At-anvisning om indretning af hejseredskaber At-anvisning nr. 2.3.0.1 Januar 1999 Erstatter: juli 1995 Indledning Denne anvisning giver nærmere retningslinier for, hvorledes visse krav i bekendtgørelse nr. 1101 af 14. december 1992 om hejseredskaber og spil samt kapitel 3 i bekendtgørelse nr. 561 af 24. juni 1994 om tekniske hjælpemidlers indretning kan opfyldes for hejseredskabers vedkommende. Det er krav i bekendtgørelsernes bestemmelser om indretning og brugsanvisning. Arbejdstilsynet kræver, at hejseredskaber, omfattet af nævnte bestemmelser, er indrettet i overensstemmelse med anvisningen eller på anden lige så forsvarlig måde. Hvor konkrete omstændigheder gør det nødvendigt, kan Arbejdstilsynet dog stille yderligere krav. De nævnte bestemmelser og denne anvisning gælder for redskaber, der er taget i brug før den 1. januar 1993. De gælder desuden for redskaber, der er taget i brug i perioden 1. januar 1993 til 31. december 1994, medmindre de er markedsført efter reglerne i EF-direktiverne om maskiner, herunder forsynet med EF-mærkning og EFoverensstemmelseserklæring. Anvisningen omhandler således ikke kravene ifølge nævnte EF-regler. Der henvises herom til bestemmelserne i kapitel 2 i Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 561 af 24. juni 1994 om indretning af tekniske hjælpemidler, hvormed EF-reglerne er implementeret i dansk lovgivning. Disse bestemmelser gælder for hejseredskaber, der leveres som nye efter den 31. december 1994. Anvisningen omhandler ikke de krav, der ifølge anden lovgivning som fx færdselslovgivning og elektricitetslovgivning, måtte gælde for redskaberne. Anvisningen er udarbejdet af Direktoratet for Arbejdstilsynet. 1. Område 1.1 Denne anvisning gælder for alle hejseredskaber (fx kraner og taljer), der er drevet mekanisk, og som med et bæremiddel løfter en byrde frithængende. Anvisningen omfatter både stationære, fast monterede, skinnekørende og fritkørende hejseredskaber. Det er endvidere uden betydning, om hejseredskabet også kan bevæge byrden i en vandret retning (evt. flere vandrette retninger). 1.2 Undtaget fra denne anvisning er hejseredskaber til brug for bevægelseshæmmede, spil og elevatorer m.v. 1.3 Anvisningen omhandler krav, der er særlige for hejseredskaber. De øvrige krav, der følger af arbejdsmiljølovgivningens andre bestemmelser om tekniske hjælpemidler, som fx krav til trykbeholdere og oliehydroforer, der indgår i hejseredskabet, samt de almindelige krav til maskinbeskyttelse omhandles ikke. For så vidt angår kravene til maskinbeskyttelse henvises til At-anvisning 2.2.0.1 om maskiner og maskinanlæg. 1.4 Anvisningen omhandler kravene til indretning og brugsanvisning. For så vidt angår de krav, der handler om opstilling på brugsstedet, henvises til At-anvisning nr. 2.3.0.2.
1.5 Hvis et hejseredskab i sin helhed eller for en dels vedkommende også er en anden form for redskab, eller hvis det indgår i eller kombineres med en anden form for redskab, skal eventuelle særlige regler om dette redskab også følges. 2. Definitioner Ved beskrivelsen af anvisningens område er følgende definitioner lagt til grund: Et hejseredskab er mekanisk drevet, når det drives af energi fra kraftmaskine (fx elektromotor og forbrændingsmotor) eller af hydraulisk eller pneumatisk udstyr. Et bæremiddel er en løfteindretning, der er fastmonteret til hejseredskabet, og som bruges til løft af byrden, fx tov, kæde, bændel og løftearm. Løfteorganer er dele, der indgår i bæremidlet og berører byrden, fx krankrog og gribeskovl. 3. Konstruktion 3.1 Alment 3.1.1 Hejseredskaber og alle deres enkelte dele skal dimensioneres, konstrueres og udføres efter anerkendte normer. 3.1.2 Dele, der under brug påvirkes af varierende last, skal dimensioneres efter anerkendt norm for udmattelsespåvirket konstruktion. 3.1.3 Hejseredskaber styret i en bestemt bane skal dimensioneres og konstrueres under hensyn til redskabets vægt og kørehastighed. 3.1.4 Hejseredskaber skal indrettes, så bevægelse kan ske uden skadelig stødpåvirkning. Hastigheder på redskabets funktioner skal være tilpasset redskabets forudseelige anvendelse, således at denne kan ske sikkerhedsmæssigt forsvarligt. 3.1.5 Det skal ved konstruktionen sikres, at der ved anvendelsen af hejseredskabet afgives mindst mulig støj og vibrationer, og at støjen og vibrationerne ikke afgives på en sådan måde, at det frembyder fare for sikkerhed eller sundhed. Ingen person må under arbejdet udsættes for en støjbelastning over gældende grænser, ifølge Arbejdstilsynets bekendtgørelse om støjgrænser på arbejdspladsen. Hvis det ikke er muligt at nedsætte støjbelastningen til denne grænseværdi, må arbejdet kun udføres med anvendelse af høreværn. 3.1.6 Det skal ved konstruktionen sikres, at hejseredskaber kan opstilles forsvarligt og således, at fornøden stabilitet, under den forudsatte anvendelse og under hensyntagen til opstillingsstedets hældning og underlagets beskaffenhed, kan opnås. 3.1.7
Hejseredskaber, der bruges som hjælpeudstyr i forbindelse med manuel transport, skal være indrettet, så de er velegnet til formålet og således, at deres anvendelse ikke giver unødig belastning af brugeren. 3.2 Sikring, udstyr Løfteorganer Hejseredskaber skal indrettes, så løfteorganerne ikke kan bevæges ud over yderstillingerne. Ved tovtromler er dette opfyldt, når der etableres en anordning, som automatisk stopper tovtromlen, når der er mindst 2 tovvindinger tilbage på tromlen, og tovet er sikkerhedsmæssigt forsvarligt fastgjort, jf. pkt. 3.2.23. Hydraulik 3.2.2 Hydrauliske systemer skal være sikret, så der i tilfælde af utætheder ikke opstår farlige bevægelser i hejseredskabet eller forringelse af dets stabilitet. 3.2.3 Til sikring i tilfælde af brud i hydrauliksystemets rør og slanger skal de bærende eller støttende cylindre være indrettet med automatisk virkende rørbrudsventiler eller andre anordninger med tilsvarende virkning. 3.2.4 Bæremidler og drivmaskinerier (fx trykluftcylindre), som ikke i sig selv sikrer en jævn bevægelse, må ikke anvendes. Afsporing, væltning m.v. 3.2.5 Ved kørsel på vandret underlag må brud på bærende aksler, punktering af hjul o.l. ikke kunne bevirke, at et hejseredskab vælter. Skinnekørende kraner skal være således konstrueret, at afsporing, aksel- eller hjulbrud ikke medfører væltningsfare. 3.2.6 Udendørs skinnekørende hejseredskaber skal have indretninger, der sikrer redskabet i dets hvilestilling mod, at vind eller anden påvirkning kan sætte redskabet i farlig bevægelse. 3.2.7 Tovskiver, kædenødder og tromler skal være forsynet med forsvarlig afsporingssikring. Dette kan blandt andet opnås ved, at tromlen er forsynet med tovspor og tovlederudstyr. Korrekt opspoling skal være sikret også ved flerlagsopspoling. Ved fuldt udtrukket tov skal der være mindst 2 vindinger tilbage på tromlen. Påkørsel Hejseredskaber, der er styret i en fast bane på arealer, hvor der færdes personer, skal foran hvert hjul eller boogie være forsynet med skinnerømmer og eftergivende afviser. Den eftergivende afviser kan fx være en ståltovsbøjle anbragt ca. 750 mm over sporet og rækkende ca. 500 mm frem foran undervognens forreste del. 3.2.9 Hejseredskaber, der styres, uden at der er fuld oversigt over kørearealet, skal sikres effektivt mod at kunne påkøre
en person på en skadevoldende måde. Hvis et redskab er automatisk eller fjernstyret og er indrettet med eftergivende berøringsstop, skal det sikres, at redskabet stopper inden for stoppets eftergivelighedsområde. 3.2.10 Hejseredskaber skal indrettes med hørligt og synligt signal, når de frembyder særlig fare for personpåkørsel. Dette gælder altid, når hejseredskaber er førerløse (fjernstyrede eller automatiske), medmindre de kører i afspærret område. Hvor førerløse hejseredskaber krydser andre transportveje, skal der på stedet etableres advarselssignal, der automatisk sættes i gang i så god tid, at påkørsel kan undgås. Det samme gælder, hvor der er anden færdsel på det førerløse hejseredskabs transportvej og ikke er fuldt overblik over denne. Fri firing 3.2.11 Hejseredskaber må ikke være indrettet med fri firing. Dette gælder dog ikke i følgende to tilfælde: 1. mobilkraner, forudsat de er forsynet med en nødudløsning for fri firing anbragt således, at utilsigtet betjening ikke kan forekomme. Denne forudsætning anses for opfyldt, når betjeningsorganet for fri firing er således indrettet, at byrden automatisk fastholdes i sin stilling, når betjeningsorganet er i neutral position, og uden at føreren skal gøre brug af andet betjeningsorgan. Nødudløsningen, hvormed føreren i en nødsituation kan sætte byrden hurtigt af (dvs. i fri firing), skal være sikret mod utilsigtet aktivering. 2. hejseredskaber, hvor fri firing er nødvendig for arbejdets udførelse, fx rambukke, kraner med gribeskovl og kraner med slæbeskovl. Til sikring af. at dette kan ske forsvarligt, skal betjeningsorganet for fri firing være indrettet efter retningslinierne angivet under 1), og der skal ved indretningen af hejseredskabet være taget særlige hensyn for at undgå faresituationer for personer, der måtte opholde sig i umiddelbar nærhed af byrden. Nødstop, hovedafbryder og overlastsikring 3.2.12 Hejseredskaber skal være forsynet med: a) Et eller flere nødstop, der stopper alle funktioner, jf. dog 3.2.13 og 3.2.14. Et nødstop skal være synligt og let tilgængeligt for betjening og indrettet således, at redskabet ikke kan startes, før det pågældende nødstop er tilbagestillet. b) Aflåselig hovedafbryder, som standser enhver bevægelse, jf. dog 3.2.14. c) Overlastsikring, der begrænser løftekraften således, at den, når den træder i funktion, stopper løftebevægelser og andre bevægelser, som øger belastningen på hejseredskabet, jf. dog 3.2.15-19. 3.2.13 Undtaget fra kravet om nødstop er de hejseredskaber, som er indrettet eller afskærmet således, at risiko for personskade er udelukket. 3.2.14 På hejseredskaber, der drives af forbrændingsmotorer, kan en nøglebetjent startkontakt træde i stedet for nødstop og aflåselig hovedafbryder. Ved dieselmotorer skal der træffes andre særlige foranstaltninger, der stopper motoren. Ved små, elektrisk drevne redskaber, normalt op til ca. 500 kg løfteevne, fx taljer og vægsvingkraner, kan vægkontakt eventuelt træde i stedet for hovedafbryder og nødstop
i øvrigt efter Stærkstrømsbekendtgørelsens krav. 3.2.15 Overlastsikringen kan være en mekanisk anordning fx en skridkobling eller en elektrisk anordning. Kobling med brudstift må ikke anvendes. 3.2.16 Overlastsikringen skal indstilles således, at hejseredskabet med den maksimale last i krogen kan betjenes med normal forsigtighed, uden at overlastsikringen træder i funktion. For redskaber som ikke kan vælte, fx fast opstillede traverskraner, vil det normalt være opfyldt ved at overlastsikringen indstilles til at bryde ved en statisk last på 1,1-1,3 gange størst tilladelig belastning. For redskaber som kan vælte, fx byggekraner, lastbilmonterede kraner, mobilkraner og andre typer hejseredskaber, hvor byrder løftes udenfor kranens understøtningsflade, vil det normalt være opfyldt ved at overlastsikringen indstilles til at bryde ved 1,1-1,2 gange størst tilladelig belastning. Faktor 1,1 anvendes ved det udlæg, hvor hejseredskabets stabilitet er mindst. Der bør altid anvendes en lav indstillingsfaktor på hejseredskaber som anvendes til mange løft i nærheden af den størst tilladte belastning. I øvrigt skal indstilling ske efter leverandørens anvisninger. 3.2.17 Ved overlastsikringer må visningen (lastviseren) ikke have en aflæsningsunøjagtighed, der kan give anledning til farlige situationer. Dette vil normalt være tilfældet, hvis visningen ved fuldt skalaudslag afviger mere end 5% fra den virkelige værdi. (Se også pkt. 3.4.4). 3.2.18 I hejseredskaber med hydraulisk manøvreret kranarm og et lastmoment, som ikke overstiger 250 knm eller 25 tm, kan som overlastsikring anvendes trykbegrænsningsventiler i det hydrauliske system. 3.2.19 Ved hejseredskaber med et lastmoment større end 600 knm eller 60 tm skal overlastsikringen afgive et optisk eller akustisk signal senest ved den maksimale belastning. Valg af signaltype skal ske under hensyn til de konkrete arbejdsforhold. Ved overbelastning af hejseredskabet skal føreren og de personer, der måtte opholde sig i arbejdsområdet, advares herom på hensigtsmæssig måde. Dette kan ske ved et tydeligt og konstant akustisk advarselssignal. Signalet bør senest aktiveres ved belastninger mellem 102,5% og 110% af maks. belastning. Signalet bør lyde, så længe belastningen overstiger 110% af maks. belastning. Ved signaler til information af føreren bør der anvendes et optisk signal, og følgende farver bør anvendes: Grøn for laster mindre end 90% af maks. last. Gul for laster mellem 90-100% af maks. last. Rød for laster større end maks. last. Driftsbremser og kørebremser m.v. 3.2.20
På hejseredskaber, hvor en langsom hastighedsreduktion vil medføre risiko for personskade, skal der være effektivt virkende driftsbremseanordninger. 3.2.21 Mobile hejseredskaber skal desuden være forsynet med effektivt virkende kørebremser. 3.2.22 Drifts- og kørebremser må ikke med rem, kilerem eller kædetræk være forbundet med tromler, drivskiver, kørehjul eller andet, som de skal bremse. Bæremidler 3.2.23 Bæremidler skal være velegnet til formålet og skal være fastgjort forsvarligt. Fastgørelsen skal kunne holde til mindst 80% af bæremidlets mindste garanterede brudlast. 3.2.24 Anvendes kæder, skal kæden være fastgjort til løfteorganet på en sådan måde, at drejning af byrden ikke kan medføre skadelig påvirkning af kæden. 3.2.25 Den frie ende af ståltove i kilelåse skal være sikret mod udtrækning. 3.2.26 Krankroge skal være indrettet med afhægtningssikring, så byrden ikke utilsigtet kan afhægtes. Afhægtningssikringen skal være indrettet, så der ikke kan opstå klemningsfare. Krogblokken skal være udformet således, at indgrebet mellem tov og tovskive er beskyttet. 3.2.27 Med levering af et hejseredskab med tov eller kæde, skal der følge certifikat for det anvendte bæremiddel. Højdestop og friktionskobling 3.2.28 Hejseredskaber skal være forsynet med højdestop, der automatisk standser enhver bevægelse, der kan føre til, at bæremidlet udsættes for overbelastning. Højdestoppet bør være direkte eller indirekte påvirket af krogblokken. Direkte påvirkning kan fx være at krogblokken påvirker en bøjle med brydekontakt. Indirekte påvirkning kan fx være brydekontakt på redskabets spil eller lignende, der sikrer bæremidlet mod overbelastning. 3.2.29 På redskaber med lænkekæde kan højdestoppet erstattes af en friktionskobling. Friktionskoblingen bør kunne indstilles med en tolerance på ± 5% og bør senest glide ved 30% overbelastning. Redskabet skal da i umiddelbar nærhed af justeringsstedet for friktionskoblingen være forsynet med et skilt med teksten: Friktionskoblingen må kun justeres af leverandøren eller en person, som er instrueret i at foretage justeringen.
Endestop 3.2.30 Skinner eller andre styr for hejseredskaber skal være forsynet med et effektivt, fast endestop. Endestop skal indeholde et eftergiveligt element, fx fjeder, gummi eller plast, hvis dette er nødvendigt for at undgå farlige stødpåvirkninger. 3.2.31 Skinnekørende hejseredskaber skal have driftsendestop for køremaskineriet, således at redskabet normalt standser automatisk og er helt opbremset, inden de faste endestop nås. For alle gulvskinnekørende hejseredskaber, fx tårnkraner og portalkraner, skal kravet om elektrisk driftsendestop være opfyldt på grund af klemningsfare mellem boggier og faste endestop. For overkørende hejseredskaber, fx traverskraner, kan elektrisk driftsendestop eventuelt udelades, når redskabet kun har så lav kørehastighed, at det ved afprøvning kan konstateres, at der ikke kan ske farligt udsving af byrden inden det faste endestop nås eller, hvis redskabet indrettes med elektrisk omkobling til en lavere kørehastighed, således at der ikke kan ske farligt udsving af byrden inden det faste endestop nås. Disse løsninger er begrundet med, at der kan være behov for at anvende redskabet helt ud til det faste stop. 3.2.32 Der skal være automatisk driftsendestop for løbekat. Elektrisk udstyr 3.2.33 Elektriske afbrydere, som har sikkerhedsmæssig betydning, skal have tvangsført brydefunktion og en brydeafstand på mindst 3 mm. Ved delt brydeafstand skal hver brydeafstand mellem kontakterne efter afbrydelsen være mindst 2 mm. Ved sikkerhedsmæssig betydning forstås i denne forbindelse, at en udebleven funktion vil indebære personrisiko. Andet udstyr 3.2.34 Hejseredskaber, som må påregnes at blive genstand for flytning, transport, opstilling og montage, skal være forsynet med beslag eller anhugningssteder for løft eller bugsering. Beslagene eller anhugningsstederne skal være indrettet således, at de med sikkerhed kan overføre de størst forekommende belastninger. Ved redskaber med 4 anhugningssteder skal hvert anhugningssted kunne overføre den halve belastning, medmindre der er truffet foranstaltninger, der sikrer en ligelig belastning af alle anhugningsstederne. 3.2.35 På hejseredskaber, der ikke er fast opstillet, skal der findes udstyr til kontrol af, om redskabets undervogn er vandret, når dette har betydning for stabiliteten. Udstyret bør være så nøjagtigt, at en vinkel på 3 kan aflæses med en nøjagtighed på ± 10%. 3.3. Førerhuse, betjeningsorganer, kontrolrum, m.v. Adgangsveje
3.3.1 Der skal være uhindret og sikker adgang til førerhuse, førerpladser og andre arbejdspladser. Adgangsveje skal være således udformet og udført, sikret og belyst, at de kan benyttes farefrit og uden unødig belastning. Lejdere skal have ubrudte vanger. Ifølge bekendtgørelsen om hejseredskaber og spil, 7, skal tårnkraner, der er opstillet i mere end 2 måneder, være indrettet med personelevator, hvis det er teknisk og praktisk muligt, når adgangsvejen til førerhuset er over 25 m. Adgangsvejen måles som den lodrette højde fra det sted, hvor kranen betrædes, til det højeste punkt på adgangsvejen. Ud over elevator skal der være sædvanlige adgangsveje. Regelmæssige vedligeholdelses- og eftersynsarbejder skal kunne foretages fra platform eller gangbro. Førerpladser 3.3.2 Førerpladsen og betjeningsorganerne skal være indrettet ergonomisk hensigtsmæssigt. Betjeningsorganer skal være placeret og markeret holdbart, således at utilsigtet betjening og forveksling er forhindret. Førerstandpladsen må ikke placeres under bevægelig udligger. Betjeningsorganer skal være anbragt uden for farlige områder og placeret således, at operatøren kan overvåge samtlige farlige områder. Ved alle normalt forekommende betjeningssteder skal der være opsat skilt eller andet, der på tydelig måde oplyser om redskabets største tilladelige belastning. Førerplads for siddende fører skal være ergonomisk hensigtsmæssigt indrettet, så der kan opnås en god arbejdsstilling uden belastende bevægelser for føreren, dette vil normalt forudsætte, at stolen har ryglæn og armlæn let betjente indstillingsmuligheder i såvel højde- som længderetning samt for ryglæn og armlæn (indstillingsmulighederne skal give mulighed for såvel stående som siddende arbejdsstillinger) vippefunktion en varmeisolerende og ventilerende polstring har et vibrationsdæmpende ophæng. Betjeningsorganerne bør være placeret i delte manøvrebokse i forlængelse af armlænene let kunne indstilles i højde- og længderetning kunne betjenes let og ubesværet. Til førerpladsen bør der være individuelt indstillelige fodstøtter, der understøtter hele foden 3.3.3 Der skal sikres en god kommunikationsmulighed til og fra førerplads. Der skal installeres radio og/eller fjernsyn, medmindre der er sikkerhed for, at tegngivning med håndsignaler til enhver tid vil give sikker kontakt til kranføreren. Førerhuse 3.3.4 Førerhuse skal være indrettet således, at førerplads og betjeningsorganer er placeret og udformet ergonomisk hensigtsmæssigt.
Adgang til førerhus skal ske via en platform. Førerhuse skal have mindst én udgang, som ikke kan blokeres indefra. Døre i førerhuse skal åbne udad og skal normalt have en åbning på mindst 0,6 meter i bredden og 1,9 meter i højden. Ruderne i førerhuset skal være fremstillet/udført af hærdet glas. Førerkabinen skal være indrettet således, at udsynet gennem ruderne ikke giver blænding eller reflekser. Dette kan fx opnås ved en kombination af at ruderne har en hældning udad, at der anvendes solafskærmning, at anvende tonede ruder, at der anvendes vinduesviskere og defrosteranlæg, at der pålimes en film, der kan medvirke til fjernelse af reflekser. Sprosser eller bærende konstruktionsdele skal være udformede, så de i mindst mulig grad hindrer udsynet. Førerhuset skal indvendigt være forsynet med tilstrækkelige knager og hylder. Der er fastsat nærmere mål for dimensioner på førerkabiner nævnt i bekendtgørelsen nr. 1101, 1992, 6. 3.3.5 Ved placering af førerhuse på kraner med udligger må førerhuset ikke ophænges i udliggeren. Førerhus anbragt i eller på tårnet skal placeres således, at det ikke vil blive knust, hvis udlæggeren klapper ned. 3.3.6 Udsynet fra førerpladsen skal være tilfredsstillende. For tårnkraner, byggekraner o.l. vil dette normalt være tilfældet, når følgende retningslinier efterleves (fig. 1 og fig. 2): Fig. 1 Synsfeltet fremad og nedad skal i synsfelt A dække et plan over 30 fra en lodret linie gennem øjets referencepunkt. I synsfelt B og C, der svarer til arbejde i foroverbøjet eller stående stilling, skal der kunne ses lodret ned. Synsfeltet opad: Ved hejseredskaber med løbekat skal hele kranudlæggeren være synlig. Ved hejseredskaber med bevægelig udlægger skal spidsen af udlæggeren være synlig i enhver arbejdssituation.
Fig. 2 Betjeningsorganer med dødmandsknapfunktion 3.3.7 Betjeningsorganer for manuel styring af hejseredskaber skal have dødmandsknapfunktion. Hvis der på et redskab er et betjeningsorgan, med hvilket man kan sætte en sikkerhedsanordning ud af funktion, ved fx belastningsprøver, skal dette organ have dødmandsknapfunktion. 3.3.8 På hejseredskaber, der betjenes gående, skal alle betjeningsorganer have dødmandsknapfunktion. 3.3.9 På skinnekørende hejseredskaber skal betjeningsorganer for manuel styring af kørefunktionen have dødmandsknapfunktion. 3.3.10 Betjeningsorganer med dødmandsknapfunktion skal være således indrettet, at de automatisk går i nulstilling, når de slippes. Organerne skal være indrettet og placeret, så de ikke kan blokeres, og de skal være beskyttet mod utilsigtet betjening. Bærbare fjernbetjeningspaneler (sendere) 3.3.10a Fjernstyring skal være indrettet i overensstemmelse med retningslinjerne i At-anvisning nr. 2.0.1.1 om indretning af fjernstyring til tekniske hjælpemidler. Jf. pkt. 2.4 i anvisningen, skal senderen være indrettet og udstyret under hensyntagen til den foreliggende styringsopgave, og skal bl.a. være forsynet med indikeringslampe eller lignende for funktion. Udover de normale krav til indretning af senderen, vil det for hejseredskabers vedkommende betyde at kravet er
opfyldt ved, at bærbare fjernbetjeningspaneler (sendere) til betjening af skinnekørende og mobile redskaber med variabelt udlæg, fx tårnkraner, lastbilmontere kraner og mobilkraner o.l., er indrettet med tilsvarende kontrolanordninger (indikatorer for fx overlastkontrol, lastmomentvisning, lastvisning, vinkelmåler, vindmåler o.l.), som findes på redskabets normale betjeningsplads. Kontrolanordninger der ikke er indrettet i den bærbare sender, skal placeres på selve hejseredskabet, så kranføreren kan kontrollere visningen fra de positioner, hvorfra den bærbare sender anvendes. Ekstra sæde 3.3.11 Hejseredskaber må kun forsynes med ekstra sæde, hvis det kan placeres forsvarligt og uden at være til gene for føreren. Udstødning 3.3.12 Udstødningssystemet på hejseredskaber med forbrændingsmotor skal indrettes, så føreren ikke generes. Kontrolrum 3.3.13 Kontrolrum skal være indrettet ergonomisk hensigtsmæssigt og således, at betjeningspersonalet har fuldt overblik over redskabets driftstilstand. 3.4 Særligt udstyr for hejseredskaber med variabelt udlæg Lastmomentsikring 3.4.1 Hejseredskaber med variabelt udlæg skal være indrettet med lastmomentsikring. Dette gælder dog ikke mindre søjlesvingkraner og konsolkraner. Lastmomentsikringen skal stoppe redskabet, hvis dets tilladelige belastning overskrides. En afvigelse på 5% fra det virkelige lastmoment kan accepteres. Firing af lasten samt bevægelser, som reducerer lastmomentet, må dog kunne foretages, når lastmomentsikringen er aktiveret. Bevægelser, som reducerer lastmomentet, men som samtidig hæver lasten, må dog ikke kunne foretages. For lastbilmonterede kraner med et lastmoment under 25 tm kan den hydrauliske overlastsikring fungere som lastmomentsikring. Lastvisning 3.4.2 Hejseredskaber med variabelt udlæg skal være indrettet således, at føreren fra førerpladsen let kan konstatere redskabets størst tilladelige belastning ved ethvert udlæg. 3.4.3 Ved førerpladsen skal der være opsat letforståelig tabel eller diagram, hvoraf den tilladelige belastning i de forskellige stillinger og skæringer kan aflæses.
3.4.4 Mobilkraner samt andre hejseredskaber, der kan vælte, og hvis lastmoment overstiger 60 tm, skal indrettes med lastmomentviser eller lastviser. 3.4.5 På hejseredskaber med variabelt udlæg, hvor stabiliteten er afhængig af støttebenenes placering, bør støttebenene være tvangskoblet til løftebevægelsen, så løft ikke er muligt, medmindre benene er i støttende stilling og således, at de ikke kan trækkes ind under brugen, og/eller der skal være en indikering på førerpladsen af støttebenenes placering. Ovennævnte hejseredskaber, der indrettes til personløft, skal have den nævnte tvangskobling af støttebenene. Vindmåler 3.4.6 Alle tårnkraner skal være indrettet med lastmomentviser og vindhastighedsviser. 4. Brugsanvisning 4.1 Den, der sælger, udlejer eller på anden måde overlader eller overdrager et hejseredskab til brug, skal sørge for, at der til hvert redskab medleveres en brugsanvisning på dansk. Brugsanvisningen skal på let forståelig måde give alle de oplysninger, som er nødvendige for, at redskabet kan anvendes, transporteres, opstilles og vedligeholdes sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt og holdes i forsvarlig stand. Brugsanvisningen skal indeholde redskabets foreskrevne, forventede anvendelse tillige med unormale, men forudsigelige anvendelser og brugssituationer. Hvad disse oplysninger nærmere skal omfatte, vil helt afhænge af redskabets type. Nedenfor er nævnt nogle punkter. 1. Diagrammer og planer for redskabets indretning og funktion, herunder lastdiagrammer, som er nødvendige for ibrugtagningen 2. Redskabets belastningsgruppe, der normalt er fastlagt ved beregning og dimensionering af redskabet 3. Forsvarlig opstilling og nedtagning 4. Forsvarlig vedligeholdelse, evt. med angivelse af en checkliste, oplysning om undersøgelser og kontrol af maskinens rette funktion 5. Terminer for eftersyn og hovedeftersyn 6. Kriterier for kassation af redskaber, redskabsdele og udstyr, herunder bæremidler 7. Særlige sikkerhedsforanstaltninger under redskabets brug, fx supplerende ventilation, lys- og lydsignaler, afspærring 8. Eventuelle oplæringsinstrukser 9. Særlige sikkerhedsforanstaltninger, når redskabet forlades, bl. a. sikring mod benyttelse af uvedkommende 10. Begrænsninger, hvorunder redskabet må arbejde, herunder angivelse af maksimal vindstyrke o.l. 11. Brug af personlige værnemidler, fx høreværn, hvis støjbelastningen overstiger de fastsatte grænser. Hvilke oplysninger, det i øvrigt er nødvendigt at medtage i brugsanvisningen, afhænger af redskabets art og anvendelsesområde. Hvis der er anvendelsesmåder, der frarådes, skal disse specificeres. 4.2 Det skal tillige oplyses i brugsanvisningen, hvis hejseredskabet efter lovgivningen er underkastet krav om anmeldelse, belastningsprøve, journalføring eller førercertifikat. 4.3 I det omfang, det kan have sikkerheds- og sundhedsmæssig betydning, skal brugsanvisningen eller væsentlige dele deraf eller henvisninger til den være angivet direkte på hejseredskabet eller på skilt, opslag eller lignende til
opsætning nær ved redskabet. Jens Andersen Arbejdstilsynet Landskronagade 33 2100 København Ø Telefon 70 12 12 88 Fax 70 12 12 89 at@at.dk