Tilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Sigerslevøster Privatskoleskole: 1. Skolens navn og skolekode Skolekode: 231005 Skolens navn: Sigerslevøster Privatskole 1.1 Navn på den eller de tilsynsførende Bente Bøttger 2. Angivelse af datoer for tilsynsbesøg samt i hvilke klasser og fag, tilsynet har overværet undervisningen, på de enkelte datoer. Efter lov om friskoler og private grundskoler 9 d, skal den tilsynsførende overvære undervisningen i et omfang afstemt efter skolens størrelse, svarende til mindst én hel skoledag, overvære undervisningen inden for hvert af de fagområder, som folkeskolens fagkreds naturligt kan opdeles i, drøfte indholdet af skolens undervisningsplaner med skolens leder og lærere og vurdere det anvendte undervisningsmateriales faglige og pædagogiske kvalitet. Dato Klasse Fag Fagområde Tilsynsførende 06-09-2017 1a Engelsk Humanistiske fag Bente Bøttger 06-09-2017 4b Natur teknik Naturfag Bente Bøttger 06-09-2017 7b Matematik Naturfag Bente Bøttger 06-09-2017 2a Dansk Humanistiske fag Bente Bøttger 02-11-2017 7a 7b Lego Legue Naturfag Bente Bøttger 11-01-2018 7b Madkundskab Praktiske/musiske fag Bente Bøttger 11-01-2018 3a Engelsk Humanistiske fag Bente Bøttger 23-02-2018 9a Engelsk Humanistiske fag Bente Bøttger 23-02-2018 8a Fysik kemi Naturfag Bente Bøttger 23-02-2018 0a Engelsk Humanistiske fag Bente Bøttger 23-02-2018 5a Fransk Humanistiske fag Bente Bøttger 23-02-2018 5a Tysk Humanistiske fag Bente Bøttger 23-02-2018 9a Dansk Humanistiske fag Bente Bøttger
2.1 Beskrivelse af tilsynsbesøg 3 Foregår undervisningen udelukkende på dansk i alle fag, sprogfag undtaget? Efter lov om friskoler og private grundskoler m.v. 2, stk. 3 er undervisningssproget i en fri grundskole dansk, dog er undervisningssproget i de tyske mindretalsskoler tysk. 6 a Skolens lærere skal beherske dansk i skrift og tale, dette gælder dog ikke lærerne ved de tyske mindretalsskoler eller ved skoler, der har fået godkendt et andet undervisningssprog end dansk. Uddybning 4 Står undervisningen inden for det humanistiske fagområde mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen? Efter lov om friskoler og private grundskoler 9 d, skal den tilsynsførende, overvære undervisningen i et omfang afstemt efter skolens størrelse, svarende til mindst én hel skoledag, overvære undervisningen inden for hvert af de fagområder, som folkeskolens fagkreds naturligt kan opdeles i, drøfte indholdet af skolens undervisningsplaner med skolens leder og lærere og vurdere det anvendte undervisningsmateriales faglige og pædagogiske kvalitet. 4.1 Uddybning 5 Står undervisningen inden for det naturfaglige fagområde mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen? Efter lov om friskoler og private grundskoler 9 d, skal den tilsynsførende, overvære undervisningen i et omfang afstemt efter skolens størrelse, svarende til mindst én hel skoledag, overvære undervisningen inden for hvert af de fagområder, som folkeskolens fagkreds naturligt kan opdeles i, drøfte indholdet af skolens undervisningsplaner med skolens leder og lærere og vurdere det anvendte undervisningsmateriales faglige og pædagogiske kvalitet.
Uddybning 6 Står undervisningen inden for det praktisk-musiske fagområde mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen? Efter lov om friskoler og private grundskoler 9 d, skal den tilsynsførende, overvære undervisningen i et omfang afstemt efter skolens størrelse, svarende til mindst én hel skoledag, overvære undervisningen inden for hvert af de fagområder, som folkeskolens fagkreds naturligt kan opdeles i, drøfte indholdet af skolens undervisningsplaner med skolens leder og lærere og vurdere det anvendte undervisningsmateriales faglige og pædagogiske kvalitet. 6.2 Uddybning 7.1 Står elevernes standpunkt i dansk mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen? 7.2 Mulighed for uddybning af elevernes standpunkt i dansk 7.3 Står elevernes standpunkt i matematik mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen? 7.4 Mulighed for uddybning af elevernes standpunkt i matematik 7.5 Står elevernes standpunkt i engelsk mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen?
7.6 Mulighed for uddybning af elevernes standpunkt i engelsk 7.7 Fører skolen til prøve i historie? 7.9.1 Mulighed for uddybning af elevernes standpunkt i historie 8 Står skolens samlede undervisningstilbud ud fra en helhedsvurdering mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen 8.1 Uddybning 9 Forbereder skolen efter sit formål og i hele sit virke eleverne til at leve i et samfund som det danske med frihed og folkestyre? Uddybning 9.1 Udvikler og styrker skolen elevernes demokratiske dannelse? Uddybning
9.2 Udvikler og styrker skolen elevernes kendskab til og respekt for grundlæggende frihedsog menneskerettigheder? Uddybning 9.3 Er der kønsligestilling på skolen? Uddybning 10 Har skolens elever dannet elevråd eller varetager eleverne på anden demokratisk måde deres fælles interesser vedrørende skolen? 10.1 Uddybning 12. Donationer Har skolen i det foregående kalenderår modtaget en eller flere donationer som tilsammen overstiger 20.000 kr. eksklusiv moms fra samme donator? Nej 12.1 Oplys navn og adresse og beløb i kr. eksklusiv moms i forbindelse med donatorer, der har givet en eller flere donationer, der tilsammen overstiger 20.000 kr. eksklusiv moms. Donationerne kan være givet som kontantbeløb, varer, tjenesteydelser mv.
Navn Adresse Beløb i kroner 12.2 Angiv størrelsen af hver enkelt anonym donation på mere end 20.000 kr. eksklusiv moms. Beløb i kroner 12.3 Angiv den samlede størrelse af alle donationer i kr. eksklusiv moms. 13. Tilsynets sammenfatning I det forløbne år har jeg har besøgt 10 af skolens 12 klasser i ialt 17 lektioner. I forbindelse med hver lektion har jeg før og/eller efterfølgende talt med læreren om undervisningen og i de fleste tilfælde også med eleverne. Herudover har jeg regelmæssigt besøgt skolens hjemmeside, orienteret mig om elevernes resultater ved folkeskolens afgangsprøver og i de fleste frikvarterer talt med lærere om skolens generelle virke. I nogle frikvarterer har jeg iagttaget lærernes tilsyn, elevernes leg og kontakten mellem lærere og elever. De fleste af mine besøg er afsluttet med et møde med skolens ledere. Efter hvert besøg har skolens leder fået tilsendt en beskrivelse af mine iagttagelser under det pågældende besøg. Beskrivelserne har også været tilgængelige for de berørte ansatte og for skolens bestyrelse. Iagttagelser og vurderinger af undervisningen I de 15 undervisningssituationer (elevrådsmødet var ikke en undervisningssituation) så jeg næsten udelukkende engagerede lærere, som gennemførte en planlagt og for næsten alles vedkommende velstruktureret undervisning. Eleverne var lydhøre og langt de fleste også engageret i undervisningen. Lektierne var med få undtagelser lavet til alle lektionerne. På grund af skolens størrelse og lærerkollegiets sammensætning er det ikke muligt at lade lærerne udelukkende undervise i deres linjefag, men til trods herfor viste det store flertal af lærerne et fagligt overblik og et smittende engagement med en tilsvarende ambition. Lærerne påtog sig alle lederskab i undervisningen. Der var indført faste og genkendelige rutiner i klasserne. Det
gav de fleste steder ro til de varierede undervisningsformer. Tonen i klasserne var venlig og imødekommende. Eleverne virkede trygge og åbne, og de deltog gerne i samtaler og debatter. De blev opfordret alt efter alder til selvstændig stillingtagen. Under mine besøg så jeg både holddeling, klasseundervisning, individuelt arbejde, par-arbejde, gruppearbejde, projektarbejde, praktiske øvelser og kreative udfoldelser. Undervisningsdifferentiering blev praktiseret i de fleste klasser, ligesom der især blandt de ældste elever var stor indbyrdes forståelse af, at ikke alle havde lige nemt ved skolearbejdet. De bøger, opgavehæfter, dataprogrammer og andre undervisningsmaterialer, som blev anvendt, var relevante og af nyere dato. Ud over indkøbte undervisningsmaterialer, anvendte lærerne også i høj grad selvfremstillede materialer tilpasset netop denne klasse. I langt de fleste klasser indgik elevernes medbragte laptops naturligt i undervisningen, og det var tydeligt, at IT blev anvendt så ofte, at eleverne ubesværet arbejdede med dette medie. De udleverede årsplaner var for langt de flestes vedkommende af god kvalitet. Sammenhængen fra årsplan til skolens undervisningsplaner var tydelig i alle de lektioner, jeg overværede. Undervisningssproget var dansk, bortset fra sprogundervisningen, og alle skolens ansatte taler og skriver dansk. Inklusion Skolen modtager tilskud til inklusion og har udarbejdet et velstruktureret og omfattende sikkerhedsnet under de elever, som har behov for en særlig indsats i kortere eller længere tid. Det forebyggende arbejde, forudseenhed, samarbejde med forældre, psykolog, sociale myndigheder, SSP, politiet
og andre relevante parter er en fast del af skolens hverdag. Det eneste, de pågældende børn ikke møder, er ligegyldighed. På den måde lykkes det skolen at rumme en del elever, som i andre sammenhænge er kommet til kort. Evaluering Ved Folkeskolens Afgangsprøve i 2016 opnåede skolens elever et gennemsnit lidt over lands-gennemsnittet. Jeg har undersøgt forholdet mellem standpunktskarakterer og prøvekarakterer, og standpunktskaraktererne ligger godt én karakter i gennemsnit over prøvekaraktererne. I 2015 var differencen omkring en halv karakter. Der afholdes 2 årlige skole-hjem-samtaler, i indskolingen med deltagelse af en repræsentant for sfo-personalet. Herudover er der et løbende samarbejde ved forældremøder og via Forældreintra. Den enkelte lærer evaluerer løbende sin egen undervisning, og ved de årlige mus-samtaler evaluerer lærer og ledelse sammen den enkelte lærers virke. Se i øvrigt skolens hjemmeside, hvor der er en grundig gennemgang af skolens evalueringer. Skolens profil På skolens hjemmeside kan man læse: Sigerslevøster Privatskoles formål er at bidrage til, at hver enkelt elev får det maksimale udbytte af sine evner. Det er skolens mål at medvirke til, at eleverne får en viden og nogle færdigheder, der er værdifulde i et moderne, demokratisk samfund. De skal således have en baggrund for at forholde sig nysgerrigt, undersøgende, reflekterende og kritisk til deres omverden. Det er desuden målet, at eleverne forlader skolen med gode samarbejdsevner og en fortsat lyst til at lære. Undervisningen har til enhver tid også en etisk og social dimension. Sigerslevøster Privatskole bygger hele sin virke på følgende værdier: Glæde
Høj faglighed i trygt læringsmiljø Selvværd, selvtillid og tillid Respekt og ansvarlighed for sig selv og andre Læringsparathed nu og i fremtiden Almen dannelse Det har ved mine besøg på skolen været tydeligt, at både formål og værdier er et aktive styringsredskaber for alle skolens involverede parter elever, ansatte, ledelse, bestyrelse og forældrekreds. Samtaler med skolens ledelse Umiddelbart efter besøgene har vi talt om undervisningen i de klasser, jeg har besøgt. I de fleste tilfælde har både skoleleder og viceleder deltaget i mødet. Herefter er jeg løbende blevet informeret om de succeser og udfordringer, skolen oplever udskiftning i medarbejderstaben, et nedbragt sygefravær, udvikling af årsplaner, ændret struktur i indskolingen etc. Derudover er jeg blevet orienteret om store og små begivenheder på skolen, relevante for mit tilsyn. Samtale med Elevrådet Skolens elevråd består af elevrepræsentanter for 6. 9. klasse. Alle repræsentanter var mødt og spændte på, hvad jeg mon ville tale med dem om. Lige så spændt var jeg på, hvad de havde at fortælle. Efter en kort præsentationsrunde aftalte vi vilkårene for denne samtale og en dagsorden. Allerede her viste eleverne et demokratisk overskud, som imponerede mig. De ældste elever var i begyndelsen toneangivende, men efterhånden deltog ALLE repræsentanterne ivrigt i samtalen, som varede godt 10 minutter ud over den afsatte tid på 45 minutter. Vi talte om emner som: muligheder for indflydelse i undervisningen og i skolens samlede virke, om elevrådets egen opfattelse af rådets indflydelse, om elevernes engagement og lyst til at deltage i demokratiske processer og om elevrådets aktuelle vurdering af skolen som et sted, hvor man lærer om demokrati. Eleverne mener, at den vigtigste demokrati-oplæring sker i klassen, især de første skoleår er vigtige, for det er her, man lærer at gå i skole og at tilegne sig viden og bevidsthed om social adfærd.
Derudover er nem adgang til klasselærerne og ledelsen af stor betydning. Det er et enigt elevråd, som slår fast, at på vores skole lærer vi meget om demokrati, og vi er tit bedre til at klare modsætninger, end de er i Folketinget og Nymann lytter altid til, hvad vi siger, og hvis det er fornuftigt, så går det igennem. Frihed og Folkestyre En fri grundskole skal ifølge friskolelovens 1, stk. 2, efter skolernes formål og i hele deres virke forberede eleverne til at leve i et samfund som det danske med frihed og folkestyre samt udvikle og styrke elevernes demokratiske dannelse og deres kendskab til og respekt for grundlæggende friheds- og menneskerettigheder, herunder ligestilling mellem kønnene. Hvad indeholder frihed og folkestyre-kravet? Loven indebærer, at de frie grundskoler er forpligtet til at undervise eleverne i principperne for det danske folkestyre og bibringe eleverne en demokratisk forståelse. Gennem den demokratiske dannelse skal eleverne opnå forståelse for deres egne og andres demokratiske muligheder for individuelt og i fællesskabet at bidrage til udvikling og forandring i for eksempel skolen og i samfundet. En fri grundskole kan, i modsætning til folkeskolen, bygge undervisningen og skolens virke på bestemte religiøse eller andre livsanskuelser eller politiske opfattelser, og på denne måde søge at påvirke eleverne i retning af den enkelte skoles eget holdningsmæssige grundlag. Dette må dog ikke ske på en måde som ødelægger eller skader elevernes demokratiske dannelse. Skolens lovlige holdningspåvirkning af eleverne skal dermed ske på en måde, som bidrager til udviklingen af elevernes demokratiske dannelse. Gennem mine samtaler med både elever, ansatte og skolens leder er det klart, at skolen opdrager eleverne til medleven i et samfund bygget på frihed og folkestyre. Dette kommer til udtryk i elevrådets arbejde, i samtaler mellem lærere og elever, i ledelsens samarbejdsformer, men især i den daglige undervisning. Konklusion Med baggrund i ovenstående er det min opfattelse, at Sigerslevøster Privatskoles undervisning såvel fagligt som pædagogisk står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, og at skolen opfylder de krav, der i øvrigt stilles fra myndighedsside til en fri skole.