Den Russiske Revolution



Relaterede dokumenter
Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Vidste du, at.. Ordforklaring. Historiefaget.dk: Vidste du, at.. Side 1 af 5

USA. Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Ordforklaring. Historiefaget.dk: USA. Side 1 af 5

Den kolde krigs afslutning

Inddæmningspolitikken

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget.

USA og Vesten. Konflikten. Den ideologiske kamp. McCarthyisme. Vidste du, at... Atommagter. Fakta. Sovjetunionens sammenbrud

Danmark i verden i velfærdsstaten. foto. FN medlemskab. Den kolde krig. vidste. Vidste du, at... Danmarks rolle i den kolde krig. fakta.

Det amerikanske århundrede

Afghanistan - et land i krig

Treårskrigen. Helstaten. Revolutionen. Fakta. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. vidste

Danmark og den kolde krig

Afghanistan - et land i krig

Udenrigspolitik i 1990'erne. Kosovo (copy 1) Den kolde krigs afslutning. Fakta. De venlige nabolande. Borgerkrigen i Jugoslavien

De allierede. De allierede i Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

Danmark i verden under demokratiseringen

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning.

1. verdenskrig og Sønderjylland

Den 2. verdenskrig i Europa

Treårskrigen. Revolutionen. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Fakta. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. Fredsslutning. vidste

Kriser og konflikter under den kolde krig

Versaillestraktaten. Krigsafslutningen. Dolkestødsmyten. Den dårlige fred. Vidste du, at... Krigen i erindringen. Fakta

Danmark i verden i tidlig enevælde

2. verdenskrig i Europa

Verdensdelen Europa. Middelalderen. Den Westfalske Fred. Vidste du, at... Europa i verden. 2.verdenskrig. Europa i dag

Alliancerne under 1. verdenskrig

Otto von Bismarck. Lynkarriere. Danmark går i Bismarcks fælde. Vidste du, at... Bismarck udvider Preussens magt og samler riget. Fakta.

Spørgsmål reflektion og fordybelse

Optakten til 2. verdenskrig

Højre. Estrup. Højres oprettelse. Helstatspolitik mod Ejderpolitik. Konkurrence fra Venstre. faktaboks. Fakta. I regeringen fra

Den Russiske Revolution

Nationalsocialisme i Danmark

Den Store Nordiske Krig. foto. Lynkrig. Neutralitet. foto2. Invasionen af Skåne. Svensk kapitulation i Nordtyskland. Invasionen af Norge. fakta.

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1.

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1.

Danmark og den kolde krig

Kejser Augustus. Augustus' familie. Borgerkrig. Vidste du, at.. Slaget ved Actium. Augustus' regeringstid. Fakta. Augustus' eftertid

Kejser Augustus. Augustus' familie. Borgerkrig. Vidste du, at... Slaget ved Actium. Augustus' bygningsværker. Fakta. Augustus' eftertid

Optakten til 1. verdenskrig

Mellemøsten før Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog.

11. september USA under angreb. Fakta. Osama bin Ladens død. Reaktion på angrebene. Krig. Vidste du, at... Krigen mod terror

Christian 10. og Genforeningen 1920

Europa Tidlig enevælde. Kongeloven. Krig og skatter. Fakta. Adelens magt svækkes. Danmarks størrelse. Fornuften vinder frem. Vidste du...

Sparta og Athen. Sparta. Vidste du, at... Vidste du, at... Athen. Fakta. Historiefaget.dk: Sparta og Athen. Side 1 af 5

Christian 10. og Genforeningen 1920

Debat om de fire forbehold

Erik 7. af Pommern. I lære. Magretes død. Estland og Slesvig. Fakta. Øresundstolden. Oprør. Opsigelse. Pension som sørøver

Korstogene. Opfordring fra paven. Jerusalem erobres. Vidste du, at.. Mellemøsten samles. Tempelherrerne. Handel. Korstog til andre lande.

Alliancerne under 1. verdenskrig

Den kolde krigs oprindelse

Helstaten. foto. Mageskiftet. Indfødsret. fakta. Helstaten. Fakta. Helstaten trues. Nationalstaten. Historiefaget.dk: Helstaten.

Torstenssonkrigen Årsager fakta Fakta Øresundstolden : Beslutningen tages 13. oktober 1644: 13. august 1645: Invasion kort Koldberger Heide

Konstantinopel. Grundlæggelse. Vidste du, at... Kejser Justinian. Det store skisma. Fakta. Det Byzantinske riges hovedstad

Grækenland i antikken

Den kolde Krig FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.

Klassiske St. Petersburg

Trekantshandlen. Trekantsruten. Fakta. Plantageøkonomi. Danske nationale interesser. Vidste du, at... Den florissante periode

11. september USA under angreb. Fakta. Død og ødelæggelse. Reaktioner på angrebene. Krig. Vidste du, at... Krigen mod terror

Energikrisen dengang og nu

Torstenssonkrigen. Årsager. fakta. Fakta. Øresundstolden. Beslutningen tages. Invasion. kort. Modoffensiv. Koldberger Heide. vidste. Vidste du, at...

Hverdagsliv i det gamle Egypten

Tekstopgivelse/ Undervisningsbeskrivelse Folkeskolens afgangsprøve

9. klasse - skoleåret 2013/2014

3. klasse skoleår 12/13

Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme

Sønderjyder i tysk krigstjeneste under 1. verdenskrig

Glasnost og Perestrojka. Og sovjetunionens endeligt

Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark

Før april Efter august april 1940 august 1943

Undervisningsbeskrivelse

DEN KOLDE KRIG Krigserklæringen Trumandoktrinen Europas opdeling

Versaillestraktaten. Krigsafslutningen. Dolkestødsmyten. Den dårlige fred. Vidste du, at.. Krigen i erindringen. Fakta

4. klasse skoleår 13/14

5. klasse skoleår 13/14

Undirvísingarfrágreiðing

Undervisningsbeskrivelse

1. Verdenskrig FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.

Udvandringen til USA. Fra land til by. Drømmen om Amerika. Fakta. Pull- eller push-effekten. De sorte får. Vidste du, at...

Undervisningsplan: nyere politisk historie

Anmeldelse. De Væbnede Styrkers Museum i Moskva. Anmeldt af Christian Riegels Hjorth

Tak til FU AU for presset på mig, så jeg måtte udvikle en syntese

Danmarks ventresocialistiske Parti

Undervisningsbeskrivelse

Sperling, Vibeke: Russernes Drømme. Om det nye Ruslands selvforståelse og Vestens misforståelser, Gyldendal, s.

Lige for loven? Hvad skal I lære? I skal bruge. I skal bruge. Sådan gør I. Historiefaget.dk: Lige for loven? Side 1 af 7

Sovjetunionen under den kolde krig

De Slesvigske Krige og Fredericia

Hvad er Den Europæiske Union?

Europa, Rusland og EU. Forelæser Karsten Jakob Møller Senioranalytiker & Generalmajor (pens.) Dansk Institut for internationale Studier (DIIS)

Læringsforløb REFORMATIONEN

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven.

Kildeopgave om Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1849

Arbejdsopgaver til reformationen, STX.

Kan billedet bruges som kilde?

Tak til FU AU for presset på mig, så jeg måtte udvikle en syntese

Årsplan for historie i 8. klasse

3. klasse skoleår 13/14

Fagårsplan 10/11 Fag: Historie Klasse: 8.b Lærer: Jytte Pedersen Fagområde/ emne

Undervisningsbeskrivelse

SKIFTENDE TRUSLER OG. Indledning. Hvad er temaet i denne artikel? Hvad er et trusselsbillede? Hvad kendetegner terror?

Årsplan for historie i 9. klasse

Transkript:

Historiefaget.dk: Den Russiske Revolution Den Russiske Revolution Rusland oplevede tre revolutionære omvæltninger i perioden 1905-1917. Oktoberrevolutionen førte til oprettelsen af Sovjetunionen, som blev en af de to supermagter under den kolde krig. Det kommunistiske samfundseksperiment kollapsede i 1991. I dag er Rusland formelt et demokrati, men styres autoritært af en lille elite med V. Putin i spidsen. Det gamle Rusland Russisk historie er præget af to tendenser. En der ønsker at modernisere og vestliggøre landet, og en der er traditionel, nationalistisk og anti-vestlig. Zar Peter den Store (1672-1725) forsøgte forgæves at trække Rusland mod vest. Landet var længe domineret af en klasse af storgodsejere, der "ejede" de livegne bønder og det meste af jorden. Rusland overlevede Napoleons angreb i 1812 og regnedes i det 19. århundrede for en af Europas stormagter, men den manglende modernitet viste sig gang på gang. Revolutionen i 1905 Efter nederlaget i 1905 til Japan udbrød der revolution. Arbejdere og bønder dannede en alliance mod zaren og regimet. Revolutionen blev forsøgt kvalt i blod, men forgæves. Nu oprettedes en folkevalgt, rådgivende Duma. Første verdenskrig Verdenskrigen var en katastrofe for Rusland. Hæren blev dårligt ledet og udrustet. Der opstod hurtigt store forsyningsproblemer. Krigstrætheden bredte sig. Februarrevolutionen 1917 Krigens gang, mytterier og fødevaremangel førte til uro. Zaren måtte ufrivilligt abdicere. Nu kæmpede to grupper om magten. Den borgerligt dominerede Duma og den kommunistiske Petrogradsovjet. Magtkampen blev vundet af den borgerlige fløj, som dannede en provisorisk regering under ledelse af Kerenskij. Man forsøgte at indføre markedsøkonomi og demokrati efter vestligt forbillede. Reformerne slog fejl, og krigslykken var stadig ikke med Rusland. Nye militære nederlag betød opløsning på fronten og opløsning i hele samfundet. Oktoberrevolutionen 1917 Russerne ønskede brød, jord og fred. Da den provisoriske regering ikke kunne levere nogen af delene steg kommunisternes magt og tilslutning. Disse gennemtvang derfor i oktober en voldelig revolution under ledelse af V. Lenin. Bønderne fik nu råderetten over jorden, en fred blev indgået med Tyskland i Brest-Litovsk i februar 1918, og der blev indført krigskommunisme. Den efterfølgende borgerkrig blev vundet af kommunisterne. Kommunisterne havde magten i perioden 1917-1991. Stalin, som med hård diktatorisk hånd var Sovjetunionens leder i perioden 1924-1953. Her gengivet som samfundets [...] Brian Tranholm, History Watch. Vidste du, at.. Oktoberrevolutionen faktisk fandt sted i november måned 1917, da man i Rusland benytter den russisk ortodokse kalender og ikke den gregorianske som os i Vesten? Den russiske Revolution - forelæsning af Erik Kulavig, Syddansk Universitet. www.dr.dk Anbefal et linkugyldigt link Fakta Ca. 1530-1917: Zardømme. 1905: Revolution. Februar 1917: Februarrevolutionen - borgerlig revolution. Oktober 1917: Oktoberrevolutionen - kommunistisk revolution. Side 1 af 5

Af Jens Pietras Opdateret 20. november 2013 Ordforklaring Rusland - 1924-1953: Stalinisme. 1985-1991: Gorbatjov. 1991: Sovjetunionen og det kommunistiske system bryder sammen. Det tidligere kejserdømme (zardømme) Rusland hed fra 1922 til 1991 Sovjetunionen. Foruden republikken Rusland, der havde grænser som det nuværende Rusland, bestod Sovjetunionen af 14 andre republikker, som i dag alle er selvstændige stater, fx Ukraine, Letland m.fl. revolutionære - Revolutionær betyder, at man medvirker til eller opfordrer til at gennemføre voldsomme forandringer. Sovjetunionen - Sovjetunionen (USSR) var en kæmpestor socialistisk stat, som eksisterede fra 1922 til 1991. Det var en sammenslutning af socialistiske lande, hvor Rusland var det største. Unionen blev officielt opløst i 1991. Det bestod blandt andet af det, der i dag er Rusland, Hviderusland, Ukraine, Moldova, Estland, Letland og Litauen. supermagter - Ordet supermagt antyder, at en stat er stærkere end en almindelig stormagt. Fx blev ordet brugt om Det Britiske Imperium og USA efter Sovjetunionens fald. Under den kolde krig havde kun USA og Sovjetunionen atomvåben og raketter, som kunne true modpartens territorium. De havde konflikter i hele verden og ønskede at indrette alle stater efter deres Side 2 af 5

eget politiske og økonomiske system. Derfor var de som de eneste supermagter under den kolde krig den kolde krig - Den kolde krig er betegnelsen for det anspændte forhold mellem landene i NATO og Warszawapagten (særligt USA og Sovjetunionen) i perioden fra 2. verdenskrig til Sovjetunionens opløsning i 1991. Den kolde krig sluttede med Berlinmurens fald 9. november 1989 og Sovjetunionens sammenbrud i 1991. kommunistiske - En politisk ideologi, der har som mål at opbygge en samfundsform med fælleseje og statslig overtagelse af produktionsmidlerne, samt at den enkelte yder efter evne og modtager efter behov. demokrati - Demokrati betyder folkestyre. Demokratiet opstod i de græske bystater i antikken, bl.a. i Athen. elite - En gruppe personer, der har de højeste positioner i samfundet. Det kan fx være i politik, i kultur, i sport eller økonomisk. nationalistisk - Som har at gøre med nationalfølelse, dvs. forestillingen om, at ens egen nation er bedre end andre. Zar - Titlen på de russiske kejsere. Ordet betyder kejser. Det kommer oprindeligt af navnet på den romerske statsmand og hærfører Caesar. Alle romerske kejsere kaldte sig Caesar. Peter den Store - Russisk zar (1672-1725). Han blev kronet til zar af Rusland i 1682, kun ti år gammel. I 1689 tog han enemagten. Han var meget opsat på at gøre Rusland til en europæisk stormagt og inviterede de bedste ingeniører, skibsbyggere, arkitekter og håndværkere til Rusland. Ligeledes sendte han hundreder af unge russere til Europa for at lære. Peters største ambition var at skaffe Rusland adgang til Østersøen. I 1703 grundlagde Peter Sankt Petersborg som Ruslands hovedstad. Peter den Store døde den 8. februar 1725 og blev begravet i Peter og Paul domkirken i Sankt Petersborg. længe - En bygning som en del af fx en gård. Ofte er længerne bygget sammen til fx en trelænget gård, der har form som en hestesko. århundrede - Et århundrede er 100 år. Det 20. århundrede var fra år 1900-2000. revolution - En helt afgørende og fundamental ændring af fx et lands styreform. alliance - En alliance er to eller flere parter, der står sammen om en sag. Duma - Dumaen er navnet på et af de to kamre i det russiske parlament. Dumaen blev oprettet i 1905. abdicere - Betyder at træde tilbage. Side 3 af 5

provisorisk - Som kun skal gælde i en begrænset periode, fordi det lige nu er nødvendigt eller passende. regering - En regering er en stats øverste politiske ledelse med flere ministre, dvs. medlemmer med ansvar for et særligt område, fx kirkeministeren. markedsøkonomi - En økonomisk struktur, hvor markedet bestemmer prisen på varer, arbejdskraft og andet. Prisen afhænger af forholdet mellem udbud og efterspørgsel. Reformerne - En reform er en forandring af en samfundssituation, der skal føre til forbedringer. V. Lenin - V. Lenin (1870-1924) Russisk kommunistisk politiker og ideolog. Lenin var leder af Sovjetunionen i perioden 1917-1924. Lenin har givet navn til den kommunistiske retning Leninisme. Brest-Litovsk - Freden ved Brest-Litovsk var den fredsaftale, som blev indgået den 3. marts 1918 i byen Brest mellem den nydannede sovjetiske kommunistiske republik under ledelse af Lenin og centralmagterne under ledelse af det tyske kejserrige. Med freden afsluttedes Ruslands deltagelse i 1. verdenskrig. borgerkrig - En krig inden for grænserne af en enkelt nationalstat. Borgerkrigen har sædvanligvis til formål at opnå regeringsmagten i landet eller danne en ny selvstændig stat inden for landets grænser. Borgerkrige kan næres af etniske, politiske eller religiøse forhold og er den hyppigst forekommende form for krig. Sidst vi havde borgerkrig i Danmark var under Grevens Fejde i perioden 1534-1536. Stalin - Side 4 af 5

Josef V. Stalin hed oprindeligt ikke Stalin, der på russisk betyder jernmanden, men Josef Dzjugasjvili. Han fik navnet Stalin af Lenin. Josef Stalin styrede Sovjetunionen med jernhånd fra 1922 og frem til hans død i 1953. Zardømme - Zardømme er en russisk styreform, hvor zaren (kommer oprindeligt af Caesar, som betyder kejser) er landets overhoved og bestemmer det meste. Efter zaren kommer en lille adel og godsejerklasse, som har meget magt. Bønder og arbejdere har ikke nogen magt i et zardømme. Gorbatjov - Mikhail Sergejevitj Gorbatjov (1931-) var leder af det kommunistiske parti og af regeringen i Sovjetunionen fra 1985 til 1991. Han forsøgte at reformere kommunismen, dog uden held. Han indgik flere aftaler om nedrustning (afskaffelse af våben) med den amerikanske præsident Reagan. Eksemplarfremstilling Eksemplarfremstilling af papirkopier/prints fra denne webportal til undervisningsbrug på uddannelsesinstitutioner og intern brug er tilladt efter aftale med Copydan Tekst & Node. Eksemplarfremstillingen skal ske inden for aftalens begrænsninger Side 5 af 5