Dato for gyldighed 13-10-2015

Tillæg til Miljøgodkendelse af husdyrbruget Lendumvej 6 9900 Frederikshavn * 11 Lovbekg. nr. 868 af 3. juli 2015 om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug Dato for gyldighed 13-10-2015

INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse... 0 Datablad... 2 1 Resumé og samlet vurdering... 3 1.1 Ikke teknisk resumé... 3 1.2 Offentlighed... 3 2 Generelle forhold... 5 2.1 Forudsætninger for miljøgodkendelsen... 5 2.2 Tidligere afgørelser efter husdyrloven... 5 2.3 Meddelelsespligt anlæg, arealer, ejerforhold... 5 2.4 Gyldighed, kontinuitet og ophør... 5 2.5 Retsbeskyttelse... 6 2.6 Revurdering af miljøgodkendelsen... 6 3 Beliggenhed og planmæssige forhold... 7 3.1 Lokalisering i forhold til beboelser, bygge- og fredningslinier mv... 7 3.2 Placering i landskabet... 8 4 Husdyrhold, staldanlæg og drift... 9 4.1 Husdyrhold, staldindretning og ventilation... 9 4.2 Fodring... 11 4.3 Ensilage... 11 4.4 Energi- og vandforbrug... 11 4.5 Spildevand herunder regnvand... 11 4.6 Affald, døde dyr, olie, pesticider og øvrige kemikalier... 11 4.7 Driftsforstyrrelser eller uheld... 11 5 Gødningsproduktion og -håndtering... 12 5.1 Gødningstyper og mængder... 12 5.2 Opbevaring og udbringning af husdyrgødning... 12 6 Forurening og gener fra husdyrbruget... 13 6.1 Ammoniak og natur nær anlægget... 13 6.2 Lugt... 16 6.3 Fluer og skadedyr... 18

6.4 Transport... 18 6.5 Støj, støv og lys... 18 7 Påvirkning fra arealerne... 19 8 Bedste tilgængelige teknik (BAT)... 20 8.1 Management og egenkontrol... 21 8.2 Samlet vurdering vedrørende BAT på bedriften... 21 9 Alternative løsninger og 0-alternativet... 22 10 Bilag... 23 1

DATABLAD Titel: Tillæg til 11 Miljøgodkendelse Dato for godkendelse: 13. oktober 2015 J.nr. 15/19010 Skema ID 79048 (tillæg) samt 77605 (samlet fra 2007 til ansøgt) Virksomhedens navn: NF Furs A/S - Lendumvej 6 CVR-nr: 29631476 CHR-nr: 106149 Ejendomsnummer: 8130119153 Matr. nr: Adresse: Ansøger: Konsulent: Kommunens sagsbehandler: Tilsynsmyndighed: 15c m.fl. Åsted By, Åsted Lendumvej 6, 9900 Frederikshavn NF Furs A/S v/niels Frode Lønstrupvej 124 9480 Løkken nffurs@gmail.com Hanne Bang Gråkjær Miljøcenter Lundvej 24 8700 Horsens hab@graakjaer.dk Tinne Stougaard Frederikshavn Kommune Rådhus Allé 100 9900 Frederikshavn tlf. +45 9845 5000 tf@frederikshavn.dk www.frederikshavn.dk 2

1 RESUMÉ OG SAMLET VURDERING 1.1 IKKE TEKNISK RESUMÉ NF Furs A/S v/niels Frode, Lønstrupvej 124,9480 Løkken har ansøgt om et tillæg til sin miljøgodkendelse for ejendommen Lendumvej 6, 9900 Frederikshavn. Der er søgt om nedenstående projekt: Udvidelse af minkproduktionen fra 5000 årstæver til 5925 årstæver årligt, svarende til en udvidelse fra 172,41 DE til 204,31 DE 1. Udvidelsen gennemføres inden for eksisterende bygningsmæssige rammer. Al husdyrgødning fra produktionen afsættes til biogasanlæg. Ansøgningen om miljøgodkendelse er indsendt til Frederikshavn Kommune gennem Miljøstyrelsens elektroniske ansøgningssystem første gang den 18. juni 2015 (skema 79048). Kommunen har vurderet, at den ansøgte udvidelse af produktionen på Lendumvej 6 vil kunne ske i overensstemmelse med Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug 2 samt habitatdirektivet når virksomheden drives på de vilkår som fremgår af nærværende Miljøgodkendelse. Det vurderes at husdyrbruget kan drives på stedet uden at påvirke omgivelserne på en måde, som er uforenelig med hensynet til omgivelserne. Det vurderes endvidere, at der er truffet de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forureningen ved anvendelse af den bedst tilgængelige teknik. Tillægget til miljøgodkendelsen er baseret på oplysningerne i ansøgningen samt efterfølgende beregninger og betinget af følgende centrale vilkår, der erstatter de tilsvarende vilkår i miljøgodkendelsen af 5. december 2013. Øvrige vilkår i miljøgodkendelsen af 5. december 2013 er fortsat gældende. DEN MAKSIMALE HUSDYRPRODUKTION (VILKÅR 2) RENDEBREDDE (VILKÅR 3) TØMNING AF RENDER (VILKÅR 4) HALMTILFØRSEL (VILKÅR 5) ANTAL MINK I EJENDOMMENS NORDVESTLIGSTE HAL (VILKÅR 1) 1.2 OFFENTLIGHED Naboer og parter i sagen blev orienteret om ansøgningen den 14. september 2015 med en frist på 3 uger til at indsende bemærkninger. Der indkom bemærkninger fra én naboejendom. Bemærkningerne var, at der ingen indsigelser var mod ændring af husdyrproduktionen på Lendumvej 6, når miljøkrav overholdes, og der ikke bliver gener for omgivelserne, særligt henvises der til, at der løbende huskes at blive sprøjtet mod utøj og fluer, fjernelse af gødning m.v. 1 De angivne DE er opgivet i henhold til bekendtgørelse nr. 594 af 04-05-2015 om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v., med senere ændringer. 2 Lovbekg. nr. 868 af 03-07-2015 om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, med senere ændringer. 3

Den ansøgte produktion overholder husdyrgodkendelseslovens krav, og det forventes, at ejendommen lever op til godt landmandsskab i den daglige drift. Dette vil blive kontrolleret i forbindelse med kommunens ordinære tilsyn på ejendommen. Bemærkningerne giver således ikke anledning til ændringer af kommunens vurdering eller fastlæggelse af yderligere vilkår. Udkast til miljøgodkendelse eller orientering herom blev den 14. september 2015 endvidere udsendt til høring hos andre berørte, skønnede parter i sagen samt ansøger selv. Andre berørte er fastlagt som ejendomme der ligger indenfor den beregnede, ukorrigerede geneafstand til byzone (svarende til ejendomme indenfor en afstand af ca. 450 m fra den aktuelle ejendom). Der var frist til afgivelse af bemærkninger frem til den 12. oktober 2015. Der indkom enkelte bemærkninger fra ansøger til det udsendte udkast til miljøgodkendelse. Således blev bemærket, at der manglede at blive indført en værdi for ammoniakdeposition i afsnit 6.1. Dette er rettet. Endvidere blev anført, at der i tabel 4 burde være angivet ukorrigeret geneafstand også i rækken for Enkelt bolig. Dette er dog ikke rettet, da definitionen af Enkelt bolig og afstandskravet hertil i Pelsdyrbekendtgørelsen ikke er enslydende med definitionen for Enkeltboliger i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen. Derfor er disse angivet i to særskilte rækker i tabel 4. 4

2 GENERELLE FORHOLD 2.1 FORUDSÆTNINGER FOR MILJØGODKENDELSEN Godkendelsen omfatter landbrugsmæssige aktiviteter på ejendommen Lendumvej 6, 9900 Frederikshavn. Ejendommen skal fremover indrettes og drives i overensstemmelse med de oplysninger, der ligger til grund for Miljøgodkendelsen af 05-12-2013 samt nærværende tillæg til miljøgodkendelse, og i overensstemmelse med vilkår, der fremgår af disse miljøgodkendelser. Ejendommen skal til enhver tid leve op til gældende regler i love og bekendtgørelser også selvom disse regler eventuelt måtte være skærpede i forhold til denne godkendelse. Der skal til enhver tid forefindes et eksemplar af denne miljøgodkendelse på ejendommen. Den ansvarlige for driften og de øvrige ansatte skal være bekendt med godkendelsens vilkår. På tilsynsmyndighedens forlangende skal virksomheden dokumentere overholdelse af denne godkendelses vilkår, ved at kunne fremlægge tilstrækkelig dokumentation f.eks. markplan, gødningsplan og kortbilag. 2.2 TIDLIGERE AFGØRELSER EFTER HUSDYRLOVEN Der er tidligere meddelt følgende afgørelser efter husdyrloven til husdyrbruget: - Miljøgodkendelse af 5. december 2013 Ovenstående Miljøgodkendelse er fortsat gældende og suppleres med nærværende tillæg til miljøgodkendelse. I nærværende tillæg fremgår det i de enkelte afsnit, om der er vilkår i miljøgodkendelsen, der bortfalder og erstattes af vilkår i nærværende tillæg. I forbindelse med nærværende miljøgodkendelse er der i forhold til en række miljøpåvirkninger (herunder ammoniakdeposition og grundvand) foretaget en samlet vurdering af samtlige ændringer og udvidelser siden 1. januar 2007. Dette er i overensstemmelse med husdyrgodkendelsesloven. 2.3 MEDDELELSESPLIGT ANLÆG, AREALER, EJERFOR- HOLD Husdyrbruget må ikke udvides eller ændres bygningsmæssigt eller driftsmæssigt, før udvidelsen eller ændringen er godkendt af kommunen, jf. Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug. Udskiftning af arealer der er omfattet af denne godkendelse skal anmeldes til kommunen. Dette skal ske senest d. 1. august forud for det kommende dyrkningsår. 2.4 GYLDIGHED, KONTINUITET OG OPHØR Godkendelsen skal udnyttes senest 2 år efter meddelelsen af denne afgørelse. Godkendelsen anses for udnyttet ved iværksættelse af bygge- og anlægsarbejder. Det er en forudsætning for overholdelse af fristen, at den udnyttelse, der er påbegyndt inden fristens udløb, fortsættes og færdiggøres i et rimeligt tempo og som udgangspunkt er afsluttet inden for et år efter fristens udløb. Et påbegyndt byggeri kan således ikke afbrydes i en længere periode og derefter genoptages. Hvis godkendelsen ikke har været helt eller delvist udnyttet i 3 på hinanden følgende år, bortfalder den del af godkendelsen, der ikke har været udnyttet i de seneste 3 år. Ved ophør af driften skal stalde og gyllerender rengøres. Gyllebeholdere, som ikke fortsat skal anvendes, skal tømmes og rengøres. 5

2.5 RETSBESKYTTELSE Med dette tillæg til miljøgodkendelse følger 8 års retsbeskyttelse. Kommunen kan dog i særlige tilfælde meddele forbud eller påbud før der er forløbet 8 år, jf. 40, stk. 2 i Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug. Retsbeskyttelsen gælder for de ændringer, som fastlægges i tillægget. Miljøgodkendelsen af 05-12- 2013 bibeholder den retsbeskyttelsesperiode, som den fik ved afgørelsen i 2013. 2.6 REVURDERING AF MILJØGODKENDELSEN Virksomhedens miljøgodkendelse skal regelmæssigt og mindst hvert 10. år, tages op til revurdering, jf. 40 i Bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse mv. af husdyrbrug. Den første revurdering skal dog foretages, når der er forløbet 8 år fra denne godkendelse. 6

3 BELIGGENHED OG PLANMÆSSIGE FORHOLD 3.1 LOKALISERING I FORHOLD TIL BEBOELSER, BYGGE- OG FREDNINGSLINIER MV. Nærværende afsnit erstatter afsnit 3.1 i miljøgodkendelsen af 5. december 2013. Husdyrbruget er placeret i landzone, med ca. 120 meter til nærmeste beboelse, der ligger sydøst for minkfarmen. Der er ca. 725 meter til nærmeste byzone, Ravnshøj. Ejendommens placering i forhold til nærmeste nabo m.m. fremgår af Figur 1. FIGUR 1 PLACERING AF HUSDYRBRUGET I henhold til pelsdyrbekendtgørelsens 3, stk. 4, pkt. 5 skal pelsdyrhaller overholde en afstand på mindst 5 m til naboskel, når der sker ændringer, der medfører forøgede gener for omgivelserne. Den nordvestligste minkhal ligger tættere på skel end 5 m. I miljøgodkendelsen fra 5. december 2013 er der sat vilkår om, at der i denne hal ikke må indsættes flere dyr, end der var mulighed for inden godkendelsen, eller i øvrigt foretages andre ændringer, som kan medføre forøgede gener for omgivelserne. Dette vilkår fastholdes, og nærværende tillæg indeholder ingen udvidelse af dyreholdet i denne hal. 7

FIGUR 2 PLACERING AF MINKHAL, SOM IKKE OVERHOLDER 5 M TIL NABOSKEL Kommunen har vurderet at alle øvrige afstandskrav til byzone, sommerhusområde, vandforsyning, vej og naboskel mv. i henhold til 6 og 8 i Lov om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug samt 2 og 3 i pelsdyrbekendtgørelsen, er overholdt. Kommunen har desuden vurderet at det projekterede anlæg ligger udenfor fredninger, strand- klit-, sø- å- og fortidsmindebeskyttelseslinier. Der stilles følgende vilkår. 1. I den nordligste af de minkhaller, som er orienteret i øst-vestlig retning, jf. figur 2, må der ikke indsættes flere dyr, end der er mulighed for i dag eller i øvrigt foretages ændringer, som kan medføre forøgede gener for omgivelserne. 3.2 PLACERING I LANDSKABET Der er ingen ændringer i dette afsnit i forhold til miljøgodkendelsen af 5. december 2013. 8

4 HUSDYRHOLD, STALDANLÆG OG DRIFT 4.1 HUSDYRHOLD, STALDINDRETNING OG VENTILATION Nærværende afsnit erstatter afsnit 4.1 i miljøgodkendelsen af 5. december 2013. I ansøgningen er der søgt om en ændring af husdyrbruget til en almindelig årsfarm med 5925 årstæver. Dette er behandlet som primær ansøgning og dyreholdet og staldsystemer fremgår af Der er vedlagt en situationsplan i bilag 1. I ansøgningen er der dog også ansøgt om, at der i miljøgodkendelsen gives mulighed for, at ejendommen i stedet alene anvendes som sommerfarm, hvor burene står tomme fra pelsning i november/december og at de parrede tæver først flyttes til farmen medio april. Kommunen vurderer, at denne mulighed ligger inden for rammerne af en miljøgodkendelse til ejendommen som almindelig årsfarm, da der i et sådan tilfælde ikke vil være flere dyr på farmen ad gangen, end ved en almindelig årsfarm. I ansøgningen er der ligeledes ansøgt om, at der i miljøgodkendelsen gives mulighed for, at ejendommen i stedet benyttes som hvalpefarm, hvor burene står tomme i perioden fra pelsning i november/december og at hvalpe først flyttes til farmen ultimo juni. Der vil i så fald være plads til 40.000 hvalpe, og der er søgt om mulighed for, at dette kan lade sig gøre. I henhold til Miljøstyrelsen skal hvalpefarme vurderes ammoniakmæssigt ved at beregne ammoniakken ud fra en omregning til årstæver ved at 1 DE mink svarer til 260,4 hvalpe. I så fald skal de 40.000 hvalpe ammoniakmæssigt beregnes som 4.455 årstæver. Kommunen vurderer derfor, at anvendelsen af ejendommen som hvalpefarm vurderingsmæssigt i forhold til ammoniak ligger inden for rammerne af den ansøgte anvendelse som almindelig årsfarm med 5925 tæver. I forhold til lugt angiver Miljøstyrelsen, at en hvalpefarm skal beregnes ved at hvalpene omregnes til årstæver ved at dele med 6,61 (1 tæve + 5,61 hvalpe pr. tæve). Dette betyder, at lugt skal bregnes ved at omregne til (40.000/6,61 = 6051 årstæver). Der er under afsnittet om lugt vurderet særskilt på denne mulighed, og det fremgår, at dette ikke giver anledning til væsentlige gener. Tabel 1. Der er vedlagt en situationsplan i bilag 1. I ansøgningen er der dog også ansøgt om, at der i miljøgodkendelsen gives mulighed for, at ejendommen i stedet alene anvendes som sommerfarm, hvor burene står tomme fra pelsning i november/december og at de parrede tæver først flyttes til farmen medio april. Kommunen vurderer, at denne mulighed ligger inden for rammerne af en miljøgodkendelse til ejendommen som almindelig årsfarm, da der i et sådan tilfælde ikke vil være flere dyr på farmen ad gangen, end ved en almindelig årsfarm. I ansøgningen er der ligeledes ansøgt om, at der i miljøgodkendelsen gives mulighed for, at ejendommen i stedet benyttes som hvalpefarm, hvor burene står tomme i perioden fra pelsning i november/december og at hvalpe først flyttes til farmen ultimo juni. Der vil i så fald være plads til 40.000 hvalpe, og der er søgt om mulighed for, at dette kan lade sig gøre. I henhold til Miljøstyrelsen skal hvalpefarme vurderes ammoniakmæssigt ved at beregne ammoniakken ud fra en omregning til årstæver ved at 1 DE mink svarer til 260,4 hvalpe. I så fald skal de 40.000 hvalpe ammoniakmæssigt beregnes som 4.455 årstæver. Kommunen vurderer derfor, at anvendelsen af ejendommen som hvalpefarm vurderingsmæssigt i forhold til ammoniak ligger inden for rammerne af den ansøgte anvendelse som almindelig årsfarm med 5925 tæver. I forhold til lugt angiver Miljøstyrelsen, at en hvalpefarm skal beregnes ved at hvalpene omregnes til årstæver ved at dele med 6,61 (1 tæve + 5,61 hvalpe pr. tæve). Dette betyder, at lugt skal bregnes ved at omregne til (40.000/6,61 = 6051 årstæver). Der er under afsnittet om lugt vurderet særskilt på denne mulighed, og det fremgår, at dette ikke giver anledning til væsentlige gener. Tabel 1 Oversigt over ansøgt dyrehold 9

Produktionstype Rende debredde Halmtilførsel Proteinindhold Tømningshyppighed Antal årstæver DE Mink haller mod syd 35 Halm ad libitum 31 % af OE i uge 30-47 Dagligt / 2 gange ugentligt 2300 79,31 Mink haller mod nord 35 Halm ad libitum 31 % af OE i uge 30-47 Dagligt / 2 gange ugentligt 2825 97,41 Mink haller mod vest 35 Halm ad libitum 31 % af OE i uge 30-47 Dagligt / 2 gange ugentligt 800 27,59 I alt 5925 204,31 Udvidelsen gennemføres inden for eksisterende bygningsmæssige rammer. Dette sker ved, at 2-dyrs burrum ændres til 3-dyrs burrum. Derudover er der et mindre antal 4 dyrs burrum, der forbliver uændret. Gyllerenderne har en rendebredde på 35 cm, og tømmes enten dagligt eller 2 gange ugentlig. Nye tests viser, at ammoniakudledningen ved tømning 2 gange ugentligt kan sidestilles med daglig tømning. Der tilføres halm ad libitum, hvilket er et generelt krav i dag, og minkenes foder har et proteinindhold på maksimalt 31 % af OU i uge 30-47. KOMMUNENS BEMÆRKNINGER OG VURDERING Frederikshavn Kommunes vurdering af BAT for staldtyper og staldteknologi fremgår af miljøgodkendelsens kapitel 8. Kommunen tager i BAT-vurderingen udgangspunkt i Miljøstyrelsens principper bag de vejledende emissionsgrænseværdier. Ansøger kan godt vælge staldtyper eller teknologier, som isoleret set giver anledning til en større forurening, end hvis den mindst forurenende teknologi blev valgt. Dette kan lade sig gøre, hvis blot anlægget samlet set overholder de udledningskrav, som kommunen vurderer, er mulige på det aktuelle anlæg med baggrund i anvendelse af den bedste tilgængelige teknologi. Den samlede vurdering af, om udledningskravene overholdes, fremgår af kapitel 8. Der stilles følgende vilkår for drift af husdyrholdet: 2. Husdyrholdet skal være sammensat og staldindretningen udført i overensstemmelse med ovenstående tabel. Produktionen må ikke overstige de anførte antal årstæver. a. Alternativt kan ejendommen alene anvendes som sommerfarm. Stadig med forudsætning om, at der ikke i sommerperioden må indsættes dyr, der overstiger de anførte antal tæver med hvalpe. b. Alternativt kan ejendommen alene anvendes som hvalpefarm til maksimalt 40.000 hvalpe i perioden fra ultimo juni til pelsning, hvorefter den står tom indtil ultimo juni det efterfølgende år 3. Ejendommens gyllerender skal have en bredde på minimum 35 cm. 4. Gyllerenderne skal tømmes mindst hver 3. eller 4. dag og mindst 2 gange per uge. 5. Minkene skal tilføres halm ad libitum. 10

4.2 FODRING Der er ingen ændringer i dette afsnit i forhold til miljøgodkendelsen af 5. december 2013. Vilkår nr. 7 i miljøgodkendelsen af 5. december 2013 fastholdes. 4.3 ENSILAGE Der er ingen ændringer i dette afsnit i forhold til miljøgodkendelsen af 5. december 2013. 4.4 ENERGI- OG VANDFORBRUG Nærværende afsnit erstatter afsnit 4.4 i miljøgodkendelsen af 5. december 2013. Energi anvendes primært til håndtering af gylle og vandpumper. I hallerne er der lyskip og der er dermed meget lav energiforbrug til belysning. Hallerne er med naturlig ventilation og der er derfor ikke energiforbrug til dette. Udendørslys er kun tændt efter behov. Logistikken i forbindelse med fodring og generel håndtering af minkene er indrettet, så afstanden giver færrest mulige driftstimer, hvilket minimerer energiforbruget. I ansøgt drift anslås det, at forbruget bliver ca. 110.000 kwh pr. år og ca. 1.500-2.000 l diesel. Vand anvendes primært til drikkevand og rengøring af fodersilo og vogn. Ejendommens drikkevandsinstallationer rengøres og efterses jævnligt med henblik på at undgå spild. Evt lækager identificeres og repareres hurtigst muligt. I ansøgt drift anslås det at forbruget bliver ca. 2.500-3.000 m 3 vand pr år. Miljøstyrelsen har ikke opstillet egentlige branchespecifikke krav til vand- og energiforbruget i forbindelse med fastlæggelsen af de vejledende BAT-standardvilkår. Baggrunden for dette er ifølge Miljøstyrelsen, at disse elementer vil afhænge af de driftsmæssige forhold på den enkelte ejendom. Kommunen har ud fra virksomhedens produktion og teknologivalg vurderet at der er truffet de nødvendige foranstaltninger med henblik på reduktion af energi- og ressourceforbruget og at virksomheden dermed lever op til BAT. I forbindelse med kommende revurderinger af virksomheden vil spørgsmålet om anvendelsen af BAT blive et fast punkt. Kommunen vurderer at der ikke er behov for at stille yderligere vilkår til virksomhedens energi- og ressourceforbrug. 4.5 SPILDEVAND HERUNDER REGNVAND Der er ingen ændringer i dette afsnit i forhold til miljøgodkendelsen af 5. december 2013. 4.6 AFFALD, DØDE DYR, OLIE, PESTICIDER OG ØVRIGE KE- MIKALIER Der er ingen ændringer i dette afsnit i forhold til miljøgodkendelsen af 5. december 2013. 4.7 DRIFTSFORSTYRRELSER ELLER UHELD Der er ingen ændringer i dette afsnit i forhold til miljøgodkendelsen af 5. december 2013. 11

5 GØDNINGSPRODUKTION OG -HÅNDTERING 5.1 GØDNINGSTYPER OG MÆNGDER Der er ingen ændringer i dette afsnit i forhold til miljøgodkendelsen af 5. december 2013. 5.2 OPBEVARING OG UDBRINGNING AF HUSDYRGØDNING Der er ingen ændringer i dette afsnit i forhold til miljøgodkendelsen af 5. december 2013. Vilkår nr. 9 og 10 i miljøgodkendelsen af 5. december 2013 fastholdes. 12

6 FORURENING OG GENER FRA HUSDYRBRUGET 6.1 AMMONIAK OG NATUR NÆR ANLÆGGET Nærværende afsnit erstatter afsnit 6.1 i miljøgodkendelsen af 5. december 2013. Beregninger foretaget i IT-ansøgningen viser, at fordampningen af ammoniak fra nudriften er 5078 kg kvælstof pr. år og i ansøgt produktion 6017 kg kvælstof pr. år. Projektet medfører således en stigning i ammoniakfordampningen på 939 kg kvælstof pr. år. Hvis der ses på den samlede udvidelse inklusiv udvidelsen, der er godkendt den 5. december 2015 er stigningen i ammoniakfordampning 911 kg. Dette skyldes, at der ved miljøgodkendelsen fra den 5. december 2013 blev sat krav til driften, som gav en mindre ammoniakfordampning, end der var tidligere på ejendommen. Der er et generelt krav i Husdyrbrugsloven om, at der for miljøgodkendelser skal ske en 30 % reduktion af ammoniakfordampningen i forhold til bedste staldsystem med normtal 2005/2006 som udgangspunkt. Reduktionskravet gælder som udgangspunkt for udvidelser samt for stalde, som renoveres. I forhold til udvidelsen på Lendumvej 6 er dette reduktionskrav overholdt. Der er i miljøgodkendelsen stillet en række vilkår vedrørende dyrehold, staldtyper, fodring m.m. der er en forudsætning for at reduktionskravet er opfyldt. Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug har udpeget visse naturarealer og inddelt dem i 3 kategorier, samt angivet nogle beskyttelsesniveauer i forhold til de forskellige kategorier af natur, som skal overholdes i forbindelse med miljøgodkendelser. Derudover skal kommunen vurdere de resterende beskyttede naturtyper i forhold til naturbeskyttelsesloven. Anlægget er beliggende i et åbent landbrugspræget landskab med store bakker. Der findes især meget beskyttet natur i Åsted Ådal. Der er foretaget beregninger af ammoniakdepositioner på de nærmeste naturarealer, i de forskellige retninger samt til de naturarealer, hvor der forventes at kunne være en problemstilling. På den baggrund er der foretaget en vurdering af hvilken kategori (1, 2, 3 eller øvrig natur beskyttet efter naturbeskyttelseslovens 3) de forskellige naturarealer hører til og til projektets naturpåvirkning generelt. Der er foretaget en besigtigelse af de relevante naturarealer. Ifølge 9 i bekg. om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug skal beskyttelsesniveauerne i bilag 3 til bekendtgørelsen overholdes. Nedenstående skema viser kommunens beregninger af ammoniakdepositioner: Pkt. (se kort) Kategori Naturtype Beregnet merdep. (kg N/ha/år) Beregnet totaldep. (kg N/ha/år) 1 1 Overdrev +0,1 0,6 2 2 Overdrev +0,2 1,0 3 2 Overdrev +0,2 0,9 4 3 Mose +1,2 9,1 5 3 Mose +1,2 7,9 6 Potientelt 2 Sø +0,2 1,5 7 Potientelt 2 Sø +0,3 1,7 13

8 Potientelt 2 Sø +0,2 1,0 9 Potientelt 2 Sø +0,1 0,9 10 3 Overdrev +1,0 9,2 Nedenstående kort, viser beregningspunkterne. FIGUR 2 BELIGGENHED AF BESKYTTET NATUR SAMT PUNKTER MED BEREGNING AF AMMONIAKDEPOSITION Baggrundsbelastningen i dette område af Frederikshavn Kommune er på 14 kg N/ha/år. Den maksimalt tilladte totaldeposition på kategori 1-natur i området er 0,7 kg N/ha/år. Ingen af punkterne med kategori 1-natur overskrider 0,7 kg N/ha/år. Afskæringskriteriet er dermed overholdt, og naturarealerne er derfor ikke besigtiget. Den maksimalt tilladte totaldeposition på kategori 2 natur er 1,0 kg N/ha/år. Nærmeste potentielle kategori 2-natur ligger 140 m syd for anlægget. Punkt 6 og 7 er potentielle lobeliesøer og modtager > 1,0 kg N/ha/år, og er derfor besigtiget. Ved besigtigelsen blev det fastslået, at søerne ikke er lobeliesøer, og er derfor ikke kategori 2-natur. Den øvrige kategori 2 natur modtager < 1,0 kg N/ha/år, og overholder således afskæringskriteriet. Naturarealerne er derfor ikke besigtiget. Ammoniakfølsomme naturtyper, der ikke er omfattet af kategori 1 og 2, er kategori 3 natur. I forhold til kategori 3-natur skal kommunen foretage en konkret vurdering af, om der skal fastsættes krav. Kommunen kan tillade en merdeposition, der er > 1,0 kg N/ha/år, men ikke stille krav om en merdeposition < 1,0 kg N/ha/år. 14

Punkt 4 og 5 er to sammenhængende moser, som er kategori 3-natur. Ved begge punkter er der en merdeposition > 1,0 kg N/ha/år. Moserne er besigtiget for at afgøre, hvorvidt der skal stilles krav i fht. ammoniakdepositionen. Mosen ved punkt 4 er tør og den sydlige del bærer præg af, at være mere næringspåvirket end mose 5. Fugtigbundsplanter forekommer hist og her. Omkring en femtedel af mosen er bevokset med rødel, og omkring halvdelen er afgræsset af kvæg. Ved besigtigelsen blev der fundet flg. arter, hvor (*) indikerer positivarter og (#) indikerer problemarter: mosebunke, rødel, græsbladet fladstjerne (*), gåsepotentil, engkabbeleje (*), hvid kløver, vild kørvel (#), mælkebøtte (#), alm. mjødurt, stor nælde (#), agerpadderok (#), dyndpadderok (*), kærranunkel (*), lav ranunkel (#), alm. rapgræs (#), knæbøjet rævehale, lysesiv, butbladet skræppe, burresnerre (#), horsetidsel (#), kærtidsel (*), vandkarse (*) og glat ærenpris. Mosens struktur og artssammensætning indikerer et fattigkær i ringe naturtilstand. Fattigkær har en tålegrænse på 10-20 kg N/ha/år. En mose i moderat tilstand vil således kunne tåle 16,5-20 kg N/ha/år. Baggrundsbelastningen er på 14 kg N/ha/år. Mosen vil derfor kunne klare en merbelastning på op til 6 kg N/ha/år. Merdepositionen til mosen er 1,2 kg N/ha/år, og Frederikshavn Kommune vurderer, at den øgede ammoniakdeposition ikke vil medføre en tilstandsændring, og derfor overholdes 3 i naturbeskyttelsesloven. Mosen ved punkt 5 har en god hydrologi, spredt mosdække og fugtigbundsplaner er udbredte. Omkring en tredjedel af arealet er bevokset med pil og rødel. Den sydligste del af mosen består af dunhammersump. Ved besigtigelsen blev der fundet flg. arter, hvor (*) indikerer positivarter og (#) indikerer problemarter: liden andemad, skovangelik (*), brombær, mosebunke, bredbladet dunhammer, rødel, engkabbeleje (*), vild kørvel (#), alm. mjødurt, bittersød natskygge, engnellikerod (*), stor nælde (#), agerpadderok (#), dyndpadderok (*), pil sp., kærranunkel (*), lav ranunkel (#), alm. rapgræs (#), sideskærm, lysesiv, burresnerre (#), topstar (*), kærtidsel (*) og vandkarse (*). Mosens struktur og artssammensætning indikerer et fattigkær i moderat naturtilstand. Fattigkær har en tålegrænse på 10-20 kg N/ha/år. En mose i moderat tilstand vil således kunne tåle 13,5-16,5 kg N/ha/år. Baggrundsbelastningen er på 14 kg N/ha/år. Mosen vil derfor kunne klare en merbelastning på op til 2,5 kg N/ha/år. Merdepositionen til mosen er 1,2 kg N/ha/år, og Frederikshavn Kommune vurderer, at den øgede ammoniakdeposition ikke vil medføre en tilstandsændring, og derfor overholdes 3 i naturbeskyttelsesloven. Øvrig natur beskyttet efter naturbeskyttelseslovens 3 Ifølge DMU er den faglige vurdering, at det vil være vanskeligt at påvise en effekt på et naturområde, som følge af belastning fra en enkelt kilde, ved en merbelastning på < 1 kg N/ha. Det er altså Frederikshavns kommunes vurdering, at 3 i naturbeskyttelsesloven umiddelbart vil være overholdt ved en ammoniak merbelastning på < 1 kg N/ha/år til naturarealer. Søerne ved punkt 6 og 7 vil med udvidelsen modtage en ammoniakmerdeposition på > 1 kg N/ha/år. Tålegrænsen for søer med en habitatnaturtype er på 5 10 kg N/ha. En stor del af de danske søer hører imidlertid til den næringsbelastede slags, der ikke er kvælstofbegrænsede. For denne type af søer vil en yderligere deposition ikke have nogen betydning for søens tilstand. Søerne er blevet besigtiget, hvor det blev konstateret, at de hører til den næringsbelastede type. Derfor vurderer kommunen, at en øget ammoniakdeposition til søen ikke vil medføre en tilstandsændring, og dermed overholdes 3 i Naturbeskyttelsesloven. I søen ved punkt 6 blev der ved besigtigelsen fundet flg. arter, hvor (*) indikerer positivarter og (#) indikerer problemarter: korsandemad (*), bredbladet dunhammer, alm. fredløs, bittersød natskygge, hvid nøkkerose, pil, rødel, rørgræs, lysesiv, vejbred-skeblad (*), alm. sumpstrå (*) og svømmende vandaks, og søen er vurderet til at have en moderat naturtilstand. I søen ved punkt 7 blev der fundet: bredbladet dunhammer, kalmus, bittersød natskygge, pil, rødel, bjergrørhvene og lysesiv, og søen er vurderet til at have en ringe naturtilstand. 15

Fredninger Der ligger ingen fredninger indenfor udvidelsen. Nærmeste fredning er Åsted Ådal, som ligger 640 m øst for anlægget. Natura 2000 områder Det nærmeste internationale naturbeskyttelsesområde er nr. 8 Åsted Ådal. Området ligger omkring 640 m øst for anlægget. Udpegningsgrundlaget for området er overdrev, heder og enekrat samt ekstensivt drevne skove med gamle bevoksninger af bøg. I dalene findes der elle- og askesumpe med stedvise forekomster af væld og kær. Nærmeste ammoniakfølsomme naturareal indenfor Natura 2000-området er et surt overdrev. Beregningen giver en totaldeposition på 0,6 kg N/ha/år. Tålegrænsen for overdrev af denne type ligger mellem 10 kg N/ha/år og 20 kg N/ha/år. Samlet set vurderer Frederikshavn Kommune, at det ansøgte projekt ikke vil være til ugunst for udpegningsgrundlaget i Natura 2000 området, da en totaldeposition på 0,6 kg N/ha/år ikke vurderes at påvirke naturarealet. Bilag IV-arter En række dyr og planter omfattet af habitatdirektivets bilag IV kan have levested, fødesøgningsområde eller sporadisk opholdssted på egnen omkring det ansøgte anlæg. På baggrund af faglig rapport nr. 635 fra DMU samt øvrigt kendskab til området vurderes umiddelbart, at det kunne være: spidssnudet frø, markfirben, odder, dværgflagermus, skimmelflagermus, langøret flagermus og vandflagermus. Det ansøgte projekt vurderes at have en neutral effekt på levesteder samt yngle- og rasteområder for de nævnte arter. Dette tilskrives, at projektet vurderes ikke at medføre nogen ændring i naturtilstanden af nærliggende naturarealer. Potentiel forekomst i området af de nævnte bilag IV-arter vurderes knyttet til områdets beskyttede naturarealer, småskove, vandløb og udyrkede arealer i øvrigt. For mange flagermusarter er det vigtigt at bevare gamle hule og revnede træer, løvskove samt ydre og indre skovbryn. Vær generelt opmærksom på at de beskyttede 3 naturtyper samt beskyttede sten- og jorddiger danner levested for størstedelen af de udpegede bilag IV arter. KOMMUNENS SAMLEDE VURDERING Kommunen har vurderet, at udvidelsen ikke vil modvirke målsætning om gunstig bevaringsstatus for naturtyper eller arter, der er på udpegningsgrundlaget for nærmeste Natura 2000-område. Kommunen har desuden vurderet, at projektet ikke vil føre til en væsentlig påvirkning af naturarealer, herunder kategori 1-, 2- og 3-natur. Frederikshavn Kommune vurderer, at projektet ikke vil forringe levevilkårene for dyre- og plantearter omfattet af habitatdirektivets bilag IV. En forudsætning for ovenstående beskrivelse og vurdering af påvirkningen af beskyttet natur omkring ejendommen er, at den beregnede ammoniakfordampning er på 6017 kg N om året. Denne ammoniakfordampning er et resultat af sammensætningen af dyreholdet, valg af staldtyper, staldteknologi, foderkorrektioner, afgræsningsstrategi, m.m. 6.2 LUGT Nærværende afsnit erstatter afsnit 6.2 i miljøgodkendelsen af 5. december 2013. Miljøstyrelsens ansøgningssystem (skema 79048, version 2) har beregnet hvilke afstande, der mindst skal være fra staldene til forskellige områder, se Tabel 4. Af tabellen fremgår endvidere de 16

beregnede lugtgeneafstande, som i fiktivt skema 80949 er beregnet ud fra den mulige anvendelse af ejendommen som hvalpefarm til maksimalt 40.000 hvalpe. Af tabellen ses også de målte afstande til den nærmeste områdetype. Geneafstanden måles fra et vægtet lugtcentrum på ejendommen (typisk centrum af staldanlægget) og til nærmeste punkt hos naboen eller på zonegrænsen. Endvidere gælder for minkfarmen også pelsdyrbekendtgørelsens afstandskrav, som også fremgår af tabellen. TABEL 4 LUGTGENEAFSTANDE Områdetype Pelsdyrbekendtgørelsens afstandskrav, m Ukorrigeret geneafstand alm. årsfarm, m Ukorrigeret geneafstand hvalpefarm, m Afstand, m Byzone / Sommerhusområde 200 442 450 Ca. 800 Samlet bebyggelse 200 - - Ca. 400 Område i landzone, der ved lokalplan er udlagt til boligformål m.v. - 323 329 Ca. 400 Enkelt bolig 100 - - Ca. 120 Enkelt bolig uden landbrugspligt - 146 148 Ca. 325 Som det fremgår af ovenstående tabel overholder den ansøgte produktion i begge varianter lovens minimumskrav til lugtgeneafstande i forhold til de angivne områdetyper. FIGUR 4 AFSTANDE TIL NABOER M.V. 17

Kommunen vurderer derfor, at lugt fra staldene ikke vil give væsentlige gener for naboerne. Der er stillet følgende vilkår vedrørende lugt fra anlægget. 6. Såfremt der efter kommunens vurdering opstår væsentlige lugtgener, der vurderes at være væsentligt større end der kan forventes ifølge grundlaget for miljøvurderingen, kan kommunen meddele påbud om, at der skal indgives og gennemføres projekt for afhjælpende foranstaltninger. 7. Ejendommen skal på kommunens forlangende sørge for, at der bliver lavet lugtmålinger og/eller beregninger til vurdering af gener. Udgifterne til måling, beregning og afrapportering afholdes af ejendommen. 6.3 FLUER OG SKADEDYR Der er ingen ændringer i dette afsnit i forhold til miljøgodkendelsen af 5. december 2013. 6.4 TRANSPORT Der er ingen ændringer i dette afsnit i forhold til miljøgodkendelsen af 5. december 2013. STØJ 6.5 STØJ, STØV OG LYS Der er ingen ændringer i dette afsnit i forhold til miljøgodkendelsen af 5. december 2013. 18

7 PÅVIRKNING FRA AREALERNE Der er ingen ændringer i dette afsnit i forhold til miljøgodkendelsen af 5. december 2013. 19

8 BEDSTE TILGÆNGELIGE TEKNIK (BAT) Gennem Husdyrbrugsloven pålægges den enkelte landmand at redegøre for brugen af BAT (bedst tilgængelig teknologi). BAT er berørt i flere af de tidligere afsnit, og der er evt. formuleret vilkår i relation hertil. Frederikshavn Kommune har i vurderingen af BAT taget udgangspunkt i EU-kommissionens referencedokument om BAT for intensiv svine og fjerkræhold fra 2003 (benævnt BREF ) suppleret med de danske teknologiblade offentliggjort på miljøstyrelsens hjemmeside. Natur- og Miljøklagenævnet har i en principiel afgørelse af 30. oktober 2012 fastlagt BAT-niveauet for minkfarme omfattet af husdyrgodkendelseslovens 11-12. Nævnets afgørelse fastslår, at der ved vurderingen af, om en ansøgning om godkendelse efter husdyrbrugslovens 11 og 12 overholder kravet om anvendelse af BAT til begrænsning af ammoniakemission fra minkproduktion, skal fastsættes emissionsgrænseværdier for nye og eksisterende dele af anlægget. Summen af disse emissionsgrænser udgør emissionsgrænseværdien for det samlede anlæg, som skal overholdes. Under overholdelse af den samlede emissionsgrænseværdi for anlægget kan ansøger selv bestemme, hvilke konkrete ammoniakreducerende virkemidler, der skal anvendes til opfyldelse af grænseværdien, og hvor på anlægget virkemidlerne skal anvendes. De ammoniakreducerende virkemidler, der indgår i vurderingen er beskrevet i Skov- og Naturstyrelsens vejledning af 25. marts 2004 om pelsdyrfarme. Virkemidlerne omfatter krav til rendebredde, udmugningshyppighed, tilførsel af halm og proteinindhold i % af OE i uge 30-47. Miljøeffekten af virkemidlerne er beskrevet i bilag 5 til Skov- og Naturstyrelsens vejledning om tilladelse og miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug (2006). Ved vurderingen af hvilken emissionsgrænse, der må anses for opnåelig ved anvendelse af BAT for eksisterende minkhaller, skal beregnes en konkret emissionsgrænseværdi. De virkemidler, der indgår i beregningen, er den faktiske bredde på gødningsrenderne (dog højst 36 cm) og én af følgende kombinationer af virkemidler: Minkhaller med bagskylssystem og ophængte gødningsrender med en længde på 50 meter og derover, som ikke er etableret i trapper på grund af terrænforholdene: o Daglig tømning af render o Foder med proteinindhold på gns. højst 31 % af OE i uge 30-47 o Halm ad libitum Øvrige minkhaller: o Tømning af render 2 gange ugentligt o Foder med proteinindhold på gns. højst 31 % af OE i uge 30-47 o Halm ad libitum Efter den nævnte afgørelse fra Natur- og Miljøklagenævnet, er hyppig udmugning som den første teknologi til minkfarme optaget på teknologilisten. Baggrunden for optagelsen på teknologilisten var en VERA-test, der viste, at der er en større effekt ved hyppig udmugning end hidtil antaget. På baggrund af de nye oplysninger har Miljøstyrelsen besluttet at sidestille daglig og 2 gange ugentlig udmugning for så vidt angår ammoniakemission. BAT-kravet til mink i eksisterende haller er herefter: Den faktiske rendebredde (dog højst 36 cm.) Tømning af render dagligt eller 2 gange ugentligt Foder med proteinindhold på gns. højst 31 % af OE i uge 30-47 Halm ad libitum Den ansøgte produktion er anført med: Rendebredde på 35 cm Tømning af render dagligt eller 2 gange ugentligt 20

Foder med proteinindhold på gns. højst 31 % af OE i uge 30-47 Halm ad libitum Den ansøgte produktion lever dermed op til BAT i forhold til ammoniakudledning. I forhold til fosforudledning angiver Miljøstyrelsen i de vejledende emissionsgrænseværdier, at når der udbringes husdyrgødning svarende til harmonikravet for kvælstof, vil fosfortilførslen til udbringningsarealerne for flere husdyrtyper overstige afgrødernes behov, som ligger på 20-25 kg P/ha. Langt størstedelen af tabet af fosfor til fra landbruget vandmiljøet er dog historisk betinget som følge af ophobning gennem årene af fosfor i jordens pulje. Denne ophobning er på landsplan nedbragt ved, at fosforoverskuddet i marken er reduceret væsentligt siden 1980 erne. Herudover giver beskyttelsesniveauet i husdyrbrugsloven mulighed for at regulere udledningen af fosfor til de arealer, der afvander til særligt fosforfølsomme naturområder. Derfor er risikoen for tab af fosfor generelt væsentlig mindre i dag end tidligere. Da BAT også indebærer, at der skal findes en passende balance mellem de forskellige miljøpåvirkninger og dertil svarende omkostninger, finder Miljøstyrelsen ikke, at det er miljøøkonomisk eller proportionelt hensigtsmæssigt at prioritere en yderligere begrænsning af fosfor på bekostning af begrænsningen af ammoniakemissionen. Derfor bør yderligere krav til begrænsning af fosfor begrundet i BAT baseres på omkostningsneutrale teknikker. I den konkrete sag er udvidelsen baseret på afsætning af husdyrgødning til biogasanlæg. Derigennem sker der en omfordeling af fosfor til arealerne og der opnås bedre balance mellem afgrødernes fosforbehov og tildelingen af fosfor med husdyrgødningen. I tidligere afsnit af miljøgodkendelsen er BAT i forhold til staldindretning, foder, opbevaring/behandling af husdyrgødning, udbringning af husdyrgødning og forbrug af vand og energi gennemgået. I afsnit 8.1 gives en beskrivelse af management og egenkontrol mens Frederikshavn Kommunes samlede vurdering af BAT fremgår af afsnit 8.2. 8.1 MANAGEMENT OG EGENKONTROL Der er ingen ændringer i dette afsnit i forhold til miljøgodkendelsen af 5. december 2013. 8.2 SAMLET VURDERING VEDRØRENDE BAT PÅ BEDRIFTEN Kommunen har med baggrund i ansøgers redegørelse for staldindretning, foder, opbevaring/behandling af husdyrgødning, udbringning af husdyrgødning, forbrug af vand og energi, management vurderet, at det ansøgte lever op til niveauet for BAT for en ejendom med den pågældende husdyrproduktion og størrelse. BAT vurderingen omfatter også de eksisterende stalde. Det skal bemærkes, at BAT-vurderingen er foretaget som en selvstændig vurdering, uden hensyn til, om beskyttelsesniveauerne i husdyrbrugsloven er overholdt. 21

9 ALTERNATIVE LØSNINGER OG 0- ALTERNATIVET Der er ingen ændringer i dette afsnit i forhold til miljøgodkendelsen af 5. december 2013. 22

10 BILAG 23