald. Den fortæller om skifterettens rolle og lidt om de praktiske

Læs mere

Familiens juridiske håndbog. Jura ved dødsfald og boskifte

Familiens juridiske håndbog. Jura ved dødsfald og boskifte Familiens juridiske håndbog Jura ved dødsfald og boskifte Indhold Indledning 3 Hvad går boskifte ud på? 4 De pårørendes ansvar 5 Møde i Skifteretten 5 Dødsboet, hvad dækker det over? 6 Hvordan skal boet

Læs mere

Arv Gave Testamente. April 2015

Arv Gave Testamente. April 2015 Arv Gave Testamente 1 April 2015 Indholdsfortegnelse Hvem arver dig side 3 Hvordan fordeles arven side 4 Ugift samlevende side 5 Testamente side 6 7 Særeje side 8 Gave side 9 Andet side 10 Stikordsregister

Læs mere

ARV, TESTAMENTE OG BEGUNSTIGELSE

ARV, TESTAMENTE OG BEGUNSTIGELSE ARV, TESTAMENTE OG BEGUNSTIGELSE 01-09-2017 ARV, TESTAMENTE OG BEGUNSTIGELSE 1. Økonomi i parforhold og særeje 2. Arveregler 3. Testamente 4. Pensionsordninger og livsforsikring 5. Afgifter HVAD RÅDER

Læs mere

Dødsboskifte en vejledning fra skifteretten

Dødsboskifte en vejledning fra skifteretten Dødsboskifte en vejledning fra skifteretten 2016 Indledning Denne pjece beskriver kort, hvad der sker i skifteretten i forbindelse med et dødsfald. Den fortæller om skifterettens rolle og lidt om de praktiske

Læs mere

EFTERlaDER DU Din FaMiliE i gode RaMMER? ADVODAN hjælper dig med et testamente. et netværk til forskel

EFTERlaDER DU Din FaMiliE i gode RaMMER? ADVODAN hjælper dig med et testamente. et netværk til forskel EFTERlaDER DU Din FaMiliE i gode RaMMER? et testamente. et netværk til forskel Tag stilling Går livet godt, tænker du sikkert ikke over, hvad der skal ske med dine værdier, når du dør. Der er dog mange

Læs mere

Samlevertestamenter.

Samlevertestamenter. - 1 Samlevertestamenter. Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Med arveloven, der trådte i kraft den 1. januar 2008, blev der bl.a. vedtaget regler om de såkaldte samlevertestamenter. Jeg har

Læs mere

PRAKSISÆNDRING VEDRØRENDE SKATTEFRITAGELSE FOR DØDSBOER Af Karsten Gianelli, Senior Counsel, CORIT Advisory P/S

PRAKSISÆNDRING VEDRØRENDE SKATTEFRITAGELSE FOR DØDSBOER Af Karsten Gianelli, Senior Counsel, CORIT Advisory P/S PRAKSISÆNDRING VEDRØRENDE SKATTEFRITAGELSE FOR DØDSBOER Af Karsten Gianelli, Senior Counsel, CORIT Advisory P/S 1. Indledning Den 30.8. 2012 afsagde Landsskatteretten en kendelse (offentliggjort som SKM2012.524),

Læs mere

Arv, testamente, ægtepagt og gave

Arv, testamente, ægtepagt og gave Arv, testamente, ægtepagt og gave Et naturligt valg for det professionelle landbrug Arv Hvem arver dig uden testamente? Hvis man ikke har oprettet testamente, bestemmer reglerne i arveloven fordelingen

Læs mere

Velkommen til Vin og arv

Velkommen til Vin og arv Velkommen til Vin og arv Program Ægtefællernes formuefællesskab og særeje Hvem arver mig? - Begreber - Arverækkefølge (slægt og arveklasser) Testamente Uskiftet bo Samlevere Hvem får mine pensioner og

Læs mere

Arv og begunstigelse samlevende og har børn. Begunstigelse. Begunstigelse 1. Begunstigelse

Arv og begunstigelse samlevende og har børn. Begunstigelse. Begunstigelse 1. Begunstigelse ARV OG BEGUNSTIGELSE SAMLEVENDE MED BØRN MAJ 2011 SIDE 1 Arv og begunstigelse samlevende og har børn Hvem skal din pension udbetales til, når du dør? Har du en livs- eller ulykkesforsikring, en gruppelivsforsikring,

Læs mere

Dødsfald. hvad sker der, når vi mister?

Dødsfald. hvad sker der, når vi mister? Dødsfald hvad sker der, når vi mister? 1. Når vi har mistet 2. Hvem arver? 3. Valg af skifteform udlevering af boet fra skifteretten 4. Hvordan forløber bobehandlingen? 5. Hvad skal der ske med ejendelene?

Læs mere

Nogle praktiske forhold vedrørende særeje

Nogle praktiske forhold vedrørende særeje - 1 Nogle praktiske forhold vedrørende særeje Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Ved skilsmisse og dødsfald har det afgørende betydning for delingen af parternes formue, om en formue er fælleseje

Læs mere

I afsnit II - IV behandles arvelovens regler om arveadkomst. I afsnit V behandles dødsboskiftelovens

I afsnit II - IV behandles arvelovens regler om arveadkomst. I afsnit V behandles dødsboskiftelovens ARVRET OG SKIFTERET I. Indledning I tidligere kapitler har vi set, at formuerettigheder kan overdrages i følge en aftale (en kontrakt) eller i følge en kreditorforfølgning. I dette kapitel behandles arveretten,

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST Opgave nr. 1

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST Opgave nr. 1 FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2017 Opgave nr. 1 Kunsthandleren Martin og ergoterapeuten Helene blev gift i februar 2004. Parret fik sønnen Bertil. Helene havde fra et tidligere forhold en datter,

Læs mere

Ægtefællers formuer. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen.

Ægtefællers formuer. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. - 1 Ægtefællers formuer Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Selv når der er almindeligt formuefællesskab mellem ægtefællerne, kan det have betydning, hvem der ejer hvad. Det gælder i henseende

Læs mere

Behandling af et fransk dødsbo

Behandling af et fransk dødsbo Behandling af et fransk dødsbo Når en person er fast bosiddende i Frankrig på tidspunktet for sin død, så skal boet efter den pågældende skiftes i Frankrig efter fransk proces- og arveret uanset afdødes

Læs mere

Hvad er et uskiftet bo?

Hvad er et uskiftet bo? - 1 Hvad er et uskiftet bo? Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Muligheden for uskiftet bo ved en ægtefælles dødsfald kan have væsentlig økonomisk betydning for den længstlevende. Det uskiftede

Læs mere

Arveloven 2008. Lov nr. 515 af 06.06.2007. Indholdsfortegnelse:

Arveloven 2008. Lov nr. 515 af 06.06.2007. Indholdsfortegnelse: Arveloven 2008 Lov nr. 515 af 06.06.2007 Indholdsfortegnelse: Kapitel 1 Slægtninges arveret 1-8 Kapitel 2 Ægtefællens arveret 9-14 Kapitel 3 Svogerskabsarv efter en længstlevende ægtefælle 15-16 Kapitel

Læs mere

1. Indledning... 3. 2. Metode... 6. 3. Formueordninger i Danmark... 8. 3.1 Fælleseje... 8. 3.1.1 Principperne om særråden og særhæftelse...

1. Indledning... 3. 2. Metode... 6. 3. Formueordninger i Danmark... 8. 3.1 Fælleseje... 8. 3.1.1 Principperne om særråden og særhæftelse... 1. Indledning... 3 2. Metode... 6 3. Formueordninger i Danmark... 8 3.1 Fælleseje... 8 3.1.1 Principperne om særråden og særhæftelse... 9 3.1.1.1 Princippet om særråden... 9 3.1.1.2 Princippet om særhæftelse...

Læs mere

Testamente mellem samlevende

Testamente mellem samlevende - 1 Testamente mellem samlevende Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Efter arveloven har papirløst samlevende ikke gensidig arveret. Det betyder, at hvis den længstlevende samlever skal modtage

Læs mere

Ægtefællers formueforhold

Ægtefællers formueforhold Kapitel 5 Ægtefællers formueforhold I dette afsnit gennemgår jeg de danske regler om ægtefællers formueforhold. Alle ægtepar, som har bopæl her i landet, og som er blevet gift, mens manden havde bopæl

Læs mere

Dødsfald. Ved Lisbeth Poulsen. Rådgivning ved død

Dødsfald. Ved Lisbeth Poulsen. Rådgivning ved død Dødsfald Ved Lisbeth Poulsen 2 Rådgivning ved død 1 3 Dødsfald Hvorledes skal boet behandles? Proklama => ikke anmeldte krav prækluderes Privat skifte Arvingerne træffer beslutningerne Hæfter for gæld

Læs mere

Risikostyring. Økonomikonference Februar 2015

Risikostyring. Økonomikonference Februar 2015 Risikostyring Økonomikonference Februar 2015 Ægtefælle / samlever Bank / kreditorer Partner Ansatte Børn Privat Erhverv Debitorer Skat Erhverver Skat Bank / kreditorer Samarbejdspartnere Privat Intet ægteskab:

Læs mere

Arv, Testamente, Ægtepagt og Gave

Arv, Testamente, Ægtepagt og Gave Arv, Testamente, Ægtepagt og Gave Arv Hvem arver dig uden testamente? Hvis man ikke har oprettet testamente, bestemmer reglerne i arveloven fordelingen af arven. Arven tilfalder således en eventuel ægtefælle

Læs mere

Arv og begunstigelse gift og har børn. Begunstigelse

Arv og begunstigelse gift og har børn. Begunstigelse ARV OG BEGUNSTIGELSE GIFT OG HAR BØRN MAJ 2011 SIDE 1 Arv og begunstigelse gift og har børn Begunstigelse Hvem skal din pension udbetales til, når du dør? Har du en livs- eller ulykkesforsikring, en gruppelivsforsikring,

Læs mere

Behandling af dødsboer i Frankrig

Behandling af dødsboer i Frankrig Behandling af dødsboer i Frankrig Af Ann-Sofie Kold Christensen, Advokat En fransk ejendom er underlagt franske arveregler og skifte uanset om ejeren er fast bosiddende i Frankrig eller ej og ejerens nationalitet.

Læs mere

Økonomiske konsekvenser i forbindelse med etablering af papirløst samliv og indgåelse

Økonomiske konsekvenser i forbindelse med etablering af papirløst samliv og indgåelse Kristian Dalsgaard, Advokat (H) Bent Aagaard, Advokat (H) Karsten Hjorth Larsen, Advokat (H) Janny L. Mikkelsen, Advokat (L) Ruth Caddock Hansen, Solicitor Morten Elbrønd, Advokat Flemming Schiøler, Advokat

Læs mere

Introduktion til den nye arvelov

Introduktion til den nye arvelov - 1 06.13 TC Uge 23 2007.06.09 Introduktion til den nye arvelov Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Folketinget vedtog den 1. juni 2007 en ny arvelov. Arvelovgivningen ændres kun med mange års

Læs mere

ARV, GAVE && TESTAMENTE. en folder pjece fra RET&RÅD

ARV, GAVE && TESTAMENTE. en folder pjece fra RET&RÅD ARV, GAVE && TESTAMENTE en folder pjece fra RET&RÅD Indhold Nogle ord om denne folder 3 Testamentet 4 Hvad er et testamente? 4 Hvem kan oprette testamente? 4 Hvorfor opretter man testamente? 4 Sådan fordeles

Læs mere

Kunstige insolvente dødsboer en ny skattemodel?

Kunstige insolvente dødsboer en ny skattemodel? - 1 Kunstige insolvente dødsboer en ny skattemodel? Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) En afgørelse fra Landsskatteretten fra april 2015 cementerer et smuthul i dødsbobeskatningen, der kan

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 1999

FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 1999 FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 1999 Opgave nr. 1. I 1978 indgik den 32-årige tæppehandler Jan og den 30-årige musiklærer Ann ægteskab. Parret fik bopæl i en villa, som Ann havde arvet efter sin morfar nogle

Læs mere

INFORMATION TIL ARVINGERNE NÅR VI BEHANDLER ET DØDSBO

INFORMATION TIL ARVINGERNE NÅR VI BEHANDLER ET DØDSBO INFORMATION TIL ARVINGERNE NÅR VI BEHANDLER ET DØDSBO NJORD LAW FIRM VI TAGER OS AF BOETS BEHANDLING Heldigvis oplever de fleste kun få gange i livet, at en nær pårørende dør, og at de står med ansvaret

Læs mere

Arv og testamente. Hjernesagen skaber bedre vilkår for mennesker med hjerneskade og deres pårørende

Arv og testamente. Hjernesagen skaber bedre vilkår for mennesker med hjerneskade og deres pårørende Arv og testamente Hjernesagen skaber bedre vilkår for mennesker med hjerneskade og deres pårørende Hjernesagen Landsforeningen for mennesker ramt af blodprop eller blødning i hjernen, andre hjerneskadede,

Læs mere

INGRID LUND-ANDERSEN IRENE NØRGAARD FAMILIE RET

INGRID LUND-ANDERSEN IRENE NØRGAARD FAMILIE RET INGRID LUND-ANDERSEN IRENE NØRGAARD FAMILIE RET JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG 2009 Forord til 1. udgave 5 Kapitel 1. Retsforholdet mellem forældre og børn 27 1. Udviklingslinjer i børns retsstilling

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 19. januar 2010

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 19. januar 2010 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 19. januar 2010 Sag 489/2007 (1. afdeling) A og boet efter B ved de privatskiftende arvinger C og D (advokat Sys Rovsing for alle) mod E (advokat Ole Bernt Hasling) I

Læs mere

Tvangsarv. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Tvangsarv. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 06.13.2014-07 (20140215) Tvangsarv Tvangsarv Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Arveloven indeholder fortsat regler om tvangsarv til børn. Reglerne blev i 2008 lempet, så tvangsarven blev

Læs mere